En virkningsevaluering af Randers FC Jobakademi

Transkript

1 En virkningsevaluering af Randers FC Jobakademi Socialøkonomiske virksomheder et alternativ til indsatsen overfor unge i matchgruppe 2 Hovedvejleder: Per Westersø Bachelorprojekt, juni 2013 Hold 10I, B Aylin Yildiz Mie Toftemark Lomborg Sara Borup Winther VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret.

2 Resumé Denne opgave vil give et kvalificeret bud på, hvilke mekanismer og kontekster, der har betydning for, at udsatte unge i matchgruppe 2 fastholdes i virksomhedspraktik. Denne viden er frembragt via en virkningsevaluering af den særlige indsats, som den socialøkonomiske virksomhed Randers FC Jobakademi laver overfor udsatte unge i matchgruppe 2. Ud fra kritisk realisme forsøger vi at forstå de skjulte sammenhænge, som gør, at de unge kan/ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik. Den empiriske viden kommer primært fra temacentrede interviews med en socialrådgiver og fire udsatte unge, som er tilknyttet Randers FC Jobakademi. Den overordnede teoretiske ramme for opgaven udspringer fra Pierre Bourdieu og Thomas Ziehes centrale teorier. Som følge af den empiriske analyse opstilles en opkvalificeret programteori med generative mekanismer, som har betydning for, hvorvidt de unge fastholdes i virksomhedspraktik. Det leder frem til en række anbefalinger om, hvordan rådgiverne i Randers FC Jobakademi kan opkvalificere indsatsen. Endvidere bidrager opgaven med anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan opkvalificere det sociale arbejde ved at inddrage elementer fra socialøkonomiske virksomheder. - side 1 af 115 -

3 Indholdsfortegnelse Oversigt over individuelle afsnit... 6 Afsnit 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Læsevejledning Afsnit 2 Videnskabsteori Kritisk realisme Ontologi og epistemologi Generative mekanismer som analyseredskab Programteori Intensiv design Konfliktteoretisk perspektiv Afsnit 3 Metode Indsamling af empirisk materiale Forforståelse Afsnit 4 Baggrundskapitler Randers FC Jobakademi Socialøkonomiske virksomheder Afsnit 5 Pierre Bourdieu Habitus Felt og kapital Uddannelse og reproduktion Hvilke kriterier gælder der for, at de unge kan tage en uddannelse Afsnit 6 Thomas Ziehe Kulturel frisættelse Subjektivisering Læringskultur side 2 af 115 -

4 Afsnit 7 Jobakademiets målgruppe Matchkategorisering Virksomhedspraktik som indsats Målgruppens udfordringer Afsnit 8 Analyse af mekanismer og kontekster Foreløbig programteori Information om informanterne Rammerne og konteksten Betydningen af konteksten Betydningen af en let tilgængelighed Betydningen af Jobakademiets brede vifte af samarbejdspartnere Betydningen af en bred målgruppe Betydningen af workfare-diskursen Betydningen af sagsantallet Betydningen af rådgiverens baggrund Opsamling Relationen mellem rådgiverne og de unge Afgørende faktorer for opbygning af en relation Betydningen af borgerinddragelse Betydningen af magtforholdet Betydningen af rådgivernes roller Opsamling Anerkendelse Honneths tre former for anerkendelse Betydningen af disrespekt inden for de tre anerkendelsesformer Menneskelig opblomstring Opsamling Det rummelige arbejdsmarked Betydningen af virksomhedernes sociale ansvar Betydningen af det politiske niveau for virksomhedernes rummelighed Betydningen af den manglende rummelighed i virksomhederne Betydningen af manglende viden i virksomhederne om de unge side 3 af 115 -

5 8.5.5 Behov for kollegial opbakning i virksomhederne Opsamling Opvækst Betydningen familiefeltets morale og symbolske kapital Betydningen af at de unge er præferenceorienteret Betydningen af den øgede subjektivisering Opsamling Sorg Sorgprocessen Betydningen af tab Betydningen af et anstrengt forhold til familien Gennemarbejdelse af sorgprocessen Opsamling Helhedsorienteret indsats Guldagers helhedssyn Betydningen af Jobakademiets helhedssyn Opsamling Motivation Revstedts motivationsteori Betydningen af latent og manifest motivation Betydningen af sanktioner Betydningen af en relevant virksomhedspraktik Betydningen af selvvurderet helbred Opsamling Validitet og reliabilitet Validitet Reliabilitet Delkonklusion Opkvalificeret programteori Afsnit 9 Opkvalificering af Jobakademiets indsats og det sociale arbejde Udviklingsmål for Jobakademiet Mindre sagsantal eller flere medarbejdere side 4 af 115 -

6 9.1.2 Fokus på at gøre virksomhederne rummelige Opmærksomhed på ubearbejdet sorg og udvidelse af de unges sociale netværk Inddragelse af de unge i indsatsplanen Overlevering af den opkvalificerede programteori Praksisforskning som en alternativ metode Opkvalificering af det sociale arbejde Socialøkonomiske virksomheder Betydningen af forskellige tilgange i det sociale arbejde Opprioritering af relationsarbejdet Delkonklusion Afsnit 10 Afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt side 5 af 115 -

7 Oversigt over individuelle afsnit Aylin Yildiz: 3.2 Forforståelse 8.4 Anerkendelse 8.7 Sorg 8.9 Motivation Tegn i alt: Mie Toftemark Lomborg: 8.5 Det rummelige arbejdsmarked 8.6 Opvækst 8.8 Helhedsorienteret indsats Tegn i alt: Sara Borup Winther: 8.2 Rammerne og konteksten 8.3 Relationen mellem rådgiverne og de unge Tegn i alt: side 6 af 115 -

8 Afsnit 1 Indledning Vores bachelorprojekt omhandler unge i matchgruppe 2. Vi er optaget af udsatte unge, der ikke er en del af arbejdsmarkedet og hvordan de kan hjælpes videre. Som det fremgår af kontanthjælpsreformen har borgere, der modtager kontanthjælp, forskellige udfordringer og behov, hvilket det nuværende kontanthjælpssystem ikke er udrustet til at håndtere. Der er i dag omkring personer, der modtager kontanthjælp. Mere end af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De unge under 30 år er en stor udfordring. 1 I Danmark anses arbejdsløshed som et socialt problem, men det er ikke en universel opfattelse, da det nødvendigvis ikke betragtes som et socialt problem i andre lande. Et socialt problem kan derfor defineres forskelligt. Vi tager udgangspunkt i Peter Bundesens konstruktivistiske tilgang 2, som definerer et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. 3 Unge på kontanthjælp er en observeret situation i samfundet, og der er tale om en betydelig stor del af befolkningen, der anser livssituationen som problematisk. Derudover er det en uønsket situation, i og med der er tale om en afvigelse fra workfare-diskursen 4. Det offentlige har endvidere et socialt ansvar overfor unge på kontanthjælp. I den danske velfærdsstat er der en forventning om, at det offentlige tager sig af de borgere, der ikke kan forsørge sig selv og sine, jf. Grundloven 75, stk. 2. Da der er tale om unge i matchgruppe 2, har de problemer ud over ledighed, jf. Bekendtgørelse om matchvurdering. Det kan være af social og helbredsmæssig karakter, hvorfor der er flere sociale problemer på spil udover ledighed. Hjælpebehovene kan derfor være mange og forskellige. I det danske samfund betragtes arbejde som nødvendigt af flere årsager. For det første er det en stor udgift for samfundet. Med den demografiske forskydning er det især nødvendigt, at borgere i den arbejdsdygtige alder, deltager på arbejdsmarkedet. For at op- 1 Beskæftigelsesministeriet (2013), s. 1 2 Bundesen (2006), s Ifølge den konstruktivistiske tankegang er sociale problemer samfundsskabte. Mennesket opfatter ikke sociale fænomener direkte, men via begreber og tankegange. 3 Bundesen (2006), s. 14, l Torfing (2004), s side 7 af 115 -

9 retholde en opbakning til velfærdsstaten, er det vigtigt, at alle borger, som kan yde til samfundet, gør det. 5 For individet selv er arbejde også vigtig for at opnå selvrealisering og udførelse af eget livsprojekt. 6 I det senmoderne samfund er arbejde vigtigt, idet det er identitetsskabende. 7 Ifølge Emile Durkheim er den gensidige afhængighed mellem individerne på arbejdsmarkedet med til at skabe fællesskab. Står individet uden for arbejdsmarkedet vil det ikke indgå i denne gensidige afhængighed og solidaritet, hvorfor det vil være uden for fællesskabet. 8 Eftersom det i dag er begrænset, hvilke jobmuligheder ufaglærte har i Danmark er uddannelse vigtigt. 9 For de unge på kontanthjælp kan der være mange veje til uddannelse. Én af dem kan være en afklaring gennem virksomhedspraktik for på den måde at blive klogere på uddannelsesvalg. 10 Randers FC Jobakademi er en virksomhedsrettet indsats overfor unge mellem 18 og 30 år, som modtager kontanthjælp og er i matchgruppe 2. Randers FC Jobakademi er et datterselskab af Randers FC, som er en socialøkonomisk virksomhed. Evalueringer lavet af Discus viser, at Randers FC Jobakademi har succes med deres indsats, og de unge kommer hurtigere ud af kontanthjælpssystemet end de gør, når de er tilknyttet Jobcentret. Det er derfor interessant at se på, hvad Randers FC Jobakademi gør anderledes i deres indsats og om dette kan være en ny måde at arbejde med denne målgruppe. Kontakten til Randers FC Jobakademi blev etableret efter idé café på socialrådgiveruddannelsen, hvor vi blev opmærksomme på deres projekt. Efterfølgende indgik vi i samarbejde med Randers FC Jobakademi, da de også har en interesse i at få undersøgt, hvad de gør, som virker og hvad der ikke virker. Vi er optaget af, hvordan indsatsen kan forbedres overfor unge, der modtager kontanthjælp. Her er det interessant, hvad der kan læres af socialøkonomiske virksomheder, såsom Randers FC. 1.1 Problemformulering Hvordan kan viden om de mekanismer og kontekster, der har indflydelse på fastholdelse i virksomhedspraktik af Randers FC Jobakademis målgruppe, være med til at opkvalifi- 5 Velfærdskommissionen (2004), s Jørgensen (2002), s Hviid Jacobsen (2003), s Andersen og Kaspersen (2000), s Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005), s Goli og Hansen (2012), s side 8 af 115 -

10 cere Randers FC Jobakademis særlige indsats, og hvordan kan denne viden være brugbar for jobcentrene? Underspørgsmål - Hvad kendetegner målgruppen i Randers FC Jobakademi? - Hvordan har mekanismer og kontekster betydning for effekten af Randers FC Jobakademis indsats i forhold til at fastholde de unge i virksomhedspraktik? - Hvordan kan den opnåede viden være brugbar for Randers FC Jobakademi og være med til at opkvalificere det sociale arbejde? Afgrænsning og begrebsafklaring I opgaven omtales Randers FC Jobakademi som Jobakademiet. Jobakademiet består af tre medarbejdere: direktøren for Jobakademiet og to socialrådgivere, hvor af den ene fungerer som administrativ medarbejder. Direktøren og den ene socialrådgiver, som har kontakten med de unge, omtales rådgiverne. Direktøren omtales rådgiveren og socialrådgiveren omtales SR. Betegnelsen socialrådgiver bruges om de personer, som har gennemført socialrådgiveruddannelsen. Målgruppen i Jobakademiet betegnes som målgruppen eller som de unge. De unge dækker over hele målgruppen i Jobakademiet og ikke bare informanterne. Fokus er på, hvorvidt de unge fastholder deres virksomhedspraktik. Hvornår de unge vurderes som værende svært ved at fastholde virksomhedspraktikken, er der ikke et konkret svar på. Jobakademiet laver en individuel vurdering, hvor de lægger vægt på årsagen til fraværet. Jobakademiet anser dog en sygedag om ugen, som problematisk og som noget, der skal reageres på. Dermed er der tale om de unge, der har svært ved at fastholde virksomhedspraktikken. Der vil være uendeligt mange mekanismer, som kan påvirke, hvorvidt målgruppen fastholder eller ikke fastholder virksomhedspraktikken. Vi belyser derfor ikke dem alle, men forholder os kun til dem, som har en mere direkte indflydelse. De faktorer som påvirker, hvorvidt målgruppen fastholder virksomhedspraktikken, vil blive omtalt mekanismer i den første del af opgaven. Når den foreløbige programteori opstilles er der tale om mekanismer, da vi endnu ikke ved, om de har en afgørende indflydelse. Igennem analysen til besvarelsen af underspørgsmål to kommer vi frem til de mekanismer, - side 9 af 115 -

11 som har en direkte indflydelse, og dermed er der tale om generative mekanismer. I analysen af mekanismerne tales der om hypoteser, da der er tale om hypoteser om mekanismerne. 1.3 Læsevejledning - side 10 af 115 -

12 I opgaven starter vi med at introducere vores perspektiv, da det vil være afgørende for vores problemforståelse og metode i opgaven. Derfor vil der være en beskrivelse af kritisk realisme og metode, herunder virkningsevaluering. For at fastsætte konteksten har vi lavet baggrundskapitler, hvor der er en beskrivelse af, hvad der forstås ved en socialøkonomisk virksomhed og en beskrivelse af Randers FC Jobakademi. Der vil være en gennemgang af de centrale teorier og begreber, som Pierre Bourdieu (Bourdieu) og Thomas Ziehe (Ziehe) bruger, da de vil gå igen igennem hele opgaven. Dernæst beskrives målgruppen ved hjælp af matchkategorisering, herunder formålet med virksomhedspraktik, Bourdieu, Ziehe, rapporter, midtvejsevaluering, informationsmødet med Jobakademiet og generel information fra Jobakademiet. Gennem analysen, afsnit 8, kommer vi frem til de generative mekanismer, der fremmer og hæmmer de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Interviewene analyseres ud fra de temaer, som er udarbejdet til interviewguiden. Besvarelsen af tredje underspørgsmål vil bestå af en diskussion af, hvordan og i hvilken grad Jobakademiet og jobcentrene kan bruge den opnåede viden. Afslutningsvis konkluderes der på opgaven, efterfulgt af en perspektivering og kritisk refleksion, hvor vi vil komme ind på, hvordan opgaven kunne gribes anderledes an. - side 11 af 115 -

13 Afsnit 2 Videnskabsteori Kritisk realisme Den videnskabsteoretiske tilgang vil være kritisk realisme, idet vi ønsker at forstå de skjulte sammenhænge, som ikke umiddelbart kan observeres. Vi vil se på årsagerne til, at det ikke er alle unge i Jobakademiet, der fastholdes i virksomhedspraktik. Kritisk realisme kan placeres mellem de to dominerende videnskabsteoretiske retninger indenfor samfundsvidenskaben; positivisme og hermeneutikken. 11 Den forsøger dermed at bygge bro mellem objektivismen og subjektivismen, i det sociale problemer ikke kan beskrives objektivt, men fortolkning er nødvendig for at frembringe viden. 12 Effekterne vil afhænge af konteksten, og derfor kan den samme mekanisme have forskellige effekt alt efter kontekst. 13 Som følge af det, har konteksten en afgørende betydning for effekten Ontologi og epistemologi Kritisk realisme er optaget af ontologien, som er studiet af det, der eksisterer og hvordan det eksisterer. 14 Der ses på de kausale kræfter, der genererer hændelsernes forløb. Vi ønsker at se ind i black box, processen mellem indsats og effekt, og således gør den til en white box. 15 Vi vil belyse og undersøge, hvilke generative mekanismer, der er årsag til, at de unge fastholdes/ikke fastholdes i virksomhedspraktik. Generative mekanismer defineres til at være, de dynamikker, som forårsager bestemte effekter. 16 De generative mekanismer kan eksempelvis være sociale, biologiske eller psykologiske. 17 Følgende figur illustrerer processen: 11 Andersen (2007), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ejernæs og Guldager (2008), s Ibid., s side 12 af 115 -

14 Pawson og Tilley (1997), s. 30 Ontologien kan betragtes i forskellige lag; individuelle, gruppe- og institutionelle og samfundsmæssige niveauer. 18 Indenfor kritisk realisme er der tale om åbne systemer. I åbne systemer tales der ikke om lovmæssigheder, men om tilbøjeligheder og tendenser. 19 Vores sociale verden kan ikke reduceres til et lukket system, hvor de generative mekanismer holdes under kontrol, som det er tilfældet indenfor naturvidenskaben. Der er altså tale om et komplekst samspil mellem forskellige mekanismer, der samvirker eller modvirker hinanden. 20 Epistemologi 21, altså hvad vi kan vide om verden og hvordan, stræber efter sandhed, men den kan ikke nødvendigvis findes. Viden er fejlbarlig, men mulig at opnå der er mange faktorer, der spiller ind Generative mekanismer som analyseredskab I opgaven bruges de generative mekanismer, som analyseredskab. Der ses på, hvilke generative mekanismer, som forårsager, at de unge kan fastholdes eller ikke fastholdes i virksomhedspraktikken. Sammenhængen kan illustreres ved en kontekst/mekanisme/outcome-konfiguration: C + M = O. C er lig med konteksten, hvor det i vores tilfælde er de unges og Jobakademiets kontekst. M er mekanismer, som kan hæmme eller fremme fastholdelse. O er effekten, hvor der ses på, hvorfor de unge kan fastholdes eller ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik. 23 Nedenstående figur viser sammenhængen grafisk. 18 Andersen (2007), s Buch-Hansen og Nielsen (2005), s Andersen (2007), s Buch-Hansen og Nielsen (2005), s Andersen (2007), s Ibid., s side 13 af 115 -

15 Mekanismerne forstærker eller modvirker hinanden og det vil påvirke outcome. For at kunne pege på forbedringer af Jobakademiets indsats, vil vi se på generative mekanismer, som skal forstærkes eller hæmmes Programteori En programteori er et led i en virkningsevaluering, som er udviklet af Ray Pawson og Nick Tilley. Den er baseret på den nævnte kontekst/mekanisme/outcome-konfiguration. Virkningsevaluering gør det, som gemmer sig i black box, synligt, i det virkningsevaluering er optaget af, hvad der i en indsats virker, for hvem, hvornår og under hvilke omstændigheder. Helt overordnet hjælper virkningsevaluering med at vurdere, om en indsats virker efter hensigten. Endvidere er formålet med evalueringer på det sociale felt at styrke indsatser, som har til mål at forbedre livskvalitet hos borgere, som har sociale problemer. Evalueringer har dog også til formål at forbedre politikken på området, herunder indsatserne som implementeres. 24 Med tiden er det kommet øget krav om dokumentation på indsatser og præsentationer fra politikkernes side. 25 Endvidere påpeges der, at evalueringer ikke kun har til formål at forbedre indsatsen, men også komme med 24 Ibid., s Ibid., s side 14 af 115 -

16 nye bud på udviklingsområder i det sociale felt. 26 Det er dog svært at komme frem til entydige viden og klare metoder om, hvad der kan hæmme opståen af sociale problemer, da der er tale om vilde problemer. Ifølge Hanne Kathrine Krogstrup (Krogstrup) kendetegnes vilde problemer ved, at der ikke er en klar løsning på, hvornår den optimale indsats er fundet. 27 Der kan være flere faktorer i spil, hvorfor det er svært at finde frem til en bestemt årsag. Der opstilles en foreløbig programteori om, hvad der virker og ikke virker i fastholdelsen af de unge i virksomhedspraktikken og for at få dem ud på arbejdsmarkedet på længere sigt. Denne viden anvendes til at opkvalificere programteorien og dermed uddybe for hvem, hvornår og under hvilke omstændigheder, Jobakademiets indsats virker. Programteorien opstilles ud fra teoretiske viden samt empiriske erfaring fra projektet Intensiv design Kritisk realisme opererer med begreberne intensiv og ekstensiv frem for de traditionelle begreber kvalitativ og kvantitativ. I opgaven gøres der brug af den intensive metode, hvor årsags-virkningsforholdet belyses. Via den intensive metode vil vi kunne identificere de mekanismer, som er generative. Vi er optaget af om mekanismerne i den foreløbige programteori har en afgørende betydning ud fra intensive interviews med de unge og SR. Udsagnene er nødvendigvis ikke repræsentative for alle i konteksten. Intensiv forskning er meget omfattende og tidskrævende. Derfor vil vi begrænse os med hensyn til interviews Konfliktteoretisk perspektiv Sammen med kritisk realisme vil det konfliktteoretiske perspektiv dominere vores problemforståelse. Ifølge Bundesen skabes sociale problemer gennem interesse- og værdikampe, hvilket er i harmoni med det konfliktteoretiske perspektiv. Det er de magtfulde og indflydelsesrige personer/grupper, som afgør, hvad der betragtes som sociale problemer Ibid., s Krogstrup (2006), s Sayer (2000), s Bundesen (2006), s side 15 af 115 -

17 Ifølge det konfliktteoretiske perspektiv udspringer sociale problemer af modsætninger i samfundet. Der er en modsætning mellem dem, der har et godt liv og dem, der ikke har. Det er dem, som har et godt liv, der har magten. 30 Ligesom Bundesen mener det konfliktteoretiske perspektiv, at det er dem, som har magten, der sætter normerne i samfundet og definerer, hvem der er afvigere. Det er i højere grad udelukkelsen, end egenskaberne ved individerne, der skaber problemerne. Man er optaget af sammenhængen mellem mikro- og makroniveau. 31 Afvigere kan, som følge af deres position, reagere med afmagt, fortvivlelse, passivitet og misbrug. 32 Det er disse problemer, som målgruppen har udover ledighed, og deres undertrykte position kan derfor være en del af forklaringen på deres problemer. Ud fra konfliktteorien løses de sociale problemer gennem empowerment. Empowerment defineres som den proces, hvor målet både er mobilisering af kræfter i den enkelte og mobilisering af kræfter med henblik på at ændre problemskabende forhold i system- og samfundsforhold. 33 I Jobakademiet arbejdes der med, at de unge får ejerskabet over deres problemstillinger og liv. Dermed får de en faktisk magt, hvor de på sigt selv kan ændre de forhold, der forårsager, at de modtager kontanthjælp. Rådgiverne øger de unges selvtillid, viden og færdigheder. Jobakademiet fokuserer på de unges ressourcer, hvilket er kendetegnet ved empowerment. Derudover forsøger Jobakademiet at gøre virksomhederne mere rummelige i forhold til borgere med problemer ud over ledighed, hvilket kan anses som et forsøg på at ændre system- og samfundsforhold. 30 Meeuwisse og Swärd (2004), s Strand Hutchinson og Oltedal (2006), s Ibid., s Ibid., s. 188, l side 16 af 115 -

18 Afsnit 3 Metode Vores undersøgelsesdesign følger faserne i virkningsevaluering. Fordelene ved denne form for evaluering er, at den prøver at tydeliggøre; hvad der virker for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Dette kan illustreres ved den realistiske evalueringscirkel: Ud fra cirklen startes der med at stille et evalueringsspørgsmål for dernæst at finde kilder til at opstille en foreløbig programteori. Den opstilles på baggrund af teoretisk viden, viden fra eksisterende empiri, i form af rapporter om målgruppen, og midtvejsevaluering af projektet fra Discus, samt ud fra informationsmødet med Jobakademiet. På baggrund af den foreløbige programteori undersøges det, om den kan bekræftes gennem de intensive interviews samt empirisk materiale fra Jobakademiet. 34 Dernæst når vi til programspecifikationen, hvor der ses på, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder. På baggrund af programspecifikationen opnås en ny teori om den konkrete kontekst, som skal være med til at forbedre indsatsen. 35 Vi er ikke optaget af store dataindsamlinger og analyser, da vi som følge af virkningsevalueringen er mere optaget af variationen i, hvilke indsatser, der virker for hvem Sayer (2000), s Krogstrup (2006), s Bundesen og Falcher (2008), s side 17 af 115 -

19 Evalueringen har et formativt og summativt sigte, da den bedømmer resultater og har fokus på udviklingspotentialer. 37 Vi vil komme med bud på, hvordan Jobakademiet kan forbedre indsatsen, og hvordan jobcentrene kan opkvalificere deres indsats. 3.1 Indsamling af empirisk materiale Tilgangen ud fra evalueringscirklen vil være abduktion. Abduktion har en position mellem induktion og deduktion. Det særlige ved abduktion er, at den betoner forholdet mellem teori og empiri. 38 Indenfor kritisk realisme prøver abduktion at opnå en viden om strukturer og mekanismer bag empirien. 39 Derved prøver abduktion at tolke og rekontekstualisere fænomener ved at tænke det i en ny sammenhæng. Via teori bidrages der med en ny forståelse samt en udvikling af programteorien. Vi vil gøre brug af multiple metode, da vi inddrager materiale, der både har intensiv og ekstensiv design. 40 Der anvendes følgende rapporter: Hvad virker i aktiveringsindsatsen?, Hvem er de unge ledige Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune? og Unge uden uddannelse hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?. Yderligere anvendes midtvejsevalueringen af Discus. Der inddrages fire interviews af de unge og et interview af SR, samt informationsmøde med rådgiverne og generelt den information, vi får fra Jobakademiet. Gennem de intensive interviews gøres et forsøg på at forstå de unges livsverden hvorfor er det nemmere for nogle, men sværere for andre at fastholde virksomhedspraktikken. Interviewene gennemføres på Randers FC stadion, hvor Jobakademiet er placeret for, at informanterne er i et trygt miljø. Interviewene vil foregå enkeltvis, så de unge ikke præger hinanden og så situationen er så fortrolig som mulig. Vi er bevidste om, at det kan være grænseoverskridende for de unge, som kan bevirke, at de vil være mere tilbageholdende, hvis vi alle tre i gruppen deltager i interviewet. Af den grund vil vi være to, der interviewer. Vi vurderer, at det er nødvendigt at være to, da vi ikke er øvede i at lave interviews. Derfor er der risiko for, at vi er for fokuseret på, hvilke spørgsmål vi skal have afdækket og hvordan vi spørger, i stedet for at lytte til det informanter- 37 Krogstrup (2006), s. 48 og Thagaard (2004), s Andersen (2007), s Sayer (2000), s side 18 af 115 -

20 ne fortæller. Ved vi er to under interviewet, er vi bedre i stand til at opfange de unges verbale og non-verbale kommunikation 41. Det er afgørende for interviewets udfald, at vi får etableret en god kontakt til de unge. Det vil dreje sig om et subjekt-subjekt forhold, hvilket betyder, at både forsker og informant kan påvirke dataindsamlingen. De unges forhold til os som forskere kan påvirke, hvor meget information, de giver os. Vi vil være opmærksom på vores verbale og non-verbale kommunikation og gøre brug af aktiv lytning 42. SR vil hjælpe os med at skaffe kontakt til informanterne. Vi vil udvælge to unge, der har svært ved at fastholde virksomhedspraktikken for at få belyst, hvad der ikke virker i Jobakademiets indsats. Yderligere vil vi udvælge to unge, der fastholder virksomhedspraktikken, for at få belyst det, der virker i Jobakademiets indsats. I og med målgruppen kan have svært ved at fremmøde, kan det blive en udfordring at få et interview med dem, som har det sværest. I tilfælde af, at det ikke lykkes forventer vi, at interviewet med SR kan være med til at belyse denne målgruppe. I interviewene med de unge skal vi være opmærksom på, hvordan udsatte mennesker interviewers. Ifølge Michael Hviid Jacobsen (Hviid Jacobsen) skal vi besidde en sociologisk situationsfornemmelse, som er nødvendigt i arbejdet med mennesker i sårbare situationer. 43 Der skal findes en balancegang mellem at være nysgerrig, følsom, opmærksom og imødekommende. 44 Det er vigtigt, at vi er nysgerrige, men samtidigt skal vi være påpasselig med at udøve symbolsk vold, sådan at de unge ikke føler sig forpligtet til at fortælle noget, som de ikke har lyst til. Symbolsk vold er et begreb af Bourdieu, som beskriver den ubevidste asymmetriske magt, der er mellem forsker og informanten. Der kan være en opfattelse fra begge sider om, at informanten skal svare på alt, hvad der spørges om. 45 Vi vil forsøge at undgå dette ved at holde en briefing med den unge i starten af interviewet, hvor vi fortæller, at vedkommende ikke er forpligtet til at svare på alle spørgsmål. Ligeledes er vi opmærksomme på at stille åbne spørgsmål, hvor vores holdning ikke kommer til udtryk, da det kan præge deres svar. Vi skal have de unges problematikker for øje ved udformning af interviewspørgsmål og i selve interviewsituationen. 34 % af de unge i matchgruppe 2, som ikke har en uddannelse, har psykiske 41 Latour og Filtenborg (2009), s Ibid., s Hviid Jacobsen m.fl. (2002), s Ibid., s Ibid., s side 19 af 115 -

21 problemer og 49 % af de unge i matchgruppe 2, har haft en problemfyldt opvækst. 46 Vi skal ikke stille for dybdegående spørgsmål på ømtålelige områder, da det kan rive op i fortrængte følelser, som de ikke kan håndtere. 47 Interviewene vil være semi-struktureret, da der skal være plads til, at informanten fortæller om noget andet. 48 Der udarbejdes en interviewguide, hvor der vil være forskningsspørgsmål, som også bliver omformuleret til interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålene udformes til de unges ordforråd, uddannelsesbaggrund og opfattelsesevne. 49 Ud fra interviewene gøres der brug af en temacentreret analyse 50, da vi laver en sammenligning af de indsamlede oplysninger. Interviewene vil derfor være opbygget i temaer, som skal belyses af alle informanterne. På den måde kommer vi frem til de generative mekanismer, der har betydning for, hvad der virker og ikke virker i forhold til at fastholde de unge i virksomhedspraktik. Når vi analyserer de indsamlede oplysninger, skal vi være opmærksomme på, at vi ikke løsriver de unges svar ud fra dets sammenhæng. 51 Efter udførslen af interviewene laves der en kvalitetsvurdering ved hjælp af Thomas Harboe (Harboe) og Krogstrup. Der gøres brug af begreberne validitet og reliabilitet. Til beskrivelsen af målgruppen vil vi supplere med dokumentanalyse, som er offentligt tilgængelige dokumenter Forforståelse Når vi møder nye mennesker, vil vi være præget af meninger og holdninger. Disse meninger og holdninger dannes ud fra tidligere erfaringer og oplevelser, og de udgør forforståelsen. Uden en forforståelse, vil det ikke være muligt at opnå en forståelse. Ved at vi er opmærksomme på vores forforståelse, vil vi kunne tilegne os ny viden og dermed danne en ny forståelse af fænomenerne. Vores forforståelse vil hele tiden udvikles igennem projektet. Ved at vi er bevidste om vores forforståelse, kan vi under interviewet reflektere over, hvordan vi spørger de unge. Dette kan åbne op for en forståelse af de 46 Interne dokumenter fra Jobakademiet 47 Hviid Jacobsen m.fl. (2002), s Kvale og Brinkmann (1997), kap Ibid., s Thagaard (2004), kap Ibid., s Ibid., s side 20 af 115 -

22 unge, da vi ikke kan forstå andre mennesker uden at have en forståelse af deres opfattelser og livstolkninger. 53 Vi vil i en eller anden grad være påvirket af den workfare-diskurs, der hersker i samfundet. Dette er vi særligt bevidste om i forbindelse med udførslen af interviews, sådan at vi ikke dømmer de unge som værende dovne. I starten af projektet var vores forforståelse, at de unge var negative over for aktivering og derfor ikke fastholdes i virksomhedspraktikken, i det omtalen i medierne ikke altid er positiv. 53 Aadland (2011), s side 21 af 115 -

23 Afsnit 4 Baggrundskapitler 4.1 Randers FC Jobakademi Jobakademiet er en del af Projekt AHEAD i Randers Kommune. Projekt AHEAD består af tre 2. aktører: AOF Midt, Randers Daghøjskole og Randers FC Jobakademi. Projektet udspringer af KVIK forsøgsprogram, hvis formål er at få viden om, hvilke indsatser, der virker for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3. KVIK er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og startede i oktober 2011 og slutter i marts Til marts 2013 finansieres Jobakademiet af Randers Kommune på grund af deres succes. Jobakademiets målgruppe er unge kontanthjælpsmodtagere i alderen år med problemer udover ledighed, altså matchgruppe 2. Jobakademiet er virksomhedsrettet; en virksomhedsrettet aktivering skal overvejes hver gang, selv når det drejer sig om unge med problemer udover ledighed. Der følges ugentligt op på de unge, og hvis der er behov for det, hjælper de dem på en mere utraditionel måde, eksempelvis ved at hente den unge i hjemmet og køre vedkommende i virksomhedspraktik eller ringe til den unge om morgenen for at sikre, at vedkommende kommer af sted. Discus evaluerer løbende på projekterne og afslutter i august med en slutevaluering. Midtvejsevalueringen på projektet viser, at Jobakademiets indsats har en positiv effekt, og deres mål for projektet går den rigtige vej. Der er dog blandt andet et af målene, som de ikke kan leve op til; 75 % af de unge er i virksomhedspraktik, men Jobakademiet kan ikke efterleve denne målsætning. I dag er der cirka 65 % i virksomhedspraktik. 4.2 Socialøkonomiske virksomheder Jobakademiet er et datterselskab af fodboldklubben Randers FC. Randers FC er en socialøkonomisk virksomhed, hvorfor der vil være en kort gennemgang af socialøkonomiske virksomheder. Der er i dag fokus på social innovation og hvordan det kan skabe sociale værdier. Det er ikke selve innovationen, der er målet, men et værktøj til at dække sociale behov. So- - side 22 af 115 -

24 cialøkonomiske virksomheder er velfærdsinitiativer og fokus er på at skabe nye løsninger på velfærdsproblemer. 54 En socialøkonomisk virksomhed arbejder ud fra et samfundsmæssigt formål. 55 Formålet kan være mere bredt, eksempelvis at gøre noget godt for miljøet, men det kan også være mere individuelt og afgrænset. 56 Direktøren for Jobakademiet fortæller, at Randers FC ønsker at gøre noget for de unge arbejdsløse i kommunen, da arbejdsløsheden blandt unge i Randers Kommune var højere i forhold til resten af landet. Randers FC har altså et individuelt, afgrænset fokus. Disse virksomheder befinder sig i spændingsfeltet mellem den offentlige sektor, den private sektor og den frivillige sektor. De socialøkonomiske virksomheders arbejde bærer altså præg af alle tre sektorer. 57 På grund af de udfordringer som velfærdssamfundet står over for, er det yderst relevant at have opmærksomhed på socialøkonomiske virksomheder. De bidrager med nytænkning på det sociale område. 58 En socialøkonomisk virksomhed har altså et socialt formål, er innovative, professionelle, ikke-offentligt ejet og formålet er not-for-profit Posborg m.fl. (2013), s Center for Socialøkonomi (2008), s Johansen m.fl. (2010), s Lundgaard Andersen m.fl. (2009), s Ibid., s Johansen m.fl. (2010), s. 9 - side 23 af 115 -

25 Afsnit 5 Pierre Bourdieu Bourdieus centrale begreber gennemgås i dette afsnit, da de vil gå igen i opgaven. Bourdieus teorier bevæger sig både indenfor mikro- og makroniveau. Han forener altså struktur og aktør, da han mener, at det ikke er tilstrækkeligt at se på strukturen. Det er nødvendigt at se på, hvordan aktøren agerer i strukturerne. Afslutningsvis fastlægges Bourdieus begreber i forhold til konteksten ved hjælp af Camilla Gregersen (Gregersen) og Stinus Storm Mikkelsen (Mikkelsen). 5.1 Habitus Til at belyse aktørernes handlinger bruges begrebet habitus. Habitus er en iboende tendens, som er relativ stabil, men dog foranderlig over tid. Opvækstvilkår og strukturer har betydning for den unges habitus; hvordan den unge tænker og handler. Den unges handlinger er desuden medvirkende til en reproduktion af strukturerne. 60 Der er tale om sociale vaner, det vil sige noget, som den unge opfatter som naturligt, selvom det er tillært. 61 Habitus kan derfor forklare, hvad den unge ser som betydningsfuldt og hvilke indsatser vedkommende er modtagelig overfor. Dette får betydning for, hvad den unge anser som symbolsk kapital, hvilket uddybes i afsnittet Felt og kapital. Den tidlige socialisering har betydning for den unges habitus. Eksempelvis hvis den unge kommer fra en lukket familie, der har et begrænset netværk og lever isoleret, kan det resultere i, at den unge senere i livet også lever isoleret og oplever angst, når det forsøger at udvide sit sociale netværk Felt og kapital Hele det danske samfund kan anses som et felt, som består af en række mindre felter. Hvert felt har sin doxa, som er feltets værdier og selvfølgeligheder. Individerne underkaster sig feltets doxa frivilligt og ubevidst, i og med det forekommer naturligt. De underkaster sig dermed en usynlig magt, som betegnes symbolsk vold. 63 Eksempelvis når 60 Mik Meyer og Villadsen (2007), s Hviid Jacobsen og Petersen (2012), s Nelleman Nielsen m.fl. (2010), s Mik Meyer og Villadsen (2007), s side 24 af 115 -

26 de opfatter aktiveringen og virksomhedspraktikken som en selvfølgelighed, vil de unge være præget af den symbolske vold, som det socialpolitiske felt udøver. Individernes positioner i feltet afhænger af deres habitus og kapital. 64 Bourdieu formulerer følgende kapitalformer: 65 Økonomiske kapital: Materielle værdier og ressourcer, eksempelvis penge. Kulturel kapital: Uddannelse og dannelse, eksempelvis sprogbeherskelse og eksamensbeviser. Social kapital: Ressourcer fra familie og netværk. Symbolsk kapital: Kollektiv anerkendelse. Symbolske kapital afhænger af feltet, da det er feltets værdier, der definerer hvilke kapitaler, der anerkendes. Eksempelvis vurderes den kulturelle kapital højt indenfor uddannelsesfeltet. I hvert felt gælder det for individet, om at besidde forskellige kapitalformer, som feltet værdsætter. 5.3 Uddannelse og reproduktion Uddannelsessystemet bidrager til en reproduktion af social ulighed. Uddannelsessystemet påstår, at der er plads til alle, men ifølge Bourdieu er det ikke sandt, da han mener, at den kultur, der hersker i uddannelsessystemet, er identisk med de dominerende klassers kultur, hvilket er et udtryk for symbolsk vold. 66 Eksempelvis hvis et barn kommer fra et familiefelt, hvor det ikke er en del af doxaen, at barnet skal lave lektier, vil barnet have svært ved at begå sig i uddannelsesfeltet. Dermed er der fare for, at barnet vil opleve fiasko, da det ikke kan leve op til uddannelsesfeltets doxa. På grund af den symbolske vold vil det opleves som manglende intelligens eller indsats fra barnets side, men i virkeligheden skyldes det, at der kun er plads til de dominerende klasser i uddannelsessystemet. 67 Individets habitus har dermed betydning for fremtidig job og uddannelse. 64 Hviid Jacobsen m.fl. (2012), s Nelleman Nielsen m.fl. (2010), s Hviid Jacobsen m.fl. (2012), s Nelleman Nielsen m.fl. (2010), s side 25 af 115 -

27 5.4 Hvilke kriterier gælder der for, at de unge kan tage en uddannelse For at finde frem til, hvilke kriterier unge skal opfylde for at tage en uddannelse, ses der på de kapitaler, som børn og unge skal have for at besidde symbolsk kapital i det danske folkeskolesystem. Det er afgørende for, at de oplever succes i skolesystemet. Der tages udgangspunkt i Gregersen og Mikkelsens bourdieu-inspireret praksisanalyse af folkeskolens sortering i dagens samfund. Hvordan det danske skolesystem er opbygget og hvilke symbolske kapitaler, som er dominerende inden for skolefeltet, er dynamiske begreber. Det er spændingsforholdet mellem forskellige agenter, herunder arbejdskøbere, arbejderbevægelse, politiske partier, statslige og forvaltningsmæssige interesser samt interesseorganisationer, som er afgørende for, hvordan skolesystemet er bygget op. Det er også afgørende, hvilke symbolske kapitaler, som er dominerende inden for skolefeltet på et givet tidspunkt. 68 Først og fremmest har Gregersen og Mikkelsen oplevet, at folkeskolen i dag er en bogligorienteret kundskabsskole. Dette sætter store krav til elevernes kulturelle kapital, herunder at de har interesse for at fordybe sig i faglitteratur. Endvidere er dét at gå i skole blevet meget selvstændighedskrævende, og nogle børn og unge kan ikke leve op til kravet om ansvar for egen læring. 69 At elever har ansvar for egen læring skyldes udviklingen af det senmoderne samfund, hvor fokus er på, at den enkelte skal skabe sin egen identitet. 70 Selvstændighedskravet ses blandt andet ved den stigende tendens til gruppearbejde og projektarbejde i skolerne, hvor eleverne har ansvaret for at producere viden. 71 Selvstændighedskravet gør, at nogle børn og unge falder igennem i det danske skolesystem, da de opgiver at få noget ud af skolen, og skolen opgiver dem. 72 Som følge af den øgede brug af gruppearbejde og projektarbejde er det også vigtigt, at det enkelte barn eller unge besidder gode samarbejdsevner, som hører under den sociale kapital. I skolesystemet er der kommet stort fokus på, at eleverne skal præstere og opnå gode karakter, hvis de vil noget i fremtiden, hvilket er et udtryk for eliterationale. Det sætter krav til, at det enkelte barn eller ung kan håndtere et konstant konkurrenceelement i 68 Gregersen og Mikkelsen (2005), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s side 26 af 115 -

28 skolen. 73 Hvis eleverne har problemer i hjemmet gør det, at de har svært ved at præstere godt i skolen, da alt deres energi bliver brugt på familieproblemerne. 74 De børn og unge, som ikke kan leve op til skolens krav, finder sammen i en gruppe, da de vælger at være sammen med nogen, som har samme habitus. Konsekvenserne af dette er, at de grupper med elever, som har lave standpunktskarakter, ikke har ressourcer til at hjælpe hinanden. Gruppedannelserne er dermed med til at reproducere faglige forskelle i skolesystemet. 75 Det danske skolesystem vil undervisningsmæssigt give eleverne lige muligheder frem for at lave undervisningsdifferentiering på baggrund af, hvordan de enkelte elever lærer bedst. Folkeskole har derfor svært ved at rumme alle elever, da undervisningsmetoderne er udifferentieret. De kan dermed ikke rumme børn og unge, som ikke lever op til skolens krav om at besidde specifikke symbolske kapitaler. 76 Den mest afgørende faktor for, hvordan børn og unge klarer sig i skolen, er graden af deres kulturelle kapital. Gregersen og Mikkelsen understreger dog, at alle børn har ressourcer, det er bare skolesystemet, som er indrettet sådan, at de ikke kan værdsætte, at alle børn og unge kan noget, hvilket er udtryk for symbolsk vold. 77 Der er en høj risiko for, at de som ikke kan leve op til den symbolske kapital inden for skolesystemet ender uden en kompetencegivende uddannelse. Alt i alt skal skolen være med til at sætte eleverne i stand til at klare sig på arbejdsmarkedet, hvor de skal besidde følgende kompetencer fleksibilitet, omstillingsparathed, kunne sætte sig selv i tale og navigerer i kaos Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s side 27 af 115 -

29 Afsnit 6 Thomas Ziehe Ziehes centrale begreber gennemgås i dette afsnit, da de vil gå igen i opgaven. Ziehe har fokus på de unge og deres situation i det moderne samfund. Han er inspireret af Frankfurterskolen, kritisk teori og psykoanalysen. 79 Sammensætningen af disse har medført, at han blandt andet har udviklet begreberne subjektivering og selvrefleksion. 6.1 Kulturel frisættelse Med den kulturelle frisættelse udvides mulighederne for individerne, hvilket betyder, at vi konstant står over for valg og fravalg. De unge kan forvente, ønske og drømme mere. 80 Vi er frisat fra traditionerne, og vi arver ikke længere værdier og holdninger. 81 Det sætter krav til den enkelte; individet skal selv tillægge tingene værdi og selv finde ud af, hvad vedkommende står for. 82 Dog findes der stadig moralske principper, som gælder for alle i samfundet og ikke er subjektivt. 83 Eksempelvis er moralen i Danmark, at vi tager os af de personer, som ikke kan forsørge sig selv, hvilket kommer til udtryk i Grundloven. Derudover er moralen, at vi skal yde for at nyde i samfundet. 84 Det skal dog påpeges, at moralen dominerede mere før i tiden end den gør i dag. I dag fylder værdierne mere. 85 Ziehe definerer værdier til at være etiske forestillinger i henseende til min egen livsførsel. 86 Det vil sige, at værdierne afhænger af subjektet og dets livsformer. På grund af den kulturelle frisættelse kan værdierne være mange. Den kulturelle frisættelse har medført, at vi går fra at være normorienteret til at være præferenceorienteret, som er lystbetonet. 87 Bagsiden ved at vi er præget af præferencer er, at vi er kronisk utilfredse, da vi er bevidste om, hvad vi ønsker. Ønskerne er nødvendigvis ikke realiserbare. Eksempelvis hvis individet identificerer sig selv som advokat, men ikke har de faglige kompetencer til at tage uddannelsen. Ved at vi er så præferenceorienteret, er der en øget bindings- og frigørelsesmobilitet. Vi har frihed til at indgå i 79 Gytz Olsen og Møller Pedersen (2000), s Ziehe og Stubenrauch (1999), s Ibid., s Gytz Olsen og Møller Pedersen (2000), s Ziehe (1997), s Torfing (2004), s Ziehe ( 2004), s Ziehe (1997), s.131, 2.spalte, l Ziehe (2007), s side 28 af 115 -

30 sociale bindinger, for eksempel ægteskab og familie, som vi også nemt kan frigøre os fra. Dette kan medføre isolation. 88 Konsekvenserne af den kulturelle frisættelse er, at de unge bliver tidligere voksne, da de i en tidlig alder, skal tage stilling til deres identitet og ikke bare følge forældrenes spor. 89 Yderligere kan de frie adfærdsformer gøre, at der ingen strukturer er at læne sig op af, hvorfor de unge kan famle i blinde Subjektivisering Som nævnt står de unge overfor mange valg som følge af den kulturelle frisættelse. Individet er tvunget til at forme sit eget liv. 91 Der er ingen fremskridtgaranti mere du bliver ikke nødvendigvis tømrer, fordi din far er det. 92 Med subjektiviseringen er individet fokuseret på indre følelser. Dermed sker der også en overbevidsthed om sig selv. Når man er overbevidst om sig selv, kan det medføre sårbarhed, da man således konstant er opmærksom på, om man er god nok. I og med de unge får en følelse af at kunne vælge frit, kan de komme til at føle skam, når drømmen ikke kan realiseres. 93 Denne frisættelse resulterer i en overophedning af subjektiviteten. Dette skyldes, at der hersker et forventningspres om, at den unge tager stilling til sin identitet. Dette kan give problemer i de situationer, hvor den unge ikke er psykisk eller fysisk parat til at vælge. Derudover er det også forventninger, som den unge har til sig selv, der forårsager overophedningen. I søgen efter identitet hersker der et ønske om anerkendelse og bekræftelse fra andre. 94 Når de unge er bange for at mislykkes forsvinder motivationen til at prøve noget nyt Læringskultur I skolesystemet er det blevet sværere at fange de unges opmærksomhed, hvilket hænger sammen med, at de er så informeret. Derfor skal eleverne provokeres ved at ryste ved 88 Ziehe (2004), s Ibid., s Ibid., s Ziehe (2004), s Ibid., s Ziehe (2007), s Ziehe (2004), s Ziehe og Stubenrauch (1999), s side 29 af 115 -

31 det, de opfatter som selvfølgeligheder. 96 Derudover har de unge svært ved at forholde sig til det, der er uden for deres egenverden, hvilket skaber udfordringer for den unges læring. 97 Egocentrisme karakteriserer de unge i dag, hvilket Ziehe oversætter til Hvorfor er verden ikke som mig? 98. Moderniseringen giver mulighed for selv-reference, hvilket er positivt på den måde, at den unge således forholder sig til sig selv. Problemet er, når den unge kun interesserer sig for de forhold, der har med den unge selv at gøre. Når eleverne lærer noget nyt og fremmede, har de behov for regression, hvilket er elevens trang til tryghed. Eleverne trækker sig tilbage til det kendte og det som de allerede kan. 99 I skolesystemet er der fokus på progression, hvor vi hele tiden skal videre i systemet. 100 Det er ikke alle, der kan følge med tempoet. Regression kan forekomme som dovenskab hos eleverne, men det er det nødvendigvis ikke, da det er en form for overlevelse og en måde at få nye kræfter på. Hvis eleverne ikke straks kan se, hvad de får ud af det, er de sværere at motivere til ny læring Ibid., s Ziehe (2007), s Ibid., s. 70, l Hviid Jacobsen og Petersen (2012), s Ziehe (2007), s Gytz Olsen og Møller Pedersen (2000), s side 30 af 115 -

32 Afsnit 7 Jobakademiets målgruppe 7.1 Matchkategorisering Jobakademiets målgruppe, er som nævnt, matchgruppe 2, hvilket Randers Jobcenter har vurderet dem til. Det er politisk besluttet at inddele borgerne i tre forskellige matchgrupper indenfor Beskæftigelsesforvaltningen. Formålet er at sikre en ensartet praksis og opfylde kravet om lighedsprincippet, som er væsentligt for borgerens retssikkerhed. Det er ligeledes en måde, hvor på der kan skabes systematik i jobcentrene, da kategoriseringen giver et overblik over arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. 102 Når borgeren skal placeres i en matchgruppe vurderes det ud fra to spørgsmål: 103 a) Er borgeren parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet indenfor de næste tre måneder? b) Kan borgeren deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud? Her ud fra vurderes det om borgeren skal være i matchgruppe 1, 2 eller 3. Matchgruppe 1 dækker over de borgere, som er jobklar og som kan tage et ordinært job indenfor tre måneder, så vedkommende kan forsørge sig selv. 104 Matchgruppe 2 omfatter de borgere, som er indsatsklar. Det vil sige, at de ikke kan varetage et ordinært job inden for tre måneder, men har ressourcer til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel Jobakademiet giver tilbud efter kapitel 11 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. For borgere i matchgruppe 2 er det ikke relevant, hvor mange timer om ugen de kan deltage i beskæftigelsesrettet tilbud, hvorfor der også vil være en variation i timeantal i virksomhedspraktik hos Jobakademiets målgruppe. 105 Matchgruppe 3 omfatter de borgere, der er midlertidigt passive. Disse borgere kan ikke varetage ordinært arbejde eller deltage i tilbud. 106 Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe borgerne kan være i matchgrupperne. Fokus er dog på ordinært job og selvforsørgelse. Derfor er udgangspunktet også, at alle 102 Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s side 31 af 115 -

33 borgere placeres i matchgruppe 1, medmindre borgeren vurderes til at være i matchgruppe 2 eller Virksomhedspraktik som indsats Der er et krav til Jobakademiets målgruppe, at de kan deltage i virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik er et arbejdsmarkedspolitisk redskab, der skal hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Som led i udviklingen fra welfare til workfare i den danske beskæftigelsespolitik er virksomhedspraktik blevet en dominerende aktiveringsform. Kravet om aktivering som modydelse til offentlig forsørgelse blev indført i slutning af 1980 erne i Danmark. I starten var kravet om aktivering kun for unge, som ikke havde problemer ud over ledighed. Udviklingen de seneste år er gået i retningen af, at personer med problemer ud over ledighed også skal i aktivering. I dag er der fokus på, at aktiveringen skal have et beskæftigelsessigte, hvilket har resulteret i en stor stigning i brugen af virksomhedspraktik. I starten af år 2007 var 16 % af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, hvor det i foråret 2011 var cirka 33 %, som var i virksomhedspraktik. 108 Formålet med at give ledige en virksomhedspraktik kan ses i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel stk. 3: Der gives tilbud om virksomhedspraktik med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Ud fra Ivan Harsløf (Harsløf) m.fl. vil målgruppen fra Jobakademiet, når de kommer i en virksomhedspraktik, kunne opnå tre effekter som følge af virksomhedspraktikken. Først kan der nævnes en formidlingseffekt. Ved at de unge kommer ud i en virksomhed, opstår der en kontakt mellem den unge og en virksomhed, som kan føre til en ansættelse senere hen. Den anden effekt er kvalificering af personlige og faglige kvalifikationer. De opnåede faglige kvalifikationer vil være forskellige alt efter, hvilket erhverv den ledige er i praktik i. De opnåede personlige kvalifikationer kan være samarbejdsevne, møde til tiden og overholde aftaler, som alle er vigtige kompetencer at besidde, hvis de unge vil være en del af det danske arbejdsmarked. Den tredje effekt er udvikling. De unge vil igennem en virksomhedspraktik kunne få mere selvtillid, få forbedret helbredet, opbygget et større socialt netværk samt få en større viden og forståelse for det dan- 107 Ibid., s Goli og Hansen (2012), s side 32 af 115 -

34 ske arbejdsmarked. Der kan suppleres med en ekstra effekt i forhold til Harsløf m.fl. nævnte effekter. Den ekstra effekt er afklaring. Virksomhedspraktikken vil kunne være med til at afklare den unge om, hvilke fremtidige job eller uddannelse, som den unge kunne tænke sig Målgruppens udfordringer Jobakademiets målgruppe består som nævnt af unge med problemer udover ledighed af personlig, social, psykisk, fysisk og faglig karakter. De har komplekse barriere for integration på arbejdsmarkedet. 110 De unge har blandt andet problematikker som misbrug, kriminalitet og psykiske lidelser, herunder særligt social angst. Det er derfor en bred målgruppe, som ikke er homogen. Vi vil dog forsøge at fremhæve nogle fællestræk for målgruppen. Som følge af målgruppens vilde problemer, har cirka 50 % af dem sideløbende tilbud udover forløbet ved Jobakademiet. Kendetegnet ved målgruppen er, at de har et lavt uddannelsesniveau. Knap 90 % af målgruppen har ikke en erhvervsuddannelse, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Den dominerende årsag til, at de ikke har en uddannelse, er psykiske problemstillinger. Derudover skyldes det blandt andet sociale årsager og deres faglige niveau er for lavt. 111 De unge kommer fra hjem med få ressourcer. Det ses ved, at det er familier med ringe uddannelse og indkomst. 112 De kommer altså fra hjem med lav kulturel kapital, hvor man ikke har diskuteret politik, social emner og deltaget i kulturelle aktiviteter. 113 I og med en del af de unge kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, hvor forældrene er førtidspensionister, har kortvarige uddannelser eller ufaglærte jobs, ved vi ud fra Bourdieu, at det vil have en betydning for de unges habitus og kapitalformer og dermed for deres fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Cirka 40 % af målgruppen har ingen eller under tre måneders arbejdserfaring. 114 Rådgiverne fortæller desuden, at det, der kendetegner målgruppen er, at de kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau og manglende arbejdsidentitet. 109 Ibid., s Bredgaard m.fl. (2011), s Interne arbejdsdokumenter fra Jobakademiet 112 Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005), s Bredgaard m.fl. (2011), s Interne arbejdsdokumenter fra Jobakademiet - side 33 af 115 -

35 De unge er præget af kedsomhed, manglende netværk og isolation. 115 Mange af de unge kommer fra brudte familier, hvor der har været problemer med kommunikationen, hvorfor deres sociale kapital er begrænset. 116 SR fortæller, at mange af de unge er ensomme og har ikke et særlig godt forhold til deres familie. Cirka 80 % af de unge har ikke et stort velfungerende netværk. 117 Endvidere er et karakteristika ved de unge, at de mangler motivation til virksomhedspraktikken. Mange af dem vil gerne, men der er langt til handling. Cirka 50 % af de unge har et fremmøde i tilbuddene på under 80 %. 118 Som følge af individualiseringen har alle unge fokus på, at man skal være sig selv. Mange af de unge i målgruppen står i den situation, at de ikke rigtig kan finde sig selv, hvorfor de ikke ved, hvad de vil. Når de unge så stopper i et tilbud, er det ofte med begrundelsen det var ikke lige mig. Dette hænger sammen med, at de unge er præferenceorienteret. En stor del af de unge føler sig som en fiasko, da de som følge af individualiseringen, vil føle det som deres egen skyld, når det ikke lykkes dem at skabe et godt liv. SR beskriver desuden også, at de unge har et lavt selvværd og lav selvtillid. 115 Görlich m.fl. (2011), s Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005), s Interne arbejdsdokumenter fra Jobakademiet 118 Ibid. - side 34 af 115 -

36 Afsnit 8 Analyse af mekanismer og kontekster 8.1 Foreløbig programteori Vi vil i det følgende afsnit af- og bekræfte vores foreløbige programteori. Input Mekanismer Præstationer Output Outcome 1: Nem adgang og tilgængelighed Socialøkonomisk virksomhed - uformelle rammer. Brug af sms, hyppig og nem kontakt Styrker relationen og samarbejdet mellem de unge og rådgiverne 2: Individorienteret indsats Stort netværk af samarbejdspartnere og sponsorere De unge får opfyldt deres præferencer i valg af virksomhedspraktik 3: Fokus på den gode relation, herunder borgerinddragelse De unge er medkonstruktører af indsatsplanen, og indsatsen er ikke standardiseret De unge føler ejerskab over indsatsen Kontekst Jobakademiet 4: Fokus på, at de unge opnår social værdsættelse Udvikling af de unges netværk, så de opnår sociale kompetencer. Belønner med fodboldbilletter til den unge og virksomheden De unge får et socialt netværk og føler sig inkluderet i virksomheden Fastholdelse 5: Fokus på en helhedsorienteret indsats Der iværksættes sammenhængende og samtidige indsatser De unge får hjælp til alle problematikker, der kan være en barriere for virksomhedspraktik 6: De unge har evne, villighed og parathed for at være i virksomhedspraktik Rådgiverne støtter de unges evne, villighed og parathed De unge er motiveret for virksomhedspraktik 7: Det socialpolitiske felt dikterer, at de unge skal yde for at nyde Rådgiverne er virksomhedsorienteret a. De unge opfatter det som naturligt, at de skal i virksomhedspraktik b. De unge kan ikke leve op til kravene i det socialpolitiske felt Fastholdelse / Ikke fastholdelse - side 35 af 115 -

37 Kontekst Jobakademiet 8: De unges habitus fra den tidlige socialisering 9: En bred målgruppe 10: Fejlvisitering af unge kontanthjælpsmodtagere 11: De unge mangler kærlighedsanerkendelse 12: De unge har en øget subjektivisering 13: Sanktioner har ikke den tilsigtede effekt hos målgruppen Fokus på de unges habitus og dens betydning Rådgiverne har ikke kompetence til at rumme alle i målgruppen Jobakademiet har ikke kompetence til at rumme matchgruppe 3 Rådgiverne kan ikke give de unge kærlighedsanerkendelse Rådgiverne har svært ved at motivere de unge Rådgiverne sanktionerer i de unges kontanthjælp, hvis de udebliver uberettiget a. De unges doxa er forenelig med det senmoderne samfunds morale, og deres symbolske kapital fra familiefeltet er forenelig med uddannelsessystemets symbolske kapital b. De unges doxa er ikke forenelig med det senmoderne samfunds morale, og deres symbolske kapital fra familiefeltet er ikke forenelig med uddannelsessystemets symbolske kapital Nogle af de unge får ikke nok hjælp til deres problematikker De unge har ikke evne, villighed og parathed til at være i virksomhedspraktik De unge kan ikke begå sig i en virksomhed De unge er bange for at mislykkes De unges problematikker vokser Fastholdelse / Ikke fastholdelse Ikke fastholdelse - side 36 af 115 -

38 Vores mekanismer i den foreløbige programteori er lavet ud fra vores viden om målgruppen, herunder teorier, vi har brugt til at beskrive målgruppen, som fremgår af afsnittet målgruppen. Derudover har vi udvalgt relevante teorier ud fra de temaer, vi er blevet opmærksom på gennem vores viden om Jobakademiet og deres indsats. Her kan som eksempel nævnes Axel Honneths (Honneth) teori om anerkendelse, William R. Miller og Stephen Rollnicks (Miller og Rollnick) motivationsteori og Jens Guldager (Guldager) om helhedssyn. På baggrund af vores viden om målgruppen og den teoretiske viden har vi opstillet den foreløbige programteori ud fra hypoteser om, hvilke mekanismer og kontekster, der kan have betydning for de unges fastholdelse i virksomhedspraktikken. Efter opstilling af den foreløbige programteori inddrages fem interviews, som skal bidrage til en opkvalificeret programteori. Derfor vil vi i inddrage informanternes udsagn i analysen. Som nævnt i metode afsnittet vil vores analyse være temacentreret og derfor vil afsnittet være inddelt i de forskellige temaer. Først præsenteres informanterne for at give et billede af dem. Derefter analyseres temaerne for at komme frem til de generative mekanismer, der hæmmer eller fremmer de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Til sidst vurderes validiteten og reliabiliteten af den opnåede viden Information om informanterne I1 har ikke problemer med fremmøde i virksomhedspraktikken. Hun er 29 år og bor med sin kæreste. I1 har ikke afgangseksamen fra folkeskolen. Hun har stort set været på kontanthjælp siden hun blev 18 år, dog med nogle uddannelsesforløb undervejs, som hun har afbrudt. Udover virksomhedspraktikkerne og tilbuddene ved Jobcentret har hun derfor ingen erhvervserfaring. Hun blev tilknyttet Jobakademiet i december 2011 og har i forløbet været i to virksomhedspraktikker. I1 har været i sin nuværende praktik siden juni Hun stopper i praktikken til juni 2013, da hun overgår til barsel, hvorfor hun afsluttes ved Jobakademiet. I1 s problematikker udover ledighed, som vi har fået oplyst, er ordblindhed og lav intelligens. I2 har ikke problemer med fremmøde i virksomhedspraktikken. Han er 22 år og bor med sin kæreste og datter. I2 har afgangseksamen fra folkeskolen og har desuden et - side 37 af 115 -

39 grundforløb som tømrer, men på grund af manglende interesse blev det afbrudt. I2 har siden han blev 18 år haft korte fastansættelser og været på kontanthjælp imellem ansættelserne. Han blev tilknyttet Jobakademiet i januar 2012 og har været i sin nuværende virksomhedspraktik siden august Han starter uddannelse til august 2013 og har fået læreplads ved praktikstedet, hvorfor han afsluttes ved Jobakademiet. I2 s problematikker udover ledighed, som vi har fået oplyst, er ADHD. I3 har problemer med fremmøde i virksomhedspraktikken. Han er 21 år og bor hjemme hos sine forældre. I3 har ikke afgangseksamen fra folkeskolen. Han har ingen erhvervserfaring, udover fritidsjob. I3 har været tilknyttet Jobakademiet siden januar 2012 og har været i fire praktikker, som alle er blevet afbrudt. Nu har han påbegyndt en virksomhedspraktik, hvor han har været tidligere, da han mener, at han er klar til det nu. I3 s problematikker udover ledighed, som vi har fået oplyst, er ordblindhed samt et stort temperament og voldelig adfærd. Derudover har han en skæv ryg, som følge af en trafikulykke. I4 har problemer med fremmøde i virksomhedspraktikken. Hun er 19 år og bor med sin mand. I4 har afgangseksamen fra folkeskolen og har desuden gået på produktionsskolen i lidt over et år. Hun har været på kontanthjælp i halvanden til to år og har derfor ingen erhvervserfaring. I4 blev tilknyttet Jobakademiet i juli 2012 og har været i to virksomhedspraktikker, som er blevet afbrudt. Hun har været i sin nuværende virksomhedspraktik siden januar I4 s problematikker udover ledighed, som vi har fået oplyst, er depression og social angst. SR er uddannet socialrådgiver og har været med i projektet siden det startede op i Før det har hun arbejdet som myndighedsudøver i Beskæftigelsesforvaltningen. 8.2 Rammerne og konteksten Rammerne og konteksten har en betydning for, hvorvidt de unge fastholdes i virksomhedspraktik. Vi har en hypotese om, at en let tilgængelighed og en bred vifte af virksomhedspraktikker har en fremmende effekt i forhold til at fastholde de unge i virksomhedspraktik. Samtidigt har vi en hypotese om, at årsagen til, at nogle af de unge har svært ved fremmøde er, at Jobakademiet ikke kan rumme så bred en målgruppe i forhold til deres problemstillinger og at nogle af de unge er fejlvisiteret, og nogle af dem - side 38 af 115 -

40 opgiver som følge af workfare-diskursen. Til sidst har vi en hypotese om, at workfarediskursen er en mekanisme, der har betydning for, hvorvidt de unge fastholder virksomhedspraktikken. Den kan både have en positiv og negativ indflydelse på de unge: De unge opfatter det som en selvfølgelighed, at de er i virksomhedspraktik, eller de unge kan ikke efterleve kravet om arbejde. I det følgende vil hypoteserne uddybes og af- eller bekræftes Betydningen af konteksten Rammerne og dermed konteksten for det sociale arbejde er vigtig at betragte. Det sociale arbejde er nemlig en foranderlig størrelse, da der ikke har noget fælles vidensgrundlag, ingen primær institutionel base og ingen primær opgave. Derudover har miljøet og den historiske sammenhæng betydning for det sociale arbejde. Ifølge Karen Healy (Healy) er socialrådgiveren styret af formålet, hvilket afhænger af konteksten, som der som nævnt vil variere. Det sociale arbejdes praksis konstrueres på baggrund af den institutionelle praksiskontekst, det formelle faglige grundlag for socialt arbejde, vores opfattelse af formålet med praksis samt rammer for praksis. 119 Det første element, den institutionelle praksiskontekst, omfatter overordnet love og politikker samt diskurser. Diskurserne former det sociale arbejde og omvendt. Karen Healy beskriver diskurser som de sproglige praksisser, der former vores tanker, handlinger og endda vores identiteter 120. Ifølge Healy er der tale om tre dominerende diskurser, der former det sociale arbejdes praksis indenfor social- og sundhedsinstitutioner: Biomedicin, neoliberalistisk økonomi og jura. 121 Diskurserne gennemgås, da det giver en forståelse af konteksten. Inden for den biomedicinske diskurs er der fokus på at tilpasse den borger, som afviger sig, og ikke en tilpasning af miljøet. Derudover er de biologiske forklaringer afgørende. Der hersker en forståelse af sygdomme som værende universelle og ikke afhængige af kultur og lignende. Den biomedicinske forståelse har altså fokus på det videnskabelige og selve sygdommen og miljøet tages ikke i betragtning. 122 Den biomedicinske diskurs dominerer særligt på sundhedsområdet, men den vil også have en indflydelse på Joba- 119 Healy (2009), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s side 39 af 115 -

41 kademiets kontekst, da en stor del af målgruppen har psykiske problemstillinger og lidelser. Jobcentrene vil i højere grad end Jobakademiet være påvirket af den biomedicinske diskurs, hvilket ses ved kravet om behandling indenfor sygedagpenge. Jobcentrene kan i princippet tvinge en borger til at tage antidepressiv medicin, hvis lægen vurderer, at det kan forbedre borgerens helbred. 123 Socialrådgiveren kan frakende borgerens sygedagpengeret, hvis vedkommende nægter den medicinske behandling med begrundelsen, at borgeren ikke modtager behandling eller forhaler sit helbred, jf. Lov om sygedagpenge 21, nr. 2 og 3. Her ses det, hvordan der tages udgangspunkt i en biologisk og medicinsk forståelse. Jobakademiet forsøger at fornægte den biomedicinske diskurs, men de efterspørger alligevel viden om diagnoserne. Diskursen bestemmer, hvem der er ekspert, hvilket i dette tilfælde er psykologer/psykiatere. Rådgiverne har tillid til deres vurdering ved, at de handler ud fra diagnoserne. De unge er også præget af den denne diskurs. De unge bliver lettet, når de får en diagnose og den som en forklaring på de ting, som de ikke kan. Diagnosen giver dem bedre muligheder i forhold til bevilling af sociale ydelser, eksempelvis ved, at de forventer at få førtidspension. Rådgiverne har ikke taget diskursen så meget til sig, så det kan give kontroverser i relationen til de unge på grund af forskellige forventninger. Jobakademiet har fokus på at gøre de unge i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet, hvilket er et forsøg på at tilpasse de unge til miljøet. Dog har Jobakademiet også fokus på at gøre virksomhederne i stand til at rumme de unge, hvilket er et forsøg på også at tilpasse miljøet til de unge. Den biomedicinske diskurs vil derfor præge Jobakademiet i en eller anden grad. Om Jobakademiet er bevidste om den biomedicinske diskurs vides ikke, men de har en holistisk tilgang, da de ikke betragter sygdomme som universelle, men som afhængige af de unges opvækst og sociale kontekst. Ifølge den neoliberalistiske diskurs er individet egennyttige, rationelle aktører. De handler således ud fra det, der fremmer deres egennytte, og på den måde bidrager de til samfundets bedste. Der skal desuden være en så lille stat som mulig. 124 Først og fremmest kommer den neoliberalistiske diskurs til udtryk i denne kontekst ved, at Jobakademiet er leverandør af serviceydelser, som staten indkøber. Endvidere kommer den til udtryk ved, at de har fokus på de unges ønsker. Det er Jobakademiets vurdering, at det er nødvendigt, at de unge kan se en mening med virksomhedspraktikken. SR fortæller, at hun 123 Ankestyrelsen (2012) 124 Healy (2009), s side 40 af 115 -

42 gerne bruger flere timer på at tale med de unge om, hvad de gerne vil, for at finde ud af, hvad de er drevet af, da det er vejen frem. Selvom Jobakademiet har flere ledige virksomhedspraktikker og de unge mangler en virksomhedspraktik, vælger de alligevel at vente med at sende den unge ud i virksomhedspraktik før det ideelle tilbud er der. Jobakademiet har derfor fokus på, at de unge fremmer deres egennytte og bruger gerne ressourcer på dette. Indenfor den juridiske diskurs er retspositivismen den mest dominerende. Loven er objektiv og autoritativ. 125 Lovgivningen er central, også for Jobakademiet, da den definerer, hvem de ansvar over for og hvordan ansvaret bør forvaltes. Når de unge ikke møder op i virksomhedspraktikken og det er uberettiget, har rådgiverne en klar holdning til, at udbetalingen af de unges kontanthjælp skal sanktioneres. Her ses det, hvordan loven er autoritativ. Den går forud for andre hensyn. Det ses også på den måde, at rådgiverne vægter tavshedspligten højt. I og med Jobakademiet er 2. aktør vil den juridiske diskurs ikke være dominerende i så høj grad. Umiddelbart bekæmper rådgiverne også denne tilgang, formentligt ubevidst, ved at de ikke griber til sanktionering straks, men kun bruger det som en slags sidste udvej, selvom de egentlig har belæg i lovgivningen for at gøre det. Derudover er Jobakademiet et projekt, der er involveret i evaluering, hvorfor de i en eller anden grad potentielt kan være med til at udvikle lovgivningen. Der skal påpeges, at der hersker mange flere diskurser i samfundet, som har indflydelse på det sociale arbejde. Det andet element, det formelle faglige grundlag for socialt arbejde, som det sociale arbejdes praksis konstrueres på baggrund er, omfatter de værdier, viden og færdigheder som socialrådgiveren præsenteres for under uddannelsen. Derudover omfatter det praksisteorier, som vejleder socialrådgiveren i praksis. Det tredje element, vores opfattelse af formålet med praksis, omfatter det formelle mål, borgerens karakteristika og socialrådgiverens forståelse. Det sidste element, rammer for praksis, omfatter viden og færdigheder Betydningen af en let tilgængelighed Rådgiverne gav indtryk af, at de unge har nem adgang til dem. De kan kontakte dem over sms og ringe, når de vil. SR fortæller desuden, at hun i nogle tilfælde besvarer de 125 Ibid., s side 41 af 115 -

43 unge uden for arbejdstid, også i weekender. De fysiske og organisatoriske rammer har betydning for, i hvilken grad der kan etableres et samarbejde mellem borger og socialrådgiver. Ved at borgeren har en let og tilgængelig adgang, der ikke er præget af ventetid, kan det medvirke til, at borgeren føler sig set og hørt og ikke bare er endnu et nummer i rækken. Dette kan være med til at styrke samarbejdet mellem borger og socialrådgiver og dermed også relationen. 126 Relationen vil ikke blive uddybet i dette afsnit, men relationen kan være afgørende for, hvorvidt den unge fastholdes i virksomhedspraktik. Derfor kan det have en væsentlig betydning, at de unge har let og tilgængelig adgang til Jobakademiet. Det viste sig igennem vores interviews, at de unge sætter stor pris på denne tilgængelighed. I1 fortæller, at da hun var tilknyttet kommunen, var det altid et problem at få fat i sagsbehandleren. Enten kunne hun ikke få fat i sagsbehandleren eller også tog en anden telefonen og lovede at sagsbehandleren ville vende tilbage, men dette skete som regel ikke. 127 SR fortæller, at hun ofte får overtalt de unge til at tage af sted om morgenen, hvis de ringer og vil melde sig syg på grund af deres problematikker og ikke fysisk sygdom. Man kunne forestille sig, at hvis ikke det var så nemt for de unge at få kontakt til Jobakademiet, ville det bare ende med en sygemelding og dermed give problemer med fastholdelse i virksomhedspraktikken. Det tyder altså på, at brugen af sms, den hyppige kontakt og lette adgang til Jobakademiet har en positiv effekt. I forvaltningen foregår meget af kommunikationen mellem borger og socialrådgiver skriftligt i form af breve. Brevene bærer ofte præg af forvaltningssprog og virker på den måde distancerende og uforstående på de unge. 128 Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt i forhold til at etablere et godt samarbejde og derved forbedre mulighederne for fastholdelse i virksomhedspraktikken. I en undersøgelse af, hvem de unge ledige er, peger forfatterne desuden på, at brugen af sms er nødvendig i arbejdet med udsatte unge, da de ofte ikke reagerer på breve og andre henvendelser. 129 SR oplever, at netop muligheden for kontakt over sms er givtigt for deres samarbejde: De unge åbner op og fortæller om noget, som de ikke har mod til at fortælle i telefonen. På den måde lærer hun de unge og deres verden bedre at kende Jensen og Jensen (2007), s Bilag, s. 11, l Eskelinen og Koch (1997), s Görlich m.fl. (2011), s Bilag, s side 42 af 115 -

44 De fysiske rammer, lokalerne og placeringen, har ligeledes en betydning for Jobakademiets tilgængelighed og dermed også for de unges forløb. Undersøgelser viser, at lokalerne og indretningen på forvaltningerne kan være med til at skabe distance mellem socialrådgivere og borgeren. Ifølge Maria Abrahamson opmuntrer det ikke til åbenhed og fortrolighed. 131 Ifølge Eva Gulløv og Susanne Højlund skaber rum, gennem indretning, præmisser for samvær. 132 Teksten tager udgangspunkt i børneinstitutioner, men betydningen af rummet/lokalet for, hvordan mennesker handler, kan også overføres på denne kontekst. Indretningen af lokalerne fortæller noget om status, magt og hierarki. Henvender borgeren sig til jobcentrene skal vedkommende vente på at blive kaldt ind og har ikke adgang til sagsbehandlerens kontor. Mange steder er der endda låst af ind til kontor-området, hvor sagsbehandlerne er placeret. Det er sagsbehandlerne, der bestemmer over adgangen til rummene, og dermed har de magten. Dette ligger ikke op til, at borgeren selv har kontrol over situationen og ekspert på sit eget liv. 133 Ved at Jobakademiet er placeret på Randers FC Stadion bryder det med de traditionelle rammer. Der er ingen venteværelse, fri adgang for de unge til kontorerne og indretningen bærer i det hele taget præg af liv og kaos fodboldspillerne træner på nederste etage og musikken kan høres i hele bygningen. Dette giver, ifølge SR, en mere uformel stemning. 134 Der var delte holdninger blandt informanterne om, hvorvidt disse fysiske rammer har en betydning. I1 udtaler, at det er behageligt og I2 synes, at det er fedt, at det placeret på stadion. 135 I3 og I4 mener derimod ikke, at det har nogen betydning. 136 SR udtrykker, at det har en stor betydning, at de er placeret på et fodboldstadion, da det blandt andet bidrager til en afslappet stemning Betydningen af Jobakademiets brede vifte af samarbejdspartnere I og med Jobakademiet hører under Randers FC kan de nå ud til nogle virksomheder, som man formentligt ellers ikke kunne. Randers FC har et stort netværk af samarbejdspartnere og sponsorer. Vi har en hypotese om, at det har en betydning for, om de unge fastholdes i virksomhedspraktik. På grund af det store udbud af virksomheder, kan de 131 Eskelinen og Koch (1997), s Larsen (2005), s Ibid., s Bilag, s Ibid., s. 9, l og s. 12, l Ibid., s. 19, l og s. 23, l Ibid., s. 17, l side 43 af 115 -

45 unge i højere grad finde en virksomhedspraktik, som de finder relevant for dem. På den måde er de også medkonstruktører af indsatsen. En undersøgelse af beskæftigelsesindsatsen viser, at for, at en indsats skaber forandring, er det en betingelse, at borgeren er medkonstruktør af indsatsen. Derudover viser undersøgelsen, at det ingen effekt har, hvis indsatsen bliver trukket ned over hovedet på borgeren, da borgeren så vil føle sig magtesløs og tilsidesat. Det er afgørende, at socialrådgiveren gør virksomhedspraktikken relevant for de unge. 138 Ifølge Ziehe skyldes dette også, at vi præferenceorienteret og hvis de unge ikke kan se, hvad de skal bruge det til, mister de motivationen. Informanterne fortæller, at det betyder meget for dem, at virksomhedspraktikken er relevant og interesserer dem. De fortæller yderligere, at ved kommunen sad de enten bare derhjemme og lavede ingenting, fordi kommunen ikke kunne finde en virksomhedspraktik eller også faldt det de fandt uden for deres interessefelt. Adspurgt om det positive ved Jobakademiet er der en holdning, der særligt går igen blandt informanterne: De har et godt netværk af virksomheder og er hurtige til at finde en praktikplads. Dermed bekræftes hypotesen om, at Jobakademiets brede vifte af virksomhedspraktikker har en betydning for, hvorvidt de unge fastholdes i virksomhedspraktikken Betydningen af en bred målgruppe Vender vi blikket mod hypoteserne om, hvorfor nogle af de unge, har svært ved at fastholde virksomhedspraktik, kan en årsag findes i, at Jobakademiet ikke kan rumme så bred en målgruppe. De unge har mange forskellige problemstillinger fordelt ud på to rådgivere i Jobakademiet. SR kommer ind på det i interviewet og påpeger, at det klart er en udfordring, særligt i forhold til de unge, der har emotionelt ustabil personlighedsstruktur, også kaldet borderline, eller andre svære psykiske lidelser. 139 Rådgiveren i projektet er ikke uddannet socialrådgiver eller noget tilsvarende, hvorfor det ikke er usandsynligt, at hans professionelle viden omkring de forskellige problematikker er begrænset. Om det har en betydning for, om de unge fastholdes i virksomhedspraktik, er svært at afgøre. Denne diskussion tages op i afsnit 9 Adspurgt til om en stor del af de unge, der har svært ved fastholdelse i deres virksomhedspraktik, egentlig var fejlvisiteret og burde være i matchgruppe 3, fortæller SR, at 138 Eskelinen og Olesen (2010), s Bilag, s side 44 af 115 -

46 det var ikke hendes indtryk. I og med der ikke er krav om minimum timeantal i virksomhedspraktik om ugen, kan det rumme de fleste Betydningen af workfare-diskursen I workfare-tænkningen er man aktiv modtager af ydelser der skal ydes for at nyde. 141 Det er eksempelvis en betingelse, at borgeren på kontanthjælp deltager i tilbud, jf. Lov om aktiv socialpolitik 1, stk. 2. Borgeren skal så hurtigt som muligt i arbejde, hvilket gøres gennem krav om arbejdssøgning og ved at kontanthjælpen gøres så uattraktiv som muligt, blandt andet ved at have lave ydelser. Hvis borgeren ikke lever op til kravene, reageres der med sanktioner af ydelsen. 142 Adspurgt om, hvilken betydning det har for informanterne at være selvforsørgende, mener to af dem, at det er vigtigt. Det er SR s indtryk, at det generelt er vigtigt for de unge, at føle sig som en del af en arbejdsplads: Vi kan jo også se, at når de fortæller, hvad de laver, så siger de også, at jeg arbejder i en børnehave. De siger jo ikke Jeg er kontanthjælpsmodtager og er praktik i en børnehave. Det betyder meget for dem. 143 Ifølge Bourdieu er der tale om symbolsk vold. Det socialpolitiske felt dikterer, at individet skal have job eller uddannelse for at være en del af fællesskabet i samfundet. Dette opleves som naturligt og en selvfølgelighed af de unge, hvilket kan være årsagen til, at de vurderer det vigtigt at komme i beskæftigelse og ud af kontanthjælpssystemet. Workfare-diskursen kan også have en negativ indvirkning på borgerne. For det første, fordi det ligger et pres på Jobakademiet i forhold til at få de unge så hurtigt som muligt gennem systemet. SR fortæller, at de ofte får nogle af de unge tilbage i projektet igen efter de er afsluttet hos dem, fordi de simpelthen ikke var klar til at komme i uddannelse. 144 Derudover ligger workfare-diskursen et pres på de unge. Ifølge Bourdieu er der ikke plads til de dominerede i uddannelsessystemet. SFI har lavet en undersøgelse af, hvem de unge uden uddannelse er og den viser, at en stor del af disse unge kommer fra ressourcesvage familier. 145 Dette betyder, at de unge har en lav kapital og dermed ikke 140 Ibid., s Torfing (2004), s Egelund og Böcker Jakobsen (2006), s Bilag, s. 31, l Ibid., s. 36, l Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005), s side 45 af 115 -

47 kan leve op til det socialpolitiske felt. Ved at Jobakademiet har fokus på job og uddannelse, forstærker det presset på de unge, hvilket kan betyde, at de oplever fiasko og dermed giver op på forhånd. Af den årsag kan workfare-diskursen betyde, at nogle af de unge har svært ved at fastholde virksomhedspraktikken Betydningen af sagsantallet Efter interviewene er der opstået en ny hypotese; Jobakademiet er overbebyrdet i forhold til at kunne bevare det høje serviceniveau. SR fortæller dog i interviewet, at antallet af borgere passer perfekt som det er nu. Der til skal det tilføjes, at Jobakademiet ikke er oppe på det antal borgere, som de oprindeligt er normeret til. De er normeret til 150 unge, men har aldrig været over 120 unge tilknyttet. SR mener, at de ikke ville kunne levere den samme kvalitet i arbejdet, hvis de havde mere end 120 unge af gangen. 146 Selvom det er SR s vurdering, at de ikke har for mange unge tilknyttet, bevæger de sig formentligt lige på grænsen og nogle af de unge har svært ved at fastholde virksomhedspraktikken af den årsag. I3 fortæller, at hans rådgiver i Jobakademiet virker til at have meget travlt og at han oplever vanskeligheder med at få kontakt til rådgiveren. Adspurgt om det generer I3, fortæller han, at han bliver negativ, når folk har travlt. 147 Et udsagn fra én informant er selvfølgelig ikke nok til at konkludere noget, men det er dog værd at have i mente. SR fortæller også, at der er en del af målgruppen, som bliver forsømt, nemlig dem, som umiddelbart klarer virksomhedspraktikken fint. 148 Det kan betyde, at disse unge ikke kommer så hurtigt ud af kontanthjælpssystemet, som de kunne, hvis der var større fokus på dem. Man kunne også forestille sig, at hvis nogle af disse unge får problemer med virksomhedspraktikken, opdages de ikke i tide, og dermed ender de i dén gruppe, der har svært ved fastholdelse i virksomhedspraktikken Betydningen af rådgiverens baggrund Derudover er der dukket en hypotese op, om at det har en betydning, at rådgiveren i Jobakademiet ikke er uddannet socialrådgiver. Dette kan betragtes både som en fordel og en ulempe. SR fortæller, at hans facon er en fordel, i og med hans forretningsbaggrund fra det private erhvervsliv, virker bedre på nogle af de unge. Han er mere hård 146 Bilag, s Ibid., s. 20, l Ibid., s. 26, l side 46 af 115 -

48 og har udelukkende fokus på virksomhedspraktik og ikke i så høj grad på de unges problematikker, som SR har. 149 Her ses det tydeligt, hvordan det kan udspille sig, når det drejer sig om en socialøkonomisk virksomhed. Der kommer andre faggrupper på banen og dermed andre tilgange. På mange måder kan det dog også være en ulempe og måske endda bidrage til, at nogle af de unge har svært ved at fastholde deres virksomhedspraktik. Her er det særlig vigtigt, at Jobakademiet danner sig et hurtigt indtryk af den unge og vurderer om vedkommende skal tilknyttes SR eller rådgiveren, samt er opmærksom på de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at borgeren skifter rådgiver Opsamling Ud fra denne analyse kan den foreløbige programteori opkvalificeres. Rammerne og konteksten har en betydning for de unges forløb og hvorvidt de kan fastholde virksomhedspraktikken. Jobakademiet leverer med deres utraditionelle rammer en nem adgang og tilgængelighed. De har et godt netværk af virksomheder, således de unge kan få opfyldt deres præferencer. Endvidere ses der udfordringer i arbejdet med så bred en målgruppe, og det kræver et stort kendskab til en bred vifte af lidelser. Uden denne viden kan det betyde, at der ikke tages de rette hensyn til de unge. Workfare-diskursen kan resultere i to udfald: De unge opfatter det som en selvfølge, at de skal yde for at nyde, eller de unge opgiver på forhånd, fordi de ikke kan efterleve kravene i det socialpolitiske felt. Disse hypoteser kan derfor bekræftes. Der kan derimod afkræftes, at det ikke skyldes en fejlvisitering af de unge, at de ikke kan fastholde virksomhedspraktikken. Endelig er der dannet to nye generative mekanismer til den opkvalificerede programteori. For det første er antallet af unge, der er tilknyttet Jobakademiet for højt, hvis det høje serviceniveau ønskes bevaret. Dette kan betyde, at nogle unge ikke fastholdes i virksomhedspraktik, fordi de forsømmes af rådgiverne. For det andet har det en betydning, at rådgiveren i Jobakademiet ikke er uddannet socialrådgiver eller noget tilsvarende. Dette vurderes at have både en fremmende og hæmmende effekt i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken. 149 Ibid., s side 47 af 115 -

49 8.3 Relationen mellem rådgiverne og de unge Vi har en hypotese om, at en god relationen, herunder borgerinddragelse, har en fremmende virkning i forhold til at fastholde de unge i virksomhedspraktik. I afsnittet vil vi berøre, hvad der kan karakteriserer en god relation og hvad Jobakademiet gør for at opbygge en god relation samt hvilke roller rådgivernes besidder. I det følgende vil hypoteserne uddybes og af- eller bekræftes Afgørende faktorer for opbygning af en relation Først gennemgås, hvilke faktorer, der kan være med til at skabe en god relation. Ifølge kontanthjælpsmodtagere er sagsbehandleren og en god relation helt central for, at en indsats virker. 150 I forbindelse med relationen er det relevant at se på socialrådgiverens personlige kompetence, idet den indebærer socialrådgiverens evne til at være i kontakt med borgeren. Ifølge Rikke Posborg (Posborg) skal socialrådgiveren kunne være til stede i kontakten. Det kræver altså nærvær og ægthed, som indebærer, at socialrådgiveren er opmærksom på borgeren og vedkommendes situation. Det vil sige, at socialrådgiveren blandt andet skal kunne lytte til, indleve sig og iagttage borgeren. Det er yderligere afgørende, at socialrådgiveren er der for borgerens sag. 151 Adspurgt om, hvad SR gør for at opbygge en god relation, fortæller hun, at hun forholder sig nysgerrigt og undrende til borgeren. 152 Derudover fortæller SR, at lytning fylder en del i arbejdet med disse unge. Mange af de unge fortæller SR om deres personlige problemer, hvor SR gør brug af aktiv lytning. På den måde kommer SR også til at lære de unge og deres verden bedre at kende. Så selvom Jobakademiet har fokus på beskæftigelse, anerkender de også de unges personlige problemer. 153 For at borgeren får en følelse af at blive set og hørt, altså bliver inddraget i processen, er det relevant for socialrådgiveren at kende borgeren problemforståelse, for at kunne vurdere, hvordan problemet løses bedst. Borgeren henvender sig til socialrådgiveren, fordi vedkommende har et problem, der skal løses og her er det relevant at få afdækket, hvilke ressourcer borgeren har behov for, for at løse barrieren. Posborg og Kirsten Hoff mener, at det derfor er nødvendigt at kende borgerens problemforståelse og forstå bor- 150 Eskelinen og Olesen (2010), s Posborg m.fl. (2013), s Bilag, s. 26, l Ibid., s side 48 af 115 -

