SELVORGANISEREDE CYKELRYTTERE EN UNDERSØGELSE AF DE SELV- ORGANISEREDE CYKELRYTTERES ØNSKER, KRAV OG BEHOV FOR ORGANISERING

Transkript

1 SELVORGANISEREDE CYKELRYTTERE EN UNDERSØGELSE AF DE SELV- ORGANISEREDE CYKELRYTTERES ØNSKER, KRAV OG BEHOV FOR ORGANISERING Michael Fester 2014

2 Titel Selvorganiserede cykelryttere Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard, Brian Samuelsson, Team Analyse Omslagslayout SkabelonDesign A/S Udgave 1. Udgave, Brøndby, maj 2014 Udgiver Danmarks Idrætsforbund DIF Udvikling, Team Analyse Brøndby Stadion 20 T: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 Cykelkulturen... 5 Cykelsporten... 5 Den foreningsorganiserede cykelsport... 6 Danmarks Cykle Union... 6 METODE... 7 indsamlingsmetoden... 7 Hvad kan vi bruge tallene til?... 7 HVEM HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN?... 8 MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN TRÆNINGSVANER OG ORGANISERINGSFORMER Cykelløb Organiseringsformer BEHOV FOR FORENINGSORGANISERING KENDSKAB OG HOLDNINGER TIL DANMARKS CYKLE UNIONS ARBEJDE Kendskab til DCU s arbejde CYKLISTTYPER Den sociale rytter Sundhedsrytteren Motionsrytteren Sportsrytteren LITTERATURLISTE... 35

4 4 Selvorganiserede cykelryttere Indledning INDLEDNING Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Cykle Union (DCU) påbegyndte i 2013 et større udviklingsprojekt, som har titlen Udvikling af motion og flere nye medlemmer, hvis hovedformål er at forbedre tilbuddene for motionscykelryttere via udviklingen af en række nye tilbud i de eksisterede cykelklubber, der skal appellere til den store gruppe af selvorganiserede motionscykelryttere. Målsætningen er at organisere flere medlemmer i DCU s klubber, således at DCU s medlemstal stiger med i 2017 i forhold til 2012-medlemstallet. Som et led i udviklingsprojektet foretager DIF s Team Analyse tre delanalyser, som har til hensigt at skabe øget viden omkring cykelsporten i Danmark, samt medvirke til at konkretisere retningen for udviklingsprojektet. Den første delanalyse blev offentliggjort i februar 2014, og er frit tilgængelig via 1. Delanalyse 1 kaldet Cykelsporten i Danmark Et notat om cykelsportens udvikling og fremtid så nærmere på hvordan cykelsporten klarede sig i en lang række forskellige idrætsrelaterede undersøgelser, samt identificerede omfanget af cykelsporten i Danmark (Fester, 2014). Den anden delanalyse opsamlede hovedresultaterne fra to fokusgrupper, hvori en række selvorganiserede cykelryttere blev spurgt om deres holdninger til en række problemstillinger for cykelsporten. Resultaterne herfra tjente bl.a. til at udforme spørgeskemaet, som denne rapport er en afrapportering af. Den tredje og sidste delanalyse, som denne rapport er en afrapportering af, er en spørgeskemaundersøgelse blandt selvorganiserede cykelryttere, som har til formål at undersøge hvilke træningsvaner, ønsker til samt krav og behov for organisering som de selvorganiserede cykelryttere har. Denne rapport starter med et kort metodeafsnit, efterfulgt af afrapporteringerne fra den store spørgeskemaundersøgelse, som over 700 selvorganiserede cykelryttere har besvaret. Afslutningsvis bruges disse resultater til at skabe fire idealtyper, som kan medvirke til at målrette konkrete indsatser og tiltag fremadrettet. Delnotat 1 viste, at der er op imod danskere, der regelmæssigt dyrker cykelsporten i et eller andet omfang. Under af disse er imidlertid ved den seneste medlemsregistrering i 2013 medlemmer i DCU. Der er således tale om et stort uudnyttet medlemspotentiale, hvilket ligger til grund for undersøgelsen og udviklingsprojektet. Delnotat 1 argumenterede derudover for en differentiering og kategorisering af cykelkulturens udøvere, hvor cykelkulturen opdeles i et ringsystem, der er afbilledet herunder i figur 1 1 Direkte link:

5 5 Selvorganiserede cykelryttere Indledning Figur 1 Cykelkulturen i Danmark Danmarks Cykle Union Den foreningsorganiserede cykelsport Cykelsporten Cykelkulturen Begreberne fra dette ringsystem vil ligeledes være gennemgående i denne rapport. Herunder følger en kort forklaring på hver af de fire ringe. For en yderligere uddybning, samt analyse af de forskellige ringes indhold, henvises der til delnotat 1. CYKELKULTUREN I den yderste ring findes den samlede cykelkultur i Danmark, hvilket dækker over al cykling, både som sport og som transport, der foregår i Danmark. Omfanget af cykelkulturen i Danmark er svært at identificere helt præcist, men cykelkulturen indeholder en lang række cyklister, som udelukkende bruger cyklen som transportmiddel, og som dermed ikke kan betegnes som sportsudøvere. Denne gruppering af cyklister vil typisk have et sundheds eller økonomisk motiv for valget af cyklen som transportmiddel. CYKELSPORTEN I den næste ring fjernes alle cyklister der udelukkende bruger cyklen som transportmiddel, hvilket efterlader den samlede cykelsport. Det kan være vanskeligt at lave en skarp adskillelse af de to grupperinger, men skillelinjen er her defineret som værende hvorvidt udøveren klæder om til aktiviteten eller ej. I denne ring er der således både rendyrkede motionister som aldrig deltager i løb og de mere seriøse cykelsportsudøvere, der deltager i løb. I denne ring vil der således også være det store antal af selvorganiserede cykelryttere, som denne rapport analyserer på.

6 6 Selvorganiserede cykelryttere Indledning DEN FORENINGSORGANISEREDE CYKELSPORT I den næste ring fokuseres der udelukkende på den foreningsorganiserede del af cykelsporten. Skillelinjen imellem de to ringe er således at udøveren skal være medlem af en idrætsforening, som udbyder cykelsport. Denne idrætsforening skal være medlem af en af idrætten tre hovedorganisationer DIF (herunder DCU), DGI og Firmaidrætten. I denne ring er der ligeledes intet krav om løbsdeltagelse blandt udøverne, men således udelukkende at udøverne er medlem af en idrætsforening. DANMARKS CYKLE UNION Den inderste ring symboliserer udelukkende den del af cykelsporten der er organiseret under DCU. Det er således et krav i denne ring at udøverne skal være medlemmer af en DCU-forening. Der er ikke et krav for løbsdeltagelse for at være placeret i denne ring, og skillelinjen fra denne ring til den foreningsorganiserede cykelsport, skal dermed blot findes i hvorvidt den forening er organiseret under DCU eller ej.

