Titel Havets motionister. Medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion. Delrapport 3. Hovedforfatter Michael Fester

Transkript

1 HAVETS MOTIONISTER MEDLEMSUNDERSØGELSE I DANSK SEJLUNION DELRAPPORT 3 Michael Fester 2016

2 Titel Havets motionister. Medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion. Delrapport 3 Hovedforfatter Michael Fester Øvrige bidragsydere til rapporten Styregruppen for Havets motionister : Henrik Voldsgaard, Leon Träger, Steen Wintlev (alle Dansk Sejlunion), Jan Darfelt, Mie Dupont Bruun og Kasper Lund Kirkegaard (alle Danmarks Idrætsforbund). Omslagslayout SkabelonDesign Forside illustration Julie Kessler Udgave 1. Udgave, Brøndby, Oktober 2016 Udgiver Danmarks Idrætsforbund DIF Kommunikation & analyse Brøndby Stadion Brøndby E: analyse@dif.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 4 Primær sejlsportsaktivitet... 6 SEJLADSTYPER... 7 Årlig sejlaktivitet... 8 Kapsejlads... 9 Bilag - Sejladstyper MOTIVATION FOR DELTAGELSE I SEJLADS Fleksibilitet og placering af sejlklubben Sejlsportens betydning Bilag Motivation for deltagelse i sejlads DET SOCIALE ELEMENT Familiens betydning Nye og gamle venner Bilag Det sociale element ØKONOMI Bådejere Kontingent Bilag - Økonomi TILFREDSHED MED KLUBBEN Klubbens bestyrelse Bilag Tilfredshed med klubben FRIVILLIGHED Bilag - Frivillighed KONKLUSION... 37

4 4 Havets motionister Resumé RESUMÉ Denne rapport er en afrapportering af en spørgeskema undersøgelse foretaget blandt medlemmer af danske sejlklubber. Samlet set har medlemmer besvaret undersøgelsen. Rapporten kommer frem til fem hovedkonklusioner, der er uddybet i den afsluttende konklusion. 1) Tursejlere fylder meget i klubberne 2) Sejlsporten giver psykisk velvære 3) Prisniveauet er måske ikke et så stort problem? 4) Fleksibilitet og fællesskabet er vigtigt for rekruttering og fastholdelse 5) Stort potentiale for flere frivillige i sejlklubberne 6) Stor tilfredshed med klubbernes og bestyrelsernes arbejde blandt medlemmerne INDLEDNING Denne medlemsundersøgelse er den tredje og afsluttende undersøgelse i projektet Havets motionister. Analyseprojektet Havets Motionister blev igangsat med henblik på at etablere et nuanceret og mere præcist billede af hvilken situation Dansk Sejlunion (DS), klubberne og medlemmerne befinder sig i. Havets Motionister er bygget op omkring tre delanalyser, som hver er afsluttet med en selvstændig rapport. De tre rapporter er nævnt herunder og kan alle findes gratis på Samlet set resulterer de tre analyser i et bedre og mere nuanceret kendskab til både klubberne og de aktive sejleres holdninger, oplevelser, ønsker og behov. Dertil skal rapporterne formulere en række forslag til fremadrettede aktiviteter og initiativer, der kan medvirke til at bremse medlemsfaldet i Dansk Sejlunion og bruges til at udarbejde nye strategier, der kan imødegå generationsudfordringen blandt medlemmerne. Denne rapport repræsenterer delanalyse 3 medlemsundersøgelsen. Rapporten har primært fokus på, hvorledes medlemmerne ser og oplever deres egen, aktive deltagelse i sejlerkulturen. Der er tale om en række tilfredshedsmålinger, hvor det er medlemmernes holdninger og oplevelser, der er i centrum. Det er i vid udstrækning medlemmernes eget klubmedlemsskab, der spørges ind til, herunder hvordan de selv deltager aktivt, hvordan de oplever medlemskabet af klubberne og hvordan de selv bidrager/kan bidrage til en lokal klubudvikling. Respondenterne besvarede i slutningen af spørgeskemaundersøgelsen en række spørgsmål omhandlende Dansk Sejlunion. Disse spørgsmål afrapporteres ikke i denne medlemsundersøgelse, men er blevet overleveret til Dansk Sejlunion, der står for den videre behandling af de indkomne svar.

5 5 Havets motionister indledning Metode Medlemsundersøgelsen, som ligger til grund for denne rapport, blev gennemført fra maj 2015 og frem til juni måned 2016, hvor dataindsamlingen blev lukket. Undersøgelsen har som afgørende præmis, at det er en medlemsundersøgelse. Det betyder, at det udelukkende er nuværende medlemmer af sejlklubber organiseret i Dansk Sejlunion, der er blevet opfordret til at deltage. Dette er forsøgt sikret ved at udsende et tilmeldingslink til medlemsundersøgelsen til samtlige medlemmer, som Dansk Sejlunion havde kontaktoplysninger på. Ved at besvare på en række spørgsmål om deres nuværende, konkrete medlemstilknytning til en lokal sejlklub samt oplysning om hvilken adresse, de ønskede at modtage link til medlemsundersøgelsen på, sikredes det, at undersøgelsen respondenter med stor sikkerhed udelukkende består af nuværende medlemmer. I alt medlemmer gennemførte efterfølgende medlemsundersøgelsen. Det viste sig imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt med børn og unge mellem 0 og 18 år til at kunne gennemføre en kvalificeret analyse. Derfor blev de kun 11 respondenter mellem 0 18 år frasorteret, således at datamaterialet består af respondenter i alt. Herefter blev datasættet vægtet således, at det afspejler den medlemssammensætning, som gør sig gældende i de officielle medlemstal for Dansk Sejlunion. Vægtningen blev foretaget både på køn og på aldersgrupperne år, år samt 60+ år. Analysen er derfor bygget op omkring de vægtede data fra i alt fuldførte besvarelser fra aktive medlemmer. Det er dog ikke muligt at sige med sikkerhed, at undersøgelsen er repræsentativ for medlemmerne i sejlsporten, på andre forhold end køn og alder. Undersøgelsen vil dog sandsynligvis være foretaget blandt de mest aktive sejlere, som også typisk vil være de mest engagerede i det frivillige arbejde i og omkring klubben. Dette forbehold skal resultaterne i rapporten læses med.

6 6 Havets motionister indledning Primær sejlsportsaktivitet De deltagende medlemmer i undersøgelsen repræsenterer medlemmer, der dyrker en lang række forskellige aktiviteter. I undersøgelsen er der spurgt ind til medlemmets primære sejlsportsaktivitet, hvilket spiller en vigtig rolle i læsningen af nedenstående resultater. Fordelingen af disse aktiviteter, blandt respondenterne i undersøgelsen, kan aflæses af figuren herunder. Figur 1 Primær sejlsportsaktivitet ,68% ,10% 5,98% 2,86% 2,39% Sejlbåd Jolle Motorbåd Windsurfer, KITE eller SUP Andet - (uddyb venligst her): Figuren viser, at langt de fleste af respondenterne i undersøgelsen sejler i sejlbåd, hvilket repræsenterer hele 81,7 pct. af respondenterne. Der findes ikke statistik på hvordan den faktuelle fordeling er i DS klubber, men det antages fra Dansk Sejlunion, at dette er en overrepræsentation af sejlbåde, hvor især motorbåd forventes at have en større andel i klubberne. En del af forklaringen på denne forskel kan være, at sejlerne i motorbåd generelt føler sig lidt mere distanceret fra klubben, hvilket dog er umuligt at dokumentere. Rapporten er dermed et udtryk for hvordan medlemmerne i DS, hvis primære aktivitet er sejlbåd, fordeler sig på en række parametre.

