Forløbsvejledning, periode: Romantikken

Transkript

1 Forløbsvejledning, periode: Rantikken Forløbsvejledning, periode: Rantikken Af Simon Skov Fougt Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne klar faglig forståelse af den litteraturhistoriske periode rantikken ( ). Eleverne arbejder med lyrik, billedkunst eventyr for at opnå et kendskab til rantikkens særlige udtryksformer fokus. Endvidere er det målet at udvikle elevernes genreforståelse inden for lyrik, billedkunst eventyr. Eleverne skal Lære perioden rantikken at kende Forstå, at kunst er et produkt af sin samtid Kunne tolke rantiske ud fra deres samtid dengang Kunne tolke rantiske ud fra jeres tid i dag sammenligne Kunne tolke lyrik, kunstbilleder eventyr med genrebevidsthed. Faglig baggrund Rantikken er den mest produktive periode i dansk litteraturhistorie. Inden for lyrikken skrev man digte Danmarks storhed skønhed. Inden for malerkunsten var det idylliske landskabsbillede i fokus, (folke)eventyrene med den rantiske helt blev genudgivet eller genskrevet. Samtidig er perioden forholdsvist klart afgrænset af to begivenheder. Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene i 1802 igangsatte perioden, Georg Brandes forelæsningsrække i 1871 Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur, aflivede den. Kunsten var en virkelighedsflugt, for det gik meget dårligt i peroden. I 1801 tabte den danske flåde til den engelske (Slaget på Reden), i 1807 gennemførte englænderne det første terrorbbardement af en civilbefolkning (Københavns Bbardement), i 1813 gik Danmark fallit (Statsbankerotten), i 1814 mistede vi Norge til Sverige. Igen fra var Danmark i krig med Preussien, i 1864 mistede vi Sønderjylland efter Slaget ved Dybbøl. Der var ikke meget at grine af. Fra Tyskland k inspirationen til den rantiske periode, hvor kunstnerne vendte sig mod Danmarks gloværdige fortid s stormagt i Norden, kun gennem kunsten kunne man nå det ypperlige. Perioden kan opdeles yderligere afhængigt af fokus, fx Nationalrantik eller Guldalderperioden , hvor fædrelandskærligheden idylliseringen var i fuldt flor, rantismen fra , hvor kunsten fik et stadig rantisk, men d mere nøgternt forhold til virkeligheden en begyndende anerkendelse af en dyster bagside. Side 1 / 5

2 Forløbsvejledning, periode: Rantikken Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Indledning Guldhornene*/** Rantikkens lyrik Præsentation af de faglige mål for forløbet Simon Skov Fougt: Rantikken (fagartikel) (2011) (2,0 ns.) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802) (lyrik) (2,0 ns.) Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1802) (0,4 ns.) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (0,7 ns.) Rantikkens malerier P.C. Skovgaard: Udsigt mellem bøgestammer ( ) J. Th. Lundbye: En dansk kyst (1842) Vilhelm Kyhn: Udby Kirke (ca. 1853) P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj (1857) J. Th. Lundbye: Et boelsted (1847) Rantikkens eventyr Brdr. Grimm: Den lille Rødhætte ( ) (folkeeventyr) (2,9 ns.) H.C. Andersen: Klods Hans (1855) (kunsteventyr) (3,7 ns.) Ukendt Klotte-Hans (folkeeventyr) (1,4 ns.) H.C. Andersen: Svinedrengen (1842) (kunsteventyr) (4,4 ns.) Videndeling: Afslutning: Evaluering: Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med kapitler. Oplæg til en billedserieopgave, hvor eleverne i fx PowerPoint skal lave en rantisk billedserie Danmark i dag til musik af Carl Nielsens Tågen letter. Musikken kan findes på fx Youtube. Oplæg til evaluering af forløbet. Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Lyrikanalyse Billedanalyse Billedspr Aktantmodel Berettermodel Personkarakteristik Evaluering Side 2 / 5

3 Forløbsvejledning, periode: Rantikken Forslag til parallel (prøveform A) Lyrik N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge. (1830) (lyrik) (ikke en del af ilitt.dk) Christian Winther: Min skat (1840) (lyrik) (ikke en del af ilitt.dk) Staffeldt: Indvielsen (1804) (lyrik) (ikke en del af ilitt.dk) Maleri J. Th. Lundbye: Landskab v. Arresø (1838) (ikke en del af ilitt.dk) J. Th. Lundbye: Gåsetårnet i Vordingborg (1842) (ikke en del af ilitt.dk) Eventyr Prinsessen med de tolv par guldsko (folkeeventyr) (5,2 ns.) H.C Andersen: Stoppenålen (1847)(kunsteventyr) (3,2 ns.) H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.) Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Guldalderen Danmarksbilleder Guldalderens lyrik Guldalderens billedkunst Eventyr Forslag til videre læsning Fibiger, Johannes, Lützen, Gerd (1999): Rantik; Rantismen. I: Litteraturens veje, p København: Gads Forlag Mortensen, Klaus P. (1996). "Rantikken". I: Levy, Jette Lundbo, Mortensen, Klaus P. Nielsen, Erik A. Litteraturhistorier, p Odense: DR Nielsen, Erik A. (1996). "Den rantiske renæssance". I: Levy, Jette Lundbo, Mortensen, Klaus P. Nielsen, Erik A. Litteraturhistorier, p Odense: DR Side 3 / 5

4 Fremstilling Læsning Forløbsvejledning, periode: Rantikken Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning s afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse kplekse danske lånte ord hurtigt sikkert læse kplekse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle s sprlige betydningen af ord begreber i relation til s oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå kplekse sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå kplekse tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive fremstille større fremstille ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper sprlig stil forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout fremstille med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 5

5 Kmunikation Fortolkning Forløbsvejledning, periode: Rantikken Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i kplekse reflekteret indleve sig i s univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug kplekse fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kplekse kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5