Regionplantillæg nr. 161 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 161 med VVM-redegørelse Thustrup, Erik Hjorth Skørping Kommune T E K N I K O G M I L J Ø April 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 161 med VVM-redegørelse for udvidelse af kyllingeproduktion på Thustrup, Skørping Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 12. april Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Thustrup, v/erik Hjorth - repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen fra ansøger (del 2). Nordjyllands Amt blev i maj 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kyllingeproduktion på Thustrup. Udvidelsen vil bringe produktionen op på 366 DE (dyreenheder). Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det inden det etableres forelægges for såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse en vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har i august - september 2003 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der bemærkninger fra en samling af beboere i Askildrup. Deres betænkelighed gik på lugtgener i forbindelse med udbringning af fast kyllingemøg. Amtsrådet vedtog den 5. oktober 2004 at offentliggøre forslaget i en 8 uger lang debatperiode. Liste F fandt, at ammoniakbelastningen skal behandles efter det nye administrationsgrundlag på natur og ammoniak. Forslaget blev offentliggjort sammen med med Skørping Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb medio december I debatperioden indkom der ikke indsigelser eller bemærkninger til forslaget. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtsrådet vedtog på sit møde den 12. april 2005 Regionplantillæg nr Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 161 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen... 9 Projektet...9 Natur...9 Grundvand...12 Overfladevand...13 Andre forhold...14 Kumulativ effekt...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...19 Bilag 1a og b: Grundvandsforhold Bilag 2a og b: Naturforhold Bilag 3a og b: Husdyrtryk Bilag 4: NATURA 2000-områder Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b, c, d: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2 Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 161 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Thustrup, Tustrupvej 2, Fræer, Skørping kommune, matr. nr. 2 a, Tustrup Hgd., Fræer, kan kyllingeproduktionen udvides, så den svarer til 366 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Skørping Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Forudsætninger for dette regionplantillæg er kort gengivet nedenfor: Udvaskningen af kvælstof for udbringningsarealerne i oplandet til Limfjorden må ikke øges i efter-situationen i forhold til førsituationen. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Projektet skal have fosforbalance, dvs. at den udbragte mængde fosfor skal modsvare den med afgrøderne fraførte mængde fosfor. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen vil de ovenfor anførte forudsætninger være indbygget efter aftale med Skørping Kommune. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Thustrup ligger mellem Fræer og Askildrup i Skørping kommune. Projektet omhandler en udvidelse fra 249 DE (dyreenheder) til 366 DE i kyllinger. De 366 DE svarer til producerede kyllinger, der sendes til slagtning efter 39 dage. Til Thustrup er der 227 ha inkl. 34 ha brak. I projektet indgår der herudover udspredningsareal på 305 ha, fordelt på 2 andre ejede ejendomme samt 61 ha forpagtet jord. Det samlede areal er på 593 ha, heraf anvendes 559 til udspredning af husdyrgødning. Der indgår således ingen aftalejorde i projektet. Såvel harmonikravet efter miljøbeskyttelsesloven og arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget to stalde parallelt med de to eksisterende stalde (se bilag 3 i vvm-redegørelsen). Natur Arealstatus Hovedparten af fjerkræbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde eller regionalt jordbrugsområde. En mindre del beliggende vest for Askildrup er beliggende i regionalt naturområde. Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Midt gennem udbringningsarealerne omkring Tustrupvej forløber et område, der i regionplanen er udpeget som økologisk forbindelse. Det er en våd forbindelse langs med Tustrup Bæk. Langs med Limfjorden forløber Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug en strandengsforbindelse lige nord for udbringningsarealerne her (regionplankort nr. 7). Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem naturarealer ønskes. Det vurderes ikke, at udvidelsen indebærer ændringer i markdrift, der kan skade arealets funktion som økologiske forbindelse. Beskyttede naturtyper Udbringningsarealerne omfatter ikke beskyttede naturtyper. Udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til få mindre arealer med beskyttede naturtyper. Det er en strandeng ved Limfjorden, et vandhul nord for Tustrup, samt enge, moser, søer og overdrev langs Tustrup Bæk. Fortsættelse af hidtidig markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på landbrugets udbringningsarealer vurderes ikke at forringe naturtilstand af nogen af ovennævnte beskyttede naturtyper, der alle i forvejen vurderes at være naturligt næringsrige eller påvirkede af hidtidig markdrift. Udbringningsarealerne grænser flere steder op til det 3-beskyttede vandløb Tustrup Bæk. Gennem udbringningsarealerne ved Limfjorden løber en 3 beskyttet grøft. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. De beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Udover eng- og mosearealerne langs med Tustrup findes der i større omkreds omkring landbruget kun ganske få beskyttede naturtyper. Nærmeste større og sammenhængende naturarealer er overdrevsarealerne langs med Tustrup Bæk nordøst for ejendommen, skoven ved Skindbjerg Lund, vandhulsområdet nord for Nordre Purker, overdrevene ved Skindbjerg og skoven Nordre Purker i afstande af henholdsvis 1,6 km, 2,1 km, 2,8 km, 3,4 km og 3,9 km fra driftsbygningerne. Ammoniakfordampning fra stalde og lager er beregnet at stige fra nuværende 9881 kg N/år til størrelsesordenen kg N/år. Fjerkræbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af nærmestliggende naturareal, en kultureng omgivet af produktionsskov ca. 425 meter fra driftsbygningerne er beregnet at stige fra nuværende 4,74 kg N/ha/år til fremtidig 7,07 kg N/ha/år. Fjerkræbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af et 3 område med mose primært bestående af rørskov i forbindelse med en større sø i en afstand af ca. 500 m fra driftsbygningerne er beregnet at stige fra 1,07 til 2,60 kg N/ha/år. På et overdrevsareal beliggende ca meter fra driftsbygningerne er depositionen beregnet at stige fra 1,19 til 1,88 kg N/ha/år. Der er målt deposition på 7 andre punkter beliggende rundt om ejendommen. Her er depositionen beregnet at stige mellem 0,04 til 0,17 kg N/ha/år. Den gennemsnitlige N-deposition i Skørping kommune er ifølge DMU 22,02 kg N/ha/år. 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tabel 1. Oversigt over depositionspunkter. Område Afstand fra kilden Stigningen i N-deposition Lokalitet Meter Kg N/ha/år Kultureng 425 2,33 Mose m.m ,53 Overdrev ,69 Øvrige lokaliteter - 0,04-0,17 Baggrundsbelastningen i Skørping kommune er 22,02 kg N/ha/år Ovennævnte naturtyper vurderes ikke at blive belastet med ammoniak over tålegrænsen. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området omkring fjerkræbruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af fjerkræbrugets arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er den nordligste del af habitatområde nr. 20, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, samt EF-fuglebeskyttelsesområde 4, Rold Skov i afstand af henholdsvis 1,1 km fra nærmeste udbringningsareal og 2,3 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er Skæv Vindelsnegl, Bred Vandkalv, Bæklampret, Stor Vandsalamander, Damflagermus, Odder, mosserne Grøn Buxbaumia og Blank Seglmos, samt planten Fruesko. Derudover er udpegningsgrundlaget lobeliesøer, næringsrige søer og brunvandede søer, vandløb, klokkelyngsheder, heder og overdrev, enge, højmoser, væld, rigkær og løvskove. Desuden er habitatområde nr. 18, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov beliggende i en afstand af henholdsvis 9,9 km fra nærmeste udbringningsareal og 10,5 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget er her Stor Vandsalamander, Damflagermus, forskellige klittyper, næringsrige søer og brunvandede søer, vandløb, heder, kalkoverdrev og andre overdrevstyper, enge, højmoser, væld, rigkær og løvskove. Der er foretaget depositionsberegninger for 4 punkter beliggende indenfor habitatområde nr. 20. Her er stigningerne i depositionen beregnet at stige mellem 0,04 og 0,06 kg N/ha/år. Udvidelsen vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet, dels på grund af de beregnede små depositionstal, dels på grund af afstanden. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring fjerkræbruget. Uden detaljeret kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart, at det kunne være damflagermus, vandflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, og bæklampret. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til fjerkræbrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af fjerkræproduktionen vurderes samlet at være i overensstemmelse med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug samt regionplanen. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed af udbringningsarealerne Alle markerne tilhørende Thustrup, Ny Thustrup og Toftegaard ligger i et område med drikkevandsinteresse. Øvrige marker, Strandholms jord, ligger udelukkende i område med begrænset drikkevandsinteresse. Se bilag 1. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I forbindelse med beskrivelse af projektet er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelsen af N-less modellen (SimIIIb). Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Amtet opfordrer til anvendelse af denne model, da det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes modeller, der er væsentlig bedre og 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug med en mindre usikkerhed. De præsterede beregninger viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen falder for de arealer, som ligger i område med drikkevandsinteresse 67 mg/l til 65 mg/l. For arealer som ligger i område med begrænset drikkevandsinteresse, stiger udvaskningen af nitrat fra 35 mg /l til 41 mg/l. Ændringen i udvaskningen skyldes primært, at fordelingen mellem handelsgødning og husdyrgødning forskydes. Arealerne ved Strandholm har ikke tidligere fået tilført husdyrgødning, disse arealer inddrages for at opnå fosforbalance. Skiftet betyder samtidig øget udvaskning med kvælstof. Udvaskningen på disse arealer ligger fortsat på et lavt niveau. Forhold til administrationsgrundlaget og regionplan Der er ikke grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser og arealerne i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Overfladevand Oplande Udbringningsarealerne ligger i oplandene til Lindenborg å og Damgrøft, som begge udmunder i Langerak i Limfjorden. Vandløb De nordligste udbringningsarealer afvander via Damgrøften til Langerak i Limfjorden. Damgrøften er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i De sydligste udbringningsarealer afvander via Tustrup Bæk til Tustrup Å og videre til Lindenborg Å. Tustrup Bæk er målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Fjord Langerak er målsat med basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Langerak grænser mod øst op til Aalborg Bugt i Kattegat, som er del af internationalt beskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2). Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 49 kg N/ha i før-situationen og 50 kg N/ha i efter-situationen. Den gennemsnitlige arealbelastning er beregnet ud fra de to forskellige områder, hvor udvaskningen på det ene område falder fra 63 til 61 kg N/ha, mens den stiger fra 32 til 37 kg N/ha på det andet område. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca kg N/år før og ca kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden før og efter svarer til en ganske lille stigning i arealbidraget til vandløb fra 14,7 kg N/ha til 15,0 kg N/ha. Efter udvidelsen er der fosforbalance på udbringningsarealerne. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Det er dog vurderet, at da arealbelastningen fra bedriften er stort set den samme i før- og eftersituationen, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i fjordområderne. Forhold til Regionplan Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Forhold til administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof er stort set den samme i før- og eftersituationen og der er fosforbalance i efter-situationen. Det vurderes derfor, at udvidelsen kan rummes inden for amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Ved produktionsudvidelsen inddrages Strandholms arealer til udspredning af kyllingemøg. Transporten vil ske med lastbil ad Hadsund-Aalborg landevejen. Dybstrøelsen vil være afdækket under transporten. For transport på de arealer, der også hidtil har fået kyllingemøg, sker der ingen ændringer. Se bilag 1 i VVM-redegørelsen. Lugt Den primære lugtgene vil normalt være staldsystemet. Med Thustrups beliggenhed er der kun en enkelt nabobeboelse indenfor en afstand af 300 meter fra bygninger til produktionsudvidelsen. Denne beboelse ejes af Erik Hjorth. Afstand til øvrige nabobeboelser er mere end 500 meter. Lugtgener fra staldsystemet vurderes på den baggrund ikke at kunne give anledning til gener. Ved udspredning af kyllingedybstrøelse er der lugtgener for de, som bor i nærheden af udspredningsarealerne. Kyllingedybstrøelse køres ud i perioden medio februar til medio april på frostjord. Selve udspredningen forventes efter udvidelse af produktionen at vare omkring halvanden dag. Herefter vil dybstrøelsen lugte i nogle dage. Samlet set er der tale om lugtgener i en begænset periode og på et tidspunkt af året, hvor lugtgenerne kolliderer mindst muligt med de fleste ude-aktiviteter. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. En væsentlig støjkilde på Thustrup er indblæsning af foder. Det fremgår dog af redegørelsen, at denne støj er relativ lav, idet kyllingefoder ikke tåler at blive blæst ind med særligt højt tryk. Amtet vurderer i øvrigt, at forhold omkring støj og støv passende kan reguleres i Skørping kommunes miljøgodkendelse. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i dette tillægs del 2. I beskrivelsen er lagt vægt på at beskrive mulighederne for at reducere ammoniakfordampning fra produktionen. I en omfattende opgørelse af bedst tilgængelig teknik (BAT, Best Avaible Technique) fremgår, at den eneste BAT til reduktion af ammoniakfordampning fra slagtekyllingestalde er brugen af vandbesparende drikkenipler. I redegørelsen er grundigt beskrevet, hvorledes Erik Hjorth har arbejdet med denne og andre problemstillinger, der er relevant for miljøet og dyrenes sundhedstilstand. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil, efter amtets vurdering, kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Kumulativ effekt Denne kyllingeproduktion ligger i et område, der har nogle meget store ejendomme, nemlig gamle herregårde som den aktuelle Thustrup, herudover Lindenborg, Romdrup, Refnæs og Kongstedlund. De fleste øvrige ejendomme har under 70 ha, og der er kun en mindre del, der ligger mellem 70 og 125 ha. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 54 ha. Det gennemsnitlige husdyrtryk for området er ca. 0,7 DE/ha og ca. 60 % af alle bedrifter i området har husdyrhold. Langt de fleste af disse har mindre en 1 DE/ha, men der er alligevel mellem 10 og 20 %, der har mere end 1,4 DE/ha. I en radius af ca. 10 km omkring ejendommen på Tustrupvej 2 ligger der 10 bedrifter, som er VVM-pligtige anlæg, enten under udarbejdelse eller færdigbehandlet. Inden for samme område har amtet behandlet/behandler 44 screeningsansøgninger. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at oplyse, hvor mange ejendomme med husdyrproduktioner, der er lukket ned i området gennem de sidste par år. Kortet bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring ejendommen. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løben- Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug de strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I idéfasen er indkommet nedenstående bemærkning til projektet: En række borgere i Askildrup by har i skrivelse, modtaget 9. september 2003, påpeget gener i forbindelse med udbringning af kyllingemøg. Det fremgår af skrivelsen, at borgerne har en opfattelse af, at huspriserne på grund af nævnte lugtgener vil falde i Askildrup by. Amtet anfører hertil I redegørelsen for projektet er der redegjort for omstændighederne ved udbringning af kyllingemøg. Bl.a. fremføres, at der er tale om en relativ kort lugtperiode indenfor perioden februar april. Amtet vurderer, at der er tale om begrænsede lugtgener, og at den beskrevne praksis er i overensstemmelse med Husdyrbekendtgørelsens regler på området. I debatfasen er der ikke indkommet indsigelser mod eller bemærkninger til Forslag til regionplantillæg nr Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2004

21 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Ej udbringning Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 1a 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

22 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Ej udbringning Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 1b 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 2a 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 2b 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 3a 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 3b 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

28 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

29 Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 4a 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 18 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: SUM/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1081 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1902 Fruesko (Cypripedium calceolus ) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: SUM/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 4 Rold Skov hvepsevåge (Pernis apivorus) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: SUM/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 Punktkilden Thustrup, Erik Hjorth, Tustrupvej 2, Skørping Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Ej udbringning Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1316 IV SV 5 1: SUM/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

34 Del 2 VVM-redegørelse

35

36 Aalborg Amts Landboforening Forord Denne redegørelse er fremkommet i tæt samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Erik Hjorth, ejer af Thustrup. Erik Hjorth er repræsenteret af Niels Andreasen og Tina Madsen, Aalborg Amts Landboforening. 1

37 1. Indholdsfortegnelse Aalborg Amts Landboforening Forord Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften Produktion Besætning Bygninger Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Input og output Arealer Harmoni- og arealkrav Landskabsbeskrivelse Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Natur på og omkring bedriften Diger Fortidsminder Fredning Ammoniakfordampning Metodebeskrivelse Beregninger Grundvand Beliggenhed Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Vandindvinding Geologi Overfladevand Vandløb og søer Marine områder Vejtransport Lugt- og støjbelastning Støj Lugt Naboforhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger...20 Bilag...23 Bilagsfortegnelse Bilag 1a: Kort over transportveje ved Thustrup 1: Bilag 1b: Kort over transportveje ved Stranderholm 1: Bilag 2: Kort over naboafstande 1:7.000 Bilag 3: Situationsplan 2

38 Aalborg Amts Landboforening 2. Ikke-teknisk resumé Erik Hjorth har søgt Nordjyllands Amt og Skørping Kommune om tilladelse til at udvide sin kyllingeproduktion fra 249 til 366 DE (dyreenheder) på ejendommen Thustrup, Tustrupvej 2, Fræer, 9520 Skørping. 366 DE svarer til producerede kyllinger, der sendes til slagtning efter 39 dage og maksimal vægt på g. I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der blive bygget to stalde parallelt med de to eksisterende. De nye stalde bliver begge på ca m 2, hvilket er samme størrelse som de eksisterende. Landbrugslovens arealkrav og husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler er opfyldt. Dyretætheden før udvidelsen udgør 0,95 DE/ha, men falder til 0,69 DE/ha efter udvidelsen, da Stranderholm inddrages til modtagelse af kyllingedybstrøelse. Alle Erik Hjorths udspredningsarealer ligger i områder, der har drikkevandsinteresse eller begrænset drikkevandsinteresse. I området omkring Thustrup, hvor der er drikkevandsinteresse, reduceres nitratudvaskningen fra 72 mg nitrat/l til 64 mg nitrat/l efter udvidelsen. Det skyldes, at Erik Hjorth inddrager sin ejendom, Stranderholm, der ligger i et begrænset drikkevandsinteresseområde, til udspredning af kyllingedybstrøelse. Derved sker der her en stigning fra 35 til 41 mg nitrat/l. At Stranderholm inddrages betyder, at der kan opretholdes fosforbalance til Limfjorden. Mængden af fosfor tilført i husdyrgødning efter udvidelsen svarer således til mængden af fosfor fraført med afgrøderne. Thustrups beliggenhed i det åbne land med få naboer er en fordel med hensyn til lugt fra staldene. I forbindelse med udspredning af kyllingedybstrøelse lugter det i nogle dage. Imidlertid sker udspredningen i løbet af halvanden dag i perioden februar til medio april på frosthård jord. Det vil altså sige før de mange udendørs aktiviteter begynder senere på foråret. Dertil kommer, at udspredningen følger sædskiftet, så det ikke er de samme marker, som modtager dybstrøelse hvert år. Efter udvidelsen vil en stor del af dybstrøelsen desuden blive transporteret til Stranderholm for at blive spredt her. Ammoniakfordampningen stiger med kg N/år som følge af den udvidede besætning. Imidlertid er forøgelsen i ammoniakdeposition moderat for de fleste af de naturområder, som Nordjyllands Amt har udpeget og besigtiget. Kyllingebranchen står derudover uden reelle muligheder for teknisk at nedbringe ammoniakfordampningen fra stalden. 3

39 3. Beskrivelse af bedriften Aalborg Amts Landboforening 3.1. Produktion Erik Hjorths kyllingeproduktion sker på ejendommen Thustrup, Tustrupvej 2, Fræer, 9520 Skørping. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget to stalde langs de to eksisterende (bilag 3). Der er pt. ansat en medhjælper i staldene, som efter udvidelsen vil få mulighed for at komme på fuld tid. Udspredningsarealerne fremgår af bilag Besætning Erik Hjorth producerer i dag 249 DE i slagtekyllinger. Han ønsker at udvide besætningen til 365,81 DE. Det svarer til producerede kyllinger, der sendes til slagtning efter 39 dage og maksimal vægt på g. Kyllingerne modtagesstraks efter udklækningen. Den planlagte årlige produktion fordeles med kyllinger pr. stald pr. hold. Med fire stalde og i alt producerede kyllinger giver dette ca. syv hold om året. Efter dyrene er sendt til slagtning desinficeres staldene før næste hold modtages. Før udvidelsen Efter udvidelsen Type Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Ændring i DE Slagtekyllinger, 39 dage til slagtn , ,8 116,8 Total 249,0 365,8 116,8 Tabel 3.1 Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen. For slagtekyllinger er antallet af dage på stald ret afgørende for, hvor mange dyreenheder et givent antal producerede kyllinger svarer til producerede kyllinger, der går 40 dage på stald, svarer således til 391 DE. Går de derimod kun 38 dage på stald, vil antallet af dyreenheder være 344. Slagtealderen på kyllingerne kan variere inden for et år, da det er slagteriet, der over for producenten stiller krav til kyllingernes slagtealder. Erik Hjorths ansøgning går derfor på at få lov til at producere 365,8 DE og dermed ikke et helt fastlagt antal producerede kyllinger Bygninger Besætningen har hidtil været fordelt i to stalde på lidt over m 2. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget endnu to stalde af samme størrelse. De nye stalde kommer til at ligge vest for og parallelt med de to eksisterende. Der vil blive skrabet jord af, så de nye stalde kommer i niveau med de eksisterende. Fra vejen vil staldanlægget dermed fremstå mindre markant, da det delvist bliver skjult af bakken. Dertil kommer, at Erik Hjorth har planer om at etablere et læhegn langs vejen for yderligere at skærme af. Bygningskomplekset vil således fremstå lige så harmonisk med to ekstra stalde som med de to eksisterende. Placeringen af de nye stalde i forbindelse med de eksisterende hænger naturligvis også sammen 4

40 med, at det er mest rationelt at have besætningen samlet et sted (se desuden afsnit 5.3). Aalborg Amts Landboforening Produktion, opbevaring og håndtering af husdyrgødning Husdyrgødningsbekendtgørelsen (kap. 5, nr. 604 af 15. juli 2002) stiller krav om, hvordan fast gødning opbevares. Dybstrøelsen fra staldene har en tørstofprocent på 68, hvorved det kan opbevares i en markmødding. Kravet til opbevaring i markstak er en tørstofprocent på 30 ( 11) samt, at afstandskravene i 6 er opfyldt. Markstakken overdækkes med et lufttæt materiale, som foreskrevet i 12, stk. 2, for lagre uden daglig tilførsel. Markmøddingen tilføres dybstrøelse efter hvert hold kyllinger. I forbindelse med udvidelsen planlægger Erik Hjorth at etablere en fastliggende plads til opbevaring af dybstrøelsen. Det skal ske ved at rive et gammelt hus ned (nabo C, afsnit 4.7 og bilag 2). Erik Hjorth ejer selv denne ejendom. Pladsen skal forsynes med en støbt bund, randmur samt afløb. I husdyrgødningsbekendtgørelsen (kap. 5, nr. 604 af 15. juli 2002) er der angivet regler for indretning af møddingspladser til opbevaring af fast husdyrgødning. Landbrugets Byggeblade nr og angiver praktiske forslag til indretning af møddingspladser 1. Den årlige produktion af dybstrøelse på Thustrup udgør efter udvidelsen t for besætningen på 366 DE. Dybstrøelsen køres ud i vintersædsmarker i perioden medio februar til medio april. I afsnittet om lugt findes der en uddybende beskrivelse (se afsnit 4.6.2). Erik Hjorth har tidligere og vil også efter udvidelsen af kyllingeproduktionen modtage svinegylle til udspredning på sine marker. Gyllen afhentes hos svineproducenten og køres derfra direkte ud i marken. Der opbevares derfor ikke gylle på Thustrup Input og output Bedriftens forbrug af vand, strøm, foder samt handelsgødning er vist i Tabel 3.2. Forbrug Før udvidelse Efter udvid- Vand, m 3 Diesel, l Halm til fyr, t Fyringsolie, l Strøm, kwh Købt Foder, t Egen avl Handelsgødn, t else Tabel 3.2 Forbrug før og efter udvidelsen. Privat vandforbrug på 170 m 3 er ikke medtaget. 1 b_bat.htm#konstruktioner 5

41 Aalborg Amts Landboforening Vandforsyningen stammer fra egen boring på Thustrup. Vandforbruget forventes at stige til m 3 efter udvidelsen af besætningen til 365,8 DE. Det hidtidige forbrug på har været m 3. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene og vask af stalde samt maskiner. Olie og kemikalieprodukter opbevares i henhold til gældende lovgivning. Olierester aftages af Q8. Kemikaliedunke bortskaffes til Mokana og fyldplads. Døde dyr opbevares på ejendommen under et fast låg, indtil de bliver afhentet af destruktionsanstalten. Rengøringsvand fra staldene opsamles i tank og køres derefter ud på marken. Vand fra vaskeplads foran maskinhuset ledes gennem et sandfang til sivedræn. Vaskepladsen anvendes til vask af maskiner, for marksprøjtens vedkommende se nedenfor. Forbruget af handelsgødning reduceres, da der i fremtiden vil indgå en større mængde husdyrgødning. Den samlede mængde kvælstof, som tildeles afgrøderne både før og efter udvidelsen er begrænset af Plantedirektoratets normer. Handelsgødningsmængden må dog med tiden forventes at falde, når regler og normer ændres. Opvarmningen af staldene sker ved hjælp af halmfyr. Forbruget efter ventes at blive t. Det hidtidige forbrug har været 800 t. Elforbruget anslås at blive øget fra til kwh. Det øgede behov for foder efter udvidelsen af produktionen dækkes ved både at øge forbruget af egen hvede samt indkøbt foder. Pesticidforbruget ændres ikke som følge af udvidelsen, da der ikke ændres på sædskiftet. Forbruget følger i øvrigt den generelle tendens i landbruget, der går mod et stadigt lavere forbrug. Erik Hjorth er opmærksom på at sprøjte under gode vækst- og vejrforhold. Efter brug skylles sprøjten grundigt i marken og vaskevandet fra tanken fordeles her. Dermed undgås punktkildeforurening via afløb, grøfter og ubevoksede arealer omkring ejendommen Arealer Erik Hjorth råder i alt over 593,2 ha inkl. brakarealer, der fordeler sig på tre ejede og en forpagtet ejendom (Tabel 3.3). Bedriftens udspredningsog brakarealer fremgår af bilag 1. 6

42 Aalborg Amts Landboforening Rådighedstype Ejet Ejet Ejet Forpagtet Ejendom Thustrup Tustrupvej 2, 9520 Skørping Ny Thustrup Ny Tustrupvej 18, 9520 Skørping Stranderholm Stranderholmsvej 75, 9270 Klarup Toftegård Blenstrupvej 20, 9520 Skørping Matrikulært areal Areal, ha Udspredningsareal 261,1 193,1 60,7 56,3 267,0 249,0 75,9 60,6 Total 664,6 559,0 Tabel 3.3 Arealfordelingen på ejede ejendomme, forpagtning og gylleaftaler efter udvidelsen. Sammensætningen af sædskiftet kan variere fra år til år mht. valg af afgrøder, arealfordelingen mellem de enkelte afgrøder samt deres placering på bedriftens marker. Sammensætningen af sædskiftet på Erik Hjorths bedrift kan ses af Tabel 3.4 nedenfor. Den viste fordeling forventes at være repræsentativ, men kan som nævnt variere. Efter udvidelsen af husdyrproduktionen ændres sædskiftet på bedriften ikke, men der inddrages et større areal til udspredning af kyllingedybstrøelse (se afsnit og 4.4). Afgrødefordelingen er her vist for den samlede bedrift, Thustrup, Ny Thustrup, Toftegaard og Stranderholm. Nudrift Areal, ha Efter udvidelse Ændring Vårsæd Tabel 3.4 Oversigt over afgrødefordelingen (afrundede værdier). I brakarealet indgår 25 ha fjernbrak. Vintersæd Efterafgrøder Brak Frøgræs Raps Harmoni- og arealkrav Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002), angiver, at den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest må svare til 1,4 DE pr. ha. pr. år. Der medregnes ikke arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Efter udvidelsen til et husdyrhold på 365,81 DE, er der krav om et harmoniareal på 261,3 ha. Med over 500 ha opfylder Erik Hjorths bedrift 7