7 7 Havets motionister Sejladstyper SEJLADSTYPER Det første kapitel kigger nærmere på hvilke typer af sejlads, respondenterne anser som værende deres primære sejleraktivitet. Derudover kigger afsnittet nærmere på, hvor hyppigt respondenterne sejler samt på en række forhold omkring kapsejlads. I figuren herunder er det illustreret hvilken type af sejlads, respondenterne anser som værende deres primære sejleraktivitet. Figur 2 - Primær type af sejlads Primært sejlads for børn og unge 2,34% Andet (uddyb gerne her): 2,37% Primært brætsejlads (windsurfing, kitesurfing, wake-board, SUP og lign). 2,82% Primært sejlerskole-aktiviteter 4,40% Primært kapsejlads 14,37% Lige dele tursejlads og kapsejlads 17,29% Primært tursejlads 56,41% 5 6 Figuren viser, at tursejlersegmentet er det klart største i undersøgelsen med hele 56,4 pct. af respondenterne, hvortil der kommer de 17,3 pct., der har angivet lige dele tursejlads og kapsejlads. Samlet set er det derfor 73,7 pct. af respondenterne som angiver, at tursejlads i et elle andet omfang er deres primære aktivitet. Den anden store gruppering i undersøgelsen er kapsejlere, hvor 14,4 pct. angiver det som værende deres primære aktivitet, hvortil der altså kommer de samme 17,3 pct. Det giver samlet set 31,7 pct. af medlemmerne. Da der ikke er noget sammenligningsgrundlag, er det ikke til at vide, om den samlede medlemsbase i DS har samme fordeling, men et forsigtigt bud kunne dog være, at kapsejlerne fylder en smule mere i denne undersøgelse. Forklaringen på dette er, at det primært vil være de mest aktive sejlere som deltager i en sådan undersøgelse, og disse ofte vil være kapsejlere, men det er ikke til at vide med sikkerhed. Sikkert er det dog, at en meget stor andel af medlemmerne primært dyrker tursejlads, selvom kapsejlads typisk fylder langt mere i den enkelte sejlklub.

8 8 Havets motionister Sejladstyper Årlig sejlaktivitet Dette tema omhandler hvor langt det enkelte medlem sejler i løbet af et år, og hvorvidt det er muligt at se forskelle blandt de forskellige sejlsportsaktiviteter. Indledningsvist er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de ved, hvor mange sømil de sejler hvert år. 39,2 pct. angiver, at de ved hvor mange sømil de sejler hvert år, mens 44 pct. angiver, at det er meget afvekslende fra sæson til sæson, mens de resterende 18,8 pct. således ikke ved, hvor mange sømil de sejler hvert år. Når respondenterne derefter skal skrive hvor mange sømil, de rent faktisk sejler på et år, varierer svarene meget kraftigt, hvorfor medianen i dette tilfælde er benyttet. Medianen viser, at der årligt typisk sejles ca. 600 sømil. Man kan muligvis argumentere for, at dem der ved hvor mange sømil de sejler hvert år, også er de mest aktive, hvorfor tallet blandt gennemsnitlige medlemmer i DS kan være noget lavere. Hvis man kigger på tallene i forhold til primær sejlsportsaktivitet, er det kun medlemmer blandt tre af de ovenstående grupper, som ved hvor mange sømil de årligt sejler. I nedenstående figur kan medianen for årligt antal sømil aflæses for hver af disse grupperinger. Figur 3 Median for årligt antal sømil Primært kapsejlads Primært tursejlads Lige dele tur- og kapsejlads Total Figuren viser, at dem der både sejler kapsejlads og tursejlads sejler længst i løbet af et år, mens dem der primært sejler kapsejlads sejler kortest. Det er interessant, at de mere konkurrenceorienterede sejlere i kapsejladserne også sejler kortest, hvilket er med til at sige noget om det store tursejlads segment.

9 9 Havets motionister Sejladstyper Kapsejlads Det følgende afsnit handler om kapsejlerne og kapsejlads som helhed, og medmindre andet er angivet, er det kun de føromtalte 31,7 pct. kapsejlere som har modtaget og besvaret de følgende spørgsmål. Det kan dertil nævnes, at 31,4 pct. af alle respondenterne har erklæret sig enige eller meget enige i, at det er vigtigt for dem at konkurrere med andre (bilag 1). Indledningsvist blev disse respondenter spurgt om, hvorvidt deres egen sejlklub regelmæssigt arrangerer kapsejladser, som man kan deltage i, hvilket hele 92,7 pct. kunne svare bekræftende til. Den høje andel skal ses i lyset af, at det kun er de allerede aktive kapsejlere som har besvaret spørgsmålet, ligesom at det er en af kerneaktiviteterne for sejlklubberne. Blandt de aktive kapsejlere er der dog en klar tendens til, at man deltager forholdsvist hyppigt i de kapsejladser klubben afholder. Hele 33,4 svarer, at de altid deltager i kapsejladserne, mens 44,6 pct. svarer, at de ofte deltager i dem. Dette er illustreret i bilag 2. De 33,44 pct. svarer til 9,8 pct. af alle respondenter i undersøgelsen. Det er således en forholdsvis lille andel, når man tager i betragtning at undersøgelsen sandsynligvis er besvaret af de mest aktive sejlere. Det skal dog også bemærkes, at en forholdsvis stor andel 41,1 pct. ligeledes deltager i kapsejladserne uden for egen klub, i et vist omfang. Dette er illustreret i bilag 3. Samlet set kan man derfor sige, at kapsejlerne er meget aktive, men også, at de samtidig udgør en forholdsvis lille del af den samlede medlemsmasse i DS. Man kan derfor diskutere, hvor mange ressourcer der skal allokeres til netop kapsejlads både fra klubberne og fra DS side. Diskussionen er dog ikke nødvendigvis omhandlende færre ressourcer, da et bud også kan være at tilføre flere ressourcer til området, hvis man ønsker at brede kapsejlads mere ud blandt medlemmerne. Det skal dog også bemærkes, hvilket bliver behandlet selvstændigt i et senere afsnit, at det også er afholdelsen af netop kapsejlads medlemmerne mener, at klubber er bedst til. Deltagerne i kapsejladser er blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn omkring deres deltagelse i kapsejladser. Fordelingerne på disse udsagn er illustreret i figuren herunder. Figur 4 Årsager til deltagelse i kapsejlads 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% Jeg deltager i kapsejlads for at udfordre mig selv Jeg deltager i kapsejlads for at vinde Jeg deltager i kapsejlads fordi det er teknisk krævende Jeg deltager i kapsejlads af sociale årsager Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig ikke Jeg deltager ofte i kapsejlads som gast for andre Figuren viser, at det sociale element er meget centralt, og at en meget stor andel af sejlerne angiver, at de deltager i kapsejlads af sociale årsager. Det er dog som figuren viser- ikke den mest afgørende forklaring. Der er tilsvarende høje andele af enighed med udsagn om, at det handler om at vinde, om at udfordre sig selv og fordi det er teknisk krævende. Figuren giver således ikke mulighed for at give en entydig forklaring på deltagelsen i kapsejlads, men

10 10 Havets motionister Sejladstyper viser, at der en lang række faktorer på spil i deltagelsen, og at udbyttet ved at deltage ligeledes kan være indenfor flere områder. Det er også værd at bemærke, at 35,3 pct. erklærer sig enige eller meget enige i, at de ofte deltager i kapsejlads som gast for andre. Der er således knap 2/3 af respondenterne, som har angivet, at dette ikke er tilfældet. Der er en række figurer omkring gasternes deltagelse og mulige medlemskab at finde i bilag 4 og 5. Hovedpointen med gasterne, der i et vidt omfang ikke er medlemmerne af en sejlklub, er hvorvidt det giver mening for sejlklubberne at organisere disse. Det var tydeligt i formandsundersøgelsen (delanalyse 2), at formændene i et stort omfang mente, at disse gaster burde organiseres og som følge deraf betale for klubbens faciliteter. I undersøgelsen her mener langt de fleste dog, at det er ok, at de sejler med uden at være medlemmer. Omvendt mener respondenterne dog også, at det kan skabe en værdi for både gasterne og klubberne, såfremt man får dem organiseret, hvilket der således kan være et stort potentiale i. Som udgangspunkt er det dog ofte nemmere at rekruttere medlemmer blandt folk der allerede er indenfor idrætten, men det kræver naturligvis en overvejelse af, hvorfor gasterne pludselig skulle have interesse i at blive medlem. For at organisere gasterne kræver det, at gasterne får et tilbud der skaber nok værdi for dem, i forhold til den øgede udgift der er med et medlemskab. Hvad dette kan være, giver denne rapport ikke mulighed for at gisne om. Man skal dog huske på, at man beder nogen om at betale for noget de hidtil har fået gratis, og der skal derfor være en vis værdiforøgelse for den enkelte, for at dette kan give mening. De personer, der har angivet, at de ikke sejler kapsejlads er ligeledes blevet stillet overfor en række udsagn om årsagerne til dette. Disse kan findes i bilag 6. Den primære årsag er simpelthen, at man ikke har nogen interesse i kapsejlads hvilket skyldes, at man ikke finder den form for sejlads attraktivt. Et centralt spørgsmål som følge af dette kan naturligvis være, hvorvidt dette er et problem eller noget man bør acceptere. Er det, at medlemmerne sejler kapsejlads et mål man bør gå efter? Resultaterne tidligere i undersøgelsen har vist, at tursejlerne rent faktisk sejler mere i løbet af et år, så fremfor at forsøge at presse dem til at sejle kapsejlads, skal man måske bare acceptere, at det ikke har nogen interesse for dem. Ressourcerne det i givet fald ville kræve at overbevise dem om glæderne ved kapsejlads kan i hvert fald bruges på noget andet, som måske vil skabe større værdi for både medlemmerne og i sidste ende klubben.

