Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark.

Transkript

1 Region Syddanmark Damhaven Vejle Den 28. august 2007 Ref.: SH Sagsnr.: Fremtidens sygehuse i Region Sydda danmark Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark. Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark har følgende bemærkninger, der underbygges efterfølgende: Amtskredsene Fyns Amtskreds Vejle Amtskreds Ribe Amtskreds Sønderjyllands amtskreds Dansk Sygeplejeråd støtter grundtanken om, at samle de akutte modtagefunktioner på færre og mere specialiserede enheder for at opnå højere kvalitet i den akutte pleje og behandling. en kraftig oprustning af den præhospitale indsats i alle døgnets timer. formulering af kompetencekrav for personalet i både det præhospitale beredskab og i sygehusenes akutmodtagelser og traumecentre. oprettelse af sygeplejerskebemandede skadeklinikker og anbefaler, at skadeklinikker forbliver uvisiterede og som udgangspunkt udvides til at være døgnåbne. oprettelse af parsygehuse, såfremt man understøtter de særlige krav til bl.a. normering, personalesammensætning og faglig backup dette stiller døgnet rundt. Dansk Sygeplejeråd er enig i, at regionen skal fokusere på at kunne rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft med de relevante kompetencer fremover. sygehusvæsenet indenfor såvel somatikken som psykiatrien i hele regionen skal baseres på et stabilt og fremtidssikret fundament. 1

2 fastholde de 4 traumecentre, og i forlængelse heraf at det også kan være hensigtsmæssigt at samle nogle af de meget specialiserede kirurgiske specialer få steder i landet. Dansk Sygeplejeråd forudsætter, at der sikres et samlet økonomisk bæredygtigt projekt før det påbegyndes. der er et tydeligt tidsperspektiv, hvor den samlede implementeringsproces herunder personalets indflydelse fremgår. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at sundhedsplanlægningen indeholder så meget nærhed som muligt, hvor det ikke går ud over kvaliteten. at man ligeledes fokuserer på at sikre adgangen til specialuddannede og trænede sygeplejersker. den fremadrettede præhospitale indsats i Region Syddanmark skal indeholde akutbiler med specialuddannede sygeplejersker. der udarbejdes en ny rapport vedr. den fremtidige organisering af det præhospitale beredskab i regionen førend, der træffes en endelig beslutning for bl.a. bemanding af området. visitationen til skadebehandlingen også kan foretages af specialuddannede sygeplejersker. der samtidig med, at der fokuseres på den akutte del af sygehusvæsenet, ligeledes rettes særlig opmærksomhed på de dele af sygehusvæsenet, der ikke får betegnelsen akutsygehus eller parsygehus. der fremover ikke bygges sygehuse med andet end 1- og 2-sengs stuer. der i beslutningen om fremtidens sygehuse ligeledes medtænkes konsekvenser for det arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige område. Dansk Sygeplejeråd mener, at et kvalitetsniveau med speciallæge tilstedeværelse en del af døgnet og rådighedsvagt den øvrige del af døgnet kan give et tilfredsstillende kvalitetsniveau på akutsygehuse, der ikke er traumecentre. at det er vanskeligt at gennemskue behovet for det fremtidige antal sengepladser, både på akutsygehuse og parsygehuse. Dansk Sygeplejeråd kan være bekymret for at man undervurderer behovet for sengepladser især i det medicinske område. Dansk Sygeplejeråd opfordrer til at inddrage specialiserede sygeplejerskers kompetencer i forhold til alarmbetjening, sundhedshotline og visitation. Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark har med baggrund i høringsmaterialet Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark planlægningsgrundlag for akutberedskab udarbejdet dette høringssvar. 2

3 Dansk Sygeplejeråds høringssvar tager sit afsæt i de lokale forhold i regionen herunder forslaget til fremtidens psykiatri og er samtidig en afvejning af lokale muligheder set i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Vi forventer dette høringssvar indgår i Regionens planlægning af fremtidens sygehuse og dermed fremtidens arbejdspladser tak for muligheden for at bidrage. Samling af akutte modtagefunktioner Hele grundlaget for regionens forslag til planlægningen er sundhedsstyrelsens anbefaling, som i den kortfattede udgave er: Kvalitet frem for nærhed. Dansk Sygeplejeråd støtter grundtanken om, at samle de akutte modtagefunktioner på færre og mere specialiserede enheder for at opnå højere kvalitet i den akutte pleje og behandling. Nogle patienter får derfor længere til det nærmeste akut-sygehus, men til gengæld påbegyndes diagnostik og den specialiserede pleje og behandling, så snart patienten ankommer og i mange tilfælde allerede på skadestedet og/eller i hjemmet. Efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse vil dette have en række konsekvenser for borgerne, patienterne, samarbejdspartnere til sygehusene og sygehusene imellem samt naturligvis ikke mindst de ansatte. Det betyder som minimum følgende: oprustning af den præhospitale indsats med bl.a. sygeplejersker med specialuddannelse i akutbiler. fælles akutmodtagelser for uselekterede patienter. Skadeklinikker med specialuddannede sygeplejersker både på akutsygehusene og flere af de øvrige sygehuse. tilstedeværelse døgnet rundt af speciallæger indenfor de 4 hovedspecialer tilstedeværelse døgnet rundt af speciallæger i gynækologi/obstetrik og pædiatri, hvor der er fødsler. sammenhæng til den akutte psykiatriske sygehusfunktion. Dansk Sygeplejeråd har formuleret hovedprincipperne for anbefalinger til fremtiden akutbetjening som: At alle oplever fri og lige adgang til akutte sundhedstilbud, uanset hvor i landet man bor. At patientforløbene er sammenhængende og velkoordinerede fra skadested/sted for akut opstået sygdom, til pleje og behandling på sygehus og til udskrivelse til det kommunale sundhedsvæsen. At faggrupperne i fremtidens akutbetjening samarbejder om og koncentrerer sig om det, de er bedst til. Det gælder sygeplejersker, læger og ambulancepersonale. At der oprettes en døgndækket sundhedshotline betjent af bl.a. sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd er enig i, at sygehusvæsenet indenfor såvel somatikken som psykiatrien i hele regionen skal baseres på et stabilt og fremtidssikret fundament. Det betyder endvidere, at der skal være en tydelig og fremtidssikret kobling til de øvrige sundhedstilbud i fx kommunerne. For Dansk Sygeplejeråd betyder det, at der når fremtidens sygehusplan vedtages politisk afsættes det økonomiske råderum og den tid, der gør implementering og den fremtidige 3

4 drift realistisk. Konkret anbefales det, at der sikres et økonomisk bæredygtigt projekt før det påbegyndes. I det følgende kommenteres en række af de grundlæggende præmisser: Den fundamentale præmis om kvalitet frem for nærhed. Nærhed indeholder kvalitet for borgeren, og nærhed er f.eks. med til at understøtte sammenhængende patientforløb. Derfor skal sundhedsplanlægningen indeholde så meget nærhed som muligt, hvor det ikke går ud over kvaliteten. Det skal være muligt, at personalet kan skabe faglige netværk med fx kommunerne for at få bedre patientforløb. Personalet på sygehuset, kan i højere grad skabe faglige netværk til sundhedsindsatsen uden for sygehusene, når den fysiske afstand er mindre. Patienternes netværk kan i højere grad støtte patienten i forbindelse et forløb, fordi den fysiske afstand er mindre. Patienternes lige og frie adgang til sygehusvæsenet kan på længere sigt blive påvirket af lange afstande. Regionen bør fokusere på den samlede kvalitet som det optræder for patienten, og her er nærhed et element, der kan påvirke oplevelsen af kvalitet. Det fremføres gang på gang, at patienterne vil vælge det mere specialiserede sygehus, hvis de kan vælge, når de bliver syge. Borgerens valg baseres imidlertid på, at det er en forudsætning, at den samlede specialiserede indsats er på et højt niveau. Det betyder konkret, at der på afdelingerne er sygeplejersker med specialviden. At der er speciallæger tilstede døgnet rundt, gavner ikke hvis plejepersonalet består af sygeplejersker uden tilstrækkelig specialviden og måske med mangelfuld oplæring i specialet, eller af social og sundhedsassistenter. Derfor skal regionen fokusere på også at sikre adgangen til specialuddannede og trænede sygeplejersker. I den sammenhæng vil nærhed indeholde kvalitet, hvis det viser sig, at det er nemmere at fastholde de specialuddannede og erfarne sygeplejersker på et sygehus i nærheden af hvor de bor end, hvis de skal kører km dagligt for at komme på arbejde. Den fundamentale præmis om speciallæge-tilstedeværelse døgnet rundt. Dansk Sygeplejeråd finder, at der er sat et for højt kvalitetsniveau. Problemet er, at netop denne forudsætning tillægges så meget vægt, og at denne forudsætning gør at andre kvalitetsparametre ikke vægtes tilsvarende og dermed tilsidesættes. Dansk Sygeplejeråd mener, at et kvalitetsniveau med speciallæge tilstedeværelse en del af døgnet og rådighedsvagt den øvrige del af døgnet kan give et tilfredsstillende kvalitetsniveau på akutsygehuse, der ikke er traumecentre. Tilstedeværelse af speciallæger stiller nogle begrænsninger, og er ikke baseret på evidens, på samme måde som forudsætningerne om befolkningsunderlag ikke er baseret på evidens. Der henvises i oplægget til at øvelse gør mester, altså at der er en sammenhæng mellem volumen, erfaringer og kvalitet. Der mangler fuldstændig en vurdering af den sammenhæng, der er mellem kvalitet og andre faktorer. Eksempler på andre elementer der påvirker kvaliteten er det tværfaglige uddannelsesniveau/kompetenceniveau. Det er alt for snævert at se på det lægefaglige uddannelsesniveau alene. Herudover er der evidens for at mange andre elementer påvirker kvaliteten, herunder arbejdsmiljø, ledelsesforhold mv. jvn.fr. magnethospitals tankegangen. 4

5 Kvalitet i arbejdet er en forudsætning for kvalitet i behandling og pleje. Der er evidens for, at de arbejdsmiljømæssige forhold i sundhedsvæsenet er vigtige faktorer for at sikre kvaliteten i det udførte arbejde. Det betyder, at det skal være et fokusområde for en sygehusplan, hvordan arbejdsmiljøet sikres i det fremtidige sygehusvæsen. Der er ligeledes evidens for, at antallet af sygeplejersker pr. patient har betydning for patienternes forløb under indlæggelsen. Det betyder, at det skal være et fokusområde for en sygehusplan, at der sikres en optimal personalesammensætning ud fra patientens behov. Herunder sikres, at der fremadrettet kan uddannes et tilstrækkeligt antal af relevante medarbejdere ved bl.a. at sikre gode studievilkår i praktikken. Dansk Sygeplejeråd er enig i, at en af de store udfordringer bliver at kunne rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft med de relevante kompetencer. Vi er enige i, at en stor grad af centralisering af sygehusstrukturen i regionen vil medføre en betydelig centralisering af arbejdspladserne og dermed en risiko for at bl.a. plejepersonalet vil søge væk fra sygehusene og på sigt ligeledes betyde rekrutteringsvanskeligheder i primærsektoren især, hvor der ikke er et sygehus i nærheden. Præhospital indsatsen Dansk Sygeplejeråd støtter grundlæggende at der sker en kraftig oprustning af den præhospitale indsats i alle døgnets timer. Dette vil være et af de bærende initiativer, der kan gøre det muligt at opnå kvalitet og sammenhæng i behandlingen ved længere afstand til færre akutsygehuse end i dag. Dansk Sygeplejeråd støtter, at der formuleres kompetencekrav for personalet i både det præhospitale beredskab og i sygehusenes akutmodtagelser og traumecentre. Hvad angår bemandingen i det præhospitale beredskab er vi tilfredse med, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger afspejler de gode erfaringer, der er med sygeplejersker, læger og ambulancebehandlere i indsatsordningerne. Dansk Sygeplejeråd har tidligere peget på, at bemandingen i indsatsbilerne/akutbilerne skal sammensættes, så kompetencerne matcher patientens behov. Det samme gør sig gældende, hvis der bliver etableret en helikoptertjeneste. Der vil være tilfælde, hvor en sygeplejerske og en læge vil være den optimale faglige sammensætning for den akut tilskadekomne / akut syge patient. I høringsmaterialet fokuseres der i mange punkter på oprettelsen af en landsdækkende helikopterordning, mens der i langt mindre grad fokuseres på akutbiler. Dansk Sygeplejeråd finder, at der er behov for at tydeliggøre, at der såfremt begge ordninger gennemføres vil hovedvægten skulle lægges på en akutbilordning. Dansk Sygeplejeråd mener, at den fremadrettede præhospitale indsats i Region Syddanmark skal indeholde akutbiler med specialuddannede sygeplejersker og dermed anvender de positive erfaringer, der bl.a. er ved Sygehus Sønderjylland. Dansk Sygeplejeråd mener grundlæggende, at beslutningsgrundlaget i rapporten og i særdeleshed i bilag 4 vedr. organisering af det præhospitale beredskab ikke er tilstrækkeligt fagligt funderet. Bilaget bærer præg af holdninger frem for dokumenteret viden og bilaget iscenesætter et præhospitalt beredskab, hvor en række faktorer ikke er beskrevet tilstrækkeligt. Der savnes bl.a. 5

6 - en uddybning af de økonomiske forudsætninger, når nogle påpeges at være dyrere end andre uden at dette dokumenteres. - En faglig differentiering af de patientkategorier, som man håndterer i den præhospitale indsats fx børn og akutsyge med andre konkurrerende sygdomme - En objektiv faglig vurdering af de omtalte personalekategoriers kompetencer - En objektiv vurdering af uddannelsesbehov for de nævnte personalegrupper - En vurdering af planens konsekvenser for det præhospitale beredskab i yderområder af regionen Den fremlagte plan giver det indtryk, at man ønsker at fremme det private område i den præhospitale indsats og tillige at en manglende uddannelse af fx narkosesygeplejersker kamufleres under faglige argumenter, der ikke kan findes evidens for. Sammenligner man den amerikanske paramediciner og den danske, er den amerikanske knap dobbelt så lang som den danske, hvortil kommer at den danske uddannelse også omfatter ambulancekørsel. Paramediciner USA Paramediciner DK Teori (sundhedsfagligt) 70 uger 28½ uge Klinisk uddannelse/praktik 18 uger 19 uger Ambulancepraktik 0 uger 10½ uger I alt 88 uger 58 uger Det teoretiske indhold i den danske uddannelse omhandler de samme fag, som i den amerikanske, men den danske udgør kun tidsmæssigt 40 % af den amerikanske. Hertil kommer at niveauet er højere og mere akademisk funderet i den amerikanske Associate Degree end i den danske erhvervsuddannelse. Samt at adgangskravet i USA er en high school-eksamen i modsætning til det danske krav om 9 års folkeskolegang. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er vanskeligt at vedligeholde ambulancebehandlernes kompetencer, da de vil have svært ved at opnå den nødvendige rutine. Paramedicinerne er uddannet til at udføre en række specifikke behandlinger af udvalgte livstruende tilstande, og kan således ikke selvstændigt behandle tilskadekomne eller akut syge patienter. Derfor mener Dansk Sygeplejeråd ikke det er en gevinst at uddanne paramedicinerne, der kun i et vist omfang kan erstatte en specialuddannet anæstesisygeplejerske, men fastholde uddannelsen af ambulanceassistenter og ambulancebehandlere, som er naturlige samarbejdspartnere med anæstesisygeplejerskerne. Anæstesisygeplejersken skal være en del af Region Syd Danmarks præhospitale personale. Anæstesisygeplejersken kan identificere og håndtere komplekse situationer og har kompetence til at iværksætte relevant behandling på lægelig delegering. Anæstesisygeplejersken force er, at hun står i disse situationer jævnligt og dagligt får trænet både teoretiske og praktiske kompetencer på operationsafdelingen og i skadestuen og på andre afdelinger. Derudover er anæstesisygeplejersken og speciallægen i forvejen en del af sygehuset og kan derfor indlede og koordinere patientens forløb helt ude på skadestedet 6

7 Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der udarbejdes en ny rapport vedr. den fremtidige organisering af det præhospitale beredskab i regionen førend, der træffes en endelig beslutning for bl.a. bemanding af området. Der henvises til bilag 1 med fakta oplysninger. Øvrige bemærkninger: Det enstrengede behandlingssystem Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder gjort gældende, at anbefalingerne i Gennemgang af akutberedskabet ikke er møntet på specifikke faggrupper, der skal løse bestemte opgaver. Men at der skal ske en opgaveglidning, så opgaverne bliver løst efter LEON-princippet. Det forekommer derfor besynderligt, at Sundhedsstyrelsen fastholder et lægevisiteret enstrenget behandlingssystem, hvorved forstås, at al indgang til sundhedsvæsenet skal være visiteret af praktiserende læge/ lægevagt. Særligt i en situation hvor der mangler praktiserende læger. Konkret mener vi, der skal satses på at inddrage specialiserede sygeplejerskers kompetencer i forhold til alarmbetjening, sundhedshotline og visitation. Dansk Sygeplejeråd er af den opfattelse, at visitationen til skadebehandlingen også kan foretages af specialuddannede sygeplejersker, som der er gode erfaringer med i Århus. En sundhedsfaglig rådgivning af borgeren vil i en række tilfælde sikre enten, at borgeren fuldt forsvarligt og trygt kan behandle sig selv, eller sikre at borgeren behandles enten hos vagtlægen eller på en fælles akutmodtagelse/skadestue eller på en sygeplejerskebemandet skadeklinik. Hvis akutmodtagelsen og lægevagten er placeret i nærheden af hinanden, kan den visiterende sygeplejerske prioritere patienterne og regulere ventetiden. Dansk Sygeplejeråd er enig i fastholdelse af de 4 traumecentre, i forlængelse heraf kan det også være hensigtsmæssigt at samle nogle af de meget specialiserede kirurgiske indgreb få steder i landet. Eksemplerne kunne være store brandsårsskader, ustabile (blødende) bækkenfrakturer og øjenkirurgi. Neurokirurgiske patienter kan have det problem, at de dårligt tåler helikoptertransport. Hvis man ønsker en sådan samling af de meget specialiserede kirurgiske emner, må der dog være et rimeligt fintmasket net til at diagnosticere skaderne (døgnbemandede røntgendiagnostik og mulighed for at stabilisere patienterne) og helikopterlandingspladser på sygehusene. Grundlæggende opfordrer Dansk Sygeplejeråd til, at skadestuer er uvisiterede. Dette kombineret med information til borgerne om, hvilke skader, der håndteres hvor i systemet. Sygeplejerskebemandede skadeklinikker Dansk Sygeplejeråd noterer med tilfredshed, at man ønsker at fortsætte de positive erfaringer, der er med sygeplejerskebemandede skadeklinikker som et supplement til skadestuerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger afspejler udmøntning af princippet om specialisering, der vil resultere i ca akutmodtagelser i hele landet. Det vil betyde, at befolkningen flere steder får meget langt til nærmeste skadestue/ akutmodtagelse, også selv om det kun drejer 7

8 sig om mindre skader, der ikke kræver højt specialiseret behandling, men derimod udmærket klares i en skadeklinik. Det vil efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse risikere at medføre en serviceforringelse for borgerne. Selv med en effektiv visitation til skadebehandling vil antallet af skadestuebesøg erfaringsmæssigt kun kunne blive bragt ned med ca. 20%. De fremtidige akutmodtagelser/skadestuer vil derfor få omkring det dobbelte antal henvendelser i forhold til de nuværende besøgstal. Det vil alt andet lige give et øget pres på skadebehandlingen med deraf følgende længere ventetid for patienterne. Uvisiterede sygeplejerskebemandede skadeklinikker er således et godt tilbud til borgerne, der bibeholder adgangen til uvisiteret hjælp, når skaden er sket. Sygeplejersker med specialuddannelse har i dag et arbejdsområde, der typisk omfatter vurdering og prioritering, undersøgelse, diagnostik og behandling af fx akutte sårskader, faldulykker (brud, forvridninger, forstuvninger, fibersprængninger) m.m. Uvisiterede sygeplejerskebemandede skadeklinikker er således også et godt supplerende tilbud, hvor der er fælles akutmodtagelse efter visitation. For at en skadeklinik kan opretholde høj faglig kvalitet i behandlingen og være ajour med den udvikling, der løbende sker på akutområdet, skal skadeklinikken være en del af hovedsygehusets akutmodtagelse af hensyn til uddannelse, efteruddannelse og lægelig backup. Skadeklinikker kan naturligt oprettes(bibeholdes) på parsygehuse, men vil også kunne fungere på øvrige sygehuse, da den primære sammenhæng er til skadestuen på akutsygehuset. Skadeklinikker bør ikke afgrænses til parsygehuse. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at skadeklinikker forbliver uvisiterede og som udgangspunkt udvides til at være døgnåbne. En skadeklinik vil disse steder således ikke blot være en god erstatning for skadestuen, men også kunne have en klar forebyggende og sundhedsfremmende funktion i lokalsamfundet. Lokale geografiske og sociale forhold herunder parsygehuse Sundhedsstyrelsens udmelding om et befolkningsunderlag på vil give problemer i de mere tyndt befolkede områder. Og afhængig af hvordan tallene tolkes, vil det også giver problemer i forhold til en bare nogenlunde dækning af region Syddanmark med sygehusbehandling i nærheden af borgerne. Af Sundhedsstyrelsens gennemgang fremgår tydeligt, at der ikke er egentlig dokumentation for anbefalingen, og vi skal derfor tillade os at pege på udgangspunktet for planlægningen bør være borgernes behov for sygehusydelser herunder behov for sammenhæng i sundhedsvæsenet, hvilket i en række tilfælde vil betyde et andet grundlag end anbefalet. Det kan have betydning for, om der for alle lægelige specialer skal være tilstedeværelses tjeneste eller om et lavere beredskabsniveau i aften og natperioden vil være fuldt forsvarlig, når man tager i betragtning at hovedparten af borgere visiteres telefonisk, og at dette vil give mulighed for at varsle den relevante specialelæge, der har rådighedstjeneste. Det forudsætter naturligvis, at der er relevante kompetencer til rådighed på alarmtelefonerne. Herudover bør det vurderes, hvordan telemedicinske løsninger kan sikre dækning af specialer udover de beskrevne. I stedet for befolkningstal kunne det være interessant at forholde sig til minimumsaktivitet både ift. antallet af skadestuer og ift. antallet af akutte patienter. Til gengæld kan kvalitet og nærhed ift. den kroniske, men akut indlagte patient være af afgørende faktor. Ligeledes vil nærhed ift familien for den fødende kvinde være en væsentlig 8

9 faktor. Ligesom mange ældre, der indlægges akut på fx medicinske afdelinger, vægter nærheden til familien. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt, at akutberedskabet tilrettelægges ud fra lokale og geografiske forhold, så der sikres lige adgang for alle borgere, også i yderområderne i Region Syddanmark. Såfremt en række sygehuse i Region Syddanmark ikke længere skal være akut sygehuse, må vi forvente en betragtelig uddannelsesopgave skal flyttes til andre steder i Region Syddanmark. Såfremt man beslutter, at der fortsat vil være mulighed for at indlægge selekterede patienter indenfor bestemte sygdomsområder direkte på bestemte afdelinger (uden om akutsygehusene) forudsætter dette efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse særlige krav til bl.a. normering, personalesammensætning og faglig backup døgnet rundt. Såfremt dette indtænkes kan vi støtte oprettelsen af parsygehuse, som beskrevet. Herudover bør muligheder for det sammenhængende sundhedsvæsen ved hjælp af telemedicinske redskaber fortsat afprøves f.eks. således at hjemmesygeplejersker kan få vurdering af borgere med akut sygdom ved vagtlæge eller medicinsk speciallæge uden at patienten skal transporteres med mindre tilstanden nødvendiggør det. I en række tilfælde vil hjemmesygeplejersken med det rette udstyr og lægelig backup kunne i gang sætte tilstrækkelig behandling så borgeren efterfølgende kan følges op af egen læge, som alternativ til en akut hospitalsindlæggelse. Erfaringerne inden for KOL, sår og diabetes behandling er et eksempel på områder, hvor indlæggelser kan undgås. Det fremtidige sengetal Dansk Sygeplejeråd mener, at det er ganske vanskeligt at gennemskue behov for det fremtidige antal sengepladser både på akutsygehuse og parsygehuse. Især kan Dansk Sygeplejeråd være bekymret for, at man undervurderer behovet for sengepladser i det medicinske område. Den akutte psykiatriske indsats Dansk Sygeplejeråd støtter, at der sker en koordinering af planlægning for det somatiske og psykiatriske område og er i den forbindelse enig i den grundlæggende præmis, at borgerne skal opleve en lettere adgang til de psykiatriske tilbud. Det skal sikres, at der fortsat er et tilstrækkeligt antal sengepladser indenfor de respektive specialer til at sikre bl.a. spidsbelastninger, når man udvider den ambulante betjening af området. Derudover at der sker en koordination med kommunerne, så der sikres relevante døgntilbud i kommunerne, så den psykiatriske patient ikke oplever psykiatrien reduceret til et dagtilbud. Dansk Sygeplejeråd er af den opfattelse, at især i psykiatrien vil et samlet sammenhængende døgntilbud til patienterne være afgørende for at kunne fastholde sengetallet på de relativt lave niveau også i fremtiden. Der henvises derudover til Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr. psykiatrien i Syddanmark. Afsluttende bemærkninger Dansk Sygeplejeråd er enig i, at der er behov for en langsigtet planlægning af akutberedskabet, som en væsentlig del af et sammenhængende sundhedsvæsen. 9

10 Dansk Sygeplejeråd skal anbefale, at der samtidig med, at der fokuseres på den akutte del af sygehusvæsenet, ligeledes rettes særlig opmærksomhed på de dele af sygehusvæsenet, der ikke får betegnelsen akutsygehus eller parsygehus, således at såvel borgerne, patienterne og ikke mindst personalet får et tydeligt billede af, hvordan det sammenhængende sygehusvæsen skal formes i fremtiden. Det skal ligeledes anbefales, at man vurderer planen ud fra, at der skal skabes et fagligt bæredygtigt miljø, der kan sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag af personale. Økonomiske begrænsninger Det fremstår som om regionens modeller udelukkende tager hensyn til faglige forhold, når der foreslås forskellige modeller. Det er vores vurdering, at de grundlæggende præmisser, der opstilles omkring den lægelige bemanding, i virkeligheden giver nogle begrænsninger for sygehusstrukturen, fordi der også vil være en økonomiske begrænsning. Der er i oplægget ikke klare forudsætninger omkring de økonomiske rammer for modellerne. Implementering af modellerne Der er i modellerne ikke peget yderligere på, hvordan de fordele, der kan opstå ved at samle funktionerne på færre enheder, også opnås ved implementering af modellerne. Således er der ikke beskrevet yderligere omkring sikring af koordinering mellem forskellige funktioner og afdelinger internt på sygehusene, hvilket i det nuværende sygehusvæsen giver anledning til meget spild, og dårlige patientforløb. Det bør også i højere sikres, at den organisatoriske udvikling af sygehusvæsenet sker ud fra en overordnet plan, og at den knopskydning af nye afdelinger og organiseringer, der sker i det nuværende sygehusvæsen, ikke fortsætter på samme ukontrollerede måde som i dag. Det er naturligvis særligt gældende for de meget store organisationer og sygehuse, der er i dag, og med oplægget vil sygehusstrukturen i fremtiden netop bygge på ret store enheder. Derfor er det nødvendigt at pege på, hvordan de nuværende problemer, kan løses mere rationelt i fremtiden. Der udover vil det være en forudsætning, at der er et tydeligt tidsperspektiv, hvor implementeringsprocessen herunder personalets indflydelse fremgår. De fysiske rammer De foreslåede modeller stiller meget store krav til de fysiske rammer, og det er ikke nærmere beskrevet, hvordan de bygningsmæssige krav kan gennemføres i en ny model. Der er på flere af de nuværende sygehuse meget store bygningsmæssige udfordringer, og derfor er det påkrævet, at der gøres noget ved de fysiske rammer. For nogle af forslagene vil de fysiske begrænsninger være væsentlige også inden, der ændres /nedlægges funktioner. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at man politisk beslutter ligesom for psykiatrien -,at der fremover ikke bygges sygehuse med andet end 1- og 2-sengs stuer. Planen skal desuden sikre et attraktivt arbejdsmiljø, der gør op med de mangler, der kan konstateres i dag på de fleste sygehuse, således at sygehusene i regionen ikke er med til at producere syge ansatte. Dansk Sygeplejeråd ser frem til at blive involveret, når de konkrete initiativer i regionen skal omsættes til handling og forudsætter i den forbindelse, at MED-systemet ligeledes inddrages aktivt i forberedelse og implementering. 10

11 På vegne af Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark John Christiansen Amtskredsformand Dansk Sygeplejeråd Sønderjyllands Amtskreds Bo Smith Amtskredsformand Dansk Sygeplejeråd Fyns Amtskreds Anni Pilgaard Amtskredsformand Dansk Sygeplejeråd Ribe Amtskreds Jytte Kristensen amtskredsnæstformand Dansk Sygeplejeråd Vejle Amtskreds august