GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN Budget 2014

Transkript

1 Januar 2013 GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN Budget 2014 BUDGETBILAG I DEL A Hovedoversigt Likviditetsprognose Serviceramme BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

2 Indhold KALENDER FOR DEN POLITISKE BEHANDLING AF BUDGET DIALOG MED BORGERNE INDLEDNING FOKUS OG INDHOLD DISPOSITION GRUNDLAGET FOR BUDGET DE OFFENTLIGE FINANSER STATSLIG STYRING AF KOMMUNERNES ØKONOMI OVERORDNEDE BUDGETFORUDSÆTNINGER VURDERING AF BRØNDBY KOMMUNES ØKONOMISKE SITUATION HOVEDOVERSIGT OG LIKVIDITETSPROGNOSE PRÆSENTATION AF HOVEDOVERSIGT FOR BUDGET 2014 (INKL. FINANSIEL BALANCE) PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE SERVICERAMME PRÆSENTATION AF KOMMUNENS SERVICERAMME FOR PRÆSENTATION AF ØKONOMIUDVALGETS SERVICERAMME FOR ADMINISTRATIVE BESPARELSER FORDELING AF ADMINISTRATIVE BESPARELSER UDARBEJDELSE AF ADMINISTRATIVE BESPARELSER INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET

3 Kalender for den politiske behandling af budget 2014 Dato Aktivitet 6. februar 2013 Økonomiudvalget Fremlæggelse og godkendelse af grundlaget for budget 2014, herunder tidsplan og retningslinjer for budgetlægningen (Budgetbilag I Del A og Del B) 10. april 2013 Økonomiudvalget Fremlæggelse og godkendelse af udvalgsfordelt serviceramme for 2014 (inkl. nye demografital samt ny pris- og lønfremskrivning) og Det tekniske budgetforslag (Budgetbilag II) 17. april 2013 Fagudvalg Budgetopfølgning pr. 31. marts 2013 fremlægges 22. maj 2013 Fagudvalg Drøftelse af udvalgenes budgetter og indstillinger af budgetændringsposter - blokke, jf. Skema 5 og Skema 6, til Økonomiudvalget i prioriteret orden. 12. juni 2013 Økonomiudvalget Orientering om budgetsituationen i henhold til Det administrative budgetforslag for 2014, indtægtsprognose samt fagudvalgenes budgetændringsposter (blokke). Eventuel udmelding af krav til budgetreduktioner (Budgetbilag III) 19. juni 2013 Fagudvalg Budgetopfølgning pr. 31. maj 2013 fremlægges 6. august 2013 Økonomiudvalget Fællesmøde med HovedMED-udvalget vedrørende budget 2014 konsekvenser for arbejdsog personaleforhold 7. august 2013 Udvidet Økonomiudvalgsmøde (Kommunalbestyrelsen) Temamøde Orientering om budgetsituation efter kendskab til Økonomiaftalen for 2014 samt til den endelige indtægtsside (Budgetbilag IV) 7. august 2013 Økonomiudvalget Orientering om budgetsituationen efter kendskab til Økonomiaftalen for 2014 samt endeligt kendskab til indtægtssiden (Budgetbilag IV) 4. september 2013 Økonomiudvalget Indstiller budgetforslag til Kommunalbestyrelsens 1. behandling (Budgetbilag V) 11. september 2013 Kommunalbestyrelsen 1. behandling af budgetforslag (Budgetbilag V) 18. september 2013 Fagudvalg Budgetopfølgning pr. 31. august 2013 fremlægges 30. september 2013, kl. 08:00 Frist for indsendelse af ændringsforslag fra de politiske partier 2. oktober 2013 Økonomiudvalget Orientering om de fremkomne ændringsforslag fra partierne 9. oktober 2013 Kommunalbestyrelsen 2. behandling af budgetforslag (Budgetbilag VI) Dialog med borgerne Der planlægges for tiden afholdt et borgermøde om kommunens budget i hver af kommunens tre bydele. Pt. forventes borgermøderne afholdt i foråret 2013 nærmere datoer er endnu ikke fastlagt. 2

4 1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen, og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, hovedoversigt og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og Regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse og investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne mv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde onsdag d. 13. februar 2013 behandles grundlaget for budgetlægningen for Efter normal kutyme godkender Kommunalbestyrelsen her tidsplan, regler og retningslinjer for budgetlægningen. Tillige fremlægges til orientering en hovedoversigt samt en serviceramme for budget 2014 og en vurdering af kommunens økonomi. Budgetbilag I fastlægger grundlaget for budgetlægningen i form af regler, retningslinjer og tidsplan, og består af to dele: Del A Rettet særligt mod det politiske niveau Indeholder de væsentligste tabeller, oversigter og tidsplaner mv. Del B Rettet særligt mod det administrative niveau Indeholder tabeller med uddybende baggrundsmateriale samt detaljerede beskrivelser af de procedurer, regler og retningslinjer mm., som danner grundlag for udarbejdelsen af budget Nærværende dokument er Del A. Det anbefales, af Kommunalbestyrelsens medlemmer som minimum læser Del A, mens Økonomiudvalgets medlemmer bør holde sig orienteret om det samlede indhold af både Del A og Del B. KB-medlemmer med en særlig interesse for kommunaløkonomi og kommunens budgetlægning kan med fordel også læse Del B. Der gøres opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen med sin godkendelse af Budgetbilag I godkender indholdet af både Del A og Del B, herunder regler og retningslinjer for budgetlægningen samt diverse beregningsforudsætninger. 3

