Notat vedr. hjælpemiddelområdet excl. handicapbiler.

Transkript

1 Notat vedr. hjælpemiddelområdet excl. handicapbiler. Disposition: 1. Den økonomiske udvikling 2007 og frem 2. Status hjælpemiddelområdet 3. Igangværende initiativer 4. Handlemuligheder Den økonomiske udvikling 2007 og frem Der har de senere år været merforbrug på hjælpemiddelområdet i alle de tre gamle kommuner. Gammel havde således i 2006 et merforbrug på 2 mio. kr., Gudme 0,4 mio. kr. og Egebjerg 0,7 mio. kr. I den løbende budgetopfølgning i 2007 viste det sig ligeledes vanskeligt at overholde budgettet for den nye sammenlagte kommune. Der blev således givet tillægsbevilling til området i 2007 på 4,7 mio. kr. Ved regnskabsafslutningen for 2007 viste sig derudover et merforbrug på 4,2 mio. kr. Alt i alt et merforbrug i forhold til vedtaget budget på 8,9 mio. kr. Rådhuset Ramsherred Tlf Den 8. april 2008 Økonomiafdelingen Janice L. Frænde Tlf Myndighedsafdelingen Jytte F. Damsgaard Tlf Acadrenr. 08/16438 Af merforbruget på 8,9 mio. kr. kan 0,5 mio. kr. henføres til engangsudgifter i forbindelse med kommunesammenlægningen. Tillægsbevillingsansøgning blev udarbejdet på baggrund af budgetkontrollen pr. 31. oktober Regnskabsskønnet blev foretaget med baggrund forbruget i de første 10 måneder. Ved regnskabsafslutningen viste det sig, at 25 % af årets forbrug faldt efter 31. oktober. Årsagen hertil er dels modtagelse af regninger vedr. høreapparater, som kommer fra private leverandører, samt en vis ophobning af regninger herudover. En tilførsel af personaleressourcer har sikret, at man nu er ajour med betaling af regninger. Årsagen til de stigende udgifter skyldes primært stigende udgifter vedr. kropsbårne hjælpemidler, herunder især vedr. diabetes, inkontinens og høreapparater samt overtagelse af amtsopgaver vedr. abonnementsordninger på senhjerneskaderådgivningen og lands- og landsdelsdækkende tilbud, som ikke var budgetlagt. Der er forskelligt hvorledes de 3 kommunerne har konteret udgifterne til hjælpemidler, men hvis der for en pejling af udgiftsniveauet tages udgangspunkt i Gl. kommunes regnskab 2006 tillagt den forholdsmæssige andel som Egebjerg og Gudme udgjorde af Gl. og sammenligner dette med det faktiske regnskab ses nedenstående afvigelser: Område / i kr. Gl. Regnskab 2005 Gl. Regnskab 2006 Forventet regnskab 2007 Regnskab 2007 Afvigelse I mio. kr. Diabetes ,5 Incontinens ,7 Senhjerneskade, abn. vedr. lands- og landsdelsdæk. tilbud ,1 Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag C:\PolWeb2\Work\Files_622_ \ doc

2 Høreapparater ,6 Ved budgetlægningen for 2008 blev der indarbejdet i alt 2,8 mio. kr. vedr. hjælpemiddelområdet, hvoraf de 0,7 vedrørte personaler og de 2,1 mio. kr. selve hjælpemidlerne. Såfremt regnskabsresultatet for 2007 excl. engangsudgifter lægges til grund som et realistisk bud på udgiftsbehovet fremover og fremskrives til 2008 prisniveau, vil der for 2008 og frem mangle ca. 7,0 mio. kr. i budgettet. Dertil kommer at der fra og med budget 2009 ved budgetforliget for 2008 blev indarbejdet en forventet besparelse på 3,2 mio. kr. årligt vedr. rationaliseringer, indkøbsbesparelser og eventuel etablering af fælles hjælpemiddelcentral med regionen og/eller andre kommuner. De stigende udgifter på hjælpemiddelområdet ses ikke alene i, men på hele Fyn. Ved sammenligning af udgifterne for de fynske kommuner ses i gennemsnit en stigning på 49,5 % fra regnskab 2006 til forventet regnskab 2007 samt en stigning på 20,3 % i forhold til oprindeligt budget s faktuelle procentafvigelse mellem oprindeligt budget og regnskabsresultatet udgør 26,4 %. KL er i december 2007 af det administrative niveau opfordret til at undersøge udviklingen på dette område nærmere i forhold til DUT og økonomiaftalen for Status hjælpemidler Hjælpemidler opdeles i 2 hovedkategorier: de kropsbårne hjælpemidler og genbrugshjælpemidler. De kropsbårne hjælpemidler består af: Optiske synshjælpemidler Arm og benproteser Høreapparater med tilbehør (batterier, slanger m.m.) Ortopædiske hjælpemidler (korsetter, ortopædisk fodtøj m.m.) Inkontinens- og stomihjælpemidler (bleer, kathetre, stomimateriale) Diabetes hjælpemidler (testmateriale m.m.) Genbrugshjælpemidler består af: Mobilitetshjælpemidler (kørestole, rollatorer, albuestokker, minicrosser m.m.) Hjælpemidler i boligen (plejesenge, stålifte, loftlifte, bade- og toiletstole, toiletsæder og toiletforhøjere, ramper m.m.) Kommunikationshjælpemidler (specielle PC programmer, CD afspillere til lydbøger m.m.) Udover de 2 hovedområder indeholder budgettet udgifter til forbrugsgoder, hjælp til boligindretning, støtte til individuel befordring, hjælpemiddeldepot og udbringning af hjælpemidler, betaling til Center for rehabilitering, synsrådgivning og hjerneskaderådgivning. I 2007 er der modtaget sager på de kropsbårne hjælpemidler og sager på genbrugshjælpemidler, i alt sager. Der er afsluttet 4095 sager på de kropsbårne hjælpemidler og sager på genbrugshjælpemidler, i alt sager. Side 2 af 6

3 Bagudrettet kan der ikke laves opgørelser over ændringer i antal sager pr. år pga. kommunalreformen (kommunesammenlægningen samt overtagelse af sager fra amtet) Fremadrettet vil antallet af sager kunne følges. Udfra økonomirapporten er de største stigninger på området, de kropsbårne hjælpemidler, herunder specielt på. 1. Hjælpemidler i forhold til Diabetes (sukkersyge) 2. Incontinens- og stomihjælpemidler Ad 1) Antallet af personer med Diabetes (sukkersyge) er stærkt stigende. Der tales i dag om Diabetes som en folkesygdom. Samtidig ændres behandlingstiltagene løbene, således, at borgerne på længere sigt kan undgå flest mulige af senfølgerne. Forskningsmæssigt angives det, at der formentligt er ca. dobbelt så mange Diabetiker Type 2 end der er diagnosticeret. Det betyder at der kan forventes en fortsat stigning i udgifterne til dette område. n har ingen indflydelse på udgifterne. Den eneste påvirkningsmulighed er via sundhedstiltag kost, motion m.m. I 2007 er der bevilling til Diabetes Type 1(oftest medfødt sygdom) 794 borgere Diabetes Type 2 (gammelmandsdiabetes) 570 borgere. Der er ikke muligt at gå tilbage før kommunesammenlægningen, for at se stigningen i antal borgere med Diabetes fra Fremadrettet kan stigningen følges. Ad 2) Incontinens- og stomihjælpemidler omfatter bleer, kathetre og stomihjælpemidler. Ifølge opgørelser fra leverandør af bleer er der en udgiftsstigning fra kr. i 2006 til kr. i Det er et område, som altid skal have opmærksomhed i forhold til alternative muligheder f. eks. træning af bækkenbund m.m. Udlevering af kathetre har været stigende, hvilket begrundes i ændret behandlingspraksis og bedre materialer. Tidligere blev der anlagt et stationært katheter hos alle, der havde behov for katheter. Det stationære katheter bliver typisk skiftet hver 2-3. måned. I dag oplæres borgerne (der er i stand til det) i selvkaterisation, hvilket betyder, at der skal anvendes et nyt katheter ved hver vandladning. n har ingen mulighed for indflydelse på ændring af praksis og dermed udgifterne. Udgifter i 2007= kr. På stomi området er der en fortsat udvikling i materialer til behandling af udskillelserne fra stomien. De nye materialer er bedre og dyrere. Borgerne oplæres på sygehuset i anvendelse af hjælpemidlerne. Det betyder, at kommunen er uden indflydelse på udgifterne. Udgifter i 2007 = kr. Et tredje område, som har været meget udgiftstung er høreapparater. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne ansvar og finansiering for at bevilge høreapparater. Reformen ændrede ikke på, at vurderingen af en persons høretab foretages af en speciallæge i øre- næse- og halssygdomme. rne har alene finansieringen af høreapparatet samt nødvendigt tilbehør. For borgeren er der frit valg i forhold til leverandør af høreapparat, enten i offentligt regi eller hos godkendt privat leverandør. Hvis Side 3 af 6

4 borgeren vælger en privat leverandør udløses et offentligt tilskud på kr., som kommunen dækker. n har ingen mulighed for indflydelse på udgifterne. Af andre mindre stigninger i udgifter kan nævnes indkøb/brug af el-senge samt loftslifte. Det er hjælpemidler som kan henføres til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, dvs. tiltag der gøres for at undgå dårlige arbejdsstillinger samt tunge løft. 3. Igangværende initiativer 12-bysamarbejde En række områder indenfor genbrugshjælpemidler var planlagt udbudt af 12-bygruppens Indkøbscentral i 2007 med kontraktstart senest 1. januar Dette udbud blev af Esbjerg (tovholder) aflyst dels på grund af ændret retspraksis på udbudsområdet og dels på grund af helt ny bemanding på Indkøbskontoret i Esbjerg. Herefter har Holstebro overtaget tovholder-rollen, hvorefter udbud på følgende områder netop er annonceret: Bade- og toiletstole Toiletsæder og -forhøjere Badetaburetter Albuestokke Rollatorer Plejesenge Sengeborde Kørestole el-drevne/manuelle Stålifte Loftlifte Personløftere Ramper I handlingsplanen for 12-by-gruppens Indkøbscentral indgår desuden fælles udbud af følgende områder: Bandager Brystproteser Diabetes ( har tiltrådt denne fælles aftale) Halskraver Handicapbiler ( deltager i arbejdsgruppe - valg af leverandør foretages i indeværende uge) Kompressionsstrømper (kan evt. indkøbes på 12-by-aftale for sygeplejeartikler indgået med Abena - køber allerede sygeplejeartikler på denne aftale) Korsetter Ortopædisk fodtøj Ortoser Parykker Stomi og katetre Sygeplejeartikler og handsker ( anvender allerede aftalen) Side 4 af 6

