Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang

Transkript

1 Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang Af Sten Østengaard Niveau klasse Varighed lektioner Læringsmål Det primære mål for dette forløb er at eleverne skal lære Herman Bangs forfatterskab og særlige skrivestil at kende. De skal arbejde med hans noveller og journalistik, og de vil derigennem få et indblik i hans liv og den tid, han levede i. Med udgangspunkt i impressionismen tages fat på Bangs banebrydende journalistik og skrivefigurerne i hans noveller. Da det i forvejen er en barriere for eleverne at skulle læse ældre tekster, er alle tekster i forløbet redigeret til moderne retskrivning. Ord, vendinger, ordstilling og sprogbrug er bevaret i deres originale form, så eleverne får indtryk af ældre sprog og sprogbrug. Læsemæssigt er det også et mål for dette forløb, at få eleverne til at læse langsomt og reflekterende. Eleverne skal arbejde med ældre sprog og sprogbrug lære om litteraturhistoriske sammenhæng lære om det underspillede og underforståede i tekster kende impressionistiske stiltræk lære Bangs særlige journalistik at kende analysere og fortolke novelletekster kende udviklingen i Herman Bangs forfatterskab kunne fremlægge dine oplevelser, meninger og holdninger gennem forskellige udtryksformer. Faglig baggrund Herman Bang er mere end nogen anden Danmarks største impressionistiske forfatter. Bang er især kendt for sit forfatterskab, men også hans journalistiske skrivning er i særklasse. Bang blev født i Asserballe på Als. Hans far var præst, men måtte senere opgive sit arbejde pga. sindssyge. Hans mor var meget optaget af kunst, skuespil, sang og musik, og det er fra hende han fik sin interesse for oplæsning og dramatisering. Pga. morens tidlige død og farens tungsind kom Bang, da han var blevet student, i huset hos sin bedstefar i København. Han blev indskrevet på jurastudiet, man brugte mest tid på det københavnske mode- og forlystelsesliv. Side 1 / 6

2 På sit dødsleje gav Bangs bedstefar ham 500 kr. (ca nutidskroner), så han havde noget at stå imod med. Selvom han fik dem vekslet til tikronesedler for at få dem til at række længere, var de hurtigt væk, og Herman måtte se at finde noget, der kunne give penge hurtigt. Forgæves forsøgte Bang at blive skuespiller, og han skrev skuespil og begyndte så småt at skrive sine første skitser til aviserne. Selvom han i første omgang ikke havde succes på scenen, turnerede han senere i livet rundt både i Danmark og Europa som dramatisk oplæser af sine egne tekster og som instruktør af egne og andres stykker. Men efterhånden tog journalistikken over. Den sceniske fremstilling er da også et vigtigt kendetegn ved Bangs journalistik og prosa. Som journalist satte han sig selv i centrum og beskrev med indlevelse, hvad han så og sansede. I sine Småbreve fra hovedstaden, der blev skrevet til Jyllands-Posten, leverer han flimrende beskrivelser af det københavnske forlystelsesliv. Han skriver glimtvis, sådan som han ser og hører. Branden, som han skrev, mens han var ansat ved Nationaltidende, er et klassisk eksempel på det. Fra den journalistiske skrivning tog Bang springet til den skønlitterære, bl.a. med en række noveller og senere hovedværket Ved Vejen. I hans skønlitterære tekster er den sceniske fortæller endnu mere fremtrædende. Scene efter scene vises hovedpersonerne i deres miljøer som optrin, hvor konflikter glimtvis antydes, og vi som læsere selv må danne os indtryk af, hvad der er på spil. Fortælleren træder i baggrunden til fordel for personerne, der karakteriseres ved deres handlinger og replik. Nogle replikker er gengivet direkte, så vi får indtryk af at være til stede, andre er dækkede, så indtrykket gengives gennem indre syn ofte med et ironisk efterhæng fra fortælleren. Ironien skal opbløde det indfølende, sentimentale indtryk af det tragiske forhold mellem illusion og hverdag. Bang udstiller godt nok sine personer, men han er solidarisk. Bang er især kendetegnet ved at vise, ikke fortælle. Ved at vise, hvad der sker på overfladen, skal vi som læsere sammensætte vores indtryk til helheder. Det kræver to ting af læseren: Dels empati, dels opmærksom læsning. Det er et af målene for dette forløb at få eleverne til at forstå denne antydningens kunst. Derfor bruges der tid på nærlæsning og gennemgang af mindre tekstuddrag. Side 2 / 6

3 Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Læringsmål Indledning Præsentation af læringsmålene Claude Monet: Åkander (Skyerne) (1903) (oliemaleri) Claude Debussy: La Mer Jeux de vagues (1905) orkestermusik hentet fra Herman Bang: Kærlighed (1883) (novelle) (3,0 ns.) Herman Bang som journalist ** Helle Helle: Tilflyttere (uddrag) (2000) (novelle) (0,7ns.) Herman Bang: Branden (1884) (reportage) (8,0 ns.) Herman Bang: Forfærdende ulykke på Nordbanen (1897) (reportage) (8,4 ns.) Herman Bang: Den sidste balkjole Annemette Kure Andersen: Nederdelen (2003) (novelle) (5,5 ns.) Herman Bang: Den sidste balkjole (1887) (novelle) (3,9 ns.) Herman Bang: Frøkenen * Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af venner i nøden (1888) (oliemaleri) Herman Bang: Frøkenen (1883) (novelle) (5,4 ns.) Herman Bang: Irene Holm ** August Strindberg: Den stærkeste (1889) (drama) (6,2 ns.) Herman Bang: Irene Holm (1890) (novelle) (12,4 ns.) Novellen Irene Holm er på 12,4 normalsider er meget kompleks i sin person- og miljøtegning og kan derfor opgives som hovedværk i 9. kl., hvis det ønskes men ikke i 10. DVD, Irene Holm. Opført af Anne Marie Helger. Dansklærerforeningen Bestil evt. via bibliotek.dk Videndeling: Afslutning: Evaluering: Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med forskellige kapitler. Eleverne skal skrive en novelle eller et erindringsbillede med bang ske stiltræk. Oplæg til evaluering Side 3 / 6

4 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Sproglige virkemidler Sprog og stil Personkarakteristik Miljøkarakteristik Evaluering Forslag til paralleltekster (prøveform A) Forslag til fordybelsesområder (prøveform B) Herman Bang: Pernille (1880) (novelle) (6,6 ns.) Helle Helle: Globryllup (2000) (novelle) (ikke en del af ilitt.dk) Herman Bangs journalistik Herman Bang: Branden (1884) (reportage) (8,0 ns.) Herman Bang: Forfærdelig ulykke på Nordbanen (1897) (reportage) (8,4 ns.) Den impressionistiske novelle Helle Helle: Tilflyttere (2000) (novelle) (ikke en del af ilitt.dk) Annemette Kure Andersen: Nederdelen (2003) (novelle) (5,5 ns.) Herman Bang: Den sidste balkjole (1887) (novelle) (3,9 ns.) Kønsroller før og nu Naja Maria Aidt: Omstændigheder (1995) (novelle) (7,4 ns.) Forslag til videre læsning Møller, Hans Henrik m.fl.: Litteraturundervisning mellem analyse og oplevelse. Samfundslitteratur 2010 Møller, Hans Henrik (red.) m.fl.: Litteraturhistorie i en kanontid. Klassiske tekster praksis i undervisningen. Alinea 2008 Hansen, Thomas: Kognitiv litteraturdidaktik. Dansklærerforeningen 2011 Side 4 / 6

5 Herman Bang Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner PR og lancering Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven kan argumentere og informere argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling