VELKOMMEN TIL KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018

Transkript

1 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 VELKOMMEN TIL KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 i et 3 årigt perspektiv

2 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 VELKOMST Ved Christian Braad, chefkonsulent i KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

3 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 BUDGETPROCEDURER OG RÅDERUM Ved Jan Olsen, chefkonsulent i KL og Christian Braad, chefkonsulent i KLK Paneldebat med: Jesper Hosbond Jensen, Kommunaldirektør, Syddjurs Kommune, Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør, Halsnæs Kommune, Claus Holm, Udviklingschef, Furesø Kommune, Tom Stefan Ahmt, Kommunaldirektør, Aabenraa Kommune

4 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Forløb for Budgetprocedure og råderum 1. Tendenser i kommunernes budgetarbejde Pjece: Mange veje til økonomisk råderum 2. Fire kommunaldirektører præsenterer deres model 3. Debat om: Arbejdsdelingen mellem administration og folkevalgte Udviklingsbehov i arbejdet med råderum Den gode proces

5 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Tendenser i budgetlægningen Mange veje til råderum Pjecens baggrund Bestemt nye tendenser: Råderum indefra effektiviseringskultur Nye løsninger på tværs Sammenhængende ledelsessystem Men også velkendte metoder: I både nye og gamle klæder

6 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den stille vej Administrationen frigør automatisk et råderum Begrænset politisk opmærksomhed Grænsen er skubbet større automatik end tidligere Kulturforskel mellem kommuner både politisk og administrativt Metoder

7 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den brede vej Hele budgettet i spil - hellige køer på bordet Ofte bred inddragelse borgere og medarbejdere Anledninger: Ny kommunalbestyrelse Strukturel ubalance Finansieringsproblemer på sigt Mange forslag på bordet stort råderumskatalog

8 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den smalle vej Dybtgående analyser af enkeltområder Plan for valgperioden rundt om de store opgaver Strukturproblemer i opløbet Politisk bestilling af råderum på udvalgt område

9 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den tværgående vej Brede omstillinger kobles til budgettet Nye helhedsløsninger for borgerne på tværs af fagsøjler Investeringsstrategier indbygges direkte i flerårsbudgettet Faglig ledelse og fælles normer for løsning og økonomi Det specialiserede sociale område Ældreområdet og rehabilitering Udsatte familier

10 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den direkte vej Grønthøsteren i varianter Sænkning af serviceniveau henvisning til eksterne forhold Ofte tale om strukturproblemer, der er vokset store Dyre strukturer, som ingen vil gøre noget ved Højt serviceniveau, men lav finansieringsmulighed Fejlvurderinger af udgifts- og indkomstskøn Kortsigtet besparelse eller håndtering af strukturtemaet?

11 Budgetlægning i Syddjurs Fra under administration til herre i eget hus Målrettet opbygning af kassebeholdning Sporene i budgetprocessen lægges tidligt sidste års proces Investeringstænkning i alle faser Det lange blik i budgetlægningen Kobling af økonomi og faglighed gennem ledelse Dybtgående budgetanalyser Mange elementer fra den smalle og den tværgående vej

12 KL s råderumskonference 6. November 2018

13 Budget årshjul i Furesø 4. kvartal 1. kvartal Budgetvedtagelse (oktober) Implementering igangsættes (oktober --) Budgettidsplan godkendes politisk (januar) Befolkningsprognosen godkendes (marts) Byrådsseminar drøfter behov og temaer (marts) Årshjul Endelige råderum kendes efter ØIM udmelding (august) Budgetforhandlinger og justeringer af budgetforslag (august-september) Budgetforslag forberedes (marts-august) Status på forvaltningens arbejde med budgetforslag (juni) Udmelding af foreløbige budgetrammer (juni) 3. kvartal 2. kvartal

14 Langsigtede budgetter I Furesø har vi 2 årige budgetter Giver ro for større analysearbejde særligt når det er brede forlig Længere implementeringsperioder

15 Hvad arbejder vi med? Det tværgående fokus flow i borgerforløb Budgetanalyser med tværgående foki på emner som fx kompetenceudvikling, 2- sprogsområdet Budgetanalyser klassiske og fagområdeorienterede Lederinvolvering, Hoved- MED mv. Investeringsfokus

16 Proces for råderum Tag beslutning om at finde et råderum = sæt beløb på og meld det ud politisk og i organisationen Råderummet er helligt. Medvirker til brede politiske forlig hvor alle kan få lunser, flerårige budgetaftaler og konkret politisk impact Udvælg områder at finde råderummet på (fx gennem budgetanalyser) så det ikke ender som en frustrerende grønthøster

17 Motivation i processen Gulerod Kunne arbejdspladserne få lov at beholde en del af gevinsten, hvis der findes en effektivisering? Investeringsperspektiv Det er simpelthen lettere at se en besparelse implementeret hvis der også følger en investering med.

18 Dilemmaer i budgetprocessen Pres for at melde måltal for effektiviseringer og besparelser tidligt ud men vilkårene ændrer sig konstant Udefra kommende ændringer i budgetprocessen: Yderligere kompensation til udligning 13 mio. kr. Finansieringstilskud 10 mio. kr. Tab på udligningsreform - 36 mio. kr. Derfor svært at have længere lys på end en 2 års periode, da vilkårene ændrer sig simpelthen for meget over tid Låneramme 40 mio. kr. Budgetkorrektioner (ny lovgivning, demografi mv.) - 30 mio. kr.

19 Politisk udfordring 11 nye byrådsmedlemmer ud af 21: Ønske om indgående kendskab til budgetterne og forstå dem Måske ny politiker-type? Ønske om at få maskinrumsforståelse og vælge at bruge tiden på det.

20 Den vej vi går

21 Aabenraa Kommunes budgetprocedure Råderumskonference den 6. nov.

22 Tre økonomiske procedurer Regnskabsproceduren Budgetproceduren Bevillingskontroller (2 stk.)

23 Centrale pointer Den økonomiske politik er (den bindende) ramme!!!! Investeringsprojekter er i princippet løsrevet fra budgetlægningen De stående udvalg spiller en aktiv rolle En meget aktiv borgmester Vi forsøger ikke at have parallelle procedurer Effektiviseringskravet løses af direktionen før den politiske budgetlægning

24 Traditionel budgetprocedure Budgetproceduren fastlægges i januar Rammeudmelding i april Aflevering af budgetbidrag i juni Administrativt basisbudget i august Teknisk Minibudgetseminar medio august Budgetseminar Politisk budgetforlig forud for Øk Økonomiudvalgets budgetforslag

25 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 HALSNÆS KOMMUNE ANDERS MØRK HANSEN KOMMUNALDIREKTØR

26 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den offensive kommune Stor politisk økonomisk handlefrihed Rettidig omhu om vanskelige omstillinger Løbende og usynlig tilpasning Stærk budgetdisciplin Klare politiske mål og gode resultater De politiske beslutninger slår igennem i de udførende led Stabilitet om vanskelige beslutninger Ledelsesfællesskab om retning også på tværs af fagsøjler

27 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Og den defensive Ingen politisk økonomisk handlefrihed Tilbagevendende besparelser i sidste øjeblik Nødvendige tilpasninger bliver til politiske kriser Svag budgetdisciplin og tillægsbevillinger Politiske mål har ingen konsekvens Mangel på politisk stabilitet - slingrekurs Ringe tilpasningsevne til nye rammevilkår Alle forslag bliver politiske, før de er analyseret

28 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Den gode proces Klart politisk ansvar for den endelige beslutning Råderum og nye faglige løsninger giv det tid! Ledelsen har ansvar for en inddragende proces Udviklingskultur kommer ikke af sig selv skab den!

29 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM råd til den gode budgetproces 1. Ha en klar økonomisk politik med ejerskab i byrådet og bryd den ikke! 2. Afklar hvordan effektiviseringen kobles med resten af budgetlægningen 3. Tag en klar beslutning om råderummets størrelse og meld det ud 4. Gør det udmeldte råderum ultimativt gå ikke på strandhugst i det 5. Undgå grønthøsteren og peg i stedet på konkrete områder 6. Ærlig og åben kommunikation med politikerne hvad rammer vi 7. Meget tæt koordination mellem økonomiske og faglige medarbejdere 8. Skab overblik til alle åben elektronisk kommunikation i processen 9. Kæd reformer, omstilling og flerårsbudgettering sammen 10. Sørg for et stærkt ledelsesfællesskab

30 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 PAUSE NÆSTE PROGRAMPUNKT: Parallelsessioner første runde kl : 1) Styring og budgettildeling, Carl Nielsen Salen 2) Frigørelse af ressourcer gennem tværgående løsninger, lokale K3 3) Investeringsstrategi som vej til mere råderum, lokale K4 Besøg KL s stand i alle pauser

31 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 FROKOST Kl : Frokostbuffet i restaurant Odeon følg trapperne op og over i den anden bygning Besøg KL s stand i alle pauser

32 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 STATENS PERSPEKTIV PÅ RÅDERUM I KOMMUNERNE Ved Søren Hartmann Hede, departementschef i Undervisningsministeriet

33 Råderum i kommunerne - økonomi og kerneopgaver Søren Hartmann Hede, 6. november Side 33

34 Disclaimer

35 Disposition Den brændende platform Fem budskaber til jer Hvad kan staten hjælpe med?

36 Størstedelen af de offentlige udgifter går til offentligt forbrug, som primært afholdes af kommunerne De samlede offentlige udgifter udgjorde ca mia. kr. i 2017 Udviklingen i det offentlige forbrug Subsidier 39 mia. kr. Investeringer 74 mia. kr. Renteudgifter 23 mia. kr. Øvrige udgifter 61 mia. kr. Indkomstoverfør sler 360 mia. kr. Forbrug 537 mia. kr. Indeks (2007=100) Indeks (2007=100) Stat inkl. fonde Regioner Kommuner

37 Befolkningen forskydes mod flere ældre: Væksten i det demografiske træk øges Befolkningens alderssammensætning i 2017 og personer personer Aldersfordelte udgifter til offentligt forbrug i 2017, pr. person 1000 kr kr Fritid, kultur mv. Social beskyttelse Sundhed Undervisning

38 Hængekøjeudfordring frem mod midten af århundredet Fuldtidsbeskæftigede som andel af den samlede befolkningen frem mod 2060 Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Den strukturelle saldo frem mod 2060 Pct. af BNP Pct. af BNP 2,0 2, Reformer Demografisk modvind ,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, ,5-1, , ,0 Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018.

39 1. Fokus på kerneopgaven Klargør, hvad kerneopgaven er o Og følg op Hvad går personaleressourcerne til? Supervision, møder, overlevering, vagtskifte osv. Fra central side: Færre forstyrrende projekter Større fokus på kerneopgaverne

40 2. Fokus på, hvor det faglige og økonomien går hånd i hånd Det specialiserede socialområde Inklusion og specialundervisning Rehabilitering på ældreområdet FØP/fleks Nye områder? Side 40

41 3. Tænk i sammenhængende løsninger og radikalt anderledes Vend perspektivet på hovedet Fra sektor/paragraf/ydelses-perspektiv til borgerperspektiv Sammenhængende og helhedsorienterede løsninger Fokus på guldkunderne Sæt tidligere ind Forebyggelse og tidlig investering: I ved, hvor problemerne opstår Beskæftigelse, udsatte børn, udsatte familier Behov for at tænke mere radikalt ift. løsninger Husk klare mål og klart ansvar

42 4. Husk institutionerne Institutionssporet skal åbnes op Større gennemsigtighed Faglige resultater, sygefravær, trivsel/tilfredshed Tildelingsmodeller: Vender incitamenterne rigtigt? Ledelse er altafgørende Tag konsekvensen, hvor det ikke fungerer Brug de bedste på de sværeste opgaver

43 5. Fokus på back-office og fælles løsninger Erfaringer med fælles løsninger: Staten: SIT, SAM, bygningsstyrelsen mv. Kommunerne: KOMBIT, SKI, UDK Hvad trænger sig på? Løn- og bogholderi Facility-management IT-drift Call-center

44 Hvad kan staten hjælpe med? Afbureaukratisering og frihed til at løse udfordringerne lokalt o Men: Råderum kommer ikke fra statslig afbureaukratisering Rum til lokal prioritering og fastlæggelse af service Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod

45 Opsummering Fem budskaber: 1. Fokus på kerneopgaven 2. Fokus på, hvor det faglige og økonomien går hånd i hånd 3. Tænk i sammenhængende løsninger og radikalt anderledes 4. Husk institutionerne 5. Fokus på back office og fælles løsninger

46 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 PAUSE NÆSTE PROGRAMPUNKT: Parallelsessioner anden runde kl : 1) Styring og faglig ledelse på det specialiserede socialområde, lokale K3 2) Ressourcestyring og arbejdstilrettelæggelse, lokale K4 3) Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet eksempler og erfaringer, Carl Nielsen Salen Besøg KL s stand i alle pauser

47 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 PAUSE Kaffe og kage i forhallen Besøg KL s stand i alle pauser Næste programpunkt: 10 markante eksempler på effektiviseringsforslag fra budget 2019, Carl Nielsen Salen

48 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER PÅ EFFEKTIVISERINGSFORSLAG FRA BUDGET 2019 Ved Jane Møller Pedersen, programchef i KL, Jan Olsen, chefkonsulent i KL og Christian Braad, chefkonsulent i KLK

49 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 Antal 10 EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Overblik over identificerede tiltag i budget

50 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Byggeklodser til den gode omstillings- og udviklingsproces Teknik/ miljø Kultur Optimering Social Pleje Dagtilbud Forenkling Organisering Styring Digitalisering Effektivt indkøb RPA Data Effektiv personaleadministration Effektiv økonomiadministration Effektiv brug af samarbejder Struktur Strategisk brug af fysiske aktiver IT-drift og udvikling

51 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Styrket køberrolle og kontraktopfølgning Hvad har man gjort? Udviklet standardkontrakter 76 (efterværn og døgnophold) og 85 (støtte i hjemmet) Medarbejdere er klædt på til at forhandle Målrettet beskrivelse af, hvad resultatet skal være. Kontinuerlig genforhandling af priser. Hvad har man opnået? 12 dyreste sager har foreløbigt givet en gevinst på 4,5 mio. kr. årligt. Gennemsnitlig gevinst på kr., når en aftale konverteres fra en leverandørs kontraktpapir til kommunens Forhandlinger om priser og tilpasning på de enkelte foranstaltninger realiserer betydelige økonomiske gevinster - i forhold til 107 er der i gennemsnit er opnået besparelser på 30 % Budgetlagt gevinst i 2019 på 1,3 mio. kr. Holbæk Kommune

52 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Effektiv struktur fysisk og organisatorisk Hvad har man gjort? Rudersdal har i B forudsat, at der i flerårsbudgetperioden gennemføres strukturændringer. Der er vedtaget en udvalgsfordelt budgetreguleringskonto. Hvert fagudvalg præsenterer forslag til udmøntning medio Hvad har man opnået? Udgiftsreduktion med stigende profil fra og med 2022 i alt 42 mio. kr. årligt. Man ser bl.a. på: 10% reduktion i samlet arealanvendelse Omlægninger i skolestruktur Fokuseret udskoling Én plan i komplicerede familiesager m.v. Rudersdal Kommune

53 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Effektiv drift af kommunens ejendomme Hvad har man gjort? Kommunen har fået udarbejdet en modenheds- og potentialeanalyse af kommunens ejendomsområde. På baggrund af analysen har kommunen udarbejdet en ejendomsstrategi med mærkbare gevinster i forhold til økonomi, kvalitet og medarbejdertilfredshed. Der skal bl.a. ske en samling af rengøringsopgaver og en sammentænkning af indog udvendigt vedligehold. Hvad vil man opnå? Effekt ved fuldt indfaset i 2022: 5,5 mio. kr. Mariagerfjord Kommune

54 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Nye samarbejde mellem jobcenter og virksomhederne Hvad har man gjort? Tirsdagsrekruttering har sikret arbejdskraft til Furesøs virksomheder. Jobcentret har foretaget screening og interview af potentielle kandidater inden mødet. Jobcentret har gennemført træning i jobinterviews for de ledige inden tirsdagsrekruttering. Hvad har man opnået? 75 virksomheder har deltaget og medført job til 250 furesøborgere i 2018 Ledige er blevet selvforsørgende Virksomhederne i kommunen har fundet ansatte Det har medført en økonomisk gevinst på ca. 5 mio. kr. i 2018 og bidrager til de samlede effektiviseringer under beskæftigelse og erhverv på 6,1 mio. kr. i Furesø Kommune

55 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Investeringsstrategi på anbringelsesområdet Hvad har man gjort? Investeringsstrategi på anbringelsesområdet Investeringen anvendes bl.a. til at nedbringe antal sager pr. sagsbehandler Der er samtidig fokus på fælles faglige normer Investeringen er på 4½ mio. kr. pr år Der anvendes en meget konsekvent flerårsbudgettering hvor gevinsterne indbudgetteres Hvad har man opnået? Reduktion i udgifterne til anbringelse på ca. 15 mio. kr. år effekt allerede i 2018 Aabenraa Kommune

56 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Professionalisering af den decentrale administration Hvad har man gjort? Igangsat en proces, hvor man vil udvikle en fladere og mere decentral administrativ struktur Igangsat en professionalisering af den decentrale administration med fokus på økonomi- og personaleadministration og indkøbsadfærd. Lagt en 3 årig plan for en digitalisering af administrationen Arbejdet med en adfærdsændring Hvad ønsker man at opnå? En samlet reduktion i de administrative udgifter på 15 mio. kr. i Kerteminde Kommune

57 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Optimering af tidsanvendelsen på socialforvaltningens udførende tilbud m.m. Hvad har man gjort? Københavns Kommune har ønsket at øge den borgerrettede tidsanvendelse ved optimering af planlægningen og arbejdstilrettelæggelsen, dokumentation, administration, samarbejde på tværs og selvhjulpenhed. Forbedret udnyttelsen af natpersonalet og i dagtimer Indførelse af E-tavler personalerum. Indførelse af interaktiv kommunikation med borgere og pårørende og bedre planlægning. Systematisk benchmarking af den ikke borgrettede arbejdstid. Hvad har man opnået? Driftsbesparelse på 4,5 mio. kr. i 2019 til 24,5 mio. kr. i Øget den borgerrettede arbejdstid. Københavns Kommune

58 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Fælles vikarkorps på plejecentre Hvad har man gjort? Indført fælles vikarkorps for alle plejecentre. Investering i it-baseret planlægningsværktøj. Overnorm i plejecentrenes bemandingsplan under ét. Hvad har man opnået? Årlig gevinst på 4,9 mio. kr. fra På længere sigt kan potentialet være større sfa. lavere sygefravær. Ballerup Kommune

59 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Samling af økonomiopgaver Hvad har man gjort? Det er besluttet at centralisere en række transaktionsbaserede økonomiopgaver i kommunen. De skal samtidig ske en styrkelse af kvaliteten i den økonomiske administration og en styrkelse af budgetstyringen, i form af øget fokus på ledelsestilsyn, sparring og rådgivning. Igangsat en kortlægning af opgavernes nuværende organisering og styring mhp. at skabe ændringer, der kan føre til at opgaverne kan løses for færre ressourcer Hvad ønsker man at opnå? Driftsbesparelse på ca. 2 mio. kr. årligt. En forbedret kvalitet i økonomiadministrationen Gribskov Kommune

60 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Arealoptimering gennem bedre brug af data Hvad har man gjort? Gladsaxe Kommune har gennemført en arealoptimering af dagtilbudsstrukturen omfattende 72 institutioner. Arealoptimering blev gennemført med udgangspunkt i såvel kvantitative som kvalitative data om de enkelte institutioner. Hvad har man opnået? Samlet kapacitetsforøgelse på 86 pladser og øget bygningsmæssig og pædagogisk kvalitet. Driftsbesparelse på ca. 34 mio. kr. i , derefter 8 mio. kr. årligt. Gladsaxe Kommune

61 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM EKSEMPLER FRA BUDGET 2019 Din vej ind i idebanken

62 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 POLITISKE FORVENTNINGER TIL ADMINISTRATIONENS ARBEJDE MED RÅDERUM Oplæg ved borgmester Kasper Olesen (S) fra Kerteminde Kommune og borgmester Morten Andersen (V) fra Nordfyns Kommune Ordstyrer: Christian Braad, chefkonsulent i KLK

63 Budget Økonomisk råderum og politiske initiativer i Kerteminde Kommune Råderumskonference den 6. november 2018

64 Hvad var arven fra det gamle byråd? En række besluttede men ikke udmøntede rammebesparelser Et budget der næppe ville være i balance pga. optimistiske budgetforudsætninger En demografisk udvikling der går hurtigere end forudsat i det vedtagne budget En stor gæld, der bl.a. har lukket hullet i kassen tidligere

65 Befolkningsprognose Kerteminde Kommune Alder Vækst år % 3-5 år % 6-16 år % år % år % år % år % 80+ år % Total % De afledte drifts- og anlægsudgifter af befolkningsprognosen omfatter bl.a.: Stigende udgifter til pasning af de 0-5 årige og pleje af de +80-årige Behov for flere børnehave- og vuggestuepladser Behov for flere ældreboliger Stigende udgifter til befordring, hjælpemidler mm.

66 Udgiftsbehov 2018 Kommunens udgiftsbehov findes som summen af det socioøkonomiske og det aldersbestemte udgiftsbehov divideret med antal indbyggere 1. januar. a) Det socioøkonomiske udgiftsbehov Baseres på en række kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse b) Det aldersbestemte udgiftsbehov Afhænger af den aldersmæssige sammensætning des flere børn og ældre, des større aldersmæssigt udgiftsbehov. Det gennemsnitlige udgiftsbehov er kr./indbygger. Kertemindes udgiftsbehov er kr./indbygger. Og Kerteminde Kommune ligger nr. 61 ud af landets 98 kommuner

67 Serviceniveau 2018 Serviceniveauet angiver forholdet mellem faktiske udgifter og beregnede udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning. Når de budgetterede udgifter overstiger det beregnede udgiftsbehov, er det udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige budgetterede serviceniveau for 2018 er 1,0. Kerteminde Kommune har budgetteret med et serviceniveau på 1,03. Kerteminde Kommune ligger nr. 43 ud af 98.

68 Budget i balance Kerteminde Kommunes økonomi er i god gænge, når: Der er et overskud på driften, som kan finansiere: Anlæg Renter og afdrag på lån Den langfristede gæld falder Kassebeholdningen er positiv Den gennemsnitlige likviditet er på 75 mio. kr.

69 Hvad skal vi have driftsoverskud til hvert år? Anlægsudgifter Afdrag og renter Nye tiltag mm mio. kr mio. kr mio. kr. I alt ca. 90 mio. kr.

70 Samlede besparelser Mio. kr priser KLK råderumskatalog Øvrige besparelser Administrative besparelser I alt De årlige besparelser udgør ca. 4 pct. af driftsbudgettet Mio. kr priser Provenu ved skattestigning

71 Sammenfatning Den økonomiske situation i Budget 2019 indikerer, at: Vi skal være meget opmærksomme på udviklingen i kommunens driftsudgifter set i forhold til demografien Vi skal kigge på vores serviceniveauer (hvor ligger vi højt/lavt?) Vi skal sørge for at realisere de besparelser, der er indarbejdet i budgettet Nye ønsker skal finansieres gennem omprioritering og ikke ved kassetræk

72 Hvordan arbejder Nordfyns Kommune med Økonomisk Råderum?

73 Budget fundamenter OVERBLIK OVER DE ØKONOMISKE MÅLTAL FOR ÅRENE I hele kr. Måltal for resultat af ordinær drift Måltal for anlæg Måltal for gennemsnitlig likv iditet Måltal for nettogældsafv ikling Kilde: KMD-OpusØkonomi og Nordfyns Kommunes Økonomiske politik Positive resultater samt indtæger markes med minus foretgn Positiv e resultater markeres med minus fortegn, og trafiklys angiv elsen foretages p.b.a. følgende kriterier: måltallet afv iger i interv allet fra 0 til 5 % måltallet afv iger i interv allet fra 5 til 10 % måltallet afv iger ov er 10 % MÅLTAL BUDGET 2019 BUDGETOVERSLAG SIDE 73

74 Processen for fremskaffelse af det økonomiske råderum Analyseområder aftales i budgetaftaler Forårsseminar med drøftelse af særlige indsatser pba. eksterne eller egne analyser Løbende politisk orientering og involvering i forhold til administrationens arbejde med økonomisk råderum Medarbejderinddragelse Hele MED-systemet Alle medarbejdere har mulighed for at bidrage Borgerinddragelse Alle borgere har mulighed for at bidrage med gode idéer Alle virksomheder har mulighed for at bidrage SIDE 74

75 Vi følger op på vores beslutninger 3 gange om året har vi politisk opfølgning på udmøntningen af årets budgetaftalen Vi agerer rettidigt, såfremt forudsætningerne for beslutningen har ændret sig Evaluering af budgetprocessen SIDE 75

76 KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 TAK FOR NU Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 5. november 2019, hvor næste års konference om kommunaløkonomisk råderum afholdes