5 Kommunalt/regionalt samarbejde I forbindelse med arbejdet med det nye afgrænsningscirkulære mellem regionen og kommunerne på hjælpemiddelområdet, havde arbejdsgruppen anbefalet, at der blev nedsat en analysegruppe til at se på forslag til fælles depotdrift. Anbefalingerne har været i høring hos kommunerne samt region Syddanmark. Langt den overvejende del af høringssvarene anbefalede analysen, men styregruppen for sundhedsaftalerne har besluttet, at denne analyse ikke skal gennemføres på nuværende tidspunkt p.g.a. de mange ressourcer der p.t. bliver anvendt i forskellige arbejdsgrupper. 4. Handlemuligheder Ud fra ovenstående beskrivelser vedr. 12 bys udbuddet kan der forventes en reduktion i udgiftsbudgettet på mellem 0,5 og 1,0 mio. kr. I bedste fald reducerer det budgetproblemet til 6 mio. kr. i 2008 og 9 mio. kr. i alt fra 2009 og frem. På de områder hvor vi har set de største merudgifter i hjælpemidler i forhold til diabetes og incontinens (Bleer, Kathetre, Stomimateriale) ses ingen handlemuligheder, idet merudgifterne primært skyldes henholdsvis en stigning i antal borgere med behov for hjælp samt ændring af behandlingstiltag, hvor kommunen ingen indflydelse har. I forhold til budgetforliget for 2008, hvor der er indarbejdet en besparelse på 3,2 mio. kr. årligt fra 2009 ses det vanskeligt at gennemføre. Besparelsen var beskrevet i forhold til enten udlicitering, regionalt samarbejde og eller indkøbsrabat ved 12 bys samarbejdet. Som det fremgår af ovenstående forventes 12 bys samarbejdet max at indbringe 0,5 1,0 mio. kr. i mindreudgift og regionssamarbejdet er pt. udsat. Angående udlicitering blev det i budgetmaterialet beskrevet ud fra Vejles model. Der var ikke konkrete beregninger for, men omregnet forholdsmæssigt. Beskrivelsen angav at hjælpemidlerne kunne sælges for mio. kr. som ved et tilbagekøb 5 år senere ville være omkring 20 mio. kr. Samtidig blev det bemærket at det ofte var en meget dyr løsning, idet kommunens årlige driftsomkostninger efter salget skal dække leverandørens investering, omkostninger i forbindelse med den løbende drift samt overhead i forhold til såvel kapitalomkostninger som driftsomkostninger. Efterfølgende undersøgelser har desuden vist, at såfremt kommunen ønsker en sale and lease back model skal Velfærdsministeriet på forhånd godkende den. Samtidig skal kommunen deponere tilsvarende beløb som provenuet udgør. Dvs. de mio. kr. Provenuet kan dermed ikke bruges likviditetsmæssigt til andre formål uden at kassebeholdningen belastes af tilsvarende beløb. Det har ikke været muligt at få konkrete oplysninger i forhold til Vejles nuværende situation, men erfaringerne fra Nordfyns, som har været gennem samme øvelse er følgende: Nordfyns kommune har haft udliciteret deres hjælpemiddelområde til Zealand Care og deres erfaringer er følgende: Umiddelbart var der en økonomisk gevinst ved at overgå til udlicitering, men efter nogle år ændredes gevinsten til øgede udgifter på området. Nordfyns har lavet beregninger på de enkelte hjælpemidler og som eksempel kan nævnes, at en plejeseng koster kr. ved nyindkøb. Leje af samme plejeseng i samme periode (fra ny til kasseret) koster kr. Nordfyns kommune har, af økonomiske årsager, valgt at tilbagekøbe alle deres hjælpemidler og vil fremadrettet selv stå for indkøb af hjælpemidler. Side 5 af 6

6 De har forsat udliciteret driften af hjælpemiddeldepotet til Zealand Care. Hvis udgiften til drift i Nordfyns kommune (beregnet pr. indbygger) overføres til ville udgiften være kr. s nuværende udgift til drift af hjælpemiddeldepot er kr. Som følge af deponeringskravet samt erfaringerne fra andre kommuner omkring sale and lease back vurderes det pt. nærmere, om det er hensigtsmæssigt at sælge hjælpemidlerne for at få en engangsgevinst. Der arbejdes derudover videre med mulighederne omkring Indkøbsaftaler og indkøbsrabatterne, både vedr. genbrugs- og kropsbårne hjælpemidler samt etablering af fællesdepot, enten ved at genoptage overvejelserne for det store regionale/kommunale samarbejde, som pt. i sat på pause eller alternativt at afsøge andre muligheder, eksempelvis en Odense/ model med samarbejde med Sygehus Fyn. Desuden er hjælpemiddelområdet udvalgt som aftalestyringsområde fra 2009 for at sætte fokus på, om der er andre handlings- og styringsmuligheder, der kan sættes i værk. Den 8. april 2008 Jytte F. Damsgaard Myndighedsafdelingen Janice L. Frænde Økonomiafdelingen Side 6 af 6