Regionplantillæg nr. 120 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 120 med VVM-redegørelse I/S Møllegården Sejlflod Kommune T E K N I K O G M I L J Ø August 2004

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 120 med VVM-redegørelse Kvægbruget I/S Møllegaarden, Sejlflod Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 10. august Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og I/S Møllegaarden v. Søren Birk Nielsen repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVMredegørelsen, der er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening på I/S Møllegaardens foranledning (del 2). Nordjyllands Amt blev i juli 2001 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion på I/S Møllegaarden. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 365 DE (dyreenheder). Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det, inden det etableres, forelægges såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse en vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har i maj juni 2002 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der fra forskellig side bemærkninger til projektet, især om transportmæssige forhold. Disse bemærkninger er som det beskrives i kapitlet Kommentarer til projektet indgået i amtsrådets behandling. Amtsrådet vedtog den 10. februar 2004 at offentliggøre Forslag til tillæg til regionplanen. Forslaget lå til debat i en 8 uger lang debatperiode sammen med Sejlflod Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden løb til 21. april I debatperioden kom der bemærkninger fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen samt bemærkninger og indsigelser fra Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt, dels til Forslaget til regionplantillæg dels til udkastet til miljøgodkendelse. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Bemærkninger og indsigelser er indgået i amtsrådets og Sejlflod Kommunes endelige vurdering af projektet. Se afsnittet Kommentarer til projektet. Regionplantillægget blev vedtaget endeligt på amtsrådsmødet den 10. august Liste F fandt, at stigningen i ammoniakfordampningen ikke er acceptabel. 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 120 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Landskab...9 Økologiske forbindelser...9 Beskyttede naturtyper og skove...10 Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt...12 Fredning...14 Pilotprojekt for nationalpark i Lille Vildmose...14 Forhold til administrationsgrundlag og regionplan...14 Drikkevand/grundvand...14 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen...15 Overfladevand...16 Bedst anvendelig teknologi (BAT)...17 Sammenfatning...17 Kommentarer til projektet i idéfasen...19 Klagevejledning...27 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b, c: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 4d: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 120 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen I/S Møllegaarden, Møllegaardsvej 1, Mou, 9280 Storvorde (matr. nr. 27 b Mou By, Mou m.fl.) kan kvægproduktionen udvides, så den svarer til 365 DE (dyreenheder). Retningslinien giver mulighed for, at de for produktionsudvidelsen nødvendige bygningsanlæg vil kunne etableres. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De, for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder en opførelse af ny stald og lade, kan etableres som beskrevet i projektet. Projektet er i øvrigt omfattet af bestemmelser i byggeloven og zoneloven, hvor kommunen er myndighed. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Sejlflod Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en forudsætning for udvidelsen af kvægproduktionen, at udvaskningen af næringsstoffer fra ejendommens udbringningsarealer overholder disse kriterier: Udvaskningen af kvælstof til Limfjorden, målt som arealbidrag, f.eks. kg N pr. ha pr. år må ikke forøges. Når projektet er gennemført, skal der være en fosforbalance på 0 kg P / ha / år for bedriften som helhed, dvs. balance mellem tilført fosfor (gødning) og fraført fosfor (afgrøder) således, at der ikke sker en ophobning af fosfor i jordmiljøet og udvaskning til vandmiljøet. Det er en generel forudsætning for regionplantillægget, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen skal de ovenfor anførte forudsætninger indbygges i øvrigt som aftalt med Sejlflod Kommune. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen I såvel idéfasen (første offentliggørelse af projektet) som debatperioden er der kommet indsigelser og bemærkninger til projektet. Disse er samlet gengivet og behandlet i afsnittet Kommentarer til projektet. Hertil henvises. Landskab Møllegården ligger tilbagetrukket fra den trafikerede Dokkedalvej i et område præget af både landbrugs-, skov-, mose- og hedeområder. Natur- og landbrugsarealer ligger generelt blandet side om side, men naturområderne bliver mere dominerende syd og øst for Møllegården. Omkring Møllegården samt nord og vest herfor dominerer landbrugsarealerne. Området vestpå mod Vaserne og Kærsholm betegnes som sletteagtige arealer med spredt landbrugsbebyggelse. Det drejer sig især om mindre landbrugsejendomme, der oprindeligt er udstykket som husmandsbrug langs lige veje kantet af afvandingskanaler. Geologisk set består undergrunden under Høstemark-området overvejende af et vifteformet system af krumodder og rimme-dobber, der har deres udgangspunkt ved Mulbjergene. Geologien omkring Vaserne og Kærsholm betegnes som marin flade, der er hævet Litorinahavbund. Arealstatus Kvægbrugets arealer ligger i områder der i regionplanen er udpeget som hhv. naturområde (64 %), jordbrugsområde (26 %) og regionalt naturområde efter afsluttet råstofindvinding (10 %). Regionplankort nr. 1, hovedstrukturen. Økologiske forbindelser Hovedparten af kvægbrugets marker ligger i områder, der i regionplanen Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug er udpeget som økologiske forbindelser (regionplankort nr. 7). Det er skovforbindelse mellem Høstemark Skov og Egense Kloster Skov samt vådbundsforbindelse omfattende Lille Vildmose-området. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Ved udvidelsen af kvægbruget ændres sædskiftet. Herved stiger arealet med græsmarker i nærområdet til Høstemark Skov og Lille Vildmose. Stigningen sker væsentligst på bekostning af arealet med kornafgrøder. I forhold til arealernes funktion som økologiske forbindelser vurderes dette bl.a. konkret at øge bestandene af hare, markmus og spidssnudet frø samt fødegrundlaget for sort stork, blå kærhøg og rørhøg. Græsmarker omligges ikke så hyppigt som kornmarker, ligesom forbruget af pesticider er mindre. På græsmarker er behovet for dræning og medfølgende risiko for sætninger tillige mindre end på marker med kornafgrøder. Flere græsarealer styrker de økologiske forbindelser. Udvidelsen vurderes ikke at indebære andre indgreb eller driftsændringer der udhuler den positive effekt af flere græsarealer i områdets økologiske forbindelser. Beskyttede naturtyper og skove Ved sagens behandling er foretaget konkret vurdering af udstrækning, type, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbrugets marker. Bilag 2. I projektet indgår ikke driftsmæssig anvendelse af arealer med beskyttede naturtyper. Kvægbruget er placeret umiddelbart op til Lille Vildmose-komplekset med store naturinteresser. Nærmest ligger Høstemark Skov, Portland- og Porsemosen (Paraplymosen), Mulbjerge og Mou Hede. Stalde og gødningslager ligger ca. 600 m fra Høstemark Skov og ca m fra Porsemosens højmosearealer. Enkelte af kvægbrugets relativt spredtliggende marker grænser direkte op til beskyttede naturtyper. Det er tilgroet mose og kultur-eng ved Høstemark Skov og Porsemosen samt strandeng ved Langerak. Kvægbrugets marker grænser tillige direkte op til en del skovarealer. Det er altovervejende mindre nåletræsplantninger, i området Høstemark-Mou Hede. Kvægbrugets marker grænser op til en del 3-beskyttede vandløb. Det er grøfter i Høstemark, Mou Hede og ved Mulbjerge. Desuden en ureguleret bæk, Flansbæk nær udløbet i Langerak. Udvidelsen vurderes generelt ikke at indebære ændring af markdrift, der forringer aktuel tilstand af tilgrænsende beskyttede arealer og vandløb. Højmosearealer, gammel løvskov, nåletræsplantager og hede omkring kvægbruget er naturligt næringsfattige og generelt sårbare for kvælstoftab fra landbruget. Mosearealerne er tillige sårbare for dræning. På baggrund af redegørelsen for projektet anses ammoniakfordampning fra bedriften at rumme største potentielle konsekvenser for områdets naturtyper. Ammoniakbelastning af natur Den aktuelle ammoniakfordampning fra stalde og gylletank er beregnet til 1589 kg N/år (1929 kg NH 3 /år). Efter udvidelse er ammoniakfordampning fra stalde og gødningslager beregnet at udgøre 2723 kg N/år 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug (3307 kg NH 3 /år). Ammoniakfordampningen fra kvægbrugets stalde og gylletanke bidrager til den luftbårne kvælstofbelastning af områdets natur. Belastningsbidraget er beregnet for udvalgte naturarealer, beliggende 200 til 1700 m fra staldkomplekset. Tabel 1 og punkterne 1 9 på bilag 5. Størst belastning er på lille natureng 300 m nordøst for staldkomplekset. Belastningsbidraget stiger her fra 2,3 til 4,0 kg N/ha/år. På nærmeste skov, en lille nåletræsplantning 200 m syd for staldkomplekset stiger belastningsbidraget fra 1,2 til 2,1 kg N/ha/år. Tallene skal sammenholdes med baggrundsbelastningen, der af DMU er opgjort til 20,1 kg N/ha/år som gennemsnit for Sejlflod kommune. På baggrund af konstateret plantevækst og aktuel tilstand vurderes det, at tålegrænser for nærmestliggende naturarealer ikke overskrides ved udvidelsen. Tabel 1 Ammoniakdeposition på udvalgte naturtyper i området Naturtype, afstand og retning fra punktkilde Ammoniakbidrag fra punktkilde (kg N/ha/år) Før udvidelse Efter udvidelse 1. Mose, 960 m VSV 0,146 0, Sø, 950 m SSV 0,112 0, Plantage, 200 m S 1,240 2, Plantage, 350 m ØSØ 1,618 2, Natureng, 300 m NØ 2,308 3, Hede, 490 m NØ 1,005 1, Hede, 1230 m V 0,211 0, Plantage, 1260 m Ø 0,221 0, Løvskov, 1730 m S 0,044 0,076 Områdets mest værdifulde og sårbare naturarealer ligger i lidt større afstand fra kvægbrugets stalde og gylletanke. Det er Høstemark Skov, Porsemosen og Portlandmosen. Kvægbrugets stalde og gylletanke er beregnet aktuelt at bidrage med hhv. 0,112 og 0,044 kg N/ha/år på mose og gammel løvskov i Høstemark Skov. Ved udvidelsen stiger bidragene til hhv. 0,193 og 0,076 kg N/ha/år. Fra kortlægning af naturtyper i habitatområdet er amtet bekendt med tilstand og sårbarhed af naturarealerne i Høstemark Skov, Porsemosen og Portlandmosen. Kvægbrugets aktuelle belastningsbidrag vurderes beskedne og de beregnede stigninger ved udvidelsen næppe målbare. På baggrund af sårbarheden af naturarealerne i Høstemark Skov, Porsemosen og Portlandmosen er tillige beregnet belastning af disse ved udbringning af husdyrgødning på nærliggende marker. Beregningerne viser efter udvidelse en belastning af nærmestliggende højmoseareal i Porsemosen og gammel løvskov i Høstemark Skov på hhv. 0,046 og 0,093 kg N/ha/år. Det vurderes at bidragene er marginale, udbringningspraksis tidssvarende og markbidrag fra området generelt faldende. Ammoniakfordampning fra det udvidede kvægbrug vurderes på denne baggrund ikke at forringe aktuel tilstand af beskyttede naturtyper og skove i området. Isoleret set giver udvidelsen anledning til yderligere ammoniaktab til omgivelserne, svarende til ca kg N/år. I beregningen er ikke fratrukket effekt af særlige tiltag til begrænsning af ammoniaktabet fra gylletanke. Til opgørelse af kvægbrugets reelle bidrag til kumulativ ef- Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug fekt efter udvidelsen indgår principielt også modregning af andre kilder til ammoniakfordampning som forsvinder fra området som følge af strukturudviklingen som udvidelsen af kvægbruget er en del af. Den reelle ændring i kvægbrugets kumulative bidrag til luftbåren kvælstofbelastning af omgivelserne kan på det foreliggende grundlag ikke opgøres mere præcist. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Kvægbrugets stalde og gødningslager ligger 560 m fra den nærmeste del af internationalt naturbeskyttelsesområde, EF-habitatområde nr. 18, Lille Vildmose, Tofte og Høstemark Skove. Bilag 4.a. Området er tillige EFfugle-beskyttelsesområde nr % af kvægbrugets marker ligger indenfor habitat- og fuglebeskyttelsesområdet. Størsteparten (markerne 14, 21 og 25) tilstræbes ifølge redegørelsen altid at være græsmarker. Det fuldstændige udpegningsgrundlag habitatområde nr. 18 fremgår af bilag 4.b. Relevante dele af udpegningsgrundlaget for den nordlige del af habitatområde nr. 18 er: Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld *: prioriteret naturtype med krav om streng beskyttelse. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose er yngleforekomst af liste I-arter tinksmed og skarv. Siden udpegningen er konstateret yngleforekomst af flere liste I-arter, bl.a. kongeørn og trane. Kvægbrugets arealer øst for Høstemark Skov ligger ca. 400 m fra Mulbjerge og Aalborg Bugt, der er del af et andet EF-habitatområde, nr. 14. Udpegningsgrundlaget er bl.a. forskellige kysttyper, kystskrænter og overdrev. Projektet omfatter ikke ændret dræning og vandafledning der kunne skade hydrologi og næringsstofbalance i habitatområdet Lille Vildmose og Høstemark. Udvidelsen er beregnet at have marginal og næppe målbar konsekvens for luftbåren N-belastning af naturtyper i habitatområdet. I nærmestlig- 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug gende del, Høstemark Skov, er ammoniakbelastningen fra stalde og gødningslager således beregnet at stige 0,081 kg N/ha/år og 0,032 kg N/ha/år på to udvalgte naturtyper, der er udpegningsgrundlag. Det er hhv. en brunvandet sø af typen 3160 og en blandet løvskov bestående af elle- og askeskov, egeskov og bøgeskov, af typerne 91E0, 9160 og9120. Elle- og askeskov er prioriteret naturtype. Den aktuelle belastning af de nævnte naturtyper vurderes at ligge omkring tålegrænse. Som nævnt under afsnittet om ammoniakbelastning af natur vurderes den beregnede N-belastning i efter-situationen, at udtrykke maksimale stigninger. Den beregnede N-belastning af naturtyper i Høstemark Skov efter udvidelse, tolkes derfor som uændret, beskeden og uden målbar effekt på naturtypernes bevaringstilstand. Ammoniaktabet fra stalde og gødningslager til habitatområdets øvrige og fjernereliggende naturtyper, herunder højmose, vurderes på grund af afstand uændret, marginal og uden betydning for bevaringstilstanden. Ammoniakfordampning fra gylleudbringning på marker nær habitatområdet er beregnet uændret at belaste naturtyper marginalt, hhv. 0,046 kg N/ha/år på nærmeste højmoseareal i Porsemosen og 0,093 kg N/ha/år på løvskov i Høstemark. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være damflagermus, vandflagermus, frynseflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte bilag IVarter. Det tilskrives at ammoniakbelastningen af omgivelserne ikke stiger væsentligt, at der bliver flere græsarealer med lavere omlægningsfrekvens samt at markerne er uden småbiotoper og næppe i forvejen levested for nogen af de nævnte arter af padder og krybdyr. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, padder og krybdyr vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Områdets bilag IV-arter markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper udenfor kvægbrugets marker. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning med gødning og plantebeskyttelsesmidler af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Med henvisning til ansøgers redegørelse for projektet og ovenstående vurdering af ammoniakfordampning og markdrift antages udvidelsen ikke væsentligt at påvirke eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. Med samme henvisning vurderes udvidelsen heller ikke at forringe levevilkår for planter og dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV. På og umiddelbart op til kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med andre forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at kunne forringe levevilkår for artsfredede eller rødlistede arter. Fredning En enkelt af kvægbrugets marker ligger indenfor Lille Vildmosefredningen. Fredningen er ikke til hinder for fortsættelse af hidtidig landbrugsmæssig anvendelse. Pilotprojekt for nationalpark i Lille Vildmose Lille Vildmose er i foråret 2003 blevet udpeget til pilotprojekt der skal afdække mulighederne for etablering af nationalpark i området. Udpegningen til pilotprojektet lægger i sig ikke selv begrænsninger på landbrug i området. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af supplerende retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes herved samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Drikkevand/grundvand Regionplanen - generelt Amtsrådets mål for sikring og beskyttelse af grundvand til drikkevandsformål er fastsat i regionplanens kapitel 6.1. Generelt gælder, at en forebyggende indsats har høj prioritet. I vigtige og sårbare grundvandsområder er en videregående beskyttelse ofte nødvendig. I regionplanen opdeles grundvandsforekomsterne i områder med: - begrænset drikkevandsinteresse, - drikkevandsinteresse og - særlig drikkevandsinteresse. Denne opdeling er den overordnede ramme for beskyttelse af drikkevandsforsyningen. I Regionplan 2001 er der inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande sket en kortlægning af nitratfølsomt grundvand, dvs. grundvand med kendte nitratproblemer, grundvand hvor den geologiske beskyttelse mod forurening med nitrat er ringe. I regionplanen er det af betydning for landbrugsdrift videre fastsat, at hensynet til beskyttelse af grundvandet prioriteres højere end arealanvendelse med potentiel forureningsrisiko over for grundvandet (herunder f.eks. landbrugsdrift) i 3 typeområder, dvs. områder: - med særlige drikkevandsinteresser, - der er indvindingsoplande til almene vandværker og - med nitratfølsomt grundvand. Amtsrådet har den 9. april 2002 i et administrationsgrundlag vedtaget 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug konkrete, retningsgivende kriterier for den acceptable udvaskning af overskydende gødning mv. fra driften af landbrugsarealer i disse områder. Disse kriterier lægges til grund for vurderingen af forelagte VVMredegørelser. Eksempel Med mindre særlige forhold af geologisk art (naturlig beskyttelse) gør sig gældende, vil det skulle dokumenteres, at udvaskningen fra rodzonen målt som nitrat hidrørende fra landbrugsdriften højst er 50 mg NO 3 /l som gennemsnit for projektets udbringningsarealer i de tre typeområder. Efter individuel vurdering vil der kunne fastsættes skærpede (eller slækkede) kriterier for acceptabel udvaskning. Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen Ansøger har arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - At for arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen må følge af lovgivningen. Af redegørelsen, der er udarbejdet af ansøgers rådgiver fremgår det, at udvidelsen af dyreholdet på I/S Møllegården næppe vil have negative konsekvenser for grundvandet. Grundvandskontoret vurderer, at udvaskningen fra rodzonen kan påvirke grundvandet og dermed enkeltindvinder, hvis der ikke er beskyttende lerlag i området. Der foreligger dog ikke en beskrivelse af den naturlige beskyttelse i området. Af regionplanen fremgår det, at indsatsen overfor forurening i særlig grad skal sættes ind i områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor ansøgers arealer ligger, begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes af grundvandet. Udvaskningsberegninger for den eksisterende produktion viser: - at udvaskningen for arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser er 80 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. Udvaskningsberegningerne for den ansøgte udvidelse viser: - at udvaskningen for arealer i område med begrænsede drikkevandsinteresser er 79 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. Sammenholdes disse oplysninger med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier og vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i VVM-redegørelsen (del 2). Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Overfladevand Den overvejende del af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Langerak i Limfjorden. Den resterende del af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Kattegat. Arealerne ligger i oplande til vandløbene Lindenborg Å, Flansbæk, Skuebæk, Gammel Stærsiggrøft, Stærsiggrøft og Vandløb ved Egensekloster, der alle løber til Langerak samt Strebæk og Vandløb ved Hjørnet, der løber til Kattegat. Nedstrøms arealerne er Lindenborg Å i regionplanen målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 1996 var målsætningen opfyldt nedstrøms arealerne. Nedstrøms arealerne er Flansbæk i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Skuebæk i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Vandløb ved Egensekloster er i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var delvis opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Gammel Stærsiggrøft, Stærsiggrøft, Strebæk og Vandløb ved Hjørnet i regionplanen alle målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i De vandløbsnære udbringningsarealer ved Flansbæk, Vandløb ved Egensekloster, Gammel Stærsiggrøft, Stærsiggrøft og Vandløb ved Hjørnet skråner ikke stejlt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Kattegat har skærpet målsætning og er desuden del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11). For Kattegat gælder, at tilstanden generelt er vurderet at være i overensstemmelse med målsætningen, men med risiko for at der optræder lave iltindhold i bundvandet nogle år. Senest er dette set i 2002 som en usædvanlig voldsom påvirkning af kysten som følge af iltsvind i Kattegat. Langerak har i amtets regionplan basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilførsler medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Der stilles dog krav om, at kvælstof- 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug udvaskningen ikke må øges og at der skal være fosforbalance, dvs. den tilførte mængde fosfor skal modsvare den fraførte. For Limfjorden viser beregninger, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 61 kg N/ha i før-situationen og 58 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til godt 2 ton N/år før og knap 2 ton N/år efter udvidelsen. Arealbidraget til vandløb falder lidt - fra ca. 14 kg N/ha før til godt 12 kg N/ha efter. Fosforregnskabet på bedriften ændres fra -8 kg P/ha til -5 kg P/ha ved udvidelsen. Det vil sige, at der fortsat er fosforunderskud på ejendommen. Bedst anvendelig teknologi (BAT) Amtet forudsætter generelt i godkendelser af denne art, at projektet etableres på en sådan måde, at Bedst Anvendelig Teknologi løbende implementeres når de økonomiske og tekniske muligheder er til stede. Sammenfatning Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Møllegaarden. Det er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Det må ventes, at der i regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet i idéfasen I idéfasen (første offentliggørelse af projektet) er der kommet en række bemærkninger: Schou, Mou: Påpeger trafik- og støjgener fra især gylleudbringning samt at der undertiden er strømproblemer, når der malkes. Elisabeth Andersen, Mou, som repræsentant for elever i 8. / 9. klasse på Mou Skole: Gør opmærksom på gener under gyllekørsel gennem Mou by. Gener i form af støj, for hurtig kørsel og spild /sprøjt af gylle. Søren Chr. Jensen, Kongerslev: Ønsker at hensynet til Paraplymosen og Lille Vildmose som helhed får højest mulig prioritet, hvis amtsrådet godkender et regionplantillæg. Konkret foreslås, at arealer inden for højmoseområdet erstattes / byttes med arealer uden for. Anne Marie Andersen, Mou: Som nabo til I/S Møllegaarden og bruger af en fælles privat vej, Møllegaardsvej, er påpeget gener som følge af tung trafik (støv fra, vanskelig passage ad og manglende vedligeholdelse af den pågældende smalle grusvej). Amtets kommentarer til de indkomne bemærkninger: Ansøger har fået forelagt de synspunkter, der er fremkommet i offentlighedsfasen. En del af de forhold, der er påpeget, vil være omfattet af miljøgodkendelsen det gælder f.eks. tidspunkter for kørsel af gylle og støjbegrænsninger. Andre af de påpegede forhold hører under færdselslovgivningen. For Møllegaardsvej gælder, at ansøger har retableret vejbelægningen for at imødegå støvgener. Desuden vil der ske en beskæring af beplantningen langs vejen for at forbedre de trafikale forhold og i øvrigt vil der i Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug den daglige brug blive taget hensyn til andre brugere. Dette kombineret med et forventet ændret og lavere transportbehov, forventes at have løst de rejste problemer. Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, er det kommunen, der som vejmyndighed vil kunne medvirke til afklaring af problemerne. I VVM-redegørelsen (del 2) er beskrevet hvilke ændringer, der vil ske, når projektet gennemføres. Der vil bl.a. komme en ændret, reduceret trafik fra ejendommen. Ansøger har tilkendegivet, at der vil blive taget størst muligt hensyn til omgivelserne. Amtet har vurderet den natur- og miljømæssige belastning fra det forelagte projekt, herunder ammoniakudvikling og deposition, udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne (moserne mv.). De kriterier eller rammer, som amtsrådet har vedtaget for godkendelse af regionplantillæg i forbindelse med udvidet husdyrproduktion er sammen med nævnte vurdering af den natur- og miljømæssige vurdering baggrunden for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Disse forudsætninger vil være indarbejdet i kommunens miljøgodkendelse, og vil dermed blive løbende fulgt op gennem det kommunale tilsyn med den udvidede kvægbedrift. På denne baggrund finder amtet, at der i muligt omfang er taget hensyn til bemærkninger, der er fremkommet i offentlighedsperioden. I debatperioden er der kommet bemærkninger fra Miljøministeriet, Skovog Naturstyrelsen samt Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt. Sidstnævnte er rettet mod dels forslaget til regionplantillæg dels mod forslaget til miljøgodkendelse. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen anfører bl.a.: at der mangler beregninger af depositionen fra udbringningsarealer på de nærliggende naturområder før udvidelsen. Det er derfor ikke muligt at se, om der sker en stigning i ammoniakdepositionen fra marker til det nærtliggende internationale naturbeskyttelsesområde. Samlet noterer styrelsen dog, at amtet finder, at bidragene er marginale. Desuden er der for en række af de marker, der ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde, ikke angivet, om der sker ændringer i tilførslen af kvælstof og i så fald, hvad det betyder for det internationale naturbeskyttelsesområde. Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt anfører bl.a.: Dette fremlagte regionplantillæg ser vi som en lovliggørelse af en ulovlig foretaget virksomhedsudvidelse, idet udvidelsen af dyreholdet og opførelsen af staldbygning allerede er sket på ansøgningstidspunktet. Virksomheden ligger meget tæt på det internationale beskyttelsesområde Lille Vildmose, der både er beskyttet efter Habitatdirektivet og efter Fuglebeskyttelsesdirektivet, så en lovliggørelse til at forøge ammoniakudslippet fra virksomheden med 71 % fra stalde og gylletanke til omgivelserne ville formodentlig ikke blive tilladt, hvis der var tale om en regulær virksomhedsudvidelse. Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at det er 20 Teknik og Miljø 2004

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug helt utilstedeligt, at amt og kommune med det fremlagte regionplantillæg og miljøgodkendelsen lovliggør virksomheden. I stedet burde den skete lovovertrædelse politianmeldes. Lovovertrædelse bør ikke kunne give konkurrencemæssige fordele i forhold til landmænd, der søger og får tilladelse før en virksomhedsudvidelse foretages. DN mener, der i miljøgodkendelsen skal stilles krav om overdækning af gyllebeholdere og om rensning af ventilationsafkastet for at nedsætte ammoniakfordampningen til omgivelserne. Dette er nødvendigt, da de beskyttede naturtyper bliver væsentligt påvirkede af ammoniakfordampningen, Selv i afstande på mere end 1700 meter sker der næsten en fordobling (Tabel 3.1) Da der er tale om beskyttede naturtyper, hvis tålegrænser er overskredet, giver det ingen mening i forhold til Habitatdirektivet, der taler om at sikre og forbedre habitaten, når det gives tilladelse til en forøgelse af ammoniakdepositionen. Al viden om disse naturtypers biologi tilsiger, at næringsstoftilførslen skal nedbringes. Argumentet om, at der sker et svagt fald pr. dyreenhed ved udvidelsen hører ingen steder hjemme. Foreningen gør indsigelse mod, at der tillades udspredning af gylle på de arealer, der ligger i Habitatområdet på grund af afdampningen af ammoniak. Her ønsker vi overhovedet ikke udbragt gødning, der kan afdampe til omgivelserne. Vi er også meget bekymrede over fordampningen fra arealerne indenfor en nærhedszone på 1000 meter. Her ønsker vi i miljøgodkendelsen stillet krav, at udbringning skal ske, når vinden bærer væk fra habitaten, at udbringningen sker i foråret, når temperaturen er så høj, at afgrøderne er i vækst (april maj), at det sker ved nedfældning. Vi ønsker også, at der stilles krav om, at der ikke må ske tab af næringsstoffer til vandløb i området. Hensigtserklæringer herom er ikke sikre nok til at have virkning i hele den periode miljøgodkendelsen gives for. Endelig ønsker vi, at der i miljøgodkendelsen stilles krav til arealanvendelsen i de internationale beskyttelsesområder og i de økologiske forbindelser. I dette område finder vi ikke, at hensigtsbeskrivelserne (afsnit 3.1.3) er tilstrækkelige, idet de ikke har retsvirkning. Endelig vil vi fremføre, at de betragtninger der fremføres i afsnit 4.1 O- alternativet alene er et partsindlæg, der fokuserer på økonomiske forhold. Her er der ikke fremført natur- eller miljømæssige argumenter. Betragtningerne om BAT er måske rigtige. Men den bedst mulige teknologi skal anvendes og vi ønsker det som et krav, at der løbende skal tages bedre miljøteknologi i anvendelse. Specielt i nærheden af habitatområder. I tilladelsen tages der overhovedet ikke hensyn til den kumulative effekt af virksomhedens udvidelse. Husdyrtrykket er stort i området. På kort er der indtegnet udbringningsarealer i Hals Kommune, der øjensynligt er en del af et nyudstykket parcelhusområde, der er vist en fejl? Vi håber vore indsigelser og bemærkninger bliver taget med i den endelige godkendelse, og at man har mod til at kræve miljøforbedringer, selv om byggeriet er lavet. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Fejlagtigt viste arealer Amtet bekræfter, at der fejlagtigt tegneteknisk er angivet udbringningsarealer i Hals Kommune. De korrekte udbringningsarealer der udelukkende ligger i Sejlflod Kommune fremgår af de kortbilag, der er knyttet til det nu foreliggende regionplantillæg. Der skal ses bort fra de tidligere viste arealer i Hals Kommune. Kommentarer i øvrigt: Sejlflod Kommune har besvaret Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger således: Sejlflod Kommune har den 12. maj 2004 modtaget bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, vedrørende kommunens udkast til miljøgodkendelse til udvidelse af malkekvægproduktionen på Møllegårdvej 1, Sejlflod Kommune. Kommunen har vurderet bemærkningerne og har ikke fundet anledning til at ændre på vilkårene i miljøgodkendelsen. Af den endelige miljøgodkendelse vil det fremgå, at kommunen har vurderet bemærkningerne. Kommunen begrunder svaret bl.a. således: I hovedtræk drejer bemærkningerne sig om: 1) At udvidelsen allerede er foretaget, og derfor burde kommunen politianmelde ansøger frem for at lovliggøre udvidelsen. 2) At ammoniakudledningen ville være blevet reguleret anderledes, hvis der var tale om en regulær ansøgning frem for en lovliggørelse. 3) Krav om overdækning af beholdere til husdyrgødning. 4) Krav om rensning af ventilationsafkast for ammoniak. 5) Krav om, at der ikke må udbringes husdyrgødning indenfor habitatområdet. 6) Krav om, at der kun må udbringes husdyrgødning indenfor en nærhedszone på meter til habitatområde under bestemte forudsætninger. 7) At der skal stilles krav til arealanvendelsen i beskyttelsesområder og økologiske forbindelser. 8) Krav om, at der ikke må ske tab af næringsstoffer til vandløb. 9) At der skal stilles krav om løbende forbedring af miljøteknologi. Kommunen er vidende om, at udvidelsen af produktionen på Møllegårdvej 1 er påbegyndt uden forudgående miljøgodkendelse fra kommunen. Principielt er der således tale om en ulovlig udvidelse. Det vil altid være op til en konkret vurdering, om der skal indgives politianmeldelse, eller det ulovlige forhold skal søges lovliggjort på anden vis. I det pågældende tilfælde har kommunen vurderet, at udvidelsen kunne lovliggøres gennem ansøgning og udarbejdelse af miljøgodkendelse. Kommunen har ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen på ingen måde taget hensyn til det forhold, at udvidelsen allerede er foretaget. Kommunen har i miljøgodkendelsen ikke stillet vilkår om reduktion af 22 Teknik og Miljø 2004

23 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ammoniakfordampning eller vilkår til udspredning af husdyrgødning i og omkring habitatområdet, jf. ovenstående punkter 2 til 7. Amtet har i regionplantillæg nr. 120 for Møllegårdvej 1 vurderet forholdene omkring ammoniakbelastningen fra ejendommen, belastningen er vurderet i udvalgte punkter. De mest sårbare naturtyper er beliggende ca og meter fra ejendommen. Amtet vurderer, at de aktuelle belastninger er beskedne, samt at de beregnede stigninger næppe er målbare. Den største belastning sker tættest på ejendommen, her er der tale om en natureng og en nåletræsplantage. Belastningen er efter udvidelsen henholdsvis 4,0 og 2,1 kg N/ha/år. Til sammenligning er baggrundsbelastningen 20,1 kg N/ha/år. Amtet vurderer, at tålegrænsen for de pågældende naturtyper ikke bliver overskredet ved udvidelsen. Kommunen har i vurdering af behovet for at stille vilkår til regulering af ammoniakfordampningen skelet til amtets vurdering af belastningen og har således ikke fundet anledning til at stille vilkår om dette. Med hensyn til udspredning af husdyrgødning i og omkring habitatområdet har amtet vurderet, at den ansøgte udvidelse ikke påvirker eller forringer tilstanden af naturtyper eller arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet. Kommunen har således heller ikke i dette tilfælde fundet anledning til at stille vilkår angående udspredning i og omkring habitatområdet. I miljøgodkendelsen er der stillet vilkår om, at udvaskningen af kvælstof til Limfjorden ikke må øges efter udvidelsen, samt at der ikke må udledes fosfor til Limfjorden. Vilkårene er formuleret på baggrund af amtets vurdering af recipienterne i området. Ifølge vurderingen i regionplantillægget er Limfjorden påvirket af næringsstofudvaskningen, derfor er der stillet vilkår til udvaskningen til fjorden og dermed i princippet også til vandløbene. Tilsvarende er der stillet vilkår om fosforbalance, altså tilført fosfor skal svare til den mængde fosfor som fraføres med afgrøderne. Der er således indirekte et krav om, at der ikke må ske udvaskning af fosfor. DN ønsker, at der stilles krav om, at der løbende tages bedre miljøteknologi i anvendelse. Der er i øjeblikket ingen BREF-dokumenter (internationale dokumenter om bedste teknologi indenfor konkrete brancher) omhandlende malkekvægsproduktioner. Det er derfor ikke muligt at stille et konkret vilkår om anvendelse af bestemt teknologi. Med hensyn til den løbende anvendelse af bedre teknologi anbefaler kommunen i vurderingsdelen af miljøgodkendelsen, at der arbejdes med miljø- og ressourcestyring på virksomheden. Kommunen kan ikke stille krav om løbende at tage bedre miljøteknologi i anvendelse, da teknologien og omkostningerne herved ikke er kendte. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om det vil være et rimeligt vilkår at skulle anvende bedste miljøteknologi, da hverken teknologien, effekten heraf eller omkostningerne derved er kendte. Amtet knytter disse kommentarer til bemærkninger og indsigelser: Amternes muligheder for regulering af ammoniaktab fra husdyrbrug bygger på beregnet kvælstofnedfald på naturarealer i lokalområdet. Der kan principielt alene reguleres på baggrund af sandsynliggørelse af afledte Teknik og Miljø

24 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug negative effekter på naturarealer. Der kan ikke reguleres alene på baggrund af ammoniaktabets størrelse. VVM-redskabet er herved alene egnet til begrænsning af negative effekter på nærliggende naturarealer. Det begrænser, hvor meget VVM-redskabet kan bidrage til (nødvendig) reduktion af den samlede luftbårne kvælstofbelastning i regionen eller i landet som sådan. Reduktion af den samlede luftbårne kvælstofbelastning sker først og fremmest ved nationale tiltag, oftest afledt af internationale aftaler om begrænsning af luftforurening. Ved tiltag i vandmiljøplan I og II og ammoniakhandlingsplan er den samlede luftbårne kvælstofbelastning således også nedbragt målbart de seneste ca år. De nationale tiltag regulerer ammoniaktab fra alle bedrifter, mens VVMredskabet kun regulerer ammoniaktab fra VVM-pligtige udvidelser af husdyrbedrifter. I amtets VVM-sagsbehandling foretages en afgrænsning af lokalområdet, der teoretisk vurderes at kunne blive påvirket af forøget ammoniaktab fra udvidelse. Det sker ved hjælp af metode og beregning udviklet i fællesamtsligt regi. I praksis afgrænses området, hvor der beregningsmæssigt i værste fald kan forekomme stigninger > 0,25 kg N/ha/år. Indenfor dette område laves konkrete beregninger af kvælstofnedfald på naturtyper, der vurderes særligt sårbare eller vil blive særligt belastede på grund af beliggenhed og vindforhold i området. Forekomst af særligt sårbare naturtyper udløser dog ofte supplerende beregninger på naturarealer udenfor det afgrænsede område. Beregnede stigninger < 0,25 kg N/ha/år vurderes i de fleste tilfælde at være marginale og uden særskilte målbare effekter. Grænsen er dog usikker og amtet holder sig ajour med udmeldinger herom fra Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen og Naturklagenævnet. I den konkrete sag viser beregninger, at kvægbruget Møllegården kun marginalt belaster naturtyper i habitatområdet, både før og efter udvidelsen. Efter administrationsgrundlaget vedtaget af amtsrådet 9. april 2002 stilles der derfor ikke særlige krav til reduktion af ammoniaktab. På naturtyper udenfor habitatområdet er der for naturarealer nær driftsbygningerne beregnet større stigninger, dog < 10 % af baggrundsbelastningen i området. Stigningerne sker på naturtyper i moderat eller gødningspåvirket tilstand og stigninger i den beregnede størrelsesorden vurderes ikke at være over tålegrænser for aktuel naturtilstand. De beregnede stigninger vurderes derfor ikke at være i strid med administrationsgrundlaget af 9. april I forslaget til regionplantillæg accepteres, at projektet omfatter udbringningsarealer i habitat-området. Der er heller ikke i miljøgodkendelsen optaget særlige vilkår for udbringning. Det beror på vurdering af, at udbringning af husdyrgødning på dyrkede jorder i habitatområdet dels kun marginalt bidrager til belastning af habitatområdets naturtyper, dels ikke stiger ved udvidelsen. Ammoniaktab fra udbringning er generelt faldende på grund af opstramning af de almindelige regler for håndtering af husdyrgødning. Ammoniaktab fra udbringning vurderes også at være faldet i Lille Vildmose-området. Lille Vildmose-fredningen tilrettelægges bl.a. med henblik på opfyldelse af habitatdirektivets krav. Udvidelsen af kvægbruget er ikke i strid med 24 Teknik og Miljø 2004

25 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug fredningen. Der er endnu ikke udarbejdet en indsatsplan, NATURA plan for Lille Vildmose/Høstemark. Det ligger derfor ikke klart præcist, hvordan målet om gunstig bevaringsstatus skal nås, i forhold den luftbårne kvælstofbelastning. I forslaget til regionplantillæg er vurderet, at kvægbrugets arealanvendelse i rimeligt omfang bidrager til, at udpegede økologiske forbindelser kan fungere som spredningsveje for dyr og planter. Det sker væsentligst i kraft af stor andel af græsarealer med lavere omlægningsfrekvens og belastning med plantebeskyttelsesmidler end andre afgrødetyper. Den kumulative effekt er fortsat vanskelig at håndtere på grund af manglende eller utilstrækkelige redskaber og oplysninger. Ifølge CHR 2000 er dyretrykket i Sejlflod kommune 0,341 DE/ha. Omkring kvægbruget er der indenfor en radius af 2,5 km ifølge CHR 2000 registreret 932 DE på 20 ejendomme. Det er et dyretryk på 0,475 DE/ha. Amtet har i perioden i lokalområdet behandlet og givet tilladelse til udvidelse af 4 husdyrbrug med i alt 406 DE. Herved øges dyretrykket i lokalområdet til brutto 0,682 DE/ha. Miljøbelastningen fra disse er beregnet og fundet at ligge indenfor rammerne af administrationsgrundlaget af 9. april Amtet har ikke oplysninger om ophør af dyrehold i perioden. Nettoudviklingen i dyretrykket i lokalområdet kendes derfor ikke. Samlet konklusion Amtet har på baggrund af VVM-redegørelsen vurderet projektets mulige påvirkning på det internationale naturbeskyttelsesområde, også i kumulation med andre anlæg i området. Vurderingen er gengivet foran dels i afsnittet Områdets status i Regionplanen dels som kommentarer til de indkomne bemærkninger og indsigelser under behandlingen af projektet. Det er amtets vurdering, at projektet ikke vil påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, set i relation til bevaringsmålsætningen for området. Projektet vil, efter amtets opfattelse, ikke medføre en væsentlig forringelse af områdets naturtyper eller levesteder for arterne - og vil heller ikke medføre forstyrrelser for de arter, området er udpeget for. Amtsrådet finder derfor, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer i det fremlagte forslag til regionplantillæg. Regionplantillæg nr. 120 for udvidelse af kvægproduktionen på Møllegaarden i Sejlflod Kommune er på denne baggrund vedtaget endeligt af amtsrådet den 10. august Teknik og Miljø

26 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 26 Teknik og Miljø 2004

27 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

28 I/S Møllegården, v/søren Birk Nielsen, Møllegårdsvej 1, Mou, Sejlflod Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV NØ 1 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 I/S Møllegården, v/søren Birk Nielsen, Møllegårdsvej 1, Mou, Sejlflod Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV NØ 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 I/S Møllegården, v/søren Birk Nielsen, Møllegårdsvej 1, Mou, Sejlflod Kommune. Udbringningsarealer Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV NØ 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 I/S Møllegården, v/søren Birk Nielsen, Møllegårdsvej 1, Mou, Sejlflod Kommune. Udbringningsarealer Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV NØ 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 18 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

34 7 Lille Vildmose tinksmed (Tringa glareola) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35 1 0 Punktkilden I/S Møllegården, v/søren Birk Nielsen, Møllegårdsvej 1, Mou, Sejlflod Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV NØ 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd