Personlig medicin. Jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent Lægemiddelindustriforeningen (Lif) FSTA, årskonference 23. oktober 2018
|
|
- Holger Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Personlig medicin Jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent Lægemiddelindustriforeningen (Lif) FSTA, årskonference 23. oktober 2018
2 Jakob Bjerg Larsen Ph.d.(pharm.) Lægemiddelindustriforeningen (2008 -) Ansvarlig for bl.a. områderne klinisk forskning, produktion, sundhedsdata og personlig medicin De næste 40 minutter: Lidt om Lif Hvad er personlig medicin? Hvordan udvikles det? Hvordan anvendes det? Hvad er fordelene for hhv. patienter og sundhedsvæsen? Hvad kræver det praktisk, teknologisk og kompetencemæssigt?
3 Lif: Medicinindustriens stemme i Danmark 35 medlemmer står for ca. 60 procent af omsætningen på det danske lægemiddelmarked Medlemmer er virksomheder, der forsker, udvikler, producerer og sælger lægemidler Danske producenter og udenlandske datterselskaber
4 Hvad er personlig medicin?
5 Hvad er personlig medicin? + +
6 Hvad er er personlig medicin? Brug af molekylær diagnostisk for bedre at kunne behandle og forbygge sygdomme hos den enkelte patient. Personalized Medicine Coalition Personlig Medicin defineres som brug af genetisk information til at personalisere behandling. Personlig Medicin er således behandling, der tilpasses den enkelte patients biologiske karakteristika og sygdomssituation. Danske Regioner 1. US FDA. Paving the Way for Personalized Medicine: FDA s Role in a New Era of Medical Product Development. October 2013, Jan Trøst Jørgensen, 4. november
7 Hvad er personlig medicin? Lægemiddel Produkt Behandling Praksis
8 Hvad er personlig medicin? Personlig medicin Stratificeret medicin Præcisionsmedicin Blockbuster onesizefitsall
9 Hvad er personlig medicin? Udvikling af personlig medicin har to ben: Skal sikre bedre anvendelse af eksisterende behandlinger/lægemidler. Skal sikre udvikling af helt nye og bedre behandlinger/lægemidler, og særligt til dem hvor eksisterende lægemidler ikke virker optimalt.
10 Historien om personlig medicin 1. Robert Langreth & Michael Waldholz. Wall Street Journal, 6. April Langreth R, Walfholz M. New era of personalized medicine: targeting drugs for each unique genetic profile. Oncologist. 1999;4(5): Jan Trøst Jørgensen, 4. november 2016
11 Historien om personlig medicin Industrielle lægemidler er noget relativt nyt kom i slutningen af 1800-tallet. Før det var lægemidlerne magistrelle dvs. fremstillet på apotek efter anvisning (recept) fra en læge målrettet den enkelte patient. Det var ogsåpersonlig medicin (men uden moderne molekylærbiologisk viden).
12 Personlig medicin i går og i dag A high degree of correlation between response and positive estrogen-receptor assay suggests the value of the diagnostic test as a means to select patients for tamoxifen treatment Lerner HJ et al. Phase II study of tamoxifen: report of 74 patients with stage IV breast cancer. Cancer Treat Rep. 60, (1976). Personlig medicin Tamoxifen Brystkræft HER2 Brystkræft FDA godkender: Herceptin + HercepTest Imatinib, Gefitinib, Vemurafenib, Crizotinib, Pertuzumab, Ceritinib, Pembrolizumab m.fl Jan Trøst Jørgensen, 4. november, 2016
13 Personlig medicin findes allerede i dag og der kommer mere Kilde: PMC, Personalized Medicine Coalition Kilde: The personalized medicine report, 2017, Opportunity, Challenges, and the Future, PMC
14 Personlig medicin er udbredt inden for onkologi men ses også inden for Infektionssygdomme (fx HIV, Hepatitis C, malaria og tuberkulose), Neurologiske sygdomme (fx epilepsi og Huntington's sygdom), Psykiatriske sygdomme (skizofreni, depression, ADHD og Tourette'ssyndrom), Smerter, Mave-tarmsygdomme, Immunsygdomme, Lungesygdomme (cystisk fibrose), Gigtsygdomme, Urinvejssygdomme (overaktiv blære), Hjerte- karsygdomme og diabetes. Kilde: Biopharmaceutical Companies Personalized Medicine Research Yields Innovative Treatments for Patients, Personalized Medicine Coalition og PhRMA.
15 Væsentlige forudsætninger Kilde: The personalizedmedicinereport, 2017, Opportunity, Challenges, and the Future, PMC Kilde: Cancer Medicines: Value in Context, PhRMA, May 2018
16 Væsentlige forudsætninger The personalized medicine report, 2017, Opportunity, Challenges, and the Future, PMC
17 Fordele ved personlig medicin The benefits of personalised medicine to patients, society and healthcare systems,
18 Kombination af lægemiddel og diagnostik Kræftbehandling - objektiv responsrate 1 1. Jørgensen JT. Clinical application of companion diagnostics. Trends Mol Med. 2015; 21: CDx = Farmakodiagnostisk test Jan Trøst Jørgensen, 4. november, 2016
19 Personlig medicin handler også om ikke at bruge medicin Personlig medicin handler ikke kun om at bruge flere, bedre og mere målrettede lægemidler, det handler også om kun at bruge lægemidlerne til de patienter, som har specifikt gavn heraf. I nogle tilfælde vil det betyde, at der skal bruges færre lægemidler. På landsplan vil det være relevant at tilbyde testen til omkring 300 brystkræftpatienter, som er over 50 år, heraf cirka 60 patienter i Region Sjælland. Det forventes, at 180 af de der får tilbudt testen på landsplan kan skånes for kemoterapi.
20 Et lægemiddel bliver til
21 Nye former for kliniske forsøg I basket trials deltager patienter i forsøg på baggrund af samme genvariant / genmutation I dag deltager patienter i forsøg på baggrund af samme kliniske sygdom Hvis lægemiddel er målrettet en bestemt genvariant / genmutation, så stiger sandsynligheden for at vise effekt Antallet af forsøgspersoner kan reduceres Ændrer fundamentalt vores forståelse og klassificering af sygdomme Kilde: Professor, Ulrik Lassen, Rigshospitalet
22 Brug af sundhedsdata Real World Data Kobling af medicinske registerdata med biologisk materiale kan give ny viden om specifikke patientgrupper, hvor ny (eller gammel) medicin virker særligt godt eller har specifikke bivirkninger. Den viden er fundament for nye hypoteser og ny forskning både offentlig og privat Industrien samarbejder meget gerne og meget hyppigt med offentlige forskere
23 Fokus på grupper, datasæt og datapunkter Industrien har ikkefokus på identiteten af den enkelte person. CPR-nummer muliggør kobling af data fra forskellige registre og biobanker. Det er koblingen og ikke CPR-nummeret, der er interessant.
24 Kan dansk forskning gøre en forskel? Viden om lægemidlers sikkerhed for gravide (og børn) stammer i stor udstrækning fra dansk registerforskning. Effekten og sikkerheden af nye vacciner vurderes løbende på baggrund af data fra danske registre. (MFR-vaccinen leder ikke til autisme) Stærk smertestillende medicin øger ikke risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter. Arveligheden af en lang række sygdomme, herunder brystkræft, leukæmi og skizofreni er kortlagt ved hjælp af danske registre. børneleukæmi (ikke arvelig)* brystkræft (arvelig) skizofreni (arvelig) *Børneleukæmi er ikke arvelig MEN kan være forbundet med en genfejl, der er grundlagt i fostertilstanden. Det viser, at det i visse tilfælde må være under graviditeten, at man skal lede efter årsager til leukæmi hos børn. Spædbørn, der sover på maven, har øget risiko for vuggedød. Kilde: Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata, Eksempelsamling - Brug af sundhedsdata i forskning til gavn for patient og borger, juni 2016
25 National strategi for personlig medicin Overordnet har strategien fokus på: At skabe grundlaget for udvikling af bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne, gennem brug af viden og nye teknologier At styrke de etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med anvendelsen af genetisk information i sundhedsvæsenet At etablere en fælles governancestrukturog et stærkere samarbejde på tværs af landet både i sundhedsvæsenet og i forskningsverdenen At etablere et samarbejde om en sikker, fælles og sammenhængende teknologisk infrastruktur At igangsætte relevante forsknings-og udviklingsprojekter. Der er afsat 100 mio. kr. på Finansloven for 2017 til at komme i gang. Udviklingen af området forventes også medfinansieret af offentlige forskningsmidler, regionale midler i sundhedsvæsenet og private aktører.
26 Stor debat om National Genom Center
27
28
29 Personlig medicin kræver organisering
30 Personlig medicin kræver kompetencer og teknologisk infrastruktur Funktion Genetisk rådgivning Kompetence/personale Laboratoriespecialer Molekylærmedicinsk fortolkning Bioinformatisktolkning og rådgivning Data management Softwareudvikling Kliniske konsulentfunktioner Juridisk og administrativ bistand Kliniker Lægemiddelanvendelse Molekylærbiologi Molekylærbiologer Bioinformatik Cand.scient. med kendskab til bioinformatiske analyser Data management Databasekyndige folk Softwareudviklere Epidemiologisk og biostatistik bistand. Vil typisk være læger, statistikere og kandidater i folkesundhedsvidenskab. Biostatistikere Administrativ bistand: Jurister og økonomer Læger Farmaceuter Lægelige specialister i klinisk farmakologi Overvejelser ift. teknologisk infrastruktur Analyse-og beregningsfaciliteter (lokalt og nationalt og koblingen mellem disse) Fysisk sikkerhed lagring af data og logning Teknisk sikkerhed netværkssikkerhed Logisk sikkerhed håndtering af data, sporbarhed, kryptering og arbejdsgange Regionale Datastøttecentre, Høringsoplæg, 24. september 2018 Kilde: Regionale Datastøttecentre, Høringsoplæg, 24. september 2018
31 Hvor står Danmark internationalt? Kilde_Thebenefits of personalised medicine to patients, society and healthcare systems,
32 Personlig medicin udvikles i samarbejde mellem forskere, sundhedsvæsen og industri Værdien af personlig medicin skabes i mødet mellem sundhedsvæsen og lægemiddel
33 Medicinindustriens stemme i Danmark
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereIndustriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen
Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereEsben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014. Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014
Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014 Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014 GenomeDenmark Platformen En national platform for stor-skala sekventering
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereFRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata
Perspektiverne/problemerne i igangværende centralisering af sundhedsdata/national strategi for sundhedsdata: FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA Helle Ulrichsen Formand for STARS* -
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereSeminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009
Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder
Læs mereLang vej til den personlige pille
Forskning Lang vej til den personlige pille Farmakogenetik. Slut med one size fits all-medicin - Behandlinger vil fremover være afstemt den enkelte patients genprofil - Individuel medicin vil forbedre
Læs mereBehandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Læs mereHvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.
Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne
Læs mereFremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft
FARMA Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft Medicinsk kræftbehandling er under hastig forvandling, og en række nye og mere effektive lægemidler vil i de kommende år se dagens lys.
Læs mereStyring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereEksempelsamling. Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata
Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Eksempelsamling - Brug af sundhedsdata i forskning til gavn for patient og borger juni 2016-1. udgave Indholdsfortegnelse BEHANDLINGSKVALITET eksempel
Læs mereHvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?
Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereReferat af 1. møde i forsknings og infrastrukturudvalget for Personlig Medicin
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk REFERAT Dato: 25-10-2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPMBHO Sagsnr.: 1707313 Dok. nr.: 452458 Referat af 1. møde i forsknings
Læs mereHandlingsplan for Personlig Medicin
Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1 HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs merePreben Bo Mortensen, professor, PI ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR
Preben Bo Mortensen, professor, PI ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR 1. Kobling af registre og store datamængder 2. Mangel på gensidig tillid til analysemiljøer 3. Decentral infrastruktur 4.
Læs mereForskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it
Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering
Læs mereHåndtering af datakompleksiteten ved personlig medicin
Håndtering af datakompleksiteten ved personlig medicin Martin Bøgsted, Professor The Cancer Science Lab Aalborg University Tema 3 Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Den 26. oktober
Læs mereHistorisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereForskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse
Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er
Læs mereFordele ved og udfordringer for styrket dansk sundhedsdataforskning. Mads Melbye National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut
Fordele ved og udfordringer for styrket dansk sundhedsdataforskning Mads Melbye National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut Min opgave Fordele ved dansk sundhedsdataforskning Perspektiver
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403942 Dok. Nr.: 1524724 Dato: 09. september 2014 TALEPAPIR Det talte ord gælder Den videnskabsetiske hæderspris
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab
DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereDet Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.
Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereOm nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning
Odense 30-31 August 2018 Christiansborg 9 marts Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Jens Overgaard Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital jens@oncology.au.dk
Læs mereNEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereSpørgsmål og svar om Personlig Medicin og Nationalt Genom Center
Dato: 13-09-2018 Spørgsmål og svar om Personlig Medicin og Nationalt Genom Center Indhold OM PERSONLIG MEDICIN OG DANMARKS STRATEGI...2 Hvad er Personlig Medicin?...2 Hvad er National Strategi for Personlig
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereRegistre og kvalitetsdatabaser - Big Data
Registre og kvalitetsdatabaser - Big Data Bør industrien have forskningsadgang til data? Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne
Læs merePERSONLIG MEDICIN TIL GAVN FOR PATIENTERNE KLAR DIAGNOSE MÅLRETTET BEHANDLING STYRKET FORSKNING NATIONAL STRATEGI FOR PERSONLIG MEDICIN
PERSONLIG MEDICIN TIL GAVN FOR PATIENTERNE KLAR DIAGNOSE MÅLRETTET BEHANDLING STYRKET FORSKNING NATIONAL STRATEGI FOR PERSONLIG MEDICIN 2017-2020 INDHOLD Forord 3 1 Fælles indsats 5 2 Principper og indsats
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereHVAD KAN LÆGEMIDDELINDUSTRIEN OPNÅ VED EN DANSK SATSNING PÅ PERSONLIG MEDICIN? Anders Gersel Pedersen, 10 december 2014
HVAD KAN LÆGEMIDDELINDUSTRIEN OPNÅ VED EN DANSK SATSNING PÅ PERSONLIG MEDICIN? Anders Gersel Pedersen, 10 december 2014 Agenda Forskning og Udvikling hos H. Lundbeck A/S Udvikling af personspecifik medicin
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mere1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin Dato og sted Onsdag 4. oktober 2017 kl. 10.00 12.45 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K., Lokale S.27 Dagsorden Punkt Ca.
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereGenomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen
Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Gregor Mendel, grundlægger af genetik som videnskab W. Johannsen, fader
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om INITIATIVER I VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE af 18. april 2018 1 Initiativer i vækstplan
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs merePreben Bo Mortensen, professor, ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR
Preben Bo Mortensen, professor, ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR Er et rådgivende organ under Uddannelses- og Forskningsministeriet, formålet er at stimulere og styrke dansk registerforskning.
Læs merePrioritering af medicin i Region Hovedstaden
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Telefon 38665000 Direkte 38665318 Web www.regionh.dk Journal-nr.: 19048757 Ref.: ABAR0067 Dato: 20. september Spørgsmål nr.:
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs merePersonlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17
Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17 Marianne Nielsen, Docent, Ph.D., MSc, Bioanalytikeruddannelsen, Center for Sygepleje og Bioanalyse University College Sjælland Hvad
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereHIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP
HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling
Læs mereChief Medical Officer 7. marts Steno Diabetes Center Sjælland fokus på liv og livskvalitet
Jannik Hilsted, M.D., D.M.Sc. Ulighed i kræft Chief Medical Officer 7. marts 2019 Steno Diabetes Center Sjælland fokus på liv og livskvalitet Steno Diabetes Centre i de 5 regioner SDCN SDCA Visionen er,
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereTEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel?
hvorfor MODEL kunne FOR de kombineres PATIENTDREVEN? INNOVATION Teknologi vil udvikle og sundhed og gennem - parametrene: to længere praksisforløb implementere og afprøve en innovativ model for, hvorledes
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereIndspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereMere skræddersyet behandling til patienterne
Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme
Læs mereEU-Kommissionen fremlagde sidste
Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt
Læs mereBACHELOR- UDDANNELSER
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mereFORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT. Marianne Gjerstorff
FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT Marianne Gjerstorff TEMAER Status på flytning af de nationale registre Muligheder i fremtiden Forskerservicering lige adgang til data for alle forskere MARTS 2012
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereKliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer
Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Ledende overlæge, adj. professor Hanne Rolighed Christensen Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg og
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereNNIT Empower Patients
NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs mereHvad er personlig medicin?
Hvad er personlig medicin? og hvad er det vi kan i Danmark? Danske Regioner 10. december 2014 Prof. dr.med. klinikchef Liselotte Højgaard Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET Rigshospitalet,
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereOm GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København
Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association
Læs mereAmager og Hvidovre Hospital. Hvordan går det med forskningen på Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital Hvordan går det med forskningen på Amager og Hvidovre Hospital Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 AHH peer-reviewed publikationer i PURE 700 600 500 400
Læs mereMulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer
Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen
Læs mereSikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet
Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereFÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling
FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereNASDAQ Aktionæraften, 9. juni June 9, 2010
NASDAQ Aktionæraften, 9. juni 2010 1 June 9, 2010 Exiqon kort fortalt Patenter og teknologier Life Sciences-forretningen (LS) Diagnostics-forretningen (DX) Finansielt overblik 2 June 9, 2010 Exiqon kort
Læs mereSTARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
Læs mereStatus på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup
Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar 2016 Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Projekt internetpsykiatri Internetpsykiatrien er et initiativ i den nationale handlingsplan
Læs mereOUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,
Læs mereDen danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer
Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer DaCHI-konference den 2. juni 2015 Danmark har en guldgrube af Sundhedsdata OECD 2013: Danmark har en høj datamodenhed og råder
Læs mere