Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje. Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov

Transkript

1 Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Formål Baggrund Proces Bemærkninger Sammenfatning og anbefalinger Arbejdsgruppen: Samarbejdets forudsætninger og formål Etablering af samarbejde Vedligeholdelse af samarbejde Tema 1 Inddragelse i hinandens hverdag Tema 2 Principper for godt samarbejde Tema 3 Bedre brobygning Kommunikation Konkrete værktøjer Brobygningsskema Skema til forventningsafstemning inden brobygningsmøde Oversigt institutionens organisation m. billeder og navne Oversigt dagplejens organisation m. billeder og navne Samarbejdsaftale Arbejdsgruppen om samarbejde Arbejdsgruppens gode idéer... 21

3 1. Indledning I arbejdet med Turnus Dagtilbud indgår et delprojekt med fokus på samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner. Der er stor forskel på, hvordan samarbejdet foregår i dag i Slagelse Kommune. Mange steder er samarbejdet rigtig godt og har været det længe. Andre steder er der slet ikke noget samarbejde. Dette projekt er målrettet to distrikter, hvor samarbejdet er begrænset, og hvor der er et ønske om mere samarbejde. Det er de involverede dagplejere og daginstitutioner, der har viden om dagligdagen og dermed nøglen til et godt samarbejde. Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af i alt 10 personer fra de to distrikter samt en repræsentant fra Center for Dagtilbud. Dette notat, som er produktet, er udarbejdet på baggrund af i alt 3 arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj Resultatet af møderne er en række anbefalinger, anvisninger og konkrete værktøjer, som fremgår af dette notat. Om end alle anbefalinger, anvisninger og konkrete værktøjer er udarbejdet til og af arbejdsgruppen kan det med fordel bredes ud til øvrige distrikter Formål For dagplejen og institutionerne er tidspunktet omkring brobygningen fra dagpleje til institution for det enkelte barn allerede oplagt fokusområde, hvor øget samarbejde kan øge kvaliteten for dagplejen, for institutionen og for barn og forældre. Formålet med samarbejde er, at der sker en sikring af kvalitet i arbejdet. Helt enkelt at udnytte den gevinst, der er i, at summen af de fælles faglige bidrag bliver større end de enkelte bidrag isoleret betragtet Baggrund Som opfølgning på temauge omkring kvalitet i dagtilbud blev det besluttet, at nedsætte forskellige arbejdsgrupper. Fokus for nedsættelse af denne arbejdsgruppe er samarbejde mellem daginstitutioner og dagplejen Proces Der er afholdt tre arbejdsgruppemøder i april og maj På møderne har arbejdsgruppen drøftet muligheder for samarbejde, udfordringer for samarbejde og konkret handlingsforslag. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i følgende formål og arbejdsspørgsmål Side1/23

4 Arbejdsgruppens formål er: Se på mulighederne for et samarbejde mellem dagpleje og lokale dagtilbud. Arbejdet skal munde ud i konkrete løsningsforslag til - og beskrivelser af - hvad et fremtidigt samarbejdet kan indeholde. Arbejdsgruppen skal tage afsæt i følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke udfordringer er der for samarbejdet og hvordan kan udfordringerne beskrives med henblik på at blive løst? Udover det konkrete fysiske samvær hvad kan der i øvrigt samarbejdes om? Er der noget i de to fagkulturer, der forhindrer et samarbejde Hvordan kan forhindringer beskrives, med henblik på bedre forståelse/øget grad af samarbejde? Hvordan kan sparring og erfaringsudveksling på tværs sikres? Er der praktiske og/eller planlægningsmæssige forhindringer, der skal løses? - Kan der etableres nye samarbejder med f.eks. børnehaver eller institutioner legestue, sparring og læreplaner, brobygningsaktiviteter, erfaringsudveksling både den ene og den anden vej? På baggrund af drøftelserne er udarbejdet nærværende notat med samarbejdsaftale og konkrete værkstøjer, som anvendes fra maj Bemærkninger Styregruppen for Turnus Dagtilbud har gennemgået aftalen og udtrykker et ønske om at fokus på samarbejde mellem dagpleje op daginstitutioner udbredes til de øvrige distrikter. Med udgangspunkt i, at der er stor forskel i graden og kvaliteten af det nuværende samarbejde skal udbredelsen tage udgangspunkt i de enkelte distrikters nuværende situation Sammenfatning og anbefalinger Arbejdsgruppen har indgået en samarbejdsaftale, der forpligter medlemmerne fra maj 2012 til juni 2013 til at, - Deltage i arrangementer/invitere til arrangementer - Tage initiativ til /Tage imod spontane besøg i institutionerne - Anvende (nyt) brobygningsskema - Anvende skema: dagsorden til brobygningsmøde - Deltage i 4 årlige arbejdsgruppemøder Side2/23