50 gerens handlinger i forbindelse med problemet. Socialrådgiveren skal altså have kendskab til borgerens habitus for på den måde at forstå, hvordan borgeren selv forstår sit problem. Således kan socialrådgiver og borger nå til en fælles forståelse. Socialrådgiveren bliver dermed kvalificeret til at kunne vurdere, hvordan problemet kan løses mest optimalt, idet socialrådgiveren får en forståelse af borgerens livssituation og mestringsstrategier. 154 SR gør netop meget ud af at lytte til borgeren, som nævnt oven for, også når de taler åbent om deres personlige problematikker, selv hvis det i princippet ikke har relevans for den virksomhedsrettede indsats. Dette hjælper SR til at forstå de unges habitus og hvilke mestringsstrategier de unge benytter sig af. Det giver SR et bedre grundlag for at vælge virksomhedspraktik og tage eventuelle forbehold. For at få et indblik i borgerens ressourcer og hvilke der er behov for, er det relevant at se på borgerens kapitalformer. Socialrådgiveren kan derved hjælpe med at øge borgerens kapitalformer. 155 Rådgiverne er ikke myndighed og kan derfor ikke bevilge kontanthjælp. SR kan altså ikke hjælpe de unge med at øge deres økonomiske kapital på den måde, men de kan det ved at have kendskab til lovgivningen og derved kan vejlede de unge om deres rettigheder. For at få kendskab til de unges kulturelle kapital skal SR have viden om den unges habitus. Dermed kan SR få et billede af den unges evner til at tage en uddannelse og om disse eventuelt skal øges. Ud fra informanterne og interviewet med SR er der et klart billede af, at de unges opvækst og dermed habitus har en betydning for, hvorvidt de unge fastholdes i virksomhedspraktik. Dette uddybes i afsnittet Opvækst. Derfor er det også relevant for SR at have kendskab til de unges habitus for at kunne øge de unges kulturelle kapital. SR hjælper med at øge deres kulturelle kapital ved at lære dem om spillereglerne på arbejdsmarkedet. 156 I den forbindelse fylder vejledning også en del i relationen mellem SR og de unge, da de unge ofte har behov for information om arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. 157 Ved at SR interesserer sig for de unges sociale netværk, er der mulighed for at øge den unges sociale kapital. SR fortæller, at en stor del af de unge er ensomme eller har et meget fattigt netværk, og det er en af de ting, som Jobakademiet forsøger at arbejde med gennem virksomhedspraktik. Udover virksomhedspraktikken har Jobakademiet tilsyneladende ikke det helt store 154 Posborg m.fl. (2013), s Ibid., s Bilag, s Posborg m.fl. (2013), s side 49 af 115 -

51 fokus på de unges sociale netværk, på trods af, at det er et udbredt problem for de unge. De har forsøgt sig med socialt gruppearbejde, hvor de unge kunne mødes, men dette mislykkedes på grund af manglende interesse for de unge det var for grænseoverskridende. Som alternativ tilmelder Jobakademiet de unge til CBR kurser, som kan være kommunikationstræning. Her er mødet mellem de unge mere naturligt. 158 Når SR har kendskab til de unges habitus og kapital, kan hun som nævnt bedre tage stilling til, hvad de unge har af forskellige behov, hvilket vil styrke relationen. Eksempelvis har det været succesfuldt at hente nogle af de unge om morgenen og køre dem i virksomhedspraktik. Dette er der selvfølgelig ikke ressourcer til at gøre med alle, og det ville heller ikke give mening. SR nævner et eksempel, hvor vedkommende klarer det rigtig godt i praktikken og sagtens kan stå op om morgenen, men hun/han kunne bare ikke gå ud af døren. 159 Undersøgelser af Lars Uggerhøj 160 viser, at borgeren efterspørger en tættere relation og andre typer af samtaler end dem, der eksisterer i forvaltningen. 161 Der er noget, der tyder på, at Jobakademiet leverer dette i højere grad, da informanterne fortæller, at de føler, at de kan gå til rådgiverne med deres problemer Betydningen af borgerinddragelse Lars Uggerhøjs undersøgelser af forvaltningen viser også, at det betyder meget for borgeren at være involveret at blive inddraget og hørt. 162 Det er vigtigt, at socialrådgiveren lader borgeren bevare ejerskabet over sine problemer og løse dem selv. 163 SR fortæller, at for hende handler en god relation, om at spille med på de unges idéer og ønsker, selv hvis de forekommer urealistiske. 164 Dette underbygges også af undersøgelsen, Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv. Som nævnt i afsnittet Rammerne og konteksten, er det vigtigt for borgerne at være medkonstruktør af sin indsats. Når der er etableret en god kontakt til borgeren, er 158 Bilag, s Ibid., s , l Undersøgelser af møder mellem socialrådgiver og borger i henholdsvis to kommuner og på en døgninstitution 161 Järvinen m.fl. (2005), s Ibid., s Posborg m.fl. (2013), s Bilag, s , l side 50 af 115 -

52 der også grundlag for god mundtlig kommunikation. 165 Informanterne fortæller, at enten har de fundet praktikpladsen selv eller også har de fået hjælp til det. SR fortæller, at hun forsøger at gøre de unge så autonome så muligt og lader dem gøre størst muligt af arbejdet selv. Dog hjælper hun dem i mere eller mindre grad afhængig af de unges behov. 166 Til det første informationsmøde fortæller SR, at indsatsplanen, som de unge har med fra Jobcentret, er biblen for det videre forløb hos dem. Derfor er der en delhypotese om, at denne indsatsplan er fremmende i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken. Indsatsplanen er et udtryk for, at de unge inddrages og er medkonstruktører af indsatsen, samt er bevidste om deres mål med virksomhedspraktikken. Adspurgt om indsatsplanen er der ingen af informanterne, der ved, hvad det handler om. De ved ikke, hvad det er. Om det betyder, at de ikke i så høj grad har været inddraget i udarbejdelsen af den, er svært at afgøre. I2 fortæller Jeg læser ikke den der handleplan og jeg glemmer, hvad de siger, for det interesserer mig ikke. 167 Det er ikke usandsynligt, at han er den eneste, der har det på denne måde. Da SR konfronteres med denne manglende kendskab til indsatsplanen, fortæller hun, at indsatsplanerne er mangelfulde, når de modtager dem fra kommune. Jobakademiet gennemgår altid indsatsplanen med de unge til første møde på Jobakademiet, men det er SR s indtryk, at mange af dem glemmer den igen. Man kan have sine tvivl om, hvorvidt de unge egentlig er inddraget i udarbejdelsen af indsatsplanen hos kommunen, inden de tilknyttes Jobakademiet, når ingen af informanterne ved, hvad det er. Så har den tilsyneladende ikke gjort et større indtryk. Det er påfaldende, når den seneste evaluering af DISCUS viser, at ca. 97 % af borgerne har været inddraget i udarbejdelsen af indsatsplanen. 168 Uanset hvad er det interessant, hvad der går galt her og om det reelt har en betydning for, hvorvidt de unge kan fastholde deres virksomhedspraktik Betydningen af magtforholdet Relationen mellem rådgiverne og de unge vil være præget af et asymmetrisk magtforhold. De unge og rådgiverne har forskellige kapitaler og dermed forskellige ressourcer og magt. Rådgiverne har ikke myndighed, hvorfor magten ikke i så høj grad vil være 165 Posborg m.fl. (2013), s Bilag, s Ibid., s. 13, l Interne arbejdsdokumenter fra Jobakademiet - side 51 af 115 -

53 forankret lovgivningsmæssigt. 169 SR mener, at dette har en stor betydning for relationen. SR har tidligere arbejdet som myndighedsudøver og oplevede relationen til borgeren helt anderledes, end den, hun har til de unge i Jobakademiet. Som SR påpeger skyldes det, at hun ikke kan træffe afgørelser. 170 Det skal dog tilføjes, at Jobakademiet kan sanktionere de unge, hvis de ikke møder op i praktikken, men det er sjældent, at det er nødvendigt. Dette beskrives nærmere i afsnittet Motivation. SR er bevidst om, at der alligevel eksisterer et asymmetrisk magtforhold mellem hende og de unge. 171 Alene det, at de unge åbner sig op og fortæller SR om personlige og fortrolige oplysninger, som mange af dem gør, gør at de unge er mere sårbare. 172 Der er endvidere tale om et afhængighedsforhold, selvom SR ikke har magt til at træffe afgørelser om bevillinger. 173 De unge er dog afhængige af rådgiverne på den måde, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at de unge samarbejder med Jobakademiet, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om aktiv socialpolitik. Selvom SR fortæller, at de gør de unge til eksperter på deres eget liv 174, vil rådgiverne alligevel arbejde ud fra en bestemt doxa, som sættes ind over for de unge. 175 Ifølge Michel Foucault er viden lige med magt. 176 I og med socialrådgiveren har en professionel uddannelse, vil hun vide bedst i forhold til borgeren, hvis holdninger og erfaringer ikke tæller ligeså meget som socialrådgiverens. I den forbindelse er det også en udfordring for SR at være åben for de forskellige habitus, hvor der vil være forskellige opfattelser af, hvad der er normalt. SR er opmærksomhed på og bevidst om, at der er et asymmetrisk magtforhold, og dermed kan magten også være produktiv Betydningen af rådgivernes roller Rådgivernes roller har ydermere en indflydelse på den relation, som rådgiverne kan opnå til de unge. Rådgiverne har først og fremmest en mentorfunktion, hvilket SR betegner sig selv som. 178 Mentor kan defineres som en trofast ven og rådgiver, der hjæl- 169 Järvinen m.fl. (2005), s Bilag, s Ibid., s Meeuwisse m.fl. (2006), s Järvinen m.fl. (2005), s Bilag, s Järvinen m.fl. (2005), s Meeuwisse m.fl. (2006), s Järvinen m.fl. (2005), s Bilag, s. 31, l. 8 - side 52 af 115 -

54 per et andet menneske. Med mentorfunktionen skal man få det bedste frem i andre mennesker. 179 På den måde kan mentoren bidrage til, at borgeren kan mestre sit eget liv. Forholdet mellem mentor og borger vil være asymmetrisk, i og med borgeren søger hjælp og beskyttelse hos mentoren. Dette går ikke den anden vej, men relationen vil alligevel bære præg af at være symmetrisk i forhold til, at begge parter har en oplevelse af at betyde noget for hinanden. 180 Indenfor mentorfunktionen kan man tale om to dimensioner: Den psykosociale dimension, som blandt andet indebærer rolle-model, og den instrumentelle dimension, som blandt andet indebærer rådgivning og vejledning. 181 Rådgiverne fungerer som rollemodeller for de unge, de vejleder dem og opbygger deres selvtillid. 182 Udover mentorfunktionen besidder rådgiverne også en række andre roller, hvor af de mest fremtrædende, ud fra socialrådgivernes kompetenceprofil, fremhæves. De fungerer som vejleder og rådgiver, i og med de hjælper de unge med at finde en virksomhedspraktik, der kunne være relevant for dem i forhold til deres interesser og ressourcer. De understøtter disse ressourcer, således de unge kan udnytte dem i forhold til en arbejdsplads. SR fortæller, at en stor del af de unge ikke ved, hvad de vil og dette hjælper hun dem med. De unge er ofte ikke klar over, hvilke muligheder de har karrieremæssigt. 183 Derudover vejleder rådgiverne dem i forhold til hjælp, de kan søge andre steder i det offentlige, eksempelvis laver de henvisninger til forvaltningen, hvis de unge har behov for ekstra støtte. 184 Rådgiverne besidder også i høj grad en rolle som forhandler. De bruger meget tid på, at netværke med virksomhederne og forhandler med dem, for at få dem til at tage mod de unge. Rådgiverne forhandler også med de unge, blandt andet ved at give dem fodboldbilletter, når de gør en særlig god indsats i virksomhedspraktikken. Yderligere beskriver SR dem som facilitator, hvorfor de fungerer som forandringsagent ved, at de har fokus på at motivere de unge til virksomhedspraktik, for på den måde at skabe forandring mellem de unge og omgivelserne. Til sidst kan der peges på, at rådgiverne er koordinatorer, i og med de fungerer som tovholder for de unge. Informanterne kommer ind på, at de synes det er en fordel, at rådgiverne kan hjælpe dem med forhold 179 Knudsen (2001), s Ibid., s Ibid., s Bilag, s Ibid., s Ibid., s side 53 af 115 -

55 inde for Forvaltningen. I1 fortæller, at hendes rådgiver tager med hende til møder i Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. 185 Rådgiverne fungerer altså som kontaktperson for de unge, således de kun har én at forholde sig til, hvilket informanterne sætter stor pris på Opsamling Vi kan hermed konkludere, at en god relation kan være afgørende i forhold til at fastholde de unge i virksomhedspraktikken. Der tegner sig yderligere et billede af, at den mentorfunktion, som rådgiverne besidder, har en positiv indflydelse på de unge. De unge tør betro sig til rådgiverne og rådgiverne gør brug af mere utraditionelle metoder, såsom morgenopkald og afhentning af de unge i hjemmet. Det kan endvidere bekræftes, at borgerinddragelse er af væsentlig betydning for de unge. På den måde opfyldes de unges præferencer også. Dog kan det hverken af- eller bekræftes, at størstedelen af de unge er medkonstruktører af indsatsplanen, men der er noget, der tyder på, at det ikke er tilfældet. 8.4 Anerkendelse I den foreløbige programteori for, hvorfor de unge ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik, er hypotesen, at det kan skyldes manglende anerkendelse inden for kærlighedens sfære. Hypotesen om, at de unge kan fastholdes i virksomhedspraktik er, at de opnår anerkendelse indenfor social værdsættelse. Analysen vil være ud fra Honneth teori om anerkendelse. Der vil ydereligere blive belyst, hvilken betydning anerkendelse har for, hvorvidt de unge kan fastholdes i virksomhedspraktik. Hypoteserne i programteorien vil af- eller bekræftes Honneths tre former for anerkendelse Honneth opstiller tre former for anerkendelse. Den første er kærlighedsanerkendelse, som giver individet forudsætninger for at opnå en følelsesmæssig og kropsbaseret anerkendelse. Her har, familienærer relationer en stor betydning, idet de kan anerkende en person ubetinget, hvilket fører til, at individet udvikler kompetencer til at kunne handle, kommunikere og indgå i nære fællesskaber. Den anden form er retlig anerkendelse. Her 185 Ibid., s. 8, l side 54 af 115 -

56 pointerer Honneth, at der ikke kun er tale om rettigheder indenfor retssystemet, men må anses for borgerens rettigheder i praksis. Den sidste form er, at individet opnår anerkendelse via social værdsættelse. Her vil individet opnå individuel prestige og anerkendelse for de kompetencer og egenskaber, vedkommende besidder i et konkret fællesskab. Honneth s anerkendelsesteori forudsætter, at et menneskets evne til at fungere som et vellykket individ er afhængig af anerkendelse, såsom bekræftelse af autonomi og individualitet. Et menneske som ikke får anerkendelse vil fraskrives al sin værdighed og derved ikke kunne udvikle en socialt velfungerende identitet. Ved at individet opnår anerkendelse og bekræftelse vil dette medføre en menneskelig opblomstring, hvor fra individet, via sin selvforståelse, vil udvikle en identitet med selvtillid, selvagtelse og selvværd. Dette vil kunne føre til velfungerende samfundsborgere Betydningen af disrespekt inden for de tre anerkendelsesformer I alle interviewerne med vores informanter er vi kommet frem til, at de alle har oplevet/oplever en form for disrespekt 187 i et eller flere af de tre anerkendelsesformer. Interviewet med SR underbygger vores antagelse om dette. I3 giver udtryk for, at han flere gange har oplevet, at han ikke er blevet taget seriøst og i nogle af de tilbud, som han har modtaget, er der lovet noget, som ikke er efterkommet. 188 Dette kan give en følelse af usynlighed, selvom I3 fysisk har været til stede. I3 ikke er blevet anerkendt, som en synlig unik person. Honneth opererer med begreberne anerkende/synlig, som vil gøre, at individet ses rent fysisk og får en form for anseelse. Hvorimod erkende/se vil føre til, at borgeren kun ses fysisk. Denne form for disrespekt har I1 oplevet i sin skolegang. I1 er ordblind og giver udtryk for, at der ikke blevet gjort noget ved denne problematik fra skolens side. 189 Derimod oplever I1, at der i Jobakademiet, er blevet taget hånd om denne problematik. I1 har fået tilbudt en såkaldt rygsæk, som er hjælp til ordblinde betalt af det offentlige, hvis hun vælger at påbegynde en uddannelse på social- og sundhedsuddannelsen, og derefter til pædagogmedhjælper. 190 Dette vil føre til, at I1 føler sig anerkendt og synlig. Dermed opnås anerkendelse inden for retlige anerkendelse. I1 vil, via anerkendelsen, føle, at hun bliver retfærdigt behandlet og får rettigheder relateret til 186 Høilund og Juul (2005), s Ibid., s Ibid., s Bilag, s Ibid., s side 55 af 115 -

57 hendes problematik med ordblindhed. Dette kan være en af grundene til, at I1 fastholdes i sin virksomhedspraktik. I3 har også i sin skolegang oplevet en usynlighed fra lærernes side for hans ordblindhed, hvor han har oplevet ikke at få den hjælp, som han har haft behov for, og herved har han heller ikke opnået anerkendelse indenfor det retlige. 191 I3 har i sin barndom oplevet vold i familien, og han er selv voldelig med et stort temperament, som I3 selv udtrykker det. 192 I3 har oplevet disrespekt ved kærlighedsanerkendelse via kropslige krænkelser. Honneth s teori om kropslige krænkelse påpeger, at det ikke er den legemlige smerte, som er i fokus, men den moralske krænkelse som individ. 193 I3 påpeger flere gange, hvor stærk han er. Det kan være udtryk for, at han vil opnå anerkendelse og bekræftelse for sin fysiske styrke og derved opnå anerkendelse som et unik individ med selvtillid, selvagtelse og selvværd. I og med kærlighedsanerkendelse giver et individ kompetencer til at kunne kommunikere og tage del i nære fællesskaber, ses det, at I3 har svært ved kommunikation. Det kommer både til udtryk i familien og i de virksomhedspraktikker han har været. I3 fortæller, at når han ikke blev taget seriøst i skolen, tog han sin rygsæk og gik. 194 Desuden fortæller han også, at de ikke snakker pænt til hinanden i hjemmet, hvilket underbygger vores teori om, at han har svært ved dette. 195 Det kan have en betydning for, hvorfor I3 ikke kan fastholdes i sine virksomhedspraktikker. I4 fortæller, at hun har stoppet en virksomhedspraktik på grund af et dårligt forhold til en af pædagogerne på den stue, som hun var placeret på. 196 I4 har ikke kontakt til nogen fra sin familie i dag. Hun har, som barn måtte tage sig af sin lillesøster. Hun følte, at hun blev skubbet væk og fik en masse ansvar, som hun ikke kunne håndtere i en alder af 8 år. 197 Den manglende anerkendelse indenfor kærligheden kan have en indflydelse på, at I4 vælger at stoppe praktikken frem for at løse problemet med pædagogen. SR bekræfter denne problematik for deres målgruppe, og at mange vælger at stoppe et forløb, frem for at løse problemerne, som ellers er den almene praksis på en arbejdsplads. 198 Jobakademiet holder en samtale med de unge inden opstart i virksomhedspraktikken. 191 Ibid., s Ibid., s Høilund og Juul (2005), s Bilag, s Ibid., s. 16, l Ibid., s Ibid., s Ibid., s side 56 af 115 -

58 Dette omhandler blandt andet generelle regler om sygemelding, almen opførsel på arbejdspladsen, og hvordan de unge skal begå sig, som nævnt i afsnittet Relationen mellem rådgiverne og de unge. Hvorfor nogle af de unge ikke kan finde ud af at begå sig, kan forklares ud fra den habitus, som den unge har tilegnet sig gennem opvæksten. SR fortæller, at mange af de unge har behov for kommunikationstræning. Jobakademiet har mulighed for, at tilmelde de unge i kurser på CBR, hvor de netop har grupper for kommunikationstræning. SR påpeger, at de unge i kurserne på CBR mødes og hygger. Derved kan de unge også have mulighed for at træne deres kommunikation og tage del i fællesskaber. I1 og I2 har det socialt godt i deres virksomhedspraktik, hvilket også skinner igennem på deres fremmøde. Begge er glade for deres forløb samt det arbejde, som de er beskæftiget med. Det gode fremmøde kan forklares ved, at de begge opnår social værdsættelse for det arbejde, som de udfører. Her vil de kunne opnå individuel prestige og anerkendelse på grund af de egenskaber, de besidder i den konkrete kontekst og fællesskab. 199 I3 har ikke fået anerkendelse for social værdsættelse i de virksomhedspraktikker, som han har haft. Han giver udtryk for, at han ikke har haft behov for en oplæring og være i centrum som praktikant, hvilket har været uundgåeligt for ham. 200 Det har ikke været muligt for I3 at efterleve anerkendelse for social værdsættelse og for de kompetencer, som han har besiddet i den konkrete kontekst. Jobakademiet gør brug af deres socioøkonomiske virksomheds muligheder, ved at give fodboldbilletter til den unge og virksomheden, så de i fællesskab kan få en social oplevelse. Her vil den unge have mulighed for at kunne føle sig inkluderet på arbejdspladsen og dermed i fællesskabet i virksomheden. Som tidligere nævnt betyder det meget for de unges identitetsfølelse at være en integreret del af virksomheden. Ved Jobakademiet giver fodboldbilletter til den unge og virksomheden, understøtter de den unges netværk i virksomheden. SR giver et par eksempler, hvor de unge har været med til personale arrangementer. De unge vil kunne føle sig anerkendt, som en etisk og juridisk person i virksomheden, ved at være en del af det sociale. 199 Høilund og Juul (2005), s Bilag, s side 57 af 115 -

59 8.4.3 Menneskelig opblomstring Høilund og Juul påpeger, at det sociale arbejde skal kunne rationalisere menneskelig opblomstring. Hvis borgeren ikke er synlig i arbejdet med socialrådgiveren, kan denne proces ikke understøttes. I1 og I2 har oplevet at blive sendt ud i aktivering af kommunen, som de ikke har haft lyst til. De følte ikke, at der blev taget højde for deres ønsker. Ved denne form for aktivering vil borgeren ikke bliver anerkendt som en etisk og juridisk person, men det vil kunne medføre vrede og frustrationer hos borgeren. 201 Til gengæld oplever de, at de bliver anerkendt både som etiske og juridiske personer i Jobakademiet. 202 Her er der blevet taget udgangspunkt i deres ønsker, hvorfor det også kan forklare, at begge har et godt fremmøde i deres virksomhedspraktikker. Jobakademiet prøver generelt at tage udgangspunkt i borgerens ønsker, som tidligere nævnt. I og med Jobakademiet tager udgangspunkt i de unges egne ønsker og drømme, opnås der en gensidig anerkendelse, som vil understøtte den menneskelig opblomstring via det sociale arbejde, som de udfører Opsamling Vores foreløbig programteori holder stik, og vi kan bekræfte, at det dårlige fremmøde kan forklares ved den manglende anerkendelse inden for kærlighedsanerkendelsen. I3 og I4 har svært ved at blive fastholdt i virksomhedspraktikker. De har begge det til fælles, at de har oplevet disrespekt i kærlighedsanerkendelsen som barn, som kan have en indflydelse på, at de ikke kan fastholdes. Honneth s teori om at kunne være et velfungerende individ og samfundsborger, forudsætter anerkendelse indenfor de tre former. Informanternes manglende anerkendelse skinner igennem på deres fastholdelse. Det er dog ikke kun den manglende anerkendelse indenfor kærligheden, som kan forklare deres manglende fremmøde. Dette skal ses i en sammenhæng med manglende anerkendelse indenfor de to andre former. I1 og I2 bekræfter den foreløbige programteori om, at de fastholdes i virksomhedspraktik på grund af den sociale værdsættelse, som de opnår. I1 og I2 har dog også oplevet nogle former for disrespekt i deres opvækst, men den anerkendelse, som de får i virksomhedspraktikken overskygger det, hvilket også kommer til udtryk i deres fremmøde. 201 Høilund og Juul (2005), s Bilag, s. 10 og s side 58 af 115 -

60 8.5 Det rummelige arbejdsmarked I analysen af de empiriske interviews er der stiftet bekendtskab med en generativ mekanisme, som har betydning for, at de unge fastholdes i virksomhedspraktik. Denne generative mekanisme er virksomhedernes rummelighed overfor de unge i Jobakademiet. I den foreløbige programteori har vi ikke haft dette aspekt for øje. Det rummelige arbejdsmarked er en politisk vision, som så dagens lys i 1990èrne. 203 Visionen går ud på at skabe et dansk arbejdsmarked, som har plads til alle, og hvor der er brug for alle. 204 Politikerne har med indførelsen af det rummelige arbejdsmarked erkendt, at de ikke selv kan løse arbejdsmarkedets problemer. De vigtige aktører til løsning af arbejdsmarkedets problemer er arbejdsgiverne. 205 Visionen om det rummelige arbejdsmarked er stadig aktuel i dag, hvilket kan ses ved indførelsen af den nye fleks- og førtidspensionsreform, som trådte i kraft 1. januar Ved indførelsen af denne reform er der politisk en tro på, at næsten alle borgere i Danmark har ressourcer, som arbejdsmarkedet kan få glæde af Betydningen af virksomhedernes sociale ansvar Hvorvidt opfyldelsen af den politiske målsætning om et rummeligt arbejdsmarked kan opfyldes, afhænger meget af de danske virksomheders sociale ansvar. 207 Som følge af ekspansionen af velfærdstaten har virksomhederne i høj grad lagt det sociale ansvar over på de offentlige institutioner. 208 Vi kan ikke tvinge virksomhederne til at være socialansvarlige virksomheder, som skal forebygge udstødning af medarbejdere i deres virksomhed og inkludere arbejdsløse med problemer ud over ledighed. At vi ikke kan tvinge virksomhederne til social ansvarlighed skyldes respekten for den voluntaristiske danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets partere selv regulerer mange forhold uden offentlig indblanding. Der er også en stor respekt for virksomhedernes autonomi, særligt når det kommer til deres rettighed om nemt at kunne hyre og fyre, så de kan opnå den bedst mulige konkurrenceevne. 209 Så når Jobakademiet finder virksomhedspraktikpladser må de gøre brug af bløde styringsinstrumenter, da der lovgivningsmæssigt ikke 203 Den Sociale Højskole i Esbjerg (2001), s Bredgaard (2004), s Ibid., s Beskæftigelsesministeriet (2013) 207 Bredgaard (2004), s Ibid., s Ibid., s side 59 af 115 -

61 er noget krav om, at virksomheder skal tage praktikanter ind. I praksis ser vi, at rådgiverne gør brug af motiverende samtale og overtalelsesmekanismer, når de skal finde virksomhedssamarbejdspartnere. Som nævnt er Jobakademiets styrke, at de har et stort udbud af virksomhedspraktikker. Jobakademiet har 200 virksomhedssamarbejdspartnere, hvor halvdelen er virksomheder, som er sponsorere for Randers FC. Meget af rådgivernes tid går med at lave opsøgende arbejde i forhold til at finde nye virksomhedspraktikker, hvilket gør, at der hele tiden kommer nye virksomhedssamarbejdspartnere til. Alle informanterne oplever, via Jobakademiet at have haft mindst en velfungerende virksomhedspraktik, som de fandt spændende. I perioder med økonomisk krise i samfundet, som er tilfældet nu, kan det ellers være svært at finde virksomhedspraktikker til borgere, som har problemer ud over ledighed. Det skyldes, at der i de perioder er mange borgere, som står uden job og kun har ledighed som problem. Virksomhederne prioriterer at tage de borgere ind, som kun har ledighed som problem. I kriseperioder bliver virksomhederne mindre tilbøjelige til at tage borgere i virksomhedspraktik, som har problemer ud over ledighed. 210 Ud fra den empiriske viden tyder det dog på, at Jobakademiet klarer denne udfordring godt. Informanterne oplever i hvert fald, at Jobakademiet er bedre og hurtigere til at finde relevante praktikpladser end Jobcentret. I2 har via virksomhedspraktikken opnået Harsløfs m.fl. formidlingseffekt, som har resulteret i, at I2 har fået en læreplads hos virksomheden fra sommeren At Jobakademiet har så mange virksomhedssamarbejdspartnere, som tager de unge i praktik, indikerer, at virksomhederne tager et socialt ansvar Betydningen af det politiske niveau for virksomhedernes rummelighed Vi har til vores overraskelse oplevet, at det er de politiske beslutninger i Randers kommune, som er en af de største barrierer for at have et rummeligt arbejdsmarked, som indvirker på de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Fra foråret 2012 frem til den 29. juni 2012 har der været forbud mod offentlige virksomhedspraktikker i Randers Kommune, da flere fagforeninger ikke fandt det rimeligt, at praktikanter skal varetage arbejde fra offentlige ansatte. Der ud over har Randers Kommune besluttet, at dagpengemodtagere har første ret til praktikker i de offentlige institutioner, hvilket gør det 210 Goli og Hansen (2012), s Bilag, s side 60 af 115 -

