NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Transkript

1 NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5

2 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kommissorium Arbejdsgruppen skal understøtte arbejdsgruppe i relation til at etablere og undersøge regel- eller aftalegrundlag for implementering af skolereformen i forhold til: 1. lønaftaler 2. arbejdsmiljø. teamledelse 4. organisering af klub/sfo, understøttende undervisning samt samarbejde mellem faggrupper, erhvervsliv samt frivillige foreninger Arbejdsgruppen skal endvidere sikre, at de nødvendige rammebetingelser er forhandlet med respektive parter. Herudover skal arbejdsgruppen 5. afdække behovet for kompetenceudvikling af lederne i forhold til skoleledelse efter reformen og med nye regler for arbejdstiden 6. skabe overblik over behovet for kompetenceudvikling af medarbejdere og udarbejde en samlet plan for kompetenceudviklingsforløbet Ad 1 Lønaftaler og arbejdstid Fjordaftalen er opsagt til udgangen af skoleåret 201/2014 (dvs. til udgangen af juli 2014). Opsigelsen af Fjordaftalen indebærer, at lærernes arbejdstid fremover følger de centralt fastsatte arbejdstidsregler. Med lovindgrebet den 26. april 201 er der indført nye arbejdstidsregler for lærere i folkeskolen til ikrafttræden 1. august De nye arbejdstidsregler sikrer lærerne en ydre ramme om arbejdstiden. Reglerne indeholder ingen regulering af, hvilke arbejdsopgaver og aktiviteter som lærerne skal bruge arbejdstiden på. Dette vil fremover være en ledelsesbeslutning. Med de nye regler er der ingen hindringer for, at arbejdstiden kan bruges til de aktiviteter, som fremmer elevernes læring bedst muligt. KL anbefaler, at kommunerne følger de centralt fastsatte arbejdstidsregler og ikke indgår lokale aftaler om arbejdstid, idet nye lokale arbejdstidsaftaler vil begrænse kommunernes muligheder for at udvikle og effektivisere lærerarbejdet. Det anbefales, at der træffes beslutning om, at der i overensstemmelse med KL s vejledning til kommunerne - ikke indgås nye lokale arbejdstidsregler. Opsigelse af Fjordaftalen bevirker endvidere, at Fjordtillægget, som alle lærere i dag oppebærer, bortfalder. De dele af Fjordtillægget, som beror på lokale lønmidler, skal genforhandles, og der skal fastlægges en ny tillægsstruktur på lærerområdet. Det bemærkes, at KL i oplægget til skolereform har forudsat, at ingen lærere går ned i løn grundet skolereformen. Det anbefales, at der gives mandat til, at der genforhandles lokale lønmidler i overensstemmelse med KLs anbefalinger. 2/7

3 Ad 2 Arbejdsmiljø Folkeskolereformen indebærer nye krav til undervisningsformer, læringsmiljøer samt øget fokus på motion og idræt, som kan udfordre skolernes fysiske arbejdsmiljø. Endvidere skal lærerne fremover lægge deres fulde arbejdstid på skolen, medmindre ledelsen beslutter noget andet. Der er derfor brug for at forholde sig til, om de nuværende bygninger og skolearealer kan understøtte læringsmiljøer for eleverne samt gode arbejdspladser til medarbejderne. KL har oplyst, at de i nærmeste fremtid udsender nye retningslinjer for arbejdsmiljø på skoler. Det anbefales, at retningslinjerne fra KL danner grundlag for de videre drøftelser i MED-systemet om arbejdsmiljøet og anvendelse af det samlede antal m 2 på skoler, sfo og klub. Ad Teamledelse Arbejdsgruppen har undersøgt muligheden for at arbejde med teamledelse i henhold til overenskomster og øvrige centralt fastsatte regler på området. Det er KLs vurdering, at man godt kan etablere teamledelse inden for gældende regelsæt. Teamlederen kan bl.a. have ansvar for, at teamet når sine mål og kan uddelegere opgaver samt have opfølgende samtaler med sine kolleger. Dog præciserer KL, at skolelederen fortsat har personaleledelsesansvar for medarbejderne i teamet, og at medarbejderne skal kunne gå til skolelederen ved uenighed om teamlederens dispositioner. Ved sammensætning af teams skal det sikres, at kommunen lever op til reformens krav om linjefagsdækning. Etablering af teamledelse kan afføde et behov for kompetenceudvikling og etablering af netværksgrupper. Når arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til ramme for organisering af teams, vil arbejdsgruppe 5 udarbejde forslag til en kompetenceprofil for teamledere. Det anbefales, at der gives mandat til at indlede fælles forhandlinger med relevante organisationer om kriterier for valg af teamledere (krav til kompetencer) samt aflønning herfor. Ad 4 Organisering af klub/sfo, understøttende undervisning samt samarbejde mellem faggrupper, erhvervsliv samt frivillige foreninger Arbejdsgruppens videre arbejde forudsætter oplæg fra arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil bidrage med en afklaring af de juridiske rammer for den understøttende undervisning, samarbejdet mellem faggrupper samt inddragelse af eksterne parter i undervisningen. Ad 5 Kompetenceudvikling af ledere Status er, at der er dannet et indledende overblik over fælles tiltag ift. skolelederne samt en proces, der vil pege på den enkelte skoleleders individuelle kompetenceudviklingsbehov. Nationalt program Der gennemføres ifølge skolereformen et nationalt program for skolelederuddannelse og udvikling. /7

4 dages forløb med COK og KL Alle skoleledere deltager på tre uddannelsesdage udbudt af COK (Center for offentlig kompetenceudvikling) og KL. Baggrunden for uddannelsen er, at skolelederen skal være en katalysator for en udviklingsproces, hvor en ny skole skal udvikles og ledes frem i samspil med mange aktører. Det skal ske under ændrede rammevilkår og med nye styringssystemer og arbejdstidsregler. På de tre dages uddannelsesforløb sættes fokus på de faglige og ledelsesmæssige udfordringer både ift. nye love og regler, og i forhold til gennemførslen i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Forløbet er handlingsorienteret, så den enkelte leder får konkrete handlingsstrategier, kompetencer og metoder med hjem til den efterfølgende implementeringsproces. Forløbet foregår sammen med Allerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuners skoleledere. Uddannelsen foregår den 12. november samt som internat 2. og. december dages forløb med eksterne konsulenter Den udvidede skolelederkreds (skoleledere, viceskoleledere, afdelingsledere, fællesklubleder) deltager på et 5 dages forløb. Forløbet er bygget op omkring følgende elementer: 1. temadag: Situationsanalyse ift. den fremtidige folkeskole hvad er konsekvensen af ny arbejdstidsaftale, FFF samt skolereform Efter 1. temadag vurderes prioriteringen og varigheden i det efterfølgende forløb. Skitsen er foreløbig: 2 dages konference: Individuel perspektivering og ledelsesperspektiv nye ledelsesopgaver ift. arbejdstid og indhold i lærernes arbejde, ledelsen af de enkelte lærerteams og inklusionsopgaven, kompetencer og opgaver hos den enkelte leder 2. temadag: Udarbejdelse af handlingsplan for hver enkelt skole på basis af visionsplatform samt arbejde med uddelegering og lederroller. temadag: Afstemning mellem handlingsplan og situationsanalyse samt opfølgning, status og feedback på initiativer Situationsanalysen vil være et gennemgående referencepunkt og vil løbende blive bearbejdet. Forløbet foregår den 25. september, 6. og 7. november 201 samt 15. januar og 26. marts Det anbefales, at det tages til efterretning, at alle skoleledere m.fl. gennemfører uddannelsesforløbene nævnt oven for. Ledernes kompetenceprofil og Lederudviklingssamtaler Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 19. august, at der udarbejdes kompetenceprofiler for den fremadrettede ledelsesopgave for skolelederen og øvrige ledelseslag i skolen, og den samlede ledelsesorganisering på skolerne. 4/7

5 Den nye skolereform afføder nye opgaver for skolelederen og sammen med den konkrete organisering (jf. arbejdsgruppe ) vil dette danne baggrund for en kompetenceprofil for skoleledelsen. Arbejdsgruppen vil udarbejde forslag til kompetenceprofil for skolelederen. Kompetenceprofilen danner sammen med fx en 60 o måling og kommunens materiale til lederudviklingssamtaler (LUS) baggrund for gennemførsel af LUS mellem den enkelte skoleleder og skolechefen. Dette skal koordineres med de øvrige ledelsestiltag. Målet med LUS vil være at kortlægge, hvor den enkelte skoleleder har individuelle behov for kompetenceudvikling og at få udarbejdet en udviklingsplan. Udviklingsplanen kan indeholde forskellige elementer, f.eks.: Relevante, formelle uddannelses- eller kursusforløb individuelt eller sammen med øvrige skoleledere Deltagelse i teamsupervision sammen med andre skoleledere Deltagelse i teamsupervision med egen ledelsesgruppe på skolen Individuelle coachingforløb Evalueringsforløb af ledelse på egen skole Det anbefales, at ovennævnte status vedr. Opvækst- og Uddannelsesudvalgets beslutning fra mødet den 19. august tages til efterretning. Ad 6 Kompetenceudvikling af medarbejdere Regeringen har afsat 1 mia. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen, heraf 700 mio. kr. til kommunerne. Frederikssund Kommune har yderligere midler fra besparelsen under lockouten samt fra budget Midlerne skal anvendes til følgende formål: Fuld kompetencedækning, dvs. at undervisningen varetages af linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kompetencer Understøttelse af øget inklusion Klasseledelse Løbende faglig opdatering Specialistkompetencer indenfor bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog Øvrige særlige indsatsområder, f.eks. øget anvendelse af IT i undervisningen Status for vores kommune er, at kompetencedækningen er 74%. Målet er, at kompetencedækningen er 85% i 2016 stigende til 90% i Arbejdsgruppen vil udarbejde en plan for kortlægning af behovet for kompetenceudvikling af medarbejderne. Nedenfor er oplistet mulige områder (i uprioriteret rækkefølge), hvor der kan være behov for kompetenceudvikling samt, hvor afklaringen skal ske. Overskrift Baggrund Afklaring 1. Teamledelse Indførelse af teamledelse. Når der er truffet beslutning vedr. teamledelse, planlægges uddannelse af de enkelte teamledere. Jf. arbejdsgruppe 5/7

6 Overskrift Baggrund Afklaring 2. Teamsamarbejde Ønske om højere grad af vidensdeling, åbenhed og samarbejde. Når der er truffet beslutning vedr. teamledelse og organiseringen af samarbejdet, kan der planlægges forløb omkring teamsamarbejde. Jf. arbejdsgruppe. Uddannelse af frivillige, forenings- og kulturfolk til undervisning 4. Understøttende undervisning og lektiehjælp Skolen skal i højere grad åbne sig overfor det omgivende samfund, inddrage idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Pædagoger og andre ressourcepersoner kan byde ind med understøttende undervisning. Når der er truffet beslutninger om inddragelsen af foreningsfolk, kan der planlægges uddannelsesforløb. Jf. arbejdsgruppe 5. Øget IT i undervisning IT skal integreres som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. 6. Undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag der undervises i 7. Engelskundervisning på 1. og 2. klassetrin fremmedsprog i 5. og 6. klasse Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) enten fra læreruddannelsen eller efteruddannelse. Opbygningen af kompetencer kan ske gennem efteruddannelse og/eller undervisningserfaring. Skolelederen afgør om læreren har kompetencen. Engelskundervisningen er udvidet til at omfatte fra 1. til og med 9. klasse Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. 2. fremmedsprog i tysk eller fransk fremrykkes til 5. klasse og gøres obligatorisk. Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. Overordnede krav ift. kompetencer svarende til linjefag indenfor de relevante fag skal afklares. Uddannelsesbehovet skal kortlægges og der skal udarbejdes en efteruddannelsesplan 9. Valgfag i 7. klasse Valgfagene kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. Det kan også være andre fag der ikke er beskrevet i Fælles Mål. Valgfagene kan variere fra skole til skole. Hvis der træffes overordnede beslutninger, om hvilke valgfag der bliver oprettet, kortlægges behovet for kompetenceudvikling. Jf. arbejdsgruppe 6/7

7 Overskrift Baggrund Afklaring 10. Madkundskab Indholdet i Madkundskab præciseres. 11. Håndværk og design Faget erstatter Sløjd og håndarbejde og skal indeholde undervisning i innovation og entreprenørskab. 12. Eliteklasser Det gøres muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem bedst mulige rammer til at kunne træne. 1. Motion og bevægelse Motion og bevægelse skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af skoledagen. kortlægges ift. medarbejderne og ift. foreningsfolk jf. punkt ovenfor. Jf. arbejdsgruppe Undervisningen kan varetages af lærere, pædagoger eller foreningsfolk. 14. Inklusion Flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Hvis dette prioriteres, planlægges kompetenceudviklingstilbud I FFF peges på behov for kompetenceudvikling ift. Inklusion. 15. Klasseledelse I FFF peges på behov for kompetenceudvikling i klasseledelse. 16. Specialister I relation til ovenstående kan der muligvis peges på behovet for specialister indenfor forskellige områder med behov for kompetenceudvikling. Et eksempel kunne være læringscentrene i f.m. den nye bekendtgørelse. Hvis dette prioriteres, planlægges kompetenceudviklingstilbud Det anbefales, at kompetencemidlerne for 2014 og overslagsårene først frigives, når der foreligger en strategisk ramme for kompetenceudvikling. 7/7