5 Samarbejdet evalueres løbende. Evalueringen understøttes af pædagogisk konsulent i Center for Dagtilbud. Projektgruppen for Turnus Dagtilbud anbefaler, at de anvendte skemaer gøres tilgængelige på Slagelse Kommunes hjemmeside under Fremtidens Dagtilbud. Styregruppen for Turnus Dagtilbud anbefaler, at den udarbejdede ramme for samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje udbredes til alle distrikter efter behandling i MED udvalg. 2. Arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen er udvalgt fra to distrikter og består af i alt 10 deltagere: Distrikt Antvorskov Tina Pedersen Dorthe Bøgh Claus Eskildsen Fadime Sahin Dagplejer Dagplejepædagog Leder Kongelyset Pædagog Kongelyset Distrikt Nymark Lotte Skougaard Tina Due Lene Sonne Annika Elgaard Olsen Dagplejer Dagplejepædagog Leder Børnehaven Skanderborgvej Souschef Børnehaven Skanderborgvej Dagtilbudsområdet Helle Frimann Helle Birkvad Rasmussen Afdelingsleder i dagplejen Pædagogisk konsulent i Center for Dagtilbud Arbejdsgruppen havde forventninger til resultatet, da de dukkede op til det første møde. Det var åbenlyst, at deltagerne alle havde et ønske om mere samarbejde. De konkrete forventninger er nedenfor opdelt i tre kategorier: 1) Denne gang skal det lykkes Samarbejde skal fungere Juhuu 3. gang er lykkens gang Side3/23

6 ..Logik for burhøns Det er vores fælles børn 1) Vi skal lære af hinanden og om hinanden Børn kan lære af og om hinanden Mennesker er forskellige Vi skal blive klogere på, hvad vi kan bruge hinanden til Åbne op for kompleksitet Få snakket om, hvordan samarbejde kan foregå helt praktisk Et godt kendskab til alle børnehaver i distriktet Dagplejeparat og børnehaveparat 2) Vi skal have noget konkret med hjem Brobygning på en god måde Mere end overlevering Vi skal have noget konkret vi kan arbejde med Hvad kan vi forvente af hinanden? Bedre sammenhæng mellem tilbud i dagpleje og tilbud i institutioner På baggrund af de første indledende drøftelser valgte arbejdsgruppen en arbejdstitel for resten af forløbet. Det blev besluttet, at der skal arbejdes hen imod en beskrivelse af, hvad det gode samarbejde indeholder hvordan kan det etableres og hvordan vedligeholder man det? Derudover lagde gruppen vægt på, at samarbejdet skulle være naturligt (samarbejdet skal fungere det er logik for burhøns), men også forpligtende (vi skal have noget konkret at arbejde videre med og vi skal vide, hvad vi kan forvente af hinanden). Hvad indeholder det gode samarbejde? - Etablering og vedligeholdelse - Forpligtende og naturligt Gensidig respekt og opbygget tillid er vejen til godt samarbejde på tværs Der var i arbejdsgruppen bred enighed om, at gensidig respekt og opbygget tillid er vejen til godt samarbejde, at samarbejde på tværs kun kan fungere, hvis parterne forstår, hvad Side4/23

7 hinanden kan. Derudover kræver godt samarbejde, at samarbejde prioriteres og der afsættes den fornødne tid. Nedenfor gennemgås først forudsætninger og formål for samarbejde, hvorefter arbejdsgruppens konkrete forslag til etablering af et forpligtende samarbejde er oplistet. Forslagene er opdelt i 3 temaer inddragelse i hinandens hverdag, bedre brobygning og principper for godt samarbejde Samarbejdets forudsætninger og formål Tværfagligt samarbejde kan være vanskeligt at igangsætte bl.a. pga. begrænsede ressourcer i form af tid, penge og arbejdskraft, og de grænser der eksisterer i form af fysisk og faglig afstand. Formålet med det tværfaglige samarbejde er, at der sker en sikring af kvalitet i arbejdet. Helt enkelt at udnytte den gevinst, der er i, at summen af de fælles faglige bidrag bliver større end de enkelte bidrag isoleret betragtet. For dagplejen og institutionerne er tidspunktet omkring overgang fra dagpleje til institution for det enkelte barn allerede oplagt fokusområde, hvor øget samarbejde kan øge kvaliteten for dagplejen for institutionen og for barn og forældre. Brobygning og overlevering er derfor et selvstændigt tema for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen understreger samtidigt, at denne brobygning/overlevering kan optimeres/smidiggøres alene ved, at dagplejere og institutioner opnår et større kendskab til hinanden og hinandens hverdag, samt ved at principperne for godt samarbejde overholdes Etablering af samarbejde Når forudsætningerne for samarbejdet og dets formål er defineret, er spørgsmålet, hvordan kan det tværfaglige samarbejde etableres i praksis? Den fælles forståelse for forskelligheder er et stærkt udgangspunkt. Forskelle i kultur og opfattelse samt begrænset kendskab til hinandens hverdag kan give anledning til konflikt mellem fag og enemærker i forbindelse med at afgøre, hvad der er bedst for børnene selvom begge grupper har barnets bedste interesse i sinde. Imidlertid bunder vanskeligheder i samarbejde ofte i manglende eller misforstået kommunikation Derfor er det for arbejdsgruppen vigtigt, at samarbejdet i etableringsfasen tager udgangspunkt i helt konkrete tiltag herunder også redskab til forventningsafstemning Vedligeholdelse af samarbejde For at sikre et fortsat samarbejde er der aftalt opfølgning på samarbejde. Center for Dagtilbud sikrer koordinering af arbejdsmøder, overholdelse af aftaler og evaluering af pilotprojekt. Side5/23

8 For at sikre et fortsat samarbejde er det tillige aftalt, at arbejdsgruppen kommunikerer erfaringer og redskaber til andre institutioner og dagplejere. Arbejdsgruppen har påtaget sig et fælles ansvar for formidlingen på ledermøde og dagplejens personalemøde. 3. Tema 1 Inddragelse i hinandens hverdag Udfordring: Gensidig respekt og opbygget tillid er vejen til godt samarbejde. Samarbejde på tværs fungerer kun, hvis parterne forstår, hvad hinanden kan. Hvad står i vejen for løsninger?: - Vi har så meget i forvejen - Manglende ressourcer tid - Ting tager tid ikke en barriere, men et vilkår (dagplejen) - Det tager tid at planlægge - Mange småbørn hos dagplejeren lettere når man har både små og store Løsning: Der skal opbygges et kendskab til hinanden og hinandens hverdag. Helt konkret betyder det, at dagplejen/dagplejerne skal tænkes ind, når aktiviteter planlægges i institutionerne. Det betyder ikke, at dagplejen skal deltage i alle aktiviteter, men at dagplejen skal inviteres til at deltage i aktiviteter, hvor det giver mening for både dagpleje og institution hvor kontakten kan opbygges for både børn og voksne. Dagplejen/dagplejerne skal inviteres ind i institutionerne og inviteres til at bruge institutionens faciliteter. Tid er fra arbejdsgruppens side nævnt som en knap ressource. Det er vigtigt at respektere de vilkår, som hverdagen sætter for både dagplejere og institutioner. Det er i den forbindelse vigtigt at fastholde principper for godt samarbejde (se tema 2). Når kendskabet til hinandens hverdag øges opnås med større sandsynlighed, at børnene ved overgang fra dagplejen er børnehaveparat og at institutionerne, når de modtager et barn fra dagplejen, er dagplejebarnparat. Praktiske anvisninger og handlingsforslag: 1) Fællesaktiviteter Institutionerne (Kongelyset og Børnehaven Skanderborgvej) skal formelt invitere dagplejere fra eget distrikt til fællesaktiviteter i institutionerne. Side6/23

9 2) Uformelle besøg Dagplejere, der indgår i arbejdsgruppen skal tage initiativ til spontane besøg i institutionen i distriktet. Institutionerne er, når dagplejeren tager initiativ til spontant besøg, forpligtet til at svare på forespørgslen. Såfremt det ikke kan lade sig gøre med besøg på det forespurgte tidspunkt skal der så vidt muligt laves aftale om alternativt tidspunkt. Spontane besøg er korte besøg uden planlagte aktiviteter, med det formål at gøre dagplejernes tilstedeværelse til en naturlig del af hverdagen for både dagplejere, personale i institutioner, børn og forældre. 3) Inddragelse af øvrige dagplejere og institutioner i de to distrikter Organisering af samarbejdet vil være lettere og udbyttet øges såfremt øvrige institutioner og dagplejere involveres i samarbejdet. Alle deltagere i arbejdsgruppen er forpligtet til at inddrage andre, hvor det er muligt. 4) Retten til at være med og gensidig respekt Arbejdsgruppen understreger, at et godt samarbejde kræver, at man følger principperne for godt samarbejde (se tema 2). 5) Kontaktliste En organiseringsoversigt for dagplejen og institutionen skal være tilgængelig. Det skal sikre, at man ved, hvem man skal henvende sig til. Ligeledes skal billeder af dagplejere, der indgår i samarbejdet, samt dagplejepædagoger og medarbejderne i institutioner være synlige i institutionen. Dette skal gøre den umiddelbare tilgængelig større og kan fungere som en del af informationen til forældrene omkring den ekstra aktivitet i institutionen. Kontaktliste/organiseringsoversigt kan med fordel lægges på institutionens hjemmeside. Generelt: Arbejdsgruppen ønsker at udarbejde en liste med kontaktpersoner, så dagplejen ved, hvem de skal henvende sig til i institutioner, hvor de ikke er kendte i forbindelse med overlevering også udenfor distriktet. Arbejdsgruppen foreslår, at der i hver institution udpeges en kontaktperson/ressourceperson, der har særligt fokus på brobygning fra dagpleje til institutioner. 6) Kommunikation/orientering Når institutionerne (Kongelyset og Børnehaven Skanderborgvej) udarbejder nyhedsbrev skal den sendes til dagplejepædagoger, som kan sørge for, at nyhedsbrevet bliver synligt for de dagplejere, der er involveret i samarbejdet. Arbejdsgruppen ønsker at lave et fælles oplæg på ledermøde i maj måned, hvor de vil fortælle om arbejdet med at definere samarbejdet. Formålet er her at inddrage flere interesserede institutioner. Side7/23

10 I overensstemmelse med arbejdsgruppens ønsker bliver der udarbejdet et fælles oplæg omkring status og proces på personalemøde i dagplejen og ledermøde i september måned. Generelt: Arbejdsgruppen ønsker, at der på hjemmesiden (Slagelse Kommune evt. under dagplejen) bliver muligt at orientere om aktiviteter i samarbejdet. 4. Tema 2 Principper for godt samarbejde Udfordring: Selv om samarbejde mellem dagpleje og institutioner umiddelbart er noget, der bare skal fungere og logik for burhøns og dagplejen og institutionerne reelt løser den samme opgave er der, som på så mange områder med forskellige faggrupper opbygget skel frem for samarbejdsrelationer. Disse skel er ofte uudtalte, men bunder i manglende kendskab til hinandens hverdag, udfordringer og kompetencer. Manglende kendskab resulterer ofte i mytedannelser, grupperinger i dem og os og i sidste ende fordomme. Derfor valgte arbejdsgruppen, at tema 1 skal være kendskab til hinandens hverdag. Det er overbevisningen i gruppen, at skal man have samarbejdet til at fungere til alles bedste (dagplejen, institutioner, børn og forældre) kræver det, at fordomme og gamle vaner udskiftes med kendskab til og interesse for hinandens hverdag og arbejde. Hvad står i vejen for løsninger?: - Vi har så meget i forvejen - Manglende ressourcer tid - Ting tager tid ikke en barriere, men et vilkår (dagplejen) - Manglende interesse hvorfor skal vi nu det? Løsning: Arbejdsgruppen tror på, at dette kendskab til hinanden skal udvikles med understøttelse fra nogle principper, som skal gøre det lettere at handle. Side8/23

11 Principper for godt samarbejde: - Vi hilser på hinanden - Vi overholder alle aftaler. - Såfremt vi aflyser en aftale, er det med en forklaring og et forslag til alternativ - Vi husker, at det vi siger, er en del af vores arbejde. - Vi passer på hinanden - Vi er gode gæster og gode værter - Vi husker, at vi ikke skal være enige om alt, men vi skal være enige om at samarbejde - Vi skal være nysgerrige på at lære hinanden at kende - Vi fortæller de gode historier - Vi hjælper hinanden med at huske principper for godt samarbejde. 5. Tema 3 Bedre brobygning Udfordring: Brobygning mellem dagpleje og daginstitution er ikke optimal. Der er ikke system i forbindelse med overleveringen: Der er flere grunde til dette. For det første overleverer den enkelte dagplejer ikke nødvendigvis til den samme institution hver gang, og overleveringen sker ofte til en institution, hvor dagplejeren ikke er kendt. Omvendt betyder det også, at institutionerne modtager børn fra mange forskellige dagplejere ofte dagplejere, institutionerne ikke kender. En god brobygning fra dagplejeren til den modtagende institution medvirker til at barnet får den bedst mulige start i sine nye omgivelser. Derudover er der manglende aftaler om opfølgning status om barnet til dagplejeren, som efterlader dagplejeren uforløst. Der er ingen feedback i forhold til den reelle indsats fra dagplejerens side. Der er i forbindelse med overlevering/brobygning en unik mulighed for at den enkelte dagplejer kan få en tilbagemelding omkring kvalitet af eget arbejde. Faste aftaler i forbindelse med overlevering og især forventningsafstemning omkring selve processen, vil understøtte, at dagplejeren kan arbejde hen mod at gøre barnet børnehaveparat, men også give børnehaven/institutionen en mulighed for at være dagplejebarnparat. Hvad står i vejen for løsninger: - Vi har så meget i forvejen - Manglende ressourcer tid - Ting tager tid ikke en barriere, men et vilkår (dagplejen) Side9/23

12 - Det tager tid at planlægge - Forældre får besked om plads fra pladsanvisning, institutioner kan hente informationer i ProKap, dagpleje ved hvornår børnene fylder 3 år (fælles information??) Løsning: Overlevering og brobygning har så stor betydning for barnet, at en god proces skal prioriteres. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at børn er forskellige og, at det derfor vil være forskelligt præcist, hvor megen tid, der er behov for i forbindelse med overdragelsen. Dagplejeren kender barnet og udarbejder løbende trivsel og udviklingsskema for det enkelte barn. Dette skema er en grundsten i et overleveringsforløb. Der er enighed om i arbejdsgruppen, at det er vigtigt, at dagplejen fortsat arbejder med kanon, så der for børnene allerede er noget velkendt i institutionen. Praktiske anvisninger og handlingsforslag 1) Kontaktliste (samme som pkt.5 i kendskab til hinandens hverdag) En organiseringsoversigt for dagplejen og institutionen skal være tilgængelig. Det skal sikre, at man ved, hvem man skal henvende sig til. Ligeledes skal billeder af dagplejere, der indgår i samarbejdet, samt dagplejepædagoger og medarbejderne i institutioner være synlige i institutionen. Dette skal gøre den umiddelbare tilgængelighed større og kan fungere som en del af informationen til forældrene omkring den ekstra aktivitet i institutionen. Kontaktliste/organiseringsoversigt kan med fordel lægges på institutionens hjemmeside. Generelt: Arbejdsgruppen ønsker at udarbejde en liste med kontaktpersoner, så dagplejen ved, hvem de skal henvende sig til i institutioner, hvor de ikke er kendte i forbindelse med overlevering også udenfor distriktet. Arbejdsgruppen foreslår, at der i hver institution udpeges en kontaktperson/ressourceperson, der har særligt fokus på brobygning fra dagpleje til institutioner. 2) Systematik i forbindelse med overlevering For at sikre, at overgangen fra dagpleje til børnehave/institution bliver så god en oplevelse for barnet som muligt har arbejdsgruppen besluttet, at der skal udarbejdes nogle værktøjer, der kan understøtte dette. Med udgangspunkt i brobygningsskema mellem daginstitution og skole udarbejdes et tilsvarende for brobygningen mellem dagpleje og daginstitution Brobygningsskema for dagpleje og institutioner i distrikt Antvorskov og distrikt Nymark udgøres i aftaleperioden af et skema, som er en kombination af dagplejens T&U skema for 3 årige og brobygningsskemaet, der i dag anvendes mellem daginstitutioner og skoler. Side10/23