7 7 Selvorganiserede cykelryttere Metode METODE Indledningsvis bliver der præsenteret en række metodiske overvejelser til denne rapport af denne type. Afsnittet her fokuserer på hvordan indsamlingsmetoden har været og hvilken betydning metodevalget har haft. Derudover er der en kort overordnet præsentation af det indsamlede datamateriale, som der analyseres mere i dybden på i de følgende afsnit. INDSAMLINGSMETODEN Rapporten er baseret på en kvantitativ internetbaseret spørgeskemaundersøgelse foretaget i april Deltagerne blev fundet via en række kampagner, bl.a. via Facebook, magasinet Idrætsliv og hjemmesiden Feltet.dk, hvor de selvorganiserede cykelryttere blev opfordret til at tilmelde sig undersøgelsen. Indsamlingsperioden varede ca. 2 måneder, hvor DCU aktivt reklamerede for undersøgelsen. Ultimo april tilbød DGI at reklamere for undersøgelsen via deres nyhedsbrev på Vorespuls.dk, som sendes ud til der har angivet en interesse for cykelsporten. Dette resulterede i 85 tilmeldinger til undersøgelsen. Indsamlingen af kontaktoplysninger fortsatte helt frem til dataindsamlingens afslutning primo maj Det resulterede samlet set i tilmeldinger, hvor der var enkelte fejlregistreringer, således at undersøgelsen blandt DCU-tilmeldinger blev sendt ud til 992 adresser. Helt frem til dataindsamlingens afslutning primo maj 2014, var det muligt at tilmelde sig undersøgelsen, således at der hele tiden kom nye respondenter til i løbet af tilmeldingsperioden. Samlet set var der derfor tilmeldte deltagere til undersøgelsen. Det var dog ikke alle de tilmeldte der efterfølgende valgte at deltage i undersøgelsen, men derimod var der 738 der valgte at besvare spørgeskemaet og deltage i undersøgelsen, hvilket er en svarprocent på 68,4 pct. hvilket er en høj svarprocent for en undersøgelse af denne type. Af disse 738 kommer 57 fra DGI-tilmeldingen. 738 respondenter er et tilfredsstillende antal, eftersom projektet gik efter selvorganiserede cykelryttere. Medmindre andet er angivet er der følgende tabeller og figurer er der dermed tale om besvarelser fra 738 respondenter. HVAD KAN VI BRUGE TALLENE TIL? Den valgte indsamlingsmetode har selvsagt en række forbehold, som rapportens resultater bør læses med. Eftersom indsamlingen primært er sket via Facebookkampagner og reklamering på DCU s hjemmeside, er det naturligvis blevet begrænset til personer, der har angivet en vis cykelinteresse på Facebook og/eller besøger DCU s hjemmeside. Man kan dermed med en vis ret antage, at det primært er relativt dedikerede og engagerede i cykelsporten, men som alligevel står udenfor den organiserede foreningsidræt der har valgt at deltage i undersøgelsen. Enkelte har valgt at besvare undersøgelsen på trods af, at de allerede er medlemmer af DCU-foreninger. Disse besvarelser er blevet frasorteret, og tæller således ikke med i de 738 besvarelser og i svarprocenten. I forhold til udviklingsprojektets formål om at organiserede de selvorganiserede cykelryttere, kan det derfor antages, at gruppen af respondenter passer godt på netop den beskrivelse. Som følge heraf kan tallene tages for gode varer. Delnotat 1 viste, at 11 pct. af den voksne befolkning, svarende til ca danskere, dyrker cykelsport i et varieret omfang. Hvordan denne store gruppe af danskere ser ud, findes der ikke noget fyldestgørende billede af. Undersøgelsen her skal derfor ikke læses som en repræsentativ undersøgelse blandt disse , men derimod som et udtryk for en række forskellige interesser, som kan antages at være dækkende for den mest dedikerede del af det selvorganiserede cykelmiljø.

8 8 Selvorganiserede cykelryttere Hvem har deltaget i undersøgelsen? HVEM HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN? Indledningsvis kommer der i dette afsnit et par helt overordnede afrapporteringer af hvem deltagerne i undersøgelsen er. I løbet af rapporten vil disse centrale baggrundsvariable i forskellig grad indgå i de mere dybdegående analyser. I det tidligere nævnte delnotat 1 blev der kommenteret på kønsfordelingen blandt DCU s medlemmer, som har været konstant siden 2001 på ca. 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. Ved den seneste medlemsregistrering i 2013 var kønsfordelingen således 84,95 pct. mænd og 15,05 pct. kvinder. Der er dermed tale om en mandsdomineret kultur, hvilket også afspejler sig i denne undersøgelse. Kønsfordelingen blandt respondenterne i denne undersøgelse kan ses i tabellen herunder. Tabel 1 Kønsfordeling Køn Antal Mand 89,6 % 661 Kvinde 10,4 % 77 Total 100,0 % 738 I undersøgelsen her er der kun 10,4 pct. kvinder, mens hele 89,6 pct. er mænd, hvilket stemmer nogenlunde overens med den generelle overbevisning om, at cykelsporten i udpræget grad er mandsdomineret. Delnotat 1 viste ligeledes, at over 70 pct. af medlemmerne i DCU var mellem år. I undersøgelsen her er den yngste respondent 12 år, mens den ældste er 76 år gammel, hvilket betyder, at der er en stor aldersspredning. Gennemsnitsalderen for både de kvindelige og mandlige respondenter er 42 år. Hvis der fokuseres på hvilke aktiviteter respondenterne dyrker, kan cykelsporten overordnet set opdeles i fire forskellige cykelaktiviteter. I denne sammenhæng har respondenten fået mulighed for at vælge mere end én aktivitet.. en og antallet af respondenterne der har angivet en af disse fire aktiviteter kan ses i tabellen herunder. Tabel 2 - Aktiviteter Aktivitet Antal Landevejscykling 90,1 % 665 Mountainbike 50,7 % 374 Triatlon 9,6 % 71 Cross 5,0 % 37 Langt størstedelen af respondenterne kører landevejscykling, men med over halvdelen af respondenterne er der også mange, der cykler på mountainbike. En meget stor andel af respondenterne dyrker således mere end én form for cykelsport, og i gennemsnit har præcis 50,0 pct. af deltagerne valgt svaret, at de dyrker mere end én af de fire aktiviteter. Da en så stor andel af respondenterne dyrker mere end én aktivitet, blev respondenten også blevet bedt om at angive hvilken af aktiviteterne vedkommende betragter som sin primære cykelaktivitet. Dette kan ses i tabellen herunder.

9 9 Selvorganiserede cykelryttere Hvem har deltaget i undersøgelsen? Tabel 3 Primær aktivitet Primær aktivitet Antal Landevejscykling 74,4 % 549 Mountainbike 19,6 % 145 Triatlon 5,1 % 38 Cross 0,8 % 6 Tabel 3 viser, at 74,4 pct. af respondenterne primært kører landevejscykling, mens 19,6 pct. tilkendegiver, at de primært kører på mountainbike. Der er dermed tale om en respondentgruppe primært bestående af landevejsryttere, men alligevel også med en pæn andel af mountainbike ryttere. I det følgende analyseres disse grupper dog samlet, da besvarelser i løbet af spørgeskemaet i overvejende grad er ens uagtet hvilken cykelaktivitet, respondenten primært dyrker.

10 10 Selvorganiserede cykelryttere Hvem har deltaget i undersøgelsen? MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN

11 11 Selvorganiserede cykelryttere Motivation for cykelsporten MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN Cykelsporten er i rivende udvikling. Det betyder, at der ikke kan tales om en enkelt forklarende årsag til trenden, men at der derimod er tale om en række forskellige begrundelser og motivationsfaktorer, der alle medvirker til at forklar, hvorfor så mange på ganske få år har valgt at deltage mere eller mindre aktivt i cykelsporten. Afsnittet her går i dybden med de forskellige motivationsfaktorer, som kendetegner deltagerne i undersøgelsen. Dertil analyseres der på hvilke forklaringer der ligger til grund for motivationsfaktorerne, herunder hvordan de kan udbygges yderligere af DCU. Som nævnt tidligere, blev der foretaget to fokusgrupper hvori temaerne, der går igen i denne rapport, blev diskuteret. På baggrund af diskussionerne i fokusgrupperne, samt blandt den nedsatte arbejdsgruppes medlemmer 2, var det muligt at opstille en længere liste over de mest sandsynlige motivationsfaktorer for at deltage i cykelsporten. Respondenterne fik derefter mulighed for at vælge maks. tre af svarmuligheder. en, der har valgt de forskellige motivationsfaktorer, kan læses i tabellen herunder. Tabel 4 Motivation for cykelsporten Hvorfor startede du med at dyrke cykelsport? For motionens skyld 56,6 % For at udfordre mig selv 38,9 % For sundhedens skyld 32,0 % For at tabe mig / holde vægten 25,2 % For at koble af 21,7 % For at opleve naturen 21,0 % Skade umuliggjorde min tidligere idræt 17,3 % Det sociale samvær 17,0 % For at dyrke konkurrence 15,5 % Blev opfordret af ven/familie/kollega 12,4 % For at blive en bedre cykelrytter 11,1 % Andet 5,3 % Har fået ekstra tid til mig selv 2,9 % Cykelsporten giver høj social status 2,1 % For at styrke mit forretningsmæssige netværk 1,0 % For at få nye venner 1,0 % Tabellen viser, at den klart mest hyppige årsag, som over halvdelen af respondenterne har angivet, er for motionens skyld. En af de største årsager til cykelsportens vækst de senere år, skal altså findes i selve aktiviteten, som mange mener giver en god form for motion. Motionsbølgen, der i vidt udstrækning har ramt Danmark de seneste 5-10 år, har således også sat sit tydelige aftryk på motionscykling. Motionscykling adskiller sig dog en smule fra motionsløb, da motionsløb typisk tiltaler et noget yngre segment af befolkningen. Dertil er motionscykling en mere mandsdomineret aktivitet. 2 Arbejdsgruppen har bestået af følgende personer: Michael Fester, Brian Samuelsson, Jan Darfelt, Svend-Erik Andersen, Claus Sneppen, Rikke Houmøller Thaarup og Henrik Jess Jensen

12 12 Selvorganiserede cykelryttere Motivation for cykelsporten Den næsthyppigste årsag er for at udfordre mig selv, hvor cykelsporten i lighed med bl.a. motionsløb er en god måde at udfordre sig selv på, da man hele tiden kan øge distancen og/eller hastigheden og dermed sætte sig små delmål og mærke en direkte målbar forbedring over tid. Tabellen viser også, at de mere sportsprægede aktiviteter såsom for at dyrke konkurrence og for at blive en bedre cykelrytter er placeret i den lave ende af motivationsfaktorerne. Det betyder altså, at det ikke er der forklaringen skal findes. Blandt de mindst valgte årsager findes de mere netværksprægede motiver, hvor cykelrytteren er startet med at dyrke cykelsport for at få nye venner, fordi det giver høj social status eller for at styrke ens forretningsmæssige netværk. Det er således interessant, at i en undersøgelse som denne, foretaget blandt aktive selvorganiserede cykelryttere, er det ikke de sportsprægede motiver der trækker folk ind i cykelsporten, men derimod i langt højere grad sundhedsprægede motiver. Det betyder dermed, at DCU fremadrettet skal lave langt flere sundhedsorienterede koncepter, for at tiltrække denne store gruppe. Respondenterne blev ligeledes bedt om at angive deres primære årsag blandt de ovenstående svarmuligheder. I denne sammenhæng har respondenterne således kun valgt én af nedenstående svarmuligheder. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 5 Primær motivation for cykelsporten Primær årsag For motionens skyld 23,8 % For at udfordre mig selv 13,3 % For sundhedens skyld 10,7 % For at tabe mig / holde vægten 10,1 % Skade umuliggjorde min tidligere idræt 8,7 % Blev opfordret af ven/familie/kollega 7,1 % For at dyrke konkurrence 5,9 % Andet 4,4 % For at blive en bedre cykelrytter 4,1 % Det sociale samvær 4,0 % For at koble af 3,3 % For at opleve naturen 2,5 % Har fået ekstra tid til mig selv 0,8 % For at styrke mit forretningsmæssige netværk 0,7 % For at få nye venner 0,6 % Total 100,0 % Tabellen følger i vid udstrækning den ovenstående tabel, men to af årsagerne er alligevel raslet ned af tabellen via prioritereingen af det primære motiv. Svarkategorierne For at koble af og for at opleve naturen er således ikke den primære årsag hos mere end 5,8 pct., hvilket er interessant af to årsager. For det første viser det, at de to forhold er centrale, dog uden at være primære. Man kan dermed antage, at flere af respondenterne føler, at dette er en afledt sideeffekt af deres primære motivation, som tilfører cykelsporten værdi. For de flestes vedkommende er det de motionsog sundhedsprægede motiver, hvad enten det er for at tabe mig eller for at komme i bedre form, der angives som den

13 13 Selvorganiserede cykelryttere Motivation for cykelsporten primære motivation. For det andet er det også interessant, at de positive sociale effekter ved cykelsporten kun i sjælden grad har været indgangen til deltagelse i cykelsporten.

14 14 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer TRÆNINGSVANER OG ORGANISERINGSFORMER Det er også relevant, at se på hvordan de aktuelle forhold for de selvorganiserede cykelryttere ser ud, for bedre at kunne identificere hvori DCU kan sætte ind fremadrettet. Det er nødvendigt at have et kendskab til hvordan de ser på deres aktuelle situation før det er muligt at vurdere hvordan deres behov for foreningsorganisering ser ud, og hvilke konkrete tiltag det er relevant at iværksætte fra DCU s side for at tiltrække selvorganiserede cykelryttere ind i det organiserede cykelmiljø. Indledningsvis skabes der et overblik over hvor hyppigt respondenterne i undersøgelsen cykler. Det kan skabe et øget kendskab til hvor stort behovet reelt set er for organisering. Hvis der trænes flere gange om ugen, vil der muligvis være et større behov og ønske om organisering, end hvis der kun trænes hver 14. dag. Eftersom cykelsporten er en udendørsaktivitet kan der tales om en sæson, hvor det kan antages, at vejret generelt er bedre og dermed i højere tillader udendørsaktiviteter, samt en sæson hvor det kan være vanskeligere at cykle udenfor. I undersøgelsen her er sommersæsonen defineret som værende fra 1. marts 30. september, mens vintersæsonen er defineret som værende 1. oktober 28. februar. Træningshyppigheden i hhv. sommer og vintersæsonen kan ses i tabellen herunder. Tabel 6 Cykel hyppighed Hvor ofte cykler du? Sommer Vinter Ca. 1 gang hver 14. dag eller sjældnere 1,4 % 27,0 % Ca. 1 gang om ugen 6,6 % 20,6 % Ca. 2 gange om ugen 18,5 % 24,3 % Ca. 3 gange om ugen 36,2 % 15,2 % Ca. 4 gange om ugen 22,4 % 7,9 % Ca. 5 gange om ugen eller oftere 14,8 % 5,0 % Tabel seks viser, at deltagerne i undersøgelsen i udpræget grad er aktive i sommerperioden, hvor 91,9 pct. af deltagerne cykler mindst 2 gange om ugen. Det er en relativt høj idrætsdeltagelse, som betyder, at vi i rapporten taler om meget aktive selvorganiserede cykelryttere. I vintersæsonen falder træningshyppigheden betragteligt, hvor hele 27 pct. cykler ca. hver 14. dag eller sjældnere, og 52,4 pct. cykler mindst to gange om ugen. Pointen understreges af nedenstående tabel, der viser hvor langt respondenten har cyklet indenfor de seneste syv dage. I denne sammenhæng skal man huske på at undersøgelsestidspunktet var i april måned, og dermed i starten af sæsonen for mange.

15 15 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer Tabel 7 Cyklede km indenfor seneste syv dage Km indenfor syv dage 0 km 9,2 % 1-49 km 11,4 % km 15,1 % km 15,3 % km 15,8 % km 13,0 % Over 250 km 20,2 % Tabellen viser, at 9,2 pct. af respondenterne ikke har været ude og cykle indenfor den seneste uge. Alligevel har over 20 pct. cyklet over 250 km de seneste syv dage. Det svarer rundt regnet til en tur fra Vejen til København. I gennemsnit har respondenterne cyklet 155 km indenfor de seneste syv dage, hvilket godt og vel svarer til en tur fra Odense til København. Det medvirker til at danne et billede af, at deltagerne i undersøgelsen er yderst aktive, og at der køres mange længere ture, hvor adskillige kilometer tilbagelægges. Yderligere viser data, at gennemsnitsturen for samtlige respondenterne i undersøgelsen er på 55 km. CYKELLØB Cykelsporten rummer mange forskellige typer. Som tidligere vist i rapporten er der en lang række forskellige motivationsfaktorer, der gør sig gældende for at begynde til cykelsport. Mange finder det dog tiltrækkende, at der er mulighed for at deltage i et eller flere cykelløb, hvad enten det er konkurrenceløb som Fyn Rundt eller mere motionsprægede løb som eksempelvis Kongeetapen. Det at have et konkret mål eller begivenhed at træne hen imod, hjælper mange med at holde motivationen og træningshyppigheden ved lige. I tabel otte herunder kan det aflæses hvor stor en andel af respondenterne, der har deltaget i et cykelløb indenfor det seneste år. Dertil viser tabellen, hvor stor andel af dem, der ikke har deltaget i et cykelløb, der kunne være interesseret i løbsdeltagelse. Tabel 8 Deltagelse i cykelløb Har du deltaget i cykelløb i løbet af det seneste år? Ja 63,7 % Nej, men kunne være interesseret 27,4 % Nej, og det interesserer mig ikke 8,9 % Tabellen viser, at 63,7 pct. af respondenterne har deltaget i et cykelløb i det seneste år, hvilket forstærker pointen om at det er ganske aktive cykelryttere, der har deltaget i undersøgelsen. Dertil kommer, at 27,4 pct. af dem, der ikke har kørt et cykelløb godt kunne være interesseret i at deltage i et cykelløb. Yderligere analyser viser, at de 63,7 pct. løbsdeltagere i gennemsnit deltog i 5,2 cykelløb i Danmark i Over 30 pct. af denne gruppe deltog også i mindst ét løb i udlandet i Langt de fleste deltager således i mere end ét løb årligt. Hvis der kigges nærmere på gruppen af løbsdeltagere i undersøgelsen, tegner der sig også et billede af, at denne gruppe typisk er langt mere aktiv end dem, der ikke deltager i løb. I gennemsnit har dem, der har deltaget i løb, kørt 174,6 km. inden

16 16 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer for de seneste syv dage, mens gruppen, der ikke har deltaget i løb, kun har kørt 122,7 km. Dette svarer altså til at dem der kører løb hver uge cykler ca. 52 km. længere end dem, der ikke deltager i løb. Den gruppe, der havde deltaget i et cykelløb, blev spurgt om hvorfor de havde valgt at deltage i et cykelløb. Det var her muligt at angive op til tre årsager, hvilket forklarer hvorfor andelen summerer til over 100 pct. i nedenstående tabel. Tabel 9 Motivation for at deltage i cykelløb Hvorfor vælger du at deltage i cykelløb? Fast mål at træne hen imod 61,2 % Konkurrenceelementet 53,5 % For at måle mig imod andre 46,9 % For motionens skyld 30,9 % Det sociale samvær 30,9 % For at blive en bedre cykelrytter 24,6 % Opfordring af ven/familie/kollega 9,9 % For sundhedens skyld 8,6 % Andet 3,3 % Tabellen viser, at den mest hyppigt valgte årsag er at have et fast mål at træne hen imod. Ved at have et pejlemærke ude i fremtiden, ved man, at det kræver at man cykler et præcist antal kilometer i sin træning, for at kunne gennemføre et specifikt løb. Over halvdelen, 53,5 pct., angiver, at konkurrenceelementet er en af årsagerne til at deltage i cykelløb, hvilket måske ikke er så overraskende. Hvis man deltager i en konkurrence af enhver art, så er selve konkurrenceelementet selvsagt en tiltrækkende kræft. Det betyder også, at de selvorganiserede cykelryttere ikke udelukkende vil have for sjov - løb, hvor det sociale element er i højsædet. Konkurrenceelementet består dog ikke nødvendigvis i at vinde selve løbet, men derimod ofte blot i at vinde over sine venner og bekendte eller selv præstere på et højere niveau. Næsten ligeså stor andel har angivet, at en af årsagerne er for at måle mig med andre, hvilket hænger lidt sammen med konkurrenceelementet. Man har et behov for/lyst til at blive målt direkte med andre, for at se de direkte resultater af ens træningsresultater. Dette kan ligeledes medvirke til at fastholde motivationen for den enkelte. Det er de færreste, der deltager i et cykelløb for sundhedens skyld, hvilket sandsynligvis betyder, at man føler, at sundhedselementet skal ses i relation til de mange træningstimer fremfor i selve det at deltage i et eller flere cykelløb. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt hvilken af de ovenstående årsager, de selv betragter som den primære årsag for at deltage i cykelløb. Besvarelserne kan ses i tabellen herunder.

