DEN INDUSTRIALISEREDE NYHEDS PRODUKTION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN INDUSTRIALISEREDE NYHEDS PRODUKTION"

Transkript

1 PRODUKTION 1:20 DEN PRODUKTION EN UNDERSØGELSE AF DEN ÆNDREDE PRODUKTIONSFORM I DR NYHEDER RALF ANDERSSON JOURNALISTISK LEKTOR CENTER FOR JOURNALISTIK SYDDANSK UNIVERSITET

2 RESUMÉ DEN PRODUKTION 2:20 Siden efteråret 2012 har DRNyheder omdefineret hele sit workflow for en stor del af nyhedsproduktionen. Ti såkaldte liveteams bestående af reporter og fotograf kører rundt i hele landet og indsamler interviews, lyd, billeder mv, der elektronisk sendes hjem til redaktionen, hvor andre reportere redigerer materialet færdigt til diverse platforme, medier og programmer. Arbejdet er funktionsopdelt og specialiseret, da reporteren ikke længere producerer et helt indslag men kun dele eller fragmenter af den færdige historie. Undersøgelsen viser, at den ny produktionsform har stor betydning for både indhold, form, arbejdsproces og den enkelte medarbejder: Produkt: En markant stigende del af TVA 18:30 afvikles live direkte, (samlet længde af lives er fordoblet på fem år) samtidig med, at en klart faldende del af stoffet er produceret på forhånd (faldet med en tredjedel på fem år. De traditionelle nyhedsindslag er på vej ud. De erstattes af andre formidlingsformer som lives, grafik og lydbidder, som værten, der fylder langt mere end tidligere, guider seeren igennem. Proces: Den nye model er effektiv, da materialet, som livereporterne indsamler, i gennemsnit bliver brugt 4 gange i forskellige programmer på diverse platforme. Man kan langt oftere være til stede, hvor nyheden sker, få flere kilder til indslaget, samt rykke på en historie væsentligt tættere på deadline end tidligere. Der er dog ikke de samme muligheder for ideudvikling, research og planlægning som før. Redaktionsmøder for reportere er afskaffet og det forventes ikke, at medarbejderne kommer med egne ideer. Den godt fortalte TVhistorie er på vej ud, da der ikke er tid til og fokus på dette. Producent/medarbejder: Manglen på ejerskab til produktet i den funktionsopdelte arbejdsproces skaber frustration hos mange og påvirker den enkeltes identitet som journalist. Arbejdsglæde og faglig stolthed er faldet for hovedparten af medarbejderne, og mange oplever, at kvaliteten af deres eget arbejde og det færdige produkt er lavere end tidligere. Konklusion: Gennemførelsen af den funktionsopdelte arbejdsproces har skabt en industrialisering af nyhedsproduktionen fra håndværk, hvor den enkelte journalist stod for hele arbejdet, til en effektv nyhedsmaskine, hvor journalisten i stedet kun har ansvaret for en del af produktionen. Modellen udnytter ressourcerne markant bedre og øger kvantiteten og hurtigheden af indsamlet stof og nyheder, samt giver mulighed for flere kilder og billeder til den enkelte historie. Samtidig er der dog risiko for, at produktionsformen giver færre originale historier og vinkler på grund af manglende ideudvikling og tidspres, samt færre kritiske interviews og historier på grund af manglende research, forberedelse og koordinering og færre velfortalte billedhistorie. Arbejdsglæde og faglige stolthed er reduceret hos mange, fordi reporteren ikke længere føler ejerskab til produktet. Om forfatteren: Min egen baggrund er, at jeg frem til efteråret 2011 arbejdede som ledende redaktionschef i DRNyheder. I forbindelse med Folketingsvalget i 2011 var jeg med til at gennemføre et pilotprojekt, hvor DRNyheder afprøvede en ny arbejdsform. Såkaldte liveteams fulgte kontinuerligt de enkelte partier og partiledere og sendte løbende billedmateriale og interviews hjem til redaktionen, hvor andre journalister så redigerede det sammen. Disse første erfaringer dannede grundlaget godt et år senere for indførelsen af det helt nye workflow i efteråret Jeg forlod selv DRNyheder i efteråret 2011 og har siden 2012 været ansat som lektor på Center for Journalistisk på SDU, - primært med undervisning i TV. Det er i denne forbindelse, at jeg som underviser på Center for Journalistisk efter aftale med DRNyheders ledelse, har fundet det interessant og væsentligt at undersøge den nye måde at producere nyheder på. For hvilken betydning vil det få for både nuværende og kommende nye unge journalister, at man så grundlæggende ændrer på måden at producere på? DRNyheder har uden forbehold givet adgang til alle nødvendige data og informationer i forbindelsen med arbejdet og har desuden været behjælpelig med kontakt til relevante medarbejdere samt udsendelse af spørgeskema mv. I forbindelse med undersøgelsen er der nedsat en baggrundsgruppe med relevante medarbejdere fra Center for Journalistik, der løbende har gennemlæst, drøftet og kommet med kommentarer og forslag til udarbejdelsen af rapporten. Baggrrundsgruppen har bestået af centerleder professor Peter Bro, studieleder og journalisk lektor Karsten Baagøe, journalistisk lektor Rune Michelsen og adjunkt Kenneth Reinecke Hansen samt undertegnede.

3 1. INDLEDNING DEN PRODUKTION 3: BAGGRUND: ÉN REPORTER PRODUCERER ÉN HISTORIE Gennem mere end et kvart århundrede har TVnyhedsproduktion grundlæggende foregået på den samme måde over alt i verden: Den enkelte reporter har produceret sit eget indslag fra start til slut: researchet, taget ud på optagelser og herefter vendt hjem til nyhedsredaktionen og redigeret indslaget sammen, hvorefter det er blevet introduceret af studieværten i nyhedsudsendelsen samme dag. Den teknologiske udvikling på området har naturligvis gennem årene sat sit præg på processen: Det gælder først og fremmest udstyret, hvor forholdsvis enkle og brugervenlige videokameraer og redigeringsprogrammer betyder, at TVnyhedsJournalister i dag har muligheder for både at optage og redigere deres indslag alene uden at en fotograf eller redigeringstekniker er en del af arbejdsprocessen. Nyt, enkelt og moderne sendeudstyr gør også, at mulighederne for at sende live i god kvalitet, - direkte fra en hvilken som helst location, er øget betragteligt. Men grundlæggende har TVnyhedsreporterens job gennem alle årene været det samme: At researche og ideudvikle historien, tage på optagelse og indsamle det nødvendige billedmateriale og herefter redigere stoffet sammen til et nyhedsindslag til aftenens udsendelse. Altså: Én reporter producerer ét helt færdigt indslag. (Stadig som oftest i tæt samarbejde med både fotograf og redigeringstekniker) T E N D E N S E N : E N P R E S S E T P R O D U K T I O N S F O R M Det traditionelle workflow, hvor den enkelte journalist deltager i alle arbejdsprocesser undervejs, er ved grundlæggende at forandre sig. Det sker på baggrund af hårdere konkurrence og stigende krav om at øge hurtighed, fleksibilitet og effektivitet. Udviklingen går derfor mod stigende specialisering med en opdeling af de forskellige faser af produktionen. Desuden bliver det traditionelle workflow udfordret af stigende krav til nyhedsudsendelser om tilstedeværelse, aktualitet og live-transmission. Materiale og indslag, der er produceret tidligere på dagen, kan i stigende grad opleves som forældet i forhold til øget konkurrence med kravet om dækning her og nu og direkte afvikling. Nyhedsudsendelser er noget af det dyreste TV at producere den gennemsnitlige minutpris er meget høj. Samtidig oplever de fleste TVstationer i disse år både public service og kommercielle kanaler, at økonomien er voldsomt presset. TVmarkedet er generelt presset med øget konkurrence fra flere og flere nichekanaler, der æder sig ind på de store brede omnibuskanaler, der traditionelt har profileret sig på nyheds og aktualitetsstoffet. TVnyheder er presset i særlig grad først og fremmest fra nettet, som i stigende grad leverer den løbende nyhedsdækning og de hurtige opdateringer. Der er derfor et kontinuerligt øget krav om konstant at effektivisere og forenkle produktionen, så der eksempelvis skabes midler og ressourcer til flere nyheder (volumen øges) eller bedre nyheder (kvaliteten løftes). 1.3 SKIFTET: FORSØG MED NYT WORKFLOW I bestræbelserne på at skabe en effektiv nyhedsproduktion, der samtidig kunne leve op til stigende krav om aktualitet og her -og nu - tilstedeværelse, gennemførte DRNyheder i forbindelse folketingsvalget i 2011 et pilotprojekt med såkaldte liveteams. De forskellige liveteams fulgte hver dag hver især et parti eller partiets leder i valgkampen. Det blev gjort muligt med nyindkøbt teknik, hvor man med liveudstyr i en rygsæk og lette små kameraer kunne følge kandidaterne og valgkampen live på en helt anderledes og tæt måde end tidligere. Liveteams bestod af fotograf og reporter, og de var ude og dække diverse valgbegivenheder hele døgnet. Enten sendte de direkte, eller også sendte de konstant nyt og frisk materiale hjem til redaktionen. Interviews, voxpops, friske nye billeder, lyd osv. Hjemme på redaktionen sad så en gruppe reportere og registrerede det indkomne materiale, arbejdede videre med det og redigerede det sammen til voice overs, interviewbidder, der kunne bringes i kort form eller egentlige små indslag. Arbejdsformen viste sig i praksis at have en række umiddelbare fordele: Hurtighed/dynamik: Man kunne rykke meget hurtigere på historierne, da dagens liveteams hele tiden var ude og arbejde og meget hurtigt kunne rykkes videre til en ny opgave/ny historie i nærheden. Effektivitet: Der var ingen spildtid på transport til og fra DRByen - holdene var ude at køre konstant fra tidlig morgen til sen aften. Og de kunne nu producere indhold løbende til alle udsendelser i løbet af dagen og aftenen og ikke kun et indslag til en udsendelse.