13 I forbindelse med selve overleveringen skal der ske en forventningsafstemning, så både daginstitution og dagplejer samt eventuelt forældre er 100 % enige om, hvad der skal ske, hvornår det skal ske og hvilke informationer, der skal være tilgængelige for hvem.. hvornår. 3) Brobygningsaktiviteter Være fælles om at lave små projekter i de institutioner, som skal have et barn fra dagplejen. Hvis barnet allerede før overlevering får lov til at sætte et fysisk mærke i institutionen (udendørs f.eks. et arrangement af sten, indendørs f.eks. en tegning, et billede eller håndaftryk), har barnet allerede et tilhørsforhold før det starter. 4) Forældresamarbejde Forældresamarbejdet er en indikator på kvalitet i dagtilbud i Slagelse Kommune. Derudover er det vigtigt, at forældrene føler sig trygge i forhold til processen. Det er derfor vigtigt i forbindelse med overlevering og brobygning, at samarbejdet med forældrene koordineres. 6. Kommunikation Kommunikation er medtaget som et særligt punkt for at signalere, at kommunikation er afgørende omkring samarbejde. Det handler både om at få kendskab til hinanden gennem alt fra nyhedsbrev, til deltagelse på hinandens personalemøder og kontaktlister. Det handler også om forventningsafstemning. For at undgå misforståelser skal forventninger, tanker og planer udtrykkes. Endeligt handler det også om, at kommunikere den gode historie om samarbejde og effekterne af denne. Side11/23

14 7. Konkrete værktøjer 7.1. Brobygningsskema Brobygningsskema for dagpleje og institutioner i distrikt Antvorskov og distrikt Nymark udgøres i aftaleperioden af et skema, som er en kombination af dagplejens T&U skema for 3 årige og brobygningsskemaet, der i dag anvendes mellem daginstitutioner og skoler. Navn: Dato: Fødselsdato: Ja Nej Delvis Undersøges Alsidig personlig udvikling Forstår at spise selv fra en madkasse Kan skænke selv fra kande til kop Går på toilet/potte uden hjælp, men skal huskes på det ved leg Er renlig Kender eget køn Kan sige: jeg fryser, jeg sveder Kan klæde sig helt af og tage det meste tøj på selv Tager selv sko på Har en begyndende fornemmelse for tid, døgnrytme, årstid Kan lide at lave sjov Begynder at kunne tilsidesætte sig selv og egne behov i forhold til andre børn Bemærkninger og tegn på læring Sproglig udvikling Svare på simple spørgsmål, hvorfor, hvordan, hvornår Kan gøre sig forståelig med sammenhængende tale og hele sætninger Genfortæller historier, film og oplevelser Side12/23

15 Kender for og efternavn Viser forståelse for tekstens indhold i sang og historier Kender mange farver Lægger mærke til størrelsesforhold, fx jeg er stor, du er lille Anvender negativ bedømmelse, fx det er ikke en kniv Bemærkninger og tegn på læring Krop og bevægelse Begynder at klippe Bruger pedaler ved kørsel på trehjulet cykel Forsøger at udfylde et billede med farver, fx farvebøger Kan tegne cirkel, streg lodret og vandret efter fortegning Håndvask og tørring er blevet rutine før måltid og efter toiletbesøg/bleskift Kan følges hånd i hånd med et andet barn Bemærkninger og tegn på læring Natur og naturfænomener Har en begyndende retningsfornemmelse, fx foran, bagved, langt væk Begynder at forstå forskellen mellem hverdag og weekend Begynder at Interessere sig for hvad dyr spiser Udviser respekt for naturen, fx ikke at brække grene af buske og træer, skåner smådyr og insekter Udforske verden, fx bygge hule, lave sandkager Bemærkninger og tegn på læring Side13/23

16 Ja Nej Delvis Undersøges Kulturelle udtryksformer Er interesseret i bøger Er nysgerrig overfor omverdenen, fx cirkus, musik, teater Glæder sig til særlige begivenheder Udviser glæde ved at tegne, male o. lign. Bemærkninger og tegn på læring Sociale kompetencer Kan tilsidesætte egne behov, vente på tur Viser høflighed og hensynsfuldhed overfor andre Føler sig som en del af dagplejegruppen Udviser omsorg for andre børn Kan selv løse små konflikter Leger af sig selv med andre/ et andet barn Bruger sin fantasi i samspil med andre Bemærkninger og tegn på læring Relationer Ja Nej Møder barnet andre voksne de kender åbent og tillidsfuldt Møder barnet voksne de ikke kender tillidsfuldt, dog med forbehold Møder barnet, børn de kender, med åbenhed, glæde og tillid Møder barnet, børn de ikke kender, med interesse Knytter barnet venskaber Side14/23

17 Bemærkninger og tegn på læring Hvad motiverer barnet hvad vil barnet gerne? Hvilke vaner har barnet der skal tages hensyn til? Dagplejens bemærkninger Forældres bemærkninger: Dagplejer underskrift Pædagog underskrift Side15/23

18 Brobygningsskema Dagplejer: Udarbejdet af: Kompetencer og potentialer Kompetence er det, barnet kan selvstændigt. Kompetence er en positiv størrelse, idet barnet altid vil have kompetence i en eller anden udstrækning Potentiale er det, barnet præsterer, når han/hun får hjælp og støtte af en voksen. Potentialet bliver til en ny kompetence gennem støtten. Dagplejens beskrivelse: Dagplejens beskrivelse: Forældres (beskrivelse) kommentar: Forældres (beskrivelse) kommentar: Side16/23

19 Hvad gør forældrene videre frem: Hvad anbefaler Dagplejen at børnehaven arbejder med videre frem: Jeg giver tilladelse til at skemaet overleveres til andet dagtilbud Forældreunderskrift Side17/23

20 7.2. Skema til forventningsafstemning inden brobygningsmøde Skemaet nedenfor skal anvendes som tjekliste i forbindelse med brobygning. Både den afgivende og den modtagende part har ansvar for og del i at udarbejde dagsordenen. Det er dagplejeren, som tager initiativ. Barnets navn Institutionens navn 1. dag i institutionen Dagsorden til brobygningsmøde Dag og tidspunkt for overleveringsmøde 1 Hvor lang tid skal der sættes af til mødet? Hvem skal deltage på mødet? Hvad skal vi tale om på mødet? Hvilket materiale skal indgå på mødet? Hvem medbringer materiale? Aktiviteter før mødet? Aktiviteter efter møde? Aftale om opfølgningsmøde Aftale om status om barnet til dagplejer efter start i institution? Aftale om endelig dato for afsluttet overlevering? Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Kommentar: Side18/23

21 7.3. Oversigt institutionens organisation m. billeder og navne Udarbejdes og ophænges i institutionerne Kongelyset og Børnehaven Skanderborgvej Oversigt dagplejens organisation m. billeder og navne Udarbejdes og ophænges i institutionerne Kongelyset og Børnehaven Skanderborgvej Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Aftalens parter Dagplejen repræsenteret ved: Helle Frimann, Lotte Skougaard, Tina Pedersen, Dorthe Bøgh og Tina Due Kongelyset repræsenteret ved Claus Eskildsen og Fadime Sahin Børnehaven Skanderborgvej repræsenteret ved Lenne Sonne og Annika Elgaard Olsen Center for Dagtilbud repræsenteret ved Helle Birkvad Rasmussen Samarbejdsområde Samarbejde mellem dagplejen og institutionerne i distrikterne Nymark og Antvorskov i Slagelse Kommune. Specifikt 1) Kendskab til hinandens hverdag 2) Principper for godt samarbejde 3) Bedre brobygning Tidsramme for samarbejdet maj 2012 juni 2013 Herefter evalueres samarbejdet og ny aftale indgås. Mål for samarbejdet: Evt. delmål: Hvad forpligtes dagplejen på at levere i samarbejdet?: Samarbejde formål er at forbedre kvaliteten i forbindelse med overgangen fra dagpleje til institution. Deltagelse i arrangementer Anvendelse af brobygningsskema Anvendelse af skema: dagsorden til brobygningsmøde Deltagelse i 4 årlige arbejdsgruppemøder Deltagelse på ledermøde (maj og september) Tage initiativ til spontane besøg i institutionerne Side19/23

22 Hvad forpligtes institutionerne Kongelyset og Børnehaven Skanderborgvej på at levere i samarbejdet?: Invitere til arrangementer Anvendelse af brobygningsskema Anvendelse af skema: dagsorden til brobygningsmøde Deltagelse i 4 årlige arbejdsgruppemøder Deltagelse på personalemøde (september) Tage imod spontane besøg af dagplejerne Hvad forpligtes Center for Dagtilbud til at levere på at levere i samarbejdet?: Indkaldelse til og deltagelse i 4 årlige arbejdsgruppemøder Løbende koordinering Ressource/kontaktperson for arbejdsgruppen Opfølgning og evaluering Hvordan og hvornår evalueres samarbejdet Samarbejdet evalueres løbende på arbejdsgruppemøde Rapportering & Dokumentation Aktiviteter dokumenteres løbende Specifikke tiltag aftales i distriktet Parternes underskrift og dato for aftalens indgåelse Helle Frimann Lotte Skougaard Tina Pedersen Dorthe Bøgh Tina Due Claus Eskildsen Fadime Sahin Lene Sonne Annika Elgaard Olsen Helle Birkvad Rasmussen Side20/23

23 8. Arbejdsgruppen om samarbejde Godt Opbygget tillid Prioritering og tid Planlægning og forberedelse Sammen er vi bedre Tryghed Lettere at sparre når man er 2 Kommunikation Ligeværdighed Ret til at være med Gensidig respekt Gøre tingene faglige Dårligt Mindst to skal ønske samarbejde kulturforskelle Manglende forventningsafstemning Kender ikke hinandens motiver/ usikkerhed Ingen god kommunikation Samarbejde er afhængigt af personer Fordomme Manglende tid 9. Arbejdsgruppens gode idéer Virkelig gode GODE IDEER 1. Lære hinanden at kende respekt a. Hvad sker der i dagplejen når.. generelt mere viden om hinanden b. Vi behandler hinanden med respekt og husker, at det er vigtigt at se og høre hinanden c. Overhold alle aftaler når det er nødvendigt at aflyse en aftale lav en ny med det samme d. Lyt til hinandens argumenter også der hvor der ikke er enighed - Vi behøver ikke at blive enige, men vi bør prøve at forstå hvor argumenterne kommer fra. 2. Invitere dagplejere fra distriktet på besøg a. Evt. sidste torsdag i måneden b. Evt. inddrage forældre, hvor børn snart skal i institution c. Husk dagplejepædagogen d. Eventuelt hos institutionerne på skift e. Familiecafé invitation til dagplejen f. Indtænke dagplejen i temauger ol. g. Invitere dagplejere (og dagplejepædagoger) til temamøder Evt. temamøder med bestyrelsen h. Årlig komsammen i institutionerne åben invitation til daglejere og pædagoger 3. Besøg af stuepædagog i dagplejehjem a. Evt. med børn fra institutionen b. Se børn i vante rammer før et eventuelt skifte 4. Forældresamarbejde a. Opfordre forældre til dagplejebørn, som snart skal skifte til at aflægge besøg i institutioner b. Udarbejde fælles information til forældre 5. Kommunikation Side21/23