62 svært at finde virksomhedspraktikker i de offentlige institutioner til de unge i Jobakademiet, da de jo er kontanthjælpsmodtagere. For Jobakademiet har det været og er stadig svært at finde virksomhedspraktikker inden for børnehave, SFO og skole. De samarbejder dog meget med de private børnehaver, SFO`er og skoler om at lave virksomhedspraktikker. 212 Udbuddet kan stadig være mindre end efterspørgselen inden for disse erhverv, hvilket resulterer i, at de unge kan komme i en virksomhedspraktik, som de ikke synes om. Dette skete for I1. Hun ønskede at komme i en vuggestue, men da der ikke var en praktikplads ledig inden for erhvervet, endte hun i en virksomhedspraktik på et lager Betydningen af den manglende rummelighed i virksomhederne Ofte er det virksomhedernes manglende rummelighed, som gør, at de unge afbryder deres virksomhedspraktik. På grund af den manglende rummelighed i virksomhederne har tre ud af de fire informanter sprunget fra en virksomhedspraktik, som ellers erhvervsmæssigt havde deres interesse. Alle virksomhedssamarbejdspartnerne vil formentligt påstå, at de har en rummelig arbejdsplads, der tager et socialt ansvar. Vi oplever dog, at der kan være langt fra, hvilken holdning en virksomhed signalerer ud ad til og til, hvad der reelt er medarbejdernes holdninger, værdier og hvordan de konkret omsættes til handling. Den manglende rummelighed i virksomhederne har de unge mest mærket i forhold til medarbejdernes holdning til dem, herunder at medarbejderne ikke tog hensyn til deres vanskeligheder. Som I3 udtrykker det: Der var sgu godt nok en af dem, hun var ligeglad med mine fysiske problemer 214 Flere af de unge fra Jobakademiet har også et stort temperament, som virksomhederne har svært ved at håndtere. Et andet nedslag, hvor virksomhederne kunne være mere rummelig, er i forhold til rokering af den unge i virksomheden, hvis den unge ikke passer ind i den afdeling, den er blevet placeret i. I4 kom i virksomhedspraktik, som erhvervsmæssigt var hendes ønske. Som tidligere nævnt blev den afbrudt på grund af uoverensstemmelser med en pædagog på den stue, hun var placeret i. Havde vuggestuen villet flytte I4 ind på en anden stue, havde hun formentlig ikke haft så meget fravær, som resulterede i, at virksomheden valgte at stoppe praktikken. 212 Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 18, l side 61 af 115 -

63 Thomas Bredgaard (Bredgaard) har forsket meget i det rummelige arbejdsmarked. Ud fra hans forskning kan en forståelse af, hvorfor medarbejderne i virksomhederne mangler rummelighed over for de unge i virksomhedspraktik skyldes, at medarbejderne mangler viden om det at være en rummelig arbejdsplads. En anden forklaring er, at der ikke er en bred enighed og opbakning i virksomhederne, om at få en ung i virksomhedspraktik. Bredgaard mener generelt, at virksomhederne skal have et øget kendskab til det at være en socialansvarlig virksomhed Betydningen af manglende viden i virksomhederne om de unge Ud fra vores viden om, hvordan en virksomhedspraktik bliver organiseret mellem Jobakademiet og virksomhedssamarbejdspartnerne vurderes det, at der er en mangelfuld viden i virksomhederne om de unge og deres problematikker. Virksomhederne, som tager de unge i praktik, har ingen specielle kompetencer til at håndtere de vanskeligheder, som de unge har. De får heller ikke et kursus i, hvad det vil sige at have en praktikant i virksomhedspraktik, som har problemer ud over ledighed. Ligeledes er det forskelligt, om rådgiverne fra Jobakademiet på forhånd fortæller virksomheden om, hvilke problematikker den unge har. Flere af de unge er ikke begejstret for, at virksomhederne skal kende til deres psykiske vanskeligheder. Rådgiverne er omfattet af tavshedspligten, hvilket bevirker, at de kun kan give de oplysninger, som den unge ønsker, at virksomheden skal kende, jf. 27 i Forvaltningsloven. Vi oplever derfor et dilemma i forhold til overholdelse af den unges retssikkerhed, og virksomhedernes behov for viden om de unges vanskeligheder. Hvis virksomhederne får mere viden om de unge, så vil de kunne lave et mere personorienteret praktikforløb, som nemmere vil fastholde de unge. Der ud over skal den øgede viden om de unges problemstillinger også bidrage med viden til medarbejderne om, hvordan de eksempelvis skal være over for en ung, som lider af ADHD. Modargumentet til at virksomhederne skal have et øget kendskab til de unges problemstillinger er, som SR rigtig siger, så kan praktikken få mere karakter af at være et beskyttet værksted frem for et rigtigt arbejde. 215 Bredgaard (2004), s side 62 af 115 -

64 8.5.5 Behov for kollegial opbakning i virksomhederne Ud fra Bredgaard kan en manglende bred enighed og opbakning i en virksomhed også være en barriere for virksomhedens rummelighed. Måske er det blot lederne i virksomhederne, som vil være en socialansvarlig virksomhed for at få et godt omdømme ud ad til. Bredgaard mener, at den manglende rummelighed blandt medarbejderne kan skyldes deres frygt for det anderledes. I virksomhederne kan medarbejderne også have frygt for, at en praktikant med nedsat arbejdsevne kan erstatte ordinær arbejdskraft. 216 I det vi i dag befinder os i en økonomiske krise betyder det, at medarbejderne i virksomhederne oplever et større pres, da der er større risiko for fyring. Det medfører, at medarbejderne har mindre overskud til at tage i mod unge med problemer ud over ledighed Opsamling Ud fra dette analyseafsnit opstilles der en generativ mekanisme til den opkvalificerede programteori. Forinden vores empiriske observationer havde vi ikke forudset, at virksomhedernes rummelighed havde så stor betydning for fastholdelse af de unge i praktikken. Vi ved nu, at mekanismen er af betydning, hvorfor der er tale om en generativ mekanisme. Alt i alt har det politiske system i Randers gjort det sværere for offentlige institutioner at være rummelig over for unge på kontanthjælp. Nogle af virksomhederne mangler også en forståelse for de unges vanskeligheder, hvilket skyldes deres manglende kendskab til de unges problemstillinger. At virksomhederne ikke tager nok højde for vanskelighederne, når de unge kommer i praktik, resulterer i, at de unge får et dårligt fremmøde og i sidste ende, at de ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik. 8.6 Opvækst Hypoteserne indenfor temaet opvækst er dannet ud fra Bourdieu og Ziehes begreber, som ses i de tidligere afsnit om Bourdieu og Ziehe. Nedenstående vil vi af- eller bekræfte hypoteserne om opvækstens betydning og dermed kvalificere programteorien. 216 Ibid., s Goli og Hansen (2012) s side 63 af 115 -

65 8.6.1 Betydningen familiefeltets morale og symbolske kapital Den første hypotese er, at den habitus som de unge har fået dannet i deres tidlige socialisering har betydning for deres fastholdelse i virksomhedspraktik. Ud fra Bourdieu ved vi jo, at opvækstvilkår har betydning for, hvordan de unges habitus er, herunder hvordan de unge tænker og handler. Hypotesen er, at hvis de unge er opvokset i et familiefelt, hvor deres doxa lægger sig op af det senmoderne samfunds morale, om at vi skal yde for at nyde og endvidere hvis deres symbolske kapital i familiefeltet er forenelig med uddannelsessystemet symbolske kapital, så vil de unge kunne fastholdes i virksomhedspraktik. I modsat fald vil de unge ikke fastholdes i virksomhedspraktik. Ud fra Gregersen og Mikkelsens ved vi, at den symbolske kapital i skolefeltet lægger vægt på, at eleverne besidder kulturel kapital, hvor de skal kunne fordybe sig i faglitteratur. Endvidere skal eleverne være selvstændige, have gode samarbejdsevner, håndtere konstant konkurrence og en god sproglig mestring. Den første hypotese kan ikke bekræftes 100 %. Der ses dog en sammenhæng i, at hvis de unge i familiefeltet er opdraget med moralen om, at de skal yde for at nyde, så har de et mere stabilt fremmøde i virksomhedspraktikken, end hvis de ikke er opdraget med den. Tre af informanterne er opdraget med moralen om, at de skal yde for at nyde, hvor to af dem har næsten 100 % fremmøde i virksomhedspraktikken. Vi kan derfor bekræfte delhypotesen om, at hvis de unge i deres familiefelt er opdraget med moralen om, at de skal yde for at nyde, så er tendensen, at de har et forholdsvist stabilt fremmøde i virksomhedspraktik. Vi kan til dels bekræfte vores hypotese om, at hvis den symbolske kapital i den unges familiefelt er forenelig med uddannelsessystemets symbolske kapital, så vil de unge kunne fastholdes i virksomhedspraktik. Der er dog ingen af informanter, som kommer fra hjem, hvor den symbolske kapital er helt forenelig med uddannelsessystemet symbolske kapital. Ligeledes har alle de unge oplevet ikke at kunne leve op til uddannelsessystemets krav. Den symbolske kapital i de unges familiefelt skal altså ikke være identisk med den symbolske kapital i uddannelsessystemet for, at de kan fastholdes i virksomhedspraktik. Vi ser en tendens til, at jo flere punkter i familiens symbolske kapital som minder om uddannelsessystemets symbolske kapital, des lettere har den unge ved fastholdelse i virksomhedspraktik. De unge kan derved bedre leve op til uddannelsessystemets krav, som er afgørende for, at de kan opnå de kompetencer, som det kræver for at være en del af en arbejdsplads. - side 64 af 115 -

66 Under de empiriske undersøgelser fandt vi ud af, at alle de unge, som er tilknyttet Jobakademiet, har dårlige erfaringer fra deres skoletid. De krav som de ikke har kunnet leve op til har eksempelvis været at samarbejde, besidde selvstændighed, håndtere konstant konkurrence, faglig dygtig, have interesse for undervisningen og fungere socialt godt med elever og lærere. Informanter kommer alle fra hjem, hvor de forældre, som har haft job, mest af alt har haft håndværksmæssige job. Dette kan indikere, at litterære værker ikke er noget, som prioriteres særlig højt i hjemmene. Det kan have haft den konsekvens, at de unge i folkeskolen ikke har haft lyst til at fordybe sig i bøger og fundet undervisningsformen kedelig, som I2 siger, så var den største udfordring i skolen mangel på interesse og der skulle ske noget nyt. 218 Den manglende lyst til at lære noget har formentlig resulteret i, at tre af informanter har gået i specialklasse, som følge af mangel i deres faglige kunnen. De unge har derfor haft mangel i deres kulturelle kapital, som vi ud fra Gregersens og Mikkelsen ved, er den mest afgørende faktor for, at børn ikke får succes i skolen. En anden forklaringsfaktor til, hvorfor de unge har klaret sig så dårligt i skolen er forældrenes manglende opbakning til det at gå i skole. To ud af informanterne har ikke haft opbakning til skole fra deres forældre. En tredje faktor for, hvorfor de unge har haft manglende succes i uddannelsessystemet, er deres adfærd. Som nævnt er I3 opvokset med vold i familiefeltet. Den unges far har gjort brug af vold til at udtrykke sin vrede, hvilket I3 har tillært. I folkeskolen har I3 gjort brug af vold, når noget ikke gik efter hans hoved. Særligt har han ikke kunnet finde ud af at samarbejde og håndtere det konstante konkurrenceelement, som dominerer i uddannelsessystemet. 219 Den største barriere for, at de unge ikke har haft et positivt skoleforløb skyldes lærernes manglende håndtering af deres vanskeligheder. To af informanter er ordblinde, en lider af ADHD og en af et meget stort temperament. Ingen af informanterne føler, at lærerne i skolen har hjulpet dem tilstrækkeligt med deres vanskelighed, og de har derved mistet troen på, at de kunne noget i skolen. Alt i alt er det kun 50 % af informanterne, som har gennemført en form for uddannelse, hvor af den ene kan fastholdes i virksomhedspraktik og den anden kan ikke. Ved at de unge ikke har haft en succesfuld skoletid, hvor de fagligt og socialt ikke har levet op til skolens krav, gør det sværere for dem at klare sig i en virksomhed. Det er nemlig skolen, som skulle have gjort de unge i stand til at leve op til de 218 Bilag, s. 14, l Ibid., s side 65 af 115 -

67 kompetencer, som det kræves for at være en del af en arbejdsplads i det senmoderne samfund: fleksibilitet, omstillingsparathed, evnen til sætte sig selv i tale og navigere i kaos. Disse kompetencer ser vi, at de unge har svært ved at besidde, hvilket gør det til en stor udfordring at fastholde en virksomhedspraktik. Der ses en tendens til, at hvis de unge er opdraget med en doxa om, at de skal yde for at nyde, så har det en positiv betydning for deres fastholdelse i virksomhedspraktik. Vi kan også konkludere, at de unge ikke nødvendigvis skal være opdraget med en symbolsk kapital i familiefeltet, som er helt forenelig med uddannelsesfeltet symbolske kapital, for at de kan fastholdes i virksomhedspraktik. Jo flere krav de unge har kunnet leve op til i skolesystemet, som følge af familiefeltets symbolske kapital, des lettere har de ved fastholdelse Betydningen af at de unge er præferenceorienteret Den anden hypotese er, at fordi de unge er præferenceorienteret, så fastholder de ikke virksomhedspraktikken, hvis de ikke finder den sjov eller spændende. Ud fra den empiriske undersøgelse oplevede vi, at informanterne var bevidste om, hvor de gerne vil i virksomhedspraktik. Hvis det ikke lykkes for Jobakademiet at finde en virksomhedspraktik ud fra de unges ønsker betyder det, at de unge enten afbryder samarbejdet med virksomheden eller at de unge ser tilbage på virksomhedspraktikken, som en dårlig oplevelse. I4 udtaler følgende om sin afbrudte virksomhedspraktik: så fordi jeg ikke var så glad for at være der, stoppede vi praktikken. 220 Ved at de unge ikke ved hvad det vil sige at ville noget i livet, er det svært for dem at træffe de mange valg som de står over for i det senmoderne samfund, som følge af den kulturelle frisættelse. Når det kommer til virksomhedspraktik vil de unge inderst inde gerne være mødestabile i en virksomhedspraktik, som har deres interesse, men de har bare aldrig lært, hvad det vil sige at ville noget. Deres habitus begrænser dem altså i at kunne fastholde en virksomhedspraktik, som de ellers er glad for. Familiefeltets doxa har gjort, at de unge ikke ved, hvad det vil sige at ville noget på arbejdsmarkedet. De kommer nemlig fra hjem med mangel på arbejdsidentitet. Den manglende arbejdsidentitet kan ses ved, at forældrene ikke ser, at arbejde bidrager til deres egen selvrealisering og personlige livsprojekt. I følge Carsten Rene Sørensens er det ellers kendetegnet for det senmoderne menneskes motivation for arbejde. Store dele af forældrene til de unge i Jobakademiet er ikke aktive på arbejds- 220 Ibid., s. 21, l side 66 af 115 -

68 markedet, og de unge har derved i familiefeltet oplevet en passivitet over for arbejdsmarkedet. Forældrene til to af informanterne arbejder slet ikke og af forældrene til de to andre informanter, er det kun den ene af deres forældre, som arbejder. Som følge af, at flere af forældrene ikke er aktive på arbejdsmarkedet, kan forældrene ikke leve op til kravene om at være fleksibel, omstillingsparat, mobil og løbende udvikle deres kompetencer, som ellers er krav, der stillers til medarbejdere på arbejdsmarkedet. De unge er derved ikke nævneværdigt blevet præget af de kompetencer i familiefeltet, som er afgørende, hvis de vil opnå noget på arbejdsmarkedet. 221 Den manglende arbejdsidentitet hos de unge ses ved to af informanternes neutrale holdning til selvforsørgelse, som tidligere nævnt. De to informanter, som ikke kan fastholde virksomhedspraktikken, er dem, hvor ingen af forældrene arbejder. Dette kan indikere, at den manglende arbejdsidentitet er størst hos dem, hvor ingen af forældrene arbejder. Den manglende arbejdsidentitet gør det også sværere at fastholde en virksomhedspraktik. Alt i alt kan den anden hypotese bekræftes: De unge er præferenceorienteret. Til vores overraskelse har vi dog fundet frem til, at det er ikke nok, at de unge har fået opfyldt deres præference for valg af virksomhedspraktik, men at de også skal vide, hvad det vil sige at ville noget inden for arbejdsmarkedet Betydningen af den øgede subjektivisering Den tredje og sidste hypotese inden for opvækstens betydning for effekten af Jobakademiets særlige indsats er, at den øgede subjektivisering gør, at de unge ikke kan fastholde deres virksomhedspraktik. Ud fra Ziehes teori om subjektivisering ved vi jo, at den kan medføre, at de unge bliver for overbevidst om sig selv, som medfører en usikkerhed om de er gode nok. Denne overbevidsthed og sårbarhed for ikke at gøre det godt nok, møder rådgiverne allerede ved første møde med de unge på Jobakademiet. SR oplever, at de unge ingen tro har på, at Jobakademiet kan finde en virksomhed, som gider have dem i praktik. 222 Den øgede subjektivisering gør det derfor ofte til en kamp for de unge at starte i en virksomhedspraktik. SR hjælper de unge med at overvinde denne skræk ved eksempelvis at køre dem til virksomhedspraktikken i de første tre uger. Det har betydet, at mange af de unge har kunne fastholde virksomhedspraktikken. 223 Ud fra 221 Jørgensen (2002), s Bilag, s Ibid., s side 67 af 115 -

69 den empiriske viden kan vi derfor afkræfte, at den øgede subjektivisering gør, at de unge ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik. At vi kan afkræfte denne hypotese skyldes udelukkende, at Jobakademiet er så gode til at lave individuelle indsatser, som bekæmper den enkeltes udfordringer mod, at deres overbevidsthed skal begrænse dem i at turde springe ud i en virksomhedspraktik Opsamling På baggrund af denne analyse om opvækstens betydning for Jobakademiets indsats i forhold til fastholdelse i virksomhedspraktik kan vi kvalificere vores programteori og dermed pege på nogle generative mekanismer. Vi ved nu, at der er en tendens til, at hvis de unge er opdraget med moralen om, at de skal yde for at nyde, des bedre fremmøde vil de have i virksomhedspraktikken. Endvidere ved vi, at jo flere punkter den unges symbolske kapital i familiefeltet minder om uddannelsessystemets symbolske kapital, des lettere vil den unge have for fastholdelse i virksomhedspraktik, da den unge derved har lettere ved at leve op til uddannelsessystemets krav. Som følge af den senmoderne samfunds udvikling har de unges præferenceorientering også betydning for fastholdelse i virksomhedspraktik. Vi kan der i mod afkræfte, at den øget subjektivisering gør, at de unge har sværere ved at fastholde deres virksomhedspraktik, som skyldes Jobakademiets unikke måde at lave individuelle indsatser på. 8.7 Sorg I analysen af de empiriske interviews er der stiftet bekendtskab med en generativ mekanisme, som har betydning for, at de unge fastholdes i virksomhedspraktik. I hypoteserne til programteorien, har vi ikke haft øje for, at de unge i Jobakademiet kunne have en form for sorg. Via interviewerne er vi nået frem til, at en ikke-gennemarbejdet sorg kan have indflydelse på, at de unge ikke kan fastholdes i virksomhedspraktik Sorgprocessen Ifølge Gurli Fyhr (Fyhr) starter en sorgproces efter ethvert væsentlig tab. Det karakteristiske for en sorgproces er, at individet har tabt nogle/noget, som har været betydningsfuldt. Tabet kan deles op i to former. Den første form er når tabet er synligt, og kan ses - side 68 af 115 -

70 af andre. Dette kan være tab af en elsket person, ens arbejde, en kropsfunktion eller en genstand, som har en vis værdi. Den anden form er mere diffus, idet der kan være tale om tab af identitet, selvværd, frihed eller håbet for fremtiden. Definition af sorgen er således, ifølge Fyhr: - Tabet giver et psykisk sår - Sorgens opgave er at bearbejde tabet og læge såret - Helingsprocessen kaldes sorgarbejde Hvis sorgen ikke bliver bearbejdet, vil det ikke kunne læges over tid. Sorgarbejde er en lang proces, som både kræver fysisk og psykisk energi for at læge. Når en sorg er ubearbejdet vil det ikke læge, selvom tabet er glemt. Det vil kræve psykisk energi at holde det gemt, hvilket kan være meget krævende for et individ Betydningen af tab I3 fortæller, at han kørte galt på sin knallert i december 2012, som resulterede i nogle begrænsninger. Han fortæller, at det har givet ham større og sværere begrænsninger, end han selv havde regnet med. Der er meget arbejde, som han ikke kan udføre på grund af den rygskade, som han har pådraget sig. 225 Dette kan ses som en forringelse af livsindholdet og kan medføre en sorg. Hvis I3 ikke kan udføre det arbejde, som han brænder for, kan det være et særdeles tab for ham. Rygskaden vil være en hæmmende faktor for I3, så længe han ikke får hjælp til at kunne finde frem til sine ressourcer. Hans fokus i dag er på egne mangler og en eventuelle barrierer. Netværk har en stor betydning i forhold til bearbejdelse af sorg. Når deling af følelser og tanker ikke er mulig, vil sorgprocessen være sværere at komme igennem. 226 Som beskrevet i afsnittet om anerkendelse antages det, at I3 ikke har færdigheder til at kommunikere og derved vil han have sværere ved at dele følelser og tanker om hans sorg. Vi har dog øje for, at I3 har haft problemer med ryggen som barn, hvorfor rygskaden ikke nødvendigvis skyldes ulykken. 227 Det er dog et afgørende faktum, hvor stort tabet opleves af personen, og dette er bestemmende for sorgen. Sorg er en proces, som skal bearbejdes for at kunne læge såret og kunne komme til at fungere normalt igen. Den mang- 224 Fyhr (2000), s Bilag, s. 16, l Davidsen Nielsen og Leick (2003), s Bilag, s side 69 af 115 -

71 lende helingsproces i sorgarbejdet kan i sidste ende udgøre en barriere for fastholdelse i virksomhedspraktikken. I4 s mormor og morfar døde, da hun var yngre. Hun har ikke haft en god relation til sin forældre, men derimod har hun været tæt knyttet til sine bedsteforældre. Hun mistede sin morfar i 6. klasse, hvor det begyndte at gå dårligt i skolen, som hun selv udtrykker det. I 9. klasse mistede hun sin mormor, som hun også havde en meget nær og god relation til. 228 Forældresvigt i barndommen kan medføre sorg. 229 På grund af den dårlige tilknytning til forældrene antages det, at I4 har oplevet forældresvigt i sin barndom. Tabet af bedsteforældrene og forældresvigt i barndommen har medført, at det hele har kollideret og givet I4 nogle problematikker på grund af den foreliggende sorg. I4 s problematik udover ledighed er, at hun lider af spændingshovedpine og har depression/ angst. 230 Disse problematikker kan være en reaktion på den undgået sorg, som hun har fra dødsfaldende og forældresvigtet, som er kommet til udtryk i form fysiske og psykiske symptomer. 231 Hovedpinen kan være et udtryk for en psykosomatisk reaktion fra kroppen, altså i form af diffuse smerter, som der ikke kan findes en somatisk årsag til. I4 fortæller, at lægerne ikke har kunne finde en årsag til hendes spændingshovedpine. Et psykisk symptom på sorgen kan være angsten, som I4 har. I og med det antages, at I4 ikke har fået bearbejdet sin sorg, har det medført nogle forskellige former for symptomer. Hun har behov for en bearbejdning af sorgen for at kunne komme videre, ellers vil sorgen forblive som et psykisk sår. I4 har oplevet to dødsfald på kort tid efter hinanden, og dette kan være grunden til, at hun ikke har fået bearbejdet det første dødsfald inden den næste. I ethvert tab er der en adskillelsesproces 232, som muligvis har været meget ressource krævende, og dette har været svært for hende at rumme. Så længe sorgen ikke bliver bearbejdet vil det skinne igennem på fremmødet i virksomhedspraktikken, og en fastholdelse vil derfor ikke være mulig Betydningen af et anstrengt forhold til familien Generelt har alle informanterne et anstrengt eller ingen forhold til sin familie eller forældre, hvilket kan også betragtes som en form for sorg, da der er tale om tab af en eller 228 Ibid., s. 24, l Davidsen Nielsen og Leick (2003), s Bilag, s Davidsen-Nielsen og Leick (2003), s Ibid., s side 70 af 115 -

72 flere elsket personer. I alle relationer har kommunikationen en vigtig betydning, her vil sproget og sociale adfærd formes. 233 Ved at alle informanterne har et form for anstrengt forhold til familien, kan dette tyde på, at kommunikationen er gået galt, herunder relationsdannelserne i familierne. Vanskeligheder i relationer kan ændres, dog kræver det, at når individet, som prøver at ændre sin adfærd, får positiv respons på dette. Hvis ikke vil det negative billede forstærkes, og derved kan der ikke ske ændringer i relationen. 234 Hvis informanterne får ændret deres kommunikationsmønstre vil de have mulighed for at genopbygge det tabte med familiemedlemmerne. Det vil dog være en udfordring for de unge at få verbaliseret deres følelser og få ændret deres relation til familien. Hertil kan der nævnes et generelt træk, som vi ser hos de unges familiemønstre; den autoritære og frie opdragelsesstil. Disse opdragelsesstile har det til fælles, at individet kan få angst, dårlige sociale færdigheder, umodenhed og manglende kognitive evner. Som tidligere nævnt vil det være en udfordring for de unge at få genetableret relationerne i deres familier, hvilket kan betyde, at de unge vil kan have en sorg over tabet af elsket personer resten af livet. Selvom de unge ikke har fået den autoritative opdragelsesstil, som kendetegnes ved varme, engagement, rationelle regler og åben tovejskommunikation, har de haft en tilknytning til familien. 235 Selvom denne tilknytning ikke har været tilstrækkelig for deres udvikling til at blive velfungerende individer, har der været en form for tilknytning, og det er den, som de unge vil have en sorg over. Altså tabet af en tilknytning, som har haft en betydning Gennemarbejdelse af sorgprocessen Hvorfor I1 og I2 kan fastholdes i deres virksomhedspraktikker, kan skyldes, at de har gennemarbejdet de fire faser i sorgprocessen. Ifølge Fyhr skal faserne gennemarbejdes, så tabet ikke bliver til et psykisk sår. Derved kan det antages, at de to informanter befinder sig i fasen, hvor en ny drøm vokser frem og tilværelsen kan genopbygges, som netop kan bevirke fastholdes i virksomhedspraktikken. Det antages, at I3 og I4 sidder fast i en af faserne i sorgprocessen og derfor ikke kan bygge deres tilværelse op igen Ritchie (2010), s Ibid., s Killen (2010), s Fyhr (2000), s side 71 af 115 -

73 8.7.5 Opsamling For at kunne opkvalificere den foreløbige programteori er det vigtigt at have for øje, at de unge i matchgruppe 2, kan have en form for sorg, som skal bearbejdes for at kunne få dem tilbage på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Sorgen var en faktor, som vi ikke var opmærksomme på ved udarbejdelsen af vores hypoteser til vores foreløbig programteorien. Empirien har gjort os bevidste om, at sorg kan spille en central rolle for de unge, hvorfor der er tale om en generativ mekanisme. 8.8 Helhedsorienteret indsats Helhedssynet er og bliver et centralt begreb inden for teoretisk og praksis socialt arbejde. Det er en kompetence, vi som socialrådgivere skal besidde, som skal hjælpe os til at tænke og arbejde helhedsorienteret, når vi hjælper borgere med sociale problemer. Margit Harder (Harder) og Maria Appel Nissen (Nissen) mener, at helhedssynet er en del af socialrådgivernes professionelle selvforståelse, som gør, at rådgiverne, i deres forståelse af sociale problemer og valg af rette indsats til løsning af det sociale problem, tænker helhedsorienteret. 237 Helhedssynet er socialrådgivernes særegenhed og styrke, som Guldager udtrykker, så er vi eksperter i bredden. Vi har viden inden for sociologi, jura og psykologi, som er vigtigt at kunne, når vi som socialrådgivere skal løse sociale problemer. Det er komplekse problemer, der har mange variabler, som spiller sammen som en helhed. Uden brug af et helhedssyn vil der være fare for en for ensidig belysning af borgerens problemstilling. 238 Helhedssynet er ikke noget entydigt begreb, og undersøgelser viser, at det i praksis bliver anvendt forskelligt. 239 Der gøres brug af Guldagers definition på et helhedssyn i analysen af, hvilken betydning rådgivernes helhedssyn har for fastholdelse af de unge i virksomhedspraktik. Hypotesen om effekten af helhedssynet er således: Rådgiverne gør brug af et helhedssyn i deres tilgang til de unges sociale problemer, som gør, at der iværksættes sammenhængende og samtidige indsatser, der har en positiv effekt på fastholdelsen af de unge i virksomhedspraktik. 237 Harder og Appel Nissen (2011), s Guldager og Ejrnæs (2004), s Harder og Appel Nissen (2011), s side 72 af 115 -