4 PRODUKTION 4:20 Ressourcebesparende: Den opsplittede arbejdsproces, hvor nogen indsamlede indhold, mens andre forarbejdede/redigerede materialet efterfølgende, viste sig at spare ikke bare tid men også at øge mulighederne. Man fik langt mere ud af dagens ressourcer: Antallet af begivenheder/historier man kunne dække var højere, og der kunne for de samme midler produceres mere til de enkelte nyhedsudsendelser i løbet af dagen. Og ikke mindst fik alle platforme og medier glæde af modellen. Det materiale, som blev sendt hjem af liveteams, kunne straks bruges af både tv, radio og web i diverse udsendelser. 1.4 DEN NYE VIRKELIGHED MOTOREN Erfaringerne med liveteams var så interessante, at man i DRNyheder valgte at arbejde videre med formen. Flere modeller blev afprøvet, og fra 1. september 2012 indførte DRNyheder så en helt ny arbejdsform/workflow, som populært i daglig tale kaldes for Nyhedsmotoren. Der er tale om en grundlæggende anderledes måde at strukturere newsroom på. Og en fundamental anderledes måde at arbejde på for nyhedsjournalisterne. Hvor reporterne på f.eks TVA kl. 18:30 tidligere skulle levere et helt indslag til aftenens udsendelse, så er produktionen nu opdelt i flere led/funktioner: Nogle er vagtsat i liveteams, der enten sender live ude fra location eller optager og feeder friske billeder og interviewmateriale hjem til redaktionen, hvor andre sidder klar til at arbejde videre med stoffet til de forskellige platforme og programmer. De journalister, der hjemme på redaktionen arbejder videre med materialet, bliver kaldt mediespecialister. De kender det enkelte medie godt og ved, hvordan det fungerer. Hverken reportere på liveteams eller folk på redaktionen hjemme laver altså længere selvstændige hele indslag. De er er kun med i en del af processen. Sammenlagt ti liveteams sender hver dag stof hjem til de fleste platforme og programmer i DRNyheder. Seks hold i København, fire i provinsen. En liveunit består af journalist og tekniker, der arbejder med det såkaldte LIVE-U udstyr, der er ekstremt fleksibelt med driftsikre kameraer og enkelt sendeudstyr, som fylder forholdsmæssigt lidt. De 10 liveteams styres af en nyhedsredaktør samt to medredaktører, der sætter holdene i gang og dirigerer dem rundt til nye opgaver i løbet af dagen TAVLEN Stryingsredskabet og omdrejningspunktet for Nyhedsmotoren er den såkaldte Nyhedstavle. Det er en oversigt over, hvilke historier der lige nu arbejdes på med en række vigtige informationer: Hvad handler den om, hvem arbejder på historien, hvornår kommer der lyd og billeder hjem osv. Nyhedstavlen, der både vises på nettet og på store skærme i newsroom, bliver løbende opdateret og det er reporterne selv, der skal fylde nye oplysninger ind. Nyhedstavlen er samtidig der, hvor nyhedsredaktørerne konstant holder sig opdateret og også selv skriver informationer ind. I foråret 2013 er der indført en ny praksis i den daglige prioritering. Hvor man før arbejdede med 7-8 historier i løbet af dagen, som man brugte meget tid på i forhold til redaktionelt fokus, ressourcer, drøftelse på redaktionsmøder mv. har man skåret antallet ned til dagens vigtigste 3-4 historier, som man så forsøger at bruge ekstra meget fokus og tid på. 1.5 UNDERSØGELSEN KONSEKVENSER I FORHOLD TIL PRODUKT, PROCES OG PRODUCENT Spørgsmålet er, hvilken betydning den nye produktionsform i Nyhedsmotoren har. Både i forhold til produkt, processer og personale. - Hvilken betydning har den nye arbejdsform for den enkelte nyhedsudsendelse både i forhold til form og indhold? - Hvordan påvirker ændringerne de redaktionelle og journalistiske processer i dagligdagen? - Hvad siger medarbejderne til den nye måde at arbejde på? - Og er det lykkedes at øge dynamik, hurtighed, fleksibilitet og udnytte ressourcerne bedre? Formålet med denne rapport er at forsøge at besvare disse spørgsmål.

5 PRODUKTION 5: DISPOSITION Rapporten undersøger konsekvenserne og betydningen af det nye workflow og de grundlæggende forandringer af produktionsformen. Det sker ud fra en række målbare forhold, som vil blive nærmere beskrevet og gennemgået her i rapporten. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de såkaldte tre P er, som de følgende kapitler er inddelt efter: Produkt (den enkelte TVnyhedsudsendelse) Registrering og beskrivelse af hvordan TVA 18:30 har ændret sig de seneste 5 år. Proces (de redaktionelle processer) Registrering og beskrivelse af hvordan de redaktionelle og journalistiske processer er påvirket af den nye produktionsform Producent (den enkelte medarbejder/nyhedsjournalist) Registrering og beskrivelse af hvordan de enkelte medarbejdere oplever den nye produktionsform. I hvert af kapitlerne beskrives metodevalg, resultater samt konklusion på resultatet af det indsamlede materiale. Rapporten afsluttes med en sammenfattende konklusion.

6 PRODUKTION 6:20 2. PRODUKT HVAD ER ÆNDRINGERNE FOR TVA 18:30? 2.1 METODEVALG Stort set samtidig med indførslen af det nye workflow fik TVA 18:30 nyt koncept, hvis overordnede mål var: - at give seerne et komplet nyhedsoverblik - at afspejle dagens nyhedsbillede - at være til stede ved vigtige nyheder og begivenheder - at præsentere seerne for dagens vigtigste hovedpersoner Om det nye workflow er etableret for også at kunne tilpasse sig det nye koncept for 18:30 eller om TVA 18:30 også har ændret sig som følge af det nye workflow kan diskuteres. Formålet med denne del af rapporten har været at undersøge ændringer af TVA 18:30 - fra for fem år siden og så til i dag, hvor udsendelsen bliver til med det nye workflow. Det er sket ved at belyse en række sammenlignelige faktorer i de enkelte udsendelser, bl.a: - antal historier - antal elementer den enkelte historie er bygget op af - andel samt længde af traditionelt forproducerede indslag - andel af kortnyt-blokke - Mængden af den tid som studieværten er på i billedet i udsendelsen Metoden har været at analysere TVA 18:30 fra den samme uge nemlig uge 17 for de tre år: 2008, 2011 og RESULTAT LIVE Det gennemsnitlige antal af liveomstillinger i den enkelte udsendelse er steget markant: 2008: 3,8 liveomstillinger 2011: 4,6 liveomstillinger 2013: 6,0 liveomstillinger Altså en stigning på over 50 % på 5 år. Samlet tidsforbrug for liveomstillinger i den enkelte udsendelse er steget tilsvarende: 2008: 3:56 min 2011: 6:16 min 2013: 8:21 min Her er der tale om, at det samlede tidsforbrug for lives er mere end fordoblet på fem år og udgør nu over en trediedel af den samlede udsendelses varighed (TVA 18:30 i 2013 er ca. 22 min lang eksklusiv sport og vejr). Disse stigninger sker til trods for, at TVA kl. 18:30 gennemsnitligt er 2-3 minutter kortere i 2013 i forhold til Andelen af liveomstillinger til egne DR-medarbejdere er også steget: 2008: 68 % er til DR medarbejdere 2011: 75 % er til DR medarbejdere 2013: 75 % er til DR medarbejdere Det er fortsat København som location, der dominerer live n: 2008: 68 % København. 16 % Provinsen 2013: 71 % København. 12,5 % Provinsen (de resterende lives er fra udlandet)

7 PRODUKTION 7: HISTORIER/INDSLAG Det gennemsnitlige antal historier er faldet i den enkelte udsendelse: 2008: 13,6 historier 2011: 12,6 historier 2013: 11,25 historier Antallet af kilder i den enkelte historie er stort set det samme: 2008: 2,6 kilder pr. historie 2011: 2,9 kilder pr. historie 2013: 2,8 kilder pr. historie Længden af den enkelte historie er gennemsnitligt stort set den samme: 2008: 01:37 min 2011: 01:54 min 2013: 01:48 min Antallet af traditionelt forproducerede indslag, hvor journalisten har redigeret og indtalt indslaget før udsendelsen er faldet markant: 2008: 61 % af indslagene er forproducerede 2011: 54 % af indslagene er forproducerede 2013: 40 % af indslagene er forproducerede Altså et fald på godt en trediedel på fem år. Også den samlede tid af forproducerede indslag i en udsendelse er faldet markant. I 2008 fyldte de forproducerede indslag i snit 12:20 min af udsendelsen, i 2013 er det tal faldet til 7:12 min. Til gengæld er andelen af kort nyt-blokke steget (helt korte opdateringer af dagens vigtige ind- og udlandsnyheder). I 2008 udgjorde de 38 % af historierne i 2013 udgør de 45 % af historierne. Antal af elementer (vo, grafik, interviewbid, indslag mv.) som den enkelte historie indeholder, er også steget: 2008: 2,3 elementer pr. historie 2011: 2,2 elementer pr. historie 2013: 2,6 elementer pr. historie Samtidig fylder værten mere i udsendelsen i dag. Hvor den samlede tid som værten var på i billedet i 2008 var 9:02 min, var tallet i :31 min. Altså en stigning på næsten 30 %. Den reelle stigning er endnu højere, da udsendelsen som tidligere nævnt er forkortet med 2-3 min i samme periode. Endelig er andelen af historier fra provinsen steget markant de seneste år: 2008: 11,2 % fra provinsen 2011: 11,4 % fra provinsen 2013: 23,8 % fra provinsen 2.3 KONKLUSION Undersøgelsen viser, at TVA kl. 18:30 de seneste år har gennemgået væsentlige ændringer. Den første klare tendens er, at liveomstillinger fylder markant mere i udsendelserne både i længde og antal. Antallet er steget med 50 % de seneste fem år fra i gennemsnit fire lives pr. udsendelse til 6 pr. udsendelse i dag. Tidsforbruget på liveomstillinger er steget tilsvarende, - siden 2008 er den samlede længde af lives i en udsendelse

8 PRODUKTION 8:20 fordoblet. Det er sket samtidig med, at længden af TVA-udsendelsen kl 18:30 i samme periode er forkortet med 2-3 minutter. Den anden klare tendens er, at traditionelt forproducerede klassiske nyhedsindslag, hvor journalisten har produceret hele indslaget, bliver fære og færre. I 2008 var det godt 60 % af indslagene, der var traditionelt forproduceret af en journalist. I 2011 var det faldet til 54 %, og i 2013 var det nede på 40 %. Altså et samlet fald på godt 1/3 over fem år. Den tredje klare tendens er, at studieværten fylder markant mere. Den tid studieværten er på i billedet i udsendelsen er steget fra 9 min i 2008 til 11:30 min i 2013 en stigning på næsten 30 procent. Tallet er reelt højere da TVA 18:30 gennemsnitligt er 2-3 min kortere i 2013 sammenlignet med Undersøgelsens målinger, individuelle interviews og egne observationer viser, at de traditionelle nyhedsindslag er på vej ud. Det erstattes af nye, alternative formidlingsformer som liveomstillinger og flere elementer som interviewbidder, grafik, voice overs mv. - såkaldte pakker, som værten i stedet guider seeren igennem. Det sker for at skabe en større grad af dynamik, flow og fleksibilitet i nyhedsdækningen og for at kunne arbejde med forskellige nye måder og greb til at fortælle den enkelte historie på. En langt større del af udsendelsen afvikles direkte, samtidig med at en markant faldende del af stoffet er produceret på forhånd. Værten fylder langt mere, og fjerner sig mere og mere fra den traditionelle rolle med blot at indtroducere det næste indslag, - til i stedet være en person, der selv guider og formidler historierne med forskellige fortællemæssige greb og elementer. Således går nyhedsformidlingen fra i høj grad at være færdigproducerede nyhedsindslag i prioriteret rækkefølge til i stedet at bestå af fragmenter eller dele, der afvikles direkte med værtens hjælp i en nøje planlagt rækkefølge og koreografi, der samlet formidler historien.

9 3. PROCES HVORDAN ER DEN JOURNALISTISKE OG REDAKTIONELLE PROCES BLEVET PÅVIRKET? DEN PRODUKTION 9: METODEVALG Her belyses en række forhold vedr. mulige påvirkninger/ændringer af de redaktionelle processer, bl.a: - samarbejde og kommunikation mellem de forskellige funktioner - styring, beslutningsprocesser og prioriteringer - ideudvikling - research, planlægning og forberedelse - det journalistiske arbejde for den enkelte journalist - TV-mæssig formidling af stoffet - Effektivitet - hvor effektiv er den nye arbejdsform i forhold til udnyttelse af indsamlet materiale Her er anvendt en række metoder: Spørgeskema: Der blev udsendt elektronisk spørgeskemaundersøgelse via til de ca. 60 medarbejdere, der dagligt arbejder med det nye workflow. Svarprocenten var på 86 procent, hvilket må anses for at være en høj svarprocent. 1/3 af de adspurgte arbejdede i DRs distrikter, mens 2/3 i arbejdede i DRbyen. Individuelle interviews: Der er gennemført individuelle interviews med godt 20 medarbejdere - primært foretaget i uge 17. Interviewene varede ca minutter hver. Alle relevante funktioner var her repræsenteret: Livereportere, mediespecialister, redaktører, chefer mv. De interviewede medarbejdere arbejdede både i og uden for København. Observationer: Der er foretaget observationer i uge 17, hvor jeg deltog fra kl. 06:00 flere af dagene og fortsatte til ca. 20:00 for at følge dagens arbejde og rytme - med deltagelse i diverse redaktionsmøder, efterkritik og ved i det hele taget at følge arbejdet tæt i newsroom blandt reportere og redaktører. Registrering af indsamlet materiale: Over to tilfældige dage i uge 17 (mandag og onsdag) blev alt det materiale, der var indsamlet af liveteams og feedet hjem til redaktionen, registreret. Alt materiale, som sendes hjem, gemmes på en stor server kaldet Mediearkivet, hvor materialet straks er tilgængeligt for alle uanset medie og platform. Alt det materiale, som liveteams feedede hjem, blev altså registreret, samtidig med at det løbende blev registret, i hvilke programmer materialet så blev brugt. Dette for at belyse effektiviteten og se, hvor og hvor ofte insamlet materiale blev anvendt. 3.2 RESULTAT Gennem spørgeskemaundersøgelse, interviews, observationer og registrering af indsamlet nyhedsmateriale forsøges her belyst, hvad betydningen af det nye workflow har for de redaktionelle og journalistiske processer IDEUDVIKLING I en række af de individuelle interviews fortæller medarbejderne inklusiv redaktører, at egentlig journalistisk ideudvikling stort set ikke eksisterer mere. Det bliver ikke længere forventet, at den enkelte journalist har egne ideer eller forslag med til historier, lige som egentlig formaliserede redaktionsmøder for medarbejderne (både livereportere og mediespecialister) er afskaffet. Kun kortere redaktionsmøder for redaktørerne af de forskellige programmer er bibeholdt. Her er det dog mere vidensdeling og udvikling af informationer af dagens historier, der fylder, end egentlig ideudvikling. Nyhedsredaktøren, der har ansvaret for livereporterne, har som udgangspunkt besluttet, hvilke historier der fra starten og i løbet af dagen skal dækkes. Når livereporterne møder ind, får de at vide, hvilke historier de skal arbejde på. Når mediespecialisten møder ind, har TVA-redaktøren som regel lagt fast, hvilken historie vedkommende skal arbejde på.

10 PRODUKTION 10:20 Mange medarbejdere giver i de individuelle interviews og spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at det kan virke demotiverende ikke at være med til nogen ideudvikling, men blot dække historier, som andre har besluttet på forhånd. Andre giver dog udtryk for, at TVA 18:30s meget stramme koncept kræver en større grad af ensartethed, og at udsendelsen i høj grad er nyhedsopdatering med fokus på dagens største og vigtigste begivenheder - og at mange historier derfor er givet på forhånd RESEARCH OG FORBEREDELSE I de individuelle interviews giver flere af livereporterne udtryk for, at mulighederne for research og forberedelse er meget begrænsede. Det er meget forskelligt, hvor mange historier livereporterne arbejder på, men det er ikke ualmindeligt, at de i løbet af en vagt arbejder på 3-5 historier, viser både de individuelle interviews og egne observationer. Nogen gange endnu flere historier. Det giver begrænset mulighed for research, som det også illustreres af denne kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen: Man har ikke længere sin egen historie gennem længere tid, og derfor er der kortere forberedelsestid til de enkelte historier, hvilket forringer muligheden for at stille kvalificerede og kritiske spørgsmål. Netop muligheden for at gennemføre det skarpe kritiske interview på grund af manglende forberedelse og research er et gennemgående tema hos en del livereportere. Ofte vælger man at stille åbne hv spørgsmål og ikke vinkle interviewet særlig skarpt - men i stedet spørge bredt. Det skyldes dels manglende research og viden om emnet - men også fordi man ofte ikke præcist ved, hvor og hvordan og i hvilken sammenhæng det enkelte interview skal indgå i et senere indslag. I nogen tilfælde er det nødvendigt at lave interviewet helt om, da det enten er for upræcist, eller at der sker en udvikling i løbet af dagen, som gør interviewet uinteressant eller forældet. Flere af mediespecialisterne oplever dog, at de har bedre tid til at planlægge og forberede indslaget, da de ikke selv skal ud på optagelse, men kan koncentrere sig om at bede livereporterne om at indsamle materialet, hvis det er muligt, og så koncentrere sig om selve redigeringen af indslaget SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION En af de største udfordringer i den nye struktur har vist sig at være, at få de forskellige nye funktioner til at samarbejde og kommunikere tilstrækkeligt sammen i løbet af dagen. Både i spørgeskema, interviews og ved observationer er det tydeligt, at kommunikation og overlevering af vigtige informationer mellem f.eks livereporter, mediespeicialist og redaktør ofte er mangelfuld. Konsekvensen kan være, at vigtige informationer går tabt med risiko for fejl og misforståelser. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det kun er knap halvdelen (45%) af livereporterne, der hver gang eller næsten hver gang snakker med mediespecialisten om historien. 39 % kun med mediespecialisten en gang imellem, 16 % taler aldrig sammen om historien. Hvor ofte drøfter du som livereporter din historie med den mediespecialist, som bruger dit materiale i sit indslag? Kun ¼ oplever at samtalen, når den er der, er grundig mens knap halvdelen (43 %) ikke oplever, at samtalen e- er tilstrækkelig grundig. Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand: Det er typisk en grundig drøftelse, jeg som livereporter har med den mediespecialist, som bruger mit materiale i sit indslag? HVER GANG NÆSTEN HVER GANG NOGLE GANGE SJÆLDENT ALDRIG OVERVEJENDE ENIG HVERKEN ENIG ELLER UENIG OVERVEJENDE UENIG

11 PRODUKTION 11:20 HVER GANG En fjerdedel af livereporterne snakker sjældent eller kun nogen gange med nyhedsredaktøren inden opgaven. ¾ gør det hver gang eller ofte Hvor ofte drøfter du som livereporter din historie med nyhedsredaktør/medredaktør inden opgaven? NÆSTEN HVER GANG NOGLE GANGE SJÆLDENT ALDRIG OVERVEJENDE ENIG Men næsten 1/3 (30%) oplever ikke samtalen her som særlig grundig eller tilstrækkelig Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand? Det er typisk en grundig drøftelse, jeg som livereporter har med nyhedsredaktør/medredaktør om min historie inden opgaven. HVERKEN ENIG ELLER UENIG OVERVEJENDE UENIG Et af problemerne er, at de livereportere, som møder tidligt (kl. 05:00/05:30), ikke når at tale sammen med mediespecialisten eller andre på det enkelte medie, der har med historien at gøre senere på dagen. Optagelserne er altså her som oftest for længst afsluttet, inden det besluttes, hvad vinklen skal være samt, hvor og hvordan den pågældende historie skal udkomme senere på dagen TV-FORMIDLING Flere medarbejdere giver i de individuelle interviews udtryk for, at der er meget lidt fokus og opmærksomhed på den godt fortalte billedhistorie. De forklarer det med, at det kan være vanskeligt med den nye arbejdsdeling, hvor billedmaterialet kan komme mange steder fra, hvorefter det så skal redigeres sammen af en helt anden person. Hvis ikke der er en meget klar briefing og overlevering mellem livereportere og mediespecialist, risikerer vigtig viden og information at gå tabt og så er det næsten umuligt at producere en velfortalt sammenhængende billedhistorie. Endvidere giver livereporterne udtryk for, at de ofte har så travlt, at der ikke er tid til at indsamle det nødvendige billedmateriale til historien. Ofte bliver opgaven at optage et interview og producere et antal dækbilleder, inden man skal videre til næste opgave - som det også illustreres af denne kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen: Jeg laver aldrig tv-reportager mere, som, jeg troede, var meningen med tv. Det er blevet radio med billeder på. Flere medarbejdere giver udtryk for, at hvis man vil arbejde med TV-håndværket og historiefortællingen, er Nyhedsmotoren og TVA 18:30 ikke stedet - så skal man i stedet søge over til andre magasinprogrammer eller TVA 21:30, hvor der stadig er mulighed for at arbejde med og udvikle den godt fortalte TV-historie. De individuelle interviews af redaktører og studeværter samt egne observationer viser, at opgaven med at formidle den enkelte historie til dels er rykket over til studieværten, der i samarbejde med redaktør, grafiker og producer ofte tænker og planlægger de enkelte historier i pakker med forskellige fragmenter i form af livedel, interviewbid, grafik, voice over mv. der samlet giver en formidling og dækning af historien EFFEKTIVITET Over to tilfældige dage i uge 17 (mandag og onsdag) blev alt det materiale, der var indsamlet af liveteams og feedet hjem til redaktionen, registreret som led i denne undersøgelse. Alt materiale, som sendes hjem, gemmes på en stor server kaldet Mediearkivet, hvor materialet straks er tilgængeligt for alle uanset medie og platform. Det materiale, som liveteams feedede hjem, blev altså registreret, samtidig med at det løbende blev registret, i hvilke program-

12 PRODUKTION 12:20 mer materialet så blev brugt. Dette for at belyse effektiviteten, og se hvor og hvor ofte materialet blev anvendt. Registreringen viser, at det materiale som livereporterne sender hjem, og som gemmes i mediearkivet, i gennemsnit bliver brugt knap 4 gange i forskellige programmer på diverse platfome. (Tallet for mandag var 3,8 gange onsdag var tallet 3,9 gange) Det må siges at være en høj og effektiv udnyttelse af det indsamlede materiale. Tallene dækker over store udsving. Noget af materialet bliver aldrig brugt mens andet bliver brugt i forskellige produktioner gange. TV bruger i gennemsnit det indsamlede materialet dobbelt så ofte som radio. De nye DR2 timenyheder står alene for 1/3 af det samlede brug af indsamlet materiale, mens TVA 18:30 også bruger materialet flittigt. Radioen bruger fortinsvis materialet om morgenen og formiddagen efter kl. 12 falder brug af indsamlet materiale betragteligt. Stor set alle interviewede medarbejdere i de individuelle interviews er af den opfattelse, at omlæggelsen af produktionsformen har betydet en markant bedre udnyttelse af ressourcerne. Nyhedsmotoren opleves som en effektiv nyhedsmaskine, der er i stand til at indsamle væsentligt mere stof til de enkelte historier. Holdningen hos mange medarbejdere er, at især på de større fælleshistorie kan man have flere kilder, billeder og vinkler på, fordi man kan prioritere kræfterne her, og at det derfor kan give en mere nuanceret og komplet dækning af disse historier. Desuden kan man være mere fleksibel og rykke hurtigere og senere - på den enkelte nyhedshistorie og være tilstede, hvor nyheden sker, med den nye struktur og workflow. Tidspunktet for, hvornår man kan beslutte at dække en historie, er rykket væsentligt tættere på deadline, fordi det er markant nemmere og hurtigere at indsamle stof til historien. Det betyder en endnu højere grad af aktualitet og tilstedeværelse i nyhedsudsendelsen i forhold til tidligere PROGRAMMERNES BRUG AF DET NYE WORKFLOW TVA 18:30: Det er især TVA kl. 18:30, som har oplevet en fundamental anden produktionsform. De indslag, som kommer i TVA 18:30, er stort set ikke længere produceret af en enkelt person. Indsamling af materiale sker fra dagens liveteams. Desuden er der hver dag knyttet 3 såkaldte mediespecialister til udsendelsen, som udelukkende arbejder med materialet, der sendes hjem. Disse reportere producerer hver 1-2 historier dagligt. Endvidere er der afsat en reporter til at producere de såkaldte Kort nyt indland-blokke, samt en reporter, der producerer de såkaldte kort nyt udland-blokke. En kort nyt-blok består af 2-3 helt korte nyhesopdateringer på dagens vigtigste historier stoffet her kommer også fra materiale, der er feedet hjem. Den eneste, som stadig både optager og redigerer eget indslag, er den vagtsatte politiske reporter på Christiansborg. Alt andet er optaget af liveteams og redigeret efterfølgende af mediespecialister. Konceptet for 18:30 er i høj grad Dagens nyhedsbillede. Der er stort set aldrig egne selvstændige journalistiske historier i udsendelse. TVA 21:30: TVA 21:30 er på nuværende tidspunkt ikke en del af Nyhedsmotoren og det nye workflow. Udsendelsen har sine egne vagtsatte reportere og journalisterne har stort set altid egen fotograf med, når de er på optagelse. DRNyheders ledelses forklaring er, at konceptet for TVA kl. 21:30 er det afdækkende og perspektiverende, - og meget gerne med udgangspunkt i egne historier og egne vinkler, der kan give programmet en unik og original profil. En stigende grad af historierne bliver derfor forproduceret og planlagt af de forskellige fagredaktioner:politik, Penge, Udland mv. Programmet bruger dog også materiale fra dagens liveteams, når det er relevant. DR2 Nyheder: De nye timenyheder indført på DR2 i foråret 2013 får i høj grad leverancer fra Nyhedsmotoren. Også her sidder der mediespecialister, som kan redigere materialet sammen men det er også med friske lives hen over dagen, at DR2 Nyhederne får glæde af det nye workflow. Radioaviserne: Radioaviserne på P1, P3 og P4 har også stor glæde af Nyhedsmotoren. En vigtig del af udsendelsernes indhold kommer også fra dagens liveteams. Enten i form af lives eller interviews/ lydmateriale, som vært eller redaktør kan redigere sammen.

13 PRODUKTION 13: KONKLUSION De redaktionelle og journalistiske processer har med indførslen af den nye produktionsform ændret sig på afgørende punkter. Mange medarbejdere oplever ikke, at der er de samme muligheder for ideudvikling, research og planlægning som tidligere. Det gælder især livereporterne, som i løbet af en vagt ofte skal levere stof til 3-5 historier. Redaktionsmøder for reporterne er afskaffet, og det forventes ikke af medarbejderne, at de kommer med egne ideer eller forslag til historier. Flere af mediespecialisterne oplever det dog som en fordel, at de ikke skal ud på optagelse, men kan blive hjemme på redaktionen og koncentrere sig om at sikre, at det nødvendige materiale kommer hjem fra livereporterne, og at der som oftest er bedre tid til at forberede redigeringen af indslaget. Kommunikationen mellem de forskellige nye funktioner er en udfordring. Især overlevering og briefing mellem livereporter og mediespecialist halter. Risikoen er fejl, misforståelser, og at vigtige informationer for indslaget går tabt. Mange medarbejdere oplever også, at der i dag er væsentligt mindre fokus på og tid til den godt fortalte TV-historie. I stedet bruger studievært sammen med producer, redaktør og grafiker mere tid på formidlingen af historien. De enkelte historier planlægges ofte i pakker med forskellige fragmenter i form af livedel, interviewbid, grafik, voice over mv. der giver en samlet dækning af historien. Den nye model er effektiv. De billed-og interview-sekvenser, som livereporterne indsamler, bliver i gennemsnit brugt ca. 4 gange i forskellige programmer på diverse platforme. Der er blandt medarbejderne en generel opfattelse af, at man i dag udnytter ressourcerne markant bedre end tidligere og at man kan levere væsentligt mere stof til historierne i form af billeder og interviews for de samme ressourcer. Strukturen gør også, at man kan være tilstede langt oftere, der hvor nyheden sker, samt rykke på en historie væsentligt tættere på deadline end tidligere på grund af den nye dynamiske og fleksible produktionsform.

14 4. PRODUCENT HVAD SIGER MEDARBEJDERNE? DEN PRODUKTION 14: METODEVALG Her belyses medarbejdernes oplevelser og holdninger til den nye arbejdsform, bl.a. - hvor stor forandringen opleves - arbejdsglæde - faglig stolthed - udviklingsmuligheder - behovet for nye kompetencer - kvalitet og relevans af arbejdet Det sker gennem brug af: Spørgeskema: Udsendelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse til de ca. 60 medarbejdere, der arbejder med det nye workflow. Se beskrivelse ovenfor. Individuelle interviews: Gennemførsel af individuelle interviews med godt 20 medarbejdere foretaget i uge 17. Se tidligere beskrivelse i rapporten. Observationer: Observationer foretaget i uge 17, ved at følge arbejdet i newsroom, deltagelse i møder, efterkritik mv. Se beskrivelse ovenfor. 4.2 RESULTAT Gennem spørgeskemaundersøgelse og godt 20 individuelle interviews er medarbejderne blevet spurgt om deres oplevelse, holdning og vurdering af den nye arbejdsform BETYDNING AF DET NYE WORKFLOW Det er tydeligt, at den nye produktionsform har afgørende betydning for den enkelte journalist i dagligdagen. Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand? Mit daglige arbejde har grundlæggende ændret sig med indførelsen af Nyhedsmotoren. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 4/5 (79%), at arbejdet har ændret sig grundlæggende med det nye workflow. Kun 2 % mener ikke, det har haft nogen betydning. OVERVEJENDE ENIG HVERKEN ENIG ELLER UENIG OVERVEJENDE UENIG I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a Nyhedsmotoren har jo betydet en generel ændring af hele DR s indsamling af stof til brug i hele huset. For eget vedkommende har det bl.a. betydet et nyt job og ændrede arbejdsgange Jeg skal levere til mange flere platforme end før Det er først og fremmest anderledes, hverken værre eller bedre, men meget anderledes. Det er tilfredsstillende at være en del af en stor velfungerende motor - eller samlebånd! Det er mindre tilfredsstillende, at du forholdsvis sjældent gør indslag færdige selv. Jeg er mere en del af et team, og mindre selv ansvarlig for helheden

15 PRODUKTION 15:20 Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand? Den nye måde at arbejde på i Nyhedsmotoren har betydning for min oplevelse af mig selv som journalist. ¾ (75%) svarer, at det har haft betydning for oplevelsen af dem selv som journalist. Kun 2 % mener ikke, det har haft nogen betydning. OVERVEJENDE ENIG HVERKEN ENIG ELLER UENIG OVERVEJENDE UENIG I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a Den kreative journalistiske proces går i nogen grad tabt til fordel for et samlebåndsprojekt, hvor man står et sted ved båndet - frem for at være med og skabe hele processen og værket selv (eller sammen med andre). Mit indtryk er, at man før nyhedsmotoren i høj grad målte sig på og definerede sig selv som journalist ud fra det færdige produkt. I dag er det i højere grad en holdindsats, hvor min indsats er en del af det færdige produkt. Derfor kan det til tider være svært at opnå anerkendelse for mit arbejde, og det påvirker min oplevelse af mig selv som journalist negativt. Jeg er blevet bedre til at arbejde hurtigere, danne overblik og strukturere mit arbejde Jeg føler, at jeg ikke kan dyrke egne idéer, jeg føler mig amputeret som journalist. OVERVEJENDE ENIG HVERKEN ENIG ELLER UENIG Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand? Indførelsen af Nyhedsmotoren har medført, at jeg skal tilegne mig nye kompetencer. 28,3 % oplever, at den nye måde at arbejde på kræver nye kompetencer, 41,5 % mener det ikke. OVERVEJENDE UENIG I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a: Har skullet lære at have fokus på 3 forskellige medier og huske at tilgodese dem alle. Jeg er blevet ferm til at lave lives. Jeg har lært at arbejde hurtigere pga. de mange deadlines, vi nu arbejder med. Jeg mener selv, jeg har fået udvidet mine kompetencer som journalist, da jeg nu skal forholde mig til flere forskellige emner og begår mig på flere forskellige platforme på samme vagt. Også i de individuelle interviews giver medarbejderne udtryk for, at det nye workflow har betydet store forandringer. Det er især manglen på ejerskab til produktet, som kan skabe frustration hos en del medarbejdere: At de ikke længere har det samlede ansvar og i sidste ende får anerkendelsen for det færdige produkt, men i stedet er et led i en større produktionsmaskine. En del giver udtryk for, at det kan være svært at engagere sig, når man ikke, ved hvor og hvordan det materiale man indsamler bliver brugt. Riskoen er, at den journalistiske motivation og engagementet falder, hvilket flere giver udtryk for er sket. En mindre gruppe giver dog udtryk for tilfredshed med produktionsformen, fordi det giver mulighed for at koncentrere sig om én kompetence (indsamling, liveomstilling, redigering eller lign.), som man så kan blive rigtig god til og specialist i. Her er det også glæden ved at være en del af et teamwork og en større proces, som tæller - fremfor den personlige indsats og anderkendelse.

16 PRODUKTION 16: KVALITET Mange medarbejdere oplever et fald i kvaliteten både i forhold til deres eget arbejde og til det færdige produkt. Oplever du, at kvaliteten af dit eget arbejde er blevet højere eller lavere med indførelsen af Nyhedsmotoren? Næsten halvdelen (45%) svarer, at kvaliteten af deres eget arbejde er lavere nu end tidligere. Kun 7,5 % oplever, at kvaliteten er højere mens 1/3 (32%) svarer, at kvaliteten er den samme som tidligere. HØJERE HVERKEN HØJERE ELLER LAVERE LAVERE I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a Jeg har ikke så meget indflydelse på historierne længere Jeg er i højere grad organisator end journalist. Det er svært at være stolt af produktet, fordi jeg oplever, at min delindsats fremmedgører mig fra det endelige resultat Ringere mulighed for at følge historie fra start til slut. Rigere mulighed for at lave research hjemme og styrke min viden HØJERE Oplever du, at kvaliteten af de nyheder, der produceres på de forskellige platforme, er blevet højere eller lavere med indførelsen af Nyhedsmotoren? Godt 1/3 (37%) oplever, at kvaliteten af de nyheder som produceres, generelt er lavere - 15 % oplever, at kvaliteten er højere - mens 22 % mener kvaliteten af nyhederne er den samme som tidligere. HVERKEN HØJERE ELLER LAVERE LAVERE I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a. Det bliver mere og mere et spørgsmål om blot at være til stede - at registrere nyheder uden at særlig viden eller indsigt er nødvendig. Det gør nyhederne mere irrelevante. Jeg oplever ikke indholdet ændret på nogen måder. Nyhedsmotoren centraliserer al input, hvilket gør arbejdet lettere ift. andre platforme. I de individuelle interviews giver mange medarbejdere også udtryk for, at de er bekymrede for, at det nye workflow kan gå ud over kvaliteten af det færdige produkt. Det gælder blandt andet interviews. Ofte manglende forberedelse og viden om, hvor og hvordan og i præcis hvilken sammenhæng interviewet skal bruges efterfølgende, betyder, at vinklen på interviewet kan blive for upræcis og for ukritisk i forhold til historien, lyder vurderingen. Der er også blandt mange medarbejdere en oplevelse af, at risikoen for fejl og misforståelser stiger, fordi der er flere personer inde over det enkelte indslag og fordi kommunikationen mellem livereporter og mediespecialist, der arbejder på samme historie, langtfra altid er tilstrækkelig. Endelig er der en oplevelse af, at den TVmæssige formidling af historien er dårligere nu, fordi livereporten for ofte ikke har tid til at arbejde med billedsiden - eller viden om hvilken sammenhæng de optagne billeder skal bruges i. Og at mediespecialisten, der skal redigere indslaget, for sjældent får drøftet billedmuligheder og fortællestil mv. med livereporterne, der leverer materiale til indslaget. Omvendt giver andre også udtryk for, at der i dag er langt bedre muligheder for at skaffe flere billeder, interviews og kilder til den enkelte historie da man kan trække på en hel gruppe af livereportere i hele landet i stedet for som tidligere hvor det var den enkelte journalist, der selv skulle skaffe al materiale til indslaget. Det giver bedre mulighed for at komme hele vejen rundt om historien. Samtidig siger flere af mediespecialisterne, at det kan være en fordel ikke at skulle ud på optagelse, men at man i stedet kan sidde hjemme på redaktionen og bruge tiden på at koncentrere sig om at forberede og indhente det nødvendige materiale fra de livereportere, som er ude.

17 PRODUKTION 17:20 Om kvaliteten af TVA 18:30 er blevet bedre eller ringere som følge det nye workflow er ikke muligt at afgøre ud fra denne rapport. Som nævnt er der ikke foretaget nogen seeranalyse eller - vurdering i denne undersøgelse. Generelt er flere års nedadgående seerkurve for TVA 18:30 vendt til et svagt stigende seertal i 2012, men om forklaringen blandt andet skal findes i TVAs nye koncept eller ændrede workflow er ikke muligt at afgøre her ARBEJDSGLÆDE Der er tydeligvis en stor utilfredshed og frustration over den nye arbejdsform blandt mange medarbejdere. Over halvdelen af de adspurgte oplever mindre arbejdsglæde og faglig stolthed, og at arbejdet er mindre interessant end tidligere. 1/3 svarer, at den journalistiske relevans af arbejdet er blevet mindre. Samtidig oplever næsten halvdelen, at der er færre udviklingsmuligheder end tidligere. Er din arbejdsglæde blevet større eller mindre med indførelsen af Nyhedsmotoren? 55 % oplever mindre arbejdsglæde end tidligere kun 5,7 % oplever større arbejdsglæde. STØRRE HVERKEN STØRRE ELLER MINDRE MINDRE STØRRE Er din faglige stolthed over det, du laver, blevet større eller mindre med indførelsen af Nyhedsmotoren? Næsten 2/3 (64 %) svarer, at deres faglige stolthed er blevet mindre kun 3,8 % oplever større faglig stolthed. HVERKEN STØRRE ELLER MINDRE MINDRE Oplever du, at dit arbejde er blevet mere eller mindre interessant med indførelsen af Nyhedsmotoren? Over halvdelen (52 %) føler, at arbejdet er blevet mindre interessant efter indførelsen af det nye workflow. Knap 1/10 (9,6%) synes jobbet er blevet mere interessant. MERE INTERESSERET HVERKEN MERE ELLER MINDRE INTERESSERET MINDRE INTERESSERET I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a Jeg synes af og til, rollen som indsamler reelt bliver en rolle som mikrofonholder. Andre har skrevet spørgsmålene for mig, og jeg har ikke altid særlig stor indflydelse på de historier, jeg laver. Man får i høj grad kun mulighed for at levere sit ypperste, hvis andre også leverer. Det gør de ikke altid. Det kan være ekstremt demotiverende. Min arbejdsglæde er blevet langt mindre efter indførelse af nyhedsmotoren. Oplever du, at det journalistiske indhold af dit arbejde er blevet mere eller mindre relevant med indførelsen af Nyhedsmotoren? 1/3 (36,5%) svarer, at relevansen af det journalistiske indhold i jobbet er blevet mindre, mens kun 13,5% svarer, at relevansen er blevet større. 1/3 (36,5%) oplever ikke nogen forandring her. MERE RELEVANT HVERKEN MERE ELLER MINDRE RELEVANT MINDRE LELEVANT

18 PRODUKTION 18:20 I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt lyder det bl.a. Mere pølsefabrik med mange forskellige opgaver på en arbejdsdag uden indflydelse på produktets endelige udformning. Man risikerer at føle sig som et led i en produktionsmaskine i stedet for en journalist med en historie, og derfor er det også en udfordring at engagere sig lige så meget i de enkelte historier. FLERE UDVIKLINGSMULIGHEDER Giver indførelsen af Nyhedsmotoren dig:? 44% (næsten halvdelen) oplever, at der er færre udviklingsmuligheder i jobbet nu - en femtedel (21 %) oplever flere muligheder. HVERKEN FLERE ELLER FÆRRE UDVIKLINGSMULIGHEDER FÆRRE UDVIKLINGSMULIGHEDER Også i de individuelle interviews giver mange udtryk for frustration over den nye produktionsform. Flere oplever, at de mere føler sig som fabriksarbejdere ved et samlebånd end som journalister. Det bliver ikke forventet, at man selv kommer med ideer eller forslag til egne historier - opgaverne bliver som regel udstukket af redaktøren. Ideudvikling, planlængning og forberedelse opleves af mange medarbejdere som væsentlige mindre end tidligere, nogen gange næsten ikke-eksisterende. Mange giver derfor udtryk for, at de ikke kan levere den journalistiske indsats og kvalitet, som de gerne ville og at det går ud over arbejdsglæden, engagement og den faglige stolthed. En del medarbejdere giver desuden udtryk for, at fokus på TVhåndværket og den TVmæssige formidling af historien er ved at forsvinde. Flere fortæller, at det er vanskeligt at skabe en velfortalt TVreportage, når det er forskellige personer, der optager og redigerer materialet. En mindre gruppe oplever dog flere muligheder for at arbejde journalistisk og sætter pris på kun at skulle koncentrere sig om én fase af produktionen. De ser også en fordel i, at det ikke er den samme person, som indsamler og redigerer materialet, da det kan give en sund skepsis og nødvendig distance til stoffet, at man ikke selv har optaget det stof, som skal redigeres sammen til et indslag. 4.3 KONKLUSION Den nye produktionsform har afgørende betydning for den enkelte journalist i dagligdagen 4/5 oplever, at deres arbejde har ændret sig grundlæggende. Mange oplever også, at det har betydning for oplevelsen af dem selv som journalist, dog mest i negativ retning. Især manglen på ejerskab til produktet i den funktionsopdelte arbejdsproces skaber frustration blandt en del medarbejdere. Flere giver udtryk for, at det er svært at engagere sig og blive motiveret, når man blot er et led i en produktionsmaskine, hvor den enkelte kun har ansvaret for én del og hvor mulighederne for forberedelse, planlægning og ideudvikling er begrænsede. Over halvdelen af de adspurgte giver udtryk for, at arbejdsglæde og faglig stolthed er faldet, lige som mange også oplever, at kvaliteten af deres eget arbejde og det færdige produkt er lavere end tidligere. Mange oplever, at risikoen for fejl og misforståelser er øget, da der er flere folk inde over historien. En del udtrykker også bekymring over, at fokus på historiefortællingen og den TVhåndværksmæssige formidling er markant mindre nu. Andre giver dog også udtryk for fordelene ved at kunne koncentrere sig om ét led i produktionen, som man kan blive specialist på. Desuden fremhæves bedre muligheder for at få flere kilder, interviews og billeder til den enkelte historie, fordi flere livereportere kan levere til samme indslag. Desuden fremhæves de nye muligheder med den nye struktur for at kunne rykke hurtigt og fleksibelt og i højere grad være tilstede, hvor nyheden sker. Langt de fleste er enige om, at det nye funktionsopdelte workflow er en effektiv nyhedsmaskine, der udnytter ressourcerne bedre og giver væsentlig mere stof og materiale end tidligere.

19 5. SAMMENFATTENDE KONKLUSION DEN PRODUKTION 19: INDUSTRIALISERINGEN Det nye funktionsopdelte workflow bygger på gennemførelsen af en klar arbejdsdeling. Ved arbejdsdeling forstår man den udførelse af arbejdet, hvor det nødvendige forbrug af arbejdskraft til fremstilling af et produkt fordeles mellem flere personer, sådan at hver af dem kun udfører en enkelt del af hele processen. Med arbejdsdeling følger derfor også en arbejdsspecialisering, hvor den enkeltes arbejde består i en række af ensartede præstationer. Arbejdsdeling og specialisering er netop det, der karakteriserer og er fundamentet for industrialiseringen. På samme måde som et håndværk i sin tid, hvor en person, der stod for hele produktionen af et produkt, blev afløst af arbejdsdeling og specialisering, ja så bliver håndværket med at producere et helt TVnyhedsindslag afløst af opdeling af arbejdsprocessen og krav om specialistviden. Industrialiseringen af nyhedsproduktion er med andre ord en realitet. Undersøgelsen viser, at den nye produktionsform rummer en række fordele og ulemper/udfordringer. 5.2 FORDELE Som ved andre eksempler på en produktion, der går fra håndværk til industri, bliver arbejdsformen også her mere effektiv med en højere udnyttelse af ressourcerne. Det materiale, som indsamles i DR s Nyhedsmotor, bliver i gennemsnit brugt 4 gange i forskellige programmer på diverse medier, hvilket må siges at være en en høj udnyttelsesgrad. Da reporterne ikke længere er bundet til enkelte indslag, giver produktionsformen en dynamik og fleksibilitet, som betyder, at man kan rykke meget hurtigere og tættere på deadline på den enkelte historier. Med den nye struktur bliver der indsamlet og leveret markant mere stof end tidligere, hvilket giver mulighed for flere historier og især flere billeder og kilder til det enkelte indslag. Produktionen opleves som en kraftig nyhedsmaskine, som kan rykke effektivt på især de større dagsaktuelle historier og tilfredstille de mange programmer og platforme, som skal serviceres. Nyhedsmaskinen giver forsyningssikkerhed med konstant levering af interviews, billeder og lyd, og sikrer samtidig høj grad af aktualitet og tilstedeværelse. En mindre gruppe af medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med produktionsformen, fordi det giver mulighed for at koncentrere sig om én kompetence (indsamling, liveomstilling, redigering eller lign.), som man så kan blive rigtig god til og specialist i. Her er det særligt glæden ved at være en del af et teamwork og en større proces, der tæller U L E M P E R / U D F O R D R I N G E R En stor del af medarbejdere føler sig klemt i den nye produktionsform. Mange oplever, at de er reduceret til et led ved et samlebånd uden større indflydelse og udviklingsmuligheder i dagligdagen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det tydeligvis går ud over arbejdsglæden og den faglige stolthed, som er dalet markant. Redaktionsmøder er afskaffet, ideudvikling er næsten væk og mange oplever, at muligheder for planlægning og forberedelse er blevet væsentligt reduceret. Det samme er oplevelsen af den journalistiske kreativitet og muligheden for at arbejde med egne historier og det frustrerer mange. Konsekvenserne af øget tidspres, manglende muligheder for research, ideudviklng og forberedelse, er færre originale historier og originale vinkler på fælleshistorier. Næsten halvdelen af medarbejderne oplever, at kvaliteten af deres eget arbejde er faldet mens godt en trediedel oplever, at kvaliteten af de nyheder som produceres, generelt er faldet. Medarbejderne beskriver, hvordan mangel på forberedelse og viden om, hvor materialet skal bruges efterfølgende, gør, at en del interviews ikke bliver præcise og kritiske nok. Der er desuden en oplevelse af klart mindre fokus på TV- håndværket, og at mulighederne for at producere den godt fortalte billedhistorie er på vej ud. Endelig er kommunikationen mellem de forskellige funktioner langt fra altid tilstrækkelig. Livereportere, mediespecialister og redaktører får ofte ikke drøftet og kommunikeret tilstrækkeligt om den enkelte historie, og det øger risikoen for fejl, misforståelser, som i sidste ende kan gå ud over kvaliteten af det færdig produkt.

20 PRODUKTION 20: ÆNDRET UDSENDELSE Undersøgelsen viser, at TVA 18:30 har ændret sig væsentligt på flere punkter de seneste år. Antallet af lives er steget markant det gennemsnitlige antal af liveomstillinger er steget 50 % på 5 år mens den samlede tid til lives i udsendelsen er fordoblet. Samtidig er mængden af traditionelle nyhedsindslag, der er forproduceret af en journalist, faldet drastisk med 1 /3 de seneste 5 år. Til gengæld er den tid, værten er på, steget med en trediedel i samme periode. Værtens rolle har skiftet karakter fra at være den, som præsenterer næste indslag, til at være en del af indslaget ved at guide seeren igennem forskellige fortællemæssige greb og elementer, som samlet formidler historien. Den nye produktionsform passer således rigtig godt til den udvikling, som TVA 18:30 gennemgår: Udsendelsen går i retning af mere live, færre klassisk forproducerede indslag, som er på vej ud til fordel for mere enkeltstående og fragmentariske elementer (grafik, voice overs, interviewbidder mv.) som værten kan bruge til at fortælle historien med. Alt sammen noget som det nye produktionsflow kan levere. 5.5: SAMMENFATNING Industrialiseringen af nyhedsproduktionen med klar arbejdsdeling har skabt en fleksibel og dynamisk nyhedsmotor med høj effektivitet, der til stadighed kan forsyne de mange medier og platforme med friskt, opdateret materiale. Produktionsformen giver mulighed for større grad af aktualitet, tilstedeværelse samt flere kilder, interviews og materiale til den enkelte historie, som derved kan blive mere nuanceret. Men arbejdsformen rummer også en høj grad af risiko for at gå ud over både indhold og form af det enkelte nyhedsindslag. Produktionen giver færre originale historier og vinkler på grund af manglende ideudvikling og tidspres, færre kritiske interviews og historier på grund af manglende research, forberedelse og koordinering samt færre velfortalte billedhistorier. Endelig skaber produktionsformen frustration hos mange medarbejdere, hvis arbejdsglæde og faglige stolthed er faldet, og hvor kvaliteten af både deres eget arbejde og det færdige produkt af mange opleves at være faldende. 5.6 AFGRÆNSNING I forbindelsen med undersøgelsen er der foretaget en række afgrænsninger dels af hensyn til omfanget af rapporten og dels på grund af begrænsede muligheder for at indsamle sammenlignelige kvalificerbare data på visse områder. Undersøgelsen tager først og fremmest udgangspunkt i TVA kl. 18:30, da det er her påvirkningerne af det nye workflow er størst, og da undersøgelsens udgangspunkt er at se på ændringerne i TVnyhedsprodukion. Der er ikke foretaget nogen undersøgelse af seernes holdning til, om de opleverer ændringer i de produktioner, som DRNyheder leverer. Dette ville kræve en særskilt undersøgelse. Det er kun de programmer og medarbejdere, der er direkte berørt af den nye arbejdsform, der er omfattet af undersøgelsen. Nyhedsprogrammer som f.eks. TVA 21:30 samt de ugentlige magasinprogram (Horisont, Penge, 21Søndag mv.) er ikke en del af det nye workflow og er derfor heller ikke en del af denne rapport. Teknisk personale i form af fotografer/redigeringsfolk er ikke blevet ikke interviewet på grund af omfanget af undersøgelsen samt rapportens fokus på det journalistiske/redaktionelle. Endelig belyser rapporten ikke de mulige økonomiske effektiviseringer og besparelser i kroner og øre, som indførslen af det nye workflow kan give. Om ændringerne giver en reel økonomisk gevinst er et kompliceret regnestykke, som denne undersøgelser ikke forholder sig. Ralf Andersson, september 2013

Nyheder. TV 2/Fyn vil i løbet af 2014 lave endnu flere nyheder på vores egen kanal. Det vil også give nye muligheder for vores praktikanter.

Nyheder. TV 2/Fyn vil i løbet af 2014 lave endnu flere nyheder på vores egen kanal. Det vil også give nye muligheder for vores praktikanter. TV 2/Fyn har ry for at være et rigtig godt praktiksted. Det har vi, fordi vores praktikanter får lov at arbejde. De får lov at lære. De får udviklet sig som journalister og de får ikke lov at gemme sig.

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Fagredaktionerne. Kultur:

Fagredaktionerne. Kultur: TV 2/Fyn er et rigtig godt praktiksted. Det er vi, fordi vores praktikanter får lov at arbejde. De får lov at lære. De får udviklet sig som journalister og de får ikke lov at gemme sig. Praktikanterne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Overordnet målsætning for praktikforløbet på TV 2 ØSTJYLLAND

Overordnet målsætning for praktikforløbet på TV 2 ØSTJYLLAND Overordnet målsætning for praktikforløbet på TV 2 ØSTJYLLAND Den overordnede målsætning er, at den enkelte praktikant inden for tv- og web-nyhedsjournalistik udvikler sig mest muligt indenfor rammerne

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE Radio24syv forsøger hele tiden at forny sig, og derfor tog jeg sammen med min kollega Mia Kjeldset på efteruddannelse i London, hvor målet var at få inspiration til produktionen af 24syv

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2003

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2003 Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2003 Indledning Sky Radio A/S erhvervede ved radioauktionen den 18. juni 2003 retten til at udøve

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Afbureaukratiseringsundersøgelsen

Afbureaukratiseringsundersøgelsen Afbureaukratiseringsundersøgelsen - Resultater for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen MEGAFON har i samarbejde med Danmarks Lærerforening i januar gennemført en undersøgelse om lærernes holdning til

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Vejledning til feedback-samtaler Ekstra Bladet

Vejledning til feedback-samtaler Ekstra Bladet Vejledning til feedback-samtaler Ekstra Bladet Lidt om feedback-modellen side 2 Indkalde medarbejderen side 3 Fokus fra sidste feedback-samtale side 4 Mere af det tre gode eksempler fra skuffen side 5

Læs mere

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser om videre... Journalistiske arbejdspladskurser Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet JOURNALISTISKE ARBEJDSPLADSKURSER Kom videre... Som noget nyt tilbyder Center for Journalistik på

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Video Action Learning -introducerende videokurser

Video Action Learning -introducerende videokurser www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Projektrapport Uddannelsesaktiviteter 2015 Video Action Learning

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP

FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik

Læs mere

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio.

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio. Radio- og TV-nævnet Mediesekretariatet Vognmagergade 10,1 1120 København K København den 1. november 2004. Sky Radios korte nyhedsprogrammer Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Efterkritik - Dialogforum 2009

Efterkritik - Dialogforum 2009 Efterkritik - Dialogforum 2009 Klaus Henriksen Præsentation Klaus Henriksen Baggrund: Journalist og chef i forskellige trykte og elektroniske medier Lektor på journalistuddannelsen på RUC I dag: Selvstændig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Video Action Learning levende billeder og lyd

Video Action Learning levende billeder og lyd www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport

Læs mere

Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer

Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer 23. marts 2016 16/00085-3 Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer Om undersøgelsen: OAO har i samarbejde med HK-Kommunal undersøgt lægesekretærers forhold til registrering og dokumentation.

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Journalistiske kvaliteter

Journalistiske kvaliteter Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

Pressemanual for Udvikling Fyn

Pressemanual for Udvikling Fyn Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere