Forløbsvejledning, genre: Eventyr

Transkript

1 Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-9.klasse Varighed lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at udvikle solidt genrekendskab hos eleverne eventyret, herunder forskellen på folkeeventyr kunsteventyr. Eleverne skal lære genren eventyr at kende kende forskel på genretræk i folkeeventyr kunsteventyr kende forskel på flade runde personer kunne analysere med aktantmodellen forstå begrebet aktanter s roller kunne fremlægge egne overvejelser, tanker, følelser meninger eventyr. Faglig baggrund Eventyr er en af de mest læste genrer i folkeskolen, så fordi eventyrerne har meget tydelige genrekoder, men selvfølgelig så pga. H.C. Andersens verdensberømmelse. Traditionelt skelnes der mellem folkeeventyr kunsteventyr. Folkeeventyret er oprindelig en mundtlig genre, der igennem mange år er blevet genfortalt af mange fortællere. Derfor findes folkeeventyrerne ofte i versioner fælles for dem er, at man ikke kender deres oprindelige forfattere. Især i rantikken ( ) blev der lavet et stort arbejde med at indsamle nedskrive disse folkeeventyr, hvor flere så er blevet gendigtet af kendte forfattere fx H.C. Andersens Klods Hans. Folkeeventyrerne begynder typisk med Der var engang, slutter med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. På den måde kunne man mundtligt signalere genre. Personerne er flade, dvs. stereotyper, der enten er gode, onde, dumme osv. med få nuancer. Figurerne er netop aktanter. Kunsteventyret er skrevet af én kendt forfatter indeholder typisk flere lag. Børnene får en god historie, mens de voksne ofte får stof til eftertanke. Kunsteventyret starter sjældent med Der var engang, men har ellers bevaret mange af folkeeventyrets træk, fx det magiske tre-tal mere eller mindre faste roller eller aktanter. Personerne er runde indeholder flere lag. Herudover skelnes der evt. på baggrund af eventyrenes indhold, fx trylleeventyr, hvor magi overnaturlige væsener spiller en afgørende rolle, fx H.C. Andersens Fyrtøjet, eller tingseventyr, hvor genstande med menneskelige egenskaber er hovedperson, fx H.C. Andersen Den standhaftige tinsoldat. Denne yderligere skelnen kan være hensigtsmæssigt i visse e, men det bør overvejes begreberne forvirrer mere end de gavner. Fælles for alle eventyr er, at tids- stedsangivelser er upræcise eller flydende. Eventyret finder sted engang på et eller andet sted, liges de er kronoliske ofte med magiske elementer. Side 1 / 5

2 Modeleventyr, indledning I indledningen indgår en opgave, der skal illustrere betydningen af mundtlig overlevering. Her skal læreren hviske et eventyr til en elev, der så hvisker videre osv. til sidste elev, der fremsiger eventyret i sin nuværende form. Brug fx dette oplæg, sammenlign med den oprindelige tekst til sidst: Der var engang en fræk, frygtløs fyr, der hed Fregnede Frederik. Frederik var åh så ih så forelsket i den dejlige, bedårende, smukke, vidunderlige skønne Helene. Hende ville han giftes med. Men Helene ville ikke giftes. Hun brugte syv timer hver dag på at gå i tre skobutikker, det gad ingen mænd i verden. Så det var net af en kamp for Frederik, s han selvfølgelig tabte. Han forsøgte ellers frækt nok at købe hele skobutikken for at imponere men forgæves. Til gengæld forelskede han sig i den søde skoekspedient, der hed Luna. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Indledning Folkeeventyret Klods Hans Folkeeventyret Askepot* Kunsteventyret Fyrtøjet Kunsteventyret Den grimme ælling** Videndeling: Afslutning: Evaluering: Præsentation af de faglige mål for forløbet Fokus på mundtlig overlevering H.C. Andersen: Klods Hans (1855) (folkeeventyr) (3,7 ns.) Ukendt: Klotte-Hans (ukendt) (fynsk folkeeventyr) (1,4 ns.) Brødrene Grimm: Askepot (folkeeventyr) (6,2 ns.) Ukendt: Prinsessen med de 12 par guldsko (folkeeventyr) (5,2 ns.) H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) (Kunsteventyr) (7,8 ns.) H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.) Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med kapitler. Eleverne skal skrive Kim Fupz Aakesons novelle Jfruen (1996) til et eventyr. Oplæg til evaluering af forløbet. Side 2 / 5

3 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Aktantmodel Personkarakteristik Berettermodel Evaluering Miljøkarakteristik Forslag til parallel (prøveform A) Ukendt: Guldskoen (folkeeventyrvariant af Askepot) (5,2 ns.) Ukendt: Esben Aksepuster (folkeeventyrvariant, Klotte-Hans, Klods Hans) (1,4 ns.) Brødrene Grimm: Rødhætte (folkeeventyr, gendigtet) (2,9 ns.) H.C. Andersen: Den standhaftige tinsoldat (1838) (kunsteventyr, tingseventyr) (4,5 ns.) H.C. Andersen: Stoppenålen (1845) (kunsteventyr, tingseventyr) (3,2 ns.) Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Folkeeventyret Kunsteventyret H.C. Andersens eventyr Brødrene Grimms eventyr Forslag til videre læsning Andersen, Jens (2003): Andersen - en birafi. Gyldendal. Brandt-Pedersen, Finn m.fl. (1980): Strukturalistisk narratoli, s i Metodeben - analyse litterære, Nøgleforlaget. Høgh, Carsten (2002): Eventyrleksikon. Rosinante. Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): "Tjenesten hos bjergmanden", eventyr handler så livsprojektet, side i Litteraturens spor. Om litteratur, fag pædagik, Dansklærerforeningen. Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): Mundtlig fortælletradition, folkeeventyr mv., side i Litteraturens spor. Om litteratur, fag pædagik, Dansklærerforeningen. Side 3 / 5

4 Fremstilling Læsning Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse kplekse danske lånte ord hurtigt sikkert læse kplekse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle sprlige betydningen af ord begreber i relation til oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå kplekse sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå kplekse tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive fremstille større fremstille ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper sprlig stil forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout fremstille med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 5

5 Kmunikation Fortolkning Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i kplekse reflekteret indleve sig i univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug kplekse fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kplekse kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5