Lad arbejdsulykker give inspiration til målrettede arbejdsmiljøindsatser!

Transkript

1 Lad arbejdsulykker give inspiration til målrettede arbejdsmiljøindsatser! Workshop AM:2018 Signe Wilms Raun, Special konsulent Center for Policy Helle Bille Nattestad, Lærer og AMR Frejaskolen i Valby November 2018, Børne- og Ungdomsforvaltning i Københavns Kommune

2 Signe Wilms Raun Helle Bille Nattestad 10 år i folkeskolen Arbejdsmiljøleder Center for Policy i BUF Arbejdspladsen i Fokus Lærer på specialskole Arbejdsmiljørepræsentant HovedMED i BUF Specialskolernes Brancheråd, BAR Arbejdspladsen i Fokus Vold og trusler 2

3 Fakta om BUF Ca børn og unge i København og vi vokser med ca. 100 børn om måneden 59 kommunale folkeskoler 9 specialskoler specialskoler 301 kommunale daginstitutioner 191 selvejende institutioner Ca pædagoger Ca pædagogmedhjælpere Ca. 213 pædagoger i skoler Ca lærere Ca ansatte i BUF i alt

4 Hvad har vi på hjertet? Vold og trusler: Hvad er problemet? Arbejdspladsen i Fokus - Hvad gør vi ved problemet? Arbejdsmiljø eller didaktik og pædagogik? Pilotprojekt om forebyggelse - Hvad er effekten? 4

5 Sundt og sikkert arbejdsmiljø I arbejdsmiljøloven står der, at arbejdspladsen i videst muligt omfang sikre, at alle medarbejdere har et sundt og sikkert arbejdsmiljø Dette præciseres i visionerne i Børne- og Ungdomsforvaltningens MED-aftale 5

6 Hvordan ser det ud i Københavns Kommune? Tallene er udtryk for den samlede procentdel af medarbejdere, der har oplevet vold eller trusler i løbet af de seneste 12 måneder Kilde: Trivselsundersøgelse 2017 Vold Trusler om vold Vold Skoler 14% 13% 17% 17% Klynger 4% 3 % 6% 4% Fritidsinstitutioner % 20% Trusler om vold Udvikling: Stigning siden 2015 Status: Forekomsten er høj især på skoler og fritidsinstitutioner 6

7 Hvad fylder i vores sektor? Den enkelte medarbejder og teamet er ikke tilstrækkelig bekendt med skolens politikker ift. procedure mht. forebyggelse Teams og organisationen har ikke en fælles ansvarsfølelse ift. at håndtere konflikter og mangler handlemuligheder TRIO er oplever at medarbejderne skal have oparbejder fælles indsigt og tilgange til forebyggelse og håndtering af voldsomme hændelser Flere påbud fra Arbejdstilsynet om at forebygge risikoen for vold og trusler i arbejdet med elever samt for høje følelsesmæssige krav i arbejdet Ledelser oplever, at bruge forholdsmæssigt meget tid på at konflikthåndtere i hverdagen Daglige udfordringer med fysisk og psykisk vold mod personalet som giver personalet psykisk overbelastning Især i indskolingen oplever lærere og pædagoger at bruge mange ressourcer på at inkludere børn med særlige behov og udfordringer, men det er svært at lykkes 7

8 Fokuspunkter i BUF-strategi 8

9 De tre indsatsområder i strategien God samarbejdskultur i MED og TRIO Fælles forståelse af udfordring og ejerskab for løsning Systematik omkring håndtering og opfølgning Forebyggelse tænkes ind i de daglige opgaver Arbejdspladser / medarbejdergrupper med mange episoder Nyansatte og vikarer Specialskoler og fritidsinstitutioner Gode relationskompetencer Træning i konflikthåndtering og nedtrapning Godt teamsamarbejde Gode arbejdsfællesskaber Særlige risikogrupper Organisering Pædagogiske rammer og kompetencer 9

10 Tænker pædagogik, didaktik og arbejdsmiljø ind i det forebyggende arbejde Har en systematisk og handlingsorienteret praksis Kompetenceudvikler ledere og medarbejdere, så de er klædt på til at håndtere konfliktfyldte situationer Aktiv og konkret stillingstagen til forhold, der påvirker trivslen hos børn, unge og medarbejdere BUF vil gerne opnå, at alle arbejdspladser: Betragter volds- og trusselsepisoder som et fælles ansvar, og ikke som et individuelt anliggende 10

11 Support til anmeldelse (i safetynet) Support fra AMK ved påbud fra AT Overvågning af data Trivselsundersøgelse 2019 Seminar med politiets konfliktråd Videndeling Samarbejde med AMK: værktøj på vej rettet mod forebyggelse af vold og trusler hos nyansatte og nyuddannede Opdatering af og nye værktøjer på opgaveportalen og BUFintra Hvad gør vi ved problemet? 11

12 Arbejdsmiljø eller didaktik og pædagogik? Konfliktforståelse og konfliktens psykologi Forældreinvolvering og forældresamarbejde Psykisk arbejdsmiljø og sikkerhed Magtanvendelse og jura Teamsamarbejde og arbejdsfællesskaber Klasseledelse og gruppeledelse som metode Beredskab og forebyggelsespolitik Low arousal-metoden Relationskompetence 12

13 Overvejelser Hvad gør I for at opkvalificere jeres arbejdsmiljøorganisation til at håndtere vold/trusler? 13

14 Baggrund for Pilotprojekt Stigning i arbejdsulykker på især specialskoler trods underrapportering BAR beder i 2015 om hjælp i Arbejdsmiljø København og BUF I samarbejde udvikles et forenklet registreringsskema til anmeldelse af episoder med vold og trusler Antal registrerede anmeldelser med vold og trusler specialskoler stiger til at være 78% af de samlede anmeldte arbejdsulykker i BUF Behov for at udvikle og pilotteste et konfliktnedtrappende værktøj til forebyggelse af vold og trusler på specialskoler 14

15 Pilotprojektets formål har været: At styrke medarbejdernes trivsel og oplevede sikkerhed At introducere et Trivselsskema som redskab til konfliktforståelse med udgangspunkt i arbejdsmiljø og fælles pædagogisk tilgang At give medarbejdere et skærpet blik for børnenes handlingsstrategier under pres 15

16 Nyt Forebyggelsesværktøj: Risikovurderingsmetoden Metoden anvender tre skemaer: 1. Trivselsskema Forebyggelse og håndtering af konkrete situationer Bygger på rød, gul, grøn arousal-niveauer Inddrager fx kontekst, elevens signaler og behov, samt arbejdsmiljø 2. Opfølgningsskema Vedrører organisatoriske rammer, aftaler og læringspotentiale Formålet er at lave aftaler om hvem gør hvad 3. Miniskema Registrering af konkrete episoder og anmeldelse i Safetynet 16

17 Risikoskema - Trivselsskema Risikoskemaet.. Det enkelte barns signaler og adfærd Individperspektiv Trivselsskemaet. Elever og professionelles signaler og adfærd Relation og kontekst 17

18 Forebyggelse går på to ben De professionelles arbejdsfællesskab Systematisk teamsamarbejde Fælles faglighed med koordination og enighed Systematisk forebyggelse Børneperspektivet Opmærksomhed på barnets perspektiv Konfliktforståelse hvorfor opstår de? Konkret viden om low arousal 18

19 Skoleforsker Louise Klinge Læring og trivsel forudsætter at amygdala er i ro Gode relationer opbygges gennem anerkendende kommunikation, og er en forudsætning for et positivt læringsmiljø Børn er meget følsomme overfor deres lærere og pædagogers humør og måde at kommunikere på Børns trivsel og motivation for læring betinges af 3 psykologiske behov: selvbestemmelse, oplevet kompetence og samhørighed 19

20 Det professionelt relationsarbejde Børnene vil gerne mærke, at de betyder noget for læreren.»når læreren viser interesse for en, så får man det ikke sådan 'Nå, man er bare en elev. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg lærer noget.«citat fra en pige i 6. klasse 20

21 Relationskompetence i forhold til konflikter Det er de voksnes opgave at tage ansvar for konflikter og hjælpe med at forebygge eller nedtrappe ad pædagogisk vej De voksne skal forstå de enkelte elevers særlige udfordringer og at kende til konfliktnedtrappende kommunikation og adfærd Det er afgørende, at medarbejdere er klædt på til opgaven 21

22 Forebyggelse af følelsesmæssig intensitet Lad så vidt muligt være med at tage fat i et barn, som er frustreret Giv barnet mulighed for at trække sig væk Vær parat til at give op, hvis en konflikt kan udvikle sig til en magtkamp Undlad et konfronterende kropssprog og udstrål ro Nej til et krav betyder ofte: Giv mig lige 10 minutter Tilbyd så vidt muligt en forudsigelig hverdag Kend til reaktioner og udløsende faktorer Skæl ikke ud, giv rolige fremadrettede handleanvisning 22

23 Overvejelser Har I øje for børnenes copingstratiger, når de er under pres, og hvad gør I som professionelle? Har I en koordineret praksis og et fælles blik? 23

24 Trivselsskema bruges hvornår? Når ansatte oplever, at et barns trivsel er i fare Når ansatte har behov for at kunne handle hurtigt og entydigt Når ansatte har behov for fælles sprog og fælles syn for at øge trivsel for barnet Når der er risiko for gentagne arbejdsulykker eller magtanvendelser 24

25 Trivselsskema i pilotudgave Ydre påvirkninger Konteksten Svaret på påvirkninger Observerbare signaler Bagvedliggende behov og mestrings strategier God pædagogisk afstemning Godt sikkert arbejdsmiljø ro og balance Beskriv situationer der bidrager til at optrappe nedtrappe konflikter: Fx rammer, sanseoplevelser, kravsituationer, forandringer, aktiviteter, børnefællesskab, læringsmiljø. Hvilke situationer, bidrager til trivsel? Beskriv elevens signaler: Fx ændring i motorik, adfærd, måde at kommunikere og samarbejde på, måder at søge/undgå kontakt. Hvilken adfærd er tegn på trivsel? Beskriv hvad de bagvedliggende behov/ønsker kan være? Beskriv hvad eleven gør for at mestre situationen. Hvilke ressourcer kommer i spil ved trivsel? Beskriv hvordan I som professionelle bedst hjælper eleven til at være i trivsel eller nedtrappe konflikter. Hvilke pædagogiske og didaktiske virkemidler understøtter trivsel? Beskriv hvad I som professionelle konkret skal gøre og aftale for at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Hvad bidrager til tryghed og trivsel i teamet? tiltagende anspændthed og/eller frustration Hvilke situationer medvirker til at frustration? Hvad er de første tegn på frustration? Hvilke behov er overset? Hvordan forsøger eleven at mestre situationen? Hvad kan bidrage til at nedtrappe situationen? Hvad skaber sikkerhed når konflikter optrappes? i affekt og i højeste alarmberedskab Hvad medvirker til at et højt konfliktniveau? Hvilken adfærd kan forekomme når konfliktniveauet er optrappet? Hvad kan genskabe evnen til at mestre situationen? Hvordan kan situationen inddæmmes så ingen kommer til skade? Hvordan tager I hånd om egen og hinandens sikkerhed? 25

26 Trivselsskemaets zoner Ydre påvirkninger Konteksten Observerbare signaler Mestrings-strategier Fælles pædagogisk afstemning Godt og sikkert arbejdsmiljø Grøn zone Barnet/den unge virker i mest mulig ro og balance med sig selv og andre Gul zone Barnet/den unge er tiltagende anspændt og eller frustreret Rød zone Barnet/den unge er i højeste alarmberedskab 26

27 Opmærksomhedspunkter ved GRØN zone Ydre påvirkninger Konteksten Svaret på påvirkninger Observerbare signaler Mestrings-strategier Fælles pædagogisk afstemning Godt og sikkert arbejdsmiljø Grøn zone Hvilke situationer, bidrager til trivsel? Hvilken adfærd er tegn på trivsel? Hvilke af barnets strategier kommer i spil for at være i trivsel? Hvilke Pædagogiske virkemidler understøtter trivsel? Hvad bidrager til tryghed og trivsel i teamet? F.eks. klar struktur i timerne Godt børnefællesskab Kontakter andre roligt Spørger om hjælp, hvis opgaver driller f.eks. Holder ofte fokus ved at pille ved ting Vælger at gå væk, når det er nok Vi tilpasser løbende behovet for struktur Vi ignorerer eventuelle bandeord Vi sætter så vidt muligt kendt personale sammen med X 27

28 Opmærksomhedspunkter ved GUL zone Ydre påvirkninger Konteksten Observerbare signaler Mestrings-strategier Fælles pædagogisk afstemning Godt og sikkert arbejdsmiljø Gul zone Hvilke situationer medvirker til frustration? Hvad er de første tegn på frustration? Hvordan forsøger eleven at mestre situationen? Hvad kan bidrage til at nedtrappe situationen? Hvad skaber sikkerhed når konflikter optrappes? Uro i klassen Vikar eller nye voksne Taler med skinger stemme og bander Diskuterer uden at lytte Spiser frokost alene og med høreværn på Råber gå væk Vi justerer krav Vi ser igennem fingrene med manglende oprydning Vi tilbyder hinanden voksenskift Vi sørger for hurtigt at kunne tilkalde hjælp 28

29 Opmærksomhedspunkter ved RØD zone Ydre påvirkninger Konteksten Observerbare signaler Mestrings-strategier Fælles pædagogisk afstemning Godt o gsikkert arbejdsmiljø Rød zone Hvad medvirker til et højt konfliktniveau? Adfærd når konfliktniveauet er optrappet? Hvad genskaber evnen til at mestre situationen? Hvordan inddæmmes situationen så ingen kommer til skade? Hvordan sikres egen og hinandens sikkerhed? Konflikter med andre i klassen Regulering i medicin Slag, spark, bid og riv kan forekomme Kast med ting/stole kan forekomme Forlader lokalet og vælter stole Slår til ting og bander for at få afløb Vi irettesætter ikke X Hvis X angriber en elev, laver vi en magtanvendelse Vi placerer os, så vi staks kan komme ud Vi fjerner skarpe genstande og kasteskyts 29

30 Opfølgningsskema Hvad aftaler vi? Hvem gør hvad hvornår? Hvornår følger vi op? Fælles pædagogisk tilgang Arbejdsmiljø indsatser i teamet og organisatorisk. Aftaler med ledelsen Hvem skal orienteres? Anbefalinger til TRIO mhp. på organisatorisk læring og forebyggelse? 30

31 Miniskema Skadelidtes navn: Skadelidtes cpr: Udfyldes af AMG Til registrering af mindre hændelser med vold uden sygefravær Elev navn: Klasse: Elevs alder: Safetynet Afd. Leder underskrift: Måned: Statistik Dato Tidsrum Beskriv hvor + hvad der skete? Skriv med tal, hvor alvorligt du er påvirket fysisk eller psykisk: Grad: 1= lav 5= høj Hvad er din fysiske/ psyk. påvirkning: Var du alene? Slag, spark, skub Riv, krads Skrig, råb Spyttet på Verbale trusler Kast med genstande Psykisk påvirkning Ja Nej Fik du hjælp? Ja Nej 31

32 Hvad er effekten? Vi har fået færre arbejdsskaber og ændret organiseringen Risikoskemaerne har givet snakke om, hvordan vi tager tingene i opløbet Registreringen er vigtig i forhold til at åbne kollegaers øjne for, hvorfor systematik er vigtig Metoden har givet større ensartethed og tydelighed med et fælles sprog i teamet Både elever og medarbejdere trives bedre Miniskemaerne har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme 32

33 Overvejelser Kan risikovurderingsmetoden bruges som inspiration på Jeres arbejdsplads? Får I øje på nogle forhold, vi med fordel kan tage med os i BUF? 33

34 Ved spørgsmål kontakt Kontakt Signe Wilms Raun: Tlf