Oplæg om inkluderende fællesskaber ved Bente Bothe, faglig leder af Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning(PPR):

Transkript

1 Opsamling/referat Skolebestyrelsens Seminar Den 27. og 28. september 2016 Tema 1: kanonisering af forældremøder (bilag) Forslaget til kanonisering blev drøftet i 2 grupper. De indkomne forslag fra grupperne sammenskrives af ledelsen til et endeligt forslag/koncept, som drøftes på kontaktforældremødet den 11. oktober og herefter vedtages i skolebestyrelsen. Det indskrives som en overordnet regel, at forældremøder altid planlægges i samarbejde med kontaktforældrene, enten i form af formøde eller forudgående mailkorrespondance. Skolebestyrelsen ser også gerne, at kontaktforældrene kan have et direkte ansvar for mødernes afvikling som f.eks. mødeledere. Øvrige Vedr. den praktiske afvikling var der konkret forslag om, at forældremødet på 5. årgang afholdes på Nord for dels at præsentere de fysiske rammer, for at skabe tryghed om skiftet og for at skabe billedet af én skole. Èn skole problematikken kan med fordel high-lightes ved både møder og ikke mindst flere årlige arrangementer. Der arbejdes videre med konkretiseringer f.eks. gennem at gøre opmærksom på elevrådets fester, traditioner mv. på hjemmeside, velkomstfolder mv. - måske livets gang på Nivå Skole fra Klasse. Tema 2: Et fællesskab med plads og udfordringer til alle Oplæg om inkluderende fællesskaber ved Bente Bothe, faglig leder af Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning(PPR): Hovedpointer fra indlægget: Hvorfor inklusion Der er forskningsmæssigt belæg og begrundelser for inklusion. Dvs. det er dokumenteret, at elever såvel fagligt som trivselsmæssigt klarer sig bedre i normaltilbud end i specialiserede tilbud. Salamanca erklæringen 1992 en international politisk/juridisk aftale om børns ret til at deltage i fællesskabet.

2 Etisk - alle har ret til at være i et fællesskab. Dannelsesaspektet: Mangfoldigheden som værdi det er en værdifuld kompetence at kunne indgå i fællesskaber og samarbejde med mange forskellige individer. Økonomisk: Der har gennem mange år været en kraftig forøgelse i ressourceforbruget på specialområdet, hvilket belaster normalområdet. Forebyggelse er billigere end behandling på den lange bane. Hvordan inklusion Der er et grundlæggende behov for at høre til i en gruppe. Kommunen har udgivet en pjece: Sådan inkluderer vi i Fredensborg kommune, som beskriver centrale punkter om inkluderende fællesskaber. Hvis inklusionen skal lykkes gælder følgende 3 betingelser: - Børnene må gøre noget sammen - Børnene skal være tilstede fysisk i samme rum - Der skal være et gensidigt udbytte af deltagelsen Inklusion betyder ikke at vi skal finde os i alt. Der skelnes mellem individ og handlinger. Individet skal respekteres, men det skal negative handlinger ikke. Narrativernes betydning/magt: - Der er altid flere perspektiver på samme begivenhed. - Historier og samtaler kan i sig selv være ekskluderende. En vellykket inklusion kræver derfor en kulturforandring i synet på barnet, i samtalen om barnet og i egen praksis. Oplæg om lokale tiltag for at styrke inkluderende fællesskaber på Nivå Skole v/ Lola og Ann, AKT ledere Medarbejdergruppen har haft en fælles introduktion til området, hvor de overordnede værdier er blevet præsenteret, og hvor der er søgt etableret et fælles syn på og sprog omkring inkluderende fællesskaber. Den helt overordnede overskrift/værdi er: På Nivå Skole vil vi de børn, vi har. Det betyder, at vi har fokus på: Relationsarbejde, forebyggelse, forundring i stedet for på problemer. Vi har derfor også fokus på sproget hvordan taler vi om det - udfordring i stedet for problem osv. Vi har etableret en række forebyggende indsatser: Dropmob, trivselspolitik, fast struktur for overlevering/feedback og et struktureret arbejde med læringsmiljøerne i de enkelte klasser.

3 Der er fokus på at gøre det, der virker f.eks. er der på baggrund af forskningsresultater opstillet 10 punkter for god undervisning, som alle skal kende og anvende, og som danner baggrund for sproget og samtalerne om den pædagogiske praksis. Ressourcerne er styrket i år, og der er fokus på: Elastisk/fleksibel brug af ressourcer, kortere forløb (turbo matematik mv.), målbare indsatser, aktionslæring bl.a. gennem struktureret brug af læringsvejlederne. Også fokus på toppen/talenter: Talentforløb, prøveforberedende kursus (sammen med Ung Fredensborg). Der er indført: En systematisk oversigt over klassen/de enkelte elever i forhold til status og indsatser kaldet Klassespejlet. Der arbejdes med bekymringstrekanten, som er et redskab til at nuancere synet på problemer og deraf følgende indsatser. Der er lavet en ny handleplanskabelon. Der er fokus på kortere strukturerede indsatser med klare succeskriterier. Det er en ny måde at arbejde på. Da det er nyt for alle, forventes det, at der vil være en periode, hvor vi er i proces/eksperimenterer. Vi har fokus på, at vi skal sikre, at vi kommer rundt om alle perspektiver - alle relevante personer deltager derfor i møder og processer, og handleplaner laves altid i samarbejde med forældrene. Vi udarbejder en oversigt over indsatser og samarbejdspartnere i alle bekymringssager. Der er lavet et pilotprojekt i Nivå med fremskudt myndighed, hvor sagsbehandlerne fra familieafdelingen flytter ind på skolen og arbejder tæt sammen med AKT lederne. Projektet begynder den 1/10, og alle er meget positive og forventningsfulde. Konferencesystemet fortsætter med: - IK - (intern konference med deltagelse af psykolog) - TK - (tværfaglig konference med deltagelse af netværksrådgivere og andre tværfaglige samarbejdspartnere, f.eks. sundhedsplejerske) Skole-hjem samarbejdet er centralt: Fokus på: Gensidig respekt, ærlig tæt dialog, besøge hinandens ø (perspektiv) Gruppearbejde om indsatsområdet: Tilbagemeldinger: Gruppe 1 Skolebestyrelsen skal arbejde med at involvere kontaktforældrene i dette - hvordan gør vi det? Systematisering af arbejdet med værdier/fællesskab? Fælles måde at tale om fællesskabet på - hvordan involverer vi alle i dette, så alle forældre kan forstå, hvad et fællesskab med plads til alle betyder? Hvordan kan vi som forældre understøtte dette?

4 Kan man på kontaktforældremøde prøve at arbejde med prototyper på spørgsmål og metoder til arbejdet på forældremøder, så man kan tale om det svære på en god måde? Hvor går fællesskabets grænse? Hvad er normalen? Det kan med fordel tydeliggøres. Forebyggende indsatser skal styrkes - bør man have 5 gårdvagter i stedet for 2? Sprogbruget i sig selv er problematiserede. Dvs. vi fokuserer på sagerne. Vi skal derfor have en positiv sprogbrug om folkeskolens mangfoldighed og inkluderende væsen. Kontaktforældrenes rolle er vigtig. Elevsamtaler og elevers involvering på forældremøder på de ældste årgange. Husk vigtigheden af at bruge et helt almindeligt sprog, når forældre involveres (altså almindelig dansk uden forkortelser som IK, TK osv.). På den måde undgås, at forældre har paraderne oppe fra start. Gruppe 2 - Mere substans i skolebestyrelsens oplæg på forældremøder, så bl.a. skolens værdier vedr. inkluderende fællesskaber indgår. - Lola og Ann deltager på fastlagte forældremøder f.eks. 1.,4.,7. årgang. - Meget/mere information om værdier og indsatser også om arbejdet med trivselsmålingen. Skal værdifolderen revideres hvordan gør vi værdierne levende? Velkomstfolderen - skal den revideres? På baggrund af input og gruppedrøftelserne arbejder ledelsen og bestyrelsen videre med at vurdere behovet for principper og konkrete tiltag. Tema 3 Tydelighed i samarbejde med forældrene Oplæg med hovedpointer vedr. tydelighed fra fokusgruppeinterviews samt om pointer fra exit interviews. Tydeligheden deler sig i 4 hovedområder: Tydelighed i forhold til: - Elever - samværsformer, regler, sprogbrug mv. - Forældre/samarbejde - gensidige forventninger, roller mv. - Fællesskabet - fælles fødselsdage mv. - Den pædagogisk/faglige profil - lektier, bevægelse, inklusion mv. Emnet har været drøftet på et temamøde for personalet. Herfra er der følgende input vedr. områder, der med fordel kunne tydeliggøres:

5 Samværsformer og læringsparathed: - Sprogbrug hvordan taler vi til og med hinanden på skolen? - Respekt for fællesskabet Hvordan indgår man på en positiv måde i fællesskabet? - Relation lærer/elev - respekt for læreren/de voksne Hvem bestemmer hvad? - Læringsparathed skoleparathed hvad forventer skolen i forhold til parthed, deltagelse mv.? - Forældrene: Gensidigheden - hvad kan vi forvente af forældrene, og hvad kan forældrene forvente af os? - Skolens faglige/pædagogiske profil: - Udfordringer for alle hvordan gør vi på Nivå Skole? - Faglig fordybelse (lektiehjælp) - hvordan gør vi på Nivå Skole? - Åben skole - hvordan gør vi på Nivå Skole? - Bevægelse - hvordan gør vi på Nivå Skole? - Variation i undervisningen - hvordan gør vi på Nivå Skole? Gruppedrøftelser: Tilbagemeldinger: Gruppe 1 - Tydeligheden skal etableres gennem positive formuleringer og værdier - måske med præcisering af, hvad betyder det så? - Vi starter med værdien: - En overordnet værdi som herefter præciseres i forhold til praksis. Gruppe 2: - De eksisterende værdier skal tages op til revision og omformuleres og hænges op. - Værdier skal løbende drøftes og holdes i live. - Personalet skal kunne spejle sig i værdierne. - En skole, samme værdier. Værdierne skal løse ønsket om tydelighed på specifikke problemer, jævnfør fokusgruppeinterviews og lærerinput. På baggrund af drøftelserne i personalegruppen og i bestyrelsen udarbejder ledelsen forslag til det videre forløb, som herefter drøftes i bestyrelsen. Kontaktforældremødet den 11/10: Mødet afholdes i kantinen på Nord - borde opstilles i grupper. Dagsorden: 1. Præsentation af skolebestyrelse (Thomas) 2. Information om det kommunale budget (Thomas og Lars N. 3. Skolebestyrelsens fokusområder 2016/17 (Thomas)

6 Tema: - Hvordan får vi alle med i samarbejdet og fællesskabet? - formalia - folkeskolelovens formål (Lars N.) - betydningen af det gode forældresamarbejde (Lars N.) - Hvad er kontaktforældrenes rolle? Udlevering af folderen og drøftelse om der er behov for tilføjelser (Thomas) - Kanonisering - Orientering om forslag (Thomas) - Idéer, kommentarer mv. (Thomas)