11 11 Havets motionister Sejladstyper Bilag - Sejladstyper Bilag 1 Udsagn: Det er vigtigt for mig at konkurrere og deltage i kapsejlads/konkurrence 19,22% 21,22% 17,95% 17,69% 13,71% 10,21% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Bilag 2 - Hyppigheden af deltagelse i kapsejlads ,60% Enig Meget enig Ved ikke/ikke 3 33,41% 16,35% 4,80% 0,85% Altid Ofte Af og til Slet ikke Ved ikke/ikke

12 12 Havets motionister Sejladstyper Bilag 3 - Hyppigheden af deltagelse i kapsejlads uden for egen klub ,73% 5 31,15% 9,98% 0,14% Ja, meget ofte Ja, en gang imellem Nej Ved ikke Bilag 4 Udsagn: Det er helt i orden, at gaster deltager i klubbens kapsejladser uden nogen former for krav om organisering som medlemmer og/eller betaling for deltagelsen 28,13% 21,50% 18,26% 19,77% 6,96% 5,38% Meget enig Enig Hverken uenig eller enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke

13 13 Havets motionister Sejladstyper Bilag 5: Udsagn: Hvis de løst tilknyttede gaster blev organiseret som medlemmer, ville det være af værdi for både gasterne og klubben 5 40,88% 23,14% 16,71% 8,03% 4,19% 7,05% Meget enig Enig Hverken uenig eller enig Bilag 6 Enig/uenig i udsagn om årsager til fravalg af kapsejlads Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ikke Jeg har ingen interesse i kapsejlads 18,46% 14,99% 19,21% 23,50% 13,63% 10,21% Jeg kunne godt tænke mig at prøve som gast for andre 5,80% 20,80% 18,28% 11,92% 13,87% 29,33% Jeg har sejlet kapsejlads, men er blevet for gammel til det Jeg kunne godt tænke mig at deltage i kapsejlads, men har desværre ikke tid 7,44% 14,91% 13,53% 16,04% 20,24% 27,84% 2,66% 15,10% 18,53% 15,97% 16,91% 30,83% Det er alt for dyrt at deltage i kapsejlads 2,60% 6,22% 25,78% 18,35% 13,21% 33,85% Jeg hader at tabe og deltager derfor ikke i kapsejlads 1,50% 1,78% 13,13% 16,98% 35,24% 31,37%

14 14 Havets motionister Motivation for deltagelse i sejlads MOTIVATION FOR DELTAGELSE I SEJLADS Dette kapitel omhandler medlemmernes motivation for at deltage i sejlads. Kapitlet er opdelt i to afsnit, hvor det første afsnit fokuserer på behovet for fleksibilitet, herunder betydningen af sejlklubbens fysiske placering. Det andet afsnit handler om hvilken betydning sejlsporten har for det enkelte medlem indenfor en række forskellige områder såsom livskvalitet, glæde og naturoplevelser. Fleksibilitet og placering af sejlklubben En af de store styrker ved sejlsport i forhold til mange andre foreningsidrætter er, at man som udgangspunkt kan sejle på præcis de tidspunkter, man selv ønsker. Såfremt man ejer en båd og vejret er til det kan man bare sejle ud, uden at man behøver andre deltagere eller fastlagte træningstidspunkter. I nedenstående figur er det illustreret, hvorvidt det er vigtigt for medlemmerne, at man selv bestemmer hvornår man ønsker at sejle. Figur 5: Udsagn: Det er vigtigt for mig, at jeg selv bestemmer, hvornår jeg ønsker at sejle ,09% 32,31% 3,87% 3,60% 10,11% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Figuren viser, at 81,4 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i, at det er vigtigt for dem. Figuren siger naturligvis ikke noget om, hvorvidt det er af afgørende betydning for dem, men det er dog tydeligt, at fleksibiliteten i aktiviteten er noget medlemmerne værdsætter. I forlængelse af dette erklærer 76,1 pct. af respondenterne sig enige i, at det er vigtigt, at man kan dyrke sejlads tæt på sin bopæl (se bilag 7). Dette kan naturligvis også hænge sammen med glæden ved fleksibilitet. Jo tættere man er på havnen, jo nemmere er det, at komme ud og sejle. Når man spørger medlemmerne, har transporttiden til sejlklubben da også en væsentlig betydning for 55,4 pct. af medlemmerne (se bilag 8). Det er dog ikke ligeså afgørende som de foregående parametre, da man er villig til at køre lidt længere, hvis det er det der skal til for at dyrke ens aktivitet. Dette stemmer fint overens med undersøgelser af andre idrætter, hvor man værdsætter fleksibilitet og det, at det er placeret tæt på ens hjem, men såfremt det er nødvendigt med transporttid for aktiviteten, er man ofte villig til at acceptere dette som en præmis for at dyrke idrætten. 1,03% Enig Meget enig Ved ikke/ikke Fremadrettet bør DS og klubberne således overveje, hvordan man kan blive endnu bedre til at udnytte disse fleksible muligheder sejlsporten rummer. De fleste foreningsidrætter forsøger at finde flere og flere koncepter/tilbud som har elementer af fleksibilitet, netop fordi det er hvad idrætsudøverne i stigende grad efterspørger. DS skal derfor være meget glade for, at idrætten som udgangspunkt har et element af fleksibilitet og overveje, om der er måder hvorpå, man kan udnytte denne fleksibilitet endnu bedre i fremtiden.

15 15 Havets motionister Motivation for deltagelse i sejlads Sejlsportens betydning Udover forholdene omkring fleksibilitet fra ovenstående afsnit, er selve sejlsportsaktiviteten naturligvis den vigtigste motivationsfaktor blandt medlemmerne. Sejlsport er på mange måder mere end blot en idrætsaktivitet og repræsenterer i stedet en livsstil, hvilket de færreste idrætsaktiviteter kan påstå. Det kan være vanskeligt at måle på, hvilken betydning sejlsporten har for den enkelte, da det er en lang række faktorer der udgør valget af sejlsporten. I nedenstående figur er en række udsagn omkring motivationen for valget af sejlsport oplistet. De udsagn der var størst enighed omkring fremgår øverst. Figur 6 Motivation for sejlsport 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det at sejle har generelt stor betydning for min livskvalitet Jeg får det bedre med mig selv, når jeg sejler Jeg sejler mest af alt for hyggens skyld Jeg sejler primært for at få gode naturoplevelser Jeg har et stort ønske om at dygtiggøre mig, så jeg kan mærke, at jeg bliver bedre Jeg får god motion, når jeg er aktiv ude på vandet Meget enig Enig Hverken uenig eller enig Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke Der skal være fart på og action, når jeg er på vandet Figuren viser, at sejlsporten for langt de fleste medlemmer har en stor betydning for den enkeltes generelle livskvalitet. Hele 93 pct. af medlemmerne er enige eller meget enige i dette udsagn. Uanset, at medlemmerne naturligvis selv har valgt aktiviteten, er det dog alligevel en bemærkelsesværdig høj andel, som angiver, at det har stor betydning for livskvaliteten. Det viser en del af styrken ved sejlsportskulturen, hvor det er en decideret livsstil, som har stor betydning for medlemmerne. Dette understreges yderligere af det næste udsagn som viser, at 88,4 pct. af medlemmerne er enige eller meget enige i, at man får det bedre med sig selv når man sejler. Der er ikke bare tale om en kultur som sikrer livskvalitet, men der er tale om en kultur, som er direkte individskabende, og som gør, at sejlerne får det bedre med sig selv. Sejlsporten kan fungere som en adspredelse fra hverdagen, hvilket mange tydeligvis finder stor glæde ved. Figuren viser også, at der er flere som sejler for hyggens skyld, end for muligheden om at dygtiggøre sig og for motionens skyld. Det viser også, at det sociale og hyggelige element er af afgørende betydning, mens selve sportsaktiviteten ofte kan glide lidt mere i baggrunden. Det er dog tydeligt, at det også er vigtigt for medlemmerne at blive dygtigere, mens det dog ikke behøver at være med fart og action hele tiden. Fremadrettet kan dette bruges til at målrette tilbud til medlemmerne i endnu højere grad. Selvom medlemmerne i denne undersøgelse sandsynligvis er blandt de mest aktive sejlere, er det alligevel ikke fart og action der efterspørges, ligesom at motionselementet kun har en lille betydning for sejlerne. Derfor skal tilbud til medlemmerne, selv de mest aktive, have et stort fokus på det hyggelige og sociale. Det er værd at bemærke, blandt resultaterne i figur 6 er det især indenfor dygtiggørelsen at DS og klubberne har mulighed for at gøre noget. Dette betyder, at DS og klubberne i samarbejde skal vurdere, hvordan DS bedst kan bidrage til at sikre dette område, og hvilke tilbud skal klubberne have indenfor netop dette område.

