Inspirerende læring DE STUDERENDE I CENTRUM. Kompetent service. Marts Motiverende miljø

Transkript

1 Inspirerende læring DE STUDERENDE I CENTRUM Kompetent service Marts 2012 Motiverende miljø

2 2 VISION OG BAGGRUND Syddansk Universitets direktion besluttede i november 2010 at prioritere universitetets uddannelsesprofil som strategisk indsatsområde frem mod Tiltaget blev organiseret i projektet De studerende i centrum. Baggrunden for initiativet er et ønske om at skabe en platform for løbende undervisnings- og uddannelsesudvikling, som er attraktiv for både undervisere og studerende. Visionen for projektet er, at Syddansk Universitet i 2015 har: Formålet er Studerende, der oplever sig som deltagere i et inspirerende, kompetencegivende og åbent uddannelses- og forskningsmiljø. Et serviceleverancesystem, der er udviklet med afsæt i den studerendes samlede kvalitetsoplevelse Læringsmiljøer, hvor den enkelte studerende oplever forskningsbasering, der bevidst afspejler forskelle i vidensproduktion i forskellige fagområder. at det pædagogiske mål er at udvikle den enkelte mest muligt, og at pædagogikken understøtter den enkeltes faglige udvikling ud fra bærende principper for aktiverende læring konkretiseret for både undervisning, undervisningsmetoder, prøveformer, tværfaglighed og gruppedannelser. en klar og sammenhængende international profil og samspil. undervisnings-, lærings- og eksamensformer, der afspejler aktuel IT-anvendelse, forholder sig til erhvervsrelaterede arbejdsformer og udviklingen i ungdomskulturer samt træner og udvikler de studerende i entrepreneurskab i bred forstand. Et administrativt system, der opleves som en helhed samt tilstedeværende, imødekommende og kompetent fra den studerendes perspektiv. at øge tilfredsheden blandt vores studerende i forhold til oplevelsen af SDU som helhed og særligt deres faglige udbytte. at fokusere aktiviteter i retning af de studerende og deres læringsudbytte. bedre at kunne håndtere en mere blandet studenterskare og omverdenskrav af stigende kompleksitet. at opnå en klar differentiering og profilering af SDU.

3 3 PROCES Projektet blev officielt sat i gang med et startmøde d. 28. februar Herefter kom fem arbejdsgrupper med i alt 90 forslag og anbefalinger til, hvordan SDU kan opfylde visionen for De studerende i centrum og de 3 mål: Inspirerende læring Kompetent service Motiverende miljø De 90 forslag og anbefalinger blev efterfølgende kategoriseret og kvalificeret af arbejdsgruppe- og styregruppemedlemmer og samlet i ét samlet projektkatalog med 4 programmer med et antal tilknyttede projektforslag. Projektkataloget blev efter direktionens godkendelse i efteråret 2011 sendt i høring med henblik på kvalificering i hele organisationen, dvs. hos alle studerende og medarbejdergrupper. Efter høringen består projektkataloget af fire programmer og en række tilknyttede projekter, der er detaljeret beskrevet længere nede: Stud-læring/Student learning Stud-info/Student information Stud-liv/Student life VIK værdi, incitament og kompetenceudvikling/ VIS - values, incentives and staff development

4 4 STATUS EFTER KVALIFICERINGSRUNDEN Høringen og kvalificeringsrunden gav omkring 50 høringssvar fra hele organisationen: dekanater, institutter, studienævn, Fællesområdet, råd og udvalg, studerende og studenterorganisationer. Blandt de væsentligste, overordnede punkter er: Der er hele vejen rundt særligt fra fakultetsledelserne tydelig og solid opbakning til projekt De studerende i centrum, idet projektet vurderes som værende både spændende, ambitiøst og vigtigt for SDU. Projektporteføljen og tidsplanen vurderes at være meget ambitiøs, men også nødvendig. Ansvar og opfølgning på hvert enkelt projekt skal derfor defineres præcist, og der skal være en klar plan for implementering, styring og facilitering/koordinering af de enkelte projekter. Decentralt ejerskab er afgørende, og dette skal sikres ved i størst muligt omfang at placere projektopgaver og projektansvar hos fakulteterne, tæt på de studerende. Der skal for hvert projekt udarbejdes et bindende kommissorium med afsæt i SDU s kvalitetspolitik for uddannelsesområdet for at sikre sammenhæng. Alle projekter skal som udgangspunkt have alle studerende som målgruppe. Det vil sige både heltids- og deltidsstuderende samt internationale studerende. Hvor denne komplette inddragelse ikke måtte give mening, vil dette følgelig være udtryk for et bevidst fravalg. Høringssvarenes mange detaljerede ideer og forslag vil endvidere indgå som baggrundsog inspirationsmateriale for det kommende arbejde i projekternes arbejdsgrupper. ENDELIG GODKENDELSE De kvalificerede materialer blev behandlet i SDU s direktion d. 24. november 2011 og godkendt med fuld opbakning. Til projektet blev der ved denne lejlighed for perioden afsat ca. 35 mio. kr.

5 5 PROGRAMMER OG PROJEKTER: MÅL OG FREMDRIFT Projekt De studerende i centrum skal skabe forudsætningerne for, at flest mulige studerende flytter sig mest muligt i forhold til deres faglige indgangsniveau, og at flest mulige studerende fastholdes og færdiggør deres uddannelse på SDU. Med afsæt heri følges projektet på tre niveauer Ledelsesmål/udvalgte nøgletal Studentertilfredshed Projekt- og programevaluering Ledelsesmål er frafald, gennemførsel og markedsandele i forhold til andre danske universiteter. Disse nøgletal er i sagens natur under indflydelse af en lang række faktorer, hvorfor udviklingen i nøgletallene ikke entydigt kan opgøres som direkte resultat af De studerende i centrum, men de kan heller ikke entydigt fraskrives projektet. Derfor følges de for at accentuere, at alle, der kan påvirke udviklingen i de valgte nøgletal, påtager sig dette ansvar. Nøgletallene følges på aggregeret niveau. Studentertilfredshed: Måling af studentertilfredsheden bygges ind i og måles via den lovpligtige studie- og undervisningsmiljøvurdering. Af hensyn til den tætte opfølgning opgraderes denne undersøgelse, så den fremover gennemføres hvert 2. år i stedet for som nu hvert 3. år, første gang i Målingen af studentertilfredsheden suppleres endvidere med årlige fokusgruppeundersøgelser blandt studerende. Projekt- og programevalueringen gennemføres som en selvevaluering i form af en systematisk årlig beretning fra projektgruppen til direktionen om fremdriften i projektet på programniveau. I denne selvevaluering vil blandt andet indgå resultaterne fra de gennemførte fokusgruppeundersøgelser blandt studerende samt supplerende, årlige fokusgruppeundersøgelser blandt medarbejdere. Opfølgningen retter således i høj grad fokus på interessenternes oplevede tilfredshed/erfaringer med og udbytte af igangsatte aktiviteter, og opfølgningen sker løbende for at sikre muligheden for at kunne træffe nødvendige, fokuserede beslutninger om prioritering, allokering og retning undervejs.

6 6 MILESTONES De væsentligste projektresultater efter første år forventes at være følgende: Stud-læring: Bærende principper for aktiverende læring er vedtaget Etablering af platform for videnskabelige medarbejdere/undervisere om praksisnær undervisning Stud-info: Platform for kommunikation med studerende er udviklet og sat i værk i en 1. generationsudgave. Forbedret infrastruktur og skiltning på samtlige campusser Stud-liv: StudenterserviceZone etableret og taget i brug De Studerendes Dag er afholdt for første gang Adgang til trådløst netværk er optimeret Udbygning af stikkontakter i alle undervisningslokaler er tilendebragt Større synlighed af studenterstyrede organer VIK: Vedtaget kodeks for god undervisning, god studieledelse og god service Kompetenceudviklingskurser til VIP/TAP m.m. er udviklet og klar til udbud Forslag til ny incitamentstruktur vedrørende opprioritering af undervisning og uddannelsesudvikling er vedtaget.

7 7 PRIORITERING AF PROGRAMMER OG PROJEKTER Projektporteføljen er blevet prioriteret ud fra følgende kriterier: Synlighed Sammenhæng mellem projekter Tid og ressourcer Størst behov Særligt kriterierne synlighed og sammenhæng har været væsentlige for prioriteringen. Synlighed for hurtigst muligt over for såvel organisationen som de studerende at manifestere, at der sættes handling bag intentionerne. Sammenhæng for hurtigst muligt at igangsætte aktiviteter af eksempelvis mere adfærdsregulerende og holdningsbearbejdende karakter, der dels tager længere tid at implementere, dels er en forudsætning for øvrige aktiviteter frem mod Med afsæt i disse kriterier er de enkelte projekter blevet indplaceret med en planlagt projektfase og estimeret implementeringsfase. Projekttitler STUD-LÆRING Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning Prøveformer, feedback og læring - nye perspektiver Praksisrelevant undervisning Studiestart og studieunderstøttende læringsforløb Læringsrum og undervisningsteknologi Jobskabelse og iværksætteri STUD-INFO Systematisering af informationsflow Al relevant information på ét sted Den intelligente vejviser STUD-LIV SDU traditioner og events Mødesteder og rum - ServiceZonen - Studenterbaren IT 24/7 Vejledning Analyse af det adminstrative informationsflow De studerendes stemme Ny teknologi med brede muligheder for erstatnings af studiekort VIK- værdi, incitament og kompetenceudvikling Kodeks Kompetenceudvikling Incitamentstruktur Lavthængende frugter Forslagskasse Strøm Trådløst netværk

8 8 PROGRAMMER OG PROJEKTER STUD-LÆRING/STUDENT LEARNING Projekt: Projekt: Projekt: Projekt: Projekt: Projekt: Læringstiltag Udarbejdelse af bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning på SDU Læringstiltag Prøveformer, læring og feedback nye perspektiver Læringstiltag Praksisrelevant undervisning Understøttende Studiestart og studieunderstøttende læringsforløb Understøttende Læringsrum og undervisningsteknologi Understøttende Jobskabelse og iværksætteri STUD-INFO/STUDENT INFORMATION Projekt: MitSDU Delprojekt 1: Systematisering af informationsflowet Delprojekt 2: Al relevant information ét sted Delprojekt 3: Den intelligente vejviser STUD-LIV/STUDENT LIFE Projekt: SDU traditioner/events Projekt: Mødesteder og rum Delprojekt: ServiceZonen Delprojekt: Studenterbaren Projekt: IT 24/7 Projekt: Vejledning Projekt: Analyse af det administrative flow fra et studenterperspektiv Projekt: De studerendes stemme Projekt: Ny teknologi med brede muligheder som erstatning for studiekort VIK VÆRDI, INCITAMENT OG KOMPETENCEUDVIKLING/ VIS VALUES, IN- CENTIVES AND STAFF DEVELOPMENT Projekt: Projekt: Projekt: Kodeks Kompetenceudvikling Incitamenter til fremme af undervisningsudvikling og anerkendelse af god undervisning

9 9 PROGRAM: STUD-LÆRING/STUDENT LEARNING Programmet og de tilknyttede projekter tager udgangspunkt i Student centered learning (SCL) en pædagogisk tilgang, hvor aktivitet i læringsprocessen er et nøgleelement. Dette program bidrager især til målet om at skabe Inspirerende læring, da projekterne omhandler mere aktiverende undervisning, læring og prøveformer. Målene om at give Kompetent service og skabe et Motiverende miljø fylder også i programmet fx i forhold til studiestart og undervisningsteknologi. VISION Som udgangspunkt deltager alle studerende på SDU i aktiverende og involverende læring, der fokuserer på forståelse og at lære i dybden. De studerende tilbydes relevante studieunderstøttende aktiviteter, møder fremtidssikrede læringsrum og undervisningsteknologi samt bliver udprøvet gennem læringsunderstøttende prøveformer. I forhold til de jobmæssige udfordringer og karrieremuligheder, som det enkelte studie lægger op til, modtager de studerende forskningsbaseret, praksisrelevant undervisning og møder udprøvningsformer, der indeholder realistiske problemstillinger fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor. PROJEKTER Programmet indeholder syv projekter: LÆRINGSTILGANG Udarbejdelse af bærende principper for aktiverende læring på SDU Prøveformer, læring og feedback nye perspektiver Praksisrelevant undervisning UNDERSTØTTENDE Studiestart og studieunderstøttende læringsforløb Læringsrum og undervisningsteknologi Jobskabelse og iværksætteri

10 10 PROJEKT: LÆRINGSTILTAG UDARBEJDELSE AF BÆ- RENDE PRINCIPPER FOR AKTIV LÆRING OG AKTIVE- RENDE UNDERVISNING PÅ SDU På grundlag af en bevidstgjort tilgang til aktiv læring og aktiverende undervisning samt e- læring skal projektet definere, afgrænse og formulere de bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning på SDU, herunder forudsætninger for denne læringstilgang, og hvordan disse kan sikres på SDU. De bærende principper skal konkretiseres for både den forskningsbaserede undervisning, undervisningsmetoder, prøveformer, tværfaglighed og gruppedannelser. De bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning skal understøtte, at de studerende stimuleres til aktivitet, der giver dybdelæring og motiverer både undervisere og studerende. De skal ligeledes være med til sikre alignment mellem læringsmål, undervisningsmetoder og eksamensformer samt variation i disse. Principperne skal samtidig understøtte arbejdet med forskellige former for forpligtende gruppedannelser af studerende (også de internationale) både i og uden for undervisningen. Der kan desuden formuleres klare principper for, hvordan tværfaglighed kan indgå i den aktiverende læring. Projektet skal komme med konkrete forslag til, hvordan de bærende principper kan omsættes til handling for nye og nuværende undervisere og studerende. I arbejdet bør aktuelle e-læringsværktøjer anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt. Da dette projekt får afgørende betydning for en række andre projekter, prioriteres projektet højt og igangsættes hurtigst muligt. Projektet skal i øvrigt arbejde tæt sammen med projekterne i programmet VIK værdi, incitament og kompetenceudvikling. Som del af projektarbejdet bør det endvidere løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Særligt bør dette projekt koordineres med projektet Praksisrelevant undervisning. PROJEKTPERIODE Forår 2012 PROJEKTANSVARLIG Anne Jensen, CUP, Institutleder for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier

11 11 PROJEKT: LÆRINGSTILTAG PRØVEFORMER, FEED- BACK OG LÆRING NYE PERSPEKTIVER Prøver og andre former for feedback påvirker de studerendes læringsadfærd mere end nogen anden faktor i uddannelsen. Projektet skal med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om assessment og feedback opstille konkrete eksempler på og beskrivelser af prøveformer og former for feedback, der øger de studerendes aktive deltagelse i overensstemmelse med principperne for aktiverende læring på SDU. De konkrete eksempler skal omfatte både kendte og mere eksperimenterende former for prøver og feedback, der kan afprøves på forskellige typer af uddannelser, fag eller moduler. Følgende principper og forhold skal indtænkes i projektet: Feedback skal være hyppig, konstruktiv og specifik - Universiteterne skal rekruttere en større andel af en ungdomsårgang, og SDU er karakteriseret ved at have mange førstegenerations-akademikere, der ikke altid ved, hvilke krav en universitetsuddannelse stiller. Tidlig, konstruktiv og specifik feedback (i forbindelse med prøver) sikrer, at den studerende tidligt udvikler gode studievaner og en tillid til egne evner. I øjeblikket er det typisk i sidste fase af studiet, at den studerende har mulighed for at få løbende feedback på sin læring fx i forbindelse med kandidatundervisning på mindre hold samt specialeskrivning. - De studerende har i dag meget nem adgang til viden i mange former og på mange platforme. Det er således ikke universitetets formidling af viden, der er afgørende for, at den studerendes udbytte af undervisning og uddannelse sikres, men mere universitetets evne til at støtte den enkelte studerendes læring. Her er tidlig feedback baseret på valid og pålidelig assessment afgørende. Mange uddannelser er bygget op omkring summativ assessment med meget lille feedback, der derudover kommer længe efter, at den studerende har afsluttet det pågældende studieelement. - Former for løbende feedback og udprøvning kan fx ske i en e-portfolio med fokus på den enkelte studerendes læreproces og en reflekterende tilgang til det at være studerende samt fremtidige karrieremuligheder. Personal Development Planning (PDP) kan indtænkes som en del af e-portfolio. Både undervisere og medstuderende kan fungere som sparringspartnere og bedømmere i en portfolio - Projektet skal give undervisere viden om og kompetencer til under forskellige vilkår at give studerende løbende feedback og feedforward på læring og studiemetoder. Prøver skal være valide - De studerende skal forlade universitetet med både viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem eftertragtede og klædt på til et lokalt og globalt arbejdsmarked. Valide prøver tester præcist og fyldestgørende, om målene inden for alle tre

12 12 områder er opnået. Især inden for områderne færdigheder og kompetencer er der behov for udvikling af nye prøveformer. Vi skal således blive bedre til at teste det, vi vil, og ikke kun det, vi kan. - Autenticitet i en prøve, hvor de studerende bedømmes på aktiviteter, som realistisk kunne være en opgave i en reel arbejdssituation, og hvor de tilgængelige hjælpemidler er de samme, som hvis opgaven skulle løses uden for uddannelsessystemet, er et eksempel på en valid eksamensform, der tester kompetencer - Et andet eksempel er casebaserede prøveformer, hvor der tages udgangspunkt i virkelighedsbaserede og eksemplariske problemstillinger, hvor de tilgængelige data er aktuelle og faktuelle. Prøveformen tester primært anvendt viden og problemløsningsfærdigheder. - Endelig skal der i projektet arbejdes med at skabe større variation i forhold til prøveformer og fx præsentationsform. Det kunne fx være muligheder for at aflevere lyd- og billedfiler, afholde prøver i form af postersessions mv. Prøver skal være pålidelige - Pålidelige prøver tester retfærdigt og konsistent, dvs. at elementer af held i forhold til eksamensopgave og eksaminator minimeres der er m.a.o. høj inter-rater og inter-question reliability. Projektet skal arbejde med videreudvikling af Idekataloget/værktøjet VUE (værktøj til udvikling af eksamen) og dets beskrivelser af nye og eksisterende eksamensformer og deres kvaliteter i forhold til feedback, validitet og pålidelighed. Alle studieledere og undervisere kan herigennem få kendskab til og opnå kompetencer til at bruge prøveformerne i praksis. Udover det ovenfor nævnte skal der i arbejdet selvfølgelige indtænkes love, regler og anbefalinger (fx digitale prøver), transparens og accept samt økonomiske forhold. Med baggrund i disse forhold skal der udarbejdes mulige implementeringsmetoder for at sikre underviseres kompetencer i at give de studerende feedback og i at udvikle og afholde valide, pålidelige og feedback-fremmende prøver. Dette kunne fx ske gennem: temaarrangementer og workshops for studieledere og grupper af undervisere omkring en uddannelse, modeller for indarbejdelse af feedback-principper i studieordninger, og at det indtænkes som et element i universitetspædagogikum. Projektet Prøveformer, feedback og læring skal arbejde tæt sammen med projektet for digitale eksamener, og der bør i arbejdet tages højde for delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE 2013 PROJEKTANSVARLIG Birgitta Wallstedt, Sundhedsvidenskab Enheden for Uddannelsesudvikling

13 13 PROJEKT: LÆRINGSTILTAG PRAKSISRELEVANT UN- DERVISNING Projektet skal arbejde med at fremme forskellige former for forskningsbaseret undervisning, der kan finde sted uden for universitetets rammer knyttet til en ekstern arbejdsplads/organisation, og som kan have relevans for alle universitetets uddannelser. Det kan være praktik, internships og studiepladser, hvor den studerende bruger den eksterne virksomhed i et semester/nogle dage pr. uge i et semester som afsæt for at udarbejde faglige projekter på uddannelsen. Disse aktiviteter kan med fordel kombineres med e- læring. En udvidet form kan være den studerendes mulighed for at arbejde med udvikling af egen forretningsidé. Endvidere kan mulighederne for forskningsbaseret praksisrelevant undervisning yderligere styrkes ved at knytte de studerende tættere til forskning tidligt i deres studieforløb. Herudover omfatter projektet også arbejdet med at skabe bedre muligheder for de studerende til at arbejde med reelle problemstillinger fra virksomheder og organisationer undervejs i deres studieforløb. Projektet skal formulere konkrete eksempler på praksisnær undervisning og etablere en platform, hvor studieledere og undervisere har let adgang til at blive inspireret og kompetenceudviklet til at arbejde med praksisnær undervisning på deres uddannelse. Der kan hertil etableres en base, hvor virksomhedskonsulenter kan melde cases ind fra virksomheder. I dag kan det være vanskeligt at aflevere disse ønsker til fagmiljøer, og overleveringen er typisk meget personbestemt. Som del af projektarbejdet bør løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Forår - efterår 2013 PROJEKTANSVARLIG Henning Andersen, Uddannelsesdirektør, Teknik

14 14 PROJEKT: UNDERSTØTTENDE STUDIESTART OG STU- DIEUNDERSTØTTENDE LÆRINGSFORLØB Projektet omfatter tiltag til at understøtte de studerendes læringsforløb med særligt fokus på studiestarten. Projektet skal arbejde med at udbrede metoder til at sikre Det Bedste Match mellem studerende og uddannelse herunder på uddannelser med fri adgang. Det kunne være ved test, opgaver og samtaler. Projektet skal desuden formulere, hvordan studiestarten kan skrives ind i studieordningen og derved blive en integreret del af læringsforløbet fra starten af uddannelsen. Projektet skal herunder opstille konkrete retningslinjer for, hvordan alle studerende sikres en plads på hele introforløbet, så ingen forhindres i at deltage på grund af økonomi, adgangsbegrænsning og eller holdninger til indhold. Introforløbet ved studiestarten kan være afgørende for, om alle studerende bliver på deres uddannelse og trives i studiemiljøet. I denne henseende er det vigtigt at øge synligheden af frivillige studerende, da disse spiller en stor rolle for en vellykket studiestart. Projektet skal udarbejde konkrete forslag om aktiviteter og tiltag, der øger de studerendes muligheder for at bryde den akademiske kode. Der skal særligt tages hensyn til den del af målgruppen, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer og/eller med anden nationalitet/etnicitet. For internationale studerende bør det overvejes i forbindelse med studiestart at tilbyde et kursus i den danske/skandinaviske måde at studere og undervise på for at give en indsigt i kulturen. Projektet skal også komme med forslag til, hvordan de studerende kan hjælpes til at se en sammenhæng imellem kurser på semestrene, og hvordan studietiden kan ses som en del af den studerendes samlede karriereforløb. Endelig skal projektet komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at kursusevalueringer anvendes til undervisningsudvikling til fremme af de studerendes læring. I projektet skal e-læring indtænkes. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Særligt bør overvejelser/resultater fra projekt Kodeks indtænkes, da det er en væsentlig information for internationale studerende, hvordan de skal tænke sig selv ind i en større sammenhæng. PROJEKTPERIODE Efterår forår 2014 PROJEKTANSVARLIG Lars Grassmé Binderup, Prodekan for uddannelse, Humaniora

15 15 PROJEKT: UNDERSTØTTENDE LÆRINGSRUM OG UN- DERVISNINGSTEKNOLOGI Projektet skal arbejde med forbedringer og fornyelser af undervisningslokaler og undervisningsteknologi ud fra et helhedsorienteret perspektiv med udgangspunkt i Student Centered Learning. Projektet omfatter alle faciliteter for undervisning, herunder smartboards. Projektet skal sikre, at der arbejdes på alignment og variation i undervisningsmetoder i relation til læringsmål. Projektet skal udarbejde forslag til konkret etablering af undervisnings- og læringsrum, hvor stationær IT er et nøgleelement, og hvor der er fokus på fleksibel indretning. Forslagene skal desuden omfatte fremtidssikrede multirum med alle undervisnings- og ITfaciliteter. I sit arbejde anbefales projektgruppen at rette fokus på nyeste udvikling og fremtidige trends frem for på, hvad der anvendes af undervisningsteknologi i dag. Kompetenceudvikling af undervisere i brugen af nye undervisnings- og IT-faciliteter indgår i projektet. Projektet skal udarbejde en plan for indsatsen på hver campus, og der skal herunder være en klar beskrivelse af forskellige platforme for læringsrum og undervisningsteknologi med sigte på det videnskabelige personale og til fremme af læringsmålene. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Forår efterår 2013 PROJEKTANSVARLIG Torben Damgaard, Institutleder for Entreprenørskab og Relationsledelse (med særlig interesse i nybyggeri i Kolding)

16 16 PROJEKT: UNDERSTØTTENDE JOBSKABELSE OG IVÆRKSÆTTERI Projektet skal både påvirke de studerendes karriereperspektiv og kompetenceudvikling. Der skal udvikles et dobbelt karriereperspektiv. Det nuværende snævre fokus på karrieren som jobtager skal suppleres med et jobskaberperspektiv, enten som iværksætter eller som jobskabende innovatør i eksisterende virksomheder og organisationer. Karriereperspektivet skal understøttes af et kompetenceperspektiv, så de studerende ud over faglig dybde får styrket deres kompetencer i at udvikle idéer, validere nye idéer og arbejde innovativt, handlingsorienteret og tværfagligt med faglige viden. Projektet omfatter en række aktiviteter og events, der skal understøtte ovenstående mål. Det kan være netværksmøder, camps, rådgivning, mentorordninger og meget andet. Projektet skal samtidig udvikle nye metoder til udprøvning af entreprenørielle kompetencer. Entreprenørskabsundervisning omfatter både et fagligt element, der kan udprøves med traditionelle eksamensformer og et personlighedsudviklende element, der kræver nytænkning og nye eksamensformer. Projektet forslås gennemført i tæt samarbejde med en eller flere konkrete uddannelser som et pilotforsøg i første omgang. Det dobbelte karriereperspektiv indtænkes i selve undervisningen og fagene samt i udprøvningen. Erfaringerne fra pilotforsøget vil efterfølgende blive udbredt til andre uddannelser. Projektet afholder desuden en konference med titlen Fra jobtager til jobmager. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Forår udgang 2013 PROJEKTANSVARLIGE Torben Bager, Direktør for IDEA Helle Schroll, Afdelingsleder Vejledning, Studieservice

17 17 PROGRAM: STUD-INFO/STUDENT INFORMATION Programmet og det tilknyttede projekt skal sikre, at de studerende har nem og overskuelig adgang til at få den information, de har brug for, på det tidspunkt hvor det er relevant for dem. Projektet skal være med til at afhjælpe manglerne ved den nuværende kommunikation mellem universitetet og de studerende. Dette er fx for meget eller ikke relevant information, information kun tilgængelig på dansk, manglende kendskab til aktiviteter, muligheder og tiltag, overskuelighed af informationer på websitet, adgang til at dele information og mange flere. Programmet er især med til at opfylde målet om at give de studerende Kompetent service ved at forbedre kommunikationsflowet mellem universitetet og de studerende. Samtidig vil programmet kunne bidrage til et Motiverende miljø ved at skabe øgede muligheder for viden om det rundt om deres undervisning. Endelig kan programmet bidrage til den Inspirerende læring ved at gøre det lettere for de studerende at finde information om fx udlandsophold, praktik, IT-support osv. VISION De studerende modtager alene rettidig relevant information fra universitetet direkte. Universitetet sikrer at alle studerende har adgang til både need-to-know og nice-to-know information (herunder adgang til en række systemer) på en for dem lettilgængelig og overskuelig måde. PROJEKTER Programmet indeholder ét projekt med tre delprojekter. Desuden igangsættes i oktober 2011 et tiltag til forbedringer af infrastrukturen for information. Mit SDU Delprojekt 1: Delprojekt 2: Delprojekt 3: Systematisering af informationsflowet Al relevant information ét sted Den intelligente vejviser

18 18 PROJEKT: MITSDU Projektet skal overordnet arbejde med al kommunikation mellem universitetet og den studerende. Projektet består af 3 delprojekter som beskrevet nedenfor. DELPROJEKT 1: SYSTEMATISERING AF INFORMATIONSFLOWET Dette delprojekts opgave bliver indledningsvis at identificere, analysere og strukturere de væsentligste problemstillinger i relation til informationsflowet på SDU. Dernæst gennemføres en systematisering af informationsflowet fra universitetet til de studerende inklusive udarbejdelse af principper for hvad, hvornår og hvordan de studerende modtager information og kontaktes. Målet er samtidigt, at alle på universitetet bruger de samme begreber og betegnelser for en række elementer i studierne fx læseplaner, og at standardskemaer til eksempelvis ansøgning om dispensation, tilvalg m.m. i videst muligt omfang harmoniseres. DELPROJEKT 2: AL RELEVANT INFORMATION ÉT STED Delprojektet skal indledningsvis gennemføre en analyse af de studerendes behov i forhold til need-to-know og nice-to-know. På baggrund af denne analyse vurderes, om behovet kan dækkes af nuværende systemer (især BlackBoard og e-læringssystemet), og der etableres efterfølgende ét eller flere steder, hvor den enkelte studerende kan finde al relevant information. Det kan fx være en portal, hvor den studerende kun har ét login til samtlige studiesystemer, eller det kan være flere værktøjer, der strukturerer de ønskede informationer på den mest hensigtsmæssige måde. Systemet skal alene præsentere relevant information for den enkelte studerende, på det trin hvor vedkommende er i sin uddannelse. Kommunikationsplatform skal desuden indeholde adgang til nice-to-know information om fx gæsteforelæsninger, events, salg af brugte bøger osv. Det skal overvejes, om nice-toknow-informationen bedst styres af de studerende selv. I løsningen skal indtænkes en kobling til målgruppeorienterede informationsskærme forskellige steder på SDU, der kan opdateres via blandt andet RSS-feeds. Endvidere bør en fælles fagbase tænkes ind som en del af løsningen, ligesom den nye, mobile platform skal tænkes med ind. DELPROJEKT 3: INTELLIGENT VEJVISER Dette delprojekt skal etablere et intelligent vejvisersystem, der skal lette de studerendes udfordring med at finde frem til relevante personer og enheder. Den intelligente vejviser kan være et fysisk sted på campus Odense (som en parallel til Studieservice i campusbyerne), hvor den studerende via personlig betjening eller et elektronisk vejviserværktøj guides det rigtige sted hen. Vejviseren kan også være gennemgående på sdu.dk og/eller indgå i login-portalen i delprojekt 2, og måske endda indlejres i en vejviser-app til smartphones. Projektet rummer også tiltaget om forbedringer af infrastrukturen for information.

19 19 Endvidere skal den personlige betjening i relation til Campus Odense tænkes sammen med delprojekt ServiceZonen under projekt Mødesteder og rum. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE - OVERORDNET Forår sommer 2013 Delprojekt 1: Efterår 2012 Delprojekt 2: Hele 2012 Delprojekt 3: Forår 2013 PROJEKTANSVARLIG - OVERORDNET Bjarne Nielsen, Kontorchef, Projektafdelingen Delprojekt 1: Annette Schmidt, Souschef, formand for SAK (studieadministrativ koordineringsgruppe) Delprojekt 2: Bjarne Nielsen, Kontorchef, Projektafdelingen Delprojekt 3: Studieservice

20 20 PROGRAM: STUD-LIV/STUDENT LIFE Programmet og de tilknyttede syv projekter tager fat i de rammer og det, der er rundt om den studerendes undervisning og udprøvning. Det sociale, det fysiske og det virtuelle studiemiljø er afgørende for den studerendes trivsel og motivation i studieforløbet. Derfor skal der arbejdes systematisk og struktureret med at forbedre forholdene for de studerendes samlede liv som universitetsstuderende. Projekterne skal være med til at øge tilknytningen til SDU, ved at universitetet tager initiativ til aktiviteter og ved at skabe øgede muligheder for, at de studerende kan involvere sig og blive hørt. Projekterne skal også fremme den hjælp, støtte og vejledning, de studerende har adgang til af både praktisk, administrativ og studiemæssig karakter. Endelig skal projekterne arbejde konkret med at forbedre de fysiske rammer, herunder undervisningslokaler, fællesarealer ude og inde. Programmet bidrager til at opfylde målet om at skabe et Motiverende miljø for de studerende, som kan være med til at understøtte deres læring ved at forbedre rammerne. Samtidig bidrager programmet til Kompetent service ved at styrke vejledning og se på det administrative flow fra de studerendes synsvinkel. VISION Studerende på Syddansk Universitet oplever, at universitetet fremmer deres læring ved at skabe understøttende fysiske, sociale, tekniske og supporterende rammer, der øger deres trivsel i studenterlivet. PROJEKTER Programmet indeholder syv projekter: SDU traditioner/events Mødesteder og rum Delprojekt: ServiceZonen Delprojekt: Studenterbaren IT 24/7 Vejledning Analyse af det administrative flow fra et studenterperspektiv De studerendes stemme Ny teknologi med brede muligheder for erstatning af studiekort

21 21 PROJEKT: SDU TRADITIONER/EVENTS Projektet har til formål gennem etablering af nye traditioner og events at fremme de studerendes tilknytning til SDU og deres oplevelse af at tilhøre et fællesskab på netop vores universitet. Projektet tager udgangspunkt i de eksisterende traditioner og events (fx årsfesten og studiestarten) og udarbejder forslag til eventuelt nye traditioner og events. I de nye forslag skal inddrages multikulturelle aktiviteter, og respekten for forskellighed er afgørende. Endvidere skal relevansen af at oprette en eventmanager-funktion mhp. support af studerende overvejes. Konkret kan overvejes: Idrætsdag (fx fodboldturnering, SDU OL etc.), velkomst for nye studerende, særlige studiestartsarrangementer, koncerter, årlige campusdage og årlige studiefestdage. Projektet skal forholde sig konkret til universitetets campusstruktur og fremme både den lokale og den mere overordnede tilknytning til SDU. De studerendes dag For at markere at universitet fremover vil have et helt særligt fokus på at tage udgangspunkt i de studerendes oplevelse af læringsmiljøet, den service de får og det studiemiljø de er i, indføres der fra foråret 2012 en ny tradition på Syddansk Universitet med titlen De studerendes dag. Formålet med De studerendes dag er at sætte fokus på et for de studerende relevant og aktuelt tema med aktiv deltagelse af alle studerende og alle medarbejdere for at inspirere til fælles udvikling inden for læring, service og miljø. Alle studerende (inkl. deltidsstuderende) og medarbejdere ved Syddansk Universitet inviteres og opfordres til at deltage. Dagen planlægges af de studerende, og skabelonen kunne tænkes at være en 4 timers undervisnings- og eksamensfri, men skemalagt aktivitet på alle uddannelser i tidsrummet kl en tirsdag, onsdag eller torsdag i marts eller april (placeret i modsatte semester af årsfesten) hvert år fra og med Arrangementet vil indeholde elementer af både faglig og social karakter med aktivitet som et nøgleord. Som del af projektarbejdet bør løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Forår 2012 De studerendes dag: Afholdes første gang 17. april 2012 PROJEKTANSVARLIG Louise Dupont Heidemann, Ledelsessekretariatet

22 22 PROJEKT: MØDESTEDER OG RUM Den måde, universitetet møder og præsenterer sig for de studerende på, og de steder, hvor de studerende opholder sig på campusserne, har betydning for de studerendes muligheder for både læring og trivsel i deres studieliv. Projektet skal derfor meget bredt arbejde med at udarbejde konkrete forslag til forbedringer af disse. Projektet vil både skulle iværksætte gennemgang af undervisningslokaler og fællesarealer i forhold til indretning og modernisering samt gennemføre konkrete tiltag til forbedringerne. Projektet er mødesteder og rum meget bredt. Det omhandler konkret en nytænkning af de studerendes adgang til studenterrettede services samt etablering af en studenterbar på Campus Odense samt en gennemgang af alle campussernes undervisningslokaler og studieområder ude og inde for at afdække behov for modernisering og muligheder for etablering af flere studiepladser og grupperum. Herunder skal projektet også afdække mulighederne for, at de studerende kan anvende og booke undervisningslokaler, når de ikke anvendes. Projektet omhandler også faciliteter for de studerende til at kunne blive på campus efter endt undervisning, fx adgang til at købe forplejning eller opholde sig på biblioteker eller i læsesale. Det kan ligeledes omfatte forslag til servicefaciliteter i forbindelse med campusserne, fx cykelsmed, vuggestue/børnehave, dagligvarebutik og decentrale kantineudsalg. Endvidere skal projektet fokusere på, om internationale studerende og masterstuderende har særlige behov for mødesteder. Projektet omfatter et delprojekt for at skabe et særligt mødested i forbindelse med biblioteket i Odense, hvor ansatte vil kunne give de studerende support i uformelle omgivelser. Der skal ligeledes arbejdes med forslag til etablering af rum, hvor de studerende kan eksperimentere med IT- og undervisningsteknologi. Udendørsarealerne er med i projektet, og det skal afdækkes, om disse kan benyttes mere og bedre til aktiviteter for de studerende. Projektet vil blive opdelt i en række delprojekter, hvortil der udarbejdes projektbeskrivelser med tidsplan, ansvarlige og økonomi. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. KONKRET DELPROJEKT: SERVICEZONEN De studerendes indgang og adgang til Campus Odenses mange forskellige studenterrettede servicefunktioner skal være placeret centralt og synligt med service og tilgængelighed for øje. I dag er det ikke indlysende, hvor man henvender sig, hvis man som studerende skal i kontakt med eksempelvis Optagelse, Vejledning, Internationalt kontor, Eksamenskontorets serviceskranke, de tværgående og fagrelaterede studenterpolitiske organisationer (fx Syddanske Studerende, Juridisk Forening og C3) eller de tværgående af mere social karakter (fx DSIO, Filmklubben og AISEC). For at skabe ét sted for alle henvendelser etableres en front-office-funktion ved at ombygge hele området, der i dag huser Internationalt Kontor, SU, Elite & Support, Efter- og

23 23 Videreuddannelse, Karriere- og Vejledningscenteret samt mødelokalerne O78 og O79, til ét, åbent studenterrettet servicecenter, hvor det kendte kontor- og skranke-koncept er brudt ned og erstattet af et åbent Jyske Bank -koncept med fokus på ligeværdighed. Det første, den studerende møder efter passage af Campustorvet er således på højre hånd et åbent og indbydende serviceområde med henvendelseszone i den ene ende og loungeindretning i den anden, hvor en håndfuld dygtige og servicemindede medarbejdere er klar til at hjælpe og enten være i stand til at besvare henvendelser på stedet eller sende den studerende det rette sted hen, hvis der er behov for mere specialiseret support. I ServiceZonen skal både kunne tages imod henvendelser om studie- og studiemiljørelaterede spørgsmål for på den måde at signalere, at vi betragter de studerende som hele mennesker med både sociale og faglige behov. I ServiceZonen skal de forskellige studenterorganisationer således også indtænkes, så studerende med et ønske om at dyrke eksempel idræt på Campus ligeledes kan nøjes med at henvende sig ét sted. Bag servicecenteret, dvs. i den vestlige side, vil der kunne indrettes helt eller delvist lukkede kontor- og mødeområder, dels til medarbejdere med behov for arbejdsro, dels til vejledningsaktiviteter med behov for diskretion. Det kan medtænkes at lade en del af ServiceZonen være åben uden for normal åbningstid samt til større arrangementer for at lade miljøet understøtte udviklingen af et mere attraktivt miljø omkring Gydehytten. Projektet adresserer indledningsvis Campusvej, og der skal som del af projektet overvejes, om der eventuelt eksisterer lignende behov i de øvrige campusbyer. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Her skal særligt peges på Intelligent vejviser. KONKRET DELPROJEKT: STUDENTERBAREN De studerende synes at mangle et markant, socialt samlingssted på Campus Odense. Derfor etableres i tæt samarbejde med de studerende en studenterbar i kælderetagen i den sydlige ende af Stenten. Studenterbaren skal i modsætning til fredagsbaren, der for øjeblikket har meget begrænsede åbningstider, kunne holde åbent i længere tid og derfor være et mere attraktivt tilholdssted efter studiedagens afslutning.

24 24 PROJEKTPERIODE - OVERORDNET Hele 2012 Delprojekt Studenterbaren: Forår 2012 Delprojekt Studiekontorets Servicecenter: Forår - efterår 2012 PROJEKTANSVARLIG - OVERORDNET Flemming Smedegaard, Studieleder Delprojekt Studenterbaren: Søren Hesseldahl, Bygningschef Delprojekt Studiekontorets Servicecenter: Per C. Andersen, Studiechef

25 25 PROJEKT: IT 24/7 De studerende anvender IT døgnet rundt alle ugens 7 dage, både til deres faglige læring og til deres studieliv generelt. Projektet skal indledningsvis afdække, i hvilken udstrækning de studerende har behov for adgang til fuldtids-service 24/7. Afdækningen sammenlignes efterfølgende med fem scenarier for udvidet IT-support, som IT-afdelingen har udarbejdet i forbindelse med kvalificeringsrunden (tilgængeligt som inspirationsmateriale), og det bedst egnede scenarie søges implementeret. Projektet skal fokusere ikke alene på IT-support, men også mulighed for at købe/lease/leje og låne IT-udstyr samt grænseflader til programmer, som de studerende selv udvikler. Det skal være muligt at købe og lease/leje hardware, fx computere, printere, ipads/tablets og smartphones. Det skal være muligt at få rådgivning og service også i forhold til brugen af selvbetjeningssystemet. Samtidig vil der blive stillet softwarepakker til rådighed og gennemført kurser i disse. Det vil ligeledes være muligt at låne IT-udstyr, når den studerendes udstyr er til service eller reparation. Projektet skal tage stilling til, om det alene skal være studerende selv, der driver servicecenteret, og hvordan der sikres en organisatorisk sammenhæng til driftsenheder på universitetet. Projektet skal ligeledes tage stilling til, hvordan der kan tages hensyn til campusstrukturen i forhold til servicen af alle universitetets studerende. Projektet skal samarbejde med Studiekontoret om muligheder for at skabe ét sted, hvor de studerende kan henvende sig med alle spørgsmål vedrørende både IT, administration, eksamen, service og vejledning. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Forår 2012 PROJEKTANSVARLIG Kurt Gammelgaard Nielsen, IT-chef

26 26 PROJEKT: VEJLEDNING Projektet skal fremme de studerendes adgang til kompetent/professionel vejledning på en række områder på både dansk og engelsk. Projektet omfatter alle studerendes adgang til at få kvalificeret karrierevejledning, når de studerer ved campusserne i Slagelse, Esbjerg og Kolding, hvor der ikke er etableret KarriereCentre. Projektet skal også med inddragelse af studerende undersøge fordele og ulemper ved at samle mindre vejledninger på uddannelser, institutter og fakulteter i større vejledningsenheder, hvor professionalismen kan højnes ved, at den enkelte vejleder får flere timer til vejledning, at vejlederne arbejder sammen i enheden og at tilknytningen til Vejlednings- Centret forstærkes. Projektet dækker Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige fakultets faglige vejledere. Studiestarten spiller en stor rolle for den studerendes opfattelse af, hvad det at studere ved et universitet indeholder. Projektet omhandler derfor også udarbejdelse af konkrete forslag til, hvordan der kan ske en klar forventningsafstemning mellem nye studerende og universitetet. Det kunne fx være ved at udarbejde studyguides for 1. semester/1. studieår på alle uddannelser. Her bør ske en koordinering med projekterne Studiestart og studiestøttende læringsforløb og Traditioner og events. Som del af projektarbejdet bør det i øvrigt løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Efterår 2012 PROJEKTANSVARLIG Eva Sophia Meyers, Sekretariatschef, Naturvidenskab

27 27 PROJEKT: ANALYSE AF DET ADMINISTRATIVE FLOW FRA ET STUDENTERPERSPEKTIV Projektet skal fremme de studerendes oplevelse af at være i centrum i forhold til deres møde med administrationen på universitetet. Projektet skal gennemføre en studenterinddragende analyse af det administrative flow mellem den studerende og universitetets administration set fra den studerendes perspektiv, og der skal i analysen også rettes fokus på den personlige administrative kontakt med studerende. Analysen skal anvendes til udarbejdelse af en række forslag til forbedringer og nyskabelser, der skal lette den studerendes møde med administrative procedurer og processer gennem studieforløbet. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Særligt bør projektarbejdet koordineres med projekterne Systematisering af informationsflowet, Den intelligente vejviser og Support og vejledning PROJEKTPERIODE Forår 2012 PROJEKTANSVARLIG Thorbjørn Hertz Jensen, Afdelingsleder for Studenterservice, medlem af SAK - studieadministrativ koordineringsgruppe

28 28 PROJEKT: DE STUDERENDES STEMME Projektet skal øge de studerendes muligheder for at øve indflydelse og blive hørt i en række nye og eksisterende sammenhænge og fora. Projektet omhandler bl.a. at informere alle studerende om deres muligheder for og adgang til at være med i studenterpolitikken. Mange studerende kommer fra miljøer, hvor der ikke har været tradition for og viden om, hvordan studerende kan få indflydelse på beslutninger i studienævn, akademisk råd og i bestyrelsen. Projektet skal derfor sikre, at alle studerende har tilstrækkelig kendskab til deres muligheder, samt hvad deltagelse i studenterpolitik omfatter og kræver af de valgte studerende. Projektet skal også etablere decentrale studenterstyrede organer, hvor studerende på fakulteterne og institutterne får mulighed for at følge op på, om de forbedringer af det fysiske og psykiske studiemiljø, der bliver vedtaget som følge af Studie- og undervisningsmiljøundersøgelserne, bliver gennemført og virker hensigtsmæssigt. Samtidig skal projektet stille forslag til, hvordan fagråd og andre studenterdrevne foreninger kan komme i dialog med beslutningstagere vedrørende studiemiljø, som det pt. fx foregår i Winsløwparken, hvor Bygningschefen mødes én gang pr. semester med Medicinerrådet. Endvidere skal projektet arbejde med mulighederne og retningslinjerne for, hvordan de studerende konkret kan få adgang til at præge deres lokale fysiske rammer. Det kunne være adgangen til udsmykning, tekøkkener o. lign. Endelig skal projektet overveje, hvordan engagerede studerende kan få passende anerkendelse for deres frivillige foreningsarbejde og studenterpolitiske engagement på universitetet. Heri ligger også en synliggørelse af studenterrepræsentanterne over for medstuderende for at øge deres tilgang til indflydelse. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Særligt bør projektet koordineres med projekt Mødesteder og rum: ServiceZonen PROJEKTPERIODE Hele 2012 PROJEKTANSVARLIG Formanden for Syddanske Studerende

29 29 PROJEKT: NY TEKNOLOGI MED BREDE MULIGHEDER SOM ERSTATNING FOR STUDIEKORT Projektet skal indledningsvist afdække behovet for at forenkle de studerendes brug af flere kort, konti og redskaber. For at lette de studerendes adgang til og brug af bygninger og systemer skal projektet udarbejde et konkret forslag til, hvordan studiekortet kan erstattes af ny teknologi, hvor den studerende alene skal anvende ét redskab til at få adgang til bygninger, lokaler, reserverede grupperum, IT-systemer, print, kopi, betaling i kantine osv. Den teknologiske udvikling fremmer mulighederne for fx samlet at anvende mobiltelefoner/smartphones til en rækker faciliteter. Teknologien er endnu ikke fuldt udviklet. Projektet skal sikre, at alle studerende har adgang til alle nødvendige faciliteter og funktioner. Som del af projektarbejdet bør det løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. PROJEKTPERIODE Efterår 2014 PROJEKTANSVARLIG Leif Jensen, Servicechef Den projektansvarlige har initiativpligten til at fremskynde processen, hvis teknologien byder sig.

30 30 PROGRAM: VIK VÆRDI, INCITAMENT OG KOMPETEN- CEUDVIKLING/ VIS VALUES, INCENTIVES AND STAFF DEVELOPMENT Programmet og de tilknyttede 3 projekter er for en stor del en forudsætning for succesfuld iværksættelse af de øvrige programmer og projekter. De værdier og normer, der styrer vores adfærd over for de studerende og hinanden som medarbejdere, får betydning for den læring, de studerende deltager i, den service de oplever at modtage, og hvordan de trives i studiemiljøet. Dette program har derfor særlig høj prioritet i De studerende i centrum, da det skal være med til at skabe et fundament og en kultur, der fremmer målene om at give Inspirerende læring, Kompetent service i et Motiverende miljø. Programmet omfatter både retningslinjer for adfærd for medarbejdere og studerende, kompetenceudvikling af alle personalegrupper samt arbejdet med at skabe incitamentstruktur for undervisere, der fremmer udvikling af og anerkender den gode undervisning. VISION Universitetet er eksplicit om og handler i overensstemmelse med deres holdning til de studerende og relationen mellem den studerende og henholdsvis underviser, medarbejder og studieledelse. Universitetet sikrer relevant kompetenceudvikling af alle medarbejdergrupper herunder tutorer, mentorer, undervisere, administrative medarbejdere og ledere. Universitetet udvikler en incitamentstruktur, der fremmer underviseres muligheder og motivation for at udvikle deres undervisning. PROJEKTER Programmet indeholder tre projekter: Kodeks Kompetenceudvikling Incitamenter til fremme af undervisningsudvikling og anerkendelse af god undervisning