17 17 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer Tabel 10 Primær årsag for at deltage i cykelløb Hvad er den primære årsag til at du deltager i cykelløb? Konkurrenceelementet 30,5 % Fast mål at træne hen imod 28,9 % For at måle mig imod andre 11,9 % Det sociale samvær 9,1 % For at blive en bedre cykelrytter 6,8 % For motionens skyld 6,6 % For sundhedens skyld 2,4 % Andet 2,0 % Opfordring af ven/familie/kollega 1,8 % I denne tabel er det konkurrenceelementet, der overtaget placeringen som den primære årsag til at deltage i cykelløb, skarpt efterfulgt af svarkategorien fast mål at træne hen imod. Det er således primært disse to årsager, der forklarer deltagelsen i cykelløb. Man kan derfor fra DCU s side overveje hvorvidt man skal planlægge motionsløb i god tid, hvor der er tydelige forklaringer omkring hvilke forudsætninger og træningsmængder deltagerne forventes at have gennemført, for at kunne gennemføre det konkrete løb, således at et eller flere hold kan have det som erklæret mål at deltage i netop disse. Ved at lave forskellige begynderløb og hold der har dette som mål, vil det for mange blive lettere at fastholde motivationen. Pointen forstærkes yderligere når de samme respondenter blev spurgt hvilken betydning det at deltage i løb har for dem. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 11 Betydning af løbsdeltagelse Hvilken betydning har det at deltage i løb for dig? Meget stor betydning 18,1 % Stor betydning 48,6 % Hverken stor eller lille betydning 24,7 % Lille betydning 7,9 % Ingen betydning 0,7 % Tabellen viser, at løbsdeltagelsen har en stor eller meget stor betydning for 66,7 pct., mens kun 7,9 svarer lille betydning. Dette medvirker yderligere til at understrege betydningen af cykelløb, dels for konkurrenceelementet i sig selv, men i ligeså høj grad for at have et fast mål at træne hen imod. De selvorganiserede cykelryttere føler i stor stil, at løbsdeltagelse har relativ stor betydning for dem.

18 18 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer ORGANISERINGSFORMER Interesseren fra DIF s og DCU s side for de selvorganiserede cykelryttere handler selvsagt om et ønske om at organisere en større andel af dem i DCU s medlemsklubber. Derfor er det essentielt, at se nærmere på hvordan de selvorganiserede cykelryttere dyrker cykelsporten i dag, og hvordan de har gjort det indenfor det seneste år. Derudover kan det medvirke til at forstå hvilke fordele respondenterne selv ser i at deltage i mere eller mindre organiseret træning. Cykelsporten kan dyrkes og organiseres på en række forskellige måder. Respondenterne er derfor blevet bedt om at angive samtlige måder de har dyrket cykelsport på i det seneste år. Da det har været muligt at angive mere end én måde at cykle på, summerer andelen til over 100 i nedenstående tabel, hvor de forskellige måder at cykle på kan ses. Tabel 12 Måder at cykle på På hvilke måder har du cyklet i løbet af det seneste år? For mig selv 75,0 % Sammen med andre (venner/familie/kollegaer) 52,2 % Cykelhold som er medlem af DCU 29,1 % Cykelhold som ikke er medlem af DCU 20,8 % Anden sammenhæng 11,0 % Den klart mest benyttede form for at cykle er alene, hvilket hele 75 pct. af respondenterne har gjort indenfor det seneste år. Over halvdelen har cyklet sammen med andre (venner/familie/kollegaer) hvilket ofte sker under mere eller mindre uformelle grupperinger, der aftales eksempelvis via de sociale medier eller via simpel SMS/telefon aftaler. Dette sikrer en høj grad af fleksibilitet for deltagerne, som dermed blot kan ringe til en ven og høre hvorvidt vedkommende har lyst til at cykle en tur, hvorefter det hurtigt og nemt er i sat i stand. Det er også interessant, at 29,1 pct. af respondenterne indenfor det seneste år har cyklet med på et eller flere cykelhold, der er organiseret i DCU. Det betyder altså, at respondenterne enten selv har meldt sig ud af foreningen, eller at de blot har prøvet at cykle med på et foreningsorganiseret DCU-klubs hold uden at dette dog er blevet til et reelt medlemsskab. Når en så stor del enten har meldt sig ud, eller har prøve kræfter med en DCU-klub, uden at finde det attraktivt nok til at blive medlem, bør det give stof til eftertanke i DCU s egne rækker, for tabellen afslører, at der allerede i dag er mange selvorganiserede cykelryttere, der af sig selv opsøger det foreningsorganiserede miljøer, hvilket må betragtes som en optimal salgssituation. Dette forhold analyseres der yderligere på senere i rapporten. Ca. en femtedel, 20,8 pct., angiver at de har cyklet på et hold, som ikke er medlem af DCU, hvilket eksempelvis er Velo Postale, Team Rynkeby eller lignende. Respondenterne er, i forlængelse af ovenstående, blevet bedt om at angive hvilken af ovenstående måder at cykle på, som de anser som værende deres primære. Fordelingen kan ses i tabellen herunder.

19 19 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer Tabel 13 Primær måde at cykle på På hvilken måde har du primært cyklet i løbet af det seneste år? For mig selv 42,6 % Sammen med andre (venner/familie/kollegaer) 24,2 % Cykelhold som er medlem af DCU 18,0 % Cykelhold som ikke er medlem af DCU 11,9 % Anden sammenhæng 3,4 % Størstedelen af respondenterne, hele 42, 6 pct., svarer at de primært cykler alene. Det forstærker pointen om cykelsportens store fleksibilitet, hvor man som enkeltperson når som helst, når tiden og lysten er til det, kan stige på cyklen og få sin motion af den vej. Interessant er det også, at 18 pct. angiver, at de primært har cyklet på et cykelhold, som er medlem af DCU. Det må betyde, at en stor del enten har meldt sig ud af klubben i det forgangne år, eller ofte har cyklet med en eller flere forskellige klubber, uden at det har resultereret i et medlemsskab. De respondenter der i en af de to ovenstående tabeller har angivet at køre på andre måder end for mig selv, blev bedt om at spare på, hvorvidt de deltager i træningspas på fastlagte tidspunkter eller ej. 80,8 pct. svarede at de trænere på fastlagte tidspunkter. Det betyder altså, at de selvorganiserede cykelryttere, på trods af et ønske om fleksibilitet, alligevel har i vid udstrækning har et fast holdepunkt i faste træningspunkter. Fleksibiliteten skal således ikke ses som konstant fleksibilitet, men derimod som delvis fleksibilitet, hvor man kombinerer fleksibilitet med faste holdepunkter og træningstider. Den samme gruppe er dertil blevet spurgt om hvad den primære årsag til deltagelse i organiseret træning er. Svarfordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 14 Årsag til deltagelse i organiseret træning N=273 Hvad er den primære årsag til, at du deltager i organiseret træning? Mere effektiv træning 44,3 % Det sociale samvær 31,9 % Bedre struktur på min træning 14,3 % Andet 3,7 % Råd og vejledning fra træner 3,3 % Krav for at deltage i løb 1,5 % Krav for at være på holdet 1,1 % Tabellen viser, at der primært er to årsager til at deltage i organiseret træning. Den hyppigste årsag er mere effektiv træning, som hele 44,3 pct. angiver. Den næsthyppigste årsag er det sociale samvær, som 31,9 pct. har angivet. I praksis betyder dette, at den primære årsag til at deltage i holdtræning er en bedre, mere effektiv, træning, hvilket relaterer til at man på den samme tid får et større udbytte af sin aktivitet og indsats. Det sociale element spiller også en stor rolle i den organiserede cykelsport, hvilket er en væsentlig forskel til den øvrige selvorganiserede cykelsport der, som tidligere vist, i et stort omfang typisk dyrkes alene. De klassiske værdier ved foreningsidrætten, der her træder i kraft, kan i cykelsportens tilfælde også findes udenfor den organiserede foreningsidræt.

