INTEGRATIONSPOLITISK REDEGØRELSE. September 2018

Transkript

1 INTEGRATIONSPOLITISK REDEGØRELSE September

2 Indhold DEL 1 BAGGRUND DEL 2 TEMAER FORORD 1. ARBEJDE TEMAER INDIKATORER 2. UDDANNELSE 3. FORSØRGELSE 4. DANSKKUNDSKABER 5. MEDBORGERSKAB 6. BOLIGOMRÅDER I BALANCE 7. KRIMINALITETSFOREBYGGELSE 8. SUNDHED 9. LIGEBEHANDLING 10. SELVBESTEMMELSE 2

3 FORORD Integrationen af udlændinge er inde i en positiv udvikling; flere kommer i beskæftigelse, flere får uddannelse og kriminaliteten er faldende. Der er dog stadig forskel på indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, og derfor er der fortsat brug for at have fokus på integration. Alle borgere på Frederiksberg skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige vilkår som andre. Det gælder også borgere med anden etnisk baggrund. Det handler om at indgå i samfundet som aktive medborgere og at sikre og fastholde uddannelse og job for alle. Det forudsætter blandt andet kendskab til dansk som sprog, en god opvækst for børnene, fælles værdier og lyst og vilje til deltagelse i arbejds- og samfundslivets mange aktiviteter på lige fod med alle andre. Med Budget 2018 var der enstemmighed i Kommunalbestyrelsen om at prioritere udarbejdelsen af en integrationspolitisk redegørelse, som på tværs af sektorer og på tværs af byen fortsat skal sætte fokus på at skabe de bedste rammer for integration i forhold til lokalsamfund, sprog, uddannelse og job. Redegørelsen giver et første databaseret overblik over integrationen på Frederiksberg på en række områder, der har betydning for uddannelse og beskæftigelse. 3

4 TEMAER INDIKATORER Den integrationspolitiske redegørelse udarbejdes som led i udmøntningen af Budget 2018 med fokus på integration fra et uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv. Som ramme er temaerne fra det nationale integrationsbarometer, som blev offentliggjort af det daværende Social- og Integrationsministerium i En tværgående arbejdsgruppe fra Frederiksberg Kommune har suppleret de ni temaer med et ekstra tema, nemlig sundhed, så der i alt er 10 temaer. For hvert tema er der opstillet en række indikatorer, nogle er fra integrationsbarometeret, andre er opgørelser og data fra Frederiksberg Kommune. Der i redegørelsen medtaget en bred vifte af indikatorer, som tilsammen tegner et overordnet billede af integration på Frederiksberg i et uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv. Integrationsbarometeret viser status for integration på nationalt og for de fleste temaer også på kommunalt plan. Indikatorerne har forskelligt ophav og formål, og er derfor ikke direkte sammenlignelige. For nogle indikatorer skelnes der fx mellem herkomst, for andre indikatorer er fokus på andre parametre end herkomst. I denne redegørelse bruges tre forskellige typer af opgørelser: Danmarks Statistik (DS) En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. Lov om folkeskolen (LFS) Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Det er forældrenes vurdering om deres barn er tosproget. Egne opgørelser (EO) En række opgørelser stammer fra løbende optællinger fra konkrete indsatser på Frederiksberg. Her er det typisk de enkelte medarbejdere, der har vurderet borgerens baggrund. 4

5 1. ARBEJDE EKSEMPLER PÅ INDSATSER Målet er, at flere indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse skal i arbejde. Branchepakker For flygtninge og familiesammenførte er der fra deres ankomst til Frederiksberg Kommune et beskæftigelsesrettet fokus. Der er således tilrettelagt særlige, brancherettede forløb (branchepakker) indenfor brancher med jobåbninger, fx detail, bygge- og anlæg og køkken/kantine. Danskuddannelsen er integreret i branchepakkeforløbet og er sprogligt rettet mod de enkelte brancher. Den venstre opgørelse omhandler gabet mellem årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse og den højre omhandler beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund (DS). BESKÆFTIGELSESGABET mellem borgere med ikkevestlig baggrund og dansk oprindelse 26 procent-point (nationalt: 26 pct.point) BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN borgere med ikke-vestlig baggrund 57 procent (nationalt: 54 procent) IGU integrationsgrunduddannelsen Integrationsgrunduddannelsen skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år. Uddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Frederiksberg Kommune er med 46 forløb i april 2018, den kommune med tredje flest forløb siden ordningen blev indført i juli Den generelle beskæftigelsesindsats I Frederiksberg Kommune arbejdes der med job i fokus for alle borgere, der skal i beskæftigelse. Det betyder at der tages afsæt i den enkelte borgers kompetencer, når en beskæftigelsesrettet indsats tilrettelægges. Alle borgere, herunder også borgere med anden etnisk baggrund understøttes således bedst muligt på vejen til beskæftigelse af de mange forskellige tilbud og mulighed 5

6 2. UDDANNELSE 1 EKSEMPLER PÅ INDSATSER Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Opgørelserne bygger på borgerens egne oplysninger til kommunen (tosprogede) og særkørsler fra Danmarks Statistik (ikkevestlig baggrund). Borgernes egne oplysninger lægges til grund for visitation til sprogstøtte m.v. Andelen af tosprogede børn i dagtilbud i Frederiksberg Kommune 6,5 procent (nationale tal ikke tilgængelige) Andelen af børn med ikkevestlig baggrund i dagtilbud I Frederiksberg Kommune 7 procent (nationale tal ikke tilgængelige) Institutioner med andel af tosprogede børn over 30 procent Institutioner med andel af børn med ikke-vestlig baggrund over 30 procent 0 institutioner 2 institutioner Andelen af anbragte børn med ikke-vestlig baggrund 15 procent eksklusiv flygtninge 30 procent inklusiv flygtninge Fordeling af tosprogede børn For at sikre en mere ligelig fordeling af de tosprogede børn i kommunens daginstitutioner, besluttede Kommunalbestyrelsen 22. maj 2017 (sag 171) en tilpasning af pladsanvisningsreglerne, som betyder, at andelen af tosprogede børn i et dagtilbud maksimalt kan udgøre 30 % af de indskrevne børn i den enkelte institution. Andelen af tosprogede børn kan undtagelsesvis og i perioder overstige 30 %, hvis børnene har søskende i institutionen. I de 46 dagtilbud hvor Frederiksberg Kommune har anvisningsretten, opgiver forældrene at 329 børn ud af børn er tosprogede svarende til 6,5 procent. I syv institutioner er andelen over 10 procent. Fordelingen af børn med ikke-vestlig baggrund Børneudvalget besluttede den 7. maj 2018 (sag 54) at bestille en særkørsel hos Danmarks Statistik der opgør antallet af indvandrede børn og efterkommere af forældre fra ikke-vestlige lande, fordelt på de dagtilbud som kommunen har anvisningsretten til. Ud af børn er 61 børn indvandret fra ikke-vestlige lande og 272 efterkommere af forældre fra ikke-vestlige lande, i alt 333 børn, svarende til 7 procent af børnene i dagtilbud. I ni institutioner er andelen med ikke-vestlig baggrund 10 procent eller derover. Arbejdet med sprogudfordringer hos flersprogede børn Alle flersprogede børn bliver sprogvurderet i henhold til dagtilbuds-loven, når de har været i Danmark i mindst 6 måneder. Børnene bliver sprogvurderet, når de er mellem 2,10 og 3,4 år. Hvis de kommer til Danmark efter de er blevet 3,4 år, vil de blive sprogvurderet hurtigst muligt. På baggrund af Rambølls sprogmateriale, som Frederiksberg Kommune benytter, bliver børnene indplaceret i tre såkaldte udviklingszoner; en generel indsats, en fokuseret indsats og en særlig sprogindsats. Hvis et flersproget barn bliver indplaceret i zonerne særlig eller fokuseret indsats, vil de blive sprogvurderet igen ved 4-årsalderen, og igen ved 5-årsaldenen. Anbragte børn og unge Blandt 160 anbragte i Frederiksberg Kommune er 34 indvandrede fra ikkevestlige lande og 15 børn af ikke-vestlige efterkommere. Af de 49 anbragte med ikke-vestlig baggrund er 25 uledsagede flygtninge. 15 procent af de anbragte, fraregnet flygtninge, har en ikke-vestlig baggrund, mens 30 procent har en ikke-vestlig baggrund, når flygtninge medtages. 6

7 2. UDDANNELSE 2 EKSEMPLER PÅ INDSATSER Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Andel med ikke-vestlig baggrund i folkeskolen Ud af elever i skoleret 2017/18 i folkeskolen på Frederiksberg er 224 elever indvandrere og 538 efterkommere med ikke-vestlig baggrund, svarende til 10 procent. Ud af 183 elever på Skolen på Nordens Plads har 29 ikke-vestlig baggrund svarende til 16 procent. Forældrene oplyser ved skolestart om børnene er tosprogede. Oplysninger om ikke-vestlig baggrund er opgjort i en særkørsel fra Danmarks Statistik. Andelen af tosprogede børn i folkeskoler på Frederiksberg Andelen af børn med ikkevestlig baggrund i folkeskoler på Frederiksberg (nationalt: ca. 10 procent) (nationale tal ikke tilgængelige) Andelen af tosprogede, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematik Andelen med ikke-vestlig baggrund, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematik 17 procent 85 procent 10 procent 88 procent (nationalt: 85 procent) (nationalt: 85 procent) Karaktergab mellem dansksprogede og tosprogede elever ved 9. klasses afgangsprøve Karaktergab mellem dansksprogede og tosprogede elever ved 9. klasses afgangsprøve Dansk 1,53 Matematik 1,65 Skoletilbud for tosprogede Børn som ved ankomst til Danmark har et behov for sprogstøtte i et sådant omfang, at de ikke er i stand til at få det fulde udbytte af den almindelige undervisning, visiteres til et skoletilbud med basisdansk. Det foregår enten på modtagehold (6-14 år) i 45% af undervisningstiden eller i udvidet modtageklasse (14+) som et fuldtidstilbud. Unge som snart fylder 18, undervises i Ungeklassen på VUF eller på Ungdomsskolen i Hindegade (Københavns Kommune). 134 elever går i modtageklasser. Andel unge med dansk og med ikke-vestlig baggrund der mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik I skoleåret 2015/16 opnåede 94 procent af eleverne i Frederiksberg med dansk baggrund et prøveresultat på 2 eller derover i fagene dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse. For tosprogede var andelen 85 procent og for efterkommere med ikke-vestlig baggrund 87 procent. Karaktergab Ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2015/16 i 9. klasse opnåede tosprogede elever en karakter i faget skriftlig dansk der var 1,53 lavere end elever med dansk baggrund (karaktergabet) og i faget matematisk problemløsning som var 1,65 lavere end elever med dansk baggrund. Lektiecaféer Der er i Frederiksberg Kommune seks lektiecaféer, der henvender sig til børn og unge. Lektiehjælp er erfaringsmæssigt et vigtigt supplerende tilbud til børn fra uddannelsesfremmede hjem. Lektiecaféerne på Frederiksberg benyttes i høj grad af børn med anden etnisk baggrund og omkring 60 børn og unge får hver uge gavn af hjælpen. Elever med dansk som andetsprog Alle kommunens folkeskoler underviser i dansk som andetsprog i fornødent omfang, og alle skoler har en andetsprogsvejled er. 7

8 2. UDDANNELSE 3 EKSEMPLER PÅ INDSATSER Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Alle unge i uddannelse og beskæftigelse I Frederiksberg Kommune er der stort fokus på, at alle unge er uddannelse eller beskæftigelse. Nedenstående omhandler indvandrere ankommet som 0-12-årige og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (DS). Der er et fokus på uddannelse og ambitionen om, at flest mulige unge skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse, da dét at have en uddannelse i vid udstrækning er en forudsætning for at klare sig godt videre i livet og er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Andelen af årige der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse 64 procent (nationalt: 62 procent) Andelen af årige der mindst har gennemført en videregående uddannelse 45 procent (nationalt: 32 procent) Uddannelsesunderstøttende indsatser I målgruppeplanen Unge godt på vej beskrives en række indsatser, der understøtter de unges vej til Ungdomsuddannelse. Desuden er der beskrevet seks udviklingsspor, der tilsammen understøtter målet om uddannelse på forskellige måder; fx en styrket indsats for fokuselever, en styrkelse af det erhvervsrettede spor og et øget samarbejde med den boligsociale indsats. Der arbejdes således målrettet med at styrke indsatsen for ungdomsuddannelse for alle, med blik for børn og unge, der har brug for en særlig, understøttende indsats. 8

9 3. FORSØRGELSE EKSEMPLER PÅ INDSATSER Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal være på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse og beskæftigelse Målene og arbejde og forsørgelse har til formål at pege på tilknytningen til arbejdsmarkedet og belastningen af offentlig forsørgelse. Det er således to sider af samme sag. Nedenstående opgørelser omhandler årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (fuldtidspersoner) (DS) I Frederiksberg arbejdes der med job i fokus for alle. Det er således de samme indsatser, der gør sig gældende i forhold til målet Forsørgelse som i målet Arbejde, det vil sige branchepakker, IGU og den generelle beskæftigelsesindsats. Forsørgelsesgabet i forhold til personer af dansk oprindelse Andelen på offentlig forsørgelse 12 procent-point 22 procent (nationalt: 13 procent-point) (nationalt: 30 procent) Denne opgørelse er udarbejdet på baggrund af data fra Frederiksberg Kommune, baseret på etnisk baggrund 9

10 10

11 4. DANSKKUNDSKABER EKSEMPLER PÅ INDSATSER Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal lære dansk (DS). Undersøgelser viser, at danskkundskaber sammen med personlige kompetencer tillægges størst betydning ved ansættelse. At kunne forstå og tale dansk samt at have et sprog til at kunne indgå i det sociale fællesskab med kollegaerne, tillægges størst betydning blandt arbejdsgivere. Karaktergab ved 9. klasses afgangsprøve 2015/16 i mundtlig dansk og retskrivning Mundtlig 1,35 Retskrivning 1,24 Kursister omfattet af integrationsprogrammet der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse 59 procent (nationalt: 72 procent) Nydanske elevers karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen Forventet: 5,2 Opnået: 5,2 (nationalt: 5,2) I Frederiksberg Kommune har danskundervisning for flygtninge i stigende grad karakter af brancherettet dansk, så det understøtter job og selvforsørgelse for flygtninge. Desuden er der en række tiltag, der understøtter danskkundskaber generelt. Sproghjælp I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp tilbyder frivillige målrettet, individuel sproghjælp på VUF. Desuden er der i tilknytning til en række lektiecaféer også mulighed for at få sproghjælp. Sprogcafé på VUF I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp tilbyder frivillige samtaletræning til VUFs sprogkursister. Danskundervisning Som led i integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte, tilbydes danskundervisning med kobling til branchepakkerne. Det vil sige, at danskundervisningen er tilpasset fagsprog indenfor den enkelte branche, således at deltagerne får et særlig stærkt ordforråd rettet mod beskæftigelsesmuligheder. 11

12 5. MEDBORGERSKAB BESKRIVELSE AF INDSATSERNE Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal føle sig inkluderet i det danske samfund og deltage i samfundslivet (Valgdeltagelse er DS, øvrige er EO). Valgdeltagelse kommunalvalget 2017 efter baggrund (DS) Dansk Indvandrere Efterkommere 78,2 procent 39,6 procent 44,0 procent (DK: 75,2 procent) (DK: 38,8 procent) (DK: 40,9 procent) Borgervice to go for flygtninge Borgerservice to go i boligsociale områder 18 deltagere pr. uge 5 deltagere pr. uge Cyklistkurser for flygtninge Unge med ikke-vestlig baggrund, der ikke dyrker idræt 20 deltagere Foråret 2018 FlygtningeGuide-forløb 75 børn og voksne i guidet forløb 34 procent FritidsGuide-forløb 87 børn og unge heraf 76 med anden etnisk baggrund Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet medborger, men det er et begreb, der forsøger at indfange den enkelte borgers identitetsmæssige forbindelse til det politisk-juridiske fællesskab, man indgår i. Medborgerskab handler blandt andet om identitet og sindelag og en følelse af ansvar. Borgerservice to go for flygtninge Et ugentligt tilbud til flygtninge i at blive selvhjulpne i digital kommunikation med det offentlige. Flygtningene har ofte sproglige udfordringer og mangler erfaring med at bruge selvbetjeningsløsninger og basal erfaring med IT. Tilbuddet sker i samarbejde mellem biblioteket og Center for Integration. Borgerservice to go i boligsociale områder Et fremskudt tilbud i en række boligsociale områder, der henvender sig til digitalt svage, voksne indvandrere, som endnu ikke blevet en del af det offentlige Danmarks digitale kommunikationsform med henblik på at styrke deres egne kompetencer til selvhjulpenhed. Cyklistkursus for flygtninge I samarbejde med Røde Kors tilbydes cykeltræning til flygtninge og familiesammenførte to gange om ugen. Flygtningeguider Flygtningeguiderne er et tilbud til flygtninge om match og brobygning til foreningslivet, understøttet af fritidspas, der giver mulighed for et års kontingentfrit medlemskab i en forening eller til en aktivitet. Fritidsguider Fritidsguider er et tilsvarende tilbud som flygtningeguiderne til alle udsatte børn og unge på Frederiksberg. 12

13 6. BOLIGOMRÅDER I BALANCE BESKRIVELSE AF INDSATSERNE Ambitionen er, at der skal være god balance i alle boligområder. Boligområderne På Frederiksberg er der ingen boligområder, der kan defineres som ghetto-område eller udsat boligområder som defineret i regeringens strategi mod parallelsamfund fra marts Men der er en række områder, hvor der er udfordringer i forhold til en række af kriterierne for særligt udsatte boligområder, herunder forhold som beskæftigelse, beboersammensætning i forhold til herkomst, uddannelses- og indkomstniveau. Der arbejdes derfor målrettet med en række indsatser og greb, der understøtter en balanceret udvikling i områderne. Boligsociale indsatser Der arbejdes med boligsociale i syv områder i byen. Indsatserne er afstemt med de lokale udfordringer. Indsatsen i Søndermarkskvarteret er en boligsocial helhedsplan i samarbejde med FFB og Landsbyggefonden, mens organiseringen i de øvrige indsatser løbende udvikles og tilpasses med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for en indsats. Boliganvisninger Der er i fællesskab med de almene boligorganisationer udviklet en dynamisk anvisningsaftale efter beskæftigelsesfrekvensen i de enkelte områder. Det er med til at sikre en bedre beboerbalance på tværs af alle boligorganisationer og afdelinger. 13

14 7. KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Med en forebyggende indsats sigtes mod, at færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse begår kriminalitet. DEN KRIMINALITETSFOREBYGGENDE INDSATS På landsplan er ungdomskriminaliteten blandt personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige indvandrere faldet fra årgang 1987 til årgang 1997 med hhv. en tredjedel og halveret for de 18-årige. For unge med dansk oprindelse er tallet ligeledes halveret i perioden. På landsplan er der dog fortsat en højere andel af mænd med ikke-vestlig baggrund, der begår kriminalitet. I Frederiksberg Kommune er det den forebyggende indsats, der er i fokus. Det ligger i regi af SSP, der er det tværfaglige samarbejde mellem skolerne, de sociale myndigheder og politiet om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Der arbejdes desuden forebyggende gennem de boligsociale indsatser, der dækker syv områder på Frederiksberg. Gennem indsatsen arbejdes der blandt andet målrettet med de unge og deres forældre med henblik på uddannelse og beskæftigelse. Med Integrationspakken vil denne indsats blive forstærket i 2018 og Det sker gennem en styrket, systematisk og individuel ungeindsats i tæt samarbejde mellem de boligsociale indsatser og Ungecentret. Også med Handleplan mod radikalisering fra 2016 og opfølgende indsatser, er der fokus på den forebyggende indsats i Frederiksberg Kommune med inddragelse af relevante myndigheder og aktører. Foto: Michael Daugaard Udlånt af DKR 14

15 8. SUNDHED BESKRIVELSE AF INDSATSERNE Alle borgere på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår, fri for sygdom. Rygestop på arabisk eller kurdisk Individuelle forløb med mulighed for oprettelse af hold Diabeteskurser på arabisk for borgere med mellemøstlig baggrund 3 forløb med i alt 36 deltagere og desuden en række ledsagere Motionscafé for kvinder med kronisk sygdom eller kræft 25 kvinder ugentligt Diætbehandling med mulighed for tolkebistand I Danmark og i resten af verden ses en social ulighed i sundhed; Jo lavere social position en borger har, jo højere er risikoen for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, sygdom og død. På Frederiksberg er der en ambition om, at alle borgere på Frederiksberg får et længere liv med flere gode leveår, fri for sygdom. Nogle grupper er i højere grad i risiko for at få en række kroniske sygdomme, ligesom mange er mere udsatte i forhold til ensomhed, stress og depression. De kan være svære at nå med standardiserede tilbud, pga. sprogbarrierer og andre sociale forhold, der gør, at målgruppen ikke kender til eller tager imod tilbuddene. Derfor er der på sundhedsområdet udviklet indsatser, der er målrettet borgere med anden sproglig og kulturel baggrund. Erfaringen er, at borgerne gennem de særlige tilbud får kendskab til en række ordinære tilbud, og derigennem adgang til den brede vifte af almene tilbud. 19 borgere og 40 samtaler i

16 9. LIGEBEHANDLING 10. SELVBESTEMMELSE Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal opleve forskelsbehandling Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal opleve begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv. Ligebehandling betyder, at alle har lige rettigheder og skal have lige muligheder for at deltage i samfundet uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap, alder, seksuel orientering mv. Det er en grundlæggende menneskeret, som indgår i stort set alle menneskeretlige konventioner. Nogle former for social kontrol er en indskrænkelse af en persons ret til selvbestemmelse. Fx når en ægtefælle, familien eller andre styrer og kontrollerer et individs adfærd på en måde, der kan være begrænsende for dette individs livsudfoldelsesmuligheder. Der er grund til at formode, at der i Danmark findes tilfælde af uberettiget social kontrol. Uberettiget social kontrol resulterer ikke nødvendigvis i fysisk vold, men kan snarere handle om forbud, trusler, isolation og psykisk vold, hvilket kan gøre det vanskeligt at komme til livs, da det har en mere ubemærket form for omverdenen. Der er fortsat mangel på bred politisk anerkendelse og forpligtelser til at fremme ligebehandling på grund af handicap, køn, etnicitet mv. både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. På arbejdsmarkedet, hvor branche- og arbejdsgiverorganisationer er nøgleaktører, er der ligeledes behov for en målrettet indsats. Som eksempel på manglende ligebehandling, viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund. Samtidig viser tallene, at der var 86 til 88 procent højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere. Ligebehandling er i denne redegørelse et grundlæggende fundament for integration, og der er derfor ikke indikatorer for dette mål. Retten til selvbestemmelse følger af menneskeretten. Alle mennesker har ret til at træffe valg og beslutninger, der vedrører dem selv, forudsat det ikke kolliderer med andres ret til selvbestemmelse. Særlige forhold gør sig gældende for mindreårige og personer under værgemål. Der findes mange sociale, kulturelle og religiøse forklaringer på, hvorfor uberettiget social kontrol eksisterer. Det væsentlige er imidlertid, at det ene menneskes eventuelle ønske om at adfærdsregulere det andet ikke må gøres til en begrundelse for, at et andet menneske ikke har mulighed for selv at vælge det liv, hun eller han gerne vil leve. Den enes regelsæt må ikke have følger for en anden i en sådan udstrækning, at den andens selvbestemmelse over egen krop og frihed til selv at træffe valg krænkes. Selvbestemmelse er i denne redegørelse i lighed med ligebehandling - et grundlæggende fundament for integration, og der er derfor ikke indikatorer for dette mål. 16

17 OPSAMLING OG VIDERE SPOR Redegørelsens resultater Redegørelsen og de valgte indikatorer viser et generelt billede af, at integrationen på de målbare parametre går godt i sammenligning med det nationale niveau. I forhold til beskæftigelsesfrekvensen ligger Frederiksberg 3 procent-point over landsgennemsnittet og samtidig er andelen af målgruppen på offentlig forsørgelse på 22 procent (nationalt er det 30 procent). Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund med en videregående uddannelse er 45 procent, hvilket er 13 procentpoint højere end på landsplan. Der tegner sig således et billede af, at Frederiksberg ligger godt ift. videregående uddannelse, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag. Det skyldes blandt andet den målrettede beskæftigelsesindsats med job i fokus og branchepakkeforløb for borgere under integrationsprogrammet og andre steder i beskæftigelsesindsatsen. Det høje uddannelsesniveau kan hænge sammen med de mange videregående uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg, antallet af expats, mm. Videre spor Den integrationspolitiske redegørelse vil indgå i det politiskstrategiske integrationsarbejde på flere måder: Redegørelsen og dens konklusioner indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af en ny integrationspolitik. Som opfølgning på den integrationspolitiske aftale inviterer Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget relevante udvalg til møde i efteråret 2018 om den integrationspolitiske redegørelse. 17