Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1
|
|
- Ingrid Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1
2 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2
3 Redskab A 1 Refleksioner over problemstilling, ønskede tilstande og opretholdende faktorer En problemstilling kan, som alle andre begreber, defineres og forstås på mange måder. En måde at anskue en problemstilling på er at se den som en sproglig variant af at udtrykke et ønske om finde frem til en løsning. For at finde frem til en løsning er det nødvendig at foretage en sproglig analyse i en refleksion og en fortolkning af, at den pædagogiske praksis er blevet som den er. En løsning kan defineres som et ønske om forandring i en pædagogisk kontekst. At søge efter en løsning kan ses som bevægelser frem mod en ønsket tilstand for den pædagogiske praksis. Bevægelser frem mod ønskede tilstande vil stort set altid medføre ændringer i relationerne til nøglepersoner, men også ofte i strukturen i den kontekst som problemstilling og ønskede tilstande er en del af. Ændringer i relationer kan kun fastholdes sprogligt ved at tale eller skrive om ændringerne. En almindelig måde at se på forholdet mellem problemer og løsninger på er, at når et problem opstår, begynder vi at søge efter en løsning. Problemet kommer altså i denne forståelse før løsningen. I teorierne og metoderne bag det pædagogiske notat er det omvendt: for at kunne få øje på dét, der ikke fungerer, antages det, at der allerede er en bevidsthed tilstede om, hvordan det ser ud, når problemet ikke er til stede og praksis fungerer. At kunne se et problem er derfor først og fremmest at kunne se en løsning, det som i denne sammenhæng kaldes for en ønsket tilstand, der siger, at løsningen er til stede før problemet opstår. Det er faktisk kun, når en problemstilling stopper og blokerer vejen til de tilstande vi ønsker, at vi bliver opmærksomme på, at vi har behov for at lede efter en løsning. En problemstilling er netop en stilling en stilstand, der kræver, at vi stopper op og undrer os, tænker og reflekterer over vores tilstedeværelse som personer og som del af relationer. De første steder vi leder efter løsninger i ønskede tilstande, er på kendte veje, i fortællinger med erfaringen fra tanker og handlinger som vi tidligere har lykkes med. Vi tager en historie fra en tidligere situation og genfortæller historien for at skabe en vej tilbage fra problemstillingen til de løsninger, som er formuleret i de ønskede tilstande. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 3
4 Redskab A 2 Fortællinger som pædagogisk metoderedskab Opretholdende faktorer og opretholdende fortællinger Ofte tales og reflekteres der om pædagogiske praksis som om den er ens i alle dage. Den pædagogiske praksis kommer derved til at fremstå som en statisk og blivende tilstand. For eksempel kan et klasseteam svare til et forslag om en ændring af deres pædagogiske praksis, at dét har vi prøvet mange gange. Udsagnet bygger på en antagelse om, at teamet har udført den samme handling mange gange, uden et forventet resultat. Vi fortæller om vores erfaringer og oplevelser i generelle og overordnede termer, hvilket ofte er helt nødvendigt for os for at kunne skabe overblik i strukturer og handleplaner for vores daglige arbejde i en kompleks hverdag, fyldt med indtryk og handlinger. Denne antagelse står i modsætning til antagelsen om, at en gentaget handling kan være den samme på forskellige dage: Kompleksiteten i de sociale systemer består i, at de kan antage eller fremstå i en række forskellige tilstande. En klasse på en skole er ikke den samme hver dag, heller ikke hver time. Den fremstår i en række forskellige tilstande i forskellige fag, med forskellige lærere, med forskellige hændelser i frikvarteret før osv. 1 Vi taler om, at vi hele tiden arbejder i kontekster, og at læring og udvikling altid foregår i konkrete situationer. Kontekster, situeret læring og udvikling er derfor en anden måde at formulere kompleksiteten i de sociale systemer på. På grund af at sociale systemer er så mangfoldige og komplekse, og dermed vanskelige for os at overskue, vælger vi hele tiden visse dele ud i de fortællinger som vi ustandseligt fortæller til os selv, børnene, kollegaer, forældre, PPR med flere. Fortællinger bliver holdepunkter for at kunne holde fast på fokus i de problemstillinger og ønskede tilstande som vi tænker på i hverdagen. At vælge fortælling som et primært analyse- og fortolkningsredskab er at arbejde ud fra en narrativ metode. Hvis vi for eksempel taler sammen som kollegaer om et barn som vi anser for at være ukoncentreret og uopmærksomt, vil vi på et eller andet tidspunkt i samtalen indføre nogle konkrete eksempler og begrundelser for, hvorfor vi er nået frem til netop dén generelle antagelse, at barnet er ukoncentreret og uopmærksom. De konkrete eksempler i fortællinger kaldes her for opretholdende faktorer: Opretholdende faktorer er handlinger, situationer og planer som vi selv har stået i, står i eller ønsker at stå i relation til. Opretholdende faktorer er defineret ved altid at være konkrete og dermed direkte påvirkelige og forandringsbare for os. De opretholdende faktorer kan kun anvendes i en pædagogisk praksis, hvis de sættes ind i en større helhed, hvilket kaldes for opretholdende fortællinger. De opretholdende fortællinger har som opgave samlet at vedligeholde og udvikle vores forståelse og fortolkning af kommende konkrete oplevelser og handlinger vi indgår i med barnet, med hinanden som og med barnets øvrige netværk, herunder ikke mindst barnets forældre. For eksempel kan en diagnose indgå som del af en problemstilling, men kan ikke være en opretholdende faktor, da diagnoser er beskrevet i generelle kategorier og udformet af andre fagfolk udenfor den pædagogiske kontekst. Endnu mere afgørende er det, at diagnoser er indlejret i en sproglig og kulturel forståelse, der ofte fortæller os, at diagnoser er statiske og blivende og dermed grundlæggende ikke står til at kunne ændres. 1 Thomas Nordahl et. al. (2009): LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse, s. 38. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 4
5 Redskab A 3 Mere om opretholdende faktorer og opretholdende fortællinger To forskellige paradigmer bag fortolkning af pædagogisk praksis Opretholdende faktorer er defineret ved, at de er handlinger, situationer, tanker og planer som vi selv (som eksempelvis et klasseteam) er en del af. Af de konkrete opretholdende faktorer opbygger vi, i gennem vores fælles daglige pædagogiske samarbejde og relation til børnene, for os gyldige opretholdende fortællinger. På forskellige tidspunkter og steder kan opretholdende fortællinger om et enkelt barn, en gruppe af børn eller en klasse tage sig meget forskelligt ud. Forskellige grundlæggende opfattelser, eller dét, som nogle steder kaldes for paradigmer, kan medføre, at et team kan identificere helt forskellige opretholdende faktorer og fortællinger om det samme barn, børn eller klasse. I skemaet nedenfor er to forskellige paradigmer sat overfor hinanden. En vigtig pointe er, at alle udsagn i skemaet betragtes som gyldige, med lige stor sandhedsværdi. Der er altså ikke udsagn, der er mere rigtige eller virkelige end andre, men som eksemplet viser, vil et klasseteam finde meget forskellige opretholdende faktorer og vil sandsynligvis opbygge forskellige opretholdende fortællinger. 2 Mangler Problemer Beklagelser Fokus på individer Søren har meget svært ved at samarbejde og deltage i gruppearbejde. Har meget få interaktioner med de andre elever. Søren mangler empati. Skolestart var problematisk og præget af især sociale problemer. Søren foretager sig og siger grænseoverskridende ting. Socialt har han hele tiden været uden for gruppen. Søren har gået sine egne veje og har haft svært ved at indgå i sociale relationer Han har især svært ved de nye ting. Søren skal gentagne gange bedes om at gøre de ting han skal. Han går ofte i gang med noget andet. Han retter sig sjældent efter hvad voksne og børn beder ham om. Til sidst gør han det demonstrativt og modvilligt. Søren kan ikke finde ud af at indgå i sociale relationer Søren får ikke noget ud af undervisningen. Søren forstyrrer undervisningen og de andre elever. Søren skal have et specialtilbud. Frustrationsparadigme Ressourceparadigme Ressourcer Muligheder Håb Fokus på relationer Søren kan med hjælpemidler, såsom skemaer og pictogrammer selv gå i gang og arbejde efter en plan. Søren kan samarbejde med støtte fra en voksen Søren kan lide at lege med andre børn. Søren kan lide kontakten med andre børn og voksne. Ved fælles lege i klassen deltager Søren med stor glæde og er stolt over sin formåen. Søren kender forskellige spil og vil gerne spille med andre. Søren kan arbejde koncentreret når han har en tydelig plan/disposition for sit arbejde. Søren kan arbejde koncentreret og en hel lektion ad gangen, når det er noget han interesserer sig for. At Søren får kammerater i skolen At Søren ved at bidrage til fællesskabet, og ved at få krav han kan leve op til, føler sig værdsat og betydningsfuld 2 For redskab til at bryde et mangelparadigme og udvikle et vækstparadigme - se Redskab B 1 til 4 i Redskabskassen. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 5
6 Redskab A 4 To hovedtyper af opretholdende fortællinger: Frustrationsfortælling og Ressourcefortælling For bedre at kunne analysere og reflektere over pædagogisk praksis som dynamisk og omskiftelig, kan opretholdende fortællinger med fordel inddeles i to hovedtyper af fortællinger: frustrationsfortællinger og ressourcefortællinger. Frustrationsfortællinger Hvis en problemstilling har præget et team over længere tid og er vokset, uden at teamet har kunnet finde meningsfulde og gyldige løsninger, bliver teamets opretholdende fortællinger efterhånden præget af frustrationsfortællinger. De kan genkendes på følgende karakteristika: Frustrationsfortællinger er i fortællerretning rettet fra hændelser i fortiden mod forventninger om hændelser i fremtiden. Han kan ikke komme med på tur i næste uge, da han på de sidste to ture ud af huset har været utryg og konfliktsøgende Frustrationsfortællinger er fortællinger, der finder næring og afsæt i fortidens negative handlinger og oplevelser. Hun er ukoncentreret og forstyrrende i undervisningen, og det har været meget svært at undervise hende i klassen. I sidste uge rev hun sit hæfte i stykker og i forrige uge låste hun sig inde i på toilettet og kom ikke tilbage til klassen Frustrationsfortællinger indeholder ofte kun få opretholdende faktorer, det vil sige egne erfarende situationer, men hyppigere fortællinger, der er blevet overleveret fra andre. Børnehaven har skrevet, at han har svært ved at sidde stille og at hans motoriske udvikling er dårlig. Forældrene fortæller også, at han aldrig sidder stille hjemme, men hele tiden har gang i flere ting på én gang. Hans storebror har ADHD og har haft lignende vanskeligheder i skolen og har også fået støtte. Frustrationsfortællinger er negativt ladede og består tit af kategoriske betegnelser som: altid, aldrig, ikke, overhovedet, intet, fungerer slet ikke. Jeg mener ikke, at hun hører til i en almindelig klasse. Hun kan slet ikke indgå i det sociale liv i klassen og hendes forældre er ikke til at samarbejde med. Frustrationsfortællinger trækker som regel på et individuelt fokus på barnet (Barnet med vanskeligheder) og mindre på relationen og konteksten (Barnet i vanskeligheder). Det kan ikke lade sig gøre at lære ham de grundlæggende sociale spilleregler for det kan børn, der har autisme jo ikke lære. Hun har store indlæringsvanskeligheder. Frustrationsfortællinger er et forsøg på at undgå kompleksitet for at kunne få overblik og mening, og trækker derfor mod enkle og simple årsags-virkningsforklaringer. Hun skaber konflikter, når jeg stiller krav til hende, men det er vel naturligt og svært at undgå med tanke på, at hun har en ADHD-diagnose. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 6
7 Ressourcefortællinger Når et klasseteam oplever, at deres overvejelser og planer for det pædagogiske arbejde bærer frugt og teamet oplever overskud og engagement, ville de opretholdende fortællinger blive afspejlet som ressourcefortællinger: Ressourcefortællinger er rettet fra fremtiden mod fortiden i fortælleretning. Vi kan tydeligt mærke, at hun bliver bedre og bedre til at komme i gang med undervisningen end tidligere, når vi støtter hende direkte. Vi vil derfor forsøge i matematiktimerne, hvor hun tydeligvis har kompetencer, at hun selv skal forsøge at komme i gang med opgaverne. Ressourcefortællinger er dynamiske fortællinger, der lader sig ændre og omforme. Vi talte om på sidste møde, at faren har svært ved at acceptere og modarbejder, at drengen bør få støtte, men i går talte jeg med ham i telefonen og han lød mere positiv og samarbejdsvillig nu. Han er nok ikke helt så afvisende som vi måske tidligere har troet. Ressourcefortællinger har et relationelt og konkret fokus. Det gør altså noget ved ham, når han får lov til at sidde ved siden af mig, når de skal arbejde selvstændigt. Det har også en positiv effekt, når vi taler med ham fredag morgen. I frikvarteret går det bedre, når vi tydeligt aftaler, hvad han kan lege og viser, hvor han skal søge hjælp, hvis han får behov for det. Ressourcefortællinger har et bevidst fokus på at definere og udvikle handleplaner, der kan skabe forandringer og nå ønskede tilstande. Vi skriver handlinger ned i et skema, observerer dem over en 14 dages periode og har afsat en time, når perioden er gennemført, til evaluering af perioden. Til evaluering og refleksion bruger vi kontaktpersoner fra skolens ressourcecenter og fra PPR, der giver os løbende supervision og hjælper med at definere nye potentialer hos os og børnene, så vi kan lave nye handleplaner. Ressourcefortællinger arbejder konsekvent med udvikling af barnets/børnenes potentialer til at blive til kompetencer. Som vi plejer at gøre hver uge, skal vi lige have kigget på vores skema over hendes kompetencer og potentialer for at se, om der er nogle af handlingerne vi kan flytte over til at være handlinger hun kan udføre selvstændigt nu som en kompetence. Spørgsmål til at udvikle ressourcefortællinger: I hvilke situationer optræder problemet ikke? Hvordan lykkes det at minimere problemet og hvad kan forklaringen være på at det lykkes? Hvilke opretholdende faktorer beskytter barnet/børnene mod at problemet opstår? Hvordan ville barnet/børnene selv beskrive ressourcer, muligheder og undtagelser? Hvordan vil du/i beskrive muligheder og undtagelser? Hvornår ser du/i barnet/børnene glade? Har du/i set andre gøre noget i forhold til løsning af problemet? Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 7
8 Redskab A 5 Inklusionspotentialet Inklusionspotentiale er et parameter til at reflektere over de til alle tider tilstedeværende ressourcer et team, forældre og andre i barnets/børnenes netværk kan mobilisere for fortsat at arbejde for inklusion af børn i almenmiljøet. Ressourcerne i inklusionspotentialet indbefatter alle tænkbare former for ressourcer, men det gælder især personlige, faglige, følelsesmæssige og sociale ressourcer. Opfattelsen af graden af et inklusionspotentiale foretages altid af dem som inklusionspotentialet tilhører. Det er således ikke op til andre at vurdere og bedømme eksempelvis et klasseteams inklusionspotentiale. Inklusionspotentiale skal grundlæggende forstås som en dynamisk enhed, der hele tiden er under forandring og udvikling. Et inklusionspotentiale kan derfor svinge mellem højt og lavt niveau på ganske kort tid, men kan også ligge på et stabilt niveau over længere tid. For eksempel vil et inklusionspotentiale altid i en eller anden grad blive påvirket af skift af personer i et team eller af en ny krævende elev i klassen. Tilstedeværelse af frustrationsfortællinger og ressourcefortællinger har helt afgørende indflydelse på opfattelsen af inklusionspotentialet. Et team, der opbygger ressourcefortællinger ud af deres tilstedeværende opretholdende faktorer, vil ofte selv bedømme deres inklusionspotentiale til at være højt, og de vil derfor vise åbenhed overfor nye inklusionsopgaver. Et team, der er grebet af at producere frustrationsfortællinger, vil bedømme, at de har et lavt inklusionspotentiale overfor de opgaver de står i her og nu, og vil være lukkede overfor at skulle tage nye elever ind, der har behov for særlig opmærksomhed. Et lavt inklusionspotentiale medfører ofte kategoriske fortællinger om, hvad der kan lade sig gøre og især om, hvad der ikke kan lade sig gøre. Et højt inklusionspotentiale derimod ser udvikling og muligheder internt i teamet og i relationen til børnene og deres netværk. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 8
9 Redskab A 5 Fortællingsmodellen for pædagogisk praksis Sammenfattende model over begreber fra Redskab A 1 til 4 Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 9
10 Redskab A 6 Relationer og Emotioner Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 10
Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1
Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 B Skuffen Redskaber til brug i udarbejdelse af handleplaner Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2 Redskab B 1.1 Samspilstemaer
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereAnalysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?
Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereMål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereRebild d. 28 oktober
Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mere1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSådan beskriver vi børn, der ikke trives
folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO
Indledning Varde kommune har besluttet at SFO' ernes mål- og indholdsbeskrivelser skal revideres. SFO lederne har i samarbejde med skolekonsulenten tilpasset nye fokusområder, så de passer med Varde kommunes
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereGandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.
Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs merePrincip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.
Vedtaget 20-04-2015 Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereF o r a n d r i n g s m o d e l
Udfordringen: Med færre timer i SFO en kan der ikke være samme aktiviteter som tidligere. Derfor skal SFO ens tilbud genprioriteres. Dette giver samtidigt nye muligheder for at arbejde med helhed i børnenes
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mere