74 8.8.1 Guldagers helhedssyn Guldagers skitsering af helhedssynet er en begrebsudredning, hvor han altså ikke fokuserer på handlingsaspektet. Vi vil både se på, om rådgiverne i Jobakademiet gør brug af hans helhedssyn i deres problemforståelse, og om de omsætter helhedssynet til handling. For at opfylde Guldagers helhedssyn skal rådgiverne se og forstå sammenhængen mellem følgende niveauer: Den unge som et selvstændigt individ, dets familie, gruppe, institutions- og samfundsniveau, som den unge er en del af. Hvilke refleksioner og handlinger rådgiverne vil få, ved brugen af helhedssynet, vil være forskelligt alt efter den enkelte rådgivers menneske- og samfundssyn, viden, færdigheder og socialpolitikkens og organisationens råderum. 240 Guldager ser tre ideale fordringer, som helhedssynet skal være med til at opfylde. Helhedssynet skal hjælpe til at begribe og forstå sammenhængene mellem borgeres sociale problemer, ressourcer og behov. Dernæst skal helhedssynet hjælpe til at koble problem, ressource og behovsforståelse sammen med opgaven som hjælper. Til sidst skal helhedssynet hjælpe til at kunne omsætte disse forståelser i handling og behandling over for borgeren, det sociale system og det omgivende samfund. Guldager har opstillet en model for de seks faktorer, som helhedssynet skal indeholde: 240 Ibid., s Guldager og Ejrnæs (2004), s side 73 af 115 -

75 Første faktor er borgerens livsvilkår, herunder borgerens materielle, sociale og kulturelle forhold. Opfattelsen inden for denne faktor er, at det er de samfundsmæssige pres, som giver risiko for, at borgeren får sociale problemer. Den anden faktor omhandler sandsynligheden for, hvilke sociale problemer borgerens pres, belastninger og muligheder kan give. Tredje faktor drejer sig om forståelse for, hvordan og hvorfor nogle mennesker klarer presset fra deres livsvilkår. Her er der fokus på den enkeltes ressourcer og modstandskraft. Fjerde faktor knytter sig til individets måde at forholde sig til sig selv på. Her er der fokus på borgerens følelser, værdier og dets tanker om det meningsfulde liv. Endvidere ses der her på borgerens mestringsstrategier. Femte faktor har fokus på rådgiverens handlinger og relationen mellem rådgiver og borger. Det er her, der ligger den juridiske viden, valg af metode og foranstaltning. Sjette og sidste faktor er koncentreret om samfundet, hvor udstødning, stempling og social kontrol vil sætte sit præg på den helhedsorienterede indsats. Inddrager rådgiverne fra Jobakademiet ikke alle faktorerne, vil de få et svækket helhedssyn Betydningen af Jobakademiets helhedssyn Ideen til den opstillede hypotese om, at Jobakademiet arbejder helhedsorienteret, og at det har en positiv effekt på fastholdelse af de unge i virksomhedspraktik, fik vi til idé café på skolen. I SR s oplæg lagde hun vægt på, at de arbejdede meget helhedsorienteret, hvor de hjælper de unge med alle de problemstillinger, som spænder ben for, at de ikke kan fastholdes i en virksomhedspraktik. Endvidere hjælper de med alle problemstillingerne samtidig. Hun mente, at deres helhedsorienterede tilgang i arbejdet havde en positiv effekt på de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Reliabiliteten i dette udsagn har vi undersøgt nærmere. Hendes udsagn kan bakkes op af de nyeste undersøgelser inden for arbejdet med unge ledige under 30 år fra Marselisborgcenteret I undersøgelserne er de kommet frem til, at det helt afgørende for, at de unge opnår et godt resultat af deres aktiveringsforløb er, at de får sammenhængende og samtidige indsatser. Et aktiveringsforløb skal altså foregå parallelt med et behandlingsforløb, som er koordineret af kun én socialrådgiver, selvom indsatserne går på tværs af forvaltningsenheder og lovgivning. 242 Der er altså meget, som tyder på, at en samtidig og en helhedsorienteret tilgang må have en positiv betydning for de unges 241 Guldager og Ejrnæs (2004), s Posborg m.fl. (2013), s side 74 af 115 -

76 fastholdelse i virksomhedspraktik. Ud fra de empiriske undersøgelse ses der nu på, hvorvidt Jobakademiet arbejder så helhedsorienteret, som de selv giver udtryk for, og hvilken effekt det har for de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Er rådgivernes problemforståelse helhedsorienteret? For at rådgiverne overhovedet kan arbejde helhedsorienteret, er de nødt til i deres forståelse af de unges problemstilling at forholde sig til alle seks faktorer i Guldagers model. Det er dog ikke ensbetydende med, at rådgiveren skal vide alt om den unges livshistorie, men blot det, som har betydning for iværksættelse af en virksomhedspraktik for den unge, idet vi er forpligtet til at overholde proportionalitetsprincippet. 243 Ud fra Harder og Nissen ved vi, at rådgivernes menneske- og samfundssyn har betydning for, hvad der lægges vægt på i helhedssynet. Ud fra interviewene har vi fundet frem til, at deres perspektiv på de unges sociale problemer overordnet læner sig op af den systemteoretiske model og elementer fra den konfliktteoretiske model. I forbindelse med valg af indsats supplerer de det med elementer fra den interaktionistiske model. Dette indikerer også, at vi i praksis ofte gør brug af en eklektisk tilgang 244 i det sociale arbejde. Guldager ser det ikke som negativt, men som en styrke, da perspektiverne komplementerer hinanden og giver flere vinkler til helhedssynet. 245 I rådgivernes helhedssyn har de meget fokus på de systemer, som de unge indgår i. Ud fra den systemteoretiske model forstår rådgiverne de unges problemer ved at identificere mønster i de unges delsystemer, eksempelvis familiesystemet. Ud fra modellen er der fokus på at inddrage individ-, relations og samfundsniveau. Endvidere er der fokus på konteksten, som oftest er omdrejningspunktet for den sociale indsats, da den unges placering i konteksten er årsag til, hvordan den unge handler. Målet, ud fra den systemteoretiske model, er, at den unge skal komme til at leve op til samfundets normer, herunder selvforsørgelse. 246 Det er også selve målet for Jobakademiets indsats. Som nævnt indgår der også elementer fra den konfliktteoretiske model i deres helhedssyn, da de forstår de unges problemer, som følge af samfundsmæssige forhold Guldager og Ejrnæs (2004), s Lavendt Rasmussen (2004), s Harder og Appel Nissen (2011), s Ibid., s Meeuwisse og Swärd (2004), s side 75 af 115 -

77 Når de unge bliver visiteret til Jobakademiet sender sagsbehandleren fra Jobcentret indsatsplanen og spørgeguiden til rådgiverne i Jobakademiet. Ved at læse indsatsplanen og spørgeguiden kan rådgiverne få et godt indblik i hvilke delsystemer, som den unge har det svært i. Via spørgeguiden får de indsigt i, om de unge har faglige, psykiske eller sundhedsproblemer, herunder misbrug, som hører ind under den første faktor, livsvilkår og tredje faktor, individuel modstandskraft. Det skal dog bemærkes, at indsatsplanerne og spørgeguiderne kunne være meget informationsfattige, som gør det sværere for rådgiverne at have et helhedssyn på de unges problemstilling. Ved de første samtaler, som rådgiverne har med de unge, har de et helhedssyn på den unges problematik ved, at de gennem samtalen får kortlagt relevante familieforhold, netværk, tidligere skole- og joberfaring, eventuelt psykiske og sociale problemstillinger og hvad den unges ønsker er for virksomhedspraktik og job på længere sigt. De første samtaler gør, at rådgiverne får dækket de første fire faktorer i Guldagers helhedssyn. Alt i alt vurderes det, at rådgiverne får dannet et godt helhedsorienteret billede af den unge, før de beslutter, hvilken virksomhedspraktik den unge skal sendes ud i, og eventuelt hvilken ekstra foranstaltning de unge skal tilbydes, for at virksomhedspraktikken kan fastholdes. Vælger rådgiverne foranstaltninger ud fra deres helhedssyn? På baggrund af kortlægningen af de første fire faktorer, som har betydning for den unges problemstilling, vælger de hvilke konkrete foranstaltninger, som vil være relevante for den enkelte unge. Dette er den femte faktor i Guldagers helhedssyn. Når de sender de unge i virksomhedspraktik, forbedrer de, de unges livsvilkår, som ligger i første faktor. Jobakademiet tilbyder de unge foranstaltninger ud over virksomhedspraktikken, hvis foranstaltningen kan begrundes med at være den hurtigste vej til at opnå beskæftigelse, som er en vigtig socialpolitisk begrundelse, som ses i den sjette faktor. De individuelt valgte foranstaltninger skal mindske barrierer i første faktor, det samfundsmæssige pres, i anden faktor, den individuelle modstandskraft, og i tredje faktor, individets måde at forholde sig til sig selv på. Foranstaltningerne skal så gerne bidrage til, at den unge kan opnå beskæftigelse. SR oplyser, at de unge efterlyser en henvisning til psykolog. SR har dog en forforståelse om, at dette ikke altid løser de unges problemstillinger, som hun selv siger: - side 76 af 115 -

78 Det kan nemt blive den der navlepillen med, hvor jeg har ondt af mig selv, og det er meget synd for mig. 248 Denne forforståelse kan være med til at begrænse hendes helhedssyn, når det kommer til valg af foranstaltning. Ellers oplever vi, at rådgiverne tænker meget helhedsorienteret, når de skal igangsætte en virksomhedspraktik for den unge. Rådgiverne er jo ikke myndighedsudøvere, men de har beføjelse til at visitere til forskellige foranstaltninger, hvis det vurderes, at de kan modvirke barriere for at fastholde en virksomhedspraktik. Rådgiverne kan visitere til et seks ugers kursus på CBR, som er center for beskæftigelse og revalidering, hvor de kan sende de unge til selvtillidskursus, et stress, angst og depressions kursus og et kommunikationstræningskursus, hvor særligt unge med ADHD kan lære at mestre deres impulser. Endvidere kan de visitere til rusmiddel behandling, psykoedukation og alle de generelle tilbud i sundhedssektoren såsom rygestopkursus. Jobakademiet kan i deres indsats sammensætte et individuelt uge program, hvor den unge både deltager i virksomhedspraktik og foranstaltning, som vurderes relevant. Eksempelvis vil en ung kunne gå i misbrugsbehandling samtidig med, at personen er i virksomhedspraktik. SR oplyser at i jobcentrene er det typisk sådan, at den unge skal have gået i misbrugsbehandling før, at personen kan blive sendt ud i virksomhedspraktik. Rådgiveren oplyser, at det cirka er halvdelen af de unge, som de har iværksat en foranstaltning for ud over virksomhedspraktik. 249 Som nævnt tidligere vælges virksomhedspraktikken ud fra, hvad de unge selv finder relevant og er motiveret for, hvilket læner sig op af den interaktionistiske model, hvor selvbestemmelsesretten er central. 250 Rådgivernes brug af empowerment må nødvendigvis påvirke, hvilke foranstaltninger de unge vil deltage i, da de unge bliver klogere på, hvilke muligheder de har. På baggrund af det indsamlede empiriske materiale, er det svært at konkludere, hvilken effekt de iværksatte foranstaltninger, ud over virksomhedspraktikken, har. Det skyldes, at de unge i interviewene siger, at de ikke har deltaget i andre iværksatte foranstaltninger end virksomhedspraktik fra Jobakademiet. Dette undrer os, da SR oplyser, at i hvert fald to af informanterne har haft et sideløbende kursus på CBR mod stress, de- 248 Bilag, s. 30, l Ibid., s Strand Hutchinson og Oltedal (2006), s side 77 af 115 -

79 pression og angst. 251 Denne problemstilling belyses nærmere i afsnittet Validitet og reliabilitet. At rådgiverne besidder en mentorfunktion for de unge gør, at de selv kan arbejde helhedsorienteret med de unges problemstillinger, hvis problemstillingerne er en barriere for, at de unge kan fastholdes i virksomhedspraktik. Rammerne for, hvad de kan hjælpe de unge med, er meget store. Som SR siger, så er det eneste, som sætter en begrænsning, er at hun skal nå alt sit arbejde. 252 Rådgiverne arbejder meget med at ændre de unges tanker om dem selv, deres fremtid. Endvidere prøver de på at ændre de unges negative reaktionsmønstre til positive mestringsstrategier, som alle er elementer fra fjerde faktor i Guldagers helhedssyn, individets måde at forholde sig til sig selv på. SR arbejder med at ændre de unges mestringsstrategier for noget, der er svært. Eksempelvis kører hun flere af de unge i virksomhedspraktik de første tre uger for at give de unge en rytme og fremmødet bliver dermed ikke så svært. 253 SR bruger også gerne en time på at snakke om kærestesorger med en ung, hvis hun vurderer, at det er afgørende for, at den unge kan møde i praktik næste dag. 254 Ligeledes følger hun, som tidligere nævnt, gerne med de unge til diverse møder, herunder på socialforvaltningen, til UU-vejleder og møder på et fremtidigt uddannelsessted. Endvidere hjælper SR også gerne med at finde et sted at bo til en ung, hvis hun vurderer, at det er afgørende for, at den unge kan fastholde virksomhedspraktikken. Der er dog grænser for, hvor meget rådgiverne kan deltage i sammen med de unge, for de skal passe på med ikke at gå ind og varetage andre professionelles job, herunder bostøtternes job. Ifølge SR skal de også være påpasselig med at være for overgribende i forhold til de unges liv, da de er autonome individer. Det er også meget ressourcekrævende. Som tidligere nævnt vurderes det, at rådgivernes mentorfunktion har en positiv betydning for at fastholde de unge i virksomhedspraktik. Det er denne ekstra, som gør, at de unge fastholdes i virksomhedspraktikken. De organisatoriske rammer i Jobakademiet gør, at de hele tiden kan have et helhedssyn på de unges problematikker. De unge har som udgangspunkt kun én rådgiver at gå henvende sig til i Jobakademiet og endvidere gør den tætte kontakt til de unge, at rådgiverne hele tiden kan se, om der sker ændring i den unges liv, herunder om den unge kommer i en ny 251 Bilag, s Ibid., s. 28, l Ibid., s Ibid., s side 78 af 115 -

80 risikogruppe ud fra anden faktor i Guldagers helhedssyn, som rådgiverne så skal handle på med nye foranstaltninger Opsamling Ud fra dette analyse afsnit kan programteorien om helhedssyn opkvalificeres. Alt i alt vurderes det at Jobakademiet arbejder helhedsorienteret. Den største barriere SR ser for, at hun ikke kan handle ud fra deres helhedssyn, er virksomhedernes rummelighed. Rådgiverne er dog klar over, at de unge, som kommer i virksomhedspraktik i dag, er dårligere fungerende end dem, som de tidligere har sendt i virksomhedspraktik. 255 Rådgivernes menneske- og samfundssyn er styrende for, hvad de ser som årsag til, at de unge har et socialt problem. Dette har også betydning for, hvilken indsats de vælger over for de unge. Det kan desværre ikke konkluderes, hvilken effekt det har, at rådgiverne kan visitere til andre foranstaltninger. Der i mod ses der en positiv effekt ved, at rådgiverne besidder en mentorfunktion over for de unge. 8.9 Motivation Motivation har en væsentlig betydning for, hvorvidt de unge kan fastholdes i virksomhedspraktik. I hypoteserne til den foreløbig programteorien er vi nået frem til, at der kan være mange faktorer, der har en indflydelse på de unges motivation. I det følgende vil hypoteserne gennemgås efterfulgt af en analyse, for at kunne af- eller bekræfte dem. De mekanismer, som vi ikke har haft for øje inden, vil også gennemgås, samt deres betydning for motivationen Revstedts motivationsteori Vi vil gøre brug af Revstedts teori om motivationsarbejde for at belyse de unges motivation. Revstedts positive menneskesyn kendetegnes ved troen på, at mennesket inderst inde er godt. Fokus er på, at alle mennesker har en positiv kerne, som er medfødt. Det onde og destruktive fremkommer i samspillet mellem netværket og miljøet, som individet befinder sig i. Motivationsarbejdet som udspringer af denne retning har ledsagende definition: Menneskets inderste natur er konstruktiv, social, målrettet og aktiv. De fire 255 Ibid.,, s side 79 af 115 -

81 punkter udgør den positiv kerne og skal betragtes som en helhed. 256 Motivationen defineres ud fra disse punkter og de vil være en hjælp til, at mennesket kan leve på en meningsfuld og selvrealiseret måde, og hermed være konstruktiv i sine handlinger. I motivationsarbejde med borgere tilstræbes der ikke en forandring af individets adfærd og livssituation. Formålet er en indre og følelsesmæssig forandring, der kan styrke borgerens livskraft, som kan få borgeren til at ændre adfærd og livssituation, når motivationen opnås. Denne livskraft vil resultere i, at den positive kerne styrkes, borgeren bliver mere motiveret, og den destruktive adfærd formindskes. 257 Denne form for motivationsarbejde indebærer, at alle individer er motiveret. Hos nogle vil den være synlig og komme til udtryk igennem handlinger. Hos andre vil motivationen ikke kunne ses, og derfor kan de opfattes som værende umotiverede. De dårlige erfaringer, som individet har, vil styrke den latente motivation og den destruktive adfærd. 258 Motivation deles op i to: latent og manifest. Grænsen mellem disse to vil være flydende. Den latente motivation er til stede, men i en dvale tilstand, og derved ikke synlig igennem handlinger. Et grundlæggende karakteristika ved den latente motivation er, at valget kun står på destruktive alternativer. Der kan ikke ses andre valgmuligheder end en destruktiv levestil på grund af individets manglende evne til at se de konstruktive valgmuligheder. Ved destruktiv menes der, at individet ikke er i stand til at søge om hjælp, for eksempel for sit misbrug. Konstruktive valgmuligheder indebærer derimod, at individet kan tage ansvar for eget liv og søge om den rette hjælp. Den manifeste motivation indebærer, at individet er motiveret, idet de konstruktive valgmuligheder vægtes tungere end de destruktive. Den positive kerne er tydelig og giver individet valgmuligheder. 259 Den måde individer håndterer motivation på er forskellige, selvom deres problematikker kan være ens. Hertil kan der suppleres med Miller og Rollnicks teori om villighed, evne og parathed. Disse tre begreber belyser, hvor motiveret et individ er for en vis forandring. 260 Villigheden ser på, hvor meget individet ønsker forandringen, og her vil diskrepansen tydeliggøres. Evnen belyser om individet har evnen til at gennemgå forandring. Paratheden er, hvor parat individet er til at lade forandringen ske. Hvis de 256 Revstedt (2002), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Miller og Rollnick (2002), s side 80 af 115 -

82 tre elementer ikke er tilstede, kan en forandring ikke være mulig, da de er afgørende faktorer i motivationen, ifølge Miller og Rollnick. Jobakademiet arbejder ud fra denne tilgang til motivation af de unge. Rådgiverne er opmærksomme på at finde frem til deres indre motivation og få den frem. De afholder sig fra at fylde noget på de unge eller prøvelser på at ændre deres liv. Som tidligere nævnt forsøger de at gøre dem til eksperten på deres eget liv. Med denne tilgang vil de formå at etablere en god relation med anerkendelse til den unge. I samarbejde med den unge vil de få vendt motivationen fra latent til manifest motivation. Det er vigtigt for rådgiverne at de unge er motiveret for virksomhedspraktikken, da det ellers kan betyde at den afbrydes. For mange dårlige forløb i virksomhedspraktikkerne, kan bevirke at virksomhederne lukker af for virksomhedspraktikpladser. Dette kan ødelægge chancen for en ung med manifest motivation kan komme i en ønsket virksomhed, fordi de ikke længere ønsker praktikanter på grund af dårlige erfaringer. Risikoen for, at en ung med latent motivation forbliver latent kan også forekomme på grund af, at Jobakademiet ikke kan imødekomme den unges behov Betydningen af latent og manifest motivation Vores hypotese om, at en fastholdelse i aktivering ikke opstår igennem et enkeltstående aktiveringstiltag, kan bekræftes. 261 De to informanter, som har et godt fremmøde, og derved fastholdes i virksomhedspraktik, har været i en form aktivering før. I1 har fået tilbudt hjælp til at kunne gennemføre social- og sundhedsuddannelsen for senere at kunne videreuddanne sig til pædagogmedhjælper. I1 har også været i andre virksomhedspraktik forløb, hvor hun har haft et dårligt fremmøde. Dette kan være udtryk for, at hendes motivation ikke var manifest på det tidspunkt, men er det nu, da hun har et fint fremmøde. Hun besidder altså de tre elementer, som i følge Miller og Rollnick, der er nødvendige for at gøre forandring mulig. I2 har også været i andre aktiveringstilbud, hvor der har være et ustabilt fremmøde, hvilket betyder, at aktiveringstiltaget ikke har virket efter hensigten. Til sommer begynder han på en uddannelse igennem hans nuværende virksomhedspraktik, som tidligere nævnt. I2 s motivation er manifest og han har en konstruktiv adfærd, som gør, at han får større livskraft, som bevirker, at den positive kerne styrkes. En afgørende faktor for den måde Jobakademiet motiverer de unge på er, 261 Eskelinen og Olesen (2010), s.12 - side 81 af 115 -

83 at de prøver at finde frem til deres indre kerne og tager højde for, hvad de unge gerne vil, frem for at trække en aktivering ned over hovedet på dem, som de ikke har lyst til. Hvorfor det ikke lykkedes for alle at fastholde virksomhedspraktikken, vil kunne forklares med, at der er en flydende grænse mellem manifest og latent motivation. Hvis den unge ikke har haft villigheden til forandringen, vil den latente vægte højere. Selvom den unge giver udtryk for, at vedkommende gerne vil, skal villigheden være tilstede, før det kan lykkedes. Når den unge får tilstrækkelig positiv livskraft, vil det føre til, at den latente motivation kan blive manifest. Det kan dog være en langsommelig proces, idet habitus har en væsentlig betydning for den destruktive adfærd. Dette skyldes at en ændring af habitus kan være en langsommelig proces, hvorfor forandringen nødvendigvis kan ske fra dag til dag. Forandringen begynder med små skridt. I3 kan siges at have en destruktiv adfærd på grund af, at han ikke kan styre sin økonomi. Han mener, at det vil være dumt for ham, at tjene sin egne penge. 262 I3 s motivation kan midlertidig være latent, indtil der arbejdes med hans indre motivation, og får ændret habitus med hensyn til hans store forbrug. Når motivationen for arbejde bliver manifest, vil I3 s adfærd blive konstruktiv og have mulighed for at ændre sin habitus. I det rådgiverne arbejder med de unges indre motivation, vil det betyde, at de kan ændre på den unges habitus og gøre motivationen manifest. Det positive menneskesyn føres over på den unge, som gør forandringen mulig, fordi rådgiverne mobiliserer deres positive forventninger på den unge. Igennem denne proces vil den unge kunne opnå villighed, evne og parathed for at gøre forandringen mulig. Rådgiverne arbejder på at gøre borgerens motivation synlig, så hypotesen i vores foreløbige programteori om, at de unge skal have villighed, evne og parathed for at fastholdes i virksomhedspraktik, kan bekræftes. Denne hypotese kan samtidigt afkræftes, i tilfælde af, at den unge ikke besidder de tre elementer. For at få de tre elementer frem i den unge, skal motivationen først gøres manifest, og der skal arbejdes på at de unge ændrer billedet af sig selv og omverdenen. Det vil sige, at der skal arbejdes med de unges habitus, da den har betydning for motivationen. Som følge af workfare-diskursen tages der ikke hensyn til en eventuel latent motivation, da fokus er på, at borgerne skal så hurtigt som muligt ud af kontanthjælpssystemet. Rådgiverne har fokus på, at de unge er motiveret for virksomhedspraktik før de tilknyt- 262 Bilag, s.19 - side 82 af 115 -

84 tes en virksomhed. De vil dog alligevel være påvirket af workfare-diskursen, hvilket SR også giver udtryk for de føler sig presset til at afslutte praktikforløb, når det går godt. De unge sendes derfor for tidligt ud i virksomhedspraktik eller uddannelse/job i forhold til, hvad de er klar til. Dette vil bevirke, at den unge får endnu en dårlig erfaring, der kan styrke den latente motivation. Der er derfor vigtigt at den unges motivation er manifest Betydningen af sanktioner De økonomiske incitamenter, såsom sanktion, har en lille betydning for de ledige med få ressourcer. 263 I4 har ikke oplevet at blive sanktioneret i sin kontanthjælp, men hvis det var tilfældet, fortæller hun, at hun ville føle sig tvunget til at møde op. 264 Det vil betyde, at I4 ville møde op, selvom motivationen for virksomhedspraktikken er latent. Dette kan til dels bekræfte hypotesen om, at sanktioner kan motivere de unge til fastholdelse. Det kan diskuteres, hvorvidt det vil føre til, at motivationen bliver manifest på længere sigt og endda om det vil føre til, at I4 bliver selvforsørgende. I2 har oplevet at blive sanktioneret i sin kontanthjælp, han synes ikke, at det er et effektivt middel. Man møder bare op igen og så starter kontanthjælpen igen, 265 han synes derfor ikke, at det har haft en betydning for hans fastholdelse. Dette underbygger ydermere, at økonomiske incitamenter har en begrænset betydning. Jobakademiet gør sjældent brug af sanktioner, da de generelt ikke synes det er et effektivt middel, da det kan medføre andre problemstillinger hos de unge, såsom økonomisk presset. Jobakademiet fortæller, at i de fleste tilfælde har den unge en reel grund for udeblivelsen. 266 Jobakademiet partshører den unge, jf. Forvaltningslovens 19. Hvis det er uberettiget fravær, sanktionerer de dog Betydningen af en relevant virksomhedspraktik I og med de unge er præferenceorienteret, vil det som tidligere nævnt føre til, at de dropper ud af virksomhedspraktikken, hvis de ikke finder den spændende. Alle vores informanter har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde med noget, de kan lide. I1 har været på et kursus, hvor hun kedede sig for meget. Hun ønskede at komme i virksom- 263 Goul Andersen (2010), s Bilag, s. 24, l Ibid., s.12, l Ibid., s side 83 af 115 -

85 hedspraktik, hvorfor hun kom i virksomhedspraktik i en vuggestue. Fremmødet i vuggestuen har været godt. 267 Da hun var i virksomhedspraktik på en fabrik, var fremmødet ikke stabilt, og det hænger i god tråd med, at de unge er præferenceorienteret, som vil skinne igennem, hvorledes motivation er manifest eller latent. I2 har haft et ønske om at komme i virksomhedspraktik et sted, hvor der var morgenarbejde. Dette endte dog med, at han stoppede, fordi det ikke var hensigtsmæssigt at møde tidligt, da han har et barn. 268 I3 er nu i en virksomhedspraktik, der har hans interesse, hvor han har mulighed for at udføre noget arbejde, som han kan lide. 269 Der er stor sandsynlighed for, at motivationen er ved at blive manifest, hvilket også kan hænge sammen med, at han har været i andre aktiveringstilbud førhen, som ikke er lykkedes at gennemføre. Hvis den unge sendes ud i virksomhedspraktik uden at være manifest motiveret, kan de bevirke, at den unge oplever et nederlag, der formår at styrke den latente motivation med den dårlige erfaring. Derved vil den unge være sværere at motivere til virksomhedspraktik eller andre tilbud. Som tidligere nævnt, kan det være svært for målgruppen i Jobakademiet at komme ud af døren. 270 I SR s eksempel om den unge, som klarede sig rigtig godt i virksomhedspraktikken, men havde problemer med at komme ud af døren inden møde tidspunktet, kan det ses, hvordan den unge mangler evnen. Den unge har villigheden, hvilket ses ved at vedkommende er rigtig glad for virksomhedspraktikken og virksomheden er rigtig glad for den unge. Hvorvidt den unge har parathed kan ikke afgøres. Den unge har altså en manifest motivation, da vedkommende brænder for at være i virksomhedspraktik Betydningen af selvvurderet helbred En mekanisme som vi ikke har været opmærksomme på ved udarbejdelsen af vores foreløbig programteori, er de unges selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred dannes ud fra, at individet foretager en samlet somatisk og psykisk vurdering af eget helbred, herunder kan der indgå lægelige diagnoser eller andre faktorer, som kan have en betydning. Selvvurderet helbred er subjektivt, da den dannes ud fra individets egen vurdering af sit helbred. 271 I motivationen af de unge forsøger rådgiverne på at have fokus på de unges 267 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Iversen m.fl. (2002), s side 84 af 115 -

86 ressourcer. De unge kan være meget sygdomsfikseret og dvæle ved, hvad de ikke kan, frem for hvad de kan. Rådgiverne forsøger at være fremadrettet og finde en mellemvej, hvor fokus ikke er på deres problematikker. Jobakademiet anerkender den unges vanskeligheder uden, at det gøres til en selvopfyldende profeti. 272 Selvvurderet helbred vil være en afgørende faktor for motivationen og dermed en generativ mekanisme for fastholdelsen. I4 s mange sygemeldinger på grund af spændingshovedpine, er en barriere for at hendes motivation kan blive manifest. SR fortæller, at I4 har meget fokus på hendes vanskeligheder som årsag til hendes fravær i virksomhedspraktikken. I4 s selvvurderet helbred giver hende et negativt billede af sig selv. Dette vanskeliggør at gøre hendes motivation manifest, men SR arbejder med det ved at have fokus på ressourcerne Opsamling Vores opstillede hypoteser til den foreløbig programteori holder stik med den indsamlede empiri. Det er afgørende, at de unges motivation gøres manifest for, at de kan fastholdes i virksomhedspraktik. Der til er det ligeledes afgørende, at de unge har evne, villighed og parathed. Omvendt er en manglende motivation afgørende for, at de unge ikke fastholdes i virksomhedspraktik. Dette vil bidrage til en opkvalificering af programteorien. Ved opkvalificering af programteorien skal selvvurderet helbred desuden indgå som en generativ mekanisme Validitet og reliabilitet I vurderingen af de generative mekanismer, som vi er kommet frem til i analysen, er det relevant at tage stilling til det indsamlede datas validitet og reliabilitet Validitet Validiteten er gyldigheden og relevansen af det indsamlede data. For at opnå høj validitet skal der være overensstemmelse mellem problemstillingen, indsamlede data og konklusionerne. 273 Vi har i interviewguiden opstillet temaer, som er blevet belyst. Disse temaer går i fin tråd med problemstillingen og besvarelsen heraf. Det har dermed gjort vores black box synlig. Gennem interviewene er alle vores temaer i interviewguiden 272 Bilag, s Harboe (2006), s side 85 af 115 -

87 blevet belyst og den indsamlede data er brugbar til besvarelsen af problemstillingen, hvorfor undersøgelsens konstruktion er valid. 274 Metoden inden for kritisk realisme overholdes, i det de bagvedliggende årsager til at de unge fastholdes eller ikke fastholdes er blevet belyst. Vi var bekymret for, hvorvidt vi kunne få interview med to unge, som har svært ved fremmøde, men dette lykkedes. Ligeledes har vi formået at have en sociologisk situationsfornemmelse, og der er ikke blevet udøvet symbolsk vold. Dette har vi undgået gennem briefing af informanterne. I forhold til at have en sociologisk situationsfornemmelse, har det været en stor hjælp for os, at SR har givet os en kort briefing omkring informanterne inden interviewene. Som nævnt viser dette, at vores undersøgelses konstruktion er valid, da kravene til design og metode overholdes. En fejlkilde kan findes i, at vi først har opstillet hypoteser, derefter indsamlet data og til sidst opstillet den foreløbige programteori. Det er derfor ikke usandsynligt, at vi har, ved opstillingen af den foreløbige programteori, været farvet af vores opnåede viden gennem de indsamlede data. Validiteten havde været højere, hvis vi havde udformet den foreløbige programteori lige efter opstilling af hypoteser. I forhold til intern validitet 275 kan der peges på, at vi gennem vores viden om informanterne, hvem der fastholder og hvem der ikke fastholder deres virksomhedspraktik, indirekte påvirker resultaterne. Vi har en forudindtaget forventning om, hvad der gælder for henholdsvis de unge, der fastholdes og ikke fastholdes i virksomhedspraktikken som følge af de opstillede hypoteser om målgruppen. I forhold til ekstern validitet 276 skal det understreges, at vi gennem intensive interviews ikke har til formål at lave statistiske generaliseringer. Vi mangler dog alligevel inddragelse af flere virkningsevalueringer om, hvad der virker i indsatsen overfor unge i matchgruppe 2, der er i virksomhedspraktik, så vi kan lave en analytisk generalisering. På den måde kan der opnås en bredere teori og dermed give grundlag for at overføre vores opnåede viden til andre kontekster. Vi har opnået ekstern validitet på den måde, at vores virkningsevaluering kan generaliseres inden for Jobakademiets kontekst. 274 Ibid., s Krogstrup (2011), s Ibid., s side 86 af 115 -

88 Reliabilitet Reliabilitet er pålidelighed. Det vil sige, at hvis en anden forsker skal lave samme virkningsevaluering ville vedkommende kunne komme frem til samme resultat. 277 Den indsamlede data er som udgangspunkt pålideligt, men der er nogle faktorer, som er udfordrende i forhold til at opnå reliabilitet. En årsag til at vores data ikke er pålidelig, kan være hvis informanternes svar ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Som informant kan der være en tendens til at svare sådan som man gerne vil fremstå og der er noget der tyder på, at informanterne ikke var ærlige i forhold til alle spørgsmålene. Eksempelvis fortæller informanterne, at de ikke har været i andre tilbud hos Jobakademiet, udover virksomhedspraktik. SR oplyser, at i hvert fald to af dem, har været i andre tilbud. Denne uoverensstemmelse kan der være mange årsager til, blandt andet kan der være gået noget galt i kommunikationen mellem os og informanterne. En risikofaktor ved at lave temacentreret interviews er, at vi kan overse væsentlig og relevant information, fordi vi er optaget af at få belyst vores temaer. Vi vurderer dog ikke, at denne faktor har været udslagsgivende i forhold til reliabilitet, i det vi har været bevidst om, at holde vores interview semi-struktureret. Dette ses blandt andet ved, at vi har fundet frem til generative mekanismer, som har betydning for fastholdelsen af de unge i virksomhedspraktikken. En sidste fejlkilde er, at vi nogle få gange har stillet ledende spørgsmål for at få belyst vores temaer, og derudover spørger vi på forskellige måder afhængig af informanten samtidigt med vi sammenligner deres svar i analysen Delkonklusion Der vil være uendeligt mange mekanismer, der har betydning for effekten af Jobakademiets indsats, men vi har behandlet de mekanismer, som vi har vurderet, der har størst betydning for de unges fastholdelse i virksomhedspraktik. Selve konteksten har en stor betydning. Jobakademiet adskiller sig i den grad fra jobcentrene. De fysiske rammer i Jobakademiet bidrager til en afslappet stemning, og der en nem adgang og tilgængelighed. Derudover er det af stor betydning, at Jobakademiet har et stort netværk af virksomheder, så de i højere grad kan ramme de unges præferencer, og ventetiden på en praktik er begrænset. Rådgiverens baggrund i det private for- 277 Harboe (2006), s side 87 af 115 -

89 retningsliv medfører en positiv effekt på nogle af de unge. Workfare-diskursen har en indflydelse på de unge. For nogle af dem vil det betyde, at de fastholder virksomhedspraktikken. For andre vil have det have den modsatte effekt. Der er tale om dé unge, som ikke kan leve op til det socialpolitiske felts doxa og uddannelsessystemets symbolske kapital. Den gode relation er afgørende. Rådgiverne har en tæt kontakt med de unge, hvilket betyder, at de tør betro sig til rådgiverne. De lærer derved de unge bedre og kende at kan derfor bedre imødekomme deres behov. Rådgiverne forsøger desuden tage udgangspunkt i de unges ønsker. Rådgiverne lærer dem endvidere også, hvordan de skal begå sig på en arbejdsplads. På den måde kan de unge bedre opnå social værdsættelse i virksomhedspraktikken. I den forbindelse betyder virksomhedernes rummelighed også meget. Mange af virksomhederne mangler en forståelse og viden om de unges behov. Den manglende rummelighed går også ud over rådgivernes helhedssyn. På trods af det vurderes det, at rådgiverne arbejder helhedsorienteret og at det har en fremmende effekt i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken. Rådgiverne arbejder i høj grad med de unges motivation, som de forsøger at gøre manifest. De unges selvvurderet helbred er en udfordring i forhold til at motivere de unge, men ved, at rådgiverne har fokus på ressourcerne, forsøger de at bekæmpe denne barriere. Jobakademiets høje serviceniveau er deres helt store styrke i indsatsen, men den er truet som følge af Kommunens krav om et højere sagsantal. Dette betyder, at nogle af de unge forsømmes, hvilket kan have den konsekvens, at de ikke fastholder virksomhedspraktikken eller kommer langsommere gennem systemet, end de kunne. Jobakademiets manglende fokus på kærlighedsanerkendelse, altså de unges private netværk, og sorg kan betyde, at de unge ikke fastholdes i virksomhedspraktik. Til sidst skal det understreges, at det er vigtigt at have vores validitet og reliabilitet for øje i vurderingen af kvaliteten af den opkvalificeret programteori Opkvalificeret programteori Ud fra dette har vi opstillet en opkvalificeret programteori. - side 88 af 115 -

90 Input Mekanismer Præstationer Output Outcome 1: Nem adgang og tilgængelighed Socialøkonomisk virksomhed - uformelle rammer. Brug af sms, hyppig og nem kontakt Styrker relationen og samarbejdet mellem de unge og rådgiverne 2: Individorienteret indsats Stort netværk af samarbejdspartnere og sponsorere, hvor de kan finde en praktikplads ud fra de unges præferencer De unge får opfyldt deres præferencer - dog er det en betingelse, at de unge ved, hvad det vil sige at ville noget på arbejdsmarkedet Kontekst Jobakademiet 3: Fokus på den gode relation, herunder borgerinddragelse De unge er medkonstruktører af indsatsen i Jobakademiet. Opbygning af tillid prioriteres højt. Mentorfunktionen bruges til at opbygge den gode relation. De unge føler sig respekteret og har ejerskab over indsatsen i Jobakademiet 4: Fokus på de unge opnår social værdsættelse i virksomhedspraktikken Udvikling af det sociale aspekt i virksomhedspraktikken ved at lære de unge om de social spilleregler på en arbejdsplads. Belønner desuden med fodboldbilletter. De unge føler sig inkluderet 5: Fokus på en helhedsorienteret indsats Der iværksættes sammenhængende og samtidige indsatser Særligt gennem rådgivernes mentorfunktion oplever de unge en helhedsorienteret indsats Fastholdelse - side 89 af 115 -

91 Kontekst Jobakademiet 6: Det socialpolitiske felt dikterer, at de unge skal yde for at nyde 7: Rådgiveren er ikke uddannet socialrådgiver 8: De unges habitus fra den tidlige socialisering 9: For de unge er motiveret for virksomhedspraktik skal de have evne, villighed og parathed Rådgiverne er virksomhedsorienteret Stor fokus på virksomhedspraktikker og ikke i så høj grad de unges problematikker. Fokus på de unges habitus og dens betydning Rådgiverne gør de unges latente motivation til manifest a. De unge opfatter det som naturligt, at de skal i virksomhedspraktik b. De unge kan ikke leve op til kravene i det socialpolitiske felt a. De unge kommer hurtigere i virksomhedspraktik b. De unge er ikke klar til virksomhedspraktik a. De unges doxa er forenelig med det senmoderne samfunds morale, og deres symbolske kapital fra familiefeltet har flere lighedspunkter med uddannelsessystemets symbolske kapital b. De unges doxa er ikke forenelig med det senmoderne samfunds morale, og deres symbolske kapital fra familiefeltet er ikke forenelig med uddannelsessystemets symbolske kapital a. De unge besidder evne, villighed og parathed, der kan gøre deres motivation manifest b. De unge besidder ikke evne, villighed og parathed, så deres motivation forbliver latent Fastholdelse / Ikke fastholdelse - side 90 af 115 -

92 Kontekst Jobakademiet 10: En for stor og bred målgruppe 11: De unge mangler kærlighedsanerkendelse 12: Virksomhederne er ikke rummelige i forhold til at rumme de unge i matchgruppe 2 13: De unge har ikke fået bearbejdet en sorg 14: De unge er sygdomsfikseret Rådgiverne har ikke kompetence til at rumme alle i målgruppen Rådgiverne har ikke i så høj grad fokus på at udvide de unges sociale netværk (udover i virksomhedspraktikken) Rådgiverne er handlingslammede i forhold til de offentlige institutioners rummelighed. Rådgiverne forbereder ofte ikke virksomheden nok på den unges vanskeligheder Rådgiverne har ikke kompetence til at hjælpe de unge igennem sorgprocessen Rådgiverne fokuserer på de unges ressourcer Nogle af de unge får ikke nok hjælp til deres problematikker De unge er ensomme og har ikke kompetence til at indgå i det sociale samspil i en virksomhed De unge får ikke en virksomhedspraktik, der tager hensyn til deres behov og vanskeligheder Sorgen hæmmer de unges fokus på virksomhedspraktikken De unges selvvurderet helbred gør dem mere syge!""#$ %&'()*+,#+'#$ - side 91 af 115 -

93 Afsnit 9 Opkvalificering af Jobakademiets indsats og det sociale arbejde Den opnåede viden skal bidrage til én af de tre typer viden, som praktikeren gør brug af: videnskabelig teori. Socialrådgiveren gør brug af tre vidensformer: videnskabelig teori, praktisk teori og praktisk sans. 278 Ifølge Guldager er det nødvendigt at supplere de tre vidensformer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at rådgiverne kun gør brug af vores forskningsbaseret viden, men også inddrager deres professionelle og faglige ballast samt deres tavse viden og empati. Hvorvidt praktikerne gør brug af den forskningsbaseret viden er svært at sige, da der ikke foreligger undersøgelser på det. Guldager fremhæver dog, at en undersøgelse af dette fra Sverige viser, at praktikerne gør brug af den videnskabelig teori i nok så ringe grad. 279 I dette afsnit kommes der med forslag til, hvordan denne barriere kan bekæmpes. Derudover vil der i afsnittet belyses, hvilke udviklingsmål som Jobakademiet anbefales at arbejde med samt hvordan den opnåede viden kan være med til at opkvalificere det sociale arbejde. Den måde som vi bidrager til rådgivernes videnskabelig teori, er gennem virkningsevalueringen. Virkningsevaluering gør, at evaluator præcis kan sige, hvor vandet er fosset ud af haveslangen, som Peter Dahler-Larsen så metaforisk beskriver det. 280 Gennem virkningsevalueringen kan der fremlægges bud på, hvordan Jobakademiets indsats kan forbedres. Virkningsevaluering er en god læringsproces for medarbejdere, og den kan være med til at opnå positive forandringer i en organisation Udviklingsmål for Jobakademiet Det skal først og fremmest påpeges, at Jobakademiet er en succes i forhold til at få de unge hurtigt gennem systemet for dermed at komme i job/uddannelse. Det fremgår af midtvejsevalueringen og diverse nyhedsmedier, at Jobakademiet fremstår som et forbillede for andre kommuners aktiveringsindsats overfor unge i matchgruppe 2. Af de præstationer, som det vurderes, at Jobakademiet skal fremme, kan nævnes den tætte relation 278 Gamst m.fl. (2004), s Ibid., s Dahler-Larsen og Krogstrup (2003), s. 78, l Ibid., s. 112 og s side 92 af 115 -

94 til de unge, mentorfunktionen, rådgivernes motivationsarbejde og det store udbud af virksomhedspraktikker. Jobakademiet har stadig svært ved at leve op til de oprindelige mål for projektet: Jobakademiet er normeret til at have 150 unge i projektet af gangen, men de har ikke været over 120 unge af gangen. Derudover kan de ikke leve op til målet om, at 75 % af de unge skal være i virksomhedspraktik. De har pt. 65 % i virksomhedspraktik. Vi har gennem projektet kommet frem til, hvilke generative mekanismer, der er årsag til, at Jobakademiet ikke kan efterleve målet, og dermed hvordan Jobakademiet kan opkvalificere deres indsats Mindre sagsantal eller flere medarbejdere Jobakademiet har aldrig haft tilknyttet flere end 120 unge og SR mener, at 110 unge af gangen er det mest optimale. 282 Det kan der være to væsentlige årsager til, at Jobakademiet ikke kan efterleve målet; serviceniveauet er for højt og/eller der er for få rådgivere i Jobakademiet. Allerede nu giver nogle af informanterne udtryk for, at rådgiverne har travlt, og dette kan som nævnt tidligere betyde at særligt de unge, der har et stabilt fremmøde i virksomhedspraktikken forsømmes. Konsekvensen kan være, at disse unge ikke kommer så hurtigt ud af kontanthjælpssystemet, som de egentlig kan, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til samfundsøkonomien. Det skyldes, at rådgiverne oplever det, som Lipsky kalder krydspres 283 i deres dagligdag. Rådgiverne oplever et pres fra Randers Kommune om, at de skal rumme 150 unge, og samtidigt oplever de et pres i form af egne krav om faglighed, hvis de skal efterleve det normeret antal. Endvidere oplever de et pres fra de unge, da de forventer, at rådgiverne yder et højt serviceniveau. Konsekvensen er, at rådgiverne gør brug af afværgemekanismer, hvilket allerede nu er tilfældet. Det ses blandt andet ved, at der sker en rationering af servicen, i det rådgiverne prioriterer, hvilke unge der særligt sættes ind overfor. Den tætte opfølgning og den tætte kontakt sker med de unge, der har svært ved fremmøde. Kontakten til dem, der har et stabilt fremmøde bliver begrænset på trods af intentionen om opfølgning med alle de unge én gang om ugen. Øges antallet af unge i Jobakademiet kan det forstærke afværgemekanismerne; en begrænsning af efterspørgslen, i og med det vil kunne resultere i deres ellers nemme adgang og tilgængelighed, som er én af de faktorer, der er 282 Bilag, s. 28, l C. Winther og Lehmann Nielsen (2008), s side 93 af 115 -

95 fremmende i forhold til fastholdelse i virksomhedspraktik, hæmmes. Det kan altså betyde ventetider og vanskeligheder i at komme i kontakt med rådgiverne. 284 For at undgå disse udfald, skal Jobakademiet erkende, at deres høje serviceniveau overfor nogle af de unge skal være lavere eller også er der behov for en ekstra rådgiver i Jobakademiet. I forhold til serviceniveauet vil det endvidere være relevant at opnå et ensartet serviceniveau. SR og rådgiveren yder forskellige serviceniveauer, hvilket er naturligt på grund af deres frie rammer, men det vurderes hensigtsmæssigt, at de mødes på midten. SR er bevidst om, at serviceniveauet er højt og at det ind imellem er for højt. 285 Det skal dog understreges, at vi netop anser det høje serviceniveau som Jobakademiets største styrke. Spørgsmålet er om en sænkelse af serviceniveauet i forhold til de unge, hvor det er særligt højt, vil betyde at de ikke fastholder deres virksomhedspraktik. Det kunne være interessant om outputtet havde været det samme, hvis policy designet 286 for implementeringen af projektet var fulgt og serviceniveauet derfor var lavere. Som nævnt fortæller SR, at de yder et højere serviceniveau, end der oprindeligt er tænkt med projektet. Når policy designet ikke efterleves er det naturligt, at der ikke opnås det ønskede implementeringsresultat, som i dette tilfælde er, at Jobakademiet har 150 unge. Enten skal det erkendes, at antallet af borgere er sat for højt, eller også skal der ansættes flere rådgivere i Jobakademiet, hvis det nuværende serviceniveau skal bevares Fokus på at gøre virksomhederne rummelige For at Jobakademiet kan efterleve målsætningen om, at 75 % af de unge er i virksomhedspraktik, kan en løsning være, at virksomhederne er bedre forberedt på de unge og deres behov. Virksomhederne vil generelt være rummelige, men de mangler viden om borgernes problematikker. I det det ikke er muligt, at rådgiverne videregiver oplysninger om den enkelte borger uden samtykke, vurderes der, at en løsning kunne være at tilbyde virksomhederne en form for undervisning. Eksempelvis ved at tilbyde kurser/informationsmøder, hvor rådgiverne kan informere om målgruppen og de forskellige vanskeligheder, som de kan have samt hvad det vil sige at være en socialansvarlig virksomhed. Det vurderes, at Jobakademiet har rammerne til dette i form af store lokaler. Ved at der fokuseres på at gøre virksomhederne mere rummelige, kan det forbedre mu- 284 Ibid., s Bilag, s. 28, l C. Winther og Lehmann Nielsen (2008), s side 94 af 115 -

96 lighederne for, at de unge fastholdes i virksomhedspraktik. Det er vigtigt, at arbejdsgiver og kollegaer får indsigt i de unges psykiske sårbarhed, så de unge ikke bliver dømt som værende doven eller besværlig. 287 En forudsætning for, at rådgiverne kan afholde disse kurser/informationsmøder er, at de får opkvalificeret deres viden om målgruppen. Som tidligere nævnt er målgruppen bred og rummer mange forskellige problemstillinger, hvilket er en udfordring for rådgiverne. SR efterspørger selv undervisning/efteruddannelse indenfor psykiske lidelser, og hun har oplevet den manglende kendskab til de psykiske lidelser har været en udfordring. De er på trods af, at SR har en viden på området gennem socialrådgiveruddannelsen, men denne viden er for begrænset til at kunne arbejde med denne målgruppe. 288 Her vurderes det som en mangel, at rådgiveren ikke er uddannet socialrådgiver, men kommer fra det private erhvervsliv. Når rådgiverne selv efterspørger viden omkring psykiske lidelser, vil det kræve undervisning/efteruddannelse til rådgiverne, hvis de skal afholde kurser/informationsmøder. En anden løsning på, at rådgiverne kan blive i stand til at rumme så bred en målgruppe og dermed blive klogere på, hvilke tiltag der er mest optimal i forhold til den unge, kunne være specialisering. Ved eksempelvis at inddele de unge efter problemstillinger/psykiske lidelser, kan rådgiverne øge deres viden inden for bestemte områder. Det kan give en sikker og præcis opgaveudførsel. Dog vurderes der også en række ulemper ved specialisering, såsom manglende helhedssyn og en automatisering af servicen Opmærksomhed på ubearbejdet sorg og udvidelse af de unges sociale netværk Udover at en stor del af de unge har psykiske lidelser/problemstillinger, har vi observeret, at en stor andel af de unge har en ubearbejdet sorg. Sorgen har været en uforudset mekanisme for os, og det tyder også på, at det er for rådgiverne, i det de ikke har nævnt det som en barrierer for fastholdelse. Vi vurderer, at det er nødvendigt, at der bliver en skærpet opmærksomhed på sorgens betydning. Rådgiverne skal selvfølgelig ikke agerer som terapeuter, men en forståelse for sorgens betydning for den unge er relevant. Gennem kendskab til sorg, kan rådgiveren vurdere om det vil være relevant at henvises den unge til behandling, eksempelvis en sorggruppe. De unge er ofte ensomme og har derfor 287 Bach og Achen (2012), s Bilag, s. 34, l Breidahl og Seemann (2009), s side 95 af 115 -

97 begrænset mulighed for at få bearbejdet deres sorg ved egen hjælp. Det er ikke kun i forbindelse med bearbejdning af sorg, at et socialt netværk er en vigtig faktor i forhold til fastholdelse i virksomhedspraktik. Det er vores vurdering, at Jobakademiet skal have mere fokus på udvikling af de unges sociale netværk. Jobakademiet har fokus på, at de unge trives socialt i deres virksomhedspraktik, men der ses en mangel i forhold til, at der ikke arbejdes med de unges sociale netværk, udover kollegaer. Derudover kan Jobakademiet inddrage den unges nære relationer i højere grad, således en person fra netværket kan fungere som en støtte-person. Eksempelvis kan en støtte-person ringe til den unge om morgenen og høre om vedkommende er kommet op. Ved at inddrage netværket som en ressource, vil det betyde, at Jobakademiet kan spare ressourcer, og dermed øger det muligheden for at bevare det høje serviceniveau Inddragelse af de unge i indsatsplanen Rådgiverne fortæller, at de taler med de unges om deres mål med virksomhedspraktikken. Vores indtryk er dog, at det ikke er nok. Det kan skyldes en fejl i kommunikationen mellem de unge og rådgiverne. Det vil være nødvendigt at tydeliggøre målene i højere grad og tale oftere om målene med de unge. Det kan også skyldes en fejl i samarbejdet mellem Jobcentret og Jobakademiet. Ingen af informanterne ved, hvad en indsatsplan er, og dermed kan de heller ikke være bevidste om deres mål. SR fortæller desuden, at indsatsplanerne fra Jobcentret ikke er fyldestgørende. Vi har set en fem linjers indsatsplan, som bekræfter SR s udsagn. Dette anses som problematisk, da SR har en idé om, at indsatsplanen er biblen for hele forløbet i Jobakademiet. Om en forbedring af samarbejdet mellem Jobcentret og Jobakademiet kan afhjælpe disse problematikker, er svært at sige, men der ses en tendens til, at når Jobcentret ikke laver en fyldestgørende indsatsplan, resulterer det i, at Jobakademiet ikke bruger den. Det kan bevirke, at de unge ikke er bevidste om deres mål med virksomhedspraktikken og dermed er der risiko for, at den latente motivation forbliver latent. Vi ser altså, at der går noget galt i flere led i forbindelse med, at de unge ikke er bevidste om målet med deres virksomhedspraktik Overlevering af den opkvalificerede programteori Den opkvalificerede programteori kan Jobakademiet overtage, da den forsat kan testes og forfines. Hvis rådgiverne ikke er enige i konklusionerne i den opkvalificeret pro- - side 96 af 115 -

98 gramteori, kan de alligevel arbejde videre med den, da det ikke er et krav, at de skal være enige i programteoriens rigtighed. 290 Hvis rådgiverne er interesseret i at opkvalificere den yderligere, er det også en mulighed, da virkningsevaluering er håndgribeligt, for der er ikke krav om, hvorvidt en programteori skal være kompleks eller enkel. 291 Det er dog nødvendigt, at programteorien hele tiden opkvalificeres, da denne programteori ikke ville være holdbar om for eksempel to år, i det konteksten er foranderlig. 292 Vi kan dog være bange for, at rådgiverne blot vil skimte vores konklusion igennem på vores opkvalificerede programteori, og dernæst lægge den bagerst i bunken i sagsarbejdet. De seneste år er socialrådgiverne, landet over, blevet ramt af en evidensbølge, som har medført, at de er blevet præsenteret for diverse forskningsresultater med anbefalinger. Inden for forskning er der altid flere veje at gå. I evidens skal der være viden om sammenhængen mellem intervention og effekt. Evidens handler altså om at have tydelighed og klarhed i arbejdet. 293 I praksis opleves der en tendens til, at rådgiverne på det sociale felt er mættet af alt den forskning og evidens. Beskæftigelsesområdet i Esbjerg Kommunen har eksempelvis givet udtryk for, at de ikke gider flere forsøg. De oplever det som ressourcekrævende, og resultaterne omhandler små succeshistorier, som de kunne have forudset på egen hånd. 294 Vores anbefaling til, at socialrådgiverne på det sociale felt anvender forskningen i højere grad kunne være ved hjælp af praksisforskning Praksisforskning som en alternativ metode Vi ser en tendens til, at socialrådgiverne kan have en mistillid og disrespekt til de forskere, som forsker i rådgivernes kontekst, hvilket gør, at de ikke er lydhøre over for forskerens resultater. Rådgiverne ved nemlig, at ude fra kommende forskere er styret af fokus på økonomiske incitamenter, høj konkurrenceevne og effektivisering fra politisk side. Socialrådgiverne er ofte klar over, at ude fra kommende forskere kan have en skjult dagsorden for forskningen. Forskerne er meget optaget af effektmålingen og har ikke konteksten for øje ved vurderingen af deres effekt. Hvis socialrådgiverne selv laver forskning i deres egen kontekst, har de en bredere forståelse for problemernes komplek- 290 Dahler-Larsen og Krogstrup (2003), s Ibid., s Ibid., s Krogstrup (2011), s Ellegaard (2011) - side 97 af 115 -

99 sitet, som gør, at de kan opnå en bedre forståelse for, hvad der skal til for at opnå en større effekt. 295 Inden for det sociale felt i Danmark er praksisforskning endnu ikke særlig udbredt, men vi ser klart nogle styrker i brugen af det. Knud Ramian (Ramian) anvender følgende betegnelse for praksisforskning: Practice research is a phenomenon that ocurs when practitioners commit themseleves to something they call research in their own practice while they, at the same time, practice social work. 296 Socialrådgiverne skal altså arbejde 80 % af deres arbejdstid, og den resterende tid skal de forske i egen praksis. Praksisforskning adskiller sig fra mange andre forskningstyper, da de ikke samarbejder med udefrakommende forskere. Forskningen tager udgangspunkt i problemstillinger, som dominerer i praktikernes hverdag. Igennem praksisforskning er det vigtig med tydeliggørelse og systematik. Denne tilgang gør det muligt for socialrådgiverne, som laver praksisforskning, at vidensdele med kollegaer. I det socialrådgiverne hele tiden har fokus på deres praksis og dets muligheder, får de opstillet mere realistiske mål for udførelsen en indsats. Alt i alt er praksisforskning meget handlingsorienteret, og den opnåede viden vil være mere brugbar for socialrådgiverne end, hvis de får en 200 siders lang forskningsrapport fra en ude fra kommende forsker. Belægget støttes fra et udsagn af SR. Hun oplyser, at hun ikke har læst midtvejsevalueringen, som er udarbejdet at Discus. Hendes fokus ligger mere på at give den rette indsats til de unge, særligt da hun føler, at evalueringsmålene, som Discus evaluerer på, er en anelses urealistiske. 297 En måde rådgiverne fra Jobakademiet selv kunne være kommet frem til vores viden, som ses i det opkvalificerede programteori, kunne være igennem praksisforskning. Endvidere kunne Jobakademiets brug af praksisforskning gøre, at de fik viden inden for en problemstilling, som de synes er mere relevant i deres kontekst end dem, som vi er kommet frem til via vores empiriske undersøgelse. Der ses ulemper ved brugen af praksisforskning. Ved at socialrådgiverne forsker i egen praksis kan det gøre dem blind over for nogle problemstillinger, hvilket Ramian udtrykker med metaforen Rådgiverne i konteksten kan ikke se skoven fra bare træ- 295 Dahler-Larsen m.fl. (2004), s Marthinsen m.fl. (2012), s Ramian (2003), s side 98 af 115 -

100 er. 298 En ude fra kommende forsker vil være i stand til at se objektivt på problemstillinger i konteksten. Dette er dog ikke ensbetydende med, at forskeren kan se alle problemstillinger, da det ikke er muligt. Den enkeltes problemforståelse har betydning for, hvad der ses som aktuelle problemstillinger. 299 Vi ser en etisk problemstilling i, at socialrådgiverne forsker i egen praksis. Hvordan sikrer SR eksempelvis et reelt informeret samtykke til en undersøgelse af en ung, hvis den unge ikke tør sige nej, som følge af den asymmetriske magt? Endvidere kan man spørger sig selv, hvordan sikres anonymitet? 300 En sidste ulempe, som vil nævnes er, at der vil være flere socialrådgivere ude i praksis, som ikke er nok teoretisk kompetent til at udøve praksisforskning. Den ældre generation af socialrådgivere har en mindre opdateret teoretisk og forskningsbaseret viden, som følge af uddannelsens udvikling. I 2002 blev socialrådgiveruddannelsen til en professionsbachelor, som medførte et krav om stigende teoretisk viden, herunder et krav om, at forskningsresultater såvel som nationale og internationale skal inddrages i undervisningen. 301 Realistisk set ser vi ikke, at praksisforskning er en mulighed for rådgiverne i Jobakademiet på nuværende tidspunkt. Det vurderes, at rådgiverne har viljen til at lave praksisforskning, da de er meget optaget af at levere den bedste service til de unge. Det vurderes ikke, at de på nuværende tidspunkt har ressourcerne og tiden til det. SR vil have de faglige ressourcer til at lave praksisforskning. Vi er mere kritiske over for rådgiverens ressourcer til at lave praksisforskning, da han har en manglede faglig funderet teoretisk viden inden for det sociale arbejde. Vi ved, at rådgiverne i forvejen er presset med i deres arbejde, hvorfor det vil være for meget at tage 20 % af rådgivernes samlet arbejdstid til forskning. Hvis tiden og ressourcerne var til det, vil det være relevant for Jobakademiet at lave praksisforskning. SR gav allerede udtryk for, til første informationsmøde, at de var optaget af, at der stadig var en ubekendt faktor, som gør, at de unge hopper fra projektet. Ved praksisforskning vil hun kunne klarlægge den generative mekanisme, og derved vil hun have en øget interesse i forskningen. Et alternativ til virkningsevaluering kunne også være aktionsforskning. I aktionsforskning samarbejder praktikerne med udefrakommende forskere om forskningen Ibid., s Marthinsen m.fl. (2012), s Ramian (2003), s Posborg m.fl. (2013), s Ramian (2003), s. 6 - side 99 af 115 -

101 9.2 Opkvalificering af det sociale arbejde Socialøkonomiske virksomheder Den opnåede viden er kontekstafhængig, hvor vi erkender, at det ikke er muligt at identificere en tydelig kausal sammenhæng. Ifølge Krogstrup er virkningsevaluering generelt kontekstafhængig. 303 Der ses dog nogle generelle mekanismer i Jobakademiets kontekst, som andre aktører i det sociale arbejde kan opnå en positiv effekt ved brugen af. Der ses mange fordele ved, at jobcentrene udbyder deres aktiveringsindsats til socialøkonomiske virksomheder, såsom Jobakademiet. Socialøkonomiske virksomheder kan være innovative og dermed bringe nye metoder i spil for matchgruppe 2. De er velfærdssamfundets udviklingsafdeling. 304 De socialøkonomiske virksomheder yder en høj kvalitet og produktivitet, for når en virksomhed vælger at være en socialøkonomisk virksomhed, så er det fordi, de er meget engageret og ønsker, at det skal lykkes. Som rådgiveren siger, så har Randers FC ikke råd til at fejle, for de har et image at beskytte, i det de driver en forretning. Det ses også, at en socialøkonomisk virksomhed som Jobakademiet tilfredsstiller nogle behov, som Jobcentret i Randers Kommune ikke gør. Her tænkes blandt andet på anskaffelse af relevante praktikpladser, hvor Jobakademiet har et stort udbud af praktikpladser på grund af alle deres sponsorere. Socialøkonomiske virksomheder er altså gode til at inddrage flere ideer, aktører og kompetencer i løsningen af velfærdssamfundets problemer. Det afgørende for, at de netop kan det skyldes, at de ikke er en del af et bureaukratisk system, som jobcentrene er. 305 Vores anbefaling til det sociale arbejde er, at der i højere grad bliver gjort brug af Socialøkonomiske virksomheder. Ligesom ved brugen af 2. aktør er det ved brugen af social økonomiske virksomheder vigtigt, at jobcentrene er opmærksomme på, at lovgivningen og de etiske retningslinjer overholdes i de socialøkonomiske virksomheder. Der må derfor være tæt samarbejde mellem de offentlig og private instanser. 303 Krogstrup (2011), s Posborg m.fl. (2013), s Center for socialøkonomi, s side 100 af 115 -

102 9.2.2 Betydningen af forskellige tilgange i det sociale arbejde Hvis de socialøkonomiske virksomheder ikke har socialrådgiver ansat, kan der være en fare for, at arbejdet ikke er baseret på de etiske retningslinjer fra socialrådgivernes professionsetik, som er værdier det sociale arbejde skal baseres på. 306 Dette er tilfældet i Jobakademiet, da rådgiveren ikke kan leve op til professionesetikkens krav om, at en social indsats skal være i overensstemmelse med socialrådgiverprofessionens normer for god etisk og faglig praksis. Det kan rådgiveren ikke leve op til, da han ikke har taget en uddannelse inden for fagområdet. Han har formentlig opnået en praksiserfaring, som kan være brugbar over for målgruppen, men det vurderes dog ikke, at rådgiverens beslutninger er baseret på et fagligt rationelt grundlag. Til vores overraskelse viser det sig, at hans indsatser over for de unge grundlæggende har en positiv effekt. De unge giver udtryk for, at de netop kan lide hans måde at være på, fordi den er anderledes end socialrådgivernes. I3 oplever, at hans utraditionelle måde at være på har haft en positiv effekt på, at han kom i virksomhedspraktik. Rådgiveren har motiveret I3 ved hans direkte facon: Skrid med dig, kom ud og lave noget 307 SR beundrer rådgiverens utraditionelle tilgang, særligt til de unge som I3, der mest af alt trænger til at blive sparket i gang. SR oplever sig ofte handlingslammet, fordi hun gerne vil leve op til alle værdierne i det sociale arbejde. 308 På grund af, at rådgiveren ikke har uddannelsens faglige og saglige grundlag, træffer han beslutningerne ud fra egne interesser. 309 Hans baggrund kan bidrage med en øget refleksion over, hvad der virker for målgruppen. Ud fra den opnåede viden ses det, at to forskellige tilgange i det sociale arbejde, som SR og rådgiveren har, giver et højt refleksionsniveau i arbejdet, i det der stilles spørgsmålstegn til hinandens tilgang Opprioritering af relationsarbejdet Et af de særlige kendetegn ved Jobakademiet er, at rådgiveren og SR ikke laver det administrative arbejde, men der i mod har de en administrativ medarbejder, som journaliserer for rådgiverne. Dette gør, at de har tid til en tæt opfølgning af de unge og er let 306 Dansk Socialrådgiverforening (2011) 307 Bilag, s. 19, l Ibid., s. 35, l Guldager (2000), s side 101 af 115 -

103 tilgængelige. Det giver en god relation til de unge, og dermed kan de mere kvalificeret finde frem til de unges behov. Adspurgt om hvad Jobcentret kunne gøre bedre, fortæller I1, at det skulle være et skift til en anden sagsbehandler. Dette fortæller os, at relationen betyder meget. Vi kunne ønske, at jobcentrene ville prioritere relationen højere. Vi ved, at det er en idealistisk forestilling, at socialrådgiverne i jobcentrene skulle have administrative medarbejdere. Vi mener dog alligevel, at der kan ansættes et par administrative medarbejder i hver afdeling i jobcentrene, som kan aflaste noget af det administrative arbejde for socialrådgiverne. Den tid, som socialrådgiverne sparer ved aflastning af det administrative arbejde, kan eksempelvis bruges på hjemmebesøg hos borgerne. I de empiriske interviews har vi nemlig erfaret, at det særligt er rammerne i jobcentrene, som de unge er negativt stemt overfor. Generelt skal den overskydende tid fra det administrative arbejde bruges på etablering af en god kontakt til borgerne. Ud fra analysen ses det, at en god relation til borgeren er afgørende for de resultater borgeren opnår og dermed vejen til selvforsørgelse. Vi er bevidste om at ansættelse af administrative medarbejdere i jobcentrene vil være en udgift for kommunen, men det vil give gode resultater i form af, at borgeren er kortere tid på offentlig ydelse. En undersøgelse af Rockwool Fonden fra maj 2013 underbygger vores anbefalinger til jobcentrene. Undersøgelsen, som er lavet i en tysk kontekst, viser at en halvering af antal af ledige pr. socialrådgiver, resulterer i, at vejen til selvforsørgelse bliver kortere på grund af en tættere kontakt mellem socialrådgiver og borger. Socialrådgiveren kan ligeledes have et tættere samarbejde med virksomhederne som de ledige er tilknyttede, hvilket også er årsagen til det positive resultat. Undersøgelsen anbefaler et optimalt sagsantal på 50 borgere pr. socialrådgiver. 310 Jobakademiet er et eksempel på, at et lavere sagsantal har positive effekter, da de har mellem unge pr. socialrådgiver. Vi peger på, at hvis Jobakademiet hæver deres sagsantal til det normeret, 150 unge, vil det gå ud over indsatsen. 9.3 Delkonklusion Opsamlende vil vi nævne vores anbefalinger til udviklingsmål, som kan opkvalificere Jobakademiets indsats. Jobakademiet anbefales at have fortsat fokus på den gode og tætte relation til de unge og deres samarbejde med virksomheder, mentorfunktionen og tilgangen i deres motivationsarbejde bevares. Derudover har vi anbefalinger til, hvilke 310 Paulsen (2013) - side 102 af 115 -

104 områder Jobakademiet skal opkvalificere. Enten skal serviceniveauet sænkes eller også skal der ansættes en rådgiver mere i Jobakademiet, for at opnå det normeret antal unge i projektet. Ønskes serviceniveauet bevaret samtidigt med det normeret antal opnås, er det nødvendigt at ansætte en rådgiver mere. For at efterleve målet om, at 75 % af de unge er i virksomhedspraktik af gangen, er det blandt andet nødvendigt at udvide virksomhedernes viden om målgruppen, så de kan være mere rummelige. Endvidere er det nødvendigt, at rådgiverne undervises/efteruddannes i forhold til psykiske lidelser eller inddeler målgruppen i mindre målgrupper, så rådgiverne har tilstrækkelig kendskab til de unge psykiske problemstillinger/lidelser. Det er ligeledes en forudsætning, at rådgiverne får større kendskab og er mere opmærksom på ubearbejdet sorg. Derudover skal der være større fokus på de unges sociale netværk for de unge, som er ensomme. I den forbindelse kan der ske en inddragelse af en nær relation som en ressourceperson. Dette kan endda være med til at bevare det høje serviceniveau. Til sidst anbefales det at tydeliggøre de unges mål for virksomhedspraktikken og inddrage indsatsplanerne i højere grad, da det kan bidrage til at de unge kan se en mening med virksomhedspraktikken, hvilket ville kunne forbedre mulighederne for fastholdelse. Jobakademiet kan arbejdere videre med den opkvalificeret programteori, eller de kan på baggrund af den opnåede viden lave praksisforskning. Den viden vi har opnået kan i en vis udstrækning være med til at opkvalificere det sociale arbejde, da vi fremhæver de generative mekanismer, der har en positiv effekt på målgruppen. Eksempelvis har en god og tæt relation samt borgerinddragelse en fremmende effekt. Dette og brugen af sms vurderes det, at jobcentrene kan sætte større fokus på. Vores sidste anbefaling til det sociale arbejde er, at gøre brug af socialøkonomiske virksomheder, da de kan bidrage med alternative fremmende metoder, som jobcentrene ikke har rammerne til. - side 103 af 115 -

105 Afsnit 10 Afslutning 10.1 Konklusion Jobakademiets målgruppe har det til fælles, at de har problemer udover ledighed, men ellers er det en uhomogen gruppe. Jobakademiet er virksomhedsorienteret, hvorfor de unge skal være indstillet på virksomhedspraktik. De unge har et lavt uddannelsesniveau og ringe eller ingen erfaring på arbejdsmarkedet. De kommer fra familier med lav social og kulturel kapital, hvorfor uddannelse og fastholdelse i virksomhedspraktik er en stor udfordring for de unge. De unge har haft en endvidere problemfyldt folkeskoletid. For at finde ud af, hvad der virker og ikke virker i Jobakademiets indsats i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken, har vi lavet en virkningsevaluering, hvor vi har interviewet fire unge og en medarbejder fra Jobakademiet. Vi har først opstillet en foreløbig programteori og derefter testet den gennem den indsamlede empiri. Gennem den temacentreret analyse er vi kommet frem til, hvilken betydning mekanismer og kontekst har for effekten af Jobakademiets indsats. Vi er endt ud med en opkvalificeret programteori, som fortsat kan testes og kvalificeres. Vores opnåede viden om mekanismer og kontekster kan være med til at opkvalificere Jobakademiets indsats, hvor følgende udviklingsmål peges på: De anbefales at have fortsat fokus på den tætte relation, herunder mentorfunktionen, og motivationsarbejdet. Derudover anbefales Jobakademiet fortsat at gøre brug af deres helhedsorienteret tilgang. Rådgiverne gør endvidere meget ud af at netværke med virksomhederne, hvilket også vurderes fremmende i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken. Jobakademiets høje serviceniveau kan ikke overleve, hvis det oprindeligt normeret antal af unge i Jobakademiet skal efterleves. Det vurderes dog, at et højt serviceniveau er nødvendigt, hvis antallet af unge, der har svært ved fremmøde i virksomhedspraktikken, ikke skal stige. Derfor anbefales det, at det normeret antal på 150 unge af gangen sænkes eller også skal der ansættes flere medarbejdere i Jobakademiet. Yderligere anbefales det, at Jobakademiet sætter større fokus på at forberede virksomhederne på de unge, for på den måde at gøre dem mere rummelige. Fokus bør i højere grad også rettes mod de unges sociale netværk, da målgruppen er præget af ensomhed og har svært ved at indgå i sociale relationer. Ved at arbejde med de unges sociale relationer, kan de unge blive bedre til at indgå i det sociale samspil i virksomheden. En af de helt store mekanismer, - side 104 af 115 -

106 som er årsag til, at virksomhedspraktikkerne bliver afbrudt, skyldes nemlig manglende sociale færdigheder hos de unge. Hvis rådgiverne sætter fokus på de unges sociale netværk, er der også mulighed for at finde ressourcer her. SR fortæller, at målene for virksomhedspraktikken drøftes med de unge. Informanterne virker dog usikre på, hvad målene er. Der er behov for, at målene gøres mere konkrete og tydelige. Et endnu større fokus på dette, ville kunne øge de unges motivation. En større inddragelse af indsatsplanerne vil også kunne bidrage til dette. Vores opnåede viden om mekanismer og kontekster kan være med til at opkvalificere det sociale arbejde og være brugbar for jobcentrene i den forstand, at den peger på generative mekanismer, der har en positiv effekt på målgruppen. Jobcentrene anbefales at sætte større fokus på en tæt relation, blandt andet ved at åbne op for brugen af sms. Samtidigt anbefales de at prioritere mere tid på relationsarbejde, hvor de eventuelt kan komme ud og besøge borgeren i andre kontekster. Jobcentrene kan ligeledes overveje at ansætte administrative medarbejdere, for at få mere tid til relationsarbejdet. Endelig skal det danske velfærdssystem overveje at benytte sig af socialøkonomiske virksomheder i højere grad end der gøres i dag. De socialøkonomiske virksomheder kan levere en anden indsats, da tilgangen er helt anderledes fra forvaltningerne. De socialøkonomiske virksomheder er innovative og har ofte et stort netværk af samarbejdspartnere. Størstedelen af de generative mekanismer, som vi er kommet frem til, har en positiv effekt i forhold til, at de unge fastholder virksomhedspraktikken. Det skyldes primært de egenskaber, som en socialøkonomisk virksomhed har Perspektivering I dette afsnit fremhæves andre vinkler på opgaven, som kunne være interessant at undersøge. Samtidigt vil vi reflektere kritisk over opgaven. I afsnittet Validitet og reliabilitet reflekteres over den indsamlede empiri, hvorfor vi ikke vil kommentere yderligere på det. Flere gange i opgaven kommer vi ind på, hvordan Jobakademiet adskiller sig fra jobcentrene. Det kunne være interessant at belyse Jobcentrets arbejde mere. Det vil udruste os bedre til at udtale os om, hvorvidt den opnåede viden kan være brugbar for jobcentrene og det sociale arbejde. Endvidere kunne Jobcentret i Randers Kommune inddrages, - side 105 af 115 -

107 herunder deres oplevelse af Jobakademiets indsats. Det kan sandsynligvis give et andet perspektiv at få en samarbejdspartners syn på indsatsen. Vi er blevet gjort bekendt med, at rådgiveren har en anden tilgang til de unge i forhold til SR og i det hele taget end en typisk socialrådgiver. Det kunne derfor være relevant at lave et interview med rådgiveren, da han formentligt vil have en anden oplevelse af, hvad der virker overfor de unge. Det vil give et kritisk blik på det socialfaglige arbejde og idéer til, hvordan der kan handles anderledes. I den forbindelse kan det også være interessant at gå i dybden med socialøkonomiske virksomheder; hvad deres ressourcer og svagheder er. Endvidere kan der ses på, hvad baggrunden egentlig er for dette projekt og hvorfor projektet har ændret karakter undervejs, som vi ved, at det har. Denne viden vil andre lignende projekter kunne drage nytte af, således de ikke begår samme begynderfejl. Ved opstilling af den foreløbige programteori havde vi ikke mekanismen, det rummelige arbejdsmarked for øje. Vi har dog fundet frem til, at det er et afgørende aspekt for fastholdelse af de unge i virksomhedspraktikken. Vi blev gjort opmærksom på det i interviewet med SR, som var det sidste interview. Det er derfor en mangel, at det ikke belyses i højere grad. Derudover kunne det være interessant, hvis der havde været tid, at tage på et virksomhedsbesøg for at debattere virksomhedernes rummelighed eller mangel på samme. Idealet om et rummeligt arbejdsmarked er en stor udfordring, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved den manglende succes af akutpakken. 311 Afslutningsvist vil vi fremhæve, hvilken betydning et andet perspektiv kan have for opgavens udfald. Havde vi eksempelvis haft en positivistisk tilgang 312 vil vi ikke have fokus på de underliggende mekanismer og i stedet lave en klassisk effektevaluering. Fokus vil primært være på om de socialpolitiske mål for projektet er indfriet ud fra kvantitative undersøgelser. I en positivistisk tilgang, vil vi kunne lave et quasieksperimentelt design og der ud fra sammenligne effekten af henholdsvis Jobakademiets og Jobcentrets indsats i forhold til de unge. 313 Denne tilgang forudsætter, at alle de variabler, som påvirker om de unge kan fastholde virksomhedspraktikken skal identificeres og inddrages i evalueringen, hvilket kan være en svær opgave i socialt arbejde, 311 Sørensen (2012) 312 Aadland (2011), s Krogstrup (2006), s side 106 af 115 -

108 hvor der en uklar mål-middel sammenhæng. 314 Dette vidner om, at ved at man har ét perspektiv på en problemstilling, vil nogle aspekter gå tabt. Vi har i projektet haft kritisk realisme som perspektiv, men samtidigt har vi været åbne over for Jobakademiets tilgang og metoder og taget udgangspunkt i dette. I praksis arbejdes der typisk eklektisk. 314 Ibid., s side 107 af 115 -

109 Litteraturliste Faglitteratur Aadland, Einar (2011): Og eg ser på deg Vitenskabsteori i helse og sosialfag. 3. Udgave. Oslo., Universitetsforlag. Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (2000): Klassisk og moderne samfundsteori. 2. Udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Andersen, Svend Aage (2007): Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt. DSH Bach, Kate og Achen, Heidi (2012): Inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden., Marselisborg Media. Buch-Hansen, Hubert og Nielsen, Peter (2005): Kritisk realisme. Roskilde., Universitetsforlag. Bundesen, Peter og Falcher Anette (2008): Dokumentation og evaluering i socialt arbejde. Kbh., Forlaget Columbus. Bundesen, Peter (2006): Sociale problemer og socialpolitik. 3. Udgave. Odense., Syddansk Universitetsforlag. Center for socialøkonomi (2008): Socialøkonomiske virksomheder, velfærdssamfundets iværksættere. Scanprint A/S, Kbh. C. Winther, Søren og Lehmann Nielsen, Vibeke (2008): Implementering af politik. Aarhus., Academica. Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Nye veje i evaluering: håndbog i tre evalueringsmodeller. Århus., Academica. Dahler-Larsen, Peter m.fl. (2004): Selvevalueringens hvide sejl. Odense., Syddansk Universitetsforlag. Davidsen-Nielsen, Marianne og Leick, Ninni (2003): Den nødvendige smerte. Om tab, sorg og adskillelsesangst. 2 Udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Den Sociale Højskole i Esbjerg (2001): Det rummelige Arbejdsmarked i teori og praksis. Aarhus., Kannike Graphic A/S. Egelund, Tine og Böcker Jakobsen, Turf (2006): Behandling i social arbejde. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - side 108 af 115 -

110 Ejernæs, Morten og Guldager, Jens (2008): Helhedssyn og forklaring :I sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde. Kbh., Akademisk Forlag. Eskelinen, Leena og Koch, Anna (1997): Samspillet mellem den enkelte borger og socialforvaltningen. Kbh., AKF Forlaget. Fyhr, Gurli (2000): Sorgens rum. Hjælp og støtte i sorgprocessen. Kbh., Nordisk Forlag A/S. Gamst, Birthe m.fl. (2004): På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. Kbh., Socialpolitisk Forlag. Goli, Marco og Hansen, Louise (2012): Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis. Kbh., Hans Reitzels Forlag Gregersen, Camilla og Mikkelsen Storm Stinus (2005): Ingen arme, ingen kager!: En Bourdieu-inspireret praksisanalyse af skolen sociale sortering. Kbh., Unge Pædagoger. Guldager, Jens og Ejrnæs, Morten (2004): Helhedssyn i socialt arbejde. I: Sociologi og socialt arbejde. Kbh., Danmarks Forvaltningshøjskole. Gytz Olsen, Søren og Møller Pedersen, Peter (2000): Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg., PUC. Harboe, Thomas (2006): Indføring i samfundsvidenskabelig metode. 4. Udgave. Frederiksberg., Forlaget Samfundslitteratur. Harder, Margit og Appel Nissen, Maria (2011): Helhedssyn i socialt arbejde. Kbh., Akademisk Forlag. Healy, Karen (2009): Socialt arbejde i teori og kontekst. Kbh., Akademisk Forlag. Hviid Jacobsen, Michael m.fl. (2002): Liv, fortælling og tekst: strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg., Aalborg Universitetsforlag. Hviid Jacobsen, Michael og Petersen, Anders (2012): Samfundsteori & samtidsdiagnose: en introduktion til sytten nyere samfundstænkere for det pædagogiske felt. Kbh., UP unge pædagoger. Hviid Jacobsen, Michael (2003): Sociologiske visioner: sytten bidrag fra en sociologisk brydningstid. Århus., Systime Academic. Høilund, Peter og Juul Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - side 109 af 115 -

111 Iversen, Lars m.fl. (2002): Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. Kbh., Munksgaard Danmark. Johansen, Lars Jannick m.fl. (2010): Velfærdens iværksættere en dansk strategi for socialt iværksætteri. Kbh. Mandag Morgen. Jensen, Lily og Jensen, Svend Erik (2007): Samarbejde og værdighed om borgersamarbejde i den offentlige sektor. Kbh., Munksgaard Danmark. Jørgensen, Carsten Rene (2002): Psykologien i senmoderniteten. Kbh., Hans Reitzels Forlag Järvinen, Margaretha m.fl. (2005): Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus., Aarhus Universitetsforlag. Killen, Kari (2010): Barndommen varer i generationer. Forebyggelse af omsorgssvigt. 2 udgave. Kbh., Hans Reitzles Forlag. Knudsen, Harald (2001): Mentor: om at å få frem det beste i et annet menneske. Kristiansand., Høyskoleforlaget AS. Krogstrup, Hanne Kathrine (2006): Evalueringsmodeller. 2. udgave. Århus., Academica. Krogstrup, Hanne Kathrine (2011): Kampen om evidens, resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann Svend (1997): Interview. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Larsen, Kristian (2005): Arkitektur, krop og læring. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen (2009): Kommunikation og personlig udvikling. 2.udgave. Århus., Klim. Lavendt Rasmussen, Ebbe (2004): Hvad vil det sige at arbejde eklektisk? Speciale i psykologi, Kbh., Københavns Universitet. Lundgaard Andersen m.fl. (2009): Socialt entreprenørskab. Odense., Syddansk Marthinsen, Edgar m.fl. (2012): Practice research in Nordic social work, knowledge production in transition. London.,Whiting & Birch Ltd. Meeuwisse, Anna m.fl. (2006): Socialt arbejde en grundbog. 2. udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer. Kbh., Hans Reitzels Forlag - side 110 af 115 -

112 - Mik Meyer, Nanna og Villadsen, Kasper (2007): Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgerne. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - Miller, R. William og Rollnick, Stephan (2002): Motivationssamtalen. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - Nelleman Nielsen, Elof m.fl. (2010): Anvendt teori nr. 16. DSH. - Pawson, Ray og Tilley, Nick (1997): Realistic evaluation. SAGE., Publications. - Posborg, Rikke m.fl. (2013): Socialrådgivning og socialt arbejde. 2. udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - Revstedt, Per (2002): Motivationsarbejde. 3 udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - Ritchie, Tom (2010): Relationer i teori og praksis. Perspektiver på pædagogisk tænkning. 3. Udgave. Værløse. Billesø & Baltzer. - Sayer, Andrew (2000): Realism and social science. London., SAGE Publications. - Strand Hutchinson, Gunn og Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 2. udgave. Kbh., Hans Reitzels Forlag. - Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse. Kbh., Akademisk Forlag. - Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten: en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. - Velfærdskommissionen (2004): Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Kbh., Velfærdskommissionen. - Ziehe, Thomas (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine: nye tekster om ungdom, skole og kultur. Kbh., Politisk revy. - Ziehe Thomas & Stubenrauch, Herbert (1999): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser : kulturel frisættelse og subjektivitet. Kbh., Politisk revy. Artikler Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009): Jobcentret som to kontorfabrikker. I: Samfundsøkonomen. nr. 5. Ellegaard, Mette (2011): Forskning er at kigge i den sorte boks. I: Socialrådgiveren. Nr. 16. Guldager, Jens (2000): Nogle tanker om forskning i eller af socialt arbejdes metoder. I: Socialvetenskaplig Tidskrift. Nr. 4. s side 111 af 115 -

113 - Goul, Andersen Jørgen (2010): Grænser for incitamenter på beskæftigelsesområdet. I: samfundsøkonom nr. 5. s Eskelinen, Leena og Olesen, Søren Peter (2010): Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv. Kbh., AKF Forlaget. s Ramian, Knud (2003): Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde. I: Uden for nummer. Nr. 7. s Ziehe, Thomas (1997): Individualisering som det kulturelt forandrede selvforhold. I: social kritik. nr s Ziehe, Thomas (2007): Mentalitetsændringer blandt unge. I: social kritik. nr s Love - Ankestyrelsen (2012): Principafgørelse nr Ankestyrelsen beskæftigelsesudvalg - Bekendtgørelse om matchvurdering. Nr af 28. december Danmarks Riges Grundlov Lov. Nr. 169 af 5. juni Forvaltningsloven. Nr. 571 af 19. december Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nr. 419 af 10. juni Lov om aktiv socialpolitik. Nr. 455 af 10. juni Lov om sygedagpenge. Nr. 563 af 9. juni 2006 Filer som findes på nettet - Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009) Notat af nummer: : Ny Match-model. Kbh. Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fundet d. 7. maj g-og-forsoeg/ny-matchmodel/ny_matchmodel_hvorfor_og_hvordan_ version2pdf.ashx - Beskæftigelsesministeriet (2013) Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job. Fundet d. 17. maj jaelp_april/aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx - side 112 af 115 -

114 - Bredgaard, Thomas (2004): Det rummelige arbejdsmarked og arbejdsmarkedets rummelighed: forudsætninger, potentialer og realiteter. Aalborg, CARMA. Fundet den 14. april Fundet d. 7. maj Bredgaard, Thomas m.fl. (2011): Hvad virker i aktiveringsindsatsen? New Insight, Forskningscenter for evaluering. Fundet d. 7. maj Bredgaard, Thomas (2004): Virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik. Aalborg, CARMA. Fundet d. 13. april Dansk socialrådgiverforening m.fl. (2006): Socialrådgivernes kompetenceprofil. Kommunernes Landsforening. De sociale højskoler. Fundet d. 20. Maj Socialraadgivernes_kompetenceprofil.pdf - Dansk Socialrådgiverforening (2011): Professionsetikken. Datagraf. Fundet d. 20. maj Professionsetik.pdf - Görlich, Anne m.fl. (2011): Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune. Center for Ungdomsforskning. Fundet d. 7 maj Højmark Jensen, Ulla og Pilegaard Jensen, Torben (2005): Unge uden uddannelse. Hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet. Fundet d. 7. maj Paulsen, Susan (2013): Rådgivende samtaler med ledige kan betale sig. Fundet d. 18. maj side 113 af 115 -

115 - Sørensen, Laura Marie (2012): Akutpakken har fået få arbejdsløse i job. Fundet d. 14. maj Hjemmeside - Beskæftigelsesministeriet: Reform af førtidspension og fleksjob. Fundet den 14. april i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.aspx - side 114 af 115 -

116 Bilagsoversigt Interviewguide til de unge....side 1 Interviewguide til rådgiverne...side 4 Uddrag af interviews....side 7 Uddrag af I1....Side 7 Uddrag af I2...Side 11 Uddrag af I3...Side 14 Uddrag af I4...Side 20 Uddrag af SR..Side 25 Godkendelse af bachelorprojektets problemstilling Side 37 Oprindelig problemstilling..side 39 - side 115 af 115 -