Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1mill.indbyggere og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Århus Sygehus og udgør sammen med Hæmatologisk afdeling og Røntgen Afdelingen Kræftcenteret. Afdelingen er placeret i Bygning 5, på Nørrebrogade 44. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. Onkologisk Afdeling er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper efter lægefaglige diagnoser. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam (se patientkategorier nedenfor). Onkologisk Afdeling D er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7- døgnsafsnit (D2 og D3). Sengeafsnittene. Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit/ 16 senge Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit/ 17 senge Mammae-, hoved-halscancer-, gastrointestinale- og Gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter, indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit/ 13 senge Malign melanom, urologiske-, testikel-, hjernetumorer og lungekræftsygdomme D4. 5-døgnsafsnit/ 13 senge Urologiske-, testikel-., hjernetumorer og lungekræftsygdomme samt mammae cancer, hovedhalskræft, kræft i oesohagus, pancreas og ventrikel. Samarbejdsrelationer Afdelingen omfatter desuden et kontrolambulatorium (D-amb.), dagafsnit (D6), undersøgelses- /operationsafsnit og stråleterapi afsnit (D-terapi) med 8 behandlingsapparater, Palliativt team, Afdeling for Medicinsk Fysik, Afdeling for Klinisk Eksperimentel Onkolog og Sektor for klinisk forskning. Sygehusets apotek og Biokemisk Afdeling har afsnit fysisk placeret i afdelingen. Ambulatoriet og dagafsnit D6. Varetager pleje- og behandling af alle diagnosegrupper i forundersøgelsesfasen, behandlings- og kontrolforløbet. Undersøgelses/operationsafsnit. Varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Stråleterapiafsnit. Varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien er enhed, hvor der er ansat to sygeplejersker, som fungerer som kontaktsygeplejersker for patienter, der er indlagt på patienthotellet under behandlingen. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Det Palliative Team. Det palliative team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog, samt en gruppe af frivillige. Indsatsen er rettet mod det uhelbredelige syge menneske og dennes familie. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med kommunal hjemmepleje og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Der er etableret en udviklingsenhed som en del af teamet. Sektor for Klinisk Forskning/SKF. Varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. Alle kliniske undersøgelser, som ønskes iværksat i onkologisk afdeling, behandles i SKF for at sikre den videnskabelige kvalitet og samtidig sikre, at afdelingen har kapacitet til undersøgelsernes gennemførelse. Alle kliniske eksperimentelle projekter forgår i samarbejde med de enkelte afsnit, hvor der er udpeget en sygeplejerske der er medansvarlig for sygeplejen i relation til gennemførelsen. Afdelingen for Medicinsk Fysik. Varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen, bl.a. stråledosisberegninger og kontrol af stråleapparatur. Patient/borger kategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Blærecancer, prostatacancer, testiscancer, urologi i øvrigt, hjernetumorer, maligne melanomer. Specielle funktioner er stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Mammae-, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme, bløddelssarkomer og knoglekræft, samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreascancer, ventrikelcancer, ukendte primærtumor Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til kræft patienter er ofte karakteriseret ved at patientens pleje- og behandlingsforløb strækker sig over lang tid, vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. Kræftbehandlingen har såvel et kurativ som et palliativ sigte og både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger f.eks. træthed, kvalme -opkastning, ernæring, respiratoriske - og smerte problemer, samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Kræftbehandling og sygepleje er et kompleks og krævende speciale, som udføres i et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Hertil kræves et veluddannet, dynamisk og engageret sygeplejepersonale, der er fagligt kompetente med stor menneskelig indsigt og forståelse. Sygeplejepersonalet skal være i stand til at indgå i såvel monofaglige, flerfaglige samt tværsektorielle samarbejdsrelationer, for at skabe de bedste betingelser for patientens pleje og behandlingsresultater. I afdelingen samarbejdes der bredt tværfagligt med læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeut, rehabiliteringskoordinator, socialrådgiver, præst. I afdelingen er ansat en psykolog som bidrager til supervision og uddannelse af personalet. Tværsektorielt samarbejdes der med kommunal hjemmepleje, egen læge og hospice. Der er i afdelingen også et etableret samarbejde med Kræftens bekæmpelse som fysisk er placeret på sygehusets område. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afd D3 er et 7-døgnsafsnit med 13 sengepladser, som modtager patienter inden for følgende diagnoser: Malign melanom, renis cancer, testis cancer, blærecancer, prostatacancer, lungecancer, pancreascancer og hjernetumorer. Plejeform: Kontaktsygepleje. Alle patienter tilknyttes 2 kontakt personer, som er ansvarlige for den overordnede sygepleje under indlæggelsen. Patienterne modtages til kemoterapi, immunterapi og strålebehandling. Mange af afdelingens patienter indgår i forsøgsbehandlinger. D3 modtager akutte patienter til f.eks. antibiotika behandling, smertebehandling, blodtransfusion, væsketerapi, palliativbehandling og pleje. Alle D3 patienter har en livstruende og alvorlig kræftsygdom. Behandlingerne er for mange af patienterne af palliativkarakter. Der er også patientforløb med helbredende sigte. Patientforløbene kan strække sig fra få dage til uger, og kan veksle mellem intensive indlæggelses perioder, og perioder hvor patienten er i eget hjem. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger er i overvejende grad meget komplekse. I D3 er patienternes egenomsorgsevne meget vekslende lige fra den selvhjulpne patient, der har behov for sygepleje af støttende karakter, til patienten der har behov for fuld kompenserende sygepleje. Ernæring og væske: Hjælpe og støtte patienten i indtagelse af ernæring og væske. Vejledning omkring kost til den småtspisende patient, herunder også ernæringsscreening og kostregistrering. Sygeplejefaglige tiltag og observationer hos den dehydrerede patient og hos den febrile patient, herunder også observation og pleje af patient som modtager intravenøse infusioner anlagt perifert eller centralt. Pleje og observation af patient med kvalme, opkastning, samt vejledning i forebyggelse af kvalme og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 opkastning. Udskillelse: Pleje og observation af patienter med diarre/obstipation som bivirkning til behandling eller hvor årsagen skyldes infektion. Registrering af urin mængde, beskrivelse af udseende og lugt. Udtage prøver til urinstiks, urin til dyrkning og resistensbestemmelse. Pleje og observation af patient med kateter a demeur, nefrostomikateter. Hud og slimhinder: Almindelig og speciel mundpleje hos patient med mundsvamp, mundtørhed. Pleje og observation af patient med hududslet som bivirkning til behandling, hudforandringer som følge af langvarig Prednison behandling. Observation af tegn på tryksår hos den sengeliggende patient, samt iværksættelse af forebyggende behandling. Kropspleje i form af støtte til personlighygiejne eller sengebad. Respiration og cirkulation: Pleje og observation af patient med dyspnø. Pleje og observation af patient med temperaturforhøjelse og insufficient immunforsvar. Pleje og observation af patient med perifere ødemer. Herunder måling af blodtryk, puls, temperatur og saturation. Smerter og sanseindtryk: Pleje og observation af patient med smerter, herunder indsamle data til smerteanamnese med henblik på forebyggelse af smerte gennembrud/ afhjælpe smerterne. Søvn og hvile: Observation af sovevaner, herunder ændret/ødelagt døgnrytme.vejlede patienten til opretholdelse af døgnrytme. Aktivitet: Mobilisering og aktivering af patienter med hjernetumorer/metastaser, med hel eller delvis parese af ekstremiteter, eller patienter med tværsnit syndrom. Det kan også være patient med træthed og almen svækkelse som følge af cancersygdom. Dokumentation: Plejeformen; kontaktsygepleje medføre at den studerende kan arbejde med dokumentation omkring hele patientforløbet, herunder dagligt videregivelse af indsamlede observationer skriftligt, udarbejdelse af/dokumentation i patientens individuelle plejeplaner. Samarbejde Deltage i og indgå samarbejdsaftaler med patient, pårørende og relevante personale grupper: sygeplejerske, læger, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, serviceassistenter, hjemmeplejen/ lokalsygehus. Psykosocialt. Via dataindsamling og det patientologiske aspekt vil angst og krise hos patienten være områder, som vil være uundgåelig at komme i berøring med. Der forventes ikke at der opnås selvstændige kompetencer inden for dette felt. Det forventes dog at den studerende videregiver observationer og data fra patientplejen, samt opsøger vejledning omkring observationer og den betydning (tanker og følelser) mødet med patienten har haft for den studerende selv. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingen har etableret en stabsfunktion indenfor sygeplejen (SUUF): Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning i Onkologisk afdeling. Det overordnede formål er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i Onkologisk Afdeling gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af høj kvalitet. Sygeplejen skal tage udgangspunkt i den bedst dokumenterede viden. Medarbejdere med akademiske kompetencer i SUUF har et særligt ansvar for at vejlede og støtte sygeplejersker til udviklingsprojekter fra projektbeskrivelse til implementering af evt. ny praksis. For yderligere om SUUF se afdelingens hjemmeside på sundhed.dk. Følgende aktiviteter indenfor udvikling og forskning pågår: Unge og kræft (phd- studie pågår). Monitoreringsprojektet: Hudpleje til patienter der får ekstern strålebehandling. Mundpleje til den onkologiske patient. Gruppeundervisning af patienter på afsnitsniveau og afdelingsniveau At leve med kræft. Samarbejde med deltagelse af kvinder der er behandlet for underlivskræft. Børn som pårørende. Motion under indlæggelse etablering af fysisk ramme til fysisk aktivitet under indlæggelse herunder fysioterapeutisk vejledning af patienten. Rehabilitering klarlægning af rehabiliteringsmuligheder i optageområdet. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling, etablering af netværksgrupper. Etablering af onkologisk telefonrådgivning ved en onkologisk sygeplejerske. Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige dokumentation. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Kliniske metoder: Kostregistreringsark, observationsskemaer for tp, p, BT, væskeindtag- udskillelse. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt ved brug af screening. Alle patienter rygeregistreres og rygere får tilbudt rygestop og støtte på baggrund af Fagerstrøms test. Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper. Det overordnede tema for undervisninger er: At leve med kræft. Refleksionsmetoder: Det prioriteres at der er skabt rum til fælles faglig refleksion over klinisk praksis i personalegruppen. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sygeplejefaglig vejledning i grupper, og det er muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sygeplejefaglig vejledning og supervision ved afdelingens psykolog. Udviklingsmetoder: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser: Kvalitetsudvalget, hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalg, pjeceudvalg. Desuden er der ofte projektgrupper i gang indenfor sygeplejens område. Forskningsmetoder: Der anvendes mange registreringsskemaer til dataindsamling i forbindelse med klinisk forskning. Desuden anvendes spørgeskemaundersøgelser og interview. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, i et tæt samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene og sygeplejeledelsen, kvaliteten i den kliniske undervisning og udviklingen af denne. Desuden varetager den uddannelsesansvarlige supervision af de faglige vejledere, fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejeskolen og som ressourceperson for studerende. Afdelingen har på sygeplejeskolen to sygeplejelærere som direkte samarbejdspartnere, som desuden fungerer som studerendes kontaktpersoner til skolen i praktikforløbet. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse i samarbejde med den studerende herunder også introduktion til afsnittet. I tilrettelæggelsen tages der udgangspunkt i det læringsudbytte, der skal udvikles jævnfør modulbeskrivelsen i Studieordningen, den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle studieplan fastlægges desuden ud fra overvejelser over graden af kompleksitet i plejeproblemer og opgaver. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i relation til den studerendes udarbejdelse og justering af individuel studieplan samt i relation til skriftlige opgaver, som hun drøfter og giver tilbagemeldinger på. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på at kommunikere de stærke sider og de områder den studerende skal arbejde videre med. Studiebogen udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab mellem den kliniske vejleder og den studerende. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes i samarbejde med den studerende rammer for at arbejde med patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, seminar og model for kliniske færdigheder. Disse studiemetoder anvendes i kombination med at der gives før under og eftervejledning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved til at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb og derfor også kan følge patienter i deres undersøgelses- og behandlingsforløb. I vejledningen i relation til den direkte patientpleje vil der blive lagt vægt på at træne den studerendes evne til individuel faglig vurdering af patienten på baggrund af bl.a. den studerendes indsigt i patientens perspektiv og i samarbejdet med patienten. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for i samarbejde med den studerende at have overblik over den studerendes læreproces og er ressourceperson for de daglige vejledere som indgår i den kliniske undervisning (ad hoc-vejledere). Desuden varetager den kliniske vejleder evaluering og deltager ved den interne prøve. Det forventes at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som ad hoc vejleder og deltage i oplæring og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 vejledning af den studerende. Ad hoc-vejlederen gør sig bekendt med den studerendes læreproces bl.a. gennem dialog med kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske vejleder giver ad hoc vejlederen vejledning og støtte i funktionen. Ad hoc vejlederen kan vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation, men kan også være knyttet til det patientforløb den studerende følger. Hun kan være social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Sygeplejelærerne der er tilknyttet afdelingen deltager ved interne prøver og ved seminarer. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Afdelingen ønsker at tilbyde gode studievilkår, idet uddannelse og udvikling er højt prioriteret i afdelingen for både studerende og ansat personale. Afdelingen har en god stab af erfarne kliniske vejledere. Der bliver i afdelingen prioriteret tid til vejledning og til forsat at opkvalificere kliniske vejledere og udvikle kliniske vejledningsmetoder. Som studerende er der adgang til computere og oversigt over tilgængelig litteratur og film i afdelingen, ligesom afdelingen har oprettet direkte links til relevante tidsskrifter indenfor det onkologisk speciale. Desuden foreligger der oversigt over relevante hjemmesider. Der er mulighed for at følge patienterne i undersøgelses- og behandlingsforløb såvel internt i onkologisk afdeling som ekstern, når dette vurderes at have læringsmæssig værdi. Der planlægges undervisning i stråleterapiens virtuelle læringscenter. Afdelingens læger, socialrådgiver, fysioterapeuter, diætist, serviceassistenter kan bidrage med relevant information i de konkret patientforløb. Den studerendes ansvar: Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med studieordning og afdelingens udarbejdede studieplan, og at den studerende selv tager initiativ til at gøre brug af de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Indenfor de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel studieplan, som efter planlægningssamtalen færdiggøres for et aftalt tidsrum. Efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejde. Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab og viser initiativ til at argumentere for plejen såvel værdimæssigt som fagligt i de fælles faglige drøftelser. Med det formål at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige. Derfor forventer afdelingen at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen som studieplads, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningstilbud. Vejledning varetages af såvel ad hoc- vejledere som af den kliniske vejleder. Vejledningen tilrettelægges Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 som en før-, under- og eftervejledning. Vejledningsfokus kan være fastlagt/aftalt ved før - vejledningen på baggrund af identificerede læringsbehov, men vejledningsfokus kan også være et nyt tema, som udspringer af den kliniske situation den studerende og vejlederen har været i sammen. Vejledning kan også gives ud fra beskrivelser af situationer, som den studerende har brug for at drøfte. Det kan være situationer som den studerende undres over. Plejesituationer hvor plejen lykkedes godt, situationer som opleves særligt vanskelige eller som skaber tvivl og usikkerhed. I vejledningssituationer skabes der mulighed for refleksion. Gennem refleksion kan udvikles læring, ved at man på afstand af fx en plejesituation kan tænke over egne eller andres handlinger/reaktioner i situationen. Refleksion indebærer at man vender sine tanker om handlinger, hændelser, fænomener eller sig selv med det formål at få ny indsigt, ny viden og nyt perspektiv. En gang om ugen fastsættes et møde, med det formål at reflektere over den seneste uges læringsudbytte og drøftelse af plan for det videre studie. Det tilstræbes at vejlederne giver evalueringer i nær tilknytning til de opgaver, den studerende løser i hverdagen. Ved behov for status over udviklede kompetencer kan såvel studerende som klinisk vejleder tage initiativ til evaluering. Når en skriftlig opgave er drøftet med den kliniske vejleder formulerer den studerende skriftligt nogle få linier om, hvad den fælles refleksion over opgaven kan bidrage til i fremtidig læreproces og planlægning. Dette inddrages i den individuelle studieplan. Undervisningstilbud: Med udgangspunkt i læst anbefalet litteratur og studerendes medbragte oplevelser fra plejen, samler de kliniske vejledere de studerende på tværs af de fire afsnit og giver et oplæg omkring centrale sygeplejefaglige problemstillinger med det formål at give et rum for at dele viden, reflektere over praksis få afklaret forståelsesspørgsmål og inspirere hinanden. Der vil afvikles 4 samlinger over de 10 uger hver af ca. en times varighed. Det forventes at den studerende bruger studiedage til at forberede sig. Der etableres mulighed for at få undervisning i strålebehandling i afdelingens virtuelle læringscenter. Den kliniske undervisning afsluttes med en intern prøve. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge patient og skabe rammerne for prøven i et samarbejde med sygeplejelæreren. Ved forberedelse til eksamen kan den studerende søge vejledning hos den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske Anne Brandborg har været sygeplejerske siden 1981 og har fungeret i klinikken i medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Har hovedsageligt været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde, dels som sygeplejelærer på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, dels som udviklings - og uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Øre-næse-halsafdelingen. Århus Sygehus. Siden ansat i Onkologisk afdeling. Formel uddannelsesbaggrund: Diplomuddannelse for undervisende sygeplejersker afsluttet Uddannet faglig vejleder Uddannet Master i Klinisk Sygepleje Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Den kliniske vejleder i D3 er Trine Brandbyge. Hun har Klinisk vejleder Uddannelse samt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse (orlov) Vikar for kliniskvejleder siden 2005: Rita Lemming, har Kliniskvejleder Uddannelse. Uddannet i 1990 og har været ansat i onkologisk afdeling siden Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Planlægningssamtale: Forud for planlægningssamtalen afleveres den studerende skriftlige overvejelser over planlægning af studieforløbet i et udkast til den individuelle kliniske studieplan. D.v.s. at der er udarbejdet en beskrivelse af aktuelle faglige niveau og synliggjort overvejelser over, hvilke kompetencer der skal arbejdes på at udvikle de første 14 dage i perioden og hvordan. Ønsker til klinisk vejleder og synliggørelse af forventninger til samarbejdet i perioden. Individuel klinisk studieplan På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel kliniske studieplan udarbejdes/ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode, den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen Studiebogen Studiebogen skal være ajourført og tilgængelig for din kliniske vejleder og skal medbringes til vejledningssamtaler Patientforløb: Der afleveres 1 stk. Patientfortælling: Der afleveres 1 stk. Sygdomsforløb: Der afleveres 1 stk. Seminar: Der afleveres 1 oplæg, og den studerende deltager i medstuderendes seminaroplæg. Sygeplejeopgaver: Dataindsamling, dokumentation, mundtlig formidling af patientdata, ernæringsindsats til kræftpatienter Slutevaluering: Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering: Den studerende beskriver aktuelle faglige niveau i studiebogen, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9