20 20 Selvorganiserede cykelryttere Træningsvaner og organiseringsformer Det er derfor interessant, at se nærmere på hvilke behov respondenterne egentlig selv føler for foreningsorganisering, herunder hvad der fik denne store gruppe af tidligere medlemmer af DCU-klubber til at melde sig ud. Disse temaer er i fokus i næste afsnit.

21 21 Selvorganiserede cykelryttere Behov for foreningsorganisering BEHOV FOR FORENINGSORGANISERING Et centralt tema for denne undersøgelse er, hvor stort behovet er for organisering blandt de selvorganiserede cykelryttere, og herunder også hvilke konkrete tiltag de selvorganiserede efterspørger. Dette sker for at se nærmere på hvad DCU kan ændre, for at skabe bedre rammer og vilkår for de selvorganiserede cykelryttere, således at det fremadrettet kan være mere interessant og relevant at cykle i en forening for selvorganiserede cykelryttere. Indledningsvis er det værd at huske på tabel 13, der viste at 29,1 pct. af respondenterne har cyklet med et DCU-hold, uden altså at være medlem af holdet i dag. Det må enten fordi man har meldt sig ud af foreningen eller fordi man prøvede kræfter med foreningsorganiseret cykelsport, men af den ene eller anden grund ikke fandt foreningstilbuddet attraktivt nok til at melde sig ind. Det første skridt i forståelsen af forholdet, er spørgsmålet om hvorfor de tidligere medlemmer af en DCU-forening meldte sig ud af foreningen. Spørgsmålet er således stillet til alle, der har angivet de på et tidspunkt har været medlem af en DCUforening. Fordelingen kan læses i tabellen herunder. Tabel 15 Årsager til udmeldelse af cykelforeningen N=235 Hvorfor meldte du dig ud af cykelforeningen? Træningstiderne passer mig dårligt 21,6 % Jeg vil hellere cykle for mig selv 12,7 % Jeg flytter / regner med at flytte fra lokalområdet 12,3 % Der er ingen / for få på mit niveau 11,3 % Der var for langt til foreningen 11,3 % Jeg har behov for bedre træning / rådgivning, end foreningen kan give 7,8 % Ambitionerne / forventningerne blandt de andre cykelryttere i foreningen er for høje 6,9 % Der er ikke nok socialt liv i foreningen 5,9 % Det er for dyrt 5,4 % Der går for meget tid med ikke-cykelrelaterede ting 4,9 % Total 100 % Tabel 15 viser, at den mest hyppige årsag til at melde sig ud af foreningen er, at træningstiderne passer dem dårligt. Denne årsag møder man ofte, når der tales om barrierer i forbindelse med foreningsdeltagelse. De fleste former for organiseret træning, kræver at der fastlægges en række møde- og træningstidspunkter, hvilket kan være vanskeligt at finde plads til i en travl hverdag. Især med en idrætsgren som cykelsport, hvor fleksibilitet og den individuelle planlægning i høj grad er fordel. Alligevel har tidligere resultater i denne rapport vist at, 80 pct. af respondenterne deltager i organiseret træning på en eller anden måde, hvilket altså er ensbetydende med, at organiseret træning er efterspurgt. Det skal blot være forbundet med en vis form for fleksibilitet omkring træningspunkterne. Som forening/forbund må man derfor imødekomme behovet for fleksibilitet ved at tilbyde mere varierende træningstidspunkter, hvor man, eksempelvis, kan tilmelde sig online på flere forskellige tidspunkter, således, at der er mulighed for at vælge en af disse. Dette kender man bl.a. fra kommercielle fitnesskæder og lignende, der ofte i løbet af samme dag har talrige træningstilbud på programmet, som den enkelte fitnessudøver selv kan vælge til og fra.

22 22 Selvorganiserede cykelryttere Behov for foreningsorganisering Dertil ligger der også et uudnyttet potentiale i at gøre foreningsidrættens medlemmer til potentielle træningsmakkere, hvor det enkelte medlem selv kan efterspørge andre at cykle med når der opstår mulighed, tid og lyst for at komme afsted. Det vil sige, at man via foreningsmedlemsskab får adgang til et langt større træningsfællesskab, der givet vil resultere i flere selvorganiserede træningsture indenfor foreningsidrættens egne rammer via aktivering af andre foreningsmedlemmer. Positivt er det dog, at der kun er et fåtal, der finder, at et medlemsskab er for dyrt, og at sociale forhold enten fylder for lidt eller for meget. Blandt de respondenter, der ikke tidligere har været medlem af en DCU-forening, er der et tilsvarende mønster, der gør sig gældende. Se tabellen herunder. Tabel 16 Aldrig medlem af en cykelforening N=441 Hvorfor har du aldrig været medlem af en cykelforening? Træningstiderne passer mig dårligt 27,9 % Jeg vil hellere cykle for mig selv 23,5 % Jeg ved ikke hvor cykelklubberne er i mit lokalområde 13,6 % Ambitionerne/forventningerne blandt de andre cykelryttere i foreningen er for høje 10,5 % Der er ingen / for få på mit niveau 5,9 % Det er for dyrt 5,5 % Der er for langt til klubberne 4,8 % Der går for meget tid med ikke-cykelrelaterede ting 3,1 % Jeg har behov for bedre træning/rådgivning, end foreningen kan give 1,5 % Der er ikke nok socialt liv i foreningen 1,3 % Jeg flytter / regner med at flytte væk fra lokalområdet 1,3 % Jeg er ikke tryg ved sikkerheden 1,1 % Total 100 % Også blandt de respondenter, der aldrig har været medlem af en cykelforening, tegner der sig et mønster af at det primært er den manglende fleksibilitet i træningstiderne, der er problemet, hvilket medvirker til at forstærke ovenstående pointe om vigtigheden i at etablere en række mere fleksible tilbud end tilfældet er i dag. Der er dog også her er en stor andel af respondenterne, 23,5 pct., der foretrækker at cykle alene, hvilket kan være vanskeligt, at gøre noget ved. Man kan dog overveje hvorvidt man kan konstruere nogle tilbud til denne type af motionister, hvilket eksempelvis kunne være et cykelværksted eller træningsrådgivning, hvor man kunne komme ind i klubben på udvalgte dage, og få denne rådgivning og vejledning og så ellers foretage selve cykelaktiviteten alene, og i øvrigt også når tiden passede den enkelte. Cykelklubberne skal være opmærksomme på, at den rådgivning de kan give til de selvorganiserede cykelryttere, der ønsker at cykle alene, ofte vil være af en anden karakter end den man typisk møder i eksempelvis cykelhandlere. Cykelhandlere vil alt andet lige have en interesse i at sælge dig et produkt. I denne sammenhæng er der en unik mulighed for at etablere en tillidsbaseret rådgivning, der kan opleves som en kvalitet i sig selv, og som muligvis på et senere tidspunkt kan knytte den selvorganiserede cykelrytter tættere til foreningen.

23 23 Selvorganiserede cykelryttere Behov for foreningsorganisering Hvilke konkrete ønsker har disse selvorganiserede cykelryttere for at melde sig ind i en cykelforening? I den følgende tabel fik respondenterne mulighed for at vælge op til tre årsager, hvorfor tabellen summerer til over 100 procent. Tabel 17 Årsager til at blive interesseret i medlemsskab af forening Hvad kunne gøre dig interesseret i at cykle i en idrætsforening? (max. tre valg) At foreningen havde et hold, som passer til min hastighed og intensitet 30,1 % Mere fleksibilitet i tidspunkterne for fællestræning 25,8 % At en eller flere af mine venner meldte sig ind samtidig 25,1 % Råd og vejledning i mere effektiv træning 23,7 % Inspiration til ruter og/eller træning 23,4 % At foreningen havde et hold, som passer til min cykelhyppighed 17,5 % Starthold for uerfarne cykelryttere, som ligner mig selv 16,5 % Et cykelværksted, hvor man kunne få hjælp til reparation og vedligeholdelse af cykler 12,3 % Inspiration til kost og/eller vægttab 9,0 % At der lå en forening tættere på, hvor jeg bor 9,0 % At jeg kunne få lavet en personlig træningsplan 8,8 % Rabat for medlemmer på cykeludstyr i lokale butikker 8,4 % Forsikringsmæssige fordele 5,8 % Kunne aldrig finde på at melde mig ind i en forening 2,7 % Instruktion i større sikkerhed på landevejen 2,3 % Oversigt på hjemmeside over mine cykeldata (distancer og tider), som kan sammenlignes med andres 1,6 % I forlængelse af de ovenstående pointer har 25,8 pct. af respondenter angivet, at mere fleksibilitet i tidspunkterne for fællestræning ville være at foretrække. Det er dog også interessant, at den mest valgte årsag er at foreningen havde et hold, som passer til respondentens hastighed og intensitet. 30,1 pct. af respondenterne har angivet at dette kunne gøre dem interesseret i at cykle i en idrætsforening. Det betyder, at foreningerne i langt højere grad end tidligere skal tilbyde forskelligartede hold, og være langt bedre til at imødekomme de forskellige behov, der opstår hos den enkelte cykelrytter. Nye potentielle medlemmer, der i stor stil oplever at blive presset udover sin grænse, har langt større risiko for ikke at knytte sig til foreningen. Dertil er der en oplevelse blandt de mere engagerede cykelryttere af at cykelklubbens tilbud ikke vil resultere en tilstrækkelig effektiv og hård træning. For begge disse grupper er der en umiddelbar oplevelse af at der ikke er nogen fordele ved at melde sig ind i en forening på nuværende tidspunkt. Som vi også kender fra andre idrætter spiller det sociale element også en vigtig rolle i foreningslivet. Hver fjerde svarer, at de kunne være interesserede i at melde sig ind i en forening, såfremt en eller flere af deres venner ligeledes meldte sig ind. Dette betyder også, at der er en vis sandsynlighed for at få nye medlemmer, såfremt cykelklubberne løbende giver mulighed for selvorganiserede grupper bestående cykelryttere, der træner med hinanden i forvejen. I denne sammenhæng bør cykelklubberne i højere grad agere og betragte sig selv som en idrætsudbyder, der via målrettede kampagner og tilbud kan appellere mere direkte til nye potentielle medlemsgrupper. Noget der dog kan tolkes som utvetydigt positivt er, at kun 2,7 pct. af respondenterne angiver, at de aldrig kunne finde på at melde sig ind i en forening.

24 24 Selvorganiserede cykelryttere Behov for foreningsorganisering Respondenterne fik ligeledes præsenteret de samme muligheder igen, hvorefter de skulle vælge den primære årsag, der kunne gøre dem interesseret. Dette kan ses i tabellen herunder. Tabel 18 Primær årsag til at blive interesseret i medlemsskab af forening Hvad kunne gøre dig interesseret i at cykle i en idrætsforening? (Primær årsag) At foreningen havde et hold, som passer til min hastighed og intensitet 18,6 % Mere fleksibilitet i tidspunkterne for fællestræning 13,1 % At en eller flere af mine venner meldte sig ind samtidig 11,7 % Råd og vejledning i mere effektiv træning 9,1 % Inspiration til ruter og/eller træning 8,3 % Starthold for uerfarne cykelryttere, som ligner mig selv 8,2 % At foreningen havde et hold, som passer til min cykelhyppighed 6,8 % Andet 6,5 % At der lå en forening tættere på, hvor jeg bor 4,7 % At jeg kunne få lavet en personlig træningsplan 3,7 % Et cykelværksted, hvor man kunne få hjælp til reparation og vedligeholdelse af cykler 2,0 % Forsikringsmæssige fordele 2,0 % Kunne aldrig finde på at melde mig ind i en forening 1,7 % Rabat for medlemmer på cykeludstyr i lokale butikker 1,4 % Inspiration til kost og/eller vægttab 1,3 % Instruktion i større sikkerhed på landevejen 0,7 % Oversigt på hjemmeside over mine cykeldata (distancer og tider), som kan sammenlignes med andres 0,1 % Rangeringen af årsagerne følger meget den foregående tabel, og der er fortsat det indtryk, at foreningen skal have hold, der passer til hastigheden og intensiteten. De to tabeller giver ligeledes et indtryk af, at der er en række konkrete tiltag som cykelklubberne kan tage til sig for at tiltrække flere medlemmer. Overordnet set viser resultaterne af ovenstående, at der fra DCU s side er en række interessante problemstillinger og anbefalinger at arbejde videre med. Der er mange selvorganiserede cykelryttere, der allerede er parate og interesserede i at deltage i organiserede foreningsaktiviteter, det kræver dog en række ændringer fra klubbernes og DCU s side, for at lave nye produkter og aktiviteter målrettet denne gruppe, og herunder være bedre til at fastholde og imødekomme denne type af nye cykelryttere. Med andre ord skal klubberne og DCU overveje, hvor der er plads til mere moderate sportslige ambitioner i foreningslivet. Spørgsmålet om foreningsdannelser kontra udvikling i nuværende klubber bliver derfor relevant. I det omfang nuværende klubber ikke kan imødekomme de selvorganiserede cykelrytteres behov, må DCU overveje at arbejde for nye foreningsdannelser, der mere præcist opfylder mindre ambitiøse selvorganiserede cykelrytteres behov. Det centrale spørgsmål mange selvorganiserede cykelryttere stiller sig selv i dag, er: Hvad får jeg ud af at melde mig ind i en cykelklub? Dette spørgsmål skal og bør man fra DCU s side blive bedre til at besvare end tilfældet er i dag. I forlængelse af denne overvejelse er respondenterne blevet spurgt deres kendskab til DCU s nuværende arbejde, samt deres holdning til DCU på en række punkter. Disse analyser er i fokus i næste afsnit.

25 25 Selvorganiserede cykelryttere Behov for foreningsorganisering KENDSKAB OG HOLDNINGER TIL DANMARKS CYKLE UNIONS ARBEJDE

26 26 Selvorganiserede cykelryttere Kendskab og holdninger til Danmarks Cykle Unions arbejde KENDSKAB OG HOLDNINGER TIL DANMARKS CYKLE UNIONS ARBEJDE Afsnittet her fokuserer på holdningerne og erfaringerne med DCU, herunder især kendskabet til DCU s arbejde på en række områder, hvilket skal medvirke til at identificere hvor DCU kan forbedre sin kommunikation fremadrettet for at vurdere hvordan cykelryttere udenfor det organiserede foreningsliv ser på DCU og deres arbejde. KENDSKAB TIL DCU S ARBEJDE I de følgende tabeller er det centrale spørgsmål respondenterne er blevet stillet således: Hvor godt er dit kendskab til følgende områder af Danmarks Cykle Unions arbejde? Respondenterne er blevet stillet overfor en række forskellige områder af DCU s arbejde, som de er blevet bedt om at vurdere deres kendskab til. De ca. 4-5 pct., der har svaret ved ikke/ikke relevant, til spørgsmålene er fjernet fra beregningerne i de følgende tabeller. I fokusgrupperne, der blev benyttet til at skrive delnotat 2, var der flere af deltagerne, der gav udtryk for, at DCU i udpræget grad havde et fokus på eliten, på bekostning af bredden. Derfor er det interessant at se på hvor stort respondenternes kendskab er til elitearbejdet i DCU. Dette kan ses i tabellen herunder. Tabel 19 Kendskab til elitearbejdet i DCU Elitearbejdet i DCU Meget godt 8,5 % Godt 22,7 % Hverken godt eller mindre godt 24,4 % Mindre godt 16,3 % Kender det ikke 28,0 % I tabel 19 kan man se, at 28 pct. ikke kender til elitearbejdet i DCU, hvilket både kan skyldes en manglende interesse, samt et manglende kendskab til hvor arbejdsdelingen går mellem DCU og de mere eller mindre professionelle cykelhold. Når man hører om gode internationale sportspræstationer for talenter, såvel som for seniorer, er der således uklarhed om hvorvidt dette reelt set har noget at gøre med DCU og deres arbejde. Man kan derfor overveje fra DCU s side om man i fremtiden bør være mere fokuseret i sin kommunikation branding af sig selv som Danmarks centrale cykelsportsorganisation. Kun lidt over 30 pct. svarer meget godt eller godt til spørgsmålet, hvilket må antages at være relativt lavt blandt en gruppe bestående af kerneinteressenter udenfor foreningslivet. Det relativt lave kendskab til DCU s elitearbejde kan dog også forklares ved, at undersøgelsen her er foretaget blandt selvorganiserede cykelryttere, som måske ikke interesserer sig for elitearbejdet, men derimod er langt mere interesserede i motionstilbud, da det mere direkte rammer dem i deres dagligdag. I den følgende tabel er der derfor spurgt ind til deres kendskab til DCU s arbejde med motionstilbud.

27 27 Selvorganiserede cykelryttere Kendskab og holdninger til Danmarks Cykle Unions arbejde Tabel 20 Kendskab til motionstilbud Motionstilbud Meget godt 2,5 % Godt 15,6 % Hverken godt eller mindre godt 21,8 % Mindre godt 25,3 % Kender det ikke 34,9% I denne tabel viser det sig dog, interessant nok, at være det modsatte, der er tilfældet. Endnu færre af de selvorganiserede cykelryttere kender til DCU s arbejde med motionstilbud. Over en tredjedel, eller 34,9 pct., svarer kender det ikke, og kun 2,5 pct. svarer meget godt til dette spørgsmål. Tabellens resultater kan overordnet set forklares på to måder, som supplerer hinanden. På den ene side kan tabellen forklares ved, at DCU ikke er dygtige nok til at informere og kommunikere omkring de indsatser forbundet iværksætter. Der er således brug for en bedre kommunikation omkring de motionstilbud som forbundet har. Den anden forklaring er at forbundet ganske simpelthen ikke har nok motionstilbud, hvilket de opfordres til at tage alvorligt. Der er også en reel risiko for, at det som DCU selv anser og betragter som værende motionstilbud, ikke stemmer overens med den opfattelse, som de selvorganiserede cykelryttere har. For at organisere en større gruppe af de selvorganiserede cykelryttere kræver det, at forbundet tager nye initiativer og får dem kommunikeret ud på en ordentlig måde, der er direkte målrettet motionister og deres behov og ønsker. En af de måder hvorpå DCU kommunikerer til både medlemmerne og foreningerne, men også til cykelinteresserede, er forbundets egen hjemmeside, som løbende kommer med nyheder. På denne er der en klar overvægt af nyheder med fokus på sportslige resultater, og kommunikerer derfor i praksis til en endog meget snæver målgruppe. Hvis man fra DCU s side fortsat ønsker at bruge denne hjemmeside som sin primære kommunikationsplatform, er det essentielt at vide hvordan kendskabet er til hjemmesiden, hvilket kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 21 Kendskab til hjemmesiden Hjemmesiden ( Meget godt 9,7 % Godt 20,7 % Hverken godt eller mindre godt 17,7 % Mindre godt 20,8 % Kender det ikke 31,1 % Tabellen her giver en god forklaring på det manglende kendskab blandt de ovenstående tabeller. Næsten en tredjedel af respondenterne ikke kender til hjemmesidens eksistens, hvilket gør det svært at skabe et øget kendskab til forbundets arbejde og aktiviteter. Der er dog ligeså mange der angiver, at de kender hjemmesiden godt eller meget godt, men der består stadig et arbejde for DCU i fremadrettet at skabe øget opmærksomhed og interesse for hjemmesidens indhold. Tidligere i rapporten har vi set, at en stor del af respondenterne i undersøgelsen deltager i cykelløb. Det er derfor interessant at se hvor stort kendskabet er til DCU s løbstilbud.