16 16 Havets motionister Motivation for deltagelse i sejlads Bilag Motivation for deltagelse i sejlads Bilag 7 Udsagn: Det er vigtigt for mig, at jeg kan dyrke sejlads tæt på min bopæl 5 36,25% 39,86% 3,52% 6,80% 11,98% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 1,59% Enig Meget enig Ved ikke/ikke Bilag 8 Udsagn: Transporttiden til min sejlklub har ingen væsentlig betydning for mit valg af sejlklub 36,41% 19,11% 13,75% 15,79% 11,19% 3,75% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke

17 17 Havets motionister Det sociale element DET SOCIALE ELEMENT Dette kapitel omhandler de sociale glæder medlemmerne oplever ved sejlsporten. Dette handler både om eksisterende forhold som familien og venner, men også hvorvidt man har fået nye venner gennem sejlsporten. Indledningsvist illustrerer figuren herunder, hvorvidt det sociale fællesskab er vigtigere end selve aktiviteten for respondenterne i undersøgelsen. Figur 7: Udsagn: Det sociale fællesskab før, under og efter sejlads er vigtigere end selve aktiviteten 4 40,02% 3 28,89% 17,65% 4,77% 6,29% 2,38% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke Figuren viser, at uagtet hvor vigtigt det sociale fællesskab er for sejlsportsaktiviteten, er det dog ikke det vigtigste, og selve glæden ved at sejle fremstår stadig større end det sociale fællesskab. Når aktiviteten er det vigtigste, er det med til at understrege, at man hele tiden er nødt til først og fremmest at have sit fokus på sejlsportsaktiviteten, hvorefter det sociale element følger som en ekstra gevinst. Det viser også, at man hele tiden er nødt til at udfordre, udvikle og overveje, hvordan man sikrer den bedst mulige kvalitet i selve aktiviteten. Hvis man regner med, at det sociale element i sig selv er nok til at rekruttere og i højere grad endda fastholde de eksisterende medlemmer, tager man fejl. Det er fortsat, selve aktiviteten der skal være i højsædet, og klubberne bør derfor have sit fokus på, hvordan man kan sikre de bedste aktiviteter for medlemmerne. Man må dog ikke glemme, at det sociale, jf. tidligere afsnit i rapporten, fortsat har en stor rolle at spille i sejlsporten. Familiens betydning Familiens betydning for ens valg af idrætsaktivitet er veldokumenteret, hvilket ligeledes gør sig gældende i denne undersøgelse. Medlemmerne er blevet spurgt om hvorvidt, de vurderer, at de kommer fra en sejlerfamilie, hvilket er defineret som værende en familie hvor mindst en af forældrene, er aktive sejlere. Blandt respondenterne i undersøgelsen har 27,8 pct. svaret, at de kommer fra en sejlerfamilie. Hvis man sammenholder dette med hvilken alder, man havde da man første gang begyndte at sejle regelmæssigt, kan man se en interessant sammenhæng, hvilket er illustreret af figuren herunder.

18 18 Havets motionister Det sociale element Figur 8 Sammenhæng mellem alder ved sejldebut og hvorvidt man kommer fra en sejlerfamilie 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0-8 år 9-14 år år år år år 51+ år Ja Nej Ved ikke Figuren viser en tæt sammenhæng mellem de to forhold. Det er tydeligt, at såfremt man kommer fra en sejlerfamilie vil man typisk også selv starte tidligere med sejlsporten. Der er dermed en direkte sammenhæng, som det er værd at være opmærksom på. Det handler om at sørge for, at de eksisterende sejlere bliver ambassadører for familien, da det kan give medlemmer fremadrettet. Det kan eksempelvis ske igennem forskellige tiltag, hvor man tager familiemedlemmerne med. Som det kan ses i figuren i bilag 9 er medlemmerne som kommer fra en sejlerfamilie også meget bevidste omkring betydningen af familiens tidligere sejlhistorik. I den sammenhæng kan det nævnes, at 68,1 pct. af personerne fra en sejlerfamilie ligeledes selv har videregivet interessen for sejlads til egne børn/børnebørn, hvilket er illustreret i bilag 10. Det skal dog også understreges, at langt de fleste som starter i sejlsporten især blandt voksne ingen sejlererfaring har fra familien. Langt størstedelen af medlemstallet i DS består således ikke af sejlerfamilier, men af nye sejlere, som man dermed formår at rekruttere ude il klubberne. Forklaringen på, at sejlerne i udpræget grad forsøger at videregive glæden ved sejlsporten til de næste generationer af deres familie er ikke unikt for sejlsporten, men tendensen er dog alligevel særlig stærk her. Forklaringerne på dette kan være mange, men det er klart, at den store glæde ved selve aktiviteten som mange sejlere naturligt føler, er noget de ønsker at viderebringe til de næste generationer. Sejlsport især tursejlads adskiller sig også fra andre idrætsaktiviteter ved at være en idræt, man kan dyrke sammen som familie, på tværs af evner, køn og alder. Dette understreges yderligere, når 69,2 pct. af respondenterne erklærer sig enige eller meget enige i et udsagn om hvorvidt det er vigtigt for dem, at de kan sejle med deres familie. Det viser også her, at sejlsport er en familieaktivitet, og at mange allerede nu nyder det sammen med familien (se bilag 11).

19 19 Havets motionister Det sociale element Nye og gamle venner Dette afsnit handler yderligere om betydningen af det sociale fællesskab, her dog primært blandt nye og gamle venner indenfor sejlsporten. For rigtig mange sejlere er det vigtigt, at man sejler sammen med venner og bekendte hvilket er illustreret i figuren herunder. Figur 9: Udsagn: Det er vigtigt for mig, at jeg sejler sammen med mine venner og bekendte ,54% 3 19,05% 25,90% 1,54% 5,39% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Figuren viser, at 72,4 pct. af respondenterne erklærer sig enige eller meget enige i, at det er vigtigt for dem at sejle med venner og bekendte. Det er med til yderligere at understrege, at sejlsport i udpræget grad er en social aktivitet, hvor man sammen med venner og bekendte kan nyde naturen og det at være på vandet. Dertil kommer, at 65,8 pct. erklærer sig enige eller meget enige i, at de har fået nye venner og bekendte, som de også ser privat igennem sejlads (bilag 12). 1,58% Enig Meget enig Ved ikke/ikke Et af de steder hvor mange kan få nye venner og møde gamle venner i sejlsporten er ved sociale fællesaktiviteter i klubben. Hele 91,5 pct. af medlemmerne i undersøgelsen svarer, at deres klub arrangerer sociale fællesaktiviteter for medlemmerne. Det er dog ikke sådan, at medlemmerne altid deltager i disse fællesaktiviteter (se bilag 13). 36,2 pct. Angiver, at de altid eller ofte deltager i de sociale fællesaktiviteter, mens 50,3 pct. angiver af og til. Der er derfor forholdsvis mange som deltager i et eller andet omfang, mens kun et mindretal slet ikke deltager i aktiviteterne. Denne deltagelse betyder også, at 28,8 pct. mener, at der er behov for endnu flere fælles aktiviteter, mens 37,4 pct. mener, at der ikke er behov for det. Hvorvidt klubberne er opmærksomme på, hvorvidt der er et sådan behov eller ej er dog et åbent spørgsmål. Dertil kommer 29,7 pct. som svarer, at de ikke ved om der er behov for flere fællesaktiviteter. Denne forholdsvis store gruppe som ikke ved det, kan muligvis forklares med, at de mener det afhænger af fællesaktiviteten, og at der ikke bare skal laves flere fællesaktiviteter fordi, man skal ses mere. Der skal også være en mening med aktiviteten, ligesom at den også skal være af en vis kvalitet. Samlet set viser dette afsnit, at der er mange sociale gevinster at hente i sejlsporten, men at aktiviteten stadig fremstår som værende det vigtigste. Det betyder, at sejlklubberne fremadrettet fortsat skal have et stort fokus på kvaliteten i sejleraktiviteterne, men at det sociale element spiller en stor rolle for medlemmerne.

20 20 Havets motionister Det sociale element Bilag Det sociale element Bilag 9 Udsagn: Min families tