Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27

28 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb // Den 2. februar 2017 Side 28

29 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Målgruppen for ressourceforløb Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Fælles tværgående effektmål Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb Fem faser i sagsforløbet Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 3: Afslutningsfasen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen // Den 2. februar Side 29

30 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 1. Indledning Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra Målgruppen er borgere, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe borgeren videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på virksomhedsrettede indsatser og på de ressourcer, som den enkelte borger har, og den måde disse kan udvikles på. Styregruppen for rehabiliteringsteamet besluttede i december 2015 at igangsætte et projekt med det formål at udvikle arbejdet med ressourceforløb ved at styrke det virksomhedsrettede og det tværgående fokus i arbejdet. Første fase af projektet ledte frem til, at Beskæftigelsesudvalget på mødet i maj 2016 vedtog et oplæg til en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål for arbejdet. I efteråret 2016 blev der afholdt en workshop, som indledte den anden fase af projektet vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. I forlængelse heraf nedsatte styregruppen for rehabiliteringsteamet fire underarbejdsgrupper med deltagelse fra de relevante fagområder. Dette notat er udarbejdet på baggrund af inputs fra workshoppen samt de fire underarbejdsgrupper. I nærværende notat beskrives målgruppen for ressourceforløb i afsnit 2, mens de fælles tværgående effektmål for arbejdet er angivet i afsnit 3. I afsnit 4 beskrives det fremtidige sagsforløb i arbejdet med ressourceforløb, herunder tidligt tværgående samarbejde om borgerne. Som bilag til notatet er vedhæftet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne. 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved at have sammensatte, komplekse problemstillinger udover ledighed, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet i maj 2016, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet arbejder ud fra en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb, der sikrer den størst mulige positive effekt af forløbene. Beskrivelsen af målgruppen baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene. I visitationen til ressourceforløb vil sagsbehandleren altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation og sikre en individuel, helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til borgerens historik og borgerens fysiske, psykiske og sociale forhold. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb: Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor løsning af problemstillingerne kræver inddragelse af kompetencer fra minimum ét fagområde udover Beskæftigelse, og hvor problemstillingerne ikke kan løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats men kræver en langsigtet indsats, for at borgeren kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar Side 30

31 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Typiske borgere i målgruppen vil være: Borgere, herunder førtidspensionister, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Yngre borgere for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Borgere under 40 år med svær psykisk sygdom, hvor ikke alle behandlingsmuligheder eller anden bistand er forsøgt. Borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke iværksættes ressourceforløb. I forlængelse af ovenstående beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb indeholder det følgende afsnit 2.2. en identifikation af borgere, der fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Afsnit 2.3. indeholder en identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Borgere, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at udvikle deres arbejdsevne, skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Denne gruppe af borgere kan inkludere: Borgere med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid eller hastigt accelererende sygdom. Borgere med alvorlig hjerneskade Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling, og hvor der ikke er sket en bedring af arbejdsevnen. Unge multihandicappede borgere Borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning Borgere med betydelige sociale problemer, der har medført en betydelig varig funktionsnedsættelse. Borgere, for hvem det er veldokumenteret, at hidtidige sociale-, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser, herunder eventuelle tidligere ressourceforløb, ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Normalindsatsen er typisk ensbetydende med en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. Borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb, inkluderer: Borgere for hvem normalindsatsen skønnes at være tilstrækkelig. Borgere, der ikke er motiverede for at deltage i ressourceforløb med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar Side 31

32 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. // Den 2. februar Side 32

33 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4. Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb 4.1. Fem faser i sagsforløbet I nærværende notat er der fokus på fem faser i sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb. De fem faser er illustreret i figur 4.1. nedenfor. Figur 4.1. Fem faser i sagsforløbet Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Dette notat sætter fokus på at styrke det tidlige tværgående samarbejde om disse borgere allerede inden en evt. beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Medarbejderen, der sidder med sagen, indkalder således som udgangspunkt til et koordineringsmøde med henblik på at koordinere indsatserne mellem fagområderne og sikre en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet. Fase 0 beskrives nærmere i afsnit 4.2. Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Denne fase understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fase 1 beskrives nærmere i afsnit 4.3. // Den 2. februar Side 33

34 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Fase 2 mødeafviklingsfasen påbegyndes, når sagen er blevet sendt til rehabiliteringsteamet. Der er således fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fase 2 beskrives nærmere i afsnit 4.4. Fase 3 afslutningsfasen indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fase 3 beskrives nærmere i afsnit 4.5. Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Indenfor fire uger afholdes et tværfagligt koordineringsmøde, hvor indsatsplanen udarbejdes. Beskrivelsen af fasen har fokus på den tværgående opfølgning på ressourceforløbet. Fase 4 beskrives nærmere i afsnit Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Figur 4.2. viser, hvor i de enkelte sagsforløb, der er aftalt koordinering i sagerne. Hovedformålet med koordineringsmøderne er, at der bliver lavet en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet, således at det forebygges, at det bliver nødvendigt med ressourceforløb. Medarbejderen, der sidder med sagen, skal aktivt forholde sig til nødvendigheden af tværfaglig koordinering. Medarbejderen kontakter således de medarbejdere på de øvrige fagområder, der har med borgeren at gøre. Alternativt henvender medarbejderen sig til kontaktpersonerne fra de relevante afdelinger (se bilag for oversigt over kontaktpersonerne). Udgangspunktet er, at der afholdes koordineringsmøder. Ved fravalg skal der i journalen fremgå en begrundelse herfor. Der udarbejdes et samlet katalog over de af fagområdernes eksisterende tilbud, der har relevans for ressourceforløbene. Kataloget tænkes ind i arbejdet allerede i fase 0. // Den 2. februar Side 34

35 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.2. Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Jobafklaring Inden 4 uger efter Sygedagpenge stop skal sagen på Reh ab. teamet som tager stilling til indsatser. rådgiver i Jobafklaring gør sagen klar. Der indhentes ikke LÆ265 Koordineringsmøde inden 4 uger efter rehab. mødet svarende til procedure for ressourceforløbssager Det drøftes løbende om der er behov for anden indsats Hvis behov for anden indsats laver rådgiver den forberedende del og indhenter LÆ 265 Integration Integrationsperiode på 1-5 år Første 2 uger: Integrationsplan, CV og helbredsafklaring. Beskæftigelsesrettede aktiviteter familierettede indsatser generel og forebyggende. Koordineringsmøde inden for 6 mdr. Sygedagpenge Ydelse/ Tidlig Indsats. Vurdering af rask eller fortsat syg. Team 3 har sager hvor der er risiko for varighed over 22 uger samt sager over 22 uger. Opfølgning hver 4. uge. Tværfaglig vurdering skal indgå Koordineringsmøde Ledighedsydelse Rådgiver laver opfølgning hver 3. mdr Koordineringsmøde ved overgang til forstørket indsats. Sagen drøftes med faglig koordinator ift rehabiliteringsteam Kontanthjælp Uddannelsespararte under 30 år følger visitationsperiode i uddannelsesbuen. Aktivitetspararte over 30 år følger Vejen på KompetenceCenter Koordineringsmøde: U.30 efter 4 mdr O.30 ved tværfaglig møde på Vejen En gang årligt skal rådgiver tage stilling til om sagen er klar til rehabiliteringsteamet. Der ligger procedure Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Fase 1 afsluttes, når sagens akter er sendt til rehabiliteringsteamets medlemmer. Forberedelsesfasens understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fasens otte sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.3. // Den 2. februar Side 35

36 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.3. Forberedelsesfasens otte sagsbehandlingstrin Trin 1: Beslutning om sag til rehabiliteringsteam Sagens akter gennemgås - Identifikation og afklaring af om sagen er i målgruppen for ressourceforløb Drøft sagen med sundhedsfagligrådgiver. Trin 2: Borgersamtale og udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del Informere, rådgive og vejlede borger om rehabiliteringsteammødet Udarbejde den forberedende del sammen med borgeren Orientering om sagsforløb og LÆ 265 Trin 3: Henvis til Find Ressourcerne Udlever pjece til borger og henvis i workbase Trin 4: Indhendt LÆ 265 Indhent lægelige akter som evt mangler samt LÆ 265 Efter modtagelse af alle relevante oplysninger drøftes sagen med sundhedskoordinator ift. om sagen er tilstrækkelig oplyst Trin 5: Sagen samles og sende til partshøring Sagen samles og sendes til borger til partshøring Der udarbejdes sagsresumé Trin 6: Oversende sagen til sekretær for teamet Oversendes til sekretæren i rehabiliteringsteamet jf. procedure i håndbogen Trin 7: Mødedato fremsendes Sekrætær sender foreløbig dato for mødet til rådgiver Ca. 10 dage før mødet får borger en indkaldelse Trin 8: Sagens akter sendes til teamets medlemmer Ca. 10 dage før mødet sender sekretæren sagens akter til teamets medlemmer // Den 2. februar Side 36

37 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4.4. Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 2 mødeafviklingsfasen begynder med, at rehabiliteringsteamet forbereder sig til rehabiliteringsmødet. Under Rehabiliteringsteamets formøde vurderes det af teamet, i hvilke sager der vil være behov for deltagelse af en koordinerende sagsbehandler. Sekretæren indkalder herefter den koordinerende sagsbehandler, som har vagten. Mødeafviklingsfasen har fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.4. Der er, som det fremgår af figur 4.4., udarbejdet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne (se bilag). Figur 4.4. Mødeafviklingsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 9: Teamets mødeforbredelse Teamets medlemmer læser sagen ud fra et helhedsperspektiv. Se bilag om forventninger til teamet. Forberede spørgsmål til teammedlemmer og borger Overveje relevante indsatser og tilbud Trin 10: Afvikling af formøde Drøftelse af sagen og eventuelle spørgsmål med de øvrige teammedlemmer Eventuelt aftale spørgsmål De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmøde Sekretæren sender tidspunkter til den koordinerende som har "vagten"ud fra foreløbig vurdering på "morgen formødet" Trin 11: Afvikling af selve mødet Mødet varer mellem min. Timeout kan forekomme. Borger eller rådgiver fremlægger kort sagen Mødeleder fører ordet og de øvrige byder ind. Mødeleder orienterer om teamets indstilling Teamet fastsætter tidsramme for ressourceforløb Trin 12: Efterbehandling og udarbejdelse af indstilling Der udarbejdes skriftlig indstilling uden deltagelse af rådgiver og borger. Det indskrives i indstillingen hvilke rådgivere, der er tilknyttet fra andre fagområder. Alternativt kontaktperson fra den relevante afdeling (se bilag for oversigt over kontaktpersoner på fagområderne). Trin 13: Eventuel eftermøde med borger og sagsbehandler på teamet Når en borger indstilles til ressourceforløb tilbydes borger og rådgiver at komme tilbage på mødet og få indstillingen gennemgået. Hvis der ikke er eftermøde får borgeren udleveret og gennemgået indstillingen af rådgiver umiddelbart efter mødet. Borger får dato for første samtale med fra den gennemgående koordinerende rådgiver. Trin 14: Borger, sagsbehandler og evt. koordinerende fra ressourceforløb mødes til "15 min. møde" efter indstilling er udarbejdet. De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmødet Den koordinerende deltager i "15 min. mødet", hvis det skønnes, at der er behov for det og den koordinerende ikke har deltaget på rehabiliteringsmødet. // Den 2. februar Side 37

38 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4.5. Fase 3: Afslutningsfasen Fase 3 afslutningsfasen - indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fasen afsluttes med, at den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og mødelederen på rehabiliteringsmødet kan drøfte sagen, hvis der er behov for det. Dette foregår senest to hverdage efter rehabiliteringsmødet. Fasens tre sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.5. Figur 4.5. Afslutningsfasens tre sagsbehandlingstrin Trin 15: Afgørelsen Parshøring gennemføres. Afgørelsen træffes af afgivende rådgiver. Der sendes afgørelsesbrev til borger sammen med indstillingen. Indstilling fremsendes til borgerens læge efter samtykke. Trin 16: Sagen overdrages i workbase til den koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende er som udgangspunkt den samme, som var med på rehabiliteringsteammødet/tog "15 min. samtalen" efter mødet. Afgivende rådgiver har ansvaret for at stoppe den tidligere sag og oprette ressourceforløbssag samt tilknytte sagsbehandlere. Trin 17: Den koordinerende sagsbehandler fra Ressourceforløb og mødeleder kan efter behov drøfte sagen Indenfor to hverdage kan den koordinerende fra ressourceforløb og mødeleder mødes for at drøfte sagen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Ressourceforløbene varer et til fem år og følges op med et koordineringsmøde hvert halve år. Der følges løbende op på indsatsplanen med henblik på at sikre, at de opstillede mål nås, og at det virksomhedsrettede og det tværgående fokus fastholdes. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.6. // Den 2. februar Side 38

39 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.6. Gennemførelses- og opfølgningsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 18. ressourceforløb igangsættes Den koordinerende rådgiver har overtaget sagen De aftalte indsatser igangsættes. Trin 19. Første samtale Den 1. samtale mellem den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og borger. Denne samtale arrangeres senest 14 dage efter Rehabiliteringsteammødet. Der orienteres om ressourceforløb og koordineringsmøde. Trin 20: Der indkaldes til og afholdes koordineringsmøde, hvor der udarbejdes indsatsplan Den koordinerende er tovholder - indkalder alle interessenter og sender dagsorden for koordineringsmødet, som afholdes inden 4 uger. Der udarbejdes indsatsplan med SMART mål. Dato for opfølgning aftales på tværs af fagområderne. Interne tilbud prioriteres, og de deltagende er klædt på i forhold til disse. Se bilag om tilbudskatalog. Trin 21. Opfølgning Den koordinerende er tovholder på afholdelse af opfølgende koordineringsmøde. Mødet afholdes ca. ½ år efter første møde. Trin 22. Koordineringsmøde og opfølgning på indsatsplan På et koordineringsmøde følges der op på indsatsplanen og sikres, at alle arbejder efter samme plan. Trin 23: Løbende overvejelser om stop Som led i opfølgningen sker der en løbende overvejelse om borgerens motivation for ressourceforløbet og evt. stop af sag. // Den 2. februar Side 39

40

41 Side 41

42 Side 42

43 Side 43

44 Side 44

45 Side 45

46 Side 46

47

48 Side 48

49 Side 49

50 Side 50

51 Side 51

52 Side 52

53 Side 53

54 Side 54

55 Side 55

56 Side 56

57 Side 57

58 Side 58

59 Side 59

60

61 ! " # $ % & ' & & & ( & ) ' & & & ( * & ' & & & # " + ", $ ' & & & ) & ' & & & $ ( & ' & & & - + $ ) ' & & & ( % ' & & &. % ' & & & - # % ( ' & & & /. ' & & & ) * ' & & & 0 1 ( ' & & & * ( ' & & &,. ' & & & 0 " ( & ' & & & ( ) ' & & &. ) ' & & & 2 + ( & ' & & &. & ' & & & 1 & ' & & & 2 # 1 ) ' & & &, & ' & & & % $ ' & & & 2 + # % % ' & & & $ $. ' & & & $ * ( ' & & & 2 + # $ / ' & & & (, ' & & &. * ' & & & 3 # $ & & ' & & & $ 1 % ' & & & $ ) % ' & & & 4 1. ' & & &,. ' & & & / 1 ' & & & 5 # # $. * ' & & & $ ) / ' & & & (, * ' & & & 5! 6 " #. & ' & & & 1 * ' & & &, & ' & & & * ) ' & & & / % ' & & & $ $ % ' & & & " #. & ' & & & 1 * ' & & &, & ' & & & 7 + # $ $ % ' & & & $ % ( ' & & & (. & ' & & & 7 1 ) ' & & & % ( ' & & & ), ' & & & 8! + # " /. ' & & & $ (. ' & & & $, 1 ' & & & " " # #. & ' & & & 1 1 ' & & &, & ' & & & 9 # # 1 * ' & & & * 1 ' & & &, 1 ' & & & : 8 ; 7 " (. ' & & &. 1 ' & & & 1, ' & & & # # ( ( ' & & & ( * ' & & & ( / ' & & & < = " #.. ' & & & 1 $ ' & & & 1 ) ' & & & < + # ( * ' & & &. % ' & & & 1 ) ' & & & < < 8 " + $ / ' & & & ( % ' & & &., ' & & & 0. & ' & & &. % ' & & & 1 1 ' & & & > 0 " # $ 1 ' & & & $ % ' & & & $ ) ' & & & 0 " % ' & & & $ & ' & & & $ 1 ' & & & 0 ( ' & & &. ' & & &. ' & & & 0 - " 1 ' & & &, ' & & & / ' & & & 0 - # ( & ' & & & ( ( ' & & & ( 1 ' & & & 0 0 " $ ) ' & & & ( & ' & & & ( $ ' & & & 0 " $, ' & & & $ / ' & & & ( & ' & & & 2 0 # " # " $. ' & & & $ * ' & & & $, ' & & & 0 5 = 2 " $. ' & & & $, ' & & & $ / ' & & & 0 2? = 2 " ( ) ' & & &.. ' & & &., ' & & & 2 0 # # / ' & & & $ & ' & & & $ ( ' & & & 0 3 # " % & ' & & & % * ' & & & / & ' & & & 0 4 $ & ' & & & $. ' & & & $ * ' & & & 0 5 " ( / ' & & &. * ' & & & 1 ( ' & & & 0 3 = 5 ( ' & & &. ' & & & 1 ' & & & 0 5! 6 " # $ 1 ' & & & $, ' & & & $ / ' & & & 0 7? = # # ( 1 ' & & & ( / ' & & &. ( ' & & & 0 # $ ' & & & ( ' & & &. ' & & & Side 61

62 0 #. ( ' & & &.. ' & & &. * ' & & & 0 7 " (. ' & & & ( % ' & & &. ( ' & & 7 $ ' & & & ( ' & & & ( ' & & & 0 7 " * ' & & & % ' & & & ) ' & & 7 ( ' & & & ( ' & & &. ' & & & 0 -! 8! # # ) ' & & & $ 1 ' & & & $ / ' & & & 0 8 " * ' & & & % ' & & & $ & ' & & 8 $ ' & & & $ ' & & & $ ' & & & 0 A 9 # " ( & ' & & & ( $ ' & & & (. ' & & & 0 : 8 " $, ' & & & $ % ' & & & $ / ' & & & 0 7 " # ( / ' & & & ( ) ' & & &. & ' & & & 0 B # $ % ' & & & ( * ' & & &.. ' & & & B # " $ & $ ' & & & $ 1 ) ' & & & $ ) ) ' & & & 5 3! B # $ ( * ' & & & $ *, ' & & & $ / / ' & & & 7 > # $ * ' & & & ( $ ' & & & ( ) ' & & & >! # + 1 ) ' & & & % ( ' & & & ), ' & & & C + $. ' & & & $ ) ' & & & ( * ' & & & - 5 D " " / ' & & & $ $ ' & & & $ * ' & & & ' & & &. ) ' & & & 1 1 ' & & & 3 - " # ( ( ' & & &.. ' & & & 1 1 ' & & & 7 = 4. ( ' & & &. / ' & & & 1 1 ' & & & - B 8 $ / ' & & & (, ' & & &. * ' & & & -! = " 1 1 ' & & & * * ' & & &, % ' & & & A 3 + $ 1 ' & & & ( $ ' & & & ( ) ' & & & 4! 5 6 ( * ' & & &. ( ' & & & 1 & ' & & & B = 7 # $ % ' & & & ( * ' & & &. 1 ' & & & - - " $ $ ' & & & $ % ' & & & ( ( ' & & & 0 - " $ % ' & & & ( ( ' & & & ( / ' & & & 3 - " # # ( / ' & & &. 1 ' & & & 1 $ ' & & & 5 - #. $ ' & & &. / ' & & & 1, ' & & & B = 8! 1 ) ' & & & * % ' & & &, 1 ' & & & ' & & & 1 & ' & & & 1 * ' & & & 4 E 8! (, ' & & &. ( ' & & &. ) ' & & & - " 1 & ' & & & 1 / ' & & & * % ' & & & 2 - # ( / ' & & &.. ' & & &. / ' & & & 2 - #, ' & & & ) ' & & & $ ( ' & & & - ( / ' & & &. ( ' & & &., ' & & & 6 = 0 ". & ' & & &. 1 ' & & &. ) ' & & & : 8 - " $ % ' & & & $ ) ' & & & ( ( ' & & & 7 - ". $ ' & & &. 1 ' & & &. % ' & & & 0 - # ". ) ' & & & 1, ' & & & * 1 ' & & & 9 F! #. $ ' & & &. * ' & & &. ) ' & & & 8 B = 5 (, ' & & &. / ' & & & * $ ' & & &! - 1 & ' & & & * / ' & & & % / ' & & & : - + # $ $ ' & & & $, ' & & & ( $ ' & & & 0 = 7 # #. $ ' & & &. / ' & & & 1, ' & & & 3! = 7 # # (. ' & & &.. ' & & & 1 * ' & & & > > 5 + " # ", ) ' & & & / $ ' & & & ) * ' & & & < B " " $. ' & & & $ ) ' & & & ( * ' & & & 3 B ( ' & & &. ' & & &. ' & & & * ) / ' 1 &, ' & & & (. ' ) $ $ ' & & &. ' & * $ ' & & & 1 ' & $ & ' & & & * ' & ( ( ' & & & Side 62

63

64 Børn- og Familieudvalget Forbrug 2016 NETTO Rådighedsbeløb 2016 inkl. overførsel fra 2015 Rest korr. Budget 2016, overførsel til 2017 Bevillingsdato Bemærkninger Børne- og Familieudvalget kr kr kr Folkeskoler Anlægspulje - i alt for hele BFU-området Forventes gennemført i 2017 IT-strategi, Undervisning Igangværende, ikke afsluttet Tim Skole og Fresiahaven Forventes gennemført i 2017 Videbæk Skole - idrætsanlæg Forventes gennemført i Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestar Oprettelse af vuggestueafdelinger Finansieres af budgetmidler i 2017, BYR Bækkehøj Børneunivers - vuggestue Igangværende, ikke afsluttet Total Opdelt efter finansieringstyper Forbrug 2016 NETTO Rådigheds-beløb 2016 inkl. overførsel fra 2015 Rest korr. Budget 2016, overførsel til 2017 Skattefinansierede udgifter TOTAL Side 64

65

66 Returadresse Dagtilbud og Undervisning Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Sagsbehandler Ellen Balleby Direkte telefon E-post Dato 16. november 2016 Sagsnummer Beslutningsreferat fra mødet med UCRS den 10. november 2016 Deltagere: Lennart Qvist, Trine Ørskov, Henrik Toft, Karsten Frik Andersen og Flemming Nielsen Mødets formål: UCRS har henvendt sig til Børne- og Familieudvalget med ønske om et tillæg til kontrakten, som skal tildele yderlige økonomi til UCRS for elever i 10. klasse, som defineres ekstra ressourcekrævende. UCRS har i sin henvendelse til Børne- og Familieudvalget skitseret en model, hvis tildelingskriterier læner sig op af Finanslovens Takstkatalog. Den konkrete model ønskes gennemført allerede fra indeværende skoleår. Noter fra mødet: Lennart Qvist understregede indledningsvist, at der ikke kan træffes beslutninger på mødet, da det kræver en politisk godkendelse. Lennart Qvist nævner endvidere, at budgettet er lagt fast for både 2016 og 2017 (kalenderår), hvorfor en eventuel ny økonomisk tildelingsmodel først kan træde i kraft den 1. august Lennart Qvist anerkender som udgangspunkt modellen, dog med undtagelse af ønske om ekstra midler for PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Henrik Toft vil gerne have adgang til kommunens ressourcer til den relevante målgruppe på samme måde, som hvis 10. klasse fortsat havde været kommunalt drevet. Flemming Nielsen nævner, at der kan være visse lovgivningsmæssige forhindringer. Det videre arbejde: 1. Udarbejdelse af tillæg til kontrakten, der rummer aftale om tillægstakster for elever fra specialcentre/skoler samt tosprogede elever. Tillægget skal politisk godkendes, og tænkes gældende fra 1. august Udarbejdelse af konkrete aftaler omkring overgangen fra folkeskole til 10. klasse på UCRS specielt med fokus på de ressourcekrævende elever. 3. Udarbejdelse af katalog med ydelser, som UCRS har adgang til i afdelingerne Børn og Familie samt Dagtilbud og Undervisning. Der kan med fordel udarbejdes et dokument, der beskriver samarbejdsfladerne mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og UCRS, herunder en mere konkret forventningsafstemning og klare aftaler om, hvilken part, der har initiativpligten for konkrete elementer/delområder. Referent: Flemming Nielsen Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 66

67

68 Tillæg til kontrakt mellem UCRS og Ringkøbing Skjern Kommune om drift af 10.klasse gældende for skoleåret 17/18 og fremefter I forlængelse af tidligere fremsendt ansøgning til Børne- og Familieudvalget, d. 8.sept. 2016, har der været afholdt et møde mellem 10'erens ledelse, fagchef, udvalgsformand og næstformand for Børne- og Familieudvalget d. 10. november På baggrund af beslutningsreferatet fra mødet, har UCRS udarbejdet et tillæg til den nuværende kontrakt med tillægstakster for ekstra ressourcekrævende elever. Samtidig har UCRS udarbejdet en procedure for overgangen fra grundskole til 10. klasse, specielt med fokus på de ressourcekrævende elever. Nuværende økonomiaftale vedr. 10'eren Grundtilskud pr. år * kr. Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) pr. år * kr. Grundtilskud-bygning (Skjern) pr. år * kr. Kommunalt elevbidrag pr. elev ** kr. * Svarer til grundtilskud Efterskoler m.v. Finanslovskonto Takstkatalog FL 2017 ** Svarer til det kommunale bidrag vedrørende undervisning ved efterskoler Finanslovskonto Takstkatalog FL 2017 Tillægstakst for ekstra ressourcekrævende elever skoleåret 17_18 Elever fra specialcentre / skoler mv. Inklusionstakst *** Tillægstakst for indvandrere og efterkommere heraf *** *** Svarer til taksten til inklusion af ekstra ressourcekrævende elever på efterskoler Finanslovskonto Takstkatalog FL jf. Takstkatalog Finansloven for Finansåret 2017 Udbetaling af tillægstakst: Takst til inklusion Elever i 10'eren, der i 9.klasse har gået i et specialcenter kr Godkendt plan af UU Elever i 10'eren, der i 9.klasse har gået i en specialskole / -klasse kr Øvrige elever med ekstra resourcebehov, fx elever der ikke har gået i skole i 9.klasse, elever med handicap, elever med diagnoser, socialt udsatte elever kr Udbetaling af tillægstakst: Takst til fremmedsprogede Godkendt plan af UU Forudsat at forvaltningen godkender planen (se bilag 2) Elever i 10'eren, der har gået to år eller mindre i modtageklasse kr Øvrige fremmedsprogede elever, der endnu ikke har lært dansk, så de kan klare sig i en ungdomsuddannelse kr Godkendt plan af UU Forudsat at forvaltningen godkender planen (se bilag 2) Procedure ved overgang til 10'eren Ringkøbing Skjern Udarbejde uddannelsesplan med forældre og vejleder inden 1. marts Med alle elever Tilmelding på inden 1. marts Med alle elever Udarbejde skema fra afgivende skole/vejleder vedr. faglige, personlige eller sociale udfordringer (se bilag 1) 15.marts - 15.maj Med alle elever tilmeldt 10'eren Udarbejde skriftlig plan for inklusion af ekstra ressourcekrævende elever (se bilag 2) 15.marts - 15.maj Med de ekstra ressourcekrævende elever Introsamtale med elev og forældre 15.maj - 15.juni Med alle elever tilmeldt 10'eren Med de ekstra Introsamtale med elev og forældre, vejleder m.fl. 15.maj - 15.juni ressourcekrævende elever Side 68

69

70 Bilag 1 Skema fra afgivende skole for elev tilmeldt 10 eren Ringkøbing Skjern Elevens navn: Klik her for at angive tekst. CPR nr.: Klik her for at angive tekst. Adresse: Klik her for at angive tekst. Skoleår: Klik her for at angive tekst. Nuværende skole: Klik her for at angive tekst. Klassetrin: Klik her for at angive tekst. Forældres eller værges navn(e): Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst. Faglige ressourcer og udfordringer: Beskriv elevens faglige styrker og eventuelle udfordringer. Sociale ressourcer og udfordringer: Beskriv elevens sociale styrker og eventuelle udfordringer. Personlige ressourcer og udfordringer: Beskriv elevens personlige styrker og eventuelle udfordringer. Beskrivelse af målsætning for eleven: En beskrivelse af forventningerne for elevens udbytte af et skoleår i 10 eren med særlig vægt på undervisningen. Beskrivelse af tilbud og særlige tiltag: Hvilke særlige tiltag vurderer I der er behov for, for at eleven opnår optimalt udbytte af et år i 10 eren. Beskriv hvilke særlige foranstaltninger og metoder I har benyttet for eleven i år. Dato: Klik her for at angive en dato. Udarbejdet af Underskrift Side 70

71

72 Bilag 2 Skriftlig plan for inklusion af ekstra ressourcekrævende elev i 10 eren Ringkøbing Skjern Elevens navn: Klik her for at angive tekst. CPR nr.: Klik her for at angive tekst. Adresse: Klik her for at angive tekst. Skoleår: Klik her for at angive tekst. Tidligere skole: Klik her for at angive tekst. Klassetrin: Klik her for at angive tekst. Forældres eller værges navn(e): Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst. Grundlaget for vurderingen af elevens behov: Her beskrives hvilken dokumentation der ligger til grund for vurderingen af elevens behov. Det kan være udtalelse fra tidligere skole og beskrivelse af tidligere foranstaltninger, samtale med forældre og elev, skolens egne test af eleven, vurdering fra PPR eller anden tredje part. 10 eren har mulighed for at indhente pædagogisk-psykologisk vurdering fra PPR, hvis 10 erens leder vurderer, at der er behov herfor. Det kan også ske efter ønske fra forældrene. Forældrenes samtykke er under alle omstændigheder en forudsætning. Beskrivelse af eleven og elevens behov: Med udgangspunkt i ovenstående, kan der nu udarbejdes en beskrivelse af elevens støttebehov. I beskrivelsen kan indgå, hvad der tidligere har været iværksat af foranstaltninger for at imødekomme elevens behov. Følgende punkter kan være relevante at gøre rede for: elevens faglige standpunkt, sociale kompetencer, evner til at indgå i fysiske aktiviteter, personlig og følelsesmæssige udvikling, områder, der særligt motiverer eleven m.v. Beskrivelse af målsætning for eleven: En beskrivelse af forventningerne for elevens udbytte af et skoleår i 10 eren med særlig vægt på undervisningen. Beskrivelse af tilbud og særlige tiltag: Her laves en beskrivelse af, hvilke særlige tiltag 10 eren tilbyder eleven. Det kan være særlige metoder for at optimere elevens udbytte af undervisningen i særdeleshed og deltagelse i skoleforløbet generelt. Det kan være beskrivelse af særligt tilrettelagt undervisning i udvalgte fag, tolærerordning, supplerende undervisning, individuel undervisning, undervisning på særlige hold og andre ekstraordinære holddannelser. Støtte i forbindelse med lektiehjælp, særlige fysiske rammer, særligt udstyr og kompenserende undervisningsmidler m.v. kan også indgå som en del af 10 erens ekstraordinære tilbud. Plan for evaluering: Det skal fremgå, hvornår og hvordan de indgåede aftaler evalueres. Det vil ofte indgå som en del af 10 erens almindelige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det vil være hensigtsmæssigt, at den skriftlige plan justeres og underskrives på ny i forbindelse med evalueringen. Dato: Klik her for at angive en dato. Ringkøbing Skjern Kommunes godkendelse: Forældre eller værges underskrift Skolens underskrift Side 72

73

74 Tillæg til (uddrag af overenskomsten, 15 og 18) Overenskomst mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og UCRS Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern om varetagelse af 10. klasseundervisning og eud10 Jf. 18 er overenskomsten fortløbende, men kan efter den treårige periode af begge parter opsiges med mindst et års varsel til 1. august. UCRS ønsker ikke at opsige aftalen, men ønsker nedenstående tillæg til aftalen. 15 Økonomi Økonomisk ramme Ringkøbing-Skjern Kommune finansierer 10. klasseforløbet på UCRS efter en model der følger de takster der er aftalt på finansloven for undervisning ved efterskoler i 10. klasse, med grundtilskud samt med en fast årlig pris pr elev. Beløbet dækker over de samlede omkostninger ved at varetage undervisningen i 10.klasse på vegne af Ringkøbing-Skjern Kommune. UCRS indhenter statstilskud for de perioder eleven er i brobygning. Grundtilskuddet for skoleåret 15/16 er på kr. samt et Grundtilskud-bygning på kr. for henholdsvis 10. klasse i Ringkøbing og i Skjern (jf. Takstkatalog FFL 2015) For skoleåret 2015/2016 er taksten pr. elev kr.*, (* svarer til det kommunale bidrag vedrørende undervisning ved efterskoler og reguleres årligt jf. Orientering om Finanslovforslaget for Finansåret 2015). Budgettet for skoleåret 2015/2016 er på kr. Beløbet er beregnet på 100 elever på baggrund af Takstkatalog FFL Budgettet reguleres årligt på baggrund af indskrevne elever den 5. september og den 15. december. Bilag 6 (Økonomiaftale udarbejdet af UCRS (forslag til model)) Der afregnes i forhold til antallet af indskrevne elever den 5. september og den 15. december. Ultimo september afregnes for 5/12. Herefter afregnes primo januar for sidste måned af 1. halvår af skoleåret med 1/12. For de sidste 6/12 af skoleåret afregnes primo februar på baggrund af elevtallet pr. 15. december. Med henblik på at implementere ordningen er det for det første skoleår aftalt, at Ringkøbing-Skjern Kommune den 1. august 2015 betaler 5/12 af kr. Den 1. januar 2016 betales 7/12 af kr. Side 74

75 Ved indgåelse af overenskomsten, var der som bekendt en låst budgetramme på ca. 4,6 mio., så derfor valgte UCRS at tilbyde en økonomisk ramme, som beskrevet i 15, velvidende, at det ikke ville være rentabelt, når man bl.a. skulle indregne de bygningsmæssige forandringer samt de ekstra omkostninger der er forbundet med at rumme de særligt ressourcekrævende elever og gøre dem klar til at tage en ungdomsuddannelse. Da UCRS tilbyder at fortsætte overenskomsten efter den treårige periode uden opsigelse, så fremsender vi allerede nu en justering af den økonomiske ramme, så vi fremtidssikrer driften af 10. klasse i Ringkøbing Skjern Kommune. I stedet for en fast takst pr. elev, så ønsker vi fortsat at benytte Finanslovens Takstkatalog for Efterskoler og frie fagskoler for at synliggøre hvilken ydelse kommunen får af UCRS. I takstkataloget er der to takster vedr. bygningstilskud: Bygningstilskud udbetales dels som et bygningsgrundtilskud, dels som et taxametertilskud pr. årselev. Vi havde kun medregnet bygningsgrundtilskuddet i vores model, for at kunne holde os under den budgetmæssige ramme. Fra 1. august 2018 ønsker vi derfor den økonomiske ramme suppleret med et bygningstilskud pr. elev jf. Takstbladet. (FL 2017 er det på kr.) Bilag: Økonomiaftale vedr. 10'eren Ringkøbing Skjern pr. 1. august 2018 I den indgåede overenskomst var der ikke mulighed for at lade taksten for inklusion af særligt ressourcekrævende elever samt fremmedsprogede elever, der endnu ikke kunne nok dansk til at gå på en ungdomsuddannelse, indgå som en del af den økonomiske ramme. Da disse elever har krævet uforholdsmæssigt mange ressourcer fra lærerne, fremsendte UCRS i sept en ansøgning om et tillæg til kontrakten med virkning fra 1. august Retningslinjerne for udbetaling af disse elevrelaterede tilskud fremgår af vedlagte bilag. Ved at benytte disse takster fra takstkataloget, så sikrer man en enkel sagsbehandling samt at taksterne kun udløses, hvis der er elever der godkendes til en særlig ressourcekrævende indsats. 18 Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse Overenskomsten træder i kraft fra skoleåret 2015/2016 og er uopsigelig i 3 år. Overenskomsten kan herefter af begge parter opsiges med mindst 1 års varsel til den 1. august. Ændres lovgivningen således at forudsætningerne, herunder de økonomiske forudsætninger, for aftalens indgåelse ændres væsentligt for enten Ringkøbing-Skjern Kommune eller UCRS kan aftalen dog af begge parter kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår eller aftalen kan opsiges med virkning til udgangen af det indeværende skoleår. Aftalen kan endvidere kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår, hvis antallet af elever til 10. klasse kommer under 25 i enten Ringkøbing eller Skjern. Ændres lovgivningen sådan, at der ikke længere er krav om kommunalt tilbud om 10. klasse kan aftalen opsiges til udgangen af det indeværende skoleår. Side 75

76

77 Økonomiaftale vedr. 10'eren Ringkøbing Skjern (2017) Gældende fra 1. august 2018 ved 80 og 100 elever (opgøres jf. kontrakten pr. 5.sept. samt 15.dec.) Elevtal anslået til 5 vedr. tillægstakst til ekstra ressourcekrævende elever Ved 80 elever Ved 100 elever Antal Kr. pr. elev Antal Kr. pr. elev Grundtilskud * kr. * kr. Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) * kr. * kr. Grundtilskud-bygning (Skjern) * kr. * kr. Bygningstilskud pr. årselev 80 *** kr. 100 *** kr. Kommunalt elevbidrag 80 ** kr. 100 ** kr. I alt kommunal udgift (2017 tal) kr kr. Økonomi pr. elev i gennemsnit kr kr. Tillægstakst for skoleåret (anslået) Elever fra specialcentre / skoler mv. Inklusionstakst (se bilag) 5 *** kr. 5 *** kr. Tillægstakst for indvandrere og efterkommere heraf (se bilag) 5 *** kr. 5 *** kr. * Svarer til grundtilskud Efterskoler m.v. Finanslovskonto Takstkatalog FL 2017 ** Svarer til det kommunale bidrag vedrørende undervisning ved efterskoler Finanslovskonto Takstkatalog FL 2017 *** Svarer til taksten til inklusion af ekstra ressourcekrævende elever på efterskoler Finanslovskonto Takstkatalog FL jf. Takstkatalog Finansloven for Finansåret 2017 Nedenfor markeret med gult, hvilke takster fra efterskolernes økonomi, der indgår i 10'erens økonomiske ramme: Takstkatalog FL 2017 Finanslovskonto Efterskoler Driftstakst 1 (8.-9.klasse) Driftstakst 2 (10.klasse) Bygningtilskud Kontaktperson Specialuv. og anden specialpædago gisk bistand Tilbage til indholdsoversigten Inklusion Tillægstakst pr. årselev pr. årselev pr. årselev pr.årselev pr.årselev pr. årselev Takster Tillægstakster for elever på meritgivende brobygningsforløb Tillægstakster for indvandrere og efterkommere heraf Side 77

78 Tillægstakst for danskundervisning for tosprogede Finanslovskonto pr. skole Grundtilskud Grundtilskud-bygning Grundtilskud til efterskoler Takstkatalog FL 2017 Kontaktperson Finanslovskonto Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler Tilbage til indholdsoversigten Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og elever under 18 år på efterskoler. Kr. pr. elev Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler Undervisning ved frie grundskoler Undervisning ved frie grundskoler på småøer SFO ved frie grundskoler Kommunale bidrag vedrørende efterskoler Undervisning ved efterskoler Side 78

79

80 Ringkøbing-Skjern kommune Ved Fjorden Ringkøbing Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 24. januar 2017 i forlængelse af tilsynsbesøget den 9. august På besøget hos SPJALD SKOLE, Halvejen 2, 6971 Spjald talte vi med SFO-leder Malene Ostersen, afdelingsleder Tom Thuesen, skoleleder Helle Lundsgaard, arbejdsmiljørepræsentant Martin Andersen, serviceleder Bent Sørensen og tillidsrepræsentant Lisbeth Bækgaard. I forbindelse med besøget afgav Arbejdstilsynet påbud om undersøgelse af indeklimaet i klasselokalerne i B-fløj og F-fløj på Spjald Skole. Arbejdstilsynet har 12. december 2016 modtaget undersøgelsen. I har nu haft mulighed for at komme med jeres bemærkninger til sagens oplysninger. Hvis I har sendt bemærkninger til os, er de indgået i vores vurdering af sagen, og de fremgår af afsnittet nedenfor om sagens oplysninger. Tilsynscenter Nord Postboks København C Tlf Fax at@at.dk CVR-nr februar 2017 Sagsnummer: /12 Sagsansvarlig: Flemming Søndergaard CVR-nr P-nr Vi har på baggrund af de samlede oplysninger truffet følgende afgørelse: Påbud Virksomheden påbydes at sikre tilstrækkelig ventilation uden generende træk i klasselokalerne i B-fløj og F-fløj og i personalerum på Spjald Skole. I skal efterkomme påbuddet senest den 1. marts I skal senest den 8. marts 2018 give os besked om, hvordan I har efterkommet påbuddet. I kan enten bruge formularen på vores selvbetjeningsløsning Online.at, eller I kan udfylde blanketten nedenfor og sende den til os. I skal orientere alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt af påbuddet. Begrundelse for påbuddet Det er Arbejdstilsynets vurdering, at luftskiftet i klasselokalerne i B-fløj og F-fløj og i personalerum på Spjald Skole ikke er tilstrækkelig til at sikre en passende luftkvalitet. Dette begrundes med målingerne foretaget af Ringkøbing-Skjern Kommune: Klasselokale B 4.03: 1 Side 80

81 Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm. Klasselokale F 5.04: Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm. Klasselokale B 4.06: Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm. Klasselokale F 5.05: Når der er 15 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 2600ppm. Når der i lektion 6 er 31 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 3000ppm. Klasselokale E 7.03: Når der er 5-9 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 1400ppm. Klasselokale F 6.01: Når der er 14 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm. Personalerum: Ved møde om aftenen fra kl til kl med 35 personer i lokalet stiger CO 2 -koncentrationen til 2800ppm og ligger i størstedelen af dette tidsrum over 2000ppm. Klasselokale B 4.09: Når der er 33 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 1500ppm og 2300ppm. Mødelokale E 1.04: Når der er 4-5 personer i lokalet stiger CO 2 -koncentrationen til 2600ppm. For at sikre et passende indeklima i undervisningslokaler anbefales generelt, at CO 2 -koncentrationen ikke overstiger 1000ppm. Og endvidere vurderer Arbejdstilsynet, at der er tale om utilstrækkelig luftskifte, når CO 2 -koncentrationen overstiger 2000ppm, hvilket er tilfældet i de fleste af de målte lokaler. Sagens oplysninger Blandt andet følgende fremgik af beskrivelsen i undersøgelsespåbuddet: Under rundgang var Arbejdstilsynet inde i klasselokalerne i F-fløjen. Ansatte og ledelse oplyste, at der i disse klasselokaler kun er naturlig ventilation og ikke nogen form for mekanisk ventilation. Ansatte oplyste endvidere, at i vinterhalvåret, hvor det ikke er muligt at have konstant åbne døre og vinduer, bliver luften hurtig tung og indelukket i klasselokalerne. Arbejdstilsynet fik forevist CO 2 målinger for klasselokale F-503. Her ses det at mandag 28. marts (2. påskedag) er værdierne tilfredsstillende, hvorimod de tirsdag til fredag i de tidsrum, hvor der er undervisning i lokalet, er over grænseværdien, særligt onsdag 30. marts, hvor der er en enkelt værdi over 3500ppm. Det blev oplyst, at dette er det generelle billede af indeklimaet i B-fløj og F-fløj på Spjald Skole, selvom belastningen varierer i de forskellige klasselokaler, alt afhængig af årstiden, vejrforholdene og antal elever. Arbejdstilsynet fik oplyst følgende om klasselokale F-503: 60 m2 gulvareal 3,10 m lofthøjde 25 fjerde klasse elever Ingen mekanisk ventilation Endvidere oplyste ansatte, at der i flere af lokalerne er varmeproblemer på grund af solindfald, dette er hovedsageligt klasselokalerne med sydvendte vinduer. I skolens seneste APV er indeklimaproblematik et af hovedemnerne. 2 Side 81

82 Arbejdstilsynet har modtaget Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbagemelding af 12. december 2016 med resultatet af undersøgelsen. Af målingerne fremgår: Klasselokale B 4.03: 13m x 6m x 3,2m og 5 vinduer Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm, når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til under1000ppm. Klasselokale F 5.04: 11,3m x 6,5m x 3,1m og 4 vinduer Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm, når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til ppm. Klasselokale B 4.06: 8,1m x 6m x 3,2m og 3 vinduer Når der er elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm, når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til under1200ppm. Klasselokale F 5.05: 7,9m x 6,5m x 3,1m og 3 vinduer Når der er 15 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 2600ppm. Når der i lektion 6 er 31 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 3000ppm. Når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til 1100ppm. Klasselokale E 7.03: 6m x 6,5m x 2,75m og 2 vinduer Når der er 5-9 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 1400ppm. Klasselokale F 6.01: 7,7m x 6,6m x 3,1m og 3 vinduer Når der er 14 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til ppm, når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til under 1300ppm. Personalerum: 6m x 16m x 3,2m Ved møde om aftenen fra kl til kl med 35 personer i lokalet stiger CO 2 -koncentrationen til 2800ppm og ligger i størstedelen af dette tidsrum over 2000ppm. I dagtimerne ligger CO 2 -koncentrationen mellem 400ppm og 1300ppm. Klasselokale B 4.09: 12m x 7,2m x 3,2m og 4 vinduer Når der er 33 elever i klassen stiger CO 2 -koncentrationen til 1500ppm og 2300ppm, når der luftes ud falder CO 2 -koncentrationen til under 1000ppm. Mødelokale E 1.04: 5m x 4,3m x 2,7m og 2 vinduer Når der er 4-5 personer i lokalet stiger CO 2 -koncentrationen til 2600ppm. I alle lokaler (undtaget personalerum) er CO 2 -koncentrationen om natten faldet til under 1000ppm. 3 Side 82

83 Anvendte regler 42, stk. 1 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 34, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer. Vejledning til at efterkomme påbuddet Der henvises til At-vejledning nr. A.1.2 om Indeklima. At-vejledningen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside under fanen "Regler". På hjemmesiden kan endvidere under fanen "Temaer" findes henvisninger til andre relevante sider og materialer om indeklima. I kan klage over påbuddet I kan klage over påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvis I ønsker at klage, skal I sende klagen til Arbejdstilsynet. Vi skal modtage klagen inden fire uger efter, at I har modtaget påbuddet. Klage har opsættende virkning. Det betyder, at I ikke behøver at rette jer efter påbuddet, mens klagen bliver behandlet. Hvis vi fastholder påbuddet, sender vi klagen videre til Arbejdsmiljøklagenævnet, som behandler jeres klage. Følg jeres sag digitalt Få overblik over denne sag og eventuelle andre sager med Arbejdstilsynet på OnlineAt. Her kan I bl.a. se kommende frister, og om Arbejdstilsynet vurderer, at I har efterkommet påbuddet. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet på , hvis I har spørgsmål til påbuddet. Venlig hilsen Flemming Søndergaard Tilsynsførende 4 Side 83

84 .. Tilbagemelding om efterkommelse af påbud Sendes til: Arbejdstilsynet Tilsynscenter Nord Postboks 1228, 0900 København C at@at.dk Tilbagemelding om efterkommelse af påbud om at sikre tilstrækkelig ventilation uden generende træk i klasselokalerne i B-fløj og F-fløj og i personalerum på Spjald Skole Afgivet til: Ringkøbing-Skjern kommune, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Afdeling: SPJALD SKOLE Halvejen 2, 6971 Spjald P-nr I skal efterkomme påbuddet senest den 1. marts I skal give Arbejdstilsynet besked om, hvordan dette er sket senest den 8. marts Blanketten skal underskrives af virksomheden og arbejdsmiljørepræsentanten. 1. Beskriv, hvad I har gjort for at løse problemet. 2. Beskriv, hvilken virkning jeres løsning har haft på problemet. Arbejdstilsynet skal på baggrund af jeres beskrivelser kunne vurdere, om I har efterkommet påbuddet. (Vedlæg eventuelt bilag.) Undertegnede bekræfter at være blevet gjort bekendt med ovenstående Dato Underskrift ledelse Dato Underskrift arbejdsmiljørepræsentant Til Arbejdstilsynets interne brug: Vores sag: /12 Arbejdsmiljøproblem nr Vores ref.: Flemming Søndergaard T 5 Side 84

85

86 STRATEGI It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget den 29. marts 2016 Version januar Side 86

87 Indhold 1. Fremtidsscenarie. Side 3 2. Baggrund og rammegrundlag Side 4 3. Vision Side 5 4. Status RKSK.. Side 5 5. It-strategiens hovedtemaer: a. Læringsrum og pædagogik Side 7 b. Organisering og styring Side 9 c. It-teknik.. Side Ressourcer og økonomiske rammer. Side It-strategiens målgrupper og deres roller heri Side Afslutning. Side 13 2 Side 87

88 1- Fremtidsscenarie Verden er i forandring og konstante forandringsprocesser er et livsvilkår. Mængden af information og ny viden stiger eksponentielt. Den viden, der er genereret i verdenssamfundet fra civilisationens vugge indtil år 2000 overgås i mængde af den viden, der er genereret bare mellem år 2000 til Derfor er kompetencen til selv at kunne lære nyt og sætte sig ind i nye vidensområder gennem hele livet blevet vigtigere end nogensinde. Kompetencer i at kunne anvende og sammensætte viden sammen med andre mennesker på nye og kreative måder med henblik på innovation, er eftertragtede for fremtidens samfund i det 21. århundrede. Virksomheder, der ikke forstår at tilpasse sig ændringer i omverdenen og løbende nytænke processer og produkter, bukker under på det globale marked. Sammen med forældrene skal dagtilbuddene og skolerne være med til at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i fremtiden. Hvad er så nødvendigt? Der er brug for at kunne lære nyt hele livet det er en kompetence, der må indlæres i sig selv. I fremtidens samfund bliver det at lære at lære formodentlig en af de allervigtigste kompetencer. Det 21. århundredes kompetencer handler om at udvikle generelle færdigheder og kompetencer, der peger ind i det 21. århundrede. Det kan være samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, eleven som producent og en undersøgende tilgang til læring. Til at understøtte det 21. århundredes kompetencers pædagogik og didaktik 1 er der brug for forskellige teknologier, som kan bruges til andet end traditionel undervisning. Det kan f.eks. være eksperimenter med 3D-print, kodning og robotteknologi. Men også teknologier, der støtter læringsprocessen fra start til slut samt teknologier, der dokumenterer barnets progression. Behovet for det 21. århundredes kompetencer har afgørende betydning for den pædagogik og den didaktik, der må være i dagtilbud og skoler, og stiller afgørende krav til den teknologi, der bør være til rådighed og til de kompetencer, pædagogiske medarbejdere nødvendigvis må have. 1 Didaktik: læren om undervisningsmetoder. 3 Side 88

89 2 - Baggrund og rammegrundlag It-strategien for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har følgende baggrund og rammegrundlag: Den nuværende strategi udløber Den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler udløber med udgangen af Der skal som følge heraf udarbejdes en ny it-strategi gældende for perioden Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi KL og Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling (BUL) står bag Brugerportalsinitiativet (BPI). I løbet af 2018 skal BPI være gennemført for dermed at understøtte lærernes og det pædagogiske personales arbejde med børnenes læring og arbejdet med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af processerne. Desuden skal BPI være med til at lette overgangene mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Der er en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer - som for eksempel at kunne samarbejde, løse komplekse problemer og selv producere og innovere. Det indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Behovet for velfungerende it og en digital infrastruktur forventes at øges løbende. Den digitale omstilling vil kræve flere og nye kompetencer hos lærere, pædagoger og ledelse, samt en fremadrettet tænkning om best practice og next practice. Skolereformen 2014 med det tværgående emne: it og medier Internettet, sociale medier og mobile teknologier er vidt udbredt og anvendt i samfundet såvel som i skolen. Videnproduktion og kreative og innovative løsninger får en stadig større andel af værdiskabelsen i samfundet, og inden for arbejdslivet ser man nye arbejdsformer blive understøttet og inspireret af digitale teknologier og tilhørende netværksmuligheder. I en digitaliseret og medialiseret 2 verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og derfor også i skolen. Folkeskolereformen beskriver, hvordan it indgår i alle fag. It- og mediekompetencer rummer en række forskellige aspekter: eleverne kan således indtage 4 positioner ved at være både en kritisk undersøger, en analyserende modtager, en målrettet og kreativ producent samtidig med, at de er ansvarlige deltagere i samfundet. Børne- og Familiepolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune Børne- og Familieudvalget ønsker at sætte særligt fokus på udviklingen af fagligheden på børneog familieområdet det gælder både børnenes læring og de professionelles kompetencer. 2 Medialisering defineres som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. 4 Side 89

90 3 - Vision I en digitaliseret og medialiseret verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og dermed også i dagtilbud og skoler. Som tidligere nævnt, er der en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer. Dette indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Som følge af it-udviklingen og fremtidens krav, vægter Børne- og Familieudvalget, at denne itstrategi har særlig fokus på det pædagogiske og didaktiske indhold, samtidig med at det tekniske niveau bliver opdateret og vedligeholdt. Det er Børne- og Familieudvalgets vision, at it-strategien skal være med til, at danne og uddanne livsduelige og digitale verdensborgere i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med forældrene. at alle børn skal blive så dygtige, de kan og erhverve sig it- og mediekompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede. at skabe læring med it for børn i 0-18-års området i dagtilbud og skoler. at skabe læringsrum og læringsformer med it i dagtilbud og skoler. at styrke det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it. at sikre overgange mellem dagtilbud og skoler. at uddanne dygtige børn og unge, som er klar til at møde fremtidens udfordringer og som efter afsluttet skolegang kan gennemføre en ungdomsuddannelse. at sikre regeringens og KL s mål for it-integration i 0-18-års området. 4 Status I Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede it-strategi står der, at "Koncern IT skal sikre en sikker drift af kommunens it-systemer. På dagtilbuds- og skoleområdet betyder det, at administrationen gennem de senere år - i samarbejde med Koncern IT - har arbejdet for, at grundlaget for denne målsætning kan opfyldes. SkoleNet i Ringkøbing-Skjern Kommune blev startet i , og er siden blevet udviklet med inddragelse af ny teknologi og med hensyntagen til de krav og forventninger, der er stillet i udsigt fra KL og Ministeriet for BUL. Dermed har alle vore skoler de muligheder, der kræves for at kunne inddrage it i undervisningen der, hvor det giver mening. 5 Side 90

91 I den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler beskrives en vision, nogle pejlemærker og milepæle i strategiperioden. Det har betydet, at alle daginstitutioner og skoler har fiberforbindelser med passende hastigheder, og at der er et opdateret trådløst net tilgængelig alle relevante steder. Dermed er der mulighed for at udnytte alle digitale platforme, såvel i daginstitutioner som på skoler. I 2013 blev Hjernen & Hjertet implementeret i alle dagtilbuddene som en digital platform, der samler arbejdet med kvalitet, udvikling, dokumentation og evaluering på 0-6 års området i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alle daginstitutioner fik i oktober 2014 adgang til "Min Institution", der både er en digital samarbejdsplatform og et planlægningsværktøj for daginstitutionerne. Daginstitutionerne udnytter derudover i varierende grad det trådløse net til forskellige lege- og læringsspil. Der bliver primært benyttet ipads til dette. I løbet af strategiperioden har lærerne og en del pædagoger på skolerne fået en pc som arbejdsredskab, og der er monteret aktive tavler i alle klasselokaler. Det har sammen med et kompetenceløft for lærerne betydet, at it er blevet mere integreret i den daglige undervisning. Skolerne planlægger og samarbejder via SkoleIntra og har adgang til digitale læringsportaler til de fleste fag. Alle skoler har adgang til læseskrivestøtteprogrammet CD-ord, der også fungerer online via IntoWords. Som værktøjsprogrammer har alle lærere og elever adgang til Office 365 (O365), der dels fungerer som online-værktøjer og dels giver alle mulighed for at arbejde med den fulde version af MS Office på egen pc og tablet. Dertil kommer, at der i O365 er mulighed for at dele dokumenter og arbejde kollaborativt 3 i samme dokumenter. Det kan med ovenstående konstateres, at Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet langt med implementeringen af den nuværende it-strategi. Samtidig er det nødvendigt at bemærke, at kravene i BPI om endnu større inddragelse af it til inklusion, samarbejde og videndeling, betyder at der fremover stadig skal fokuseres på it-kompetencer for alle faggrupper omkring dagtilbud og skoler. Børne- og Familieudvalget vil med nærværende it-strategi sikre, at kompetencerne blandt de ansatte i dagtilbud og på skoler i kommunen kan leve op til de nye krav, der stilles. Det bliver nødvendigt, at alle har devices til rådighed til de opgaver, der skal løses. Det skal også vurderes hvilken type enhed, der giver mening til forskellige opgaver. Her og nu er der mobiltelefoner, tablets, Chromebooks og pc er. Fremover er det vigtigt, at være klar til at implementere nye typer af devices, der endnu ikke er kendskab til. 3 Deltagerne arbejder i fællesskab om at løse en arbejdsopgave. Man fordeler ikke opgaven, men er indbyrdes afhængig. Det er et lærende fællesskab, der kræver videndeling og kommunikation mellem deltagerne. 6 Side 91

92 5 - Strategiens hovedtemaer For at opfylde it-strategiens vision, skal it-strategien give anvisninger på følgende 3 områder: 1. Læringsrum og pædagogik 2. Organisering og styring 3. It-teknik Læringsrum og pædagogik drejer sig om den pædagogiske anvendelse af it. Organisering og styring drejer sig om de rammer, der skabes i enhederne i forhold til implementering, uddannelse med mere. It-teknik drejer sig om it-infrastruktur og den anvendte teknologi. 5a - Læringsrum og pædagogik Læringsrum og pædagogik handler om den pædagogiske anvendelse af it og om, hvordan der kan tilrettelægges undervisning og sættes forskellige læringsaktiviteter i gang, så der arbejdes med det 21. århundredes kompetencer, som beskrevet blandt andet i Den Fælles Kommunale digitaliseringsstrategi: o Problemløsning. o Samarbejde. o Innovation. o Digital læring. o Kritisk tænkning. o Eleven som producent. It og medier er et tværgående tema i folkeskolen og i fagenes målbeskrivelser, og i vejledningen hertil fremgår følgende: I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, skal eleverne erhverve en række digitale kompetencer. Det kan gøres ved at indtage forskellige positioner alt efter, hvilke kompetencer, man ønsker at arbejde særligt med: o Eleven som kritisk undersøger. o Eleven som analyserende modtager. o Eleven som målrettet og kreativ producent. o Eleven som ansvarlig deltager. 7 Side 92

93 I praksis er der tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser. Det betyder, at Børne- og Familieudvalget lægger op til, at der i forhold til læringsrum og pædagogik skal arbejdes med konkrete emner og områder, som nedenfor beskrevet. For hvert emne, udarbejdes der en handleplan til støtte for implementeringen. Indhold og områder til it-strategiens del vedrørende læringsrum og pædagogik: 1. Digital dannelse (at forholde sig til sig selv og andre på nettet på en sikker, etisk og social måde): a. Sikker færdsel på nettet. b. Deltage i Sikker Internetdag. c. Arbejde med digitale fodspor. 2. Kommunikationskritiske kompetencer: a. Søgning på nettet (søg og find det rigtige). b. Læsning på nettet (anvend de rigtige læsestrategier). c. ICIL s 4 kompetenceniveauer (en måde at beskrive, hvilket niveau eleven er på i forhold til kommunikationskritiske kompetencer). d. Deltage i Netfinder (kommunalt tiltag). 3. Øvrige læringsforløb: a. Deltage i digitale patruljer. b. Deltage i Tool Camps (kommunalt tiltag). 4. Inklusion med it: a. Læse- og skrivestøtte gøres til et aktivt værktøj for alle de elever, der har brug for det. 5. Digitale læremidler en samlet plan: a. Fælles indkøb. b. Individuelle indkøb. c. Faglige vurderinger af digitale læremidler. 4 ICIL: The international Computer and Information Literacy Study Side 93

94 5b - Organisering og styring Nærværende it-strategi har i forhold til den tidligere it-strategi flyttet fokus fra teknik til pædagogik og didaktik. Det er helt naturligt, da it ikke i sig selv er interessant, men det er det, man kan gøre og lære med it, der er interessant. For at opfylde it-strategiens vision er det nødvendigt, at lederne i daginstitutioner og skoler giver rum og mulighed for at lærerne og det pædagogiske personale kan indarbejde strategiens elementer. Videndeling og netværk Viden er mange ting, og man styrer ikke, hvordan og hvornår andre personer optager viden. Den ønskede viden gøres tilgængelig digitalt inden for Brugerportalsinitiativets rammer. Det er Børne- og Familieudvalgets ønske, at der arbejdes systematisk med videndeling. Netværk er en god måde til at facilitere viden. De bedste resultater opnås, når netværkene ikke er for store, når de er faciliterede af en eventuelt ekstern person og når de er forpligtende. Det hører også med til succesfuld videndeling, at der skabes en kultur, hvor man kan se, at det er fordelagtigt at dele sin viden til fælles bedste, frem for at holde på den. Der udarbejdes en handleplan for forpligtende videndeling i faciliterede faglige netværk. Lærernes og det pædagogiske personales roller og kompetencer Mængden af viden og information er kun ét klik væk, og derfor er læreren ikke som tidligere en vidensbrønd. Der må tilrettelægges undervisning, der tager højde for, at eleven skal uddannes til et fremtidigt samfund, der ikke kan forudsiges. Eleven får brug for kompetencer i at lære, dvs. at kunne samarbejde, konstruere ny viden, løse problemer, kommunikere, anvende it, være ansvarlig og fleksibel og kunne lede sig selv. For at kunne tilrettelægge en sådan undervisning, må læreren ikke bare have en pædagogisk og en fag-faglig viden, men også en teknologisk viden, så man kan anvende it til at understøtte og kvalificere elevernes læreproces og udvikling af vigtige læringskompetencer. Som en forlængelse af Børne- og Familieudvalgets politikker har skoleledelsen ansvaret for systematiske processer med henblik på udvikling af best practice. Der udarbejdes en handleplan for lærernes og det pædagogiske personales kompetenceudvikling ved blandt andet aktionslæring og anvendelse af best practice med fokus på de nye roller. 9 Side 94

95 Pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud It er en naturlig del af børns leg og læring i dagtilbud. I hjemmet, dagplejen og daginstitutioner gør børnene sig de første erfaringer med at forstå og bearbejde oplevelser på de digitale medier. Men lige så vigtigt det er at kende rød og grøn mand, før barnet sendes ud i trafikken lige så vigtigt er det, at der tidligt er fokus på den digitale dannelse. I dagtilbud handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er, at børnene lærer it at kende som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i dagtilbud skal bidrage til, at børnene - trods deres forskellige vilkår - får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it og en lettere overgang til den mere og mere digitale skole. Brugen af it i dagtilbud kræver, at det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it styrkes, så man også her har både fag-faglige, pædagogiske og teknologiske kompetencer. Der udarbejdes en struktur og en handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud. 5c It teknik Det store fokus, der er på brugen af it i folkeskolen tilsiger, at der skal være adgang til forskellige former for hardware. I nogle tilfælde vil der være behov for en smartphone, andre gange skal der måske bruges en tablet/ipad, en chromebook eller en pc. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at lære de forskellige typer af hardware at kende, og at der også gives mulighed for at inddrage nye former for devices, der endnu ikke er kendt. I daginstitutionerne er der i øjeblikket primært fokus på at anvende ipad til digitale lege- og læringsaktiviteter. Dette giver børnene en fortrolighed med at arbejde digitalt på en enkel og intuitiv måde. Samtidig vælger nogle af daginstitutionerne også at lade børnene bruge en pc, så de får erfaringer med den. I skolerne har vi indtil nu fokuseret primært på pc'er. Vi skal i højere grad inddrage andre devices, så elevernes indsigt i de digitale muligheder styrkes. Skolerne har interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler, hvilket giver mulighed for oplæg til mange elever ad gangen, når der er behov for det. Med O365 5 er der åbnet op for andre måder at 5 O365: et online værktøj fra Microsoft, der ud over office-pakken bl.a. giver adgang til kollaborativt arbejde. 10 Side 95

96 samarbejde på. Flere kan arbejde i samme dokument og tavlerne kan i den forbindelse være det sted, hvor flere kan følge med i fælles opgaver. En udvidelse af disse muligheder kan være inddragelse af trykfølsomme skærme i andre størrelser, der lægger op til samarbejde. På skolerne er der nu en elevratio på i gennemsnit 1,5 elev pr. pc. Der er dog stor variation i antallet af pc er/elev på skolerne. Derudover har flere skoler selv valgt at indkøbe ipads til eleverne. Det skal vurderes, hvor mange enheder, der skal være i dagtilbud og på skoler. Antallet vil komme til at afhænge af de handleplaner, der følger af it-strategiarbejdet. Det er vigtigt for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, at eleverne både har adgang til nødvendige devices, og at lærere og elever har de fornødne kompetencer til at udnytte disse. 6 - Ressourcer og økonomiske rammer For at opfylde it-strategiens vision ser Børne- og Familieudvalget, at det er nødvendigt at afsætte ressourcer til: 1. Opdatering, vedligehold og ny-indkøb af software og hardware a. Elev pc er. b. Personale pc er. c. Aktive tavler. 2. Små og større projekter inden for afprøvning af nye teknologier, f.eks. a. Robotter. b. Kodning. c. 3D-print. d. Droner. 3. Læringsaktiviteter i form af pædagogiske og didaktiske tiltag, f.eks. a. Tool camp. b. Mediepatruljer eller lignende. c. Nørddage. d. Mind the Future. 11 Side 96

97 4. Kompetenceudvikling for pædagogisk personale a. Uddannelse af pædagogiske it-koordinatorer (8-10 i alt). b. Målrettede inspirationsdage/kick Off for ledere og ansatte med fokus på nye roller og kompetencer. c. Faciliterede workshops for alle personalegrupper (4 pr. år pr. skole/klynge/daginstitution). d. Forpligtende videndeling og deltagelse i netværk, fysisk og virtuelt. e. Organisering af best practice og next practice lokalt som kommunalt. Der udarbejdes en tids- og handleplan for indkøb af software og hardware, en pulje til afprøvning af nye teknologier, it-læringsaktiviteter og kompetenceudvikling. 7 Strategiens målgrupper og deres roller heri Ledelsens rolle: Skabe rum for læringsvejlederne, den pædagogiske it-vejleder og den pædagogiske itkoordinator som rådgivere for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS som status for forventninger og kompetencer. Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. I skolens DBA indgå i en dialog vedrørende it-strategiens implementering lokalt. Drøfte den digitale læring i dagtilbud og skole, så der bliver skabt gode overgange inden for digital læring mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. De pædagogiske medarbejderes rolle i dagtilbud: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it er en del af børn og unges sociale og faglige udvikling og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærernes rolle: Inddrage digitale dannelsesaspekter i undervisningen. Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 12 Side 97

98 Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Didaktisk design betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, der rammesætter elevernes læring. Det kan også betyde, at eleven genskaber (redesigner) information i egne, nye udtryksformer. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it. Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags mål. Vejledernes rolle (lærings- og it-vejledere): Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalg, teams og i forbindelse med årsplanlægning. Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring og god praksis. Give bud på og inspiration til "next practice", f.eks. mediepatruljer, Tool Camps, Digitale projekter, Netfinder og andre nye digitale pædagogiske læringsaktiviteter. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Elevernes rolle: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge den relevante brug af tidssvarende it og medier i en undervisning. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem de fire elevpositioner: 1. Eleven som kritisk undersøger. 2. Eleven som analyserende modtager. 3. Eleven som målrettet og kreativ producent. 4. Eleven som ansvarlig deltager. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Deltage i fx mediepatruljer, Tool Camps, Netfinder og andre digitale læringsaktiviteter. Forældrenes rolle: At motivere og understøtte elevens udvikling til verdensborger i et digitaliseret samfund. Understøtte dagtilbud og skoles arbejde med at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i det 21. århundredes samfund og på arbejdspladserne. Være med til at fokusere på den digitale dannelse, der skal sikre, at børnene færdes sikkert, ansvarligt, socialt og etisk på nettet. 13 Side 98

99 8 - Afslutning For hvert af hovedtemaerne "Læringsrum og pædagogik", Organisering og styring" samt "Itteknik" nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra dagtilbud, skoler og administrationen med særlig faglig indsigt på området. Fra april til december 2016 udarbejder arbejdsgrupperne handleplaner for implementering af it-strategien og fra januar 2017 implementeres it-strategien med de tilhørende handleplaner i dagtilbud og på skoler. Handleplanerne er en direkte forlængelse af Børne- og Familieudvalgets it-strategi og beskriver, hvornår de forskellige tiltag skal gennemføres og hvilke milepæle, der kan forventes. Handleplanerne fremlægges for Børne- og Familieudvalget til orientering ultimo It og de områder, der berøres af it, er i konstant forandring. Derfor holdes der statusmøde i Børneog Familieudvalget ultimo 2018, hvor det drøftes, hvilken retning it har taget i forhold til dagtilbud og skoler, og om det er nødvendigt at opdatere it-strategien i forhold til dette. 14 Side 99

100

101 Handleplaner Handleplaner til it-strategien for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune 6. marts 2017 edoc Side 101

102 Handleplaner til it-strategien INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Handleplan for det pædagogiske personales kompetenceudvikling Handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud Handleplan for digital infrastruktur og hardware Handleplan for kompetenceudvikling Handleplan for it og læring Handleplan for digital infrastruktur og hardware Handleplan for videndeling i fagligt faciliterede netværk marts Side 102

103 Handleplaner til it-strategien Indledning Børne- og Familieudvalget godkendte den 29. marts 2016 It-strategien for dagtilbud og skoler Ringkøbing-Skjern Kommune It-strategien er med til at sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til fremtidens it-krav, og at børnene tilegner sig de it- og mediekompetencer, der kræves i det 21. århundrede. For at implementere it-strategien er der udarbejdet handleplaner, der viser veje til målet på følgende områder: Dagtilbud: Handleplan for kompetenceudvikling for det pædagogiske personale Handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring Handleplan for digital infrastruktur og hardware Skoler: Handleplan for kompetenceudvikling Handleplan for it og læring Handleplan for digital infrastruktur og hardware Handleplan for videndeling i fagligt faciliterede netværk Følgende har deltaget i arbejdsgruppen for handleplansarbejdet: Preben Frederiksen, Borris Børnehus Palle Vej Kirkegaard, Fredensgades Børnehave Mette D. Lauridsen, Fresiahaven Finn B Pedersen, Klittens Børnehus, Hvide Sande Lene Henriksen, Solstrålen Tarm Gitte Bank Højbjerg, Solstrålen Videbæk Birgitte Lydersen, Alkjærskolen Ole Kronborg, Borris Skole Klaus Asbæk, Kirkeskolen Gitte Hindø, Kirkeskolen Torben Evers, Rækker Mølle Skolen Nina van den Berg, Tarm Skole Christian Nørgaard, Tarm Skole Mads Krogsgaard, Ringkøbing Skole Simon Thaysen, Videbæk Skole Administrationen i Dagtilbud og Undervisning. 6 marts Side 103

104 Handleplaner til it-strategien Handleplan for det pædagogiske personales kompetenceudvikling Dagtilbud 0-6 år Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Intentionen er, at det pædagogiske personale tilegner sig de grundlæggende kompetencer for at kunne imødekomme fremtidens digitale dannelse. Det skal ske ved: Kvalificering af personalets arbejde med at udvikle børns digitale dannelse. At koble handleplaner for it-strategien til de kommunale rammer 1. At skabe en kultur hvor anvendelse af pædagogisk it bliver en naturlig del af hverdagen. At kompetenceudviklingen skaber rammer for systematisk videndeling, lokal kapacitetsopbygning og at tilføre dagtilbuddene ny viden. For at hovedtemaet kan omsættes til praksis forudsættes, at personalet opnår et generelt kendskab til pædagogiske it. Det skal ske ved, at i løbet af de fire år, som it-strategien omhandler, arbejdes der i de enkelte dagtilbud med følgende pædagogisk it i det pædagogiske arbejde. Vejledende overskrifter: 2017: apps og digitale redskaber til pædagogiske forløb 2018: digitale billeder og animation 2019: informationssøgning 2020: alle Det anbefales, at der arbejdes med konkrete apps som understøttende faktor til børns læring og udvikling. Dagtilbuddet skal i de pædagogiske processer til hvert af de fire år arbejde med læringsmål, succeskriterier, planlægning, indsatser (iværksættelse) og tegn i praksis. For at systematisere implementeringen af it-handleplanerne og knytte pædagogiske aktiviteter til den styrkede læreplan kan følgende værktøjer anvendes: Den didaktiske reflektionsmodel SMTTE/udviklingsplanerne i Hjerne & Hjertet. Model for digital dannelse i dagtilbud 2. Målgruppe Dagtilbudsledere, helhedsledere og enhedsledere Pædagogisk personalet i dagtilbuddene Forældrene Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Ledelsen i dagtilbuddet har ansvaret for at facilitere det pædagogiske personales kompetenceudvikling, og at anvendelse af pædagogisk it bliver en naturlig del af børns leg, læring og udvikling. Det anbefales, at indsatser understøttes gennem fælles inspirerende forløb, som efterfølgende implementeres i eget dagtilbud. 2017: Deltagelse i kommunale workshops og/eller temadage for lederen, 1 Fælles børne- og ungesyn, Børne- og familiepolitikken, DBA og de pædagogiske læreplaner. 2 Kim Byrding (2014): Digital dannelse i dagtilbud. Gyldendal 6 marts Side 104

105 Handleplaner til it-strategien Milepæle/tegn i forhold til de fastlagte indsatser og aktiviteter. Information/kommunikation til målgruppen hvordan? Evaluering minimum en medarbejderrepræsentant og dagplejepædagogerne. Lokal indsats hvor der implementeres. 2018: Deltagelse i kommunale workshops og/eller temadage for lederen, minimum en medarbejderrepræsentant og dagplejepædagogerne. Lokal indsats hvor der implementeres. 2019: Deltagelse i kommunale workshops og/eller temadage for lederen, minimum en medarbejderrepræsentant og dagplejepædagogerne. Lokal indsats hvor der implementeres. 2020: Deltagelse i kommunale workshops og/eller temadage for lederen, minimum en medarbejderrepræsentant og dagplejepædagogerne. Lokal indsats hvor der implementeres. Anbefalinger: Videndeling på tværs af dagtilbuddene f.eks. via ledernetværk 3 og Faglig Forum for dagtilbudslederne, RKSK Forum og kommunale faglige netværk: o Sprogvejledernetværk. o AKT-vejledernetværk. o Netværk for dagplejepædagoger Gensidig forpligtelse til at holde sig orienteret og videndele i eget dagtilbud. At den enkelte medarbejder eventuelt får sin egen RKSK-mail. Fokus skal være på indfrielse af målene. Det vil sige, at tegn på implementering vil være, at der i, 2017 arbejdes med apps og digitale redskaber arbejdes med digitale billeder og animation 2019 arbejdes med informationssøgning 2020 arbejdes med de 3 mål Yderligere tegn: Udarbejdelse af SMTTE eller inddragelse af Kim Byrdings model for digital dannelse knyttet til de kommunale rammer. Lokal systematisk videndeling og i faglige netværk. Andre tegn: Personalet italesætter betydningen af digitale medier for børns trivsel, udvikling og læring. Personalet bruger digitale kommunikationsformer til forældre. Personalet anvender digitale platforme (pt: Hjernen & Hjertet), der generer viden om børns trivsel, udvikling og læring. Systematisk videndeling på personalemøder Faglig Forum (Ledernetværk) RKSK Forum Min institution Dagtilbuddets hjemmeside Ledelsen er ansvarlig for, at der løbende evalueres i forhold til personalets kompetenceudvikling. Kan ske med udgangspunkt i: 3 Østenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden 6 marts Side 105

106 Handleplaner til it-strategien Bilag / henvisninger/links DBA. SMTTE/udviklingsplaner i Hjernen og Hjertet. Kvalitetscirklen. Modellen om digital dannelse af Kim Byrding. SMTTE-modellen 4 Kvalitetscirklen (side 18) 5 Digital dannelse af Kim Byrding: Byrding, K (2014): Digital dannelse i dagtilbud en praksisguide. Gyldendal. It-strategien med handleplaner og eventuelle bilag publiceres på og RKSK Forum gzmaa&url=http%3a%2f%2fwww.uvm.dk%2f- %2Fmedia%2FUVM%2FFiler%2FUdd%2FDagtilbud%2FPDF16%2F Mastergruppe-dagtilbudrev.ashx&usg=AFQjCNG6CZoBpxGxnL-p92aS4p4akdZNfQ 6 marts Side 106

107 Handleplaner til it-strategien Handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud Dagtilbud 0-6 år Hovedtema Mål/indsatsom råde Delmål Handleplanen omhandler anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud og skal ses i sammenhæng med handleplanen om det pædagogiske personales kompetenceløft. Intentionen er, at børn skal påbegynde den digitale dannelse i dagtilbuddet. Det skal ske ved: At digitale medier inddrages i den pædagogiske hverdagspraksis og understøtter den digitale dannelse. At pædagogikken perspektiveres på nye og anderledes måder. At muligheder ved digitale redskaber udnyttes til at styrke kvaliteten i dagtilbud. 6 At understøtte det legende og nysgerrigskabende element i læring gennem brug af digitale medier. 7 For at hovedtemaet kan omsættes til praksis forudsættes, at det enkelte dagtilbud arbejder didaktisk med at integrere pædagogisk it i arbejdet med den styrkede læreplan, hvilket betyder: At digitale medier indgår som en dimension i den styrkede læreplan med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne. At børnene introduceres til digitale lege- og læringsprogrammer. At digitale medier benyttes som et evalueringsredskab og undersøgende på børnenes perspektiv. Børnene kan være aktiv deltagende i at beskrive hverdagen ved hjælp af blandt andet billeder, tekst og film. At forældrene inviteres til dialog og refleksioner omkring digital dannelse. I dagtilbuddenes didaktiske overvejelser skal der arbejdes med læringsmål, succeskriterier, planlægning, indsatser og tegn i praksis. For at systematisere implementeringen af it handleplanerne og knytte pædagogiske aktiviteter til den styrkede læreplan kan følgende værktøjer anvendes: Den didaktiske refleksionsmodel SMTTE/udviklingsplanerne i Hjernen & Hjertet. Model for digital dannelse i dagtilbud. 8 Målgruppe Børn Dagtilbudsledere, helhedsledere og enhedsledere Det pædagogiske personale i dagtilbuddene Forældre Konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning Forslag til indsatser/aktiv iteter (hvordan Da ledelsen i dagtilbuddet har ansvaret for at facilitere personalets kompetenceudvikling, og at anvendelsen af pædagogisk it bliver en naturlig del af børns leg, læring og udvikling kan følgende indsatser anvendes: når vi målet?) Det enkelte dagtilbud kan begrebsafklare digital dannelse. 6 KL: Godt på vej. Dagtilbuddets betydning KL: Godt på vej. Dagtilbuddets betydning Kim Byrding (2014): Digital dannelse i dagtilbud. Gyldendal. 6 marts Side 107

108 Handleplaner til it-strategien Det enkelte dagtilbud kan tage udgangspunkt i en digital dannelsesmodel. 9 Det enkelte dagtilbud kan udarbejde en SMTTE/digital dannelsesmodel i forhold til lokal implementering af handleplanerne. Den styrkede pædagogiske læreplan afspejler, at anvendelse af pædagogisk it i forhold til leg og læring indgår i forhold til dagtilbuddets pædagogiske grundlag og læreplanstemaer. Det enkelte dagtilbud kan inddrage EVA s 10 dilemma og dialogkort om digital dannelse af 0-6 årige børn og voksne, som kan anvendes til forskellige forældrearrangementer. For at understøtte implementeringen holdes kommunale temadage/workshops samt facilitering af videndeling på Faglig Forum for dagtilbudsledere. 2017: Kommunale temamøder for ledere, medarbejderrepræsentanter og dagplejepædagoger, hvor der præsenteres en digital dannelsesrefleksionsmodel designet til dagtilbud samt praksiseksempler Jf. handleplanen for kompetenceudvikling Deltagelse i kommunale workshops og/eller temadage for ledere og medarbejderrepræsentanter Systematisk videndeling på Faglig Forum for dagtilbudsledere, ledernetværk og faglige kommunale netværk It-strategien og it-handleplanerne indgår i DBA opfølgningsmøder. Inspiration til identifikation af milepæle/tegn Information/ kommunikation til målgruppen hvordan? Forskellige veje til evaluering Pædagogisk it indgår naturligt i de læringsmål og aktiviteter, der udspringer af den styrkede læreplan og læreplanstemaerne Ledere og medarbejderne viser interesse og holder sig opdateret Ledere og medarbejderne er fortrolige med anvendelse af digitale medier som pædagogiske redskaber Børnene anvender digitale medier i leg og læringsprocesser som gode sociale aktiviteter i forskellige fællesskaber og læringsmiljøer Børnene bruger ord og vendinger, der demonstrerer, at de forholder sig til it i deres hverdag Forældrene er informeret og involveret Dagtilbuddets hjemmeside Systematisk videndeling på personalemøder Faglig Forum dagtilbudsledere RKSK Forum Ledelsen er ansvarlig for, at der evalueres i forhold til anvendelse af pædagogisk it i leg og læring i dagtilbud. Kan ske med udgangspunkt i: DBA. 9 Kim Byrding. (2014): Digital dannelse i dagtilbud-en praksisguide. Gyldendal. 10 Dansk Evalueringsinstitut. 6 marts Side 108

109 Handleplaner til it-strategien SMTTE/udviklingsplaner Hjernen & Hjertet. Kvalitetscirklen. Modellen om digital dannelse af Kim Byrding. Bilag/henvisninger/links Kim Byrding (2014): Digital dannelse i dagtilbud en praksisguide. Gyldendal. SMTTE 11 Kvalitetscirklen 12 Materialet til forældresamarbejde: Sammen om digital dannelse 13 : It-strategien med handleplaner og eventuelle bilag publiceres på og RKSK Forum http:// sgqfggzmaa&url=http%3a%2f%2fwww.uvm.dk%2f- %2Fmedia%2FUVM%2FFiler%2FUdd%2FDagtilbud%2FPDF16%2F Mastergruppe-dagtilbudrev.ashx&usg=AFQjCNG6CZoBpxGxnL-p92aS4p4akdZNfQ&bvm=bv ,d.bGs marts Side 109

110 Handleplaner til it-strategien Handleplan for digital infrastruktur og hardware Dagtilbud Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Målgruppe Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Milepæle/tegn i forhold til de fastlagte indsatser og aktiviteter. Tidsfrister og ansvarlig påføres. Information/kommunikation til målgruppen hvordan? Økonomi Evaluering Digital infrastruktur Hardware Sikring af godt og velfungerende kablet såvel som trådløst netværk. Sikring af passende hardware. Kommunale og selvejende institutioner skal have adgang til: 1. Fibernet 2. Trådløs dækning i alle relevante lokaler 3. Tilstrækkeligt antal devices til personale og børn Kommunale og selvejende institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ad 1. og 2. Målene er opfyldt i Ad 3. Anbefaling til hardware til dagtilbuddene: Det anbefales, at alle fastansatte har adgang til administrativt netværk, og at der er et antal administrative pc er efter behov. Der skal være tilstrækkeligt med ipad til medarbejdere. Der anbefales, at alle institutioner skal have et gruppesæt med 1 ipad pr. 4 børn i institutionen. Alle mobile devices skal håndteres i et MDM-system*. Trådløs projektor/digital skærm i hver institution. Varieret udvalg af Apps der kan understøtte børns leg, læring og udvikling. I foråret 2017 udarbejder administrationen en oversigt over pc er og ipads på institutionerne. Herefter beskrives behovet for indkøb af tilstrækkelige antal pc er og ipads til de enkelte institutioner og en tidsplan for indkøb udarbejdes. Koncern-It varetager det tekniske efter aftaler med Dagtilbud og Undervisning. Dagtilbud og Undervisning sikrer kommunikationen med de enkelte institutioner via lederne. Driften af netværket betales centralt. Hardware indkøbes centralt og vedligeholdes af de enkelte institutioner. Der skal tages højde for ekstra udgifter i forbindelse med andre og nye devices (ladere, headset, covers mm.) samt til kompetenceudvikling IKT-konsulenten skal evaluere den digitale infrastruktur i samarbejde med lederne af institutionerne. Administrationen indhenter oplysninger i institutionerne for at sikre tilstrækkelig med hardware. *MDM- system (Mobile device Management). Software, der benyttes til opsætning og vedligeholdelse af mobile enheder. 6 marts Side 110

111 Handleplaner til it-strategien Handleplan for kompetenceudvikling Skoler Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Målgruppe Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Milepæle/tegn i forhold til de fastlagte indsatser og aktiviteter. Tidsfrister og ansvarlig påføres. De pædagogiske medarbejderes kompetenceudvikling med anvendelse af blandt andet aktionslæring og "best practice" med fokus på de nye roller. Kompetenceudvikling for de pædagogiske medarbejdere refererer til itstrategiens pkt. 5a.4, 5a.5 og 6.4. Det er målet, at de pædagogiske medarbejdere er kompetente inden for it, medier og digitale teknologier, således at elevens læreprocesser understøttes og kvalificeres. a) Alle pædagogiske medarbejdere kender betydningen af læse- og skrivestøtte (pt: CD-ord) og kan undervise og vejlede i brugen deri. Dermed sikres bl.a., at alle læse- og skrivesvage elever til enhver tid har de samme tekster som resten af klassen. b) Pædagogiske medarbejdere opnår digitale kompetencer på deres fagområde, så de kan understøtte et læringsmiljø, der fremmer elevernes læringsmål, motivation og trivsel. c) Pædagogiske medarbejdere anvender naturligt og effektivt de digitale læremidler på lige fod med de analoge ud fra en didaktisk vurdering. De pædagogiske medarbejdere. a) Der udpeges en lokal CD-ord-tovholder, der i samarbejde med ledelsen sikrer, at alle pædagogiske medarbejdere kan undervise og vejlede i brugen af læse- og skrivestøtte. b) Alle skoler gennemfører et eller flere it-mentorforløb á 18 timer med udgangspunkt i egen planlagt undervisning og aktionslæring. o Et it-mentorforløb på små skoler o To it-mentorforløb på mellemstore skoler o Tre it-mentorforløb på store skoler c) Fagteam (PLF) og it-vejlederen/læringsvejlederen forpligtes i samarbejde på at ajourføre sig med de fagspecifikke digitale læremidler og videndele med kollegerne. a) CD-ord indgår effektivt og naturligt i skolearbejdet for de pædagogiske medarbejdere og elever, der har brug for læse- og skrivestøtte, til dagligt, såvel som til prøverne. Tidsfrist: I skoleåret udpeges en lokal CD-ordtovholder. Ansvarlig: Skolens ledelse i samarbejde med CD-ord-tovholderen b) Der udarbejdes en plan over it-mentorforløb i samarbejde mellem ledere og administrationen. Tidsfrist: I løbet af skoleåret og holdes et antal it-mentorforløb på skolerne. Ansvarlig: Skolens ledelse i samarbejde med projektlederen c) Digitale læremidler bruges effektivt og naturligt, hvor det er relevant i alle fag og fagområder på lige vilkår med de analoge læremidler ud fra en didaktisk vurdering. 6 marts Side 111

112 Handleplaner til it-strategien Tidsfrist: Denne indsats påbegyndes fra skoleåret og kan ske i skolens formelle mødestruktur. Ansvarlig: Skolens ledelse i samarbejde med fagteam og faglige vejledere. Information/ kommunikation til målgruppen hvordan? Evaluering It-strategien med handleplaner og eventuelle bilag publiceres på: RKSK Forum Andre publiceringsmuligheder: Netværkskonferencerne på Skolekom. Relevante samarbejdsrum på OneDrive. It-mentorforløbene formidles på Meebook. Skolerne kan linke til it-strategien på fra skolens hjemmeside, Skoleintra og eventuel andre platforme. Skolens ledelse er ansvarlig for, at det løbende evalueres: a) At de pædagogiske medarbejdere kan undervise og vejlede i brugen af læse- og skrivestøtte (her: CD-ord). b) At alle skoler har planlagt og/eller gennemført et eller flere itmentorforløb, der understøtter elevernes motivation, læring og trivsel. Forløbene deles lokalt og med alle skoler i Ringkøbing- Skjern Kommune via Meebook. c) At elever og de pædagogiske medarbejdere naturligt og effektivt anvender digitale læremidler. Bilag henvisninger links - litteratur Et mere uddybende forslag til at arbejde med CD-ord kan fås hos kommunens læsekonsulenter. It-mentorforløbene beskrives, tilrettelægges og formidles i løbet af forår marts Side 112

113 Handleplaner til it-strategien Handleplan for it og læring Skoler Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Eleverne skal kunne begå sig i et moderne vidensamfund og en digital kultur. Ikke bare som forbrugere af det digitale, men også som producenter af, i og med det digitale. Handleplan for it og læring referer til it-strategiens punkt 5a, afsnit 1, 2 og 3. Det er målet, at eleverne bliver digitalt dannede, har kommunikationskritiske kompetencer og anvender it, medier og digitale værktøjer sikkert, effektivt og naturligt i en undervisning, hvor elevernes læringsmål, motivation og trivsel fremmes. a) Eleverne er digitalt dannede b) Eleverne har kommunikationskritiske kompetencer c) Eleverne anvender it, medier og digitale værktøjer sikkert, effektivt og naturligt. d) Makerspace og Basecamp understøtter arbejdet med it og læring Målgruppe Elever Skolens ledelse Pædagogiske medarbejdere Vejlederne i de faglige netværk Konsulenter i Dagtilbud og Undervisning Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Indsatserne prioriteres lokalt i forhold til den digitale udvikling, man i forvejen er i gang med på skolerne, således at alle 4 indsatser er i gang i løbet af it-strategiens år 2 (2018). a) For at blive digitalt dannet arbejdes der med følgende indsatser eller tilsvarende - på at forholde sig til sig selv og andre på en sikker, etisk og social måde på nettet. a. På sitet Online trivsel undervisningsmaterialet i. Online trivsel: Indskolingen 14 ii. Online trivsel: Mellemtrin 15 iii. Online trivsel: Udskoling 1 16 iv. Online trivsel: Udskoling 2 17 b. Deltagelse i den kommunale Netfinder for 6. årgang b) For at opnå kommunikationskritiske kompetencer arbejdes der med følgende indsats eller tilsvarende - med at eleverne tilegner sig færdigheder i at være kritisk og effektiv i deres læsning og søgning på nettet. a. På sitet It-læsning 18 findes undervisningsforløb i emnet, der dækker hele skoleforløbet marts Side 113

114 Handleplaner til it-strategien c) Det er i det praktiske arbejde med stoffet, at man lærer. For at anvende it, medier og digitale værktøjer på en sikker, effektiv og naturlig måde, igangsættes derfor læringsforløb lokalt og kommunalt, hvor it indgår som en nødvendig del. I hver fase (indskoling, mellemtrin, udskoling) arbejder eleverne med/deltager i et eller flere af nedenstående læringsforløb eller forløb svarende hertil: a. Lokalt og kommunalt: Toolcamp, årgang. b. Lokalt: Læringsfestival, alle årgange. c. Lokalt: I gang med kodning, alle årgange. d. Lokalt: It-crew/mediepatruljer, årgang. d) I samarbejde med konsulenterne fra Makerspace og vejlederne fra Basecamp understøttes arbejdet med it og læring. Milepæle/tegn i forhold til de fastlagte indsatser og aktiviteter. Tidsfrister og ansvarlig påføres. Information/kommunikation til målgruppen hvordan? Listen udbygges med flere ting af Vejlederforum (forum der understøtter de pædagogiske læringscentres indsats og har fokus på den pædagogiske it og innovation i skolen) og de faglige netværk i samarbejde med konsulenterne. Forslag og vejledning til gennemførelse af forløbene kan fås hos Vejlederforum/administrationen. Lokalt: Videndeling om it, læring og læringsforløb er på dagsordenen i den formelle mødestruktur fra starten af skoleåret eller før. Ansvarlig: Skolens ledelse i samarbejde med vejlederne. Lokalt: Læringsforløbene/indsatserne vedrørende it og læring fremgår som en integreret del af klassernes årsplaner fra skoleåret Ansvarlig: Skolens ledelse Kommunalt: De faglige vejledere faciliterer læringsforløb med it på skolerne i samarbejde med pædagogiske medarbejdere og konsulenter i løbet af skoleåret Ansvarlig: De faglige vejledere i samarbejde med konsulenterne. I løbet af 2018 udbygges samarbejdet mellem Makerspace, Basecamps og resten af skolerne. It-strategien med handleplaner og eventuelle bilag publiceres på: RKSK Forum Andre publiceringsmuligheder: Netværkskonferencerne på Skolekom. Relevante samarbejdsrum på OneDrive. Skolerne kan linke til it-strategien på rksk.dk fra skolens marts Side 114

115 Handleplaner til it-strategien hjemmeside, Skoleintra og eventuelt andre platforme. Evaluering Bilag henvisninger links - litteratur Skolens ledelse er ansvarlig for, at det løbende evalueres: Om it og læring er en del af årsplanerne fra skoleåret Om vejlederne faciliterer læringsforløb med it og læring med start i skoleåret Om der i hver fase sættes læringsaktiviteter i gang med it for at øge elevernes læring. Om den videndeling, der foregår i de faglige netværk omsættes til praksis på skolerne, fx i den formelle mødestruktur. Om de udarbejdede samarbejdsaftaler mellem skoler og Basecamps fungerer tilfredsstillende. Inspiration til andre læringsforløb med it: Anders And - Særnummer om sikkerhed på internettet 19, Indskoling og mellemtrin. Sikker internetdag 20, kampagnen løber i februar, alle årgange. Fokus på positiv og ansvarlig brug af internettet og nye online teknologier for børn og unge. Søg Smart årgang, men også senere. Et digitalt, interaktivt informationssøgningsværktøj, som itvejlederen kan give adgang til via dataaftaler samt UNI- Login. Social Star årgang, om skjulte reklamer på de sociale medier søg på kildekritik, webetik, ophavsret. Hele skoleforløbet. Mange færdigt tilrettelagte undervisningsforløb med baggrundsmateriale til læreren. o EMU kildekritik o EMU webetik o EMU - ophavsret marts Side 115

116 Handleplaner til it-strategien Handleplan for digital infrastruktur og hardware Skoler Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Målgruppe Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Milepæle/tegn i forhold til de fastlagte indsatser og aktiviteter. Tidsfrister og ansvarlig påføres. Information/kommunikation til målgruppen hvordan? Økonomi Digital infrastruktur Hardware Sikring af godt og velfungerende kablet såvel som trådløst netværk. Sikring af passende mængde og type af tidssvarende hardware (forventet levetid 5 år) for skolenet pc. Alle skoler skal have adgang til: 1. Fibernet (1 GB til overbygnings- og 500 MB til alle andre skoler). 2. Trådløs dækning i alle relevante lokaler: - Kapacitet på det trådløse net, svarende til, at alle på skolen kan have 2 3 devices på. 3. Hardware: - Indskoling - Mellemtrin - Overbygning Alle folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Delmålene skal implementeres efter følgende tidsplan: Punkt 1 og 2 er gennemført i Punkt 3 skal være gennemført i løbet af Indskolingen: - 1:1-løsning i indskoling. Halvdelen skal være ipads og halvdelen bærbare pc er rullet til SkoleNet. Mellemtrin og overbygning: - 1:1-løsning af bærbare pc er rullet til SkoleNet. - Der bør være et til to klassesæt ipads i disse to faser. I foråret 2017 udarbejder administrationen en oversigt over pc er og ipads på skoler. Da der i forvejen næsten er 1:1-løsning af bærbare pc er på mellemtrin og overbygning, skal indsatsen for at opnå dette tilstræbes i løbet af Koncern-It varetager det tekniske efter aftale med Dagtilbud og Undervisning. Dagtilbud og Undervisning sikrer kommunikationen med de enkelte skoler via It-vejlederne. Driften af netværket betales centralt. Hardware indkøbes fortrinsvis centralt og vedligeholdes af de enkelte skoler. Der skal tages højde for ekstra udgifter i forbindelse med andre og nye devices (ladere, headset, covers mm.) samt til kompetenceudvikling. Evaluering IKT-udvalget (udvalg bestående af 3 skoleledere, 3 lærere, 2 teknikere og IKT-konsulenten) holder ca. 8 møder årligt, hvor status og udvikling af SkoleNet drøftes. 6 marts Side 116

117 Handleplaner til it-strategien Handleplan for videndeling i fagligt faciliterede netværk Skoler Hovedtema Mål/indsatsområde Delmål Handleplan for forpligtende videndeling i faciliterede faglige netværk. De faglige netværk i den bestående kommunale netværksstruktur er pt: o Matematikvejlederne. o Læsevejlederne. o It-vejlederne. o PLC-vejlederne. o Innovationsvejlederne. o Netværk for børnehaveklasseledere. Ledernetværk, faglig forum for skoleledere. Handleplanen for videndeling refererer til it-strategiens punkt 5b. At skabe rammer for systematisk videndeling i fagligt faciliterede netværk og tilføre skolerne ny viden. Videndeling i lokale og kommunale faglige netværk på alle niveauer systematiseres i en formel mødestruktur, så videndeling på skolerne, skolerne imellem samt mellem skolerne og administrationen fremmes i forhold til implementering af itstrategien: a) Der organiseres en struktur for lokal videndeling i en lokal kontekst. b) Der organiseres en struktur for kommunal videndeling skolerne imellem og med administrationen i en formel mødestruktur. Målgruppe Pædagogiske medarbejdere i skolerne Skolens ledelse Repræsentanter for de enkelte skoler, her de faglige vejledere Konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning Indsatser/aktiviteter (hvordan når vi målet?) Milepæle/tegn i forhold til de 1. Der udarbejdes på skolerne en beskrivelse/en oversigt over den lokale formelle mødestruktur, hvoraf det fremgår, hvordan videndeling skal foregå lokalt. Det vil være relevant at lade fx fagteam, klasse- og årgangsteam, afdelinger, PLF er og faglige vejledere indgå i oversigten alt efter den lokale kontekst. 2. Der udarbejdes en ny beskrivelse af en formel mødestruktur for de faglige netværk, som vil være det naturlige forum for videndeling skolerne imellem og med administrationen. 3. Ledernetværk samt Faglig Forum for skoleledere er en indsats, der fortsætter som nu. 1. Planen for videndeling i den lokale formelle 6 marts Side 117

118 Handleplaner til it-strategien fastlagte indsatser og aktiviteter. Tidsfrister og ansvarlig påføres. Information/kommunikation til målgruppen hvordan? mødestruktur forventes beskrevet i løbet af 2017 og implementeret i løbet af Ansvarlig: Skolens ledelse. 2. Planen for videndeling i den kommunale netværksstruktur med beskrivelse af omfang, engagement og indhold forventes beskrevet i løbet af 2017 og implementeret i løbet af Ansvarlig: Administrationen. It-strategien med handleplaner og eventuelle bilag publiceres på: RKSK Forum Andre publiceringsmuligheder: Netværkskonferencerne på Skolekom. Relevante samarbejdsrum på OneDrive. Evaluering Andet (Eventuelle kommentarer og bemærkninger). Skolens ledelse er ansvarlig for at den lokale, formelle mødestruktur, hvor videndeling foregår, løbende evalueres. Administrationen er ansvarlig for at videndeling i de kommunale faglige netværk løbende evalueres. Netværksstrukturen og de faglige netværk er i 2017 under udvikling. Det kan nødvendiggøre en ny handleplan for forpligtende videndeling i faciliterede faglige netværk. 6 marts Side 118

119

120 Dagtilbud og Undervisning i alt Dagtilbud og Undervisning i alt (serviceudgifter) Heraf "råderumspulje" Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse ,62 14,36 14,81 14, ,57 14,34 14,77 14, Andre faste ejendomme ,72 11,25 2,72 17, Folkeskoler ,72 15,94 16,29 16, Syge- og hjemmeundervisning ,00 0, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,19 16,11 17,24 15, Skolefritidsordninger ,92 14,92 16,77 15, Befordring af elever i grundskolen ,38 2,68 3,31 8, Specialundervisning i regionale tilbud ,07 3,62 4,95 3, Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o ,88 15,58 15,32 13, Efter- og videreuddannelse i folkeskolen ,30-74,70 0, Bidrag til statslige og private skoler ,00 0,00 0,00 0, Efterskoler og ungdomskostskoler ,00 0,00 0,00 0, Ungdommens Uddannelsesvejledning ,64 27,10 28,15 22, Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ,40 17,12 11,21 10, Ungdomsskolevirksomhed ,07 16,81 14,87 17, Fælles formål ,36 17,95 13,52 16, Dagpleje , ,00 15,63 16, Integrerede institutioner ,71 16,93 18,89 16, Daginstitutioner ,60 14,57 13,62 15, Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr ,43 16,04 15,69 13, Særlige dagtilbud og særlige klubber ,01 13, Dagtilbud og Undervisning - overførselsudgifter i alt ,90 35,65 35,65 33, Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold ,90 35,65 35,65 33, Side 120

121

122 Lovtidende A Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge I medfør af tekstanmærkning nr. 111 til 15 i finansloven for finansåret 2017 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og formål 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Socialstyrelsens forvaltning af tilskud fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge, jf i finansloven for finansåret Ansøgningspuljens formål er at støtte den kommunale omlægningsproces i forhold til en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Landets kommuner kan søge om økonomisk støtte til at investere i initiativer, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet. 3. De forventede resultater for de støttede projekter er, at flere udsatte børn og unge modtager en tidligere forebyggende indsats, at der sker tættere opfølgning på det enkelte barns eller unges udvikling, at flere udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv og støttes i et hverdagslivsmiljø, at flere udsatte børn og unge sikres læring og udvikling ved støtte i skolegang og uddannelse, at flere børn og unge har gode og nyttige relationer til deres nære familie og netværk, at flere forældre sættes i stand til at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling, samt at flere børn og unge kan bo hjemme hos deres forældre. Kapitel 2 Kompetence 4. Socialstyrelsen kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Kapitel 3 Ansøgerkreds og målgruppe 5. Tilskud kan ydes til kommuner. 6. Målgruppen for ansøgningspuljen er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Kapitel 4 Tildelingskriterier 7. Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Det skal fremgå, at kommunen har et mål om at foretage en helhedsorienteret omlægning hen imod en tidlig, forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge, og det skal fremgå, hvordan investeringen skal bidrage hertil. 2) Det skal fremgå, hvor mange børn, unge og familier indsatsen forventes at nå, og hvor mange ledere og medarbejdere der forventes at indgå i aktiviteterne. 3) Der skal vedlægges en business case eller lignende, hvori der redegøres for, hvordan tilskuddet anvendes som en investering, der på sigt skaber en forandring i den kommunale drift. Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Projektets organisering skal være beskrevet, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. 2) Kommunen skal modtage faglig sparring fra Socialstyrelsen til omlægningsprocessen. Det kan enten være som partnerskabskommune, referencekommune der har gennemført en modenhedsanalyse og et samlet strategiforløb, kommune der har eller er ved at gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen, eller kommune, der vil gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen. 3) Der skal være vedlagt dokumentation for politisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet. 4) Kommunen skal medfinansiere minimum 50 pct. af de samlede udgifter til projekter. Der skal til ansøgningen indsendes dokumentation for, at der politisk er truffet beslutning herom. Stk. 3. Det vil ved fordelingen af ansøgningspuljen endvidere blive prioriteret: Journalnummer DokumentId Side 122

123 2 1) at ansøgningspuljen fordeles til investeringer i både børnemyndighedsområdet, i den kommunale tilbudsvifte og almenområdet 2) at ansøgningspuljen fordeles til kommuner, der befinder sig i forskellige faser af omlægningsprocessen 3) at ansøgningspuljen fordeles til ca.13 kommuner. Socialstyrelsen forventer derfor ikke at kunne tildele enkeltbeløb, der er væsentligt højere end 1,9 mio. kr. pr. kommune 4) at ansøgningspuljen fordeles til kommuner, som ikke tidligere har modtaget støtte til omlægningen i ansøgningsrunden for Ansøgningen vurderes på baggrund af, hvordan den beskriver følgende tildelingskriterier: 1) Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål. 2) Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. 3) Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe. 4) Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater, jf. 3. 5) Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. 6) Ansøgningen skal opfylde krav til budget, jf. 9. 7) Ansøgningens plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 9. Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget: 1) Budgettet skal fordeles på måneder i det projektår, hvor projektet har udgifter. 2) Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur. 3) Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen. 4) Udgifter skal specificeres i budgettet. 5) Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. 6) Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. 7) Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 8) Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km. Stk. 2. Hvis det ansøgte beløb er op til kr., kan projektets udgifter i et projektår samles i den første måned, hvor projektet har udgifter, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 kan i så fald fraviges. Kapitel 5 Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger 10. Socialstyrelsen fastsætter retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger. Retningslinjerne offentliggøres på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal ( 11. Indgivelse af ansøgning og indberetning af oplysninger til ansøgningspuljen sker digitalt på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal ( Stk. 2. Fysiske og juridiske personer, der er fritaget fra tilslutning til digital post, er undtaget fra kravet i stk. 1. Kapitel 6 Ydelse og udbetaling af tilskud 12. Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af projektrelaterede udgifter. Ved projektrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Ved udgifter forstås afholdte udgifter, der er bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt, dog maksimalt det bevilligede tilskudsbeløb. Stk. 2. Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til dækning af udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud, hvis de er åbenbart knyttet til projektet. Stk. 3. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra den ansøgte ansøgningspulje. 13. Der kan ydes tilskud til følgende udgifter: 1) Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. 2) Konsulenthonorarer. 3) Udgifter til revisor. 4) Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5) Udgifter til transport. 6) Udgifter til aktiviteter målrettet brugere. 7) Udgifter til formidling. 8) Udgifter til lokaler. 9) Småanskaffelser, herunder kontorhold. 10) Udgifter til uddannelse af medarbejdere. 14. Der kan ikke ydes tilskud til dækning af følgende udgifter: 1) Materialeanskaffelser for over kr. pr. år. 2) Anskaffelse af fast ejendom. 3) Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering. 4) Dækning af underskud. 5) Tilskud til enkeltpersoners underhold. 6) Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7) Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige. 8) Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark. 15. Socialstyrelsen fastsætter de nærmere betingelser for udbetaling, herunder betingelser med hensyn til: 1) Regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud. Side 123

124 3 2) Løbende rapportering af resultater og indberetning vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud. 3) Offentliggørelse af projektets resultater. 4) Evaluering af projektet, herunder om efterfølgende opfølgning og effektmåling. 16. Udbetaling af tilskud sker efter, at Socialstyrelsen har modtaget anmodning om udbetaling fra tilskudsmodtager. Stk. 2. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Socialstyrelsen senest 3 måneder efter, at Socialstyrelsen har udstedt tilskudsbrevet. Hvis anmodningen om udbetaling ikke er modtaget i Socialstyrelsen inden for fristen, kan Socialstyrelsen lade tilskuddet bortfalde uden yderligere varsel, jf. 32, nr. 7. Stk. 3. Udbetaling af tilskud sker til en separat projektkonto. 17. Tilskud udbetales som udgangspunkt månedsvis forud i overensstemmelse med det seneste godkendte budget for så vidt angår tilskud over kr. Stk. 2. Det samlede tilskudsbeløb kan udbetales den første projektmåned for så vidt angår tilskud op til kr., jf. 9, stk. 2. Kapitel 7 Ændring i projektet 18. Forud for en væsentlig ændring i projektet eller budgettet, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et nyt budget. Socialstyrelsen træffer derefter afgørelse om, hvorvidt ændringen kan godkendes. Uforbrugte tilskudsbeløb 19. Forud for en overførsel af uforbrugt tilskudsbeløb i et projektår til det efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter. Socialstyrelsen træffer derefter afgørelse om, hvorvidt overførslen kan godkendes. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan overføre det uforbrugte beløb til det efterfølgende projektår uden forudgående godkendelse fra Socialstyrelsen, hvis det uforbrugte beløb udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt kr. Det er en betingelse, at tilskuddet fortsat anvendes inden for den samlede tilskudsperiode, som er fastsat i tilskudsbrevet. Projektforlængelse 20. Socialstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse. Forud for en projektforlængelse, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget for den forlængede periode.. Socialstyrelsen træffer derefter afgørelse om, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister. Kapitel 8 Rapportering 21. Tilskudsmodtager skal aflægge rapport om gennemførte aktiviteter og resultater for de projektperioder og til de frister, som er fastsat i tilskudsbrevet. Stk. Det samlede tilskudsbeløb kan udbetales den første projektmåned for så vidt angår tilskud op til kr., jf. 9, stk. 2. Kapitel 9 Regnskab og revision 22. Tilskudsmodtager skal indsende revideret regnskab for de projektperioder og inden for de frister, som er fastsat i tilskudsbrevet. Stk. 2. Ved tilskudsperiodens afslutning aflægges revideret projektregnskab inden for de i tilskudsbrevet angivne frister. 23 Regnskabet skal opfylde følgende krav: 1) Tilskudsmodtager skal anvende det regnskabsskema, som findes på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal ( 2) Tilskuddet skal være opført som særskilt indtægtspost. 3) Tilskuddet skal være anvendt i projektperioden, som fremgår af tilskudsbrevet. 4) Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som det senest godkendte budget. 5) Væsentlige udgifter skal være yderligere specificeret, eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering samt eventuelle øvrige indtægter skal opføres som særskilte indtægtsposter. Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager. Er tilskudsmodtager en selvejende institution eller forening skal regnskabet underskrives af den, der ifølge vedtægten tegner institutionen eller foreningen. Stk. 3. Socialstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter. 24. Regnskabet for tilskud over kr. skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Stk. 2. Regnskabet for tilskud op til kr. skal være revideret af en af tilskudsmodtager valgt revisor, der skal være regnskabskyndig, men ikke behøver være registreret eller statsautoriseret. Revisor skal være uafhængig af tilskudsmodtagers virksomhed og må ikke have nogen personlig eller økonomisk interesse i revisionens udfald. Stk. 3, I tilfælde af revisorskift i tilskudsperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagen til fratrædelsen. Desuden skal tilskudsmodtager skriftligt give Socialstyrelsen besked om revisorskift. 25. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, samt i God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision fra ja- Side 124

125 4 nuar For kommunerne gælder 42, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, og for regioner gælder 28, stk. 2, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet. 26. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang. 27. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om: 1) projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, herunder at dispositionerne er inden for de godkendte satser for løn, transport og konsulentbistand, 2) tilskudsbetingelserne er opfyldt, 3) tilskuddet er anvendt til formålet, 4) tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en afrapportering og 5) tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Stk. 2. For tilskud over kr. skal der gennemføres forvaltningsrevision. Ved forvaltningsrevision skal revisor efterprøve, om: 1) de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Socialstyrelsen om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede og 2) de data, der ligger til grund for den faglige afrapportering, er pålidelige. Stk. 3. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser. 28. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses for at have betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. 29. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom, samt påse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger foretager underretning til Socialstyrelsen. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Socialstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. 30. Det reviderede regnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det fremgår, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne om revision og regnskab. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsprotokol med sin vurdering og konklusion af den udførte revision, jf. 27. Revisionsprotokollen kan afgives i slutningen af erklæringen. Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til Socialstyrelsen sammen med det påtegnede regnskab. Kapitel 10 Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud 31. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis: 1) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet, 2) Socialstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, udbetalingsanmodning, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport, 3) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Socialstyrelsen ikke er indbetalt til Socialstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, 4) Socialstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår, eller 5) forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Udbetaling af tilskud genoptages, når Socialstyrelsen træffer afgørelse herom. 32. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, hvis: 1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet, 2) tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud eller udbetaling af tilskud, 3) projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato, 4) projektet indstilles, 5) tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager, 6) aktiviteten eller de opnåede resultater i projektet afviger markant fra det beskrevne i ansøgningen, 7) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, udbetalingsanmodning, rapporter m.v. i overensstemmelse med vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet, 8) Socialstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperio- Side 125

126 5 de, udbetalingsanmodning, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport, 9) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Socialstyrelsen ikke er indbetalt til Socialstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, 10) de samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet, eller 11) forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. 33. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis: 1) der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til 32, 2) tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra ansøgningspuljen, 3) der i forbindelse med projektet udvikles teknologier m.v., der af tilskudsmodtager efterfølgende udnyttes erhvervsmæssigt, eller 4) hele beløbet ikke er brugt og ikke ønskes overført til næste periode. Stk. 2. Ved hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kapitel 11 Underretnings- og dokumentationspligt 34. Tilskudsmodtager skal straks og senest inden for 3 uger underrette Socialstyrelsen skriftligt, hvis tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre midlertidigt ophør, bortfald, reduktion eller tilbagebetaling af tilskud, jf , eller hvis tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden, jf. 24, stk Socialstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v. Stk. 3. Hvis Socialstyrelsen skal have mulighed for at offentliggøre projektresultater, skal det fremgå af tilskudsbrevet. 36. Tilskudsmodtager er forpligtet til at opbevare dokumentation vedrørende projektet og dets gennemførelse i 3 år fra tidspunktet for projektets afslutning. Kapitel 12 Projektets anskaffede materiel ved projektophør 37. Når projektet ophører, kan tilskudsmodtager eller projektmedarbejder erhverve tiloversblevet materiel. Prisen fastsættes af en uafhængig vurderingsmand. Stk. 2. Det afsluttende regnskab skal indeholde indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektophør. Stk. 3. Projektet kan uden forudgående afgørelse fra Socialstyrelsen beholde anskaffet materiel, hvis det fortsætter efter tilskuddets ophør, og hvis værdien af materiellet er op til kr. Stk. 4. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at projektet kan beholde anskaffet materiel til en værdi på over kr., hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør. Stk. 5. Der kan ikke foretages afskrivning af materiellet. Kapitel 13 Administrative bestemmelser 38. Socialstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2017 og har virkning for tilskud, der ydes fra denne dato eller senere. Stk. 2. For tilskud, der ydes efter denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område ikke anvendelse. Underskriftssted UNDERSKRIVER 1 / Underskriver 2 Side 126

127

128 VEJ nr 9108 af 20/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til understøttele af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge Ansøgningsfristen er den 24. marts 2017 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1) Indledning 2) Ansøgningspuljens formål 3) Ansøgningspuljens målgruppe 4) Ansøgerkreds 5) Baggrund for ansøgningspuljen 6) Forventede resultater 7) Støtteegnede projekter 8) Projektperiode 9) Krav om faglig sparring og rådgivningsforløb 10) Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 11) Udarbejdelse af projektbeskrivelse 12) Tilskudsberettigede udgifter 13) Ikke tilskudsberettigede udgifter 14) Udarbejdelse af budget 15) Ansøgningsprocedure 16) Hvis projektet får tilskud 1. Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 46,9 mio. kr. til at støtte den kommunale omlægningsproces i forhold til en tidlig forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge, jf. finansloven Side 128

129 Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, som kommuner kan søge med henblik på økonomisk støtte til at investere i en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet. I ansøgningspuljen for 2017 udmeldes i alt 24,9 mio. kr., og midlerne forventes at blive fordelt til ca. 13 kommuner. Socialstyrelsen forventer i den forbindelse ikke at kunne tildele enkeltbeløb, der er væsentligt højere end 1,9 mio.kr. pr. kommune. Ved fordelingen af ansøgningspuljen vil det i øvrigt blive prioriteret, at midlerne fordeles til kommuner, som ikke tidligere har modtaget støtte til omlægningen i ansøgningsrunden for Ansøgningspuljens formål Det overordnede formål med ansøgningspuljen er, at landets kommuner kan søge om økonomisk støtte til at investere i initiativer, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet. Målet er, at flere udsatte børn og unge får en tidligere og forebyggende indsats, og at indsatsen er kvalificeret og skaber progression for barnet eller den unge. Det indebærer blandt andet: En forebyggende tilgang i den kommunale sagsbehandling, herunder at der sættes tidligere og mere systematisk ind, og at barnet eller den unge og familien inddrages og følges tæt med fokus på progression og muligheder for løbende tilpasninger i indsatsen i takt med barnets udvikling og indsatsens resultater. En sammenhængende tilbudsvifte, hvor der arbejdes efter en forebyggende og videnbaseret kultur, der sigter på at anvende veldokumenterede og effektive forebyggende indsatser og foranstaltninger med fokus på at hjælpe barnet og familien så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. En tidligere forebyggende indsats i almenområdet, der understøtter, at børn og unge, der ikke trives, opspores tidligt og modtager relevante indsatser. Et helhedsorienteret perspektiv med fokus på koordinering af indsatser på tværs af sektorer og på, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt samt tilrettelægges, så barnet eller den unge i videst muligt omfang kan bevare tilknytningen til et almindeligt hverdagsliv. 3. Ansøgningspuljens målgruppe Initiativets primære målgruppe er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Målgruppen for den indsats, der kan støttes gennem ansøgningspuljen, er ledere og medarbejdere i de kommuner, som ønsker at foretage en helhedsorienteret omlægning til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge. 4. Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er landets kommuner. Ved fordeling af ansøgningspuljen vil det blive prioriteret, at midlerne fordeles til kommuner, der ikke tidligere har fået tildelt økonomisk støtte i forbindelse med ansøgningspuljen i Side 129

130 5. Baggrund om ansøgningspuljen En tidlig forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Både erfaring og forskning peger på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse på området, da en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen. 1 Med inspiration fra blandt andet svenske kommuner er mange kommuner i Danmark i øjeblikket i gang med at justere eller omlægge området for udsatte børn og unge med fokus på en tidligere forebyggende indsats. I Sverige har man bl.a. færre lange institutionsanbringelser og flere indsatser tæt på barnets hverdagsliv, end det er tilfældet i Danmark 2. Undersøgelser peger på, at årsagen bl.a. skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang til sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte 3. Socialstyrelsens erfaringer fra Projekt Partnerskabskommuner i regi af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt, Metodeudbredelsesprogrammet og Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge peger ligeledes på, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. I Projekt Partnerskabskommuner er Herning, Haderslev og Hvidovre Kommune i samarbejde med Socialstyrelsen ved at identificere kerneområder og centrale virkemidler i en helhedsorienteret omlægning af indsatsen på tværs af sagsbehandlingen, tilbudsviften og i koblingen til almenområdet. Det konceptuelle afsæt for udviklingsarbejdet er beskrevet i dokumentet Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge, som kan finde på socialstyrelsens hjemmeside under: 6. Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater på borgerniveau og organisatorisk niveau. 6.1 Forventede resultater på borgerniveau Ansøgningspuljen forventes at bidrage til følgende langsigtede resultater for målgruppen af socialt udsatte børn, unge og familier: Flere udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Flere udsatte børn og unge modtager en tidligere forebyggende indsats, inden problemerne vokser sig for store. Flere udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv og støttes i et hverdagslivsmiljø. Flere udsatte børn og unge sikres læring og udvikling ved støtte i skolegang og uddannelse. Flere børn og unge har gode og nyttige relationer til deres nære familie og netværk. Flere forældre sættes i stand til at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling. Flere børn og unge kan bo hjemme hos deres forældre. 6.2 Forventede resultater på organisatorisk niveau 3 Side 130

131 Ansøgningspuljen forventes at bidrage til følgende langsigtede resultater på organisatorisk niveau: En sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling og kommunal tilbudsvifte. En tættere opfølgning på det enkelte barns eller unges udvikling, herunder i forhold til om målene med indsatsen opfyldes. En vidensbaseret kultur både hos myndighed og leverandører karakteriseret ved brug af veldokumenterede og effektive indsatser. En højere grad af inddragelse af barnet, den unge, familien og netværket. Et ændret anbringelsesmønster med færre længerevarende institutionsanbringelser og en større andel netværksanbringelser. Et styrket tværfagligt samarbejde mellem almenområdet (sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og PPR), specialområdet (plejefamilier og institutioner) og myndighedsområdet. De forventede resultater på lang sigt skal forstås som overordnede visioner for omlægningen til en tidligere forebyggende og effektiv indsats. Det er vigtigt, at den enkelte kommune selv formulerer mål på kort sigt for netop den investering, de ønsker at foretage med midler fra ansøgningspuljen, og viser sammenhængen til de langsigtede mål ovenfor. 7. Støtteegnede projekter Med ansøgningspuljen kan kommuner ansøge om støtte til at investere i en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats. Det kan være investeringer i: Nye indsatser eller metoder, der styrker den tidlige forebyggende tilgang i den samlede kommunale indsatsvifte. Det kan også være indsatser, der understøtter sammentænkte løsninger mellem døgntilbud og plejefamilier, eller indsatser, der styrker netværksanbringelser. Nye indsatser eller metoder, der styrker den forebyggende tilgang i den kommunale tilbudsvifte eksempelvis De Utrolige År, såvel som metoder eller indsatser der styrker barnets/den unges hverdagsliv. Tiltag, metoder eller redskaber, der styrker det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, PPR og børnemyndighedsområdet, eller indsatser der styrker de fagprofessionelles (fx socialrådgivere på skoler og i daginstitutioner, sundhedsplejerskers, læreres og pædagogers) handlekompetencer og muligheder for at opspore og støtte børn i risiko. Det kan eksempelvis være Model for tidlig opsporing, se på socialstyrelsenshjemmeside: born/om-tidlig-indsats-livslang-effekt/indsatser-til-dagtilbud/model-for-tidlig-opsporing. Afprøvning af vidensbaserede metoder og redskaber til opfølgning på mål og progression af indsatsen hos barnet eller den unge, som fx YLS-CMI. YLS-CMI er et valideret screenings- og dokumentationsredskab til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, der bygger på forskningsbaserede beskyttelses- og risikofaktorer hos målgruppen. Opkvalificering eller uddannelse af medarbejdere i nye løsninger, metoder og redskaber. Eksempler kan være udbredelse af netværksinddragende metoder, metoder til løbende inddragelse af barnet/den unge eller redskaber til systematisk opsporing af børn og unge i en udsat position. Udbredelse af allerede eksisterende og velfungerende initiativer i kommunerne til en styrkelse af tidlige forebyggende indsatser. Det kan være udbredelse af en velfungerende indsats fra ét tilbud til alle kommunens lignende tilbud. Eller det kan være udbredelse af en indsats fra én type tilbud til andre typer af tilbud, fx fra skole til dagtilbud eller fra familiepleje til institutioner. Personaleressourcer fx projektledere, socialpædagoger, psykologer, sagsbehandlere eller frivilligkoordinator til opstart af nye tiltag eller opgaver i forbindelse med en styrkelse af tidlige forebyggende indsatser. Det kan fx være sagsbehandlere til hyppigere og mere systematisk opfølgning i sagerne, eller en frivilligkoordinator, som kan understøtte kommunens arbejde med at inddrage civilsamfundet, frivilli- 4 Side 131

132 ge foreninger, sportsforeninger m.v., i arbejdet med at omlægge til en tidligere forebyggende indsats og fx sætte fokus på udsatte børns hverdagsliv. Kommunerne kan vælge at inddrage forskningsinstitutioner, fonde og frivillige foreninger eller lignende i forbindelse med omlægning af indsatsen eksempelvis til opkvalificering af medarbejdere. Der gives ikke støtte til gennemførelse af indsatser i regi af eksterne aktører. Der kan ansøges om midler til investeringer, som kan bidrage til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet, og som forventeligt vil være en ekstraudgift i omlægningen. Kommunen skal således have en ambition om at foretage en helhedsorienteret omlægning, men det er ikke et krav, at kommunen i tilskudsperioden påbegynder arbejde med samtlige centrale dele af den samlede omlægning, som er nævnt i dokumentet Ramme og retning Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. maj 2017 til 31. december Kommuner kan vælge at søge om støtte til hele eller dele af projektperioden. 9. Krav om faglig sparring og rådgivningsforløb For at opnå støtte fra ansøgningspuljen er det et krav, at kommunen har modtaget eller modtager faglig sparring og rådgivning til omlægningen fra Socialstyrelsen. Kravet om faglig sparring og rådgivning kan opfyldes på flere måder: For partnerskabskommunerne i regi af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt er der ikke yderligere krav om, at kommunen modtager faglig sparring eller rådgivning. For referencekommunerne i Projekt Partnerskabskommuner i regi af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt er det et krav, at kommunen har gennemført en modenhedsanalyse og et samlet strategiforløb, der munder ud i en handlingsorienteret udviklingsplan, som kommunen forpligter sig til at arbejde efter i tilskudsperioden. Derudover har kommunen mulighed for at indberette tal til Socialstyrelsens nøgletalskatalog eller indsamle egne nøgletal for relevante indikatorer. For kommuner, der er i gang med eller har gennemført et rådgivningsforløb gennem Socialstyrelsen, er der ikke krav om yderligere deltagelse. For kommuner, der ikke er partnerskabs- eller referencekommune, og som ikke er i gang med eller har gennemført et rådgivningsforløb gennem Socialstyrelsen, skal kommunen indgå i et rådgivningsforløb med opstart i Derudover har kommunen mulighed for at indberette tal til Socialstyrelsens nøgletalskatalog eller indsamle egne nøgletal for relevante indikatorer. Såfremt kommunen modtager støtte fra ansøgningspuljen, vil kommunen automatisk blive tildelt et rådgivningsforløb. Rådgivningsforløbet er nærmere beskrevet nedenfor. 9.1 Socialstyrelsens rådgivningsforløb En helhedsorienteret omlægning til tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats vil i den enkelte kommune være en flerårig proces, der fordrer tæt vellykket samarbejde på tværs af sektorer. Ambitionen med Socialstyrelsens rådgivning er, at: 5 Side 132

133 Understøtte, at kommunerne får fokus på en helhedsorienteret omlægning, og at de foretager relevante prioriteringer ud fra dette fokus. Understøtte kommunerne i forhold til at arbejde med udvalgte nedslagspunkter, som er relevante i en omstilling til en tidligere forebyggende indsats. Bidrage med inspiration, viden og erfaringer i kommunernes omlægning. Rådgivningen bygger i høj grad på viden og erfaringer fra Projekt Partnerskabskommuner. Forløbet vil for hver kommune bestå af 4-6 vejledningsdage/sessioner over en periode på 8-12 måneder. Forløbet tilrettelægges med afsæt i den enkelte kommunes konkrete ønsker og behov, og det vil bestå af forskellige delelementer, der til sammen sætter fokus på indsatsen på tværs af sagsbehandlingen og tilbudsviften og i koblingen til almenområdet. Rådgivningen vil fordre, at kommunen selv er aktivt drivende og har afsat relevante kompetencer og tilstrækkelige ressourcer til at være udførende på delprodukter (fx mini-analyse og udviklingsplan) og tovholder på det samlede forløb. Socialstyrelsen bidrager med viden, facilitering af rådgivningsdage samt løbende vejledning og sparring målrettet nøgleaktører som for eksempel ledere og projektledere. Desuden bidrager Socialstyrelsen med diverse skabeloner og vejledninger, der arbejdes ud fra i rådgivningsforløbet. Som del af rådgivningsforløbet gennemføres som udgangspunkt en mini-analyse, der skal bidrage til afdækning af kommunens styrker og udviklingspotentialer, og kvalificere kommunens efterfølgende arbejde med udviklingspunkter/udviklingsplan. I arbejdet med analyse og udviklingspunkter/udviklingsplan vil der blive set på tværs af sagsbehandlingen, tilbudsviften og koblingen til almenområdet samt rettet opmærksomhed på det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau. Kommunen forventes i den forbindelse at inddrage relevante ledere, medarbejdere og aktører i arbejdet. I rådgivningsforløbet vil kommunen desuden efter behov få mulighed for at gå i dybden med særligt udvalgte emner eller redskaber. Kommunen vil i den forbindelse få stillet redskaber til rådighed, der eksempelvis kan bruges i kortlægning af tilbudsviften eller arbejdet med faglig ledelse i omlægningsprocessen. Resultatmål og nøgletal er centrale redskaber i monitoreringen af, om kommunens omlægning bevæger sig i den ønskede retning. Derfor får kommunen mulighed for at følge egen udvikling på udvalgte indikatorer gennem hele projektperioden i form af et nøgletalskatalog. Arbejdet med resultatmål og nøgletal skal understøtte, at der er relevant ledelsesinformation for strategisk vigtige dimensioner i omlægningen, og at denne information anvendes bedst muligt. Kommunen kan også vælge at indsamle egne nøgletal for relevante indikatorer koblet til kommunens udviklingsplan. Der kan findes mere information om rådgivningsforløbet på Socialstyrelsens hjemmeside: radgivningsforlob. 10. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Projektansøgningen skal opfylde både faglige krav (afsnit 10.1) og organisatoriske krav (afsnit 10.2.) samt generelle tildelingskriterier (afsnit 10.3.), som gælder for ansøgningspuljen Faglige kriterier 6 Side 133

134 Der gælder følgende faglige krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: Kommunen skal have et mål om at foretage en helhedsorienteret omlægning mod en tidlig, forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge, og det skal fremgå, hvordan investeringen skal bidrage til hertil 5. Det skal fremgå, hvor mange børn, unge og familier indsatsen forventes at nå, og hvor mange ledere og medarbejdere der forventes at indgå i aktiviteterne. Der skal vedlægges en business case eller lignende, hvori det sandsynliggøres, hvordan tilskuddet anvendes som en investering, der på sigt skaber en forandring i den kommunale drift Organisatoriske tildelingskriterier Der gælder følgende organisatoriske krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: Projektets organisering skal være beskrevet, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. Kommunen skal modtage faglig sparring fra Socialstyrelsen til omlægningsprocessen. Det kan enten være som 1) partnerskabskommune, 2) referencekommune, der har gennemført en modenhedsanalyse og et samlet strategiforløb, 3) kommune, der har eller er ved at gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen, eller 4) kommune, der vil gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen. Der skal være vedlagt dokumentation for politisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den politiske opbakning til projektet inden ansøgningsfristen, skal der til ansøgningen vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes. Kommunen skal medfinansiere minimum 50 pct. af de samlede udgifter til projekter. Der skal til ansøgningen indsendes dokumentation for, at der politisk er truffet beslutning herom. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den kommunale medfinansiering inden ansøgningsfristen, skal der til ansøgningen vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes Generelle tildelingskriterier For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende generelle tildelingskriterier: Projektets formål skal være indenfor ansøgningspuljens formål, og projektet skal medvirke til at fremme puljens formål. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets målgruppe, formål, aktiviteter, tidsplan, organisering, samt hvordan projektets resultater forventes at blive dokumenteret. Ansøgningen skal indeholde konkrete mål på brugerniveau for indsatsen i projektet. Dvs. hvilke resultater det konkrete projekt forventes at føre til. Der skal være sammenhæng mellem projektets formål, mål, aktiviteter og ressourcer. Projektet skal have en plan for forankring af indsatsen, som sandsynliggør, at omlægningen kan forankres i kommunen efter tilskudsperiodens ophør Vurderinger af ansøgninger 7 Side 134

135 Ansøgninger om støtte fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående faglige og organisatoriske krav samt generelle tildelingskriterier. Vurderingen af ansøgningerne er inddelt i seks områder. Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet. Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans Projektets formål skal være indenfor ansøgningspuljens formål, og projektet skal medvirke til at fremme puljens formål. Kommunen skal have et mål om at foretage en helhedsorienteret omlægning mod en tidlig, forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge, og det skal fremgå, hvordan investeringen i det ansøgte projekt skal bidrage hertil. 2. Sammenhæng: Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets målgruppe, formål, aktiviteter, tidsplan, organisering, samt hvordan projektets resultater forventes at blive dokumenteret. Det skal fremgå, hvor mange børn, unge og familier indsatsen forventes at nå, og hvor mange ledere og medarbejdere der forventes at indgå i aktiviteterne. Ansøgningen skal indeholde konkrete mål på brugerniveau for indsatsen i projektet. Dvs. hvilke resultater det konkrete projekt forventes at føre til. Der skal være sammenhæng mellem projektets formål, mål, aktiviteter og ressourcer. 3. Opbakning og parathed Kommunen skal modtage faglig sparring fra Socialstyrelsen til omlægningsprocessen. Det kan enten være som 1) partnerskabskommune, 2) referencekommune, der har gennemført en modenhedsanalyse og et samlet strategiforløb, 3) kommune, der har eller er ved at gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen, eller 4) kommune, der vil gennemføre et rådgivningsforløb i regi af Socialstyrelsen. Der skal være vedlagt dokumentation for politisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet. Kommunen skal medfinansiere minimum 50 pct. af de samlede udgifter til projekter. Der skal til ansøgningen indsendes dokumentation for, at der politisk er truffet beslutning herom. 4. Organisering Projektets organisering skal være beskrevet, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. 5. Forankring Projektet skal have en plan for forankring af indsatsen, som sandsynliggør, at omlægningen kan forankres i kommunen efter tilskudsperiodens ophør. 8 Side 135

136 Der skal vedlægges en business case eller lignende, hvori der redegøres for, hvordan tilskuddet anvendes som en investering, der på sigt skaber en forandring i den kommunale drift. 6. Budget Der skal være overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. Socialstyrelsens vurdering vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningerne. Ud over de nævnte tildelingskriterier vil der blive lagt vægt på: At ansøgningspuljen fordeles til investeringer i både børnemyndighedsområdet, i den kommunale tilbudsvifte og i sammenhængen mellem almenområdet og socialområdet eller forebyggende indsatser for udsatte børn og børn i risiko i almenområdet. At ansøgningspuljen fordeles til kommuner, der befinder sig i forskellige faser af omlægningsprocessen. Fx har nogle kommuner allerede omlagt til en tidligere forebyggende indsats i ét distrikt og ønsker at udbrede metoder og aktiviteter til nye distrikter i kommunen, eller kommunerne har haft fokus på omlægning på eksempelvis myndighedsområdet og ønsker nu at arbejde med koblingen til almenområdet. Andre kommuner befinder sig i en tidligere fase i omlægningsprocessen og søger til forskellige opstartsaktiviteter, eller til at arbejde med specifikke metoder og indsatser At ansøgningspuljen på 24,9 mio. kr. fordeles til ca. 13 kommuner. Socialstyrelsen forventer derfor ikke at kunne tildele enkeltbeløb, der er væsentligt højere end 1,9 mio. kr. pr. kommune. At ansøgningspuljen fordeles til kommuner, som ikke tidligere har modtaget støtte til omlægningen i ansøgningsrunden for Udarbejdelse af projektbeskrivelse Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på, at følgende er tilstrækkelig beskrevet i ansøgningen: At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af borgerne. Er der relevante undergrupper? (f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder? ) Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. At projektets mål på borgerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets mål- 9 Side 136

137 gruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere information læs afsnittet om udarbejdelse af projektets forandringsteori. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Projektet skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere information læs afsnittet om udarbejdelse projektets forandringsteori. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Det skal beskrives projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, hvilke beføjelse har projektlederen, hvem har det overordnede ansvar for projektet, hvilke er projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Det skal beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) I skal tydeligt overveje, om projektet er målrettet enten drenge eller piger eller begge køn. De anvendte metoder i projektet skal svare til de behov, som drenge og piger i målgruppen kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I skal også overveje, om der er basis for at indrette projektet på en måde, der gør det muligt for både piger og drenge at få udbytte af det. 12. Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til uddannelse af medarbejde. 10. Udgifter til lokaler. 11. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.). 10 Side 137

138 12. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 13. Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 2. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 3. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 4. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 5. Køb af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 7. Dækning af underskud eller anden gæld. 8. Støtte til enkeltpersoners underhold. 9. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 10. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan f.eks. være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 14. Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Det budget, der oprettes i ansøgningen, skal alene indeholde de udgifter, der søges om tilskud til fra ansøgningspuljen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 12 og 13). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Der skal som bilag til ansøgningen derudover vedlægges et separat budget, hvoraf kommunes medfinansiering tydeligt fremgår. På tilskudsportalen findes et hjælpeskema, som kan anvendes hertil. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel 11 Side 138

139 Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 14.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter tll budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms 12 Side 139

140 Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 15. Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 24. marts 2017 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo april Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til: portal@socialstyrelsen.dk NemId Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 16. Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning til en tidligere og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 16.1 Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det årligt rapporteres til Socialstyrelsen, om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. 13 Side 140

141 Skabelonen for afrapportering er statusrapport og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. Bilag 1 Vejledning til udarbejdelse af business case til ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge Indledning Som del af ansøgningen skal der vedlægges en business case for de ansøgte midler. Business casen skal sandsynliggøre, hvordan tilskuddet anvendes som en investering, der på sigt skaber en forandring i den kommunale drift. Business casen skal således redegøre for indsatsens forventede omkostninger og besparelser for kommunen. En business case er en systematisk vurdering af omkostninger og besparelser baseret på bedst tilgængelig viden om projektet og de kommunale udgifter på området m.v. Så vidt det er muligt, bør man præsentere kvantitative estimater for de forventede økonomiske konsekvenser. Hvis man ikke har det nødvendige grundlag til dette, må de beskrives kvalitativt. Dette er en vejledning til, hvordan business casen kan udarbejdes og præsenteres (se nedenstående skema), herunder også retningslinjer for, hvad der skal indgå i præsentationen af analysen. Såfremt ansøger har andet materiale for eksempel i form af en politisk indstilling eller beslutningsreferater, der inkluderer en business case, kan dette i stedet vedlægges ansøgning. Overordnet om vurderingen Der skal tages stilling til, hvilken tidshorisont, der anvendes i business casen. Det anbefales at medtage udgifter og besparelser i op til 6 år efter indsatsens start. Der kan eventuelt suppleres med en beskrivelse af, hvilke økonomiske konsekvenser man forventer på længere sigt. En kvantitativ vurdering bør foretages i faste priser. Det skal angives, hvilket prisår der anvendes. Det anbefales, at alle omkostninger og besparelser opgøres i 2017-priser. Såfremt man beregner projektets nettonutidsværdi, anbefales at anvende en diskonteringsrate på 4 pct. p.a. Det skal angives, hvis man bruger en anden diskonteringsrate. Specifikation af basissituationen Indsatsens udgifter og besparelser skal vurderes i forhold til udgifterne i basis-situationen. Basis-situationen skal kort beskrives, dvs. en beskrivelse af, hvad der ventes at ske med udgifterne uden indsatsen (befolkningsudvikling, andre projekters konsekvenser, forventninger til udviklingen af målgruppens størrelse mv.), samt hvorfor. Vurdering af projektets omkostninger 14 Side 141

142 Alle udgifter i forbindelse med opstart, implementering og drift af indsatsen skal medtages. Hvis den nye indsats erstatter en eksisterende indsats, skal man også redegøre for de omkostninger til den tidligere indsats, der forventes at bortfalde. I opgørelsen af omkostningerne kan man tage udgangspunkt i de ressourcer, der skal anvendes, og om muligt prissætte disse. Medarbejderressourcer prissættes typisk med udgangspunkt i lønnen. Hertil skal lægges udgifter til ansættelse, medarbejderadministration, kontorplads, it mv. Man kan estimere disse omkostninger særskilt eller medregne dem via en overhead på lønnen. 6 Vurdering af projektets effekter Besparelserne afhænger af, hvilke effekter projektet har for målgruppen. Eksempelvis kan en tidligt forebyggende indsats resultere i, at færre børn får behov for indgribende foranstaltninger, inkluderes i folkeskolen eller får mindre behov for støtte i undervisningen. Derfor skal effekten vurderes, og der skal redegøres for, hvilket grundlag den er baseret på sammen med en vurdering af usikkerheden forbundet hermed. Vurdering af de økonomiske konsekvenser Man skal herefter vurdere de økonomiske konsekvenser, der følger af den forventede effekt. Hvis f.eks. den forebyggende indsats forventes at medføre en reduktion i antallet af anbringelser, skal man vurdere hvilke kommunale besparelser, der følger heraf. Besparelsen vurderes ud fra omkostningerne forbundet med de ydelser, der forventes at blive reduceret eller bortfalde. For en række ydelser svarer omkostningerne til den pris, kommunen betaler for ydelserne, plus eventuelle omkostninger til administrationen heraf. Præsentation af business casen Business casen kan præsentes efter nedenstående skabelon. Skabelon for skema til præsentation af business casen [Projekt-titel] Overordnet om Angivelse af prisår, diskonteringsrate og tidshorisont, der anvendes i analysen beregningen Basissituation Beskrivelse af situationen, som projektets udgifter og besparelser måles i forhold til dvs. basissituationen Projektets omkost-beskrivelsningering af omkostningerne af ressourcer og udgifter knyttet til projektet samt baggrunden for vurde- Effekter for deltagerne Beskrivelse af de skønnede effekter for deltagerne samt grundlaget for dette skøn Økonomiske konsekvenser inkl. de anvendte priser, samt forklaring herpå, Beskrivelse de afledte økonomiske konsekvenser, der følger af den skønnede effekt Samlet vurdering Præsentation af de samlede resultater, inkl. vurdering af resultatets følsomhed 15 Side 142

143 Såfremt omkostninger og besparelser er opgjort kvantitativt, kan man udregne projektets nettonutidsværdi over den valgte tidshorisont. Nedenfor gives et eksempel på, hvordan resultatet kan præsenteres i dette tilfælde. Projektomkostninger, 1000 kr. NNV Projektomkostninger Forberedelse, implementering Investeringer Drift Besparelser - basisomkostninger xxxxx Konsekvenser xxxxxx xxxx xxxxx I alt Socialstyrelsen, den 20. februar 2017 BIRGITTE ANKER / Mette Holm Sørensen 16 Side 143

144 1 Bl.a. Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education. 2 Bl.a. Krevi 2011: Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge. 3 Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. 4 Socialstyrelsen har i samarbejde med de tre partnerskabskommuner Herning, Hvidovre og Haderslev udarbejdet dokumentet Ramme og retning - Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge, der skitserer det konceptuelle afsæt for udviklingsarbejdet. Konceptet er Socialstyrelsens og de tre partnerskabskommuners bud på den overordnede retning for en helhedsorienteret omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Dokumentet kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside: 5 Det er ikke et krav, at kommunen i tilskudsperioden påbegynder arbejde med samtlige centrale dele af den samlede omlægning jf. afsnit 7 i vejledningen. 6 Til yderligere inspiration har Socialstyrelsen lavet en vejledning om indsatsernes omkostninger kan vurderes. Den findes på socialstyrelsens hjemmeside under: udgivelser/omkostningsvurdering. 17 Side 144

145

146 Bilag 1 Fremtidens sundhedspleje 4 pejlemærker Sundhedsplejen er blevet bedt om at pege på 4-5 pejlemærker, der fremadrettet tegner sundhedsplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig er det nødvendigt at justere de eksisterende opgaver og foretage en skarp prioritering for at skabe sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Følgende skriv om fremtidens sundhedspleje i RKSK læner sig op af visionen Naturens rige, Børn- og families strategiplan , Børn - og familiepolitikken og Det fælles børne-og ungesyn. Dertil kommer Sundhedsaftalen i Region Midtjylland samt seneste forskningsresultater og undersøgelser vedrørende børns sundhed, trivsel og udvikling på National plan. På landsplan foregår der i disse år mange drøftelser af, hvad sundhedsplejens kerneopgave er. Mange har set værdien af at sundhedsplejersken bevæger sig ind på specialområdet, idet hun kan være en gennemgående fagperson fra barnets tidlige start i livet og i det videre forløb. Sundhedsplejersken har og skal fortsat også have almen området som kerneopgave jf. Sundhedsstyrelsens vejledning Sundhedsplejen består af to faggrupper sundhedsplejersker og børneergoterapeuter. De arbejder ud fra: Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Serviceloven og Folkeskoleloven 4 pejlemærker De 4 pejlemærker og de efterfølgende uddybninger er fremkommet via drøftelser i en nedsat arbejdsgruppe i sundhedsplejen bestående af ergoterapeuter og sundhedsplejersker samt koordinatorer og leder af sundhedsplejen. 1. Sundhedsfremmende og forebyggende indsats så tidligt som muligt 2. Lokal netværksdannelse 3. Sammenhæng i barnets liv de gode overgange 4. Specialiseret tværfaglig indsats Sundhedsfremmende og forebyggende indsats så tidligt som muligt. En stor del af Sundhedsplejens arbejdsfelt relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse og det vil fremadrettet også være disse begreber der skal fokus på og omsættes i sundhedsplejens praksis. Et eksempel på dette er f.eks., amning. Fra livets start har amning betydning for barnets trivsel og udvikling. Forskning viser at amning nedsætter risikoen for en række sygdomme, 1 Side 146

147 bl.a. allergi, type 1-diabetes, astma, allergi og muligvis fedme i barndommen. WHO anbefaler at barnet ammes i mindst 6 mdr. for at mindske førnævnte sygdomme. Sundhedsplejersken kan med sin sundhedsfaglige viden være med til at støtte op om at amningen lykkes og ser det som én af sine kerneopgaver i forhold sundhedsfremme og forebyggelse så tidligt som muligt. Samtidig kan hun med sin sygeplejefaglige baggrund vurdere om barnets sundhedstilstand, trivsel og udvikling er i risiko og handle herpå. Det at få et lille barn er et af de største omvæltninger i livet. Mange tanker og bekymringer opstår, og det er sundhedsplejerskens rolle at understøtte forældrenes mestringsevne i forhold til forældrerollen. Forskning foretaget af bl.a. Daniel Stern viser at en sund og positiv tilknytning fra livets start har stor og afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel senere i livet. Her er forældrenes tilknytning til og samspil med barnet udslagsgivende. Det at blive set, hørt, forstået og taget alvorligt er således en væsentlig forudsætning for barnets positive udvikling og psykiske sundhed. Det er sundhedsplejens rolle at understøtte dette i alle familier også når det kan være en udfordring for forældrene. Sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg til alle familier og ca. 99% takker ja til tilbuddet. Dette gælder både på småbørns og skoleområdet. Vi arbejder ud fra det fælles børn-og ungesyn med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang og med stor involvering og samarbejde med forældre og samarbejdspartnere. Hjemmebesøgene giver en unik mulighed for at yde en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats til alle familier og samtidig mulighed for tidligt at opspore om barnets udvikling er truet for dernæst at kunne handle herpå. De individuelle sundhedssamtaler med sundhedsplejersken på skolerne giver barnet, den unge og forældrene sparring, rådgivning og vejledning om barnets sundhed udvikling og trivsel. Ved jævnlig kontakt med skolebørn har sundhedsplejersken mulighed for at yde en tidlig, sundhedsfremmende og forebyggende indsats og tidligt opspore en evt. mistrivsel. Sammen med sundhedssamtaler laves der jævnlige screeninger, f.eks. syns- og høreprøve, samt vægt og højdemåling. Der skal gøres opmærksom på at sundhedsplejen opererer med behovs børn på flere niveauer. Der vil således være sundhedsfaglige problemstillinger som ikke nødvendigvis indikerer et tværfaglig samarbejde omkring den enkelte familie. Sundhedsplejen er en del af Børn - og Ungetjenesten og varetager i samarbejde med forældre og andre faggrupper sparring, rådgivning og vejledning vedr. børn og unges udvikling og trivsel 0-18 år. Ergoterapeuterne vil fremover bidrage til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser så tidligt som muligt i hele aldersgruppen 0-18 år (visse aldersgrupper har været udeladt pga. tidligere besparelse) Sundhedsplejersken skal kunne henvise til ergoterapeuterne, f.eks. børn med skæve cranier, præmature, sansemotoriske vanskeligheder mv., ligesom alle forældre selv skal kunne kontakte ergoterapeuterne for råd og vejledning, således at henvisninger til egen læge og børneafdelingen mindskes og barnet og familien får rettidig hjælp. I 2014 blev 5 børn henvist til børneambulatoriet pga. skæve cranier i 2016 var tallet Side 147

148 (Se beregning bilag 2) I 2016 steg fødselstallet i RKSK med 16,2 %, hvilket har bevirket et stort arbejdspres. Vi er demografireguleret og får kompensation for de ekstra fødsler i Det skal nævnes at sundhedsplejerskernes ressourcer til familien primært ligger i barnets første leveår, og at vi ikke kan operere med ventelister ved fødsler. I foråret 2017 vil der blive taget stilling til om der er behov for en evt. yderligere specialisering i sundhedsplejen. Her tænkes på muligheden af en opdeling i et spæd og småbørnsteam og et skoleteam. 2. Lokalt Netværksdannelse herunder forældregrupper Sundhedsplejen har lokal netværksdannelse som et pejlemærke, idet det støtter op om den enkelte families muligheder for at indgå i lokale fællesskaber. Gode sociale relationer bidrager til glæde, vækst og udvikling for den enkelte såvel som familien og vennekredsen. Et stærkt socialt netværk beskytter og udvikler familien i perioder, hvor der sker store forandringer det kan f.eks. være ved familieforøgelse. Sundhedsplejen har erfaring for at nybagte familier kan have svært ved selv at skabe disse lokale fællesskaber. Sundhedsplejersken har kendskab til lokalområdets familier og har mulighed for at skabe rammer for lokal netværksdannelse, som motiverer forældrene til selv at deltage aktivt i disse fællesskaber, herunder også med omtanke for de nye familier der flytter til Ringkøbing-Skjern Kommune. Nuværende tilbyder Sundhedsplejen forældrekurset Barndommens land. Det viser sig at være en udfordring at rekruttere forældre og endnu vanskeligere at fastholde dem på kurset. Forældrene har siden opstart i juni 2015 overfor medarbejdere i Børn og Familie, politikere, i fokusgruppeinterview efteråret 2016 og senest i en elektronisk evaluering februar 2017givet udtryk for at de ønsker grupper mere lokalt jf. de gamle mødregrupper. Ligeledes ønsker de selv at være med til at sætte dagsorden for indhold ved at kunne efterspørge viden fra en såkaldt værktøjskasse og tidspunktet ( ) blev ligeledes fremhævet som problematisk. Man kan således konkludere, at vi ikke får den ønskede effekt af indsatsen. Barndommens land opleves ikke for nuværende at være lokalt netværksskabende, idet mange skal køre forholdsvis langt til de tre hovedbyer, som kurset udbydes i. Det giver ikke den værdi, som var hensigten og det er fortrinsvis ressourcestærke familier der deltager. Siden opstart i juni 2015 frem til februar 2017 har 222 par været på Barndommens Land fordelt på 29 hold. Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) er netop fremkommet med en rapport der stiller spørgsmål ved effekten af forældreprogrammer i kommunerne. 3 Side 148

149 Kan midlerne bruges anderledes? I samskabelses øjemed lytter vi til forældrene og vil gerne prioritere ressourcerne fra Barndommens land anderledes. Vi ønsker at etablerer forældregrupper med 5-6 par i hver. Idé: vi kalder det forældregrupper fremfor mødregrupper, netop for at signalere at vi støtter op om familielivet og at far også er en vigtig person i barnets liv. For at styrke netværksdannelsen deltager sundhedsplejersken ved opstart af forældregrupperne. Forældregruppen foreslås at mødes første gang i lokalområdets institution/skole, da det at mødes et neutralt sted vil lette inddragelsen af f.eks. sårbare forældre, tilflyttere, forældre af anden etnisk herkomst m.fl. Udover opstartsmødet tilbydes forældregruppen endnu et besøg af sundhedsplejersken eller ergoterapeuten, hvor der er mulighed for at vælge et emne til drøftelse fra en såkaldt værktøjskasse, som forældrene ligeledes har efterspurgt. (Se beregning bilag 2) 3 Sammenhæng i barnets liv de gode overgange Sundhedsplejen har valgt pejlemærke; sammenhæng i barnets liv, idet vi har kendskab til og viden af sundhedsfaglig karakter, som kan være værdifuldt at bringe videre i forbindelse med overgangen til pasningsordning. Arbejdet med overgange har et dobbelt sigte: Gennem forberedelse og introduktion sikres tryghed hos børn og forældre og gennem overdragelse af viden om barnet og dets forudsætninger får de professionelle i dagplejen/vuggestue mulighed for hurtigere sammen med forældrene at skabe tryghed, trivsel og udvikling i de nye rammer (kilde: Principper og retningslinjer i forbindelse med overgange i RKSK september 2016) Vi foreslår at sundhedsplejen deltager i opstartsmøder i dagpleje/vuggestue vedr. børn med behov for dette. Det vil være præmature, børn med udviklingsvanskeligheder, børn i sårbare familier etc. Der kan være andre overgange i barnets liv, hvor sundhedsplejen med fordel kan inddrages, f.eks. ved opstart i børnehave og skole, men også ved overgange som til og fra flytning og indlæggelse på sygehus. (Se beregning bilag 2) 4 Specialiseret tværfaglig indsats: Under dette punkt har vi flere underpunkter: a) Familien på vej: Som tidligere nævnt foregår der i disse år på landsplan drøftelser af, hvad sundhedsplejens kerneopgave er. Mange har set værdien af at sundhedsplejersken bevæger sig ind på specialområdet, idet hun kan være en gennemgående fagperson fra barnets tidlige start i livet og i det videre forløb. Vi ved at den sociale ulighed også slår igennem blandt børn og 4 Side 149

150 unge. Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, har større risiko for en opvækst præget af mistrivsel. Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. På KL s Børnetopmøde 2017 blev vi præsenteret for Heckmann-kurven. Den amerikanske økonom og nobelpristager James Heckman har sammen med et konsortium af andre økonomer, psykologer, statistikere og neuro-forskere vist, at børns udvikling i den tidlige barndom har direkte indflydelse på deres fremtidige økonomiske, sundhedsmæssige og sociale situation senere i livet. Skadelige miljøer i den tidlige barndom kan skabe kompetencemæssige underskud, som øger senere sociale omkostninger for samfundet og mindsker produktivitet. Sammenhængen mellem investeringer i tidlig indsats og samfundsøkonomiske gevinster er illustreret i Heckmann-kurven (se nedenfor). Som det fremgår heraf, kan det største investeringspotentiale hentes gennem tidlige indsatser, som skaber grundlaget for en positiv udvikling hos barnet. Børns tilknytningsmønstre påvirkes allerede i graviditeten og tilknytningsmønstret er relativt stabilt i 1-års alderen. Det er derfor væsentligt at sundhedsplejen har fokus rettet mod tilknytningen mellem forældre og barnet så tidligt som muligt og allerhelst i graviditeten. 5 Side 150