Notat N Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september : Roskilde Kommune - Planafsnittet Att.: Adam Voss. : Johnny Lund-Petersen

Transkript

1 Granskoven Glostrup Danmark T F Notat N CVR-nr Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september 2009 Projekt: Til Fra : Roskilde Kommune - Planafsnittet Att.: Adam Voss : Johnny Lund-Petersen 1 INDLEDNING På anmodning af Roskilde Kommune - Planafsnittet har Grontmij Carl Bro A/S Acoustica foretaget en vurdering af støjniveauet fra nærliggende jernbane mellem Roskilde og Ringsted ved området i Viby Sjælland, hvor Viby Friskole hidtidigt har været beliggende. Undersøgelsen er gennemført med det formål at fastlægge potentialet for omdannelse af de pågældende matrikler til boligområde under hensyntagen til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for togstøj. I forbindelse med nærværende notat er der udført fladeberegninger for støjens udbredelse på det aktuelle område. D M E johnny.lund-petersen@grontmij-carlbro.dk

2 Side 2 2 BESKRIVELSE AF INFLUENSOMRÅDET Influensområdet består af matriklerne 8do, 8cp samt 8dq i 4130 Viby Sjælland, der hidtidigt har huset Viby Friskole. Området tiltænkes en omdannelse med henblik på etablering af fremtidige boliger. Jernbanen består af et tosporet banetracé til betjening af togtrafikken mellem Roskilde og Ringsted. Viby Station er beliggende ca. 350 m nord for influensområdet. På strækningen langs jernbanen ved influensområdet er der af Banedanmark etableret en støjskærm med en skærmhøjde på 2,0 m over skinneoverflade. På Figur 1 herunder ses influensområdet angivet med røde markeringer omkring de aktuelle matrikler. Matriklerne 8do og 8cp udgør det store område nord for Vestergade og matrikel 8dq det mindre område syd for Vestergade. Da det store delområde er beliggende tættest på jernbanen, forventes den største støjbelastning her. Figur 1 - Luftfoto med præcisering af de aktuelle matrikler, der tiltænkes omdannet til et fremtidigt boligområde. 3 BEREGNING AF UDENDØRS TRAFIKSTØJBELASTNING 3.1 Definitioner Med de nye regler om støjkortlægning og støjhandlingsplaner i støjbekendtgørelsen (nr. 717 af 13. juni 2006), Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner samt tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner indføres der en ny beregningsmetode, Nord2000, for støj fra veje og tog og en ny indikator for støj, L den. L den beregnes på grundlag af trafikken pr. årsdøgn opdelt på henholdsvis dag-, aftenog natperioden. I dette notat anvendes følgende betegnelser for lydtekniske begreber:

3 Side 3 L day : L evening : L night : L den : Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for dagperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår. Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for aftenperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for natperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db beregnet efter følgende formel: L den = 10*log *10 Lday Levening + 5 Lnight *10 + 9* Ved vægtning i forbindelse med bestemmelse af L den tillægges ekstra bidrag på henholdsvis + 5 db og + 10 db for de respektive aftenog natperioder. Følgende referencetidsrum indgår i formlen: Dag: kl varighed 12 timer Aften: kl varighed 3 timer Nat: kl varighed 9 timer 3.2 Anvendte metoder Støjniveauerne fra togtrafikken på jernbanen mellem Roskilde og Ringsted er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens tillæg til vejledning 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Støjbelastningen fra togtrafikken på influensområdet er beregnet efter beregningsmetoden Nord2000. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 6.5 med beregningsmodulet City Noise Map. Til dette projekt er der fremstillet en tredimensionel støjberegningsmodel og udført fladeberegning af støjbelastninger på de udendørs opholdsarealer. I tilfælde her, hvor den kommende bebyggelsesplan ikke er fastlagt, drejer det sig om det fulde areal på de tre matrikler. Støjniveauerne er beregnet 1,5 m og 4 m over terræn. De vejledende grænseværdier for togstøj på udendørs opholdsarealer skal beregnes ved en højde på 1,5 m over terræn. En beregningshøjde på 4 m over terræn tilsvarer omtrent vindueshøjden for en bolig i 1. sal højde. Ifølge notat omkring byggemuligheder på Viby Friskoles grund fra Roskilde Kommune må kommende bebyggelse højst være 1½ etage, hvorfor støjniveauet i højder større end 4 m over terræn ikke undersøges.

4 Side 4 Ved beregningerne er der anvendt ni vejrklasser i henhold til Støjbekendtgørelsen (nr. 717 af 13. juni 2006). Resultatet af fladeberegninger er isodecibelkurver, der beskriver støjbelastningen for influensområdet. Støjniveauerne er beregnet som fritfeltsværdier. 3.3 Beregningsforudsætninger Det er forudsat, at hele influensområdet er akustisk blødt (absorberende), bortset fra de befæstede arealer såsom interne køreveje og vejbaneoverflader, der er forudsat at være akustisk hårde (reflekterende). Den skærmende og reflekterende virkning, som eksisterende bebyggelser kan have på lydudbredelsen, er inkluderet i beregningerne. Specielt den afskærmende virkning vurderes at have en vis betydning for støjbelastningen på området tættest mod jernbanen. 3.4 Tegningsmateriale Roskilde Kommune har fremsendt digitalt kortmateriale for influensområdet i form af blandt andet matrikelkort, bygningstema, linieføring for jernbanen samt 0,5 m højdekurver. Dette har ligget til grund for opbygningen af beregningsmodellen. Det digitale kortmateriale fra Roskilde Kommune er leveret i GIS-formatet Tab, der læses med programmet MapInfo. 3.5 Trafiktal Det trafikale grundlag for den pågældende jernbanestrækning til bestemmelse af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer er indhentet ved Trafikstyrelsen. Trafiktallene er prognoser for en fremskreven trafikmængde for Jernbanen betjenes dels af IC3/IR4 persontog og dels af godstog. Trafikmængderne fremgår af Tabel 1 herunder: Togtype Togmeter - Dag [ 7-19 ] Togmeter - Aften [ ] Togmeter - Nat [ 22-7] IC3/IR m m m Godstog m m m Tabel 1 - Trafiktal for jernbanestrækningen mellem Roskilde og Ringsted for 2018.

5 Side 5 På strækningen forudsættes hastighederne, som er angivet i Tabel 2 herunder. Som det fremgår arbejdes der med to hastigheder; strækningshastighed og køreplanshastighed. Strækningshastigheden er den maksimalt tilladte hastighed for de pågældende togtyper på strækningen og køreplanshastigheden er den hastighed, som størstedelen af de forskellige forbikørende togtyper kører med. Det forudsættes her en fordeling, hvor 15 % kører ved strækningshastighed og 85 % ved køreplanshastighed. Dette er i overensstemmelse med almindelig praksis ved beregning af togstøj. Togtype Strækningshastighed Køreplans- Hastighed IC3/IR4 180 km/t 139 km/t Godstog 100 km/t 92 km/t Tabel 2 - Hastigheder for jernbanestrækningen mellem Roskilde og Ringsted. 4 GRÆNSEVÆRDIER De vejledende grænseværdier for støj for forbikørende tog er opsummeret i Tabel 3 herunder. Områdetype L den i db(a) Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningslokaler, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker. Hoteller, kontorer mv. 69 Tabel 3 - Vejledende grænseværdier for togstøj. Ifølge Miljøstyrelsens tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner er retningslinierne ved byggemodning af et boligområde følgende: I eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt huludfyldning i eksisterende karrébyggeri. Denne sag kan karakteriseres som vitalisering af et eksisterende boligkvarter, hvorfor det gør sig gældende, at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau, der er lavere end 64 db (beregnet som fritfeltsværdi). Tilsvarende er gældende for områder i nærheden af boliger, der overvejende anvendes til færdsel til fods (for eksempel gangstier, men ikke fortove mellem bolig og vej) 59 64

6 Side 6 Udformningen af boligernes facader bør ske, så der er et støjniveau på højest 52 db indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (for eksempel med særlig afskærmning udenfor vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Støjgrænsen for støjisolerede boliger i sove- og opholdsrum er L den = 52 db beregnet med åbne vinduer i møblerede rum. Det forudsættes, at samtlige oplukkelige vinduer er åbnede til et åbningsareal på 0,35 m 2 pr. vindue, samt at efterklangstiden for rummet er 0,5 sek. Denne grænse svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med almindelige åbne vinduer, når der er 64 db udenfor facaden Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod jernbanen. For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved boligens facade ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Desuden skal bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer være overholdt for at bygningen kan tages i brug. Retningslinierne om støjisolerede boliger finder alene anvendelse i eksisterende boligområder (som er tilfældet i denne sag) eller områder for blandede byfunktioner i byer og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. 5 RESULTATER 5.1 Støjbelastning På det foreliggende grundlag er der på den mest støjbelastede del af influensområdet beregnet en støjbelastning, L den, fra forbikørende tog på op til godt 62 db(a) ved en beregningshøjde på 1,5 m over terræn. Dette er gældende ved et scenario uden bebyggelse på matriklerne. Støjbelastningen på influensområdet ved en beregningshøjde på 1,5 m over terræn præsenteres på bilag 1. Her fremgår det, at det mest støjbelastede område er den del af matrikel 8cp, der er orienteret mod jernbanen. Som det fremgår af støjkonturkortene overskrides vejledende grænseværdier for støj på udendørs opholdsarealer således ikke. Støjbelastningen på influensområdet ved en beregningshøjde på 4 m over terræn præsenteres på bilag 2. Ved en beregningshøjde på de 4 m over terræn er der på den mest støjbelastede del af influensområdet beregnet en støjbelastning, L den, fra forbikørende tog på op til 65 db(a). Det fremgår af støjkonturkortene, at det drejer sig om den nordlige spids af matrikel 8cp og således en mindre del af influensområdet. Det skal her bemærkes, at vejledende grænseværdier for udendørs opholdsarealer ikke er overskredet i den nordlige spids af matrikel 8cp. Der beregnes ikke støjbelastning på facader, da niveauerne herfor på forhåndenværende grundlag ikke vil overskride vejledende grænseværdier uanfægtet af kommende boligers placering på matriklerne.

7 Side 7 6 KONKLUSION På eksisterende grundlag er det Acousticas vurdering, at resultaterne fra støjberegningerne alene giver anledning til meget få restriktioner for placering af et fremtidigt byggeri på Viby Friskoles grund; matrikler 8 dp, 8cp og 8dq i Viby Sjælland. Ved fastlæggelse af bebyggelsesplan bør der ikke etableres boliger i 1½ plan i den nordlige spids af matrikel 8cp, hvor støjniveauet i øverste etages højde må forventes at overskride den vejledende grænseværdi for støjniveau på boligfacader. Med det forventede støjniveau fra togdriften optræder der ej heller behov for etablering af yderligere støjafskærmning mod jernbanen.

8 Side 8 Bilag 1

9 Side 9 Bilag 2