Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Bilag 5: Oversigt over kommunale og nationale læsetiltag

Transkript

1 Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Bilag 5: Oversigt over kommunale og nationale læsetiltag Del 1.1 Oversigt over kommunale læsetiltag i Aalborg Kommunale Skolevæsen Det er anden gang, Aalborg Kommunale Skolevæsen udsender retningslinjer inden for læseområdet. De første udkom i begyndelsen af skoleåret med titlen Anbefalede tiltag på læseområdet ved Aalborg Kommunale Skolevæsen (se del 1.2). Den bestod af anbefalede tiltag i 10 konkrete punkter, en oversigt over gruppeprøver, udarbejdet af læsekonsulent Minna Borre Larsen, samt bemærkninger i tilknytning til de anbefalede læsetiltag ved skolekonsulent Henrik Vejen. Hensigten med de anbefalede læsetiltag understreges det i følgebrevet til skolelederne af 30. august 2001 var, at hver enkelt skole udarbejder en egentlig politik på læseområdet. Tiltagene var det konkrete resultat af udviklingsarbejdet Læsning frem til år 2000, der blev fremlagt på et skoleledermøde 11. oktober 1995 af Per Skov, læsekonsulent, og Henrik Vejen. Sigtet med dette udviklingsarbejde var gennem en handleplan at forbedre læsesikkerheden og læsehastigheden ved at fokusere på og synliggøre læsning i børnehaveklassen og klassetrin også i tværfaglige projektsammenhænge. Årsagen til det øgede fokus på læsning skyldtes de dårlige resultater i først en international læseundersøgelse, beskrevet i rapporten Den grimme ælling og svanerne? om danske elevers læsefærdigheder (1994), dernæst i den nordiske læseundersøgelse, beskrevet i rapporten Nordlæs en nordisk undersøgelse af læsefærdighederne i klasse (1996), begge rapporter udgivet af Danmarks Pædagogiske Institut. Nogle af punkterne i handleplanen fra 1995 skal nævnes her: at intensivere indsatsen på småbørnsområdet. En god generel sproglig og begrebsmæssig udvikling grundlagt i småbørnsalderen er den vigtigste forudsætning for læsning at der sættes konkrete mål for læseundervisningen på de enkelte klassetrin at læseundervisningen er differentieret, at den enkelte elevs læse- og skriveudvikling følges, og at der foretages løbende evaluering fra børnehaveklassen til 5. klasse at der fra børnehaveklassen til 5. klasse holdes klassekonferencer, hvor hver enkelt elevs læsefærdighed gennemgås, og hvor skoleleder, dansklærer, specialundervisningslærer, skolepsykolog, læse-stavekonsulent og eventuelt andre relevante parter deltager at informationsteknologien inddrages i læse- og skriveundervisningen 1

2 Del 1.2 Anbefalede tiltag på læseområdet ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Vurdering af læseparathed i børnehaveklassen 2. Målsætning for læsning i 1. klasse: Det skal tilstræbes, at eleverne bryder læsekoden så hurtigt som muligt 3. Obligatoriske læseprøver på klassetrin 4. Obligatorisk klassekonference på klassetrin 5. Obligatoriske læsekurser i skøn- og faglitteratur på 3., 4. og 5. klassetrin 6. Læseprøver mindst en gang årligt på klassetrin 7. Fokus på læsning i emne-, tema-, fordybelses- og projektuger i hele skoleforløbet 8. Fokus på læsning i alle skolens fag 9. Fokus på læsning inden for handleplanens punkt 7.15: Faglighed 10. Samarbejde mellem børnehave, børnehaveklasse og DUS vedrørende sproglig opmærksomhed 2

3 Oversigt over gruppeprøver Børnehaveklassen: BSO Børns Skriftsproglige Opmærksomhed, Materialet er beregnet til iagttagelse af børns kendskab til læse- og skrivefunktionen ved skolestart og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af aktiviteter, der kan udvikle børnenes sproglige opmærksomhed og begreber om skriftsprogets funktion og anvendelse. BSOmaterialet kan anvendes af børnehaveklasselederen i begyndelsen og slutningen af børnehaveklassen og evt. af dansklæreren i begyndelsen af 1. klasse. DLB-kendskab Dansk lyd- og bogstavkendskab i børnehaveklassen, DLB-kendskab er et iagttagelsesmateriale til beskrivelse og vurdering af lyd- og bogstavkendskab. Det drejer sig om evnen til at arbejde med sproglyde, skrive bogstaver, udpege bogstaver og skrive tekst. Materialet kan anvendes af børnehaveklasselederen som en almindelig del af undervisningen. Iagttagelsen kan foregå efter nogle måneders undervisning i børnehaveklassen og gentages sidst på skoleåret. Iagttagelser i børnehaveklassen, forventes udarbejdet af PPR, Aalborg i efteråret Materialet er en revideret udgave af: Motorik, perception og sprog. Hensigten med materialet er at danne grundlag for en iagttagelse af alle børn i børnehaveklassen med hensyn til motorik, perception og sprog samt social funktion. Materialet anvendes af børnehaveklasselederen i samarbejde med PPR. Iagttagelserne foregår sædvanligvis i okt.-nov. og kan evt. gentages senere på året. SPU Skole Paratheds Undersøgelse, SPU-materialet er udviklet med henblik på en bred oversigt over det enkelte barns kunnen og udviklingsmuligheder. Der sættes fokus på sproglig udvikling, indlæringsstil, hukommelse, talforståelse og perceptuelle-motoriske færdigheder. SPU-materialet kan anvendes af pædagoger over for 5-6-årige børn i daginstitution og børnehaveklassen klasse: IL-basis, gruppeprøven, IL-basis er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læseforudsætninger og begyndende læseudvikling. Gruppeprøven består af 14 opgavesæt, der kan give indsigt i, hvordan eleverne behersker centrale, kritiske forudsætninger for den skriftsproglige udvikling. Gruppeprøven er et struktureret redskab i lærerens regelmæssige evaluering året igennem i 1. klasse. Prøven administreres af dansklærer / specialundervisningslærer og er udformet til at indgå i klassens danskundervisning. OS 64 og OS 120 Ordstillelæsningsprøver, OS-prøverne er et prøvemateriale til beskrivelse af børns begyndende læseudvikling. Ordene i OS 64 er meget lette og almindelige ord, mens ordene i OS 120 er mindre almindelige og kræver kendskab til analyse / syntese teknik. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent / forståelse ved enkeltordslæsning. Prøverne administreres af dansklærer / specialundervisningslærer og kan anvendes på klassetrin. 3

4 MiniSL Minisætningslæseprøve, MiniSL er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns sætningslæsning, læselyst og skrivning. MiniSL 1 har et lixtal på 10, og MiniSL 2 har et lixtal på 15. Der fokuseres på læseforståelse ved sætningslæsning, på skrivning med en underopdeling i skriftlig produktion, sætningsdannelse og brug af lydret stavning samt på læselyst. MiniSl administreres af dansklærer / specialundervisningslærer og tages som et led i klassens danskundervisning henholdsvis i slutningen af 1. klasse og i sidste halvdel af 2. klasse. SL 60 og SL 40 Sætningslæseprøver, SL-prøverne er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læseniveau og læseudvikling på klassetrin. SL 6o har et lixtal på 19, og SL 40 har et lixtal på 30. Prøveresultaterne beskrives ved et kategorisystem, der er udformet i relation til to vigtige sider ved læseudviklingen: Læsehastighed og rigtighedsprocent / læseforståelse ved sætningslæsning. SLprøverne administreres af dansklærer / specialundervisningslærer klasse: LÆS5, LÆS5 er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning og læserselvvurdering. Materialet indeholder to læsetekster og et spørgeskema om selvvurdering. De to læsetekster er forskellige både læseteknisk, sprogligt og indholdsmæssigt. LÆS5 administreres af dansklærer / specialundervisningslærer og anvendes i 5. klasse. TL 1-5 Tekstlæseprøver, TL-prøverne er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børns og unges læsning. Hvert prøvesæt indeholder forskellige opgavetyper, der hver for sig og tilsammen giver dansklæreren indsigt i klassens og de enkelte elevers læsekompetence, dvs.. ordafkodning, læseforståelse og funktionel anvendelse af læsning. Desuden er der et spørgeskema vedr. læserselvvurdering. TL-prøverne administreres af dansklæreren og kan tages som et led i klassens danskundervisning. Prøverne er primært udviklet til anvendelse på klassetrin. Anvendelsesområder og prøvetidspunkter: BSO DLB Iagt. i bh.kl. SPU IL-basis gr. OS64 OS120 MINI-SL 1 MINI-SL 2 SL60 SL40 LÆS5 TL 1 TL 2 TL 3 TL 4 TL 5 Bh.kl. 1.kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 4

5 Prøverne forhandles af Dansk Psykologisk Forlag, telefon: , telefax , hvis intet er opgivet. Bemærkninger til anbefalede læsetiltag Læseprøver klassetrin og klassekonference Hvorfor så mange obligatoriske læseprøver, når man ikke taber sig ved at veje sig tit og ofte? Ved første øjekast syner de obligatoriske læseprøver voldsomt i billedet over anbefalede læsetiltag. Men man skal huske, at en læseprøve først og fremmest er en dokumentation af elevens læsestandpunkt på det pågældende tidspunkt hverken mere eller mindre. Den måler, forhåbentlig så nøjagtigt som muligt, elevens udbytte af undervisningen. Den fungerer samtidig som lærerens evaluering af sin undervisning over for den pågældende elev på en mere systematisk måde, end de daglige observationer formår. Den indgår ligeledes som et vigtigt punkt, når forældre og elev orienteres i skole-hjemsamtalen. Den kan være en solid og nødvendig information, når klassen skifter dansklærer i skoleforløbet. Endelig fungerer læseprøven som dialoggrundlag på den obligatoriske klassekonference, hvor dansklæreren i samarbejde med PPR/læsekonsulent og skolens egne nøglepersoner på læseområdet udstikker retningslinier for den fremtidige indsats på læseområdet for hver enkelt elev, hurtige og sikre læsere såvel som usikre og langsomme. Det er først og fremmest i denne klassekonference, at læseprøven har sin værdi. Samtalens resultat angiver nogle præcise og konkrete tiltag, som eleven skal arbejde med i det næste undervisningsforløb for at blive bedre til at læse. Men en læseprøve er ikke en sorteringsmekanisme og en stempling af eleverne i gode læsere, der skal roses, og dårlige læsere, der skal dadles. Hver enkelt elev skal vurderes ud fra sine evner og sit standpunkt og den fremgang eller det tilbageskridt, eleven udviser på læseområdet i undervisningsforløbet. Tilegnelsen af læsning er, som så megen anden læring, et individuelt projekt. En hurtig og sikker læser, der dovent henfalder til konstateringen: Jeg er jo den bedste til at læse i klassen, skal kritiseres af læreren for ikke at tage nye udfordringer op. En langsom og meget usikker læser skal roses for sine fremskridt, skønt de målt med den bedste læsers standpunkt er ubetydelige. Målsætning og delmål På den anden side er det uhensigtsmæssigt at skjule, at der er forskel på elevernes læsestandpunkt. Hver enkelt elev har som regel et helt klart billede af, hvor han eller hun befinder sig i klassens læse-hierarki. Eleverne er ikke ens, heller ikke på læseområdet. Når det anbefalede mål er, at eleverne bryder læsekoden så hurtigt som muligt i 1. klasse, skal det derfor altid ses i relation til hver enkelt elevs evner og anlæg og hele formåen. Det er en målsætning, som bygger på princippet om undervisningsdifferentiering. Derfor er der heller ingen modsætning mellem denne målsætning og det første delmål på læsningens område, som Klare mål Dansk Faghæfte 1 fastslår: at der efter 2. klassetrin er en forventning til, at eleven kan læse lette tekster uden hjælp og bruge forskellige elementære læsestrategier (s. 14). Dette delmål skal ses i sammenhæng med, at undervisningen i de enkelte fag ligeledes skal understøtte undervisningen i andre fag ved rettidigt at bibringe eleverne de kundskaber og færdigheder, der ligger til grund for tilegnelsen i andre fag, som det hedder i 1, stk. 2, i den nye Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dansk er med sine grundlæggende færdigheder, at læse, at skrive, at tale, at lytte og at se, et vigtigt redskabsfag for næsten alle de øvrige fag og i skolens tværfaglige undervisnings- 5

6 forløb. På 3. klassetrin møder eleven nye fag, der fordrer, at eleverne netop er i stand til at læse lette tekster uden hjælp. Hvis det ikke lykkes at opfylde dette vigtige delmål for enkelte elever, må undervisningen differentieres yderligere; måske viser det sig nødvendigt med en individuel læseundersøgelse, hvis resultat kan afklare behovet for en egentlig specialundervisning. Hvad ville man i disse klare mål-tider have stillet op med digteren og forfatteren Henrik Nordbrandt, der efter eget udsagn først brød læsekoden i 4. klasse?! Er det lærerens skyld, når Henrik Nordbrandt ikke kan læse uden hjælp efter 2. klasse? Er det elevens skyld? Er det forældrenes? Det uheldige er, hvis man ender i en sådan frugtesløs situation af gensidige anklager og skyldspørgsmål som følge af, at der er opstillet nogle klare mål på læsningens område. Dertil er færdigheden alt for vigtig. Der er altid tre parter i undervisningssituationen: elev, forældre og lærer. De klare mål er grundlaget for samarbejdet mellem de tre parter. Men klare mål er selvfølgelig ikke i sig selv en garanti for, at målet nås til den fastsatte tid! Klare mål er den nødvendige forudsætning for, at målet kan indfries. Først med det positive samarbejde mellem de tre parter er også det tilstrækkelige grundlag skabt! Samarbejde og kontinuitet Det 10. og sidste punkt i anbefalede tiltag på læseområdet betoner vigtigheden af samarbejdet mellem børnehave, børnehaveklasse og DUS vedrørende sproglig opmærksomhed. Indholdsplan for børnehaveklassen understreger i sin formålsparagraf, at undervisningen skal styrke elevens lyst til at tilegne sig kundskaber om de grundlæggende kulturfærdigheder, bl.a. at lytte og tale, at skrive og læse og at se. I selve indholdsplanen uddyber afsnittet om mundtligt og skriftligt sprog den sproglige opmærksomhed i forskellige undervisningsforløb. Samarbejdet med børnehave, fritidsdel og de kommende lærere i 1. klasse er uddybet i særlige afsnit. Grundlaget for, at den egentlige læseundervisning kan gå i gang i 1. klasse, skulle dermed være etableret. I den gældende læseplan Klare mål Dansk Faghæfte 1 betones det i indledningen til 1. forløb klassetrin, at hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder (s. 30). Under punktet Læse i afsnittet om de faglige områder står der, at der arbejdes med læsning, herunder med læseoplevelse og læselyst. Læsning indlæres ved arbejde med læsestrategier og læseforståelse (s. 32). Tre grundlæggende læseaktiviteter Ifølge Klare mål Dansk Faghæfte 1 er der stadig tre læseaktiviteter, der er grundlæggende for læseudviklingen hele skoleforløbet igennem: 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst, fx læsebog 3. Elevens læsning af ukendt tekst Om den 1. læseaktivitet, lærerens oplæsning, står der i vejledningen: Gennem oplæsning viser læreren eleverne glæden og udbyttet af læsning og bøger. Eleverne får erfaringer med fortællestrukturer og genrer og med syntaks, semantik, indhold, sprogmelodi, rytme, betoning og tryk samt billeder. De udvider deres forråd af ord og begreber. 6

7 Om den 2. læseaktivitet, elevens læsning af kendt tekst, står der i vejledningen bl.a.: I arbejdet med fælles læsetekst er fællesskabet og samtalen om teksten af stor betydning. Her pirres elevernes nysgerrighed, her undrer de sig, her møder de kendte og ukendte livssituationer. Vejledningen fremhæver endvidere, at tekster i bøger kan suppleres med selvproducerede tekster skrevet i fællesskab i klassen. Sådanne tekster kan rumme sværere ord og begreber, som alligevel læses med udbytte på grund af den nære oplevelsesmæssige tilknytning, eleverne har til teksten. Om den 3. læseaktivitet, elevens selvstændige læsning af ukendt tekst, står der i vejledningen: Eleven opmuntres til selvstændig læsning gennem hele skoleforløbet. Denne aktivitet fæstner og automatiserer allerede indlærte færdigheder, og den er meget vigtig for udviklingen af en god læsefærdighed. Læsestoffet skal være på et sprogligt og begrebsmæssigt niveau, som de enkelte elever stort set kan klare selv. Elevens selvstændige læsning Disse tre grundlæggende læseaktiviteter optræder side om side hele skoleforløbet igennem. Men de indgår selv sagt med forskellig vægt på forskellige tidspunkter i elevernes læseudvikling. Når eleverne har brudt læsekoden, er det mest hensigtsmæssigt, at der afsættes forholdsmæssigt meget tid på den 3. læseaktivitet, elevens selvstændige læsning af ukendt tekst eventuelt sammen med en læsemakker. Formålet hermed er jo netop, at eleven automatiserer allerede indlærte færdigheder. Man lærer at læse sikkert og hurtigt ved at læse meget! Det var én af de entydige konklusioner fra læserapporten Nordlæs en nordisk undersøgelse af læsefærdighederne i klasse (1996). Eleverne læser alene eller parvis i samme letlæsningsbog, læser på skift op for hinanden, samtaler om bogen og giver hinanden ny lektie for, mens læreren cirkulerer mellem grupperne og i hver lektion hører alle eleverne læse op og fortælle om bogen. Den daglige hjemmelektie giver forældrene mulighed for at følge barnets læseudvikling og samtidig opfylde den uformelle forældrekontrakt, som det er en god ide at tale om på klassens første forældremøde: Hver dag at læse sammen med barnet, lytte til barnets læsning, samtale om bogen og selv læse en god historie højt for barnet. Skoleforvaltningens video Gæt, hvad der står med tilhørende folder, der findes på alle skoler, kan bruges i den vigtige forældreinformation om børns læseudvikling. I Pædagogisk Mediecenters Fællessamling findes et stort udvalg af klassesæt til den selvstændige første læsning, både inden for lette skøn- såvel som faglitterære bøger. Amtscentret har ligeledes et righoldigt udvalg til udlån i hele skoleforløbet. Frilæsning, som den 3. aktivitet også kaldes, bør der som nævnt afsættes tid til i hele skoleforløbet. Det er vigtigt for både elever og lærer at opleve den stilhed og ro i klasserummet, som fordybelsen i en god historie giver. Men frilæsningen bør ikke skæmmes af for mange skriftlige kontrolspørgsmål, så læseoplevelse altid forbindes med opgaveløsning. En kort mundtlig anmeldelse, efterfulgt af en forberedt oplæsning af en udvalgt passage fra bogen, er ofte mere dækkende, når en læseoplevelse skal videregives til andre. Den helt nødvendige træning i konsolidering og automatisering af læsefærdigheden tilgodeses ikke nær så effektivt gennem den 2. aktivitet, elevens læsning af kendt tekst, fx læsebogen, hvor eleverne på skift læser højt og ellers lytter og følger med i klassekammeraternes læsning. Dermed ikke være sagt, at den fælles læsebog eller lærerens oplæsning er udelukket fra danskundervisningen i den periode, hvor læsefærdigheden skal automatiseres; den fælles tekst, den fælles oplevelse og samtale giver en fælles reference for klassen og styrker fællesskabsfølelsen. Der er alene tale om en forskydning af vægtningen af de tre grundlæggende læseaktiviteter! 7

8 Læsekurser De anbefalede obligatoriske læsekurser på 3., 4. og 5. klassetrin skal ligeledes tjene til, at de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres, som læseplanen fastslår i indledningen til 2. forløb klassetrin. I de tre til fire uger, læsekurset varer, anbefales det, at der er to lærere til stede i klassen, i hvert fald i en del af timerne. Det kan ske under medvirken af støttecentret. Læsekurserne kan være baseret på både skønlitterære som faglitterære bøger. På hver skole findes materialerne Skønlitterært læsekursus for 3. og 4. klassetrin og Fortrolig med faglitteraturen et differentieret kursus for (4.)-5. klassetrin, der kan være en stor hjælp til organisering af læsekurserne. Et skønlitterært læsekursus for (1.)-2. klassetrin er under udarbejdelse. Der er forskel på de læsestrategier, der indøves i de to former for læsekurser. Træning af læsefærdighed og læseforståelse er den samme. Men tilgangen og læsestrategierne er forskellige: Ved læsning af skønlitteratur er forforståelse, indlevelse og fordybelse vigtige elementer. Ved faglitterær læsning er kendskab til fagbogens opbygning indholdsfortegnelse, emneregister, leksikon, kildeangivelse og illustrationer afgørende. Læsekurserne sikrer, at der læses meget og intensivt, men vigtigt er det også, at der sker en bearbejdning af det læste, så kurserne ikke udvikler sig til goldt terperi; korte elevforedrag og oplæsning kan virke som stimulerende indslag i forløbet. Afgørende er det også, at man evaluerer effekten af læsekurserne ved fx at foretage en læsetest før og efter kurset. Læseprøver klassetrin Der er ingen grund til at standse med læsetræningen efter 4. klassetrin, hvor den sidste obligatoriske læseprøve finder sted. En færdighed skal fortsat holdes ved lige. Derfor anbefales det, at der mindst én gang årligt på klassetrin foretages en læseprøve; hertil kan de eksisterende tekstlæse-prøver (TL-prøver) anvendes. Det kan også være en mere uformel prøve, fx en multiple choice-test, som læreren eller fagudvalget i dansk selv udarbejder, fx i den sagtekst, den novelle eller de to større skønlitterære værker, der indgår i årets pensum. Der behøver ikke at være en modsætning mellem en prøve, hvor eleverne tester deres læsehastighed og forståelse, og den læseglæde, fagformålet fastslår, eleverne skal opnå ( Klare mål Dansk Faghæfte 1, side 10). Faktisk kan efterbehandlingen af prøveresultatet, hvor eleverne skal dokumentere deres udsagn ud fra en given tekst, føre til øget indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion (fagformål, s. 10) såvel som i forskellige sagteksttyper. Det må dog understreges, at der skal fokus på læsning i alle skolens fag: Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens, men kræver hele lærerteamets opmærksomhed. Således må også de lærere som underviser i fag hvor der bruges faglige tekster, fx natur/teknik, matematik, biologi og samfundsfag, arbejde med de tekster som er typiske for deres fagområde og det gennem hele skoleforløbet (Vejledning, s. 70, 1. spalte, i Klare mål Dansk Faghæfte 1 ). Skolens læsepolitik For mange skoler er de fleste af de 10 anbefalede læsetiltag allerede indarbejdet praksis, ja, mange er gået videre endnu; nogle skoler har fx i en del år arrangeret læseuger i samordnet indskoling, hvor børnehaveklasse, 1. og 2. klassetrin arbejder sammen på tværs af klassetrin i forskellige værksteder med konkrete materialer, og hvor læsefærdigheden hos eleverne på 2. klassetrin trænes i en direkte og autentisk kommunikationssituation gennem daglig oplæsning for eleverne i børnehaveklasse og 1. klasse. Alligevel er det væsentligt i en tid, hvor emne-, tema-, fordybelses- og projektuger ofte bryder det vante skema op, at understrege vigtigheden af, at der også i disse uger fokuseres på den grundlæggende færdighed at læse. 8

9 De anbefalede læsetiltag og bemærkningerne hertil kan forhåbentlig danne udgangspunkt for udarbejdelsen på den enkelte skole af en egentlig læsepolitik, hvis formål er at styrke elevernes læsefærdighed og formindske antallet af læsesvage elever. Den nødvendige læsefærdighed I Bille Augusts filmatisering af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren er der en hjerteskærende scene, hvor Lasse-far, den fattige, men ejegode og flittige indvandrer fra Sverige, ydmyges af en ung fløs af en forvalter på gården, fordi han har placeret køerne i de forkerte bokse i kostalden. Lasse-far kan ikke læse. Han har aldrig lært det, fordi han aldrig har gået i skole. Og hvis han har, så blev han ikke regnet for noget. Han er afhængig af andre, han ydmyges. Lasse-far har aldrig oplevet den frihed og uafhængighed, den stolte selvfølelse, som en solid læsefærdighed giver. Hele formålet med klare læsemål og en politik på området er at sikre, godt 100 år efter Lasse-fars ydmygelse, at eleverne (fortsat) opnår den frihed, uafhængighed og selvfølelse, som var Lasse-far beskåret, fordi de behersker denne nødvendige, grundlæggende færdighed: Én ting er pinende nødvendigt både for at kunne leve et rigt og nuanceret liv i et moderne samfund og for at kunne klare sig økonomisk. Det ene fornødne er læsefærdighed. Har man fået den, kan man strengt taget selv klare resten (Søren Mørch). Læsemetoder, -strategier og skrivning Det er med fuldt overlæg, at der ikke i disse bemærkninger er nævnt noget om de forskellige læsemetoder, som de lærde strides så meget om: Skal man bruge elementmetoden eller helhedsmetoden? Læreren skal først og fremmest have viden om læseudviklingen og et grundigt kendskab til sine elevers forudsætninger: Læseundervisningen må derfor indeholde undervisning og træning i at benytte flere forskellige læsestrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad, og det er af afgørende betydning at læreren varierer valget af strategier i forhold til elevernes behov og forudsætninger (Vejledning s. 69, 1. spalte, i Klare mål Dansk Faghæfte 1 ). Skønt læsning og skrivning er hinandens forudsætninger, har bemærkningerne næsten udelukkende koncentreret sig om læsning: Når man fokuserer på ét punkt, kommer andre, lige så væsentlige områder, ofte til at henligge i ubemærkethed. Derfor er der afslutningsvis grund til at understrege den tætte og nødvendige forbindelse mellem skrivning og læsning i hele skoleforløbet. 9

10 Del 2 Oversigt over nationale læsetiltag Fra den første læsepolitik blev udsendt i 2001 og til i dag er der nationalt blevet iværksat yderligere initiativer på læseområdet. Undervisningsministeriets Klare Mål blev i 2003 erstattet af de første Fælles Mål, som i høj grad havde fokus på læsning. Nu er Fælles Mål 2003 blevet afløst af Fælles Mål En af årsagerne til revisionen af Fælles Mål var, at faglig læsning skulle optræde i alle fag. Det skete beklageligvis ikke i alle fag, men faglig læsning optræder dog i slutmål og trinmål for fagene natur- og teknik, biologi, geografi, dansk som andetsprog og matematik ud over dansk. Endvidere er progressionen i læsning i dansk blevet tydeligere, fx konkretiseret gennem antal ord, man skal kunne læse med forståelse på de klassetrin, hvori der findes trinmål. Der er indført nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Det ekspertpanel på læseområdet, Undervisningsministeriet nedsatte, foreslog bl.a. mange andre initiativer, at der blev afholdt en læseprøve efter afslutningen af det obligatoriske skoleforløb. Læseprøven blev første gang afholdt i skoleåret I 2006 er der etableret et Nationalt Videncenter for Læsning, der har til opgave at indsamle og formidle viden om læsning. Endelig er Faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole udsendt i december Det indeholder i alt syv punkter; det første er det såkaldte læseløft, hvori regeringen lover børnene, at de skal lære at læse og læse godt inden udgangen af 2. klasse. Målet skal nås ved blandt andet at indføre fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen og en obligatorisk vurdering i 1. klasse og gennemførelse af en national test i læsning inden jul i 2. klasse og endnu en ved udgangen af 2. klasse. Elever, der ikke lever op til målsætningen, har krav på konkret læsestøtte, der indskrives i elevplanen. Også det skolepolitiske udspil fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ligeledes udsendt i december 2010 har fokus på faglighed og læsning: Danmark skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole, der udfordrer og motiverer det enkelte barn. En folkeskole, hvor alle børn lærer mere, og som giver alle en reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Samtidig skal vi værne om skolens fællesskab, som er en forudsætning for, at alle børn kan lære at læse, skrive og regne samt udvikle sociale kompetencer. Udspillet konstaterer, at En femtedel af de danske folkeskoleelever forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og den nyeste PISA-undersøgelse viser, at danske skoleelevers evne til at læse er de ringeste i ti år. Derfor er et af de fem ambitiøse, men klare krav, at der skal ske et markant løft af elever med faglige problemer. Såfremt en 2. klasse har elever, der ikke kan læse, skal dette problem være løst i 3. klasse. Man kan konstatere, at der har været fokus på læsning i en 15-årig periode. Men det er ikke kun af historiske grunde, at tilbageblikket ridses op. Det er tankevækkende, i hvor ringe udstrækning indsatsen har båret frugt, jf. offentliggørelsen af resultaterne i den sidste PISAundersøgelse den 7. december