5 1.2 Disposition Kapitel 2 Grundlaget for budget 2014 indeholder en gennemgang af de offentlige finanser, statens sanktionsstyring af kommunernes økonomi samt de overordnede budgetforudsætninger og en vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation. Kapitel 3 Hovedoversigt og likviditetsprognose indeholder en præsentation af en foreløbig hovedoversigt for budget samt en likviditetsprognose for perioden Bemærk, at der arbejdes med meget foreløbige tal og forudsætninger. Kapitel 4 Serviceramme indeholder en præsentation en foreløbig serviceramme for 2014, samt en udspecificering af Økonomiudvalgets serviceramme i henhold til forvaltninger. For en uddybning af beregningsforudsætninger mv. henvises til Del B. Kapitel 5 Administrative besparelser indeholder en gennemgang af fordelingen af de administrative besparelser. Kapitel 6 Indstilling til Økonomiudvalget indeholder Centralforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget. 4

6 2 Grundlaget for budget De offentlige finanser Den økonomiske og finansielle krise i primært de vestlige lande er fortsat kraftig og tynger de offentlige finanser. Gældsproblemerne i særligt de sydeuropæiske lande er blevet suppleret med vækstproblemer i så godt som hele den europæiske økonomi. Efter en beskeden BNP-vækst på 1,1 pct. i 2011, ser det, med Økonomi- og Indenrigsministeriets december-version af Økonomisk Redegørelse, ud til, at Danmark ender med en tilbagegang/negativ vækst i BNP på -0,4 pct. i Dansk økonomi balancerer således stadigvæk på kanten af en recession. Regeringen skønner en vækst i BNP på 1,2 pct. i 2013 og 1,6 pct. i Tendensen med underskud på de offentlige finanser, som kunne konstateres i 2009, 2010 og 2011, hvor underskuddene på den faktiske offentlige saldo var i størrelsesordenen 2-3 pct. af BNP, fortsatte ind i I Finansministeriets Budgetoversigt 3 fra december er underskuddet på den offentlige saldo således opgjort til knap 72 mia. kr., hvilket er ca. 37 mia. kr. mere end i 2011 engangsudbetalingerne af efterlønsbidraget udgør dog med ca. 28,5 mia. kr. en væsentlig del af stigningen. I 2013 skønner Økonomi- og Indenrigsministeriet et underskud på 46 mia. kr., hvilket svarer til 2,5 pct. af BNP. Herved vil Danmark efterleve henstillingen fra EU-kommissionen om at nedbringe underskuddet på den offentlige saldo til under 3 pct. af BNP senest i Økonomi- og Indenrigsministeriet skønner ØMU-gælden til at udgøre ca. 43 pct. af BNP i 2014, hvilket er et stykke under EU s krav på maksimalt 60 pct. af BNP. 2.2 Statslig styring af kommunernes økonomi Hovedparten af de efterhånden velkendte rammer og tilhørende sanktionsmekanismer overfor kommunerne forventes at blive videreført med den kommende Økonomiaftale for Dette er stort set en selvfølge efter indførelsen af budgetloven som følge af EU s finanspagt. Sanktionsmekanismerne tilskynder på det kraftigste kommunerne til at overholde de indgåede aftaler både på indtægtssiden og på udgiftssiden og både ved budgetvedtagelsen og ved regnskabsaflæggelsen. På indtægtssiden sanktioneres den enkelte kommune, såfremt den ønsker at hæve skatten, med en individuel sanktion på 75 pct. af provenuet i første år, 50 pct. af provenuet i andet og tredje år og 25 pct. af provenuet i fjerde år. Det resterende provenu (fx 25 pct. i første år osv.) betales kollektivt af kommunerne. Statens indtægter fra sanktionen benyttes til at sænke bundskatten, således at det samlede skattetryk i landet forbliver uændret 1. På udgiftssiden (drift, serviceudgifter) sanktioneres kommunerne krone for krone, såfremt de ikke overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne (bedre kendt som servicerammen) både i budget og i regnskab. Sanktionen kan samlet omfatte op til 3 mia. kr. af det kommende bloktilskud til kommunerne, og fordeles 40 pct. kollektivt og 60 pct. individuelt for de kommuner, hvor serviceudgifterne har overskredet det aftalte eller budgetlagte niveau. Fordelingen sker i henhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse for de kommuner, som overskrider (bruttooverskridelsen) 2. 1 Lov nr. 477 af 17. juni 2008, Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning samt lov nr. 709 af 25. juni 2010, Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning (Ændring af perioden for individuelle nedsættelser af bloktilskuddet mv.). 2 Lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov nr. 585 af 18. juni 2012, Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til 5

7 På udgiftssiden (anlæg, brutto) kan finansministeren beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. Det vil være fordrende for den kommunale økonomistyring, hvis Økonomiudvalget, og de stående udvalg i almindelighed, tillægger arbejdet med budgetopfølgninger ekstra stor opmærksomhed, og i videst muligt omfang undgår at bevilge kassefinansierede tillægsbevillinger. Budgetterne skal overholdes, og eventuelle merforbrug på ét område skal finansieres af mindreforbrug på et andet område og bør som udgangspunkt håndteres indenfor udvalgets egen ramme. 2.3 Overordnede budgetforudsætninger Kommunerne har siden 2008 praktiseret en faseopdelt budgetlægningsproces, som betyder, at kommunerne fortager en gradvis tilpasning af budgetterne under hensyntagen til en landsprognose for service- (og eventuelt anlægsudgifter) med Økonomiaftalens mål og rammer. Formålet med den faseopdelte budgetlægningsproces er at indføre et mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne med henblik på at overholde de aftaler mellem regeringen og KL som findes i Økonomiaftalen. På baggrund af den faseopdelte budgetlægningsproces, beregner Centralforvaltningen allerede tidligt i budgetlægningen en serviceramme, som kommunens budgetterede serviceudgifter skal holdes indenfor. Servicerammen kendes først endegyldigt, når Økonomiaftalen for 2014 foreligger, men allerede inden forbedres nogle af budgetforudsætningerne i løbet af foråret, såsom skøn for pris- og lønfremskrivningen, demografiudviklingen og senere også administrative korrektioner som følge af lovændringer mv. Med de betydelige usikkerheder, som er knyttet til budget , gør Centralforvaltningen opmærksom på, at tabeller og beregninger i det følgende er opgjort på et skønnet grundlag ændringer vil løbende forekomme i takt med, at kvaliteten og validiteten af budgetforudsætningerne højnes. Tabel 1 nedenfor viser de overordnede forudsætninger for skatte- og afgiftssatser samt takster, som budgettet udarbejdes på baggrund af. kommuner (Indførelse af skærpede sanktioner for kommuner ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af de betingede bloktilskud). 6

8 Tabel 1. Budgetforudsætninger - skattesatser, afgiftssatser og takster m.m. Område Satser og retningslinjer Personskat (udskrivningsprocent) 24,50 procent Ejendomsskat (grundskyldspromille) 21,00 promille Dækningsafgiftspromille Institutionstakster Salgsindtægter Pensionsforpligtigelser 10,50 promille på grundværdien - 8,75 promille af forskelsværdien på offentlige ejendomme (9,9 promille på forretningsejendommes forskelsværdi) Prisreguleres med KL's pris- og lønskøn fra marts jf. dog nærmere bestemmelser for fastsættelse af takster og betalinger Må ikke medtages i budgettet medmindre bindende aftale foreligger Henlæggelser budgetteres ikke, men budgettet justeres i nødvendigt omfang 7

9 Tabel 2 nedenfor viser en oversigt over ændringerne i de overordnede budgetforudsætninger i løbet af budgetlægningsprocessen. Tabel 2. Ændringer i overordnede budgetforudsætninger. Økonomiudvalgets mødedato 6. februar april juni august 2013 (ØU + ØU udvidet) 4. sept (ØU) 11. sept. (KB) 9. oktober (KB) Budgetbilag Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag V Overordnet fokus Grundlag for budgetlægning (regler, retningslinjer, tidsplan mv.) Det tekniske budgetforslag (serviceramme, ny pris- og lønfremskrivning) Det administrative budgetforslag (administrative korrektioner mv.) Økonomiaftalen for 2014 (endelig indtægtsbudgettering) 1. behandling af budgettet (Borgmesterens ændringsforslag) 2. behandling af budgettet (Parternes ændringsforslag) Pris- og lønskøn Som budget Indtægtsbudgettering Som budget Marts 2013 Marts 2013 Evt. juli 2013 Evt. juli 2013 Evt. juli 2013 Evt. foreløbig prognose Evt. foreløbig prognose Endelige prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Endelige prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Endelige prognose i henhold til Økonomiaftalen samt udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Demografisk grundlag Lovgrundlag - overordnet Befolkningsprognose 2012 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Befolkningsprognose 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Servicerammen - status Foreløbig Fastlåst Fastlåst Fastlåst, revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2014 Fastlåst, revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2014 Fastlåst, revideret i henhold til Økonomiaftalen for 2014

10 2.4 Vurdering af Brøndby Kommunes økonomiske situation Vurderingen nedenfor sker med udgangspunkt i oversigter og tabeller i kapitel 3 og 4. Vurderingen er udelukkende et udtryk for et øjebliksbillede af kommunens almindelige drifts- og anlægsvirksomheder samt likvide og rammemæssige situationer og tager ikke i videre omfang stilling til kommunens finansielle stilling (egenkapital og balance mv.) som sådan. I en årrække har hovedudfordringen for flertallet af landets kommuner herunder også Brøndby været at overholde aftalerne mellem regeringen og KL om serviceudgifterne (servicerammen), for at undgå de tidligere nævnte sanktionsmekanismer. Bl.a. qua den økonomiske krise men også grundet en stadig stramning af kommunernes serviceog anlægsrammer har indtægtsgrundlaget i de senere år været faldende, hvilket medvirker til at presse kommunens likviditet samt øge kommunens behov for lånoptagelse til anlægsinvesteringer. Dermed synes hovedudfordringen i hvert fald for en stund at være afløst af et stigende fokus på at skabe balance mellem kommunens indtægter og udgifter samt, ikke mindst, at sikre en sund ordinær driftsvirksomhed, som kan skabe det fornødne driftsoverskud til at finansiere kommunens anlægsinvesteringsbehov. Således at kommunen undgår likviditetsmæssige vanskeligheder eller for stor gældsætning (lånoptagelse). Vedrørende de to centrale pejlemærker for budgetlægningen finansiel situation og servicerammen indledes budgetlægningen med følgende status (for overslagsåret 2014 i det vedtagne budget for ): Finansiel situation (tilgang/forbrug af likvide aktiver), jf. Del A - kapitel 3: Det forventede resultat i 2014 (budgetoverslagsår 2014 i budget ) er pt. et underskud på 77,504 mio. kr. Efter budgetlagte balanceforskydninger (optagelse af lån og afdrag på lån mv.) udtrykker 2014 en finansiel balance (forbrug af likvide aktiver) på 73,983 mio. kr. Tendensen fortsætter i 2015 og 2016 (overslagsår 2015 og 2016 i budget ), hvor resultat er underskud på hhv. 39,743 mio. kr. og 50,490 mio. kr., mens den finansielle balance (forbrug af likvide aktiver) kan opgøres til hhv. 53,330 mio. kr. i 2015 og 68,481 mio. kr. i Serviceramme, jf. Del A kapitel 4: Servicerammen udtrykker en underskridelse på 2,728 mio. kr. Brøndby Kommune står altså fortsat i den en smule paradoksale situation, at der er et råderum i servicerammen, men en ikke uvæsentlig finansiel udfordring i kommunens økonomi. Under uændrede budgetforudsætninger vil Brøndby Kommunes økonomiske situation føre til en øget lånoptagelse/gældsstiftelse og i værste fald også et stigende pres på kommunens likviditet. Det budgetterede driftsresultat (resultat af ordinær driftsvirksomhed) skaber fortsat ikke et tilstrækkeligt overskud til at finansiere de budgetterede anlægsinvesteringer. Uden indgriben vil en sådan situation føre til 1) et stigende behov for gældsstiftelse/lånoptagelse og/eller 2) et stigende pres på og forbrug af kommunens likvide beholdning.

11 Da kommunen, med den eksisterende lovgivning omkring sanktioner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning, ikke umiddelbart kan skaffe sig flere indtægter, er mulighederne for at tackle situationen enten; a) at reducere driftsudgifterne og derved skabe et stærkere driftsresultat eller b) at reducere anlægsudgifterne. Brøndby Kommunes finansielle stilling er fortsat meget stabil, og kommunens økonomi er sund. Kommunens langfristede gæld pr. indbygger er fortsat under landsgennemsnittet, og kommunens egenkapital er væsentligt stærkere end landsgennemsnit og sammenligningskommuner, ligesom kommunens likviditet fortsat er blandt landets stærkeste. Med til historien hører dog også, at krisen og de seneste år til trods for at der er kommet bedre styr på driftsøkonomien har været hårde for Brøndby Kommune. På en række af de nævnte finansielle poster, f.eks. kassebeholdning og langfristet gæld, har udviklingen i de senere år været mindre gunstig. Likviditeten er svækket og den langfristede gæld er steget. Det anbefales derfor fortsat, at der i budgetlægningen for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017 arbejdes hen imod en stærkere finansiel balance i kommunens økonomi, og at der derfor foretages de nødvendige tilpasninger (reduktioner) i drifts- og anlægsbudgettet. Det anbefales, at der tidligt i budgetlægningen udarbejdes klare økonomiske målsætninger for budgettet for , og at der på baggrund heraf iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at tilvejebringe disse målsætninger herunder systematiske, evt. flerårige, reduktioner af drifts- og anlægsbudgettet. Selvom serviceramme ikke umiddelbart synes at være et hovedproblem i forbindelse med budgetlægningen for 2014, anbefales det kraftigt, at der til stadighed føres et grundigt eftersyn hermed, i og med at den fremtidige statslige styring af kommunerne i 2014 på nuværende tidspunkt er forholdsvis uafklaret. Af hensyn til Kommunalbestyrelsens samlede overblik og styring af budgetlægningsprocessen bør udvalgssager med økonomisk konsekvens for budgetårene ikke forekomme i perioden fra juni 2013 og frem til budgetvedtagelsen i oktober

12 3 Hovedoversigt og likviditetsprognose I nærværende kapitel 3 præsenteres en hovedoversigt/resultatopgørelse for budget 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og Endvidere indeholder kapitlet en likviditetsprognose for perioden Præsentation af hovedoversigt for budget 2014 (inkl. finansiel balance) Tabel 3 nedenfor viser en opdateret hovedoversigt/resultatopgørelse for budget 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og Hovedoversigtens opstilling er ændret lidt i forhold til tidligere års budgetlægning. Den nye hovedoversigt følger opstillingen af resultatopgørelsen i regnskabet (årsrapporten). Det vil sige, at hovedoversigten skelner mellem følgende væsentlige resultater: - Resultat af ordinær driftsvirksomhed (række E) - Resultat af det skattefinansierede område (række H) - Resultat i alt (række J) Herudover indeholder hovedoversigten som altid den finansielle balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver), som udtrykker påvirkningen af kommunens likvide beholdning efter balanceforskydninger optagelse af lån, afdrag på lån mv.: - Finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver) (række L) Hovedoversigten gør det nemmere at skelne mellem budgettets elementer i form af driftsvirksomhed, anlægsvirksomhed og balanceforskydninger. Det alt overvejende fokus bør lækkes på det samlede resultat, men det er også vigtigt, at forholde sig til driftsresultatet og anlægsudgifterne selvstændigt. Hovedoversigtens resultater dannes af elementerne: - Indtægter (række A) - Driftsudgifter (række B) - Renter mv. (række D) - Anlægsudgifter (række F) - Jordforsyning (række G) - Forsyningsvirksomheder (række I) - Balanceforskydninger (række K) Balanceforskydninger (finans) udenfor budgettet findes i likviditetsprognosen. Som det fremgår af tabel 3, forventes et driftsresultat med et overskud på 33,259 mio. kr. i 2014 (række E), mens det samlede resultat er et underskud på 77,506 mio. kr. i Den finansielle balance udtrykker et forventet forbrug af likvide aktiver på 73,985 mio. kr. i Tendensen i overslagsårene ligner 2014 med underskud mellem mio. kr. hvert år. Underskuddene udtrykker, at kommunens driftsresultat ikke er tilstrækkeligt til at finansiere til budgetterede anlægsniveau, hvorfor kommunen er nødsaget til at optage lån og/eller trække på den likvide beholdning (kassebeholdningen). Nedenfor tabellen uddybes de enkelte rækker. 11

13 Tabel 3. Hovedoversigt/resultatopgørelsen for budget 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og A B - opgjort i kr. (netto) Det skattefinansierede område Budgetforslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetforslag 2016 Budgetoverslag 2017 Indtægter Skatter Tilskud og udligning* Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)** Byudvikling, miljø og transport*** Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Pris- og lønstigninger, driftsudgifter Driftsudgifter i alt C Driftsresultat før finansiering D Renter mv E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og transport*** F G H I J K Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Drift Anlæg Pris- og lønstigninger, jordforsyning Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder i alt RESULTAT I ALT Balanceforskydninger Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt L FINANSIEL BALANCE (TILGANG/FORBRUG AF LIKVIDE AKTIVER) Anm: - (minus) = overskud/indtægt * Inkl. refusion af købsmoms ** Netto mht. diverse indtægter og statsrefusion *** Ekskl. Jordforsyning 12

14 Række A Indtægter Viser kommunens indtægter fra skatter samt tilskud og udligning. Indtægtsbudgetteringen for er pt. identisk med indtægterne i budget (budgetoverslagsårene ), i og med at det for nuværende ikke er muligt at foretage en ny indtægtsprognose pga. manglende forudsætninger. Budgetoverslagsår 2017 er af samme årsag helt identisk med budgetoverslagsår Række B Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Viser kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område samt pris- og lønfremskrivningen (PL) af disse. Der anvendes pt. samme PL-skøn som indlagt i det vedtagne budget for Række C Driftsresultat før finansiering Viser driftsresultatet før indregningen af renter mv. Række D Renter mv. Viser kommunes nettorenteudgifter. Række E Resultat af ordinær driftsvirksomhed Viser kommunens samlede driftsresultat. Række F Anlægsudgifter Viser kommunens anlægsudgifter på det skatte finansierede område samt PL-fremskrivningen af disse. Der anvendes pt. samme PL-skøn som indlagt i det vedtagne budget for Række G Jordforsyning Viser kommunes indtægter og udgifter til/fra jordforsyning, såvel drift som anlæg, samt PLfremskrivning af disse. Der anvendes pt. samme PL-skøn som indlagt i det vedtagne budget for Række H Resultat af det skattefinansierede område Viser resultatet af det skattefinansierede område, dvs. før indregning af forsyningsvirksomheder. Række I Forsyningsvirksomheder Viser resultatet af forsyningsvirksomhederne. Række J Resultat i alt Viser det samlede resultat af kommunens drifts- og anlægsvirksomhed, inkl. forsyningsvirksomheder. Række K Balanceforskydninger Viser de balanceforskydninger (afdrag på lån, optagelse af lån mv.), som er budgetlagt i økonomisystemet. Balanceforskydninger i øvrigt (uden for budgettet) findes i likviditetsprognosen. Række L Finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver) Viser den forventede påvirkning af kommunens likvide beholdning (kassebeholdning) ud fra de ovenfor nævnte forudsætninger. Der henvises i øvrigt til likviditetsprognosen nedenfor. 13

15 3.2 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 4 nedenfor viser en opgørelse af likviditeten ultimo Opgørelsen er foretaget på baggrund af forvaltningernes indberetning af forventet regnskabsresultat 3. Tabel 4. Opgørelse af ultimolikviditet opgjort i kr. (netto) 2012 LIKVIDITET PRIMO Forventet regnskab, resultat i alt Forventet regnskab, balanceforskydninger Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Forventet regnskab, balanceforskydninger i alt LIKVIDITET ULTIMO Anm.: Minus/negativ (-) betyder underskud/forbrug af likvider, plus/positiv betyder overskud/tilgang af likvider. I tabel 5 nedenfor vises en likviditetsprognose for perioden Centralforvaltningen gør opmærksom på, at der tages et væsentligt forbehold for likviditetsprognosen nedenfor. Forbeholdet vedrører primært beholdningen ultimo 2012, som opgøres på baggrund af det forventede regnskab Der er fortsat betydelig usikkerhed omkring det endelige resultat af regnskab 2012, hvilket gør det svært at opgøre en præcis beholdning primo I og med at beholdningen ultimo 2012 er meget afgørende for prognosens videre forløb, skal der tages et væsentligt forbehold for prognosen som sådan. Det bemærkes, at der i prognosen er indregnet en række balanceforskydninger (optagelse af lån, afdrag på lån) samt afledte renteudgifter, som endnu ikke er budgetlagte. Tabel 5. Likviditetsprognose for opgjort i kr. (netto) B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 LIKVIDITET PRIMO Resultat Balanceforskydninger i.f. budget Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i.f. budget i alt Balanceforskydninger u.f. budget Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger u.f. budget i alt Renter u.f. budget Korrektioner u.f. budget Forventet overført anlæg Likviditetstab UDK Servicepulje Særtilskudspuljer, 17 og Korrektioner u.f. budget i alt LIKVIDITET ULTIMO Anm.: Minus/negativ (-) betyder underskud/forbrug af likvider, plus/positiv betyder overskud/tilgang af likvider. 3 Jf. Månedlig økonomirapportering til Chefgruppen, november

16 Som det fremgår af tabellen, forventes en udvikling, hvor kommunens likviditet under uændrede budgetforudsætninger reduceres fra en positiv saldo primo 2012 til en negativ saldo ved udgangen af På baggrund af den forventede udvikling i kommunens likviditetsmæssige situation, anbefales det, at der i budgetlægningen for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017 arbejdes hen imod en stærkere finansiel balance i kommunens økonomi, og at der derfor foretages de nødvendige tilpasninger (reduktioner) i drifts- og anlægsbudgettet. Det anbefales, at der tidligt i budgetlægningen udarbejdes klare økonomiske målsætninger for budgettet for , og at der på baggrund heraf iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at tilvejebringe disse målsætninger herunder systematiske, evt. flerårige, reduktioner af drifts- og anlægsbudgettet. 15

17 4 Serviceramme I nærværende kapitel 4 præsenteres en foreløbig beregning af servicerammen for budget Centralforvaltningen gør opmærksom på, at beregningen bygger på meget foreløbige forudsætninger, i form af samme PL-skøn som budget samt den gamle befolkningsprognose Forudsætningerne forbedres frem mod Økonomiudvalgets møde i april måned. Der gøres ligeledes opmærksom på, at forudsætningerne for beregningen af servicerammen kan findes i Budgetbilag I Del B. 4.1 Præsentation af kommunens serviceramme for 2014 På baggrund af det oprindeligt vedtagne budget 2013 opgøres der en serviceramme for hvert politisk udvalg, jf. tabel 6 nedenfor. Formålet med servicerammeopgørelsen er at sammenholde en styringsramme for 2014 med kommunens budgetforslag for 2014 (for serviceudgifter). En overskridelse af styringsrammen på nuværende tidspunkt betyder, at budgettet skal/bør tilrettes frem mod budgetvedtagelsen i oktober, da den overordnede målsætning er at kommunens serviceudgifter holdes indenfor styringsrammen for at undgå økonomiske sanktioner fra staten, jf. budgetbilagets indledning. Tabel 6 nedenfor viser den øjeblikkelige status for servicerammen for Bemærk, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2014 fortsat er en vis usikkerhed omkring metoden for servicerammeberegningen. KL s formand, Erik Nielsen, har kraftigt argumenteret for, at kommunernes økonomi ikke skal ind i en nedadgående spiral, hvor underskridelser af servicerammen et år medfører beskæringer i rammen næste år. KL s opfattelse er fortsat, at beregningen af det kommende års ramme bør tage udgangspunkt i sidste års ramme, da et udgangspunkt i sidste års budget automatisk vil føre til en mindre ramme, såfremt kommunerne budgetterede under rammen året forinden. Overfor dette synspunkt står finansministeren samt økonomi- og indenrigsministeren, som formentlig vil påpege, at kommunernes regnskab 2011 og formentlig også regnskab 2012 ligger betydeligt under både budget og ramme. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort 4, at kommunernes budgetter (for serviceudgifterne) i 2013 lå 0,6 mia. kr. under den aftalte serviceramme for 2013, imens at anlægsudgifterne (brutto) lå 0,5 mia. kr. over den aftalte anlægsramme. Derved blev kommunernes budgetter under ét godkendt af såvel finansministeren som økonomi- og indenrigsministeren. Af underskridelsen på 0,6 mia. kr. på landsplan følger, at et udgangspunkt i budget 2013 og ikke aftale 2013 partout vil medføre en lavere serviceramme i Ifølge Centralforvaltningens beregninger underskred Brøndby Kommunes endeligt vedtagne budget 2013 (oprindeligt vedtaget budget 2013) servicerammen for 2013 med 7,892 mio. kr. I og med at det synes tvivlsomt, hvorvidt det vil lykkes for KL at få gennemtrumfet en korrektion, som gør, at beregningen af servicerammen for 2014 skal tage udgangs i aftalen for 2013 og ikke budgettet for 2013, er der i nedenstående beregning taget udgangspunkt i budgettet for

18 Tabel 6. Foreløbig serviceramme for opgjort i kr. (netto) A B C D E G H Opr. vedt. budget for 2013 (serviceudgifter) Demografikorrektion Fordeling af merudgiften jf. demografikorrektion Pris- og lønfremskrivning fra 2013 til 2014 Servicerammen for 2014 (A + B + C + D) Budgetforslag for 2014 (serviceudgifter) Over- /underskridelse (G E) Økonomiudvalget Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Teknik- og Miljøudvalg Børneudvalg Idræts- og Fritidsudvalg Kulturudvalg Social- og Sundhedsudvalg Beskæftigelsesudvalg I alt Bemærk, plus (+) betyder rammeoverskridelse Status ved indledningen af budgetlægningen for 2014 er, at kommunen underskrider servicerammen for 2014 med 2,728 mio. kr. Bemærk, at der i servicerammen for 2014 i øjeblikket ikke er indregnet korrektioner i henhold til omplaceringer, budgettilretninger samt KB-beslutninger med økonomisk effekt i 2014, truffet siden budgetvedtagelsen i oktober Centralforvaltningen gør opmærksom på, at underskridelsen på løn- og barselspuljer (under Økonomiudvalget) skyldes den i budget 2013 indlagte servicepulje, som udgangspunkt kun er et-årig og derfor ikke er en del af budgetforslag

19 4.2 Præsentation af Økonomiudvalgets serviceramme for 2014 Nedenstående tabel 7 udspecificerer Økonomiudvalgets serviceramme i henhold til kommunens forvaltninger. Tabel 7. Foreløbig serviceramme for 2014 for Økonomiudvalget, fordelt i henhold til forvaltninger. A B C D E F Fordeling af Opr. vedt. merudgiften Pris- og lønfremskrivning fra 2014 for 2014 /underskridelse Serviceramme for Budgetforslag Over- Serviceudgifter fordelt på forvaltning budget 2013 jf. demogra kr. (2014-priser) (serviceudgifter) fi til 2014 (A + B + C) (serviceudgifter) (D - E) korrektion Personaleafdelingen og Kommunaldirektøren Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Social- og Sundhedsforvaltningen Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Teknisk Forvaltning Centralforvaltningen I alt Bemærk, plus (+) betyder rammeoverskridelse. 18

20 5 Administrative besparelser Borgmesteren har bedt forvaltningerne om at arbejde med forslag til administrative besparelser, der over en 3-årig periode reducerer antallet af administrative medarbejdere fra pt. ca. 14 pr indbyggere 5 til ca. 13 pr indbyggere. I og med, at kommunen har ca indbyggere, svarer dette til en reduktion i antallet af administrative medarbejdere på ca. 34 stillinger fordelt over tre år med ca stillinger pr. år. Dette mål omsættes efterfølgende til en samlet lønsumsbesparelse, opgjort pr. forvaltning. 5.1 Fordeling af administrative besparelser Fordelingen af besparelsen tager udgangspunkt i forvaltningernes administrative ressourceforbrug opgjort efter personaledatametoden i henhold til KREVI s (nuværende KORA) definition fra Personaledatametoden bygger på antallet af administrative medarbejdere (såvel decentralt som centralt) og medtager i modsætning til regnskabsdatametoden, som kun kigger på forbruget på hovedkonto 6, fkt også decentralt ansatte administrative medarbejdere. Personaledatametoden dækker således også samtlige hovedkonti fra 0 og 2-6. Tabel 8 nedenfor viser forvaltningernes administrative ressourceforbrug opgjort efter personaledatametoden. Tabel 8. Andel af administrativt personaleforbrug opgjort efter personaledatametoden, KREVI-def opgjort i fuldtidsstillinger Administrativt personaleforbrug (FLD, personaledata)*** Personaledata-metoden Andel administrativt personaleforbrug (FLD, personaledata) i procent Kommunaldirektør* - - Centralforvaltning 61,6 12,9% Personaleafdeling 23,0 4,8% Social- og Sundhedsforvaltning 210,1 43,9% - heraf takstfinansierede institutioner** 42,3 8,8% Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning 135,3 28,3% Teknisk Forvaltning 48,5 10,1% Total 478,5 100,0% *Kommunaldirektøren er holdt uden for beregningen. **Dækker over JAC Vestegnen, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, Lionslund samt Boligerne på Brøndbyøstervej. ***Inkl. overhead og ledelse. Tabel 9 nedenfor viser en fordeling af en samlet besparelse på det administrative personale svarende til 5,1 mio. kr., som omregnet til normeringer svarer til 11,3 normeringer. Der gøres opmærksom på, at for så vidt angår det takstfinansierede område vil en normeringsbesparelse ikke give samme reelle lønsumsbesparelse som for de øvrige områder, idet besparelsen også vil blive indregnet i taksten, som derfor også blive lavere. 5 Opgjort af FLD pr

21 Tabel 9. Andel af besparelse fordelt efter adm. personaleforbrug i henhold til personaledatametode. - opgjort f i kr. og i fuldtidsstillinger kr. Normeringer*** Kommunaldirektør* - - Centralforvaltning 657 1,45 Personaleafdeling 245 0,54 Social- og Sundhedsforvaltning ,95 - heraf takstfinansierede institutioner** 451 1,00 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning ,19 Teknisk Forvaltning 517 1,14 Total ,28 *Kommunaldirektøren er holdt uden for beregningen. **Dækker over JAC Vestegnen, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, Lionslund samt Boligerne på Brøndbyøstervej. ***Beregnet på baggrund af gennemsnitsløn på kr. (brutto), inkl. overhead og ledelse. 5.2 Udarbejdelse af administrative besparelser Lønsumsbesparelsen foreslås indarbejdet i det administrative budgetforslag som puljebeløb på de enkelte forvaltninger, til efterfølgende udkontering/udmøntning som tekniske korrektioner. Der pågår i øjeblikket drøftelser omkring den administrative organisering af kommunens Borgerservice-afdeling. Endvidere er der drøftelser omkring oprettelsen af en central opkrævningsenhed. På baggrund heraf kan det blive nødvendigt at foretage korrektioner af ovenstående beregning, såfremt der sker personalemæssige forflytninger mellem forvaltningerne. 20

22 6 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at at at at at tidsplan samt regler og retningslinjer for budgetlægningen for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017 godkendes, foreløbig serviceramme for budget 2014 samt forudsætninger for beregningen heraf godkendes, Borgmesteren bemyndiges til at gennemføre de administrative besparelser, jf. kapitel 5, der, dersom budgettets balance forværres i løbet af budgetlægningsperioden, igangsættes et arbejde med henblik på udarbejdelse af yderligere besparelsesforslag (reduktionsblokke), der kan bringe budgettet nærmere balance, og det drøftes, om der skal udarbejdes yderligere besparelsesforslag (reduktionsblokke, drift/anlæg) med henblik på at sikre en stærkere finansiel balance og en tilstrækkelig kassebeholdning. Normann Frederiksen /Søren Wermuth Larsen /Johan Lorentzen 21