Skoleanalyse i Egedal Kommune Rapport

Transkript

1 Skoleanalyse i Egedal Kommune Rapport 10. september 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Scenario 1: Status quo hvis skolestrukturen forbliver uændret Kriterier for nedlæggelse af skoler Præsentation af scenarier Scenario 2: Tilpasning Scenario 3: Etablering af større skoler Scenario 4: Skole på flere matrikler Scenario 5: Inklusionsscenariet Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Indledning Visionsseminarer og scenarieworkshop Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Læsevejledning og analysens opbygning Scenario 1: Status quo (analysens fundament) Skole-/klassestørrelse og elevresultater Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Specialområdet Geografi og skoleveje Elever fordelt på distrikter Skolebudgetter Økonomiske konsekvensberegninger Perspektivering og udfordringer Scenario 2: Tilpasning Version 1: Tilpasning Scenario 3: Etablering af større skoler Version 1: Etablering af større skoler Version 2: Etablering af større skoler Version 3: Etablering af større skoler Version 4: Etablering af større skoler Version 5: Etablering af større skoler Version 6: Etablering af større skoler Sammenfatning Scenario 4: Skole på flere matrikler Scenariet i et organisatorisk perspektiv Version 1: Skole på flere matrikler Version 2: Skole på flere matrikler Version 3: Skole på flere matrikler Version 4: Skole på flere matrikler Version 5: Skole på flere matrikler Version 6: Skole på flere matrikler Version 7: Skole på flere matrikler Sammenfatning Scenario 5: Inklusionsscenariet Scenariet i et organisatorisk perspektiv I

3 7.2 Version 1: Inklusionsscenariet Version 2: Inklusionsscenariet Sammenfatning II

4 1 Resumé Dette afsnit præsenterer et resumé af skoleanalysen i Egedal Kommune. Skoleanalysen skal ses i lyset af, at der er høje og stigende forventninger i samfundet til kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, samtidig med det forventes, at Egedal Kommune i de kommende år vil have færre midler at drive skole for. Folkeskoleområdet indgår i Egedal Kommunes løbende kulturproces ny normal som er præget af et ønske om uændret og gerne mere kvalitet for færre penge. Nærværende skoleanalyse er tænkt ind i denne proces. Rapportens analyser baseres på scenarier, hvis mål er at belyse, hvordan den faglige vision, økonomi og struktur kan tænkes sammen. Gennem fokus på ændringer i skolestrukturen beregnes, hvor store driftsmæssige besparelser på ledelse og bygningsdrift m.m., der kan skaffes, samt i hvilket omfang der kan frigøres ressourcer ved at have lidt flere elever i den enkelte klasse. Scenarierne lægger vægt på, at folkeskolerne i Egedal Kommune afspejler mangfoldigheden af børn og unge i kommunen, idet skolen er en væsentlig træningsbane for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på tværs af køn, social baggrund, etnicitet, handicap og religiøs overbevisning. Scenarierne skal ligeledes fremme en udvikling i retning af, at færre børn med særlige behov bliver udskilt i specialklasser/til specialskoler - inklusionsdagsordenen er højt prioriteret på tværs af scenarier. Endvidere lægges vægt på, at der i de enkelte skoledistrikter sker en udbygning af kompetencerne med henblik på at tilbyde distriktets børn den bedst mulige undervisning på såvel normalområdet som på specialområdet. Scenarierne skal samlet set skabe et økonomisk råderum således, at der fremover både ekskluderes færre elever fra den almene folkeskole, og skabes bedre vilkår for eleverne på normalområdet (almenområdet), uanset behov og interesser. Scenarierne skal således også sikre, at der er tilstrækkelige udfordringer til eksempelvis de fagligt stærke elever. Egedal Kommunes skolers timetal svarer i dag i vidt omfang til folkeskolelovens minimumstimetal, ligesom der opereres med et reduceret antal hold og deletimer og en reduceret SFOnormering. Egedal Kommune har vurderet, at finansieringen alene til genopretning vil koste ca. 12,8 mio. kr.: Genopretning til folkeskolelovens vejledende timetal fra de nuværende minimumstimetal (reduceret i 2011): 5,5 mio. kr. Genopretning af hold og deletimer på 30 % (reduceret i 2012): 5,3 mio. kr. Genopretning af SFO normeringen: 1,0 mio. kr. Afsættelse af midler til IT: 1,0 mio. kr. Skoleanalysen giver anvisninger på, hvordan der kan frigøres midler. I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af det forventede provenu ved salg af den enkelte skole. Om midlerne skal bruges helt eller delvist til genopretning, prioritering af andre dele i folkeskolen i Egedal Kommune eller til helt andre formål, er et politisk spørgsmål. Skoleanalysen finder pengene, og den efterfølgende politiske proces disponerer midlerne. Skoleanalyse i Egedal Kommune 3

5 1.1 Scenario 1: Status quo hvis skolestrukturen forbliver uændret Samlet set forventes elevtallet i normalklasser at falde fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til et fald på godt 6 %. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem. Der forventes eksempelvis et væsentligt fald i elevtallet i skoledistrikterne for Veksø Skole, Bækkegårdsskolen, Slagslunde Skole og Hampelandsskolen, mens elevtallet forventes at stige i skoledistrikterne for Balsmoseskolen og Lærkeskolen. På længere sigt er der således ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere, fordi ubalancerne i elevudviklingen, ved en uændret skolestruktur, overlades til den enkelte skole at løse. Status quo er således ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolestruktur vil også være en beslutning, som vil have betydning for skolernes kerneydelse og fremtidige virke. Der vil være skæve klassestørrelser med fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende set i et helhedsperspektiv på tværs af alle skoler i Egedal Kommune. Analysen under status quo understreger, at Egedal Kommune ikke udnytter kapaciteten hensigtsmæssigt. Analysen dokumenterer, at der er ca ledige pladser i Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse eller omkring 900 ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse. I 2020/2021 vil der alt andet lige være ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse, eller ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse. Spændet mellem skolerne vil tilmed øges og det betyder, at ressourcerne også fremover, hvis der ikke ændres i strukturen, ikke anvendes hensigtsmæssigt. I scenarierne vil der følgelig blive fokuseret på etableringen af større skoler med - i videst mulige omfang - 3 spor pr. årgang. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der i scenarierne nedlægges skoler. Frem for at Egedal Kommune skal binde ressourcerne i mursten og vedligeholdelse i den kommende 10-årsperiode foreslås gennem scenarierne, at de økonomiske midler i stedet anvendes til skolernes kerneydelse: Undervisning på normalområdet, herunder bedre inklusion af elever, som i dag er i specialklasser og på specialskoler. 1.2 Kriterier for nedlæggelse af skoler Brøndum & Fliess har foretaget en vurdering af hver enkelt skole ud fra en række vægtede kriterier, der vurderes at være centrale set i forhold til at op nå en sammenhæng mellem faglig vision, økonomi og struktur. Kriterierne fokuserer på skolens fysiske kapacitet, elevtalsudviklingen i de kommende år, antal spor på skolen og den gennemsnitlige klassekvotient. Det skal understreges, at det ikke udelukkende er disse kriterier, der anvendes ved vurderingen, idet geografiske forhold, placering af specialklasser, vurdering af kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler mv. også indgår i den samlede vurdering. Herudover skal det understreges, at denne analyse prioriterer etableringen af tresporede skoler (herunder gerne skoler med flere spor), hvilket betyder, at så mange tosporede skoler som muligt søges gjort til mindst tresporede. Skoleanalyse i Egedal Kommune 4

6 På denne baggrund er følgende skoler foreslået lukket i nogle af scenarierne: Veksø Skole Slagslunde Skole 10. klasse center Hampelandskolen Stengårdsskolen Søagerskolen Ved lukning af én eller flere skoler i de enkelte scenarier er der ikke foretaget en kvalitativ vurdering af den enkelte skole. I stedet er tankegangen, at alle skoler nedlægges og genopstår under nye navne - på færre matrikler. Styrende for forslag til ny struktur er den faglige vision for det samlede skoleområde i Egedal Kommune. Der er gennemført en økonomisk og strukturel analyse af, hvordan denne faglige vision kan gennemføres. 1.3 Præsentation af scenarier Analysen bygges ud over scenario 1 vedrørende status quo - op om følgende scenarier: 1. Scenario 2: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistrikterne med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 3: Etablering af større skoler Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 4: Skole på flere matrikler (med mulighed for basis- og udskolingsafdelinger) Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af store skoler på flere matrikler. I nogle af scenariets varianter opereres med basisskoler hhv. udskolingsskoler kombineret med skoler med 4. Scenario 5: Inklusionsscenariet Scenariet fokuserer på, hvordan et reduceret antal skoler (der foreslås 5 skoler i form af 5 skoledistrikter frem for de nuværende 12) kan sikre, at størstedelen af eleverne i distriktet bliver på distriktsskolen, uanset behovet for specialundervisning Det skal endvidere fremhæves, at der i alle scenarier medtænkes muligheder for inklusion, dvs. specialområdets placering i scenariet. Skoleanalyse i Egedal Kommune 5

7 1.4 Scenario 2: Tilpasning Tilpasningsscenariet fokuserer på løsninger, der alene udgør en moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Fokus i dette scenario er dermed at foretage ændringer i nogle af skoledistrikterne med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten. I scenariet fokuseres alene på 0-5 årige småbørns (førskolebørnenes) eventuelle skift af skoledistrikt. Tilpasningsscenariet justerer status quo på de områder, hvor der umiddelbart er belæg herfor - med henblik på at skabe en mere balanceret klassedannelse for skolerne. Tilpasningsscenariet søger gennem marginale ændringer af skoledistrikterne at mindske behovet for udbygning på nogle skoler til fordel for at øge klassekvotienten på andre skoler. Samlet set viser analysen, at der ikke umiddelbart opnås driftsbesparelser (på ledelse og bygningsdrift) ved sådanne justeringer. Dog mindskes et udbygningsbehov på de skoler, der har kapacitetsproblemer, svarende til et mindre udbygningsbehov af klasselokaler på ca. 7 mio. kr. Baggrunden for, at der ikke fremkommer driftsbesparelser er, at en justering i skoledistriktet alene ændrer den skoledistriktsmæssige fordeling af de 0-5 årige børn, og derfor tager det tid, inden effekten slår igennem. 1.5 Scenario 3: Etablering af større skoler Scenario 3 fokuserer på at etablere så mange store skoler med minimum 3 spor som muligt. I scenariet fokuseres på etableringen af større skoler ud fra en klassedannelse med op til 28 elever, og skoler som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. De forskellige versioner under scenario 3 indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på mellem 2 og 19, mens den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,8 til mellem 23,0 og 24,6. Fælles for løsningerne er en overordnet målsætning om at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for skolen. Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med minimum 3 spor og med omkring 800 elever. Små klasser, der er uhensigtsmæssige ressourcemæssigt, kan lettere undgås på en skole med mange spor At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem mange spor pr. årgang, og derved fremme kvaliteten og elevernes udbytte af undervisningen At skabe flere muligheder for at tilbyde valgfag At fremme muligheder for sparring blandt lærere og pædagoger ved at der er flere linjefagslærere og flere kolleger på samme årgang, og dermed hæve kvaliteten af undervisningen At etablere en faglig viden og erfaring med inklusion på den enkelte skole med henblik på at inkludere flere børn fra distriktet Scenariets fokus på at etablere skoler med i videst mulige udstrækning minimum 3 spor betyder, at der lukkes en række skoler. Der lukkes mellem 2 og 3 skoler på tværs af de forskellige versioner. De skoler, som foreslås lukket, skal findes mellem Hampelandskolen, Slagslunde Skole, Stengårdsskolen, Søagerskolen, Veksø Skole og 10. klasse centeret. Skoleanalyse i Egedal Kommune 6

8 Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 3,0 og 11,5 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 7,2 og 27,6 mio. kr. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 4,5 og 80,3 mio. kr. Ved beregning af behov for faglokaler (dette gælder for alle scenarier) er det forudsat, at skolerne tilbyder undervisning ud fra Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende timetal. Hermed er beregningen af anlægsinvesteringerne fremtidssikrede, idet det er muligt at undervise eleverne i både klasselokaler og faglokaler ved en fremtidig opfyldelse af det vejledende timetal i alle fag. 1.6 Scenario 4: Skole på flere matrikler Scenario 4 fokuserer på, hvordan etablering af store skoler på flere matrikler er mulig, dvs. frem for at have 12 skoler i 12 skoledistrikter etableres færre skoler på flere matrikler. Der etableres således færre, større distrikter i Egedal Kommune, under én ledelse og én skolebestyrelse. I nogle af versionerne under scenario 4 foreslås skoler, som er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling og mellemtrin. De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe en fælles ny kultur mellem de nye skolers enheder. Skolernes ledelser skal være opmærksomme på at delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Målet for scenariet er: At der skabes bedre mulighed for at opbygge særlige læringsmiljøer, rettet mod den enkelte elevs behov, gennemføre holddannelse samt specialundervisningsforløb mv. En stor skole på flere matrikler rummer mange elever, hvilket øger mulighederne for at give mange, forskellige tilbud til eleverne At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler). Det store antal elever muliggør flere profiler, og dermed kan der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov At øge mulighederne for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv., og derved fremme kvaliteten og elevernes udbytte af undervisningen For så vidt angår de varianter under scenario 4, som opererer med matrikler med basisskoler og udskolingsskoler, foreslås at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor. Skoleanalyse i Egedal Kommune 7

9 Scenariet omfatter lukning af Veksø Skole, Slagslunde Skole, Søagerskolen samt 10. klasse centeret. Forslaget muliggør en reduktion i det samlede klassetal på mellem 8 og 34, mens klassekvotienten øges fra 22,8 til mellem 23,5 og 26,2. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på kort sigt (i 2013/2014) på mellem 3,5 og 22,0 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 8,4 og 52,9 mio. kr. Der er anlægsinvesteringer for op til 16,7 mio. kr. 1.7 Scenario 5: Inklusionsscenariet Scenario 5 fokuserer på, hvorvidt inklusion kan fremmes ved at gå fra 12 skoledistrikter til 5. De nye skoleledelser får i lighed med scenario 4 en større organisation at lede, og skal stå i spidsen for en ny fælles kultur mellem de nye enheder. Visionen bag etablering af de 5 skoledistrikter er at sikre, at de nye skoler bliver tilpas store ressourcemæssigt til, at de kan inkludere størstedelen af distriktets børn, uanset behov. De 5 skoler skal således kunne rumme børn med forskellige diagnoser bredt inden for ADHD og autisme samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Ligeledes er det målet, at det på sigt overvejes at tilbyde børn på specialskoler uden for kommunen at få et tilbud i deres skoledistrikt. Målet for scenariet kan sammenfattes til følgende: At der gennem etablering af 5 store skoledistrikter skabes bedre mulighed for at inkludere alle distriktets elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres en helhedsorienteret enhed, som fokuserer på børn i alderen fra 0-18 år. Snitflader mellem børnehaver og børnehaveklasser blødes eksempelvis op. Det samme gælder for 10. klasse og ungdomsuddannelserne At der skabes bedre mulighed for at opbygge særlige ressource- og kompetencecentre på specialområdet, som kan rumme den enkelte elevs behov for en særlig faglig og individuel indsats; både undervisningsmæssigt og socialt At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At mulighederne øges for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne på både normalområdet og på specialområdet - og derved fremme kvaliteten og elevernes udbytte af undervisningen Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. Skoleanalyse i Egedal Kommune 8

10 Scenariet omfatter lukning af Veksø Skole og Slagslunde Skole. Forslaget muliggør en reduktion i det samlede klassetal på mellem 2 og 6, mens klassekvotienten øges fra 22,8 til mellem 23,0 og 23,3. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 2,0 og 4,3 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 4,7 og 10,3 mio. kr. Hertil kommer omrokering af midler til specialundervisningsforløb og specialklasser til fordel for et støttet forløb med ekstra ressourcer i den enkelte normalklasse. Størrelsen af dette beløb har ikke været muligt at beregne. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 3,0 og 6,8 mio. kr. 1.8 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier I nedenstående oversigt fremgår de respektive skolers rolle i de forskellige scenarier. For hver skole er der for hver version i hvert scenario angivet tre oplysninger: 1) Hvilken type skolen er (fx en skole fra ), 2) antal elever og antal spor i 2013/2014 samt 3) Antal elever og antal spor i 2020/2021 (de to sidstnævnte er adskilt med en lodret streg ). Skoleanalyse i Egedal Kommune 9

11 Tabel 1 Oversigt over scenarierne Skole Status quo Sc. 2/V1 Sc. 3/V1 Sc. 3/V2 Sc. 3/V3 Sc. 3/V4 Sc. 3/V5 Sc. 3/V6 Balsmoseskolen klasse 528/2 513/ klasse 528/2 513/2 507/2 491/2 507/2 491/2 507/2 491/2 507/2 491/2 507/2 491/ klasse 528/2 513/2 Boesagerskolen 681/3 645/3 665/3 603/ klasse 852/3-(7) 831/3-(7) klasse 852/3-(7) 831/3-(7) 681/3 645/3 681/3 645/ klasse 852/3-(7) 831/3-(7) 1127/ /4 Bækkegårdsskolen 511/2 411/2 528/2 467/2 511/2 411/2 511/2 411/2 499/3 388/ /3 405/3 511/2 411/2 942/4 803/3 Ganløse Skole klasse 665/ /2-(3) klasse 664/ /2 651/ / / /3 834/ /3 834/ /3 834/ /3 834/ /3 Hampelandskolen 393/2 353/2 398/2 363/2 393/2 353/2 393/2 353/2 Lukket 427/ /2 393/2 353/2 Lukket Lærkeskolen 900/ / / / / /4 1038/ /4 1038/ /4 1038/ /4 1038/ /4 1038/ /4 Maglehøjskolen 515/2 466/2 510/2 456/2 515/2 466/2 515/2 466/2 775/ /4 775/ /4 515/2 466/2 515/2 466/2 Slagslunde Skole 183/ /1 189/ /1 183/ /1 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Stengårdsskolen 430/2 392/2 443/2 428/2 430/2 392/2 430/2 392/2 445/3 398/3 Lukket 430/2 392/2 Lukket Søagerskolen 446/2 431/2 462/2 473/2 446/2 431/2 446/2 431/2 446/2 431/2 446/2 431/2 446/2 431/2 Lukket Toftehøjskolen 541/ /2 528/ /2 541/ /2 541/ / klasse 673/9 671/ klasse 673/9 671/8 541/ /2 935/4 849/3-4 Veksø Skole klasse 137/2 100/ klasse 144/ /1 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 10. klasse center 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 Lukket Lukket 10. klasse 171/7 186/7 10. klasse 171/7 186/7 Lukket 10. klasse 150/6 164/6 Skoleanalyse i Egedal Kommune 10

