Prioritering i det daglige kliniske arbejde Det er ikke for sjov. Jannick Brennum Klinikchef Neurokirurgisk klinik Rigshospitalet

Transkript

1 Prioritering i det daglige kliniske arbejde Det er ikke for sjov Jannick Brennum Klinikchef Neurokirurgisk klinik Rigshospitalet 7. marts 2018

2 Her er mit liv 1986 Læge 1996 Dr.Med Southampton 2000 Speciallæge i neurokirurgi Ledende overlæge Glostrup 2005 Master of Health Management Formand Dansk Neurokirurgisk Selskab Klinikchef Rigshospitalet Præsident Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab Vicepresident European Association of Neurosurgical Societies Klinik

3 Politikker Prioritering mellem specialer / sygdomsgrupper Prioritering af infrastruktur, ledelse, generel kvalitet Hospitalsdirektion Afdelingsledelse Prioritering inden for eget speciale Læge Prioritering med den enkelte patient

4 Politikker Hospitalsdirektion Afdelingsledelse Læge Prioritering mellem specialer / sygdomsgrupper Prioritering af infrastruktur, ledelse, generel kvalitet Prioritering inden for eget speciale Prioritering med den enkelte patient

5

6

7 Indholdet - udfordringer Mange års besparelser 2% ++ Mange processer tager den tid de tager ex fødsler & operationer Ny behandling ofte = dyr behandling, men er det bedre? Politisk vilje til at prioritere ny behandling men ikke til at prioritere på bekostning af hvad (blind spot) Økonomi følger ikke med demografi, muligheder og ønsker Øget dokumentationskrav Gevinst rationaliseringer For lidt tid med patienterne Stresset arbejdsmiljø Øget risiko for fejl

8 Indholdet - forslag Politiske prioriteringer Strukturerede besparelser, ex. sygehus lukninger Reduktion i mængden af administrative krav afbureaukratisering Tilførsel af midler modsvarer det stigende behov den der bestiller musikken betaler Lean i ledelse

9 Hvad har vi selv gjort? Neurokirurgisk Operationer % Ambulante besøg % DRG+DAGS 210 mio 442 mio +110% Lønforbrug i 2015 værdi 84 mio 82 mio -2% Læge forbrug (årsværk) % Pleje forbrug (årsværk) % Intensiv sengeforbrug 22 12,2-45% NIMA sengeforbrug % Middel liggetid (dage) 5,3 4,1-23% Operation/seng % Effektivitet 2,5 5,4 +116%

10 Pit-stop forberedelse & fast track surgery Klargøring ved første fremmøde i ambulatorium BAS = Behandlingsansvarlig Speciallæge Reduktion af postoperativ observation Tidlig seponering af slanger Tidlig mobilisering Hele tiden fokus på udskrivelses tidspunkt Hvad venter vi på?

11 Jette s behandlingsvalg

12 Jette s livsvalg

13 Preben s behandlingsvalg

14 Preben s behandlingsvalg

15 Preben s livsvalg

16 Opgaven i følge loven Informeret samtykke 15 Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter Stk 1 Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side Formuleret af de ressourcestærke for de ressourcestærke

17 Fasttrack & Pitstop is it all good?

18 Fasttrack all good? Sløret syn for det unormale Behandlingsvalg ikke livsvalg Færdigbehandlet men utryg Svigt af læring og udvikling Marginal effekt på sikkerhed

19 Andre daglige udfordringer

20 Geronto-neurokirurgi er et vækstområde % 90 år % 80 år % 70 år % 60 år %

21 Maksimal antal pt. / dag Minimalt antal pt. / dag Antal senge Dage > max % % % 36 3 %

22 Flaskehalse

23

24

25 Niklas Luhmann systemteori a.m. Jannick Autopoiese: selvfrembringelse eller selvskabelse

26

27 Hvad præger den vagthavende neurokirurg?

28

29

30

31

32 En snak om et nyt device XX: Vi vil gerne have at patienten får det nye device fra YY Jannick: Nej, der er ikke evidens for at det er bedre XX: Jamen, der er mange gode grunde til at bruge den nye: De har taget det i brug i Århus Patienterne vil have det de har læst om de i foreningens blad Firmaet siger det er godt Det giver os spændende nye muligheder Vi falder bagefter udvikling hvis vi ikke tage det i brug Vores patienter vil flytte til Århus Jannick: Jamen handler det ikke om at fortælle patienterne og patientforening at der ikke er noget belæg for at det er bedre? Svar: Nej det er håbløst, og vi forstår ikke hvad er problemet? vi bruger i forvejen så meget dyr medicin som der ikke er noget belæg for virker overhovedet, så hvorfor gør du dette til et problem.

33 En snak om et nyt device XX: Vi vil gerne have at patienten får det nye device fra YY Jannick: Nej, der er ikke evidens for at det er bedre XX: Jamen, der er mange gode grunde til at bruge den nye: De har taget det i brug i Århus Patienterne vil have det de har læst om de i foreningens blad Firmaet siger det er godt Det giver os spændende nye muligheder Vi falder bagefter udvikling hvis vi ikke tage det i brug Vores patienter vil flytte til Århus Jannick: Jamen handler det ikke om at fortælle patienterne og patientforening at der ikke er noget belæg for at det er bedre? Svar: Nej det er håbløst, og vi forstår ikke hvad er problemet? vi bruger i forvejen så meget dyr medicin som der ikke er noget belæg for virker overhovedet, så hvorfor gør du dette til et problem.

34 Merforbrug Fejlbehandling

35 Vi har brug for en forventningsafstemning

36 Hvad skal der til? Sundhedsloven skal alle have lige ret til behandling? Bureaukratiet bruges de administrative ressourcer fornuftigt? Makroprioritering hvilke behandlinger skal der være på hylderne til hvilke sygdomme? Så er det lægernes opgave at vælge på hylderne til den enkelte patient Mikroprioritering fjerne økonomiske fristelser for behandlinger uden effekt / evidens Kulturpåvirkning vi skal som fagfolk være kritiske og ikke medvirke til overudredning & -behandling

37