Intern Mundtlig prøve Prøvetermin: Sommer 2014
|
|
- Carl Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intern Mundtlig prøve Prøvetermin: Sommer 2014 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Fag Magt og relationer 1 årsprøven Opgavenr. 3 Anslag: Faglærer Studerende Hold PVS13C Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendtg. 714 af 27/ stk. 6) Underskrift:
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metodiske overvejelser... 2 Relationen... 2 Opdragelsen... 3 Lovgivningen... 3 Hvem definere hvad der er rigtigt... 3 Relationen... 4 Definitionsmagt... 4 Anerkendelse... 4 Bekræftelse... 5 Selvreflektion og afgrænsethed... 5 Delkonklusion... 5 Opdragelsen... 6 Disciplin... 6 Kultivering... 6 Civilisering... 6 Moralisering... 7 Delkonklusion... 7 Konklusion... 7 Litteraturliste... 8 Tidsskrifter... 8 Internetkilder
3 Indledning Jeg har valgt at arbejde med opgave 3, magt og relationer 1 i min 1 årsopgave, som skal bevise og dokumenter, hvad jeg har lært og tilegnet mig af viden, om pædagogers professionelle opgaver og arbejdsområder i det første år af mit studie. Artiklen Magt og relationer 2 er om et forsknings projekt, som lektor Lars Aagerup har lavet på en døgn intuitionen for anbragte unge i alderen år, hvor han blandt andet har kigget på, Fysiske magtanvendelser, relationer og sømandsmodellen. Dette er et emne jeg kan relatere til i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med mennesker med autisme på en institution, og finder det derfor meget spændende og inspirerende at kigge nærmere på. Da jeg havde læst artiklen meldte der sig nogle problemstillinger. Hvordan kan man vide hvordan den unge oplever den fysiske magtanvendelse? Hvordan kan man begrænse brugen af fysiske magtanvendelser? Kan man i alle situationer undgå magtanvendelser? Er det en fordel med sømandsmodellen der giver en fælles hverdag? Kan det være at de anbragte unge har en habitus der gør at de ikke respektere autoriteter? Hvordan forbereder man de unge så de er klar til de krav samfundet stiller? Hvorfor har kun 1/3 del af medarbejderne relevant uddannelse, hvor er kvaliteten i det pædagogiske arbejde? Jeg har her i opgaven valgt kun at analysere på de unge og deres velfærd, da det er dem der bliver anbragt på intuitionen. Da de har en alder på år er de ikke myndige, de har derved ikke samme mulighed for at bestemme over deres eget liv, og de værdier, normer og regler de bliver underlagt da det er noget institution og medarbejderne arbejder ud fra. Problemformulering Hvordan kan pædagogerne udvikle og uddybe relationer til unge anbragte, og samtidig begrænse brugen af fysiske magtanvendelser? Metodiske overvejelser Relationen For at belyse artiklen magt og relationer 3 har jeg valgt at anvende DKK faglig teori, i form af Berit Baes relations begreber, definationsmagt, anerkendelse, bekræftelse, selvreflektion og afgrænsethed. 1 Jensen, Trine Kit(2014): Magt og relationer, Socialpædagogen nr. 2, Ibid. 2
4 Berit bae er en Norsk forsker og professor, hun er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksen og barn i børnehaven. Mest kendt er hun for sin forskning i anderkendende relationskompetence og formidling af Anne lise Schibsbyes teori om anerkendende relationer. 4 Berit Bae er pædagogisk tænker og belyser relationen ud fra et pædagogiske perspektiv. Jeg vil i afsnittet relationer, belyse hvorfor det er vigtigt for medarbejderne at have relationer til de unge på intuitionen og hvordan de opbygger relationerne til de unge, så de har mulighed for at opbygge nogle af de kompetencer de unge mangler. Opdragelsen For at belyse artiklen magt og relationer 5 har jeg valgt at anvende pædagogisk faglig teori, i form af Immanuel Kants teori om opdragelses kunst, som indeholder disciplin, kultivering, civilisering og moralisering. Immanuel Kant er Tysk filosof og belyser opdragelsen ud fra et filosofisk perspektiv, Jeg vil i afsnittet opdragelsen, belyse hvorfor det er vigtigt for medarbejderne, at opdrage de unge mennesker på intuitionen, så de opnår nogle af de kompetencer de mangler. Lovgivningen Man må i sit arbejde have for øje at der er love der skal følges, for at beskytte de unge mennesker på intuitionen, og man ikke bare kan lave fysiske magtanvendelser for at opdrage de unge mennesker, til dette kan man benytte serviceloven kapitel 24 om Magtanvendelser, 6 hvis formål er at begrænse magtanvendelser til det absolut nødvendige og aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det er magtanvendelse, når en borger ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen. 7 Dette opleves når den unge i interviewet fortæller, at der er to eller tre pædagoger der hopper på en, dette opleves af den unge som et overgreb, der har været unødvendigt, at der har været andre udveje, hvor de ville være faldet til ro hvis de havde fået lov til at gå fra intuitionen. Hvem definere hvad der er rigtigt Det moderne samfunds trivsel og vækster, hviler i udstrakt grad på normerne og værdier, som ikke kan opnås af et enkelt individ alene, men forudsætter et socialt fællesskab. Hvor man må skelne mellem normer og værdier. Normen er reglen for hvad der er sømmelig adfærd eller den rigtige måde at gøre tingene på. Værdier er de fælles forestillinger som ligger bag og begrunder normerne. Mens normerne forelægger som udtalte regler, f.eks. i form af en lov, er sociale værdier normalt uudtalte og vanskelige at samle i en lov. I vores samfund bliver normer og værdier mere og mere til nationen og det politiske system, især ved at benytte medier, som har mulighed for at udstille, fordreje og tviste sandheder til efter deres mening. 8 3 Jensen, Trine Kit(2014): Magt og relationer, Socialpædagogen nr. 2, d kl 13,43 5 Jensen, Trine Kit(2014): Magt og relationer, Socialpædagogen nr. 2, d kl. 12,15 7 Ibid. 8 d. 1.6 kl. 13,03 3
5 Som udgangspunkt er ingen af de unge glade for, at medarbejderne bestemmer og sætter regler op for dem. Set i bakspejlet kan nogle godt acceptere magtudøvelse. 9 Man oplever her at de unge har tilegnet sig kompetencer og færdigheder for hvad der er normen i samfundet, der gør at de kan se i bakspejlet og acceptere at medarbejderne sætter regler op for dem. Relationen Definitionsmagt Det centrale i dialektisk relationsteori er at den unge bliver anerkendt som selvstændig individ, ved at bliver bevist om sig selv og selvstændige ved at blive anerkendte af den anden. I dette princip er et paradoks: det er igennem vores afhængighed af andre at vi har mulighed for at blive autonome. De oplever, at de får en helt anden kontakt med de unge, kommer bedre igennem konflikter med dem og bedre kan holde fast i nogle ting, når de er på arbejde i lange stræk, siger han. 10 Her oplever man at, medarbejderne på intuitionen har et bedre samarbejde med de unge mennesker, ved at arbejde med den såkaldte sømandsmodel, hvor medarbejderen er på arbejde i længere tid af gangen, derved er de i højere grad mennesker der deler en fælles hverdag, og medarbejderen kan derved bedre danne nogle af de relationer med de unge som giver dem de kompetencer de skal bruge for at begå sig i samfundet, som de måske ikke tidligere har haft i deres liv. Anerkendelse Anerkendelse er et stort og mangetydigt fænomen, der rummer mange forskellige væremåder, men essensen er en grundlæggende holdning, som indebære at den anden ser dig som særskilt, med rettigheder over egne oplevelser, som er en forståelse baseret på empatisk indlevelse, i den andens forståelse, da man må sætte sig ind i den andens oplevelses verden, for at se tingene fra den andens erfaringsbaggrund, som indebære meninger eller intentioner fra et enkelt menneskes perspektiv. Men de unge ser i højere grad medarbejderne som regissører, der arbejder backstage og skal hjælpe dem med at arrangere rammerne for deres liv. 11 Her oplever man at medarbejderen er klar over, at der er vigtigt at have gode relationer til de unge, for at de unge betror sig til dem. Hvis de forsøger at se tingene ud fra de unges perspektiv vil de opleve at de unge ser medarbejderne som udskiftelige og derfor ikke finder relationen til medarbejderne så betydningsfulde, men som nogle der i en periode hjælper dem med at få styr på livet for så at være væk igen. 9 Jensen, Trine Kit(2014): Magt og relationer, Socialpædagogen nr. 2, Ibid. 11 Ibid. 4
6 Bekræftelse Beskæftigelse forstås som at give kræfter til den andens oplevelser, gennem bekræftende kommunikation, baseret på forståelse og lytning oplever den unge at have ret til egne oplevelser, sine egne tanker og følelser, når de ansatte formidler at de godt forstår hvad den unde er optaget af, er det tryghedsskabende for den unge, dette gør den unge oplever sig selv som friere til selvstændigt at handle, føle og tænke ud fra sig selv. Når institutionens medarbejdere ikke var på arbejde, var de altid tilgængelige på deres mobiltelefon Samtidig var de udstyret med forstandermyndighed Den ordning gav medarbejderne handlekraft, og de unge var glade for, at de ikke konstant befandt sig i en venteposition. 12 Man oplever her at de ansatte står til rådighed for de unge, så de unge frit kan kontakte den medarbejder de er mest trykke ved og har de bedste relationer med, samtidig med at medarbejderen har handlekræft, så de unge oplever at de bliver bekræftet når de henvender sig til de ansatte og ikke skal vente på det bliver taget op på et møde. Selvreflektion og afgrænsethed Beskæftigelse og åbenhed i forhold til den andens oplevelses verden, forudsætter at man er i stand til at have perspektiv på sig selv, og at man har et forhold til egne oplevelser. Den anden side af at være reflekteret i forhold til egne oplevelser, er at kunne skelne mellem det der sker i en selv og i andre, dette er afgrænsningen som indebære refleksionen og evnen til at være i sig eget og omvendt da de er en del af samme enhed. Det vil sige at jo mere selvreflekterende man er jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser. Som udgangspunkt er ingen af de unge glade for, at medarbejderne bestemmer og sætter regler op for dem. Set i bakspejlet kan nogle godt acceptere magtudøvelse, der fx handler om forbud mod at besøge hjembyen i et halvt år for at undgå dårligt selskab. 13 Man oplever her at de ansatte og de unge har hver sin oplevelses verden, ved at de unge føler sig straffet, men de ansatte ser det som en sanktion for at give de unge de kompetencer der gør at de senere i livet er i stand til at blive autonone. Delkonklusion Ved at analysere relationerne, fandt jeg frem til at man ved at anvende sømandsmodellen, bedre kan danne relationer med de unge anbragte på instruktionen, da medarbejderne er på arbejde længere tid af gangen, dette giver en bedre fornemmelse af en fælles hverdag, derudover er medarbejderne udstyret med forstandermyndighed, der gør at de unge ikke skal vente på svar, men får det her og nu. Disse ting gør tilsammen at den unge får en fornemmelse af, hvad familie relationer er, da de er vigtige for at kunne kompetencer, for de mangler den anbragte unge har i baggangen og i stedet kigge på den unges ressourcer og arbejde ud fra disse. 12 Ibid. 13 Ibid. 5
7 Opdragelsen Disciplin Her er opdragelsen den nedbrydende del, der skal forhindre den unge i at følge sine dyriske tilbøjeligheder og fjerner sig fra det menneskelige. Gennem disciplin fratages dyrets vildskab og underlægges menneskehedes love. Det skal ske tideligt, for vænner den unge sig til at lave uden love, vil de unge modsætte sig den skikkeligheden som lovene kræver af menneskeheden. Fysisk magtanvendelse opleves af de unge som et overgreb, der ødelægger tilliden og forholdet til de medarbejdere, som udfører den. 14 Man oplever på institutionen at det kan være nødvendigt, at lave fysisk magtanvendelse på nogle af de unge mennesker, dette har måske til formål at lære de unge disciplin, så de lære at underkaste sig menneskehedens love, for at de senere kan være i stand til at begå sig i samfundet på en hensigtsmæssig måde under samfundets love. Kultivering Her er undervisningen, der leder frem til dygtighed, hvor det gælder om at erhverve sig kundskaber, som kan være nyttige midler som sprog, matematik m.m. Der kan være brug for uendelig mange midler til fremtidige formål. Det gælder her om at lære så mange midler som muligt for at kunne realisere så mange fremtidige mål som muligt. Denne del kaldes skolastiske dannelse, hvor man kan aldrig blive for dygtig. Relationen mellem pædagogen og den unge skal være præget af ligeværdighed og respekt. Men pædagogen har større magt, flere ressourcer og et formål, der handler om at hjælpe den anden til at udvikle sig. 15 Man oplever her at pædagogen har en overmagt over de unge, da det er dem der skal lære dem de kompetencer som de mangler, og de kompetencer som de skal bruge for at realisere så mange fremtidige mål som muligt, dette gøres bedst ved at relationen mellem pædagogen og den unge er præget af ligeværd. Civilisering Her skal sikres at mennesket bliver klogt, passer ind i det menneskelige samfund, er afholdt og har indflydelse. Det civiliserede menneske er i stand til at bruge andre mennesker til egne formål, her i det gode der forstås som manere, artighed og regler hvor igennem man bliver i stand til at begå sig og opnå sine mål på en hensigtsmæssig måde. Denne del kaldes pragmatisk dannelse, hvor man kan aldrig blive for klog. Den ordning gav medarbejderne handlekraft, og de unge var glade for, at de ikke konstant befandt sig i en venteposition Det oplever de som en afgørende positiv forskel i forhold til andre institutioner. 16 Her oplever man at medarbejderen er udstyret med handlekræft, så de kan bekræfte den unge i situationen, så den unge ikke skal vente, dette er med til at den unge føler sig ligeværdig og 14 Ibid. 15 Ibid. 16 Ibid. 6
8 anerkendt af de voksne på intuitionen, og derved bliver den unge bedre i stand til at handle ud fra sig selv og egne meninger, på en hensigtsmæssig måde. Moralisering Her skal mennesket gøres i stand til at vælge gode formål at arbejde for. Moraliseringen skal altså fungere som retnings- og indeholdes angivende for dygtighed og klogskab. Denne del kaldes den moralske dannelse, hvor man aldrig kan blive for god eller for retfærdig. Men for de unge er det aldrig rutine. For dem handler det om vigtige beslutninger i deres liv, som betyder noget for deres fremtid. Det skal medarbejderne holde sig for øje. 17 Man oplever her at den unge, gennem relationer og ligeværd med medarbejderen har opnået kompetencer, der gør at de nu er klar over, at der er vigtige beslutninger som skal tages i livet og det betyder noget for deres fremtid, så de som autonome vælger retning og indehold i livet. Delkonklusion Ved at analyseret på opdragelsen, fandt jeg frem til at man på intuitionen, tilsyneladende bruger fysiske magtanvendelser, formodentligt som et led i opdragelsen, da de unge selv mener det var unødvendigt, dette kan jeg kun tolke på, da jeg ikke selv har været der. Men magtanvendelser må ikke bruges som et led i opdragelsen for at lære de unge disciplin og underkastelse, her er alle mennesker beskyttet af serviceloven kapitel 24 om Magtanvendelser, hvis formål er at begrænse magtanvendelser til det absolut nødvendige og aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 18 Konklusion Jeg har i denne opgave ønsket og besvare følgende problemformulering Hvordan kan pædagogerne udvikle og uddybe relationer til unge anbragte, og samtidig begrænse brugen af fysiske magtanvendelser? Hvis jeg ser på det jeg er kommet frem til, ved at analysere på relationerne og opdragelsen. Kan jeg konstatere, at de på intuitionen gør et godt stykke arbejde med de unge anbragte, de får skabt gode relationer til de unge, så de betror sig til medarbejderne, der altid er til rådighed når den unge har brug for det. Dog vil det være en god idé, at de i fremtiden planlægger at medarbejderne får noget mere viden/uddannelse (kun 1/3 er uddannet), så de tilegner sig flere 17 Ibid 18 d kl. 12,15 7
9 værktøjer, og får lagt mange af magtanvendelserne på hylden. Da magtanvendelser kun må bruges til det absolut nødvendige, hvis man er til fare for sig selv eller andre, og derved nedbryder de heller ikke den tillid de har opbygget med de unge anbragte. Dermed ikke sagt at man helt kan undgå magtanvendelser, dette må jo være betinget at de restrektioner den unge komme til intuitionen med. Man må på pædagogisk vis motivere, de unge anbragte til at tilegne sig kompetencer og færdigheder, ved at se det enkelte individ og arbejde ud fra, relationer og anderkendelse, så de på længere sigt bliver i stand til, at handle ud fra sig selv og egne meninger. Ved at stræbe efter at de unge på en hensigtsmæssig måde, ud fra de krav og normer det sociale samfund stiller, så de kan indgå som autonome. Hvis jeg skal forholde mig kritisk til opgaven vil ser nærmere på sømandsmodellen, som medarbejderne arbejder efter er der nogle faldgrupper. Medarbejderne er på job i længere tid af gangen, og står der ved siden af til rådighed for den unge i sin fritid, så der er ikke plads til at medarbejderen har fri, dette er opslidende for medarbejderen, der måske ikke er så rummelig over for de unge anbragte, der er måske en der bliver sur, medarbejderen er udkørt og orker ikke mere, hele situationen ender i en magtanvendelse, som kunne have været undgået med en medarbejder der havde fri når medarbejderen ikke var på job. Sidestillet med dette er medarbejderne udstyret med forstandermyndighed, som gør at de ikke behøver spørge andre til råds, men kan handle enerådigt, som overmagt over de unge anbragte på intuitionen. Litteraturliste Tidsskrifter Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. I: Social kritik, nr. 47 Jensen, Trine Kit(2014): Magt og relationer. I: Socialpædagogen nr. 2, 2014 Internetkilder Henriette(2014): EveryDayLife? (d. 1.6 kl. 13,03) Retsinformationen: (d kl. 12,15) 8
10 Thomsen, Ulla Nørtoft (2008): Kant om privat og offentlig uddannelse (d kl. 16,58) Wikipedia: (d kl 13,43) 9
AI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereKvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt
Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereICDP I Kristrup Vuggestue
ICDP I I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende relations og ressource orienteret pædagogik. Vi er inspireret af ICDP metoden, som står for International Childhood Development Programmes. Metoden
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereMyter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud
Teori og Metodecentret & UdviklingsForum For FOA Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud Forskningsleder Bo Ertmann Teori og Metodecentret University College Copenhagen Påstande om de moderne
Læs mereSkanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.
Udeholdet Hårbyvej 2 Firgårde 8680 Ry Tlf. 20 97 51 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSmåbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereHelle N Madsen, Rikke Kuur Jensen og Karin Frederiksen
Indledning. Børn lærer igennem hele livet, og i børnehaven skal vi som pædagoger arbejde på at give børnene mulighed for oplevelser og aktiviteter der udvikler børnene. I henhold til serviceloven skal
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereSkanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.
Butikken Adelgade 116 8660 Skanderborg Tlf. 23 45 75 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig
Læs mereHåndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-1 Til Pædagogik på første semester skal I skaffe bogen: Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 De artikler
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs merePige er til fare for sig selv
Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen
Læs mere