12 Tabel 1 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Status quo Sc. 4/V1 Sc. 4/V2 Sc. 4/V3 Sc. 4/V4 Sc. 4/V5 Sc. 4/V6 Sc. 4/V7 Balsmoseskolen klasse 528/2 513/2 Matrikel til Boesagerskolen Matrikel til Boesagerskolen 364/2 331/2 364/2 331/2 364/2 331/2 502/ / (+10.) klasse 535/2-(7) 517/2- (7) Boesagerskolen 681/3 645/ klasse 1655/ / klasse 1655/ / klasse 981/3 957/ klasse 981/3 957/3 821/ /4 1537/4-5-(8) 1481/4-(9) 821/ /4 Bækkegårdsskolen 511/2 411/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 Ganløse Skole klasse 665/ /2-(3) klasse 849/ / klasse 849/ / klasse 665/2 611/ klasse 665/2 611/2 651/2-(4) 595/2- (3) 567/ /3 567/ /3 Hampelandskolen 393/2 353/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 272/2 243/2 272/2 243/2 478/3 417/3 478/3 417/3 478/3 417/3 Lærkeskolen 900/ / /4 979/4 3429/ / / / /3-4-(12) 1549/3-(12) 1186/4-5-(6) 1123/4-(6) 1049/4-(6) 1023/3-(6) 1186/4-5-(6) 1123/4-(6) Maglehøjskolen 515/2 466/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 362/2 311/2 362/2 311/2 569/ /3 569/ /3 569/ /3 Slagslunde Skole 183/ /1 Matrikel til Ganløse Skole Matrikel til Ganløse Skole 183/1 156/1 183/1 156/1 183/ /1 Lukket klasse 267/4 245/3 Stengårdsskolen 430/2 392/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 Søagerskolen 446/2 431/2 Matrikel til Boesagerskolen Matrikel til Boesagerskolen 309/2 301/2 309/2 301/ klasse 449/6 498/6 Lukket klasse 449/6 498/6 Toftehøjskolen 541/ /2 2391/ /8 Matrikel til Lærkeskolen 1085/3-(9) 1020/2-(8) 412/3 349/ klasse 524/7 526/ klasse 524/7 526/ klasse 524/7 526/7 Veksø Skole klasse 137/2 100/1 Matrikel til Lærkeskolen Matrikel til Lærkeskolen klasse 137/1 100/ klasse 137/1 100/1 Lukket Lukket Lukket 10. klasse center 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 171/7 186/7 10. klasse 171/7 186/7 Lukket Skoleanalyse i Egedal Kommune 11

13 Tabel 1 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Status quo Sc. 5/V1 Sc. 5/V1 Balsmoseskolen klasse 528/2 513/ klasse 520/2 502/ klasse 520/2 502/2 Boesagerskolen 681/3 645/3 826/ / / /3-5 Bækkegårdsskolen 511/2 411/2 498/2 397/2 498/2 397/2 Ganløse Skole klasse 665/ /2-(3) klasse 665/ /2-(3) 834/ /3 Hampelandskolen 393/2 353/2 406/2 380/2 406/2 380/2 Lærkeskolen 900/ / / / / /4 Maglehøjskolen 515/2 466/2 497/2 449/2 497/2 449/2 Slagslunde Skole 183/ /1 183/ /1 Lukket Stengårdsskolen 430/2 392/2 444/2 406/2 444/2 406/2 Søagerskolen 446/2 431/2 309/2 301/2 309/2 301/2 Toftehøjskolen 541/ /2 547/ /2 547/ /2 Veksø Skole klasse 137/2 100/ klasse 137/ /1 Lukket 10. klasse center 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 150/6 164/6 I nedenstående tabel fremgår nøgletallene for alle scenarier og underliggende versioner. Følgende oplysninger fremgår: Antal klasser 2013/2014 Klassekvotient 2013/2014 Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Samlede anlægsmæssige konsekvenser Skoleanalyse i Egedal Kommune 12

14 Tabel 2 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Scenario Sc. 2: Tilpasning, vers. 1 Sc. 3: Større skoler, vers. 1 Sc. 3: Større skoler, vers. 2 Sc. 3: Større skoler, vers. 3 Sc. 3: Større skoler, vers. 4 Sc. 3: Større skoler, vers. 5 Sc. 3: Større skoler, vers. 6 Sc. 4: Matrikler, vers. 1 Sc. 4: Matrikler, vers. 2 Sc. 4: Matrikler, vers. 3 Sc. 4: Matrikler, vers. 4 Sc. 4: Matrikler, vers. 5 Sc. 4: Matrikler, vers. 6 Sc. 4: Matrikler, vers. 7 Sc. 5: Inklusion, vers. 1 Sc. 5: Inklusion, vers. 2 Note: Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Negativt fortegn svarer til en besparelse. Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) (Mio. kr.) Samlede anlægsmæssige konsekvenser / / / / / ,0-3,0-7,2 4, ,2-4,1-9,9 5, ,1-7,4-17,8 31, ,2-9,1-21,7 29, ,2-4,2-10,0 5, ,6-11,5-27,6 80, ,8-19,3-46,4* 0, ,2-22,0-52,9* 0, ,5-3,5-8,4 0, ,6-3,9-9,3 0, ,5-6,1-14,6 13, ,6-8,2-19,7 13,1** ,7-6,8-16,2 16, ,0-2,0-4,7 3, ,3-4,3-10,3 6,8 * Beregningerne af de årlige driftsmæssige konsekvenser fra 2014/2015 baserer sig på en forventning om, at klasser brydes op med henblik på at have lidt flere elever i den enkelte klasse, sammenlignet med det nuværende niveau - og på færre på skoler, men med flere spor. Den fulde besparelse opnås i scenarierne ved, at der bliver op til 34 færre klasser på normalområdet i Egedal Kommune fra 2014/2015 ( ). Hvis scenariet implementeres med en mindre reduktion i antal klasser, vil den årlige driftsmæssige konsekvens tilsvarende blive mindre. ** Boesagerskolens kapacitet inkluderer dele af det nuværende Smørum Rådhus. Det vurderes, at Smørum Rådhus med en mindre ombygning mindst kan rumme 22 klasser. Der er ikke beregnet anlægsudgifter til renovering af rådhuset. Skoleanalyse i Egedal Kommune 13

15 2 Indledning Denne rapport analyserer skoleområdet i Egedal Kommune. Skoleanalysen skal ses i lyset af, at der er stigende forventninger i samfundet til kvaliteten af undervisningen og elevernes almene dannelse i grundskolen. Målet for grundskolen er, at den skaber fundamentet for at 95 % af en ungdomsårgang er motiveret for og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fremadrettet er det ligeledes forventningen, at Egedal Kommune vil have færre midler at drive skole for. Dette relaterer sig til den løbende kulturproces i Egedal Kommune - en ny normal. En skoleanalyse skal tænkes ind i denne proces. Rapportens fremadrettede analyser baseres på scenarier, hvis mål er at belyse, hvordan ændringer i skolestrukturen kan skabe driftsmæssige besparelser. Scenarierne giver et bud på, hvordan skolerne i Egedal Kommune lettere kan indfri dels stigende forventninger til kvaliteten af undervisningen, dels grundskolens evne til at skabe fundamentet for, at 95 % af en ungdomsårgang bliver motiveret for og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Scenarierne skal skabe et økonomisk råderum således, at der både ekskluderes færrest mulige elever fra den almindelige folkeskole, og der skabes bedre vilkår for også at udfordre de fagligt stærke elever. Egedal Kommunes skoler underviser p.t. ud fra minimumstimetal, ligesom der opereres med et reduceret antal hold og deletimer og en reduceret SFO-normering. Egedal Kommune vurderer, at finansieringen af en genopretning vil udgøre ca. 12,8 mio. kr.: Genopretning af det vejledende timetal fra minimumstimetal (reduceret i 2011): 5,5 mio. kr. Genopretning af hold og deletimer på 30 % (reduceret i 2012): 5,3 mio. kr. Genopretning af SFO normeringen: 1,0 mio. kr. Afsættelse af midler til IT: 1,0 mio. kr. I analysen gennemføres indledningsvist et scenario 1, hvor status quo er udgangspunktet, dvs. der sker en fremskrivning med uændret skolestruktur. De øvrige scenarier udarbejdes på dette grundlag, det vil sige i forhold til status quo, som også kan benævnes som analysens fundament. Der tages udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen og det forudsættes (gennem hele skoleanalysen), at: Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønsteret, til privatskolerne er uændret i perioden frem til 2020/2021 Søgningen til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) er uændret i perioden frem til 2020/2021 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret er uændret over tid for den enkelte skole Skoleanalyse i Egedal Kommune 14

16 Analysen fokuserer på, hvordan en ændret skolestruktur kan skabe bæredygtige rammer for skolernes udvikling. Med bæredygtige rammer forstås, hvordan skolestrukturen kan fremme et hensigtsmæssigt elevtal på skolerne, således at både økonomi og skolernes kerneydelse understøttes mest muligt. Analysen bygges op om følgende scenarier (ud over scenario 1 vedrørende status quo): 1. Scenario 2: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 3: Etablering af større skoler Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 4: Skole på flere matrikler Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af store skoler på flere matrikler. I nogle af scenariets varianter opereres med basisskoler hhv. udskolingsskoler kombineret med skoler fra 4. Scenario 5: Inklusionsscenariet Scenariet fokuserer på, hvorledes et reduceret antal skoledistrikter (der foreslås 5 skoledistrikter frem for de nuværende 12) kan rumme både undervisningskompetencer og psykologisk, sociale kompetencer, som muliggør, at størstedelen af eleverne i distriktet bliver på distriktsskolen, uanset behovet for specialundervisning Det skal endvidere fremhæves, at der i alle scenarier medtænkes inklusion, herunder specialområdets placering i scenariet. Scenarierne fokuserer via reduktioner i antallet af skoler, sammenlægninger eller skoledistriktsændringer at skabe et fundament for at kunne: sikre kontinuerlig faglig og pædagogisk udvikling på skolerne sikre stærke faglige miljøer for lærere, pædagoger og elever skabe forudsætninger for en mere ligelig fordeling af elever med forskellige forudsætninger bidrage til årlige driftsbesparelser på ledelse og bygninger, idet en sådan driftsbesparelse ellers vil skulle findes på anden vis på skoleområdet sikre en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Målet med scenarierne er at bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Det skal understreges, at der er tale om scenarier i et fremadrettet perspektiv og ikke en egentlig analyse af, hvordan implementeringen af ny skolestruktur konkret skal gribes an. Skoleanalyse i Egedal Kommune 15

17 2.1 Visionsseminarer og scenarieworkshop I løbet af processen er der gennemført en række workshops og seminarer med primære interessenter, herunder skolebestyrelserne (forældrevalgte, medarbejderrepræsentanter og elever), skoleledelserne, lærerforeningen/lærerkredsen, BUPL, HK m.fl. Ambitionen for workshops og seminar var således at kombinere den faglige diskussion med fokus på økonomi (hvad koster nye faglige tiltag?) og struktur (hvilken struktur vil bedst fremme de faglige tiltag, som der kommer frem?). Gennem processen fokuseredes der på to hovedspørgsmål: 1. Hvilken form for grundskole vil bedst fremme elevernes faglige niveau og sociale kompetencer, så de evner at få en ungdomsuddannelse? 2. Hvilken form for grundskole vil bedst muligt kunne fokusere på det enkelte barns behov og interesser, så børnene inkluderes i grundskolens normalforløb, dvs. færrest mulige børn ekskluderes til specialklasser og specialskoler? Visionsseminarer På visionsseminarerne deltog skolebestyrelserne (forældrevalgte og medarbejderrepræsentanter) samt skoleledelserne. Formålet med visionsseminarerne var at få skolernes input til formulering af faglige visioner og indhold for skolevæsenet i Egedal Kommune. På visionsseminarerne tog deltagerne stilling til fremtidens skole i Egedal Kommune med fokus på områder, hvor der er behov for forandring og udvikling. Herudover kom deltagerne med input til, hvordan økonomi og struktur kan bidrage til at indfri de faglige visioner. Der henvises til bilagsrapporten, hvor det samlede input fra visionsseminarerne fremgår Scenarieworkshop På scenarieworkshoppen tog deltagerne stilling til styrker og svagheder ved de foreslåede scenarier. Endvidere var det opgaven at formulere alternative scenarier. Det skitserede scenario 5, Inklusionsscenariet, er således et forslag, der fremkom på scenarieworkshoppen. Der henvises til bilagsrapporten, hvor det samlede input fra scenarieworkshoppen fremgår. Skoleanalyse i Egedal Kommune 16

18 2.2 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Skoleanalysen beror på en række forudsætninger, som belyses kort i den efterfølgende faktaboks: Faktaboks 1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Der anvendes en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse I modsætning til Egedal Kommunes nuværende praksis anvendes der i denne analyse en klassedannelsesregel med op til 28 elever i alle klasser. Dette er en optimering af klassedannelsen. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et ekstra antal elever. Reelt er der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i relativt få tilfælde 27 eller 28 elever i den enkelte klasse. Kapacitet Kapacitetsopgørelserne for skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Oplysninger om kapacitet (klasselokaler, SFO-lokaler, faglokaler mv.) er oplyst af skolerne. Beregning af økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostningerne. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. De driftsøkonomiske konsekvenser bestemmes i relation til et ændret antal elever på skolerne, ledelse, rationel klassedannelse, bygningsdrift (inkl. rengøring og energi) og skolemæssige transportudgifter. De anlægsøkonomiske konsekvenser bestemmes i forhold til klasselokaleudbygninger, SFO-lokaleudbygninger og nye faglokaler (hvor der er taget udgangspunkt i det vejledende timetal for folkeskolen). Der tages udgangspunkt i de samlede skolebudgetter for Der henvises til afsnit 3.8 for en nærmere gennemgang. Provenu ved salg af ejendomme I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom. Geografi I analysen indgår overordnede vurderinger af afstande til distriktsskolen. Prognoser Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Egedal Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2020/2021. Skoleanalyse i Egedal Kommune 17

19 Specialklasser Elever i specialklasser indgår ikke i Egedal Kommunes elevtalsprognose. I denne analyse er det således i udgangspunktet antaget, at antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser er uændret frem til 2020/2021. I konkrete scenarier diskuteres et muligt fald i antal specialklasser, grundet øget inklusion. Specialklasser kan i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til scenarier. Dette sker i overensstemmelse med den skitserede faglige vision bag scenariet og af kapacitetsmæssige årsager. I forhold til flytning/ny struktur for specialklasser indgår geografiske aspekter samt ønsket om, at antallet af klasser på den enkelte skole afspejler specialiseringen, fx i ADHD eller autisme. Søgning til privatskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Søgning til andre folkeskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Der opereres ikke med fællesdistrikter i analysen. Administrativ praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret. Søskendegaranti I scenarierne indgår ikke beregninger vedrørende konsekvenser af søskendegaranti. Søskendegaranti indgår således ikke som en parameter, dvs. søskende kan eksempelvis gå på flere matrikler, eksempelvis på matriklen for udskoling og matriklen for indskoling. Flyttemønstre Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole. 2.3 Læsevejledning og analysens opbygning I afsnit 3 gennemgås scenario 1. Indledningsvis beskrives analysens faglige overvejelser baseret på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Her inddrages Egedal Kommunes elevtalsprognose (og afledte klassetal og - kvotienter) for de kommende 10 år, skolernes lokalekapacitet, geografi og afstande mv. Afslutningsvis gennemgås grundlaget for de økonomiske konsekvensberegninger. Afsnit 4 omhandler scenario 2, kaldet tilpasningsscenariet, hvor der foretages moderate justeringer. I afsnit 5 gennemgås scenario 3 om etablering af større skoler, afsnit 6 omhandler scenario 4 om skole på flere matrikler (med mulighed for basis- og udskolingsafdelinger), mens afsnit 7 indeholder scenario 5, der er benævnt inklusionsscenariet. Skoleanalyse i Egedal Kommune 18

20 3 Scenario 1: Status quo (analysens fundament) Dette afsnit indeholder en gennemgang af analysens fundament eller status quo-scenariet. Analysen tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og kapacitet frem til og med 2020/2021. Udgangspunktet er Egedal Kommunes befolkningsprognose, som danner grundlaget for elevtalsprognosen. 1 Med udgangspunkt i elevtalsprognosen vurderes det, hvordan elevtal vil udvikle sig fra frem til 2020/2021 i forhold til skolekapaciteten. Målet er at vurdere, hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver af skolerne. Der fokuseres på eventuelle ubalancer mellem kapacitet og forventet elevtal. Med udgangspunkt i elevtalsprognosen vurderes således, hvor mange elever, der vil være på skolerne alt andet lige frem til 2020/2021. Forventningerne indebærer ikke et facit for udviklingen af den enkelte skoles elevtal. Dertil er tidshorisonten for lang til at kunne forudse forældrenes valg af skole samt til- og fraflytning af børnefamilierne i den enkelte skoles distrikt. Herefter analyseres de kapacitetsmæssige effekter af denne udvikling. Målet med gennemgangen af analysens fundament er at vurdere, hvorvidt en fremskrivning af status quo indeholder ubalancer fagligt og økonomisk, set i forhold til den fremtidige skolekapacitet og -struktur. Hvis fremskrivning af status quo resulterer i ubalancer, er det en central konklusion, at status quo ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Målet er følgelig med udgangspunkt i de forskellige scenarier at basere den videre dialog om skoleudviklingen på ressourcemæssige, faglige og pædagogiske argumenter vedrørende ændringer i skolekapacitet og -struktur. Deltagerne i de to visionsseminarer og scenarieworkshoppen har drøftet styrker/svagheder ved et status quo-scenario. De nævnte styrker kan sammenfattes til følgende: Bevare velfungerende skoler og i stedet styrke samarbejde blandt de 12 skoler, fx om valgfag og tilbudsfag Sikre nærhed til lokalområdet gennem bevarelse af små skoler Fastholde den kendte skolestruktur og i stedet søge at spare på administrationen Fastholde det kendte, idet tallene for prognoserne måske ikke holder Bevare tryghed for forældre og medarbejdere 1 Elevprognosen er eksklusiv elever i specialklasser. Skoleanalyse i Egedal Kommune 19

21 Af svagheder er nævnt følgende: Økonomien er ikke attraktiv ved status quo. Undervisning med minimumstimetal bliver konsekvensen fremover Vanskeligt at overholde Fælles Mål for undervisningen, som skitseret af Ministeriet for Børn og Undervisning Udgifter per elev stiger Vanskeligt at finde penge til holddeling, faglig sparring i fagteams, lejrskoler m.m. Manglende mulighed for lokal fleksibilitet og justering 3.1 Skole-/klassestørrelse og elevresultater De faglige overvejelser i både analysens fundament og i de efterfølgende scenarier baseres på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Endvidere fokuseres i særlig grad på sammenhængen mellem skolestørrelse /klassestørrelse og elevresultater. Danske data om sammenhængen mellem skole- og eller klassestørrelse stammer primært fra PISA-undersøgelserne. PISA er gennemført på hhv. nationalt plan og i Københavns Kommune Pointer fra PISA-undersøgelserne Den seneste PISA-undersøgelse fra 2009 viser, at store skoler med minimum 800 elever kan fremvise signifikant bedre læseresultater end skoler med elever. Endvidere viser PISA 2009, at elever i store klasser læser bedre end eleverne i klasser med 15 eller færre elever. Når PISA 2009 læses i et internationalt perspektiv fremhæves det, at de såkaldte succesfulde skolesystemer har en række fællestræk: Blandt andet høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn. Disse internationale erfaringer kan ikke uden videre omsættes til en dansk virkelighed som facit, men kan inddrages til inspiration i udformningen af scenarier Internationale erfaringer En central evalueringskilde, der skaber et overblik over de internationale erfaringer med, hvad der skaber den gode skole og de gode skoleresultater er John Hatties metaevaluering 2. Hattie analyserer blandt andet sammenhængen mellem skole- og klassestørrelse og faglige resultater. I Hatties metaevaluering indgår en syntese af 800 metaanalyser. Alle 800 metaanalyser skønnes tilsammen at omhandle data for 236 millioner elever (en del af eleverne går igen i flere af analyserne, så der er tale om færre hoveder blandt de 236 millioner elever). 2 John Hattie, professor ved Auckland Universitetet i New Zealand: Visible learning A synthesis of over 800 Meta- Analyses relating to Achievement. Skoleanalyse i Egedal Kommune 20

22 På tværs af de 800 metaanalyser kan konkluderes følgende til inspiration for udformningen af scenarier: Den optimale skolestørrelse er ca. 800 elever. Hvis skolerne har flere end 800 elever, falder den økonomiske effektivitet. Skoler med markant mindre elever end 800 er ineffektive i forhold til mål og ressourceanvendelse Effekten på elevernes præstationer ved en reduktion i klassestørrelsen er stort set nul. Når effekten typisk ikke kan registreres, skyldes dette blandt andet, at undervisningen ofte ikke ændrer sig i større omfang, i takt med mindre klasser Ét af de mest effektive, enkeltstående tiltag til at øge elevernes præstationer er tilbagemeldinger (feedback). Dette gælder både feedback fra klassekammerater (peers influences) og fra læreren Den gode lærer er ifølge eleverne den relationsopbyggende lærer: Eleverne karakteriserer den gode lærer, som den lærer, der giver feedback, som påvirker elevens læringsproces, og som coacher eleven til at vælge den optimale proces for læring Når eleverne bliver deres egne lærere, bliver det muligt for dem at fremme egne præstationer markant. De bruger i deres egen læring til både self-monitoring, selfevaluation, self-assesment og self-teaching Internationale data 3 om sammenhængen mellem skole- og/eller klassestørrelse og elevresultater stammer fra en række forskellige forskningsarbejder, hvoraf nogle eksempler er anført i det følgende: Gustafsson/Myrbergs omfattende forskningsrapport viser blandt andet, at der kan påvises en positiv samvariation mellem lærernes kompetence- og uddannelsesniveau og elevernes faglige resultater. En tese om, at lærernes kompetenceudvikling i særlig grad understøttes i teams og i et læringsmiljø med en kritisk størrelse i form af flere kolleger med samme linjefag og mulighed for sparring på tværs af klassetrin og spor, taler til fordel for større skoler. En aktuel empirisk undersøgelse fra Sverige, Långsiktiga effekter av mindre klasser 4, søger gennem en statistisk analyse at vise sammenhængen mellem reduktion i klassestørrelse på 5 elever i klasse og dels elevernes kognitive og ikke kognitive niveau som 13-årig henholdsvis 16-årig, dels resultater i nationale prøver i svensk, engelsk og matematik i 16- årsalderen, dels lønudvikling i årsalderen. Analysen viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem reduktion i klassestørrelse og de opnåede læringsresultater samt en positiv effekt på lønudviklingen blandt eleverne i deres voksenalder. I vurderingen af undersøgelsens relevans er det centralt at notere sig, at dette er et empirisk resultat. Det gælder ikke nødvendigvis, at resultatet har almen gyldighed. Generelt er en måling af effekten af reduktion i klassestørrelse afhængig af, hvorvidt der efterfølgende sker ændringer i den mindskede klasse, fx i forhold til færre/flere timer, eller hvordan læreren vælger at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige forudsætninger. I Norge er der gennemført en kortlægning af læsefærdigheder og læsevaner på hhv. 9. og 2. klassetrin. Disse kortlægninger viste ingen sammenhæng mellem klassestørrelse eller skolestørrelse og elevernes læsefærdigheder. 3 Education at a Glance: OECD Indicators 2006 Edition. Se også Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat en kunskapsöversikt, af Jan-Eric Gustafsson & Eva Myrberg, Skolverket, Långsiktiga effekter af mindre klasser, Instituttet för arbetsmarknads- och utbildingspolitisk utvärdering (IFAU), rapport 2012:5, af Peter Fredriksson, Hessel Oosterbeek og Björn Öckert. Skoleanalyse i Egedal Kommune 21

23 I Finland viste en IEA-test, at finske klasser var væsentligt større end i fx Danmark, mens Finland også i denne (ligesom i PISA) havde bedre resultater. Der kan naturligvis være nogle specifikke forhold, der muliggør dette finske resultat. I USA er der gennemført en række store forskningsprojekter om forholdet mellem klassestørrelse og elevresultater. Der ses en tendens til at betydningen af klassestørrelse er vigtigere i indskolingen (og her først og fremmest de to første år) end på senere klassetrin. Effekten af de mindre klasser ses altså først og fremmest i klasser med yngre elever. Der konstateres ikke en sammenhæng om elevudbytte ved fx større klasser med tolærerordninger. Opsummerende kan det konstateres at for lande der ligner Danmark, ser det ud til at klasseeller skolestørrelse ikke har en entydig effekt Læren af de danske og internationale erfaringer Ovenstående nationale og internationale erfaringer kan anvendes som inspiration til scenarierne følgende områder: Resultaterne tyder på, at specielt efter indskolingen er betydningen af klassestørrelse mindre, idet der er sket en social og læringsmæssig tilpasning til undervisningssituationen. Derfor bliver skoler med skoleforløb fra interessante med henblik på at skabe nye klasser, evt. ved skift til ny skole fra 7. klasse og opad. Dette kan eksempelvis gøres ved, at en basisskole leverer elever til en skole med klasser ved at 6. klasserne slås sammen og nyorganiseres fra 7. klasse og frem. Med andre ord: Der skal i scenarierne satses på at sikre gode rammer for den bedst mulige undervisning, og samtidig arbejde for de blødere sammenhænge, herunder at skolerne tilbyder eleverne et inspirerende ungdomsmiljø med valgmuligheder og differentiering. Denne balance skal tænkes ind i scenarierne, så den politiske stillingtagen efterfølgende kan have alle facetter med. 3.2 Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal I analysen indgår 12 folkeskoler og 10. klasse centeret: Balsmoseskolen: Boesagerskolen: Bækkegårdsskolen: Ganløse Skole: Hampelandskolen: Lærkeskolen: Maglehøjskolen: Slagslunde Skole: Stengårdsskolen: Søagerskolen: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 22

24 Toftehøjskolen: Veksø Skole: klasse klasse 10. klasse center Figur 1 Placering af folkeskoler og 10. klasse centeret Egedal Kommunes befolkningsprognose danner det overordnede grundlag for elevtalsprognoserne fordelt på skoledistrikterne. Samlet set forventes det, at antallet af børn og unge (0-16 årige) falder med godt 4 % frem til 2020/2021. Denne forventning danner grundlaget for elevtalsprognoserne på skoledistriktsniveau. Neden for fremgår en samlet oversigt over Egedal Kommunes elevtalsprognose (for normalklasseelever fra klasse) samt afledte klassetalsprognoser og klassekvotienter (beregnet ud fra en regel om op til 28 elever pr. klasse) frem til 2020/2021: Skoleanalyse i Egedal Kommune 23

25 Tabel 3 Elevtalsprognose for Egedal Kommune frem til 2020/2021 Elevtal 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Kilde: Egedal Kommune. Elevtalsprognosen fordelt på skoler fremgår af den efterfølgende tabel: Tabel 4 Elevtalsprognose frem til 2020/ fordelt på skoler Elevtal 2011/ / 2021 Udvikling Balsmoseskolen % Boesagerskolen % Bækkegårdsskolen % Ganløse Skole % Hampelandskolen % Lærkeskolen % Maglehøjskolen % Slagslunde Skole % Stengårdsskolen % Søagerskolen % Toftehøjskolen % Veksø Skole % 10. klasse center % I alt % Skoleanalyse i Egedal Kommune 24

26 Tabel 5 Klassetalsprognose for Egedal Kommune frem til 2020/2021 Klassetal 2011/ / / / / / / / / 2020 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl / 2021 I alt Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012). Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012) vil antallet af klasser falde med i alt 24 frem til 2020/2021. Tabel 6 Klassekvotienter for Egedal Kommune frem til 2020/2021 Kvotient 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl. 23,9 20,2 22,1 21,8 22,4 22,1 21,3 21,3 21,5 21,6 1. kl. 22,6 22,0 23,2 22,0 21,9 22,4 22,1 21,3 21,3 21,5 2. kl. 22,6 23,5 22,1 23,3 22,1 22,1 22,5 22,2 21,4 21,4 3. kl. 21,3 24,3 23,5 22,9 22,5 23,0 22,2 22,5 22,3 21,5 4. kl. 20,5 22,2 23,5 23,4 21,4 23,4 23,0 22,2 23,5 22,3 5. kl. 23,0 21,4 22,2 25,4 23,4 22,0 23,3 23,8 22,3 23,5 6. kl. 22,4 22,0 22,1 22,0 25,3 23,2 22,7 23,1 23,7 22,1 7. kl. 22,0 23,3 22,8 22,2 22,0 25,3 23,9 23,6 23,9 23,4 8. kl. 21,7 23,2 23,7 22,4 22,7 21,5 24,8 24,2 23,0 22,5 9. kl. 19,3 21,7 22,4 21,9 20,7 21,0 22,4 23,7 23,1 22,9 10. kl. 17,1 24,1 24,4 21,9 22,8 24,2 23,6 24,8 22,7 23,3 I alt 21,8 22,4 22,8 22,7 22,4 22,7 22,9 22,9 22,6 22,3 Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012). En klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse indebærer, at den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 21,8 i 2011/2012 til 22,3 i 2020/2021. Egedal Kommunes skolevæsen er kendetegnet ved følgende overordnede struktur: Skoleanalyse i Egedal Kommune 25

27 7 skoler fra, heraf 2 skoler med 1-2 spor, 2 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3 spor og 1 skole med 3-4 spor 3 skoler fra klasse, heraf 2-3 skoler med 2 spor og 1 skole med 2-4 spor 1 skole fra klasse med 1-2 spor 1 skole fra med 1-2 spor klasse center med 6 klasser Den nuværende struktur er således kendetegnet ved i alt 13 skoler, hvoraf 4 skoler har 1-2 spor, 4 skoler har 2 spor, 1 skole har 2-3 spor, 1 skole har 3 spor, 1 skole har 2-4 spor og 1 skole har 3-4 spor (samt 10. klasse centeret med 6 klasser). 3.3 Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Skolernes lokalekapacitet fremgår af nedenstående tabel, som viser antallet af klasselokaler 5 på den enkelte skole, det maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 (ved en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) samt antallet af specialklasser 6 : Tabel 7 Lokalekapacitet Lokaler (til normalklasser) Max antal normalklasser (2012/2013 til 2020/2021) Ledige lokaler til normal-klasser frem til 2020/2021 (+: Oversk. kapacitet) Lokaler (til specialklasser) Max antal specialklasser fra 2012/2013 til 2020/2021 Ledige lokaler til specialklasser frem til 2020/2021 (+: Oversk. kapacitet) Balsmoseskolen Boesagerskolen 39* Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune. Note: * Inkl. 4 klasselokaler under 50 m2 5 Oplyst af skolerne. 6 Der antages over den næste 10-årige periode - samme antal specialklasser som p.t. Skoleanalyse i Egedal Kommune 26

28 Der skal knyttes følgende bemærkninger til ovenstående tabel: Samlet set råder Egedal Kommunes skoler over 305 lokaler, hvor der kan gennemføres undervisning af normalklasser Hertil kommer, at Egedal Kommunes skoler råder over 54 lokaler (primært lokaler under 50 m2 samt fælleslokaler og andre lokaler), hvor der bl.a. kan gennemføres undervisning af specialklasser Hvad angår det maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 skal det bemærkes, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år. Tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode Det reelle, maksimale antal normalklasser 7 er 266 i 2020/2021, hvortil kommer 26 specialklasser (som p.t.) i alt 299 klasser. Dette er ensbetydende med en ledig lokalekapacitet på i alt 39 lokaler for så vidt angår normalklasser og 28 lokaler for så vidt angår specialklasser Betragtes forskellen mellem det samlede antal lokaler til normalklasser (305) og det maksimale antal klasser i ét af årene frem til 2020/2021 (266) - og det forhold, at der kan være op til 28 elever pr. klasse er der små ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler. Ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse er der omkring 900 ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler. I 2020/2021 vil der alt andet lige være behov for 251 klasser. Dette betyder, at der vil være ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse, eller ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. Alt i alt kan det kan konstateres, at kapaciteten samlet set ikke udnyttes i den nuværende skolestruktur. En række skoler vil dog alt andet lige - møde mindre kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen og såfremt specialklasserne ikke flyttes. Det drejer sig om Maglehøjskolen og Toftehøjskolen, som vil komme til at mangle 1 hhv. 3 lokaler i løbet af en 10-årig periode. Denne mangel på klasselokaler vil således udløse et behov for etablering af 4 lokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 6,8 mio. kr. (ved en anlægspris på 1,7 mio. kr. pr. lokale). I nedenstående oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på normalområdet), der alt andet lige og ud fra en ren matematisk betragtning kan være på den enkelte skole: 7 Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse. Skoleanalyse i Egedal Kommune 27

29 Tabel 8 Mulig elevkapacitet Skole Klasselokaler Antal lokaler under 50 m2 Maksimalt antal elever ift. skolens kapacitet Max antal elever frem til 2020/2021 Mulighed for flere elever ift. max Balsmoseskolen Boesagerskolen 39* Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune for så vidt angår kapacitetsoplysninger. Note: * Inkl. 4 klasselokaler under 50 m2 Tabellen viser en ren matematisk vurdering af, hvor mange elever på normalområdet der kan være på den pågældende skole. Hertil kommer elever i specialklasser. Dette er gjort under følgende forudsætninger: Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 24 elever pr. klasse i lokaler under 50 m2 Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 28 elever pr. klasse i lokaler fra 50 m2 og opad Ud fra denne (rent matematiske) antagelse er der for hver skole beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole alt andet lige kan rumme ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever frem til 2020/ Bemærk, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år - tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode. Skoleanalyse i Egedal Kommune 28

30 3.4 Specialområdet Egedal Kommunes egne specialklasser og gruppeordninger fremgår af nedenstående tabel, hvor de nuværende 26 specialklasser og gruppeordninger er fordelt pr. skole: Tabel 9 Nuværende placering af specialklasser Skole Specialklasser Antal elever Kommentar Balsmoseskolen 5 50 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Ganløse Skole i læseklasse 21 Ingen i læseklasse Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 35 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 5 Pusterummet Toftehøjskolen 2 23 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Kilde: Egedal Kommune. Egedal Kommune råder over specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Toftehøjskolen, Lærkeskolen og Boesagerskolen. På Ganløse Skole er der en gruppeordning for børn med ADHD, mens læseklassen på Ganløse Skole er nedlagt som følge af oprettelsen af Læsekompetencecentret. Balsmoseskolen rummer børn med Aspergers syndrom samt autisme, mens Pusterummet på Søagerskolen er en observationsklasse, hvor hjemmeundervisningen blandt andet er samlet. I tillæg til disse elever har Egedal Kommune i alt 120 elever på specialskoler uden for Egedal Kommune: Skoleanalyse i Egedal Kommune 29

31 Tabel 10 Elever på specialklasser uden for kommunen Skole Antal elever fra Egedal Kommune Generelle indlæringsvanskeligheder Skolen ved Kæret: Svære generelle indlæringsvanskeligheder, motoriske-, socio - og emotionelle funktionsnedsættelser 16 Maglebjergskolen: Autisme, generelle indlæringsvanskeligheder, fysiske funktionsnedsættelser 16 Kirkebækskolen: Multiple funktionsnedsættelser 2 Skovmoseskolen: Betydelige intellektuelle funktionsnedsættelser 3 Strandgårdsskolen 1 Marjatta: Udviklingshæmmede 1 Generelle indlæringsvanskeligheder og autisme Brøndagerskolen: Autisme 3 Maglebjergskolen: Autisme, generelle indlæringsvanskeligheder, fysiske funktionsnedsættelser 18 Søgårdsskolen: Generelle indlæringsvanskeligheder 1 Skolen ved Skoven: Svære generelle indlæringsvanskeligheder 0 Autisme/Asperger Harløse skole: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 2 Ullerødskolen: Asperger og gennemgribende udviklingsforstyrrelser 1 Kasperskolen: Autisme, Asperger, ADHD 9 Borgerskolen: Generelle indlæringsvanskeligheder 2 Skolen ved Rønnebær alle 1 Skovvangskolen: Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Bakkeskolen: Autisme, ASF, mental retardering i forskellig grad. Der kan være tillægshandicap 1 Frejaskolen: Autisme, normalt begavede børn 1 Sofieskolen: Autisme ADHD Kølholmskolen: ADHD 2 Syvstjerneskolen: ADHD 11 Kasperskolen: Autisme, Asperger, ADHD 7 Egebjergskolen: ADHD 2 Egebækskolen: AKT, ADHD 1 Høre Skolen på Kastelsvejen: Hørehæmmede 1 Rugvængets skole: Hørehæmmede 1 Læse, tale, sprog Oppe Sundby skole: Store sproglige forsinkelser 3 Ordblindeinstituttet: Læsevanskeligheder 2 Bevæge Geelsgårdskolen: Funktionsnedsættelser fysisk og psykisk 3 Skovvangsskolen: Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 2 Andet Sjælsøskolen 1 Skolen i Charlottegade 1 Solhjorten 2 Kilde: Egedal Kommune. Skoleanalyse i Egedal Kommune 30

32 Ifølge Egedal Kommune er de elever, som visiteres til specialskoletilbud uden for Egedal Kommune, elever, hvis vanskeligheder er af en karakter, som betyder at Egedal Kommune ikke har et tilbud til dem i eget regi. Ovenstående oversigt omfatter ligeledes de elever, hvis forældre vælger at gøre brug af det frie skolevalg på specialskoleområdet og selv melder dem ind i en specialskole uden for kommunen. Forældre som benytter sig af det frie skolevalg skal selv betale transporten til og fra skole. Forventningen fra Egedal Kommune er, at antallet af specialklasser vil falde over de næste år. I beregningerne vælges at arbejde med et uændret antal specialklasser, da det ikke på forhånd vides, hvor mange færre klasser, der vil være i fremtiden - og endvidere heller ikke vides, på hvilke skoler, at faldet vil ske. 3.5 Geografi og skoleveje Skolerne i Egedal Kommune strækker sig over et relativt stort geografisk område. Dette tages der højde for i denne analyse også i forhold til transport/befordring. Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. De driftsøkonomiske konsekvenser bestemmes ud fra, hvor mange elever, der skal befordres de ovenstående kilometer. Nedenfor fremgår en oversigt, der viser kørselsafstandene skolerne imellem. Eventuelle stisystemer mellem to skoler, der lægges sammen, fremgår ikke af den efterfølgende tabel: Skoleanalyse i Egedal Kommune 31

33 Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center Tabel 11 Afstande mellem skoler Afstand mellem skolerne (kilometer) Balsmoseskolen 1,6 10,7 8,0 12,6 9,6 15,4 11,9 11,8 3,2 13,4 6,3 15,8 Boesagerskolen 1,6 12,7 10,0 14,6 11,6 17,4 13,9 13,8 1,8 15,4 8,3 17,9 Bækkegårdsskolen 10,7 12,7 6,7 2,4 2,4 5,2 6,3 1,6 11,9 3,2 4,9 5,7 Ganløse Skole 8,0 10,0 6,7 8,7 5,7 11,4 4,5 7,8 9,2 9,4 5,4 11,4 Hampelandskolen 12,6 14,6 2,4 8,7 4,3 3,0 8,3 2,7 13,9 1,4 6,8 5,3 Lærkeskolen 9,6 11,6 2,4 5,7 4,3 7,1 5,3 3,5 10,9 5,1 3,8 7,6 Maglehøjskolen 15,4 17,4 5,2 11,4 3,0 7,1 11,2 5,1 16,8 2,0 9,7 2,9 Slagslunde Skole 11,9 13,9 6,3 4,5 8,3 5,3 11,2 7,1 13,2 8,7 6,2 8,8 Stengårdsskolen 11,8 13,8 1,6 7,8 2,7 3,5 5,1 7,1 13,1 2,8 6,0 5,5 Søagerskolen 3,2 1,8 11,9 9,2 13,9 10,9 16,8 13,2 13,1 14,6 7,6 17,2 Toftehøjskolen 13,4 15,4 3,2 9,4 1,4 5,1 2,0 8,7 2,8 14,6 7,6 3,2 Veksø Skole 6,3 8,3 4,9 5,4 6,8 3,8 9,7 6,2 6,0 7,6 7,6 10,1 10. klasse center 15,8 17,9 5,7 11,4 5,3 7,6 2,9 8,8 5,5 17,2 3,2 10,1 Kilde: Krak.dk 3.6 Elever fordelt på distrikter I den efterfølgende tabel ses en opgørelse over skolernes elever (ekskl. 10. klasser) fordelt på distrikter dvs. den enkelte skoles egne distriktselever i procent af det samlede elevtal i distriktet i 2011/2012: Skoleanalyse i Egedal Kommune 32

34 Tabel 12 Elever fordelt på distrikter 2011/2012 (ekskl. 10. klasser) Andel andre distrikter Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Ganløse Skole Lærkeskolen Slagslunde Skole Veksø Skole Toftehøjskolen Stengårdsskolen Maglehøjskolen Hampelandskolen Bækkegårdsskolen Søager Ganløse Lærke Veksø Boesager Balsmose Hampeland Slagslunde Toftehøj Stengård Maglehøj Bækkegård Andre komm % % % % % % % I alt % % % % % Kilde: Egedal Kommune. Forskellene skolerne imellem skyldes blandt andet forældres valg af privatskole og anden folkeskole end distriktsskolen. Skoleanalyse i Egedal Kommune 33

35 3.7 Skolebudgetter I nedenstående oversigt fremgår skolebudgetterne for 2012, herunder budgetter til specialklasser samt priser pr. elev på normalområdet hhv. i specialklasser: Tabel 13 Skolebudgetter 2012 Samlet budget 2012 Heraf budget til specialklasser Budget til specialklasser ift. samlet budget Antal elever på normalområdet 2012/2013 Antal elever i specialklasser 2012 Pris pr. elev på normalområdet 2012 Pris pr. elev i specialklasser 2012 Bemærkning Balsmoseskolen % Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen % Bækkegårdsskolen / / 523 / / Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole % ADHD og læseklasse Hampelandskolen / / 405 / / Lærkeskolen % Maglehøjskolen / / 511 / / Slagslunde Skole / / 187 / / Stengårdsskolen / / 430 / / Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen % Pusterummet Toftehøjskolen % Veksø Skole / / 150 / / 10. klasse center / / 135 / / I alt/gennemsnit Kilde: Egedal Kommune (budgetoplysninger). Note: Budgetterne er inkl. udgifter til ledelse. Generelle indlæringsvanskeligheder Det ses af ovenstående, at den laveste pris pr. elev på normalområdet er på Bækkegårdsskolen efterfulgt af Lærkeskolen. Den højeste pris pr. elev på normalområdet er på 10. klasse center, Veksø Skole, Hampelandskolen, Stengårdsskolen og Slagslunde Skole. Pris for eleverne i specialklasser varierer betydeligt alt efter elevens diagnose, og kan således ikke umiddelbart sammenlignes. Skoleanalyse i Egedal Kommune 34

36 3.8 Økonomiske konsekvensberegninger I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier. Dette gøres på såvel kort sigt som længere sigt. De samlede økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende faktorer: Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Det skal generelt set understreges, at de økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn og ikke indeholder implementeringsomkostninger. I en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. Beregningerne af de årlige driftsmæssige konsekvenser fra 2014/2015 baserer sig på en forventning om, at klasser brydes op med henblik på at have lidt flere elever i den enkelte klasse, sammenlignet med det nuværende niveau - og på færre på skoler, men med flere spor. Hvis scenarierne implementeres med en mindre reduktion i det anførte antal klasser, vil den årlige driftsmæssige konsekvens tilsvarende blive mindre. Neden for gennemgås forudsætningerne bag beregningen af de økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser pga. et ændret antal elever på skolerne De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af et ændret antal elever på en skole beregnes som forskellen mellem skolebudgettet (øvrig drift) før og efter en given ændring. På denne måde bestemmes de driftsøkonomiske konsekvenser ved en anden fordeling af eleverne i kommunen. Der tages udgangspunkt i skolebudgetterne og antallet af elever i 2011/2012. Budgetterne omfatter øvrig drift og er ekskl. lønninger samt udgifter til grunde og bygninger samt rengøring. Det skal bemærkes, at ressourcer/midler til lederlønninger ikke indgår i denne beregning. Skoleanalyse i Egedal Kommune 35

37 Tabel 14 Budgetter vedrørende øvrig drift Skole Samlet budget 2011/2012 (før ændring) Antal elever 2011/2012 (før ændring) Omk. pr. elev 2011/2012 Antal elever 2013/2014 (før ændring) Samlet budget 2013/2014 (beregnet ud fra enhedsomkostninger 2011/2012) Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt/ gennemsnit Kilde: Egedal Kommune. Note: Budgetterne omfatter øvrig drift og er ekskl. lønninger samt udgifter til grunde og bygninger samt rengøring. På dette grundlag kan de driftsøkonomiske konsekvenser som følge af et ændret antal elever på en skole i 2013/2014 beregnes på følgende måde: Udgangspunktet - det samlede skolebudget for 2013/ beregnes ud fra oplysningerne om omkostninger pr. elev 2012, således at antallet af elever 2013/2014 på en given skole multipliceres med omkostningerne pr. elev Herved opnås et retningsgivende udgangspunkt, dvs. elevtalsbaseret skolebudget (øvrig drift) 2013/2014 for den respektive skole De økonomiske konsekvenser ved en ændring bestemmes ved at anvende det nye antal elever på en skole efter en ændring multipliceret med omkostningerne pr. elev Herved opnås et retningsgivende skolebudget (øvrig drift) 2013/2014 efter en given ændring De samlede årlige driftsøkonomiske konsekvenser på kort sigt (dvs. i 2013/2014) beregnes som 5/12 af de samlede årlige driftsøkonomiske konsekvenser (som udgør de samlede årlige driftsøkonomiske konsekvenser på længere sigt, dvs. fra og med 2014/2015) Skoleanalyse i Egedal Kommune 36

38 3.8.2 Økonomiske konsekvenser pga. besparelser på ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. For så vidt angår skoleledelser gennemføres beregningerne med udgangspunkt i grundbeløbsudgifterne til skolelederne samt viceskolelederne (for to skoler Slagslunde Skole og Veksø Skole indgår der ikke udgifter til viceskolelederne). For sidstnævnte opereres der med en gennemsnitsløn på kr , inkl. pension (Kilde: Egedal Kommune). Skolelederne på to af skolerne er kommunale tjenestemænd, mens resten er statstjenestemænd. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes på dette grundlag som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2013/2014) og økonomien før en ændring (2013/2014). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleledelser for de lukkede skoler. For så vidt angår SFO-ledelser gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til den faste SFO-lederløn. Besparelsen opnås, såfremt en skole med SFO lukkes i en ny struktur. Der tages udgangspunkt i følgende lønninger til ledelserne: Tabel 15 Ledelsesløn Skole Ledelsesløn 2013/2014 SFO-ledelsesløn 2013/2014 Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune. Skoleanalyse i Egedal Kommune 37

39 3.8.3 Økonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse Der beregnes konsekvenser som følge af rationel klassedannelse dvs. lokale besparelser ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse - færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (her udelukkende lærere) - er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring: Kort sigt (2013/2014): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på kr. (Kilde: Egedal Kommune) multipliceret med 5/12 (idet besparelsen i det skoleår ikke slår helt igennem, men kun i 5 ud af 12 måneder) Længere sigt (2014/2015 og frem): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på kr. I denne beregningsmodel er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på ca. 1,1 lærerressource, idet der reelt anvendes mere end 1 lærer til drift af en klasse Økonomiske konsekvenser relateret til bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: Bygningsdrift, rengøring og energi. For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (før ændring). Niveauet for sidstnævnte svarer til budgettet for Udgiftsposterne til øvrig bygningsdrift består af udgifter til grunde og bygninger, eksklusiv udgifter til el, varme og vand: Tabel 16 Budget for bygningsdrift Øvrig bygningsdrift Skole 2013/2014 (før ændring) Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune. Skoleanalyse i Egedal Kommune 38

40 Hvis et forslag til ny struktur indebærer skolelukninger opnås en 100% besparelse på øvrig bygningsdrift. Omvendt vil en ændring af en skoles struktur betyde, at udgifterne til øvrig bygningsdrift følger det nye elevtal på den pågældende skole. For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2013/2014 (efter ændring) og rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring). Niveauet for sidstnævnte svarer til budgettet for Tabel 17 Rengøringsbudget Skole Rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring) Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune. Rengøringsbudgettet 2013/2014 (efter ændring) beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 10 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 25 % af rengøringsbudgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 75% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Skoleanalyse i Egedal Kommune 39

41 Figur 2 Beregning af rengøringsbudget For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Tabel 18 Energibudget Skole Varmebudget: Før ændring Vandbudget: Før ændring El-budget: Før ændring Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse center I alt Kilde: Egedal Kommune. Skoleanalyse i Egedal Kommune 40

42 Konsekvenserne for varmebudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 35 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger varmebudgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Figur 3 Beregning af varmebudget Konsekvenserne for el-/vandbudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 50 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Skoleanalyse i Egedal Kommune 41

43 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Figur 4 Beregning af el-/vandbudget Økonomiske konsekvenser pga. skolemæssige transportudgifter Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. De driftsøkonomiske konsekvenser (5/12 i 2013/2014 og fuldt gennemslag fra og med 2014/2015) som følge af skolemæssige transportudgifter bestemmes i denne rapport som antallet af børn, der har ret til et bus(års)kort til kr årligt. Skoleanalyse i Egedal Kommune 42

44 3.8.6 Økonomiske konsekvenser pga. lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger gennemføres ud fra følgende antagelser om prisen på og omfanget for udbygninger: Pris pr. m2: Kr Lokalemæssigt udbygges der med et klasselokale på ca. 85 m2. Hertil kommer gang- og udeareal på ca. 15 m2. I alt: 100 m2 pr. klasselokale (brutto) Dette svarer til kr pr. lokale Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag Økonomiske konsekvenser pga. SFO-lokaleudbygninger Beregnes ud fra samme forudsætninger som (klasselokale)udbygninger, det vil sige kr pr. SFO-lokale. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med SFOlokaleudbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag Økonomiske konsekvenser pga. nye faglokaler Omkostninger forbundet med nye faglokaler gennemføres ud fra følgende forudsætninger: Tabel 19 Omkostninger ved nye faglokaler Lokale Omkostning Lokale til sløjd Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til håndarbejde Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Der skal regnes med en usikkerhedsmargin på +/- 20 % i forhold til denne kvadratmeterpris. Skoleanalyse i Egedal Kommune 43

45 Lokale til billedkunst Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til hjemkundskab Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til musik Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til fysik/kemi Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til natur/teknik Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Skoleanalyse i Egedal Kommune 44

46 Lokale til biologi Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Det skal bemærkes, at der ikke tages udgangspunkt i minimumstimetallet for folkeskolen, mens i det vejledende timetal for folkeskolen, når faglokalekapaciteten vurderes. Det skal set understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag. 3.9 Perspektivering og udfordringer Ud fra gennemgangen i dette afsnit kan der i relation til analysens fundament konstateres, at: 1. Samlet set forventes elevtallet at falde fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til 386 elever eller et fald på omkring 6 % 2. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem: Egedal Kommunes prognose forudser de største fald i elevtallet i følgende skoledistrikter: Veksø Skole: -36 % Bækkegårdsskolen: -21 % Slagslunde Skole: -17 % Hampelandskolen: -12 % Søagerskolen: -9 % Egedal Kommunes prognose forudser de største stigninger i elevtallet i følgende skoledistrikter: 10. klasse center: +11 % Balsmoseskolen: +4 % Lærkeskolen: +3 % På længere sigt er der ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Status quo vurderes ikke at være en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Der vil være mange elever i den enkelte klasse på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende. Skoleanalyse i Egedal Kommune 45

47 3. Set over den 10-årige periode forventes antallet af klasser (med en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse) ligeledes at falde. 4. Den afledte klassekvotient (med en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse) udvikler sig fra 21,8 i 2011/2012 til 22,3 i 2020/ Den nuværende struktur er således kendetegnet ved i alt 13 skoler, hvoraf 4 skoler har 1-2 spor, 4 skoler har 2 spor, 1 skole har 2-3 spor, 1 skole har 3 spor, 1 skole har 2-4 spor og 1 skole har 3-4 spor (samt 10. klasse centeret med 6 klasser). I den videre analyse fokuseres på at etablere et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med minimum 3 spor og med omkring 800 elever og derover med økonomisk bæredygtige klassestørrelser. 6. Overordnet set er der den fornødne kapacitet på skoleområdet i Egedal Kommune: Betragtes forskellen mellem det samlede antal lokaler til normalklasser (305) og det maksimale antal klasser i ét af årene frem til 2020/2021 (266) - og det forhold, at der kan være op til 28 elever pr. klasse er der små ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler. Ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse er der omkring 900 ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler. I 2020/2021 vil der alt andet lige være behov for 251 klasser. Dette betyder, at der vil være ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse, eller ca ledige pladser på Egedal Kommunes folkeskoler ved en klassedannelsesregel med 24 elever pr. klasse. Det skal bemærkes, at Maglehøjskolen og Toftehøjskolen alt andet lige - vil møde mindre kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen (for normalklasserne - og såfremt specialklasserne ikke flyttes). Maglehøjskolen og Toftehøjskolen vil således komme til at mangle 1 hhv. 3 lokaler i løbet af en 10-årig periode. Denne mangel på klasselokaler vil udløse et behov for etablering af 4 lokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 6,8 mio. kr. I skoleanalysen opereres der i udgangspunktet - med det samme antal specialklasser som p.t. dvs. i alt 26 specialklasser. Ud over de ovenfor nævnte 305 lokaler råder Egedal Kommunes skoler råder over 54 øvrige lokaler (lokaler under 50 m2, fælleslokaler og lign.), hvor der kan gennemføres undervisning for specialklasser. Dette betyder, at hvis specialklasserne betragtes isoleret er der et samlet lokaleoverskud på 28 lokaler. Der anvendes en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse i den samlede skoleanalyse. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et antal ekstra elever hen over skoleåret (reelt vil der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i relativt få tilfælde være 28 elever i den enkelte klasse). I nedenstående tabel fremgår en oversigt, som viser antallet af klasser, der i de efterfølgende scenarier/versioner vil opnå en klassekvotient over 27: Skoleanalyse i Egedal Kommune 46

48 Tabel 20 Antal klasser med over 27 elever pr. klasse opgjort årligt Scenarie 3 version 1 Scenarie 3 version 2 Scenarie 3 version 3 Scenarie 3 version 4 Scenarie 3 version 5 Scenarie 3 version 6 Scenarie 4 version 1 Scenarie 4 version 2 Scenarie 4 version 3 Scenarie 4 version 4 Scenarie 4 version 5 Scenarie 4 version 6 Scenarie 4 version 7 Scenarie 5 version 1 Scenarie 5 version 2 Antal klasser over 27 (p.t.) 2012/ / / / / / / / / P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. På baggrund af ovenstående er der identificeret en række kerneudfordringer som skoleanalysens scenarier skal forholde sig til: En grundskole, der i videst mulige omfang består af bæredygtige skoler med minimum 3 spor En klassedannelse, der øger antallet af elever i den enkelte klasse med op til 28 elever i hver klasse Muligheden for lukning eller ændring af skoler, hvor der er et vigende antal elever frem til 2020/2021 og/eller at skolen i relativ lille udstrækning rummer distriktets børn på skolen En grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse Skoleanalyse i Egedal Kommune 47

49 Kerneudfordringerne håndteres via scenarier, som skal bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. I scenarierne søges følgende generelle mål nået: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover med økonomisk bæredygtige klassestørrelser At understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed At udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den enkelte klasse, med udgangspunkt i elevernes forskellige faglige niveauer og interesser. Hvis der er minimum 24 elever i den enkelte klasse, er der potentielt flere kombinationsmuligheder At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene Gennem minimum 3-sporede skoler sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt At der via skoler med mange spor tilbydes flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige faglige lærer/pædagogmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler Brøndum & Fliess har foretaget en vurdering af hver enkelt skole ud fra en række vægtede kriterier, der vurderes at være væsentligste set i forhold til skoleanalysen. Udvælgelsen af kriterierne og vægtningen heraf er gennemført ud fra Brøndum & Fliess vurdering af vigtighed og relevans. Skolerne er blevet vurderet ud fra følgende kriterier: Antal spor: Skoler med maksimalt 2 spor får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 30 % Kvotient: Skoler med en maksimal kvotient på 22 får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 10 % Udvikling i elevtal (de kommende 10 år, jf. elevtalsprognose): Skoler med fald/status quo i elevtal får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 10 % Skoleanalyse i Egedal Kommune 48

50 Kapacitet: Skoler, der har 30 eller færre lokaler får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 50 % Den enkelte skole kan med ovenstående vægtning maksimalt få 10 point, mens det laveste pointtal er 0. Denne vægtning betyder som udgangspunkt, at en skole, der får relativt mange point vil være i spil, når det skal vurderes, hvilke skoler der foreslås nedlagt. Det skal understreges, at det ikke udelukkende er disse kriterier der anvendes ved vurderingen, idet geografiske forhold, placering af specialklasser, vurdering af kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler mv. også indgår i den samlede vurdering. Herudover skal det understreges, at denne analyse prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at tosporede skoler enten søges lukket eller ændret, således at skolen bliver minimum tresporet. I nedenstående tabel fremgår Brøndum & Fliess vurdering af hver enkelt skole efter ovenstående principper: Tabel 21 Vurdering af skoler ud fra fire kriterier sorteret efter point Max 2 spor Kvotient på max 22 Elevtalsudvikling Kapacitet Hampelandskolen Slagslunde Skole Søagerskolen Veksø Skole Maglehøjskolen Stengårdsskolen Balsmoseskolen Toftehøjskolen Bækkegårdsskolen klasse center Boesagerskolen Ganløse Skole Lærkeskolen I alt Som det fremgår af ovenstående tabel er der fire skoler, der får 10 point (Hampelandskolen, Slagslunde Skole, Søagerskolen og Veksø Skole), mens 3 skoler får mellem 0 og 1 point (Lærkeskolen, Ganløse Skole og Boesagerskolen). Ovenstående vurdering - samt det forhold, at denne analyse blandt andet prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at tosporede skoler enten forsøges lukket eller ændret, således at skolen bliver minimum tresporet betyder, at der er en række skoler, der umiddelbart vurderes at kunne lukkes. Skoleanalyse i Egedal Kommune 49

51 På denne baggrund vil følgende skoler foreslås lukket i nogle af scenarierne: Hampelandskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Veksø Skole 10. klasse center Ovenstående vurdering er foretaget af Brøndum & Fliess ud fra et valg af kriterier samt vægtning heraf. Det skal bemærkes, at såfremt der anvendes andre kriterier kan der peges på andre skoler, men de valgte skoler i de forskellige scenarier sikrer den størst mulige årlige driftsbesparelse. Hvert scenario indeholder indledningsvis en oversigt over scenariet og eventuelt underliggende versioner. Dette gøres ved at illustrere skolernes karakteristika i de respektive versioner af scenariet alt efter om den enkelte skole er: En skole med elever fra En skole med elever fra klasse En skole med elever fra klasse En skole med elever fra En skole med elever fra klasse En skole med elever fra klasse En skole med elever fra klasse Lukket Herudover anføres følgende oplysninger pr. skole pr. scenario: Antal elever og antal spor i 2013/2014 samt antal elever og antal spor i 2020/2021. Nedenfor fremgår et eksempel på en illustration af skolernes karakteristika i to forskellige version er af et scenario: Skoleanalyse i Egedal Kommune 50

52 Tabel 22 Eksempel på illustration af skolernes karakteristika i scenarierne Skole Status quo Scenario X Version 1 Scenario X Version 2 Skole klasse 493/2 513/ klasse 528/2 513/2 507/2 491/2 Skole 2 521/2 411/2 528/2 467/2 499/3 388/2-3 Skole klasse 643/ /2-(3) klasse 664/ /2 834/ /3 Skole 4 402/2 353/2 398/2 363/2 Lukket Skole 5 486/2 466/2 646/2 604/2 775/ /4 Skole 6 522/ /2 528/ / klasse 673/9 671/8 Skole klasse 158/2 100/ klasse 144/ /1 Lukket Hvert scenario og underliggende versioner gennemgås i de følgende afsnit på en ensartet måde: Først præsenteres en oversigt over scenariet/versionen, hvor ændringerne fremgår i forhold til den nuværende skolestruktur Dernæst belyses flytningen af eleverne i scenariet/versionen i form af en oversigt over hvilke elever en skole modtager eller afgiver Herefter fremgår et opsummeringsskema med scenariets/versionens konsekvenser i forhold til antal klasser før og efter en ændring, gennemsnitlig klassekvotient før og efter en ændring, overskud/underskud af klasselokaler samt økonomiske konsekvenser for såvel årlig drift som eventuelle anlægsinvesteringer Afslutningsvis fremgår placeringen af specialklasser Skoleanalyse i Egedal Kommune 51

53 4 Scenario 2: Tilpasning Dette scenario fokuserer på løsninger, der alene udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Fokus i dette scenario er at foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten. Tilpasningsscenariet er det mindst omfattende scenario blandt de kommende scenarier, idet der alene fokuseres på mindre justeringer på skolerne. Tilpasningsscenariet justerer analysens fundament på de områder, hvor der umiddelbart er belæg herfor - med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for skolerne. De to visionsseminarer og scenarieworkshoppen har drøftet styrker/svagheder ved et tilpasningsscenario. De nævnte styrker kan sammenfattes til følgende: Bedre mulighed for at optimere klassedannelsen Forbedre økonomien med mindst mulig indgriben Der bliver behov et styrket samarbejde mellem skolerne vedrørende distriktsændringer og det betragtes som positivt Af svagheder er nævnt følgende: Begrænsning af frit skolevalg for forældrene Der sker en spredning af børn, dvs. søskende kan i indskolingen gå på flere skoler Konkurrencen mellem skolerne øges på grund af gentagende tilpasninger af skoledistrikterne Der sker en gradvis udvikling, hvis resultater er usikre I forlængelse af den forventede elevtalsudvikling er der udarbejdet en detaljeret opgørelse af førskolebørnene (børn i alderen 0 til 5 år) i Egedal Kommune, samt en vurdering af om de veje, som de pågældende førskolebørn bor på - ud fra geografiske og trafikale forhold samt for at undgå af skoler vipper mellem antal spor - umiddelbart vil kunne flyttes til et andet skoledistrikt. Distriktsændringerne i dette scenario er gennemført ud fra følgende udgangspunkter: Udgangspunktet er skolernes nuværende elevtal og det prognosticerede, forventede fremtidige elevtal Der flyttes med udgangspunkt i de veje, som geografisk set vurderes at kunne flyttes til et andet distrikt 10. Veje og gader, som geografisk ligger forholdsvis langt væk fra et givent modtagerdistrikt inddrages således ikke. Flytning af veje og gader er foretaget ud fra oplysningerne om antal børn i de nuværende distrikter (ud fra oplysninger om antal børn pr. årgang på en given vej). Når der flyttes veje og gader fra et distrikt tages alle børn i førskolealderen fra vejene i distriktet og flyttes til de(t) nye skoledistrikt(er). 10 Se bilagsrapporten, hvor hvert enkelt distrikts relevante veje og gader fremgår. Skoleanalyse i Egedal Kommune 52

54 Eksempel: I Boesagerskolens distrikt bor 90 % af det samlede antal 0-5 årige i distriktet på 27 veje. For hver af vejene er følgende opgjort: 1. Antal 0-årige, 1-årige, 2-årige, 3-årige, 4-årige og 5-årige og hver vejs andel af det samlede antal 0-5 årige i distriktet 2. En vurdering af, om vejen ud fra primært geografiske hensyn kan flyttes til et andet distrikt 3. Hvilket skoledistrikt den pågældende vej vil kunne flyttes til (eksempelvis at børn, der bor i Astershaven eller på Askebjerggårdsvej vil kunne flyttes til Balsmoseskolens distrikt, at børn, der fx bor på i Valmuehaven eller på Hyldekær vil kunne flyttes til Søagerskolens distrikt osv.) De børn i distriktet, som er 0 år vil forventeligt skulle starte i børnehaveklassen i 2017/2018 osv. Ud fra nye elevtal på skolerne er der genereret en klassedannelse ud fra en regel om op til 28 elever pr. klasse I den efterfølgende gennemgang undersøges følgende scenariemulighed: Tabel 23 Scenarioversion Skole Status quo Version 1 Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center klasse 528/2 513/2 681/3 645/3 511/2 411/ klasse 665/ /2-(3) 393/2 353/2 900/ / /2 466/2 183/ /1 430/2 392/2 446/2 431/2 541/ / klasse 137/2 100/1 10. klasse 135/5 148/ klasse 528/2 513/2 665/3 603/3 528/2 467/ klasse 664/ /2 398/2 363/2 871/ / /2 456/2 189/ /1 443/2 428/2 462/2 473/2 528/ / klasse 144/ /1 10. klasse 135/5 148/6 Der henvises til bilagsrapporten for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter. Skoleanalyse i Egedal Kommune 53

55 4.1 Version 1: Tilpasning Med ovenstående udgangspunkt fokuseres der i denne version på mindre justeringer af de skoledistrikter, der, jf. prognoserne, vil opleve de største fald i elevtal. Scenariet indeholder derfor en gennemgang af mulige tilpasninger af 6 skoler/skoledistrikter, som vil opleve kapacitetsmæssige udfordringer, hvis der tages udgangspunkt i Egedal Kommunes elevtalsprognose 11 : Veksø Skole: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 36 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Lærkeskolens distrikt: Søsum Bygade, Madam Anes Vej og Kresten Smed Stræde Fra Ganløse Skoles distrikt: Knardrupvej Bækkegårdsskolen: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 21 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Lærkeskolens distrikt: Trianglen, Tokevej, Terkelvej, Helgesvej, Rosendalvej, Stamvej og Valborgvej Hampelandskolen: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 12 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Maglehøjskolens distrikt: Roskildevej, Sperrestrupvej og Stationsvej Slagslunde Skole: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 17 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Ganløse Skoles distrikt: Hesselvej Fra Lærkeskolens distrikt: Stenlillevej 11 Nedenstående bemærkninger baserer sig udelukkende på normalområdet. Skoleanalyse i Egedal Kommune 54

56 Stengårdsskolen: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 7 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Toftehøjskolens distrikt: Tangbjergvej, Harmonivej og Svanholm Vænge Søagerskolen: Elevtalsprognosen forudsiger et fald på 9 % over de kommende 10 år Mulige distriktsændringer: Fra Boesagerskolens distrikt: Kong Haralds Park og Kongehaven Nedenfor fremgår ændringerne i forhold til i dag: Tabel 24 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse klasse 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 7 af skolerne i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur er uændret: 8 skoler fra, heraf 5 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3 spor og 1 skole med 3-4 spor 2 skoler fra klasse med 2 spor 1 skole fra klasse med 1-2 spor 1 skole fra med 1-2 spor klasse center med 6 klasser I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Skoleanalyse i Egedal Kommune 55

57 Tabel 25 Flytning af elever (på sigt) Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center Veje fra Lærkeskolen Veje fra Maglehøjskolen Veje fra Ganløse Skole & Lærkeskolen Veje fra Toftehøjskolen Veje fra Boesagerskolen Veje fra Ganløse Skole & Lærkeskolen Veje til Søagerskolen Veje til Slagslunde Skole & Veksø Skole Veje til Bækkegårdsskolen, Slagslunde Skole & Veksø Skole Veje til Stengårdsskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 7 af de i alt 12 skoler (ekskl. 10. klasse center) uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. Samlet set viser analysen, at der ikke umiddelbart opnås driftsbesparelser (på ledelse og bygningsdrift) ved ovenstående justeringer. Dog mindskes et udbygningsbehov på de skoler, der har kapacitetsproblemer, svarende til et mindre udbygningsbehov af klasselokaler på ca. 7 mio. kr. Baggrunden for, at der ikke fremkommer driftsbesparelser er, at en justering i skoledistriktet alene ændrer den skoledistriktsmæssige fordeling af de 0-5 årige børn, og derfor tager det tid, inden effekten slår igennem. På sigt det vil sige efter 5-6 år er det vurderingen, at antallet af klasser samlet set vil kunne mindskes, hvorved der kan opnås årlige driftsbesparelser i omegnen af 4-5 mio. kr. Specialklassernes placering er uændret i dette scenario: Tabel 26 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil ikke have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger, biblioteker og tandpleje mv.) af skolerne i Egedal Kommune. Skoleanalyse i Egedal Kommune 56

58 5 Scenario 3: Etablering af større skoler Under dette scenario 3 fokuseres på at etablere så mange store skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever som muligt. I scenariet fokuseres på etableringen af større skoler ud fra en klassedannelse med op til 28 elever og skoler som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. Fælles for løsningerne er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for skolen. Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover. Små klasser, der er uhensigtsmæssige ressourcemæssigt, kan lettere undgås på en skole med mange spor At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem så mange spor som muligt pr. årgang At skabe flere muligheder for at tilbyde valgfri fag At fremme muligheder for sparring blandt lærere og pædagoger, ved at der er flere linjefagslærere og flere kolleger på samme årgang At etablere en faglig viden og erfaring med inklusion, med henblik på at inkludere flere børn fra distriktet De to visionsseminarer og scenarieworkshoppen har drøftet styrker/svagheder ved et scenario, de fokuserer på større skoler. Af styrker kan nævnes følgende: Bedre mulighed for at undervise med anvendelse af linjefagslærere, bedre mulighed for faglig sparring og bedre udnyttelse af materialer. Muligheder for at etablere relationer blandt mange lærere Skaber stordriftsfordele, herunder øget adgang til holddannelse. 3-sporede skoler giver mulighed for grupperinger på årgangen Undgår skift i skoletiden, eksempelvis fra basisskole til udskoling Sikrer sociale relationer mellem små og store elever. Store skoler giver mulighed for at skabe mange relationer blandt mange elever Skaber øget fleksibilitet, herunder flere valgfag og bedre udnyttelse af faglokaler. Giver mulighed for årgangstænkning Af svagheder er nævnt følgende: Risici for utrygge miljøer, på grund at miljøerne ikke kan overskues på den store skole Færre lokale skoler og behov for anlægsudgifter, samt øget transport for nogle elever Risiko for usynlig ledelse på den store skole, hvor mange medarbejdere skal referere til 1 person: Skolelederen Mindre nærhed på grund af, at der er mange elever - der skabes en Mastodont -enhed I den efterfølgende gennemgang undersøges forskellige muligheder i scenariet: Skoleanalyse i Egedal Kommune 57

59 Tabel 27 Scenario-versioner Skole Status quo Sc. 3/V1 Sc. 3/V2 Sc. 3/V3 Sc. 3/V4 Sc. 3/V5 Sc. 3/V6 Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center klasse 528/2 513/2 681/3 645/3 511/2 411/ klasse 665/ /2- (3) 393/2 353/2 900/ / /2 466/2 183/ /1 430/2 392/2 446/2 431/2 541/ / klasse 137/2 100/1 10. klasse 135/5 148/6 507/2 491/ klasse 852/3-(7) 831/3-(7) 511/2 411/2 651/ / /2 353/2 1038/ /4 515/2 466/2 183/ /1 430/2 392/2 446/2 431/2 541/ /2 507/2 491/ klasse 852/3-(7) 831/3-(7) 511/2 411/2 834/ /3 393/2 353/2 1038/ /4 515/2 466/2 507/2 491/2 681/3 645/3 499/3 388/ / /3 Lukket 1038/ /4 775/ /4 507/2 491/2 681/3 645/3 517/3 405/3 834/ /3 427/ /2 1038/ /4 775/ /4 507/2 491/ klasse 852/3-(7) 831/3-(7) 511/2 411/2 834/ /3 393/2 353/2 1038/ /4 515/2 466/ klasse 528/2 513/2 1127/ /4 942/4 803/3 834/ /3 Lukket 1038/ /4 515/2 466/2 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 430/2 392/2 446/2 431/2 541/ /2 445/3 398/3 446/2 431/ klasse 673/9 671/8 Lukket 446/2 431/ klasse 673/9 671/8 430/2 392/2 446/2 431/2 541/ /2 Lukket Lukket 935/4 849/3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 10. klasse 171/7 186/7 10. klasse 171/7 186/7 Lukket 10. klasse 150/6 164/6 Skoleanalyse i Egedal Kommune 58

60 Der henvises til bilagsrapporten for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. 5.1 Version 1: Etablering af større skoler I den første version af scenariet om bæredygtige skoler opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 28 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse Lukket Denne version indebærer ændringer på 6 af de 12 skoler (ekskl. 10. klasse center) i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 9 skoler fra, heraf 6 skoler med 2 spor, 2 skole med 2-3 spor, og 1 skole med 3-4 spor 1 skoler fra klasse med 3 spor 1 skole fra med 1-2 spor 2 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes skoler. I denne version lukkes Veksø Skole og 10. klasse centeret. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Skoleanalyse i Egedal Kommune 59

61 Tabel 29 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse fra Ganløse Skole, Balsmoseskolen og 10. klasse center klasse fra Veksø Skole 10. klasse til Boesagerskolen 10. klasse til Boesagerskolen klasse til Lærkeskolen 10. klasse center 10. klasse til Boesagerskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 7 af skolerne uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 60

62 Tabel 30 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 264 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,0 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,5 / -0,7-1,6 / -0,5-1,3 / -1,7-4,0 / 0,1 0,3 / / / 3,4 / / 0,0 / / 1,1 I alt -3,0-7,2 4,5 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 12 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 264 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,0 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 3,0 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 7,2 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 4,5 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 12 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 61

63 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 2 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 4 og 25 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 31 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Veksø Skole og 10. klasse centeret. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.2 Version 2: Etablering af større skoler I den anden version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 32 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse Lukket Denne version indebærer ændringer på 7 af de 13 skoler (inkl. 10. klasse center) i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: Skoleanalyse i Egedal Kommune 62

64 9 skoler fra, heraf 6 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skoler fra klasse med 3 spor 3 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes skoler. I denne version lukkes Slagslunde Skole, Veksø Skole og 10. klasse center. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 33 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen 10. klasse fra Ganløse Skole, Balsmoseskolen og 10. klasse center 10. klasse til Boesagerskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til Boesagerskolen Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse fra Veksø Skole til Ganløse Skole klasse til Lærkeskolen 10. klasse center 10. klasse til Boesagerskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 6 af skolerne uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 63

65 Tabel 34 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 262 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,2 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,1-0,3 / -1,2-2,8 / -0,9-2,2 / -2,1-5,0 / 0,2 0,5 / / / 3,4 / / 0,0 / / 2,1 I alt -4,1-9,9 5,5 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 13 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 262 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,2 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 4,1 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 9,9 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 5,5 mio. kr. 13 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 64

66 Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 4 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 3 og 25 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 35 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Slagslunde Skole, Veksø Skole og 10. klasse centeret. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.3 Version 3: Etablering af større skoler I den tredje version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 36 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lukket Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen klasse Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 11 af skolerne i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: Skoleanalyse i Egedal Kommune 65

67 5 skoler fra, heraf 2 skoler med 2 spor, 1 skole med 3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 3 skoler fra, heraf 2 skoler med 3 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skole fra klasse med 9 spor klasse center med 7 klasser 3 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes Hampelandskolen, Slagslunde Skole og Veksø Skole. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 37 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen 50 % af fra Hampelandskolen 10. klasse til 10. klasse center klasse til Toftehøjskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til 10. klasse center Hampelandskolen Lærkeskolen klasse fra Veksø Skole ligeligt fordelt mellem Bækkegårdsskolen og Stengårdsskolen samt klasse til Toftehøjskolen Maglehøjskolen fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center 50 % af fra Hampelandskolen klasse fra Bækkegårdsskolen, Hampelandskolen, Maglehøjskolen og Stengårdsskolen 10. klasse fra Ganløse Skole og Balsmoseskolen til Ganløse Skole klasse til Toftehøjskolen til Maglehøjskolen klasse til Lærkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er det kun Boesagerskolen og Søagerskolen, der er uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 66

68 Tabel 38 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 252 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,1 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,5 / -1,6-3,8 / -1,7-4,0 / -4,2-10,1 / 0,3 0,6 / / / 22,1 / / 0,0 / / 8,9 I alt -7,4-17,8 31,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 14 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 252 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,1 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 7,4 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 17,8 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 31,0 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 14 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 67

69 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 14 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 12 og 38 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 38 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i 2016/2017 i øvrige skoleår vil der maksimalt være 27 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 39 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Hampelandskolen, Slagslunde Skole og Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.4 Version 4: Etablering af større skoler I den fjerde version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 40 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Lukket Søagerskolen Toftehøjskolen klasse Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 11 skolerne i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: Skoleanalyse i Egedal Kommune 68

70 5 skoler fra, heraf 2 skoler med 2 spor, 1 skole med 3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 3 skoler fra, heraf 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skole fra klasse med 9 spor klasse center med 7 klasser 3 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes Slagslunde Skole, Stengårdsskolen og Veksø Skole. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 41 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen 50 % af fra Stengårdsskolen 10. klasse til 10. klasse center klasse til Toftehøjskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til 10. klasse center Hampelandskolen Lærkeskolen 50 % af fra Stengårdsskolen klasse fra Veksø Skole klasse til Toftehøjskolen Maglehøjskolen fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center klasse fra Bækkegårdsskolen, Hampelandskolen, Maglehøjskolen og Stengårdsskolen 10. klasse fra Ganløse Skole og Balsmoseskolen til Ganløse Skole ligeligt fordelt mellem Bækkegårdsskolen og Hampelandskolen samt klasse til Toftehøjskolen til Maglehøjskolen klasse til Lærkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er det udelukkende Boesagerskolen og Søagerskolen, der er uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 69

71 Tabel 42 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 251 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,2 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,5 / -1,6-3,9 / -1,6-3,9 / -5,9-14,1 / 0,3 0,6 / / / 20,4 / / 0,0 / / 8,9 I alt -9,1-21,7 29,3 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 15 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 251 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,2 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 9,1 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 21,7 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 29,3 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 15 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 70

72 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 15 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 12 og 37 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 37 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i 2016/2017 i øvrige skoleår vil der maksimalt være op til 32 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 43 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Slagslunde Skole, Stengårdsskolen og Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.5 Version 5: Etablering af større skoler I den femte version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 44 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse Lukket Denne version indebærer ændringer på 7 af skolerne i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: Skoleanalyse i Egedal Kommune 71

73 8 skoler fra, heraf 5 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 2 spor og 1 skole med 3 spor 1 skole fra med 2 spor 3 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes skoler. I denne version lukkes Slagslunde Skole, Veksø Skole og 10. klasse center. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 45 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen 10. klasse fra Ganløse Skole, Balsmoseskolen og 10. klasse center 10. klasse til Boesagerskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til Boesagerskolen Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse fra Veksø Skole til Ganløse Skole klasse til Lærkeskolen 10. klasse center 10. klasse til Boesagerskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 6 af skolerne uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 72

74 Tabel 46 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 262 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,2 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,4 / -1,2-2,8 / -0,9-2,3 / -2,1-5,0 / 0,2 0,5 / / / 3,4 / / 0,0 / / 2,1 I alt -4,2-10,0 5,5 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 16 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 262 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,2 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 4,2 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 10,0 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 5,5 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 16 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 73

75 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 4 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 3 og 25 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 47 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Slagslunde Skole, Veksø Skole og 10. klasse centeret. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.6 Version 6: Etablering af større skoler I den sjette version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 48 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lukket Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Lukket Søagerskolen Lukket Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 11 af skolerne i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: Skoleanalyse i Egedal Kommune 74

76 6 skoler fra, heraf 1 skole med 1 spor, 3 skoler med 3-4 spor og 2 skoler med 4-5 spor 1 2-sporede skole fra klasse 1 skole med 10. klasse med 6 spor 5 skoler lukkes For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det således nødvendigt, at der lukkes skoler. I denne version lukkes Hampelandskolen, Slagslunde Skole, Stengårdsskolen, Søagerskolen og Veksø Skole. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 49 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen fra Søagerskolen fra Stengårdskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til 10. klasse Center Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse fra Veksø Skole fra Hampelandskolen 10. klasse center 10. klasse fra Ganløse Skole til Toftehøjskolen til Ganløse Skole til Bækkegårdsskolen til Boesagerskolen klasse til Lærkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er det udelukkende Balsmoseskolen og Maglehøjskolen, der er uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 75

77 Tabel 50 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 247 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,6 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,1-0,3 / -3,0-7,3 / -3,3-7,9 / -5,2-12,6 / 0,2 0,5 / / / 69,7 / / 3,4 / / 7,2 I alt -11,5-27,6 80,3 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 17 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 247 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,6 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 11,5 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 27,6 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 80,3 mio. kr. 18 Øvrige bemærkninger til dette scenario: 17 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. 18 På Toftehøjskolen udbygges der med to supplerende lokaler, således at specialklasserne kan forblive på skolen. Skoleanalyse i Egedal Kommune 76

78 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 19 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 16 og 43 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 51 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Hampelandskolen, Slagslunde Skole, Stengårdsskolen, Søagerskolen og Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.7 Sammenfatning I dette scenario er mulighederne for etablering af større skoler analyseret, herunder muligheder for, hvordan minimum 3 spor kan udbredes til flest mulige skoler. Med scenariet understøttes endvidere følgende forhold: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover. Små klasser, der er uhensigtsmæssige ressourcemæssigt, kan lettere undgås på en skole med mange spor At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem så mange spor som muligt pr. årgang At skabe flere muligheder for at tilbyde valgfag At fremme muligheder for sparring blandt lærere og pædagoger, ved at der er flere linjefagslærere og flere kolleger på samme årgang At etablere en faglig viden og erfaring med inklusion, med henblik på at inkludere flere børn fra distriktet En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Skoleanalyse i Egedal Kommune 77

79 Tabel 52 Sammenfatning af scenariet Scenario 3: Etablering af større skoler V1 V2 V3 V4 V5 V6 Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) ,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 23,0 23,2 24,1 24,2 23,2 24,6 Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/2015 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger (Mio. kr.) -0,5-0,3-0,5-0,5-0,4-0,3-1,6-2,8-3,8-3,9-2,8-7,3-1,3-2,2-4,0-3,9-2,3-7,9-4,0-5,0-10,1-14,1-5,0-12,6 0,3 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5-7,2-9,9-17,8-21,7-10,0-27,6 3,4 3,4 22,1 20,4 3,4 69,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler 1,1 2,1 8,9 8,9 2,1 7,2 Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser 4,5 5,5 31,0 29,3 5,5 80,3 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Scenariet vedrørende bæredygtige skoler medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 3,0 og 11,5 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 7,2 og 27,6 mio. kr., mens anlægsinvesteringerne udgør mellem 4,5 og 80,3 mio. kr. Den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,8 til mellem 23,0 og 24,6. Skoleanalyse i Egedal Kommune 78

80 6 Scenario 4: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at slå Egedal Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. I nogle af scenarierne er de enkelte matrikler specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Skolernes ledelser skal være opmærksomme på at delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Scenariet vurderes at bidrage til at løse fremtidens pædagogiske udfordringer sammenholdt med, at det er et forslag med et stort driftsøkonomisk potentiale og med relativt lave anlægsudgifter. Målet for scenariet er: At der skabes bedre mulighed for at opbygge særlige læringsmiljøer, rettet mod den enkelte elevs behov, gennemføre holddannelse samt specialundervisningsforløb mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) At øge mulighederne for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. For så vidt angår de varianter under scenario 4, som rummer basisskoler og udskolingsskoler fokuserer scenariet på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor. Scenariet sikrer, at skolerne i Egedal Kommune bliver større og mere specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling/mellemtrin. Den nye skolestruktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Skoleanalyse i Egedal Kommune 79

81 6.1 Scenariet i et organisatorisk perspektiv Den enkelte skole på flere matrikler får mulighed for at placere specialer på den enkelte matrikel, som tilmed kan servicere elever og lærere fra de øvrige matrikler. Et speciale kan eksempelvis være særligt opdaterede faglokaler til fysik/kemi/øvrige naturfag eller særligt opdateret faglokale til matematik. Et andet speciale er at være driver bag e-læring, hvor erfaringer udbredes til de øvrige matrikler. Idéen er, at den enkelte skole ikke selv skal udvikle alle læringsmidler og tiltag fra bunden af, men at man hjælper hinanden på tværs af matriklerne. Eksempelvis kan den enkelte skole udvikle en masterplan for at stimulere den it-understøttede undervisning både i de enkelte klasselokaler og i særlige it-laboratorier, hvor der med anvendelse af it-baseret undervisningsmateriale gennemføres sprogundervisning og matematik. Sådanne tiltag stimulerer undervisningsdifferentiering og muliggør eksempelvis, at der i emneuger arbejdes i hold på tværs af de enkelte skolers klasser. Skolerne får således frigjort ressourcer til at udvikle egne rammer og endvidere at indgå i netværkssamarbejder på tværs af matriklerne. På forvaltningsniveau føres tilsyn, der udvikles og aftales resultatkontrakter, og der godkendes særlige aktiviteter gennem fx PPR i forhold til elevers særlige behov. Bag scenario 4 ligger et ønske om at få bedre rammer til at skabe opdaterede og moderne undervisningsmiljøer i faglokaler og endvidere udvide faglokalerne til at omfatte eksempelvis matematik. Idéen er, at eleverne i udskolingen i flere timer befinder sig i faglokaler, hvilket de i forvejen gør i stort omfang fra 7. klasse. Dette betyder tillige, at undervisningen i langt mindre omfang vil tage udgangspunkt i det enkelte klasselokale. Eleverne arbejder i stedet i højere grad i faglokaler, i gymnastiksalen og i mindre grupperum samt i læringscenteret. Endvidere deltager eleven i holdundervisning, eksempelvist samme med elever fra andre matrikler. Dette kan gælde undervisning i et valgfrit fag i udskolingen, eller som et udbudt fag på mellemtrin (6. klasse og op ad), fx i kinesisk. Hermed bliver klasselokalet på mange måder mindre betydende som det fysiske udgangspunkt for undervisningen. Der er i stedet behov for langt større fleksibilitet på tværs af matrikler og på tværs af klasser. Fleksibilitet og helhedsorientering er nøgleordene; klasselokalet som det fysiske udgangspunkt for undervisningen kan mindskes markant i dette scenario. I den ny organisation for skolerne på flere matrikler vil overskriften for denne være decentralisering. Den enkelte store skole har incitamenter til at øge klassekvotienterne indenfor en overordnet besluttet ramme, og det kan betyde, at matrikler nedlægges. Dette betyder også, at Egedal Kommune kan tilpasse sin ressourcetildelingsmodel med henblik på at fremme denne tankegang; det vil sige en tildelingsmodel, hvor pengene dels følger den enkelte elev i distriktet, uanset om eleven indgår i normalområdet eller i specialområdet, dels en model som bevirker, at skolerne fokuserer på hensigtsmæssige klassedannelser i større distrikter, sammenlignet med den nuværende situation. Skolerne gives et incitament til at øge klassekoefficienterne samt at fastholde elever med specialundervisningsbehov i normalklasserne, understøttet af to-lærerordning og øvrige kompetencer. De to visionsseminarer og scenarieworkshoppen har drøftet styrker/svagheder ved scenariet med én skole på flere matrikler og med mulighed for basis- og udskolingsafdelinger. Af styrker kan nævnes følgende: God mulighed for at ryste posen : Fx optimere klasserne og skabe undervisningsmiljøer, fx ungdomsmiljøer Bedre mulighed for specialisering (niveau- og holddeling, samt flere valgfag) Skoleanalyse i Egedal Kommune 80

82 Bedre mulighed for faglig sparring og egne eksperter/specialister på skolen Skabe faglige fællesskaber, anvende linjefagslærere og skabe et godt udskolingsmiljø Øget fleksibilitet, herunder flere valgfag og bedre udnyttelse af faglokaler. Giver mulighed for årgangstænkning Af svagheder er nævnt følgende: Mindre tryghed for elever på grund af mange spor og inddeling i afdelinger. Inklusion kan blive vanskeligere Risiko for fjern øverste leder, svækket identitet og mindre aktive forældre Risiko for rekrutteringsproblemer pga. snæver elev-aldersgruppe Risiko for trafikkaos ved indskoling Færre skolebestyrelser reducerer nærdemokratiet I de følgende afsnit præsenteres en række forskellige varianter af scenariet. Det skal bemærkes, at versionerne 1 til 4 er gennemført ud fra en matematisk beregning: I version 1 og 3 opereres med i alt 4 hovedskoler: Boesagerskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og Toftehøjskolen. Hver af hovedskolerne har et antal matrikler ud over hovedskolen til rådighed. Disse matrikler er den resterende del af de nuværende skoler, dvs. der lukkes ikke matrikler i disse versioner I version 2 og 4 er der tre hovedskoler: Boesagerskolen, Ganløse Skole og Lærkeskolen. Disse 3 hovedskoler har også de resterende skoler som matrikler tilknyttet I versionerne 1 og 2 er alle eleverne fra de forskellige distrikter placeret på ny på distriktets hovedskole. Alle klasser er således brudt op, hvorfor der sker en markant reduktion i antal klasser, samt hovedparten af eleverne i klasserne bliver nyfordelt. Der er ikke beregnet anlægsudgifter, idet beregningen alene er baseret på en matematisk fordeling af antal elever. Dette betyder, at det er overladt til den nye skoleledelse at foretage den konkrete fordeling af elever. En anden fordeling i version 1 og 2 vil formentlig i praksis betyde, at de maksimale årlige driftsbesparelser ikke kan indfries. Hvis der sker en reduktion af antal matrikler, vil dette trække i den anden retning: De driftsmæssige besparelser vil blive større I versionerne 3 og 4 er der alene blevet optimeret matematisk på udskolingen. Dette betyder, at der på de enkelte hovedskolers matrikler stadig har de eksisterende klasser, og at eleverne først fra 7. klasse bliver optimeret på hovedskolerne I versionerne 5 til 7 er der udarbejdet konkrete eksempler på, hvordan scenariet kan foldes ud. Skoleanalyse i Egedal Kommune 81

83 Tabel 53 Scenarioversioner Skole Status quo Sc. 4/V1 Sc. 4/V2 Sc. 4/V3 Sc. 4/V4 Sc. 4/V5 Sc. 4/V6 Sc. 4/V7 Balsmoseskolen klasse 528/2 513/2 Matrikel til Boesagerskolen Matrikel til Boesagerskolen 364/2 331/2 364/2 331/2 364/2 331/2 502/ / (+10.) klasse 535/2-(7) 517/2- (7) Boesagerskolen 681/3 645/ klasse 1655/ / klasse 1655/ / klasse 981/3 957/ klasse 981/3 957/3 821/ /4 1537/4-5-(8) 1481/4-(9) 821/ /4 Bækkegårdsskolen 511/2 411/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 363/2 267/2 Ganløse Skole klasse 665/ /2-(3) klasse 849/ / klasse 849/ / klasse 665/2 611/ klasse 665/2 611/2 651/2-(4) 595/2- (3) 567/ /3 567/ /3 Hampelandskolen 393/2 353/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 272/2 243/2 272/2 243/2 478/3 417/3 478/3 417/3 478/3 417/3 Lærkeskolen 900/ / /4 979/4 3429/ / / / /3-4-(12) 1549/3-(12) 1186/4-5-(6) 1123/4-(6) 1049/4-(6) 1023/3-(6) 1186/4-5-(6) 1123/4-(6) Maglehøjskolen 515/2 466/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 362/2 311/2 362/2 311/2 569/ /3 569/ /3 569/ /3 Slagslunde Skole 183/ /1 Matrikel til Ganløse Skole Matrikel til Ganløse Skole 183/1 156/1 183/1 156/1 183/ /1 Lukket klasse 267/4 245/3 Stengårdsskolen 430/2 392/2 Matrikel til Toftehøjskolen Matrikel til Lærkeskolen 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 309/2 276/2 Søagerskolen 446/2 431/2 Matrikel til Boesagerskolen Matrikel til Boesagerskolen 309/2 301/2 309/2 301/ klasse 449/6 498/6 Lukket klasse 449/6 498/6 Toftehøjskolen 541/ /2 2391/ /8 Matrikel til Lærkeskolen 1085/3-(9) 1020/2-(8) 412/3 349/ klasse 524/7 526/ klasse 524/7 526/ klasse 524/7 526/7 Veksø Skole klasse 137/2 100/1 Matrikel til Lærkeskolen Matrikel til Lærkeskolen klasse 137/1 100/ klasse 137/1 100/1 Lukket Lukket Lukket 10. klasse center 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 171/7 186/7 10. klasse 171/7 186/7 Lukket Der henvises til bilagsrapporten for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. Skoleanalyse i Egedal Kommune 82

84 6.2 Version 1: Skole på flere matrikler I den første version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 54 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Lukket Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Lukket Ganløse Skole klasse klasse Hampelandskolen Lukket Lærkeskolen Maglehøjskolen Lukket Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Lukket Søagerskolen Lukket Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer, således at den overordnede struktur medfører: 4 hovedskoler i alt: o o 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 6-7 spor, plus 2 skole fra, heraf 1 skole med 4 spor og 1 skole med 8-9 spor 8 skoler som matrikler i de nye distrikter klasse center med 6 klasser Skoleanalyse i Egedal Kommune 83

85 I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 55 Flytning af elever Skole Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole Under Smørum Distrikt Hovedskole for Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Stenløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Smørum Distrikt Hovedskole for Ølstykke Distrikt Under Stenløse Distrikt 10. klasse center 10. klasse center I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 84

86 Tabel 56 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 235 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 25,8 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,4 / -5,3-12,6 / -6,1-14,7 / -7,7-18,6 / 0,0 0,0 / / / 0,0 / / 0,0 / / 0,0 I alt -19,3-46,4 0,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 19 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 235 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 25,8 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 19,3 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 46,4 mio. kr. Der er ingen anlægsmæssige konsekvenser ved denne version Øvrige bemærkninger til dette scenario: 19 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 85

87 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 31 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 31 og 69 klasser, der har en klassekvotient over 27. I fire af de i alt ni år vil der årligt være maksimalt 44 klasser med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 57 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt Version 2: Skole på flere matrikler I den anden version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 58 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Lukket Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Lukket Ganløse Skole klasse klasse Hampelandskolen Lukket Lærkeskolen Maglehøjskolen Lukket Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Lukket Søagerskolen Lukket Toftehøjskolen Lukket Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 86

88 Denne version indebærer ændringer, således at den overordnede struktur medfører: 3 hovedskoler i alt: o o 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 6-7 spor, plus 1 skole fra med spor 9 skoler som matrikler i de nye distrikter klasse center med 6 klasser I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 59 Flytning af elever Skole Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole Under Smørum Distrikt Hovedskole for Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ølstykke Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ølstykke Distrikt 10. klasse center 10. klasse center I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 87

89 Tabel 60 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal/kvotient Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel 266 med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel 22,8 med op til 28 elever pr. klasse) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 232 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 26,2 Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne -0,3-0,8 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -6,0-14,3 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -7,4-17,7 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -8,4-20,1 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,0 0,0 / Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger / / 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger / / 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler / / 0,0 I alt -22,0-52,9 0,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 20 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 232 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 26,2 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 22,0 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 52,9 mio. kr. Der er ingen anlægsmæssige konsekvenser i denne version Øvrige bemærkninger til dette scenario: 20 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 88

90 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 34 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 71 og 100 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 61 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt Version 3: Skole på flere matrikler I den tredje version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 62 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse klasse 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 89

91 Denne version indebærer ændringer, således at den overordnede struktur medfører: 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 2 spor og 1 skole med 3 spor 2 skoler fra, heraf 1 skole med 3 spor og 1 skole med 3-4 spor 7 skole fra, heraf 1 skole med 1 spor og 6 skoler med 2 spor 1 skole med klasse med 1 spor klasse center med 5 klasser I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 63 Flytning af elever Skole Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole Under Smørum Distrikt Hovedskole for Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Stenløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Smørum Distrikt Hovedskole for Ølstykke Distrikt Under Stenløse Distrikt 10. klasse center 10. klasse center I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 90

92 Tabel 64 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 258 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,5 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,5 / 0,0 0,0 / -0,4-0,9 / -2,9-7,0 / 0,0 0,0 / / / 0,0 / / 0,0 / / 0,0 I alt -3,5-8,4 0,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 21 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 258 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,5 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 3,5 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 8,4 mio. kr. Der er ingen anlægsmæssige konsekvenser i denne version Øvrige bemærkninger til dette scenario: 21 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 91

93 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 8 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 11 og 41 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 41 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i 2016/2017 i øvrige skoleår vil der maksimalt være op til 32 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 65 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt Version 4: Skole på flere matrikler I den fjerde version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 66 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen klasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse klasse 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 92

94 Denne version indebærer ændringer, således at den overordnede struktur medfører: 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 2 spor og 1 skole med 3 spor 1 skoler fra med 3-4 spor 8 skole fra, heraf 1 skole med 1 spor, 6 skoler med 2 spor og 1 skole med 3 spor 1 skole med klasse med 1 spor klasse center med 5 klasser I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 67 Flytning af elever Skole Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole Under Smørum Distrikt Hovedskole for Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Hovedskole for Ølstykke Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ganløse Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Smørum Distrikt Under Ølstykke Distrikt Under Ølstykke Distrikt 10. klasse center 10. klasse center I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 93

95 Tabel 68 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 257 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,6 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,6 / 0,0 0,0 / -0,5-1,1 / -3,1-7,5 / 0,0 0,0 / / / 0,0 / / 0,0 / / 0,0 I alt -3,9-9,3 0,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 22 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 257 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,6 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 3,9 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 9,3 mio. kr. Der er ingen anlægsmæssige konsekvenser i denne version Øvrige bemærkninger til dette scenario: 22 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 94

96 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 9 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 18 og 40 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 69 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt Version 5: Skole på flere matrikler I den femte version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 70 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen klasse Toftehøjskolen klasse Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 95

97 Denne version indebærer ændringer på alle skoler på nær Slagslunde Skole, således at den overordnede struktur medfører: 2 skole fra, heraf 1 skole med 2 spor og 1 skole med 4-5 spor 7 skoler fra, heraf 1 skole med 1-2 spor, 3 skoler med 2 spor, 1 skole med 3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 2 skoler med klasse, heraf 1 skole med 6 spor og 1 skole med 7 spor klasse center med 5 klasser 1 skole lukkes I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 71 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen klasse til Søagerskolen samt 10. klasse til 10. klasse center Boesagerskolen fra Søagerskolen klasse til Søagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse til Lærkeskolen 10. klasse til 10. klasse center Hampelandskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Lærkeskolen klasse fra Veksø Skole samt klasse fra Bækkegårdsskolen Maglehøjskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center klasse fra Balsmoseskolen og Boesagerskolen klasse fra Hampelandskolen, Maglehøjskolen og Stengårdskolen 10. klasse fra Balsmoseskolen og Ganløse Skole klasse til Toftehøjskolen til Boesagerskolen fordeles ligelig mellem Hampelandskolen og Maglehøjskolen klasse til Lærkeskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 96

98 Tabel 72 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 248 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,5 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,3-0,6 / -0,4-1,1 / -0,4-1,1 / -5,0-12,1 / 0,1 0,3 / / / 5,1 / / 0,0 / / 8,6 I alt -6,1-14,6 13,7 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 23 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 248 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,5 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 6,1 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 14,6 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 13,7 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 23 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 97

99 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 18 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 15 og 46 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 46 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i 2016/2017 i øvrige skoleår vil der maksimalt være op til 39 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 73 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Bækkegårdsskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Specialklasserne på Lærkeskolen er i denne version flyttet til Bækkegårdsskolen. Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 6.7 Version 6: Skole på flere matrikler I den sjette version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 74 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Søagerskolen Lukket Toftehøjskolen klasse Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 98

100 Denne version indebærer ændringer på alle skoler i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 3 skoler fra, heraf 1 skole med 3-4 spor, 1 skole med 4 spor og 1 skole med 4-5 spor 5 skoler fra, heraf 2 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-4 spor, 1 skole med 3 spor og 1 skoler med skole med klasse med 7 spor klasse center med 7 klasser 3 skoler lukkes I denne version lukkes Slagslunde Skole, Søagerskolen og Veksø Skole. I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 75 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse fra Veksø Skole fra Søagerskolen samt klasse fra Balsmoseskolen og Ganløse Skole fra Slagslunde Skole klasse til Boesagerskolen samt 10. klasse til 10. klasse center klasse til Lærkeskolen klasse til Boesagerskolen samt 10. klasse til 10. klasse center Hampelandskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Lærkeskolen klasse fra Bækkegårdsskolen Maglehøjskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center klasse fra Hampelandskolen, Maglehøjskolen og Stengårdskolen 10. klasse fra Balsmoseskolen og Ganløse Skole til Ganløse Skole klasse til Toftehøjskolen til Boesagerskolen fordeles ligelig mellem Hampelandskolen og Maglehøjskolen klasse til Balsmoseskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 99

101 Tabel 76 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 247 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,6 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,4 / -1,6-3,9 / -1,6-3,8 / -5,2-12,6 / 0,4 1,0 / / / 3,4 / / 0,0 / / 9,7 I alt -8,2-19,7 13,1 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 24 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 247 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,6 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 8,2 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 19,7 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 13,1 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 24 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 100

102 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 19 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 11 og 49/53 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 49/53 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i to af årene frem til 2020/2021 i øvrige skoleår vil der maksimalt være op til 37 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 77 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 6 Boesagerskolen 6 Autisme spektrum forstyrrelser samt Pusterummet Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Specialklassen (Pusterummet) på Søagerskolen er i denne version flyttet til Balsmoseskolen. Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Slagslunde Skole, Søagerskolen og Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 6.8 Version 7: Skole på flere matrikler I den syvende version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 78 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole klasse Stengårdsskolen Søagerskolen klasse Toftehøjskolen klasse Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse Lukket Skoleanalyse i Egedal Kommune 101

103 Denne version indebærer ændringer på samtlige skoler i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 1 skole fra med 4-5 spor 7 skoler fra, heraf 3 skoler med 2 spor, 1 skole med 3 spor, 2 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 3 skoler med klasse, heraf 1 skole med 4 spor, 1 skole med 6 spor og 1 skole med 7 spor 2 skoler lukkes I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 79 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen 10. klasse fra Ganløse Skole samt 10. klasse Center klasse til Søagerskolen Boesagerskolen fra Søagerskolen klasse til Søagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole klasse til Lærkeskolen klasse til Slagslunde Skole samt 10. klasse til Balsmoseskolen Hampelandskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Lærkeskolen klasse fra Veksø Skole samt klasse fra Bækkegårdsskolen Maglehøjskolen 50 % af fra Toftehøjskolen klasse til Toftehøjskolen Slagslunde Skole klasse fra Ganløse Skole til Ganløse Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse fra Balsmoseskolen og Boesagerskolen klasse fra Hampelandskolen og Stengårdskolen samt klasse fra Maglehøjskolen klasse til Toftehøjskolen til Boesagerskolen fordeles ligelig mellem Hampelandskolen og Maglehøjskolen klasse til Lærkeskolen 10. klasse center 10. klasse til Balsmoseskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 102

104 Tabel 80 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 246 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 24,7 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,4 / -0,7-1,6 / -0,6-1,6 / -5,4-13,1 / 0,2 0,5 / / / 5,1 / / 0,0 / / 11,6 I alt -6,8-16,2 16,7 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 25 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 246 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 24,7 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 6,8 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 16,2 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 16,7 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 25 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 103

105 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 20 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 9 og 49 klasser, der har en klassekvotient over 27. De 49 klasser med en klassekvotient over 27 vil udelukkende opstå i 2016/2017 i øvrige skoleår vil der maksimalt være op til 39 klasser årligt med en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 81 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Veksø Skole og 10. klasse centeret. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 6.9 Sammenfatning Dette scenario har præsenteret en række løsningsmuligheder i relation til at slå Egedal Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse samtidig med, at der skabes bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. Scenariet vurderes at bidrage til at løse fremtidens pædagogiske udfordringer sammenholdt med, at det er et forslag med et stort driftsøkonomisk potentiale og med relativt lave anlægsudgifter. Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering fx via opbygning af et undervisnings- og læringsmiljø, hvor der fokuseres på aldersmæssigt mere ensartede elevgrupper. Denne fokus på elevgrupper muliggør at skolerne udvikler egne profiler. Det er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at være basisskole eller overbygningsskole. En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Skoleanalyse i Egedal Kommune 104

106 Tabel 82 Sammenfatning af scenariet Scenario 4: Skole på flere matrikler med mulighed for basis- og udskolingsafdelinger Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/2015 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. V1 V2 V3 V4 V5 V6 V ,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22, ,8 26,2 23,5 23,6 24,5 24,6 24,7 (Mio. kr.) -0,4-0,8-0,5-0,6-0,6-0,4-0,4-12,6-14,3 0,0 0,0-1,1-3,9-1,6-14,7-17,7-0,9-1,1-1,1-3,8-1,6-18,6-20,1-7,0-7,5-12,1-12,6-13,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,0 0,5-46,4* -52,9* -8,4-9,3-14,6-19,7-16,2 0,0 0,0 0,0 0,0 5,1 3,4 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 9,7 11,6 0,0 0,0 0,0 0,0 13,7 13,1** 16,7 * Beregningerne af de årlige driftsmæssige konsekvenser fra 2014/2015 baserer sig på en forventning om, at klasser brydes op med henblik på at have lidt flere elever i den enkelte klasse, sammenlignet med det nuværende niveau - og på færre på skoler, men med flere spor. Den fulde besparelse opnås i scenarierne ved, at der bliver op til 34 færre klasser på normalområdet i Egedal Kommune fra 2014/2015 ( ). Hvis scenariet implementeres med en mindre reduktion i antal klasser, vil den årlige driftsmæssige konsekvens tilsvarende blive mindre. ** Boesagerskolens kapacitet inkluderer dele af det nuværende Smørum Rådhus. Det vurderes, at Smørum Rådhus med en mindre ombygning mindst kan rumme 22 klasser. Der er ikke beregnet anlægsudgifter til renovering af rådhuset. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 3,5 og 22,0 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 8,4 og 52,9 mio. kr., mens der er anlægsinvesteringer for op til 16,7 mio. kr. Den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,8 til mellem 23,5 og 26,2. Skoleanalyse i Egedal Kommune 105

107 7 Scenario 5: Inklusionsscenariet Scenario 5 fokuserer på, hvorvidt inklusion kan fremmes ved at gå fra 12 skoledistrikter til 5. De nye skoleledelser for skolerne i hvert af de 5 skoledistrikter får en større organisation at lede, og skal løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem de nye enheder. Målet er, at hvert skoledistrikt fokuserer på børn fra 0-18 år, dvs. anlægger et helhedsperspektiv på Egedal Kommunes samlede ydelser over børnene. Helhedsperspektivet omfatter førskolebørn, skolebørn samt 10. klasse og knytter an til ungdomsuddannelsessystemet. I denne beskrivelse af scenariet vil der fokuseres på børnehavebørnene og følge ydelserne frem til og med klasse. Perspektivet er dog organisatorisk at binde førskolebørnene sammen og også på sigt muliggøre, at børnehavebørn fysisk lokaliseres på de matrikler i hvert af de 5 skoledistrikter, som har indskolingsbørn. På denne måde lægger scenariet op til at etablere børnebyer for indskolingsbørnene, der har tætte organisatoriske og pædagogiske relationer til skolen. Der kan for børneklassebørn samt børn i 1. klasse gennemføres fælles aktiviteter. Målet er endvidere at sikre fleksibilitet i de samlede medarbejderressourcer, således at pædagoger, lærere og øvrige medarbejdere kan anlægge et bredere perspektiv i forhold til børn i alderen 0-18 år og understøtte hinanden gennem disse fælles aktiviteter. Etablering af 5 skoledistrikter sikrer, at de nye skoler bliver tilpas store ressourcemæssigt til, at det bliver realistisk for de nye skoler at inkludere størstedelen af distriktets børn, uanset behov. De 5 skoler skal således kunne rumme børn med ADHD, autister og børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Ligeledes er det målet, at det overvejes at tilbyde børn på specialskoler uden for kommunen at få et tilbud, som er placeret i skoledistriktet. Hver af de 5 skoler råder over ressourcer, som er specialiserede, foruden at enhederne naturligvis råder over lærere og pædagoger. De specialiserede medarbejdere kunne være følgende faggrupper, der således refererer til skoleledelsen på hver af de 5 skoler: Psykologer Socialrådgiver Talehørelærere Læsevejledere Medarbejdere med speciale indenfor ADHD, autisme mv. Øvrige medarbejdere med en specifik faglig specialisering, eksempelvis AKTmedarbejdere Nogle af medarbejdere kunne komme fra administrationen, fx PPR, og dermed decentraliseres. Andre medarbejdere kunne blive finansieret af den enkelte skole gennem en omplacering af de frigjorte ressourcer, som bliver resultatet af en anden klassedannelse med lidt højere gennemsnitlig klassekvotient, hjemtagning fra elever i specialklasser og specialskoler samt evt. gennem en reduktion i antal matrikler (dvs. lukning af nogle af de nuværende 12 skoler). Skoleanalyse i Egedal Kommune 106

108 Målet for scenariet kan dermed sammenfattes til følgende: At der gennem etablering af 5 store skoledistrikter skabes bedre mulighed for at inkludere alle distriktets elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres en helhedsorienteret enhed, som fokuserer på børn fra 0-18 år. Snitflader mellem børnehaver og børnehaveklasser blødes eksempelvis op At der skabes bedre mulighed for at opbygge særlige ressourcecentre på specialområdet, som kan rumme den enkelte elevs behov; både undervisningsmæssige og sociale At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At øge mulighederne for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne på både normalområdet og på specialområdet Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. Da scenariet er udviklet på scenarieworkshoppen, har de øvrige grupper ikke taget stilling til styrker/svagheder ved scenariet. Scenariet omfatter i den ene af de to versioner - lukning af Veksø Skole og Slagslunde Skole. 7.1 Scenariet i et organisatorisk perspektiv Inklusionsfokus i scenario 5 indebærer, at der kan gennemføres en decentral model blandt de 5 nye skoledistrikter, således at de i udgangspunktet er skole for distriktets børn, uanset om barnet har brug for normalundervisning eller et specialforløb. Dette betyder, at det faglige og økonomiske ansvar for specialundervisningsområdet lægges ud på hver af de 5 nye skoler. Skolerne har således kompetence til egenhændigt i samarbejde med forældre og eleven - at overveje hvilken løsning, der er bedst for den enkelte elev og har i den forbindelse et budget til det, ved at ressourcerne til specialtilbud er decentraliseret. Denne opprioriterede inklusionsopgave indebærer, at skolerne får behov for at få tilført medarbejdere med specialkompetencer, som i dag er placeret andetsteds, eksempelvis under PPR eller køb på specialskoler uden for Egedal Kommune. Disse faglige medarbejdere skal tilknyttes skolerne i de nye ressourcecentre, som består af et tværfagligt miljø. Særligt komplicerede og ressourcemæssigt krævende specialforløb kan besluttes at ligge centralt og ikke blandt de 5 skoler. Gennem dannelsen af større enheder bliver det muligt, at medarbejderne, både lærere, pædagoger og faglige specialister placeres på skolerne, og dermed får mulighed for at specialisere sig i en aldersmæssigt smallere børnegruppe og/eller i en børnegruppe med særlige behov. Det kan være fokus på de stærke elever gennem holddannelse og individualiseret undervisning, fokus på drengene i udskolingen eller fokus på børn med særlige sociale og kognitive behov, som håndteres fra skolestart, men i en normalklasse. Disse kombinationer muliggøres gennem scenariets øgede helhedsorientering, en øget specialisering og øget faglighed på skolerne, kombineret med den decentralisering i beslutningskompetencerne, der naturligt vil følge med som et ønske. Skoleanalyse i Egedal Kommune 107

109 Scenariet lægger ligeledes op til en skole, der fagligt og økonomisk vil kunne bære en decentralisering af beslutningskompetencen på flere områder end gældende i dag. Samlet set lægges der op til en organisering, hvor skolerne som en bredere enhed får større indflydelse på økonomi og faglig udvikling. Der vil fortsat på forvaltningsniveau være behov for tilsyn, udarbejdelse af resultatkontrakter med skolerne samt konsultativ rådgivning og sparring. Inklusionsscenariet indebærer, at skolerne ledelsesmæssigt inkluderer dagtilbud og på sigt evt. også fysisk kan rumme dagtilbuddene. En specialisering i indskolingen på basisskolerne lægger naturligt op til, at børnehaver og børnehaveklasser styringsmæssigt integreres med henblik på at fremme en helhedstænkning på børneområdet. Dette betyder, at der i den forvaltningsmæssige organisering sikres at skoler, dagtilbud, klubber, fritidstilbud, ungdomsskole og sundhedsplejerskerne kan bringes sammen organisatorisk og styringsmæssigt. Følgende dele udgør således elementer i inklusionsscenariets organisering, som også går ud over den enkelte skole: Folkeskoler, inklusiv en decentral model for specialundervisningsområdet. Ansvaret for 10. klasse henhører ligeledes under skoleområdet Dele af medarbejdere fra administrationen (fx dele af PPR) er direkte ansat på skolerne Klubber, fritidstilbud og SFO tænkes ligeledes ind som en aktivitet på skolerne. I en decentral styringsmodel vil det være naturlig at samle, skoler, dagtilbud, klubber, SFO og specialtilbud under én og samme decentrale ledelse på den enkelte skole Sundhedsplejerskerne bliver en central del af en helhedsorienteret indsats for børnene under 6 år, og sundhedsplejernes arbejde skal som minimum koordineres med skoler og dagtilbud. Sundhedsplejerskerne er de medarbejdere, der først møder børnene (umiddelbart efter deres fødsel) og forældrene. Dermed bidrager de til at sikre helhed i kontakten til børn og forældrene. Denne løsning med inddragelse af sundhedsplejerskerne i en ledelsesmodel for børn- og ungeområdet kendes fra andre kommuner Det er et særligt kendetegn ved scenariet, at det fremmer integration af lærernes og pædagogernes aktiviteter. Dette sker ved, at børnehaver, øvrige dagtilbud og børnehaveklasser tænkes sammen i et sammenhængende fagligt og pædagogisk tilbud. Ved på sigt at placere nogle af børnehaverne på skolerne, vil de fysiske rammer lette en rullende indskoling med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Tankegangen er, at skolerne åbner sig op på alle tidspunkter ved at tilbyde egne lokaler og faciliteter. Dette gøres i stor udstrækning i dag, og det anbefales, at denne åbenhed fortsætter, så de nye 5 skoler får endnu bedre fat i forældrene og borgerne. Hver enkelt af de 5 skoler har mulighed for at udvikle særlige faglige og pædagogiske tiltag, der kommer flere skoler til gavn. Eksempelvis en ansat i udskoling eller mellemtrin, der pædagogisk arbejder med en klasseløs undervisning i lange perioder af skoleåret. Andre skoler fokuserer på undervisning på tværs af spor og årgange. Atter andre skoler fokuserer på at være en skole med fokus på sprog, fx engelsk fra 2. klasse eller kinesisk fra 6. klasse. Der udvikler sig på den baggrund en mangfoldighed på hver af skolerne med særlige faglige og pædagogiske profiler, som forældrene kan vælge til deres børn inden for skoledistriktet. Skoleanalyse i Egedal Kommune 108

110 Når økonomi beregnes under scenario 5 er eventuelle besparelser ved at samle dagtilbud på skolens matrikel ikke beregnet. Endvidere er det ikke beregnet, hvor store ressourcer, der kan frigøres ved at reducere antal af elever i specialklasserne til fordel for at tilføre ekstra ressourcer til undervisning af eleven gennem inklusion på det almene område (normalområdet). I de følgende afsnit præsenteres en række forskellige varianter af scenariet: Tabel 83 Scenarioversioner Skole Status quo Sc. 5/V1 Sc. 5/V1 Balsmoseskolen klasse 528/2 513/ klasse 520/2 502/ klasse 520/2 502/2 Boesagerskolen 681/3 645/3 826/ / / /3-5 Bækkegårdsskolen 511/2 411/2 498/2 397/2 498/2 397/2 Ganløse Skole klasse 665/ /2-(3) klasse 665/ /2-(3) 834/ /3 Hampelandskolen 393/2 353/2 406/2 380/2 406/2 380/2 Lærkeskolen 900/ / / / / /4 Maglehøjskolen 515/2 466/2 497/2 449/2 497/2 449/2 Slagslunde Skole 183/ /1 183/ /1 Lukket Stengårdsskolen 430/2 392/2 444/2 406/2 444/2 406/2 Søagerskolen 446/2 431/2 309/2 301/2 309/2 301/2 Toftehøjskolen 541/ /2 547/ /2 547/ /2 Veksø Skole klasse 137/2 100/ klasse 137/ /1 Lukket 10. klasse center 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 135/5 148/6 10. klasse 150/6 164/6 Skoleanalyse i Egedal Kommune 109

111 7.2 Version 1: Inklusionsscenariet I den første version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 84 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse klasse 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på alle skoler på nær Ganløse Skole, Lærkeskolen, Slagslunde Skole, Veksø Skole og 10. klasse centeret. 2 skoler fra klasse med 2 spor 7 skoler med, heraf 4 skoler med 2 spor, 1 skoler med 2-3 spor og 2 skoler med 3-4 spor 2 skoler fra, heraf 1 skoler med 1-2 spor og 1 skole med 2 spor 1 skole med klasse med 1-2 spor klasse center med 5 spor Skoleanalyse i Egedal Kommune 110

112 I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 85 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 10. klasse center 70 % af klasses elever fra Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 30 % af klasses elever fra Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 50 % af klasses elever fra Bækkegårdsskolen og Stengårdskolen 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen 50 % af klasses elever fra Bækkegårdsskolen og Stengårdskolen 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen klasse til Balsmoseskolen og Boesagerskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 111

113 Tabel 86 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 264 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,0 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,2-0,4 / 0,0 0,0 / -0,1-0,2 / -1,7-4,0 / 0,0 0,0 / / / 0,0 / / 0,0 / / 3,0 I alt -2,0-4,7 3,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 26 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 264 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,0 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 2,0 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 4,7 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 3,0 mio. kr. 26 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 112

114 Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 2 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 6 og 22 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 87 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt Version 2: Inklusionsscenariet I den anden version af scenariet opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 88 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Balsmoseskolen klasse klasse Boesagerskolen Bækkegårdsskolen Ganløse Skole klasse Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Lukket Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole klasse Lukket 10. klasse center 10. klasse 10. klasse Skoleanalyse i Egedal Kommune 113

115 Denne version indebærer ændringer på samtlige skoler i Egedal Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 1 skole fra klasse med 2 spor 8 skoler med, heraf 4 skoler med 2 spor, 1 skoler med 2-3 spor, 2 skoler med 3-4 spor og 1 skole med spor 1 skoler fra med 2 spor klasse center med 6 spor 2 skoler lukkes I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 89 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Balsmoseskolen Boesagerskolen Bækkegårdsskolen 70 % af klasses elever fra Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 30 % af klasses elever fra Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 50 % af klasses elever fra Bækkegårdsskolen og Stengårdskolen Ganløse Skole fra Slagslunde Skole 10. klasse til 10. klasse Center Hampelandskolen Lærkeskolen Maglehøjskolen Slagslunde Skole Stengårdsskolen Søagerskolen Toftehøjskolen Veksø Skole 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen klasse fra Veksø Skole 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen 50 % af klasses elever fra Bækkegårdsskolen og Stengårdskolen 33 % af klasses elever fra Hampelandskolen, Toftegårdskolen og Maglehøjskolen 10. klasse center 10. klasse fra Ganløse Skole til Ganløse Skole klasse til Balsmoseskolen og Boesagerskolen klasse til Lærkeskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Skoleanalyse i Egedal Kommune 114

116 Tabel 90 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Antal/kvotient ,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) 260 Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) 23,3 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -0,1-0,3 / -0,9-2,2 / -0,7-1,8 / -2,5-6,0 / 0,0 0,0 / / / 1,7 / / 0,0 / / 5,1 I alt -4,3-10,3 6,8 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 27 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra 266 til 260 i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,8 til 23,3 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 4,3 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 10,3 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 6,8 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 27 Der henvises til bilagsrapporten for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Skoleanalyse i Egedal Kommune 115

117 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 6 klasser færre. P.t. er der for Egedal Kommune som helhed beregnet 42 klasser med en klassekvotient over 27. Denne version indebærer, at der i perioden frem til 2020/2021 årligt er mellem 2 og 20 klasser, der har en klassekvotient over 27. Børnene i specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 91 Placering af specialklasser Skole Specialklasser Kommentar Balsmoseskolen 5 Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen 6 Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Ganløse Skole 5 ADHD og læseklasse Lærkeskolen 7 Generelle indlæringsvanskeligheder Søagerskolen 1 Pusterummet Toftehøjskolen 2 Generelle indlæringsvanskeligheder I alt 26 Strukturændringen vil have konsekvenser for andre brugere (sports- og fritidsklubber, kulturforeninger mv.) af Slagslunde og Veksø Skole. I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. - i en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. Skoleanalyse i Egedal Kommune 116

118 7.4 Sammenfatning I dette scenario har målet været, at: Gennem etablering af 5 store skoledistrikter skabes bedre mulighed for at inkludere alle distriktets elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. Der etableres en helhedsorienteret enhed, som fokuserer på børn fra 0-18 år Der skabes bedre mulighed for at opbygge særlige ressource- og kompetencecentre på specialområdet, som kan rumme den enkelte elevs behov Skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler Øge mulighederne for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne på både normalområdet og på specialområdet En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Tabel 92 Sammenfatning af scenariet Scenario 5: Inklusionsscenariet V1 V2 Antal klasser 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring, beregnet ud fra en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) ,8 22,8 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 23,0 23,3 Driftsøkonomiske konsekvenser: Ændret antal elever på skolerne (Mio. kr.) -0,4-0,3 Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse 0,0-2,2 Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -0,2-1,8 Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -4,0-6,0 Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,0 0,0 Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/2015-4,7-10,3 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger 0,0 1,7 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger 0,0 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler 3,0 5,1 Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser 3,0 6,8 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Scenariet vedrørende bæredygtige skoler medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 2,0 og 4,3 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 4,7 og 10,3 mio. kr., mens anlægsinvesteringerne udgør mellem 3,0 og 6,8 mio. kr. Den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,8 til mellem 23,0 og 23,3. Skoleanalyse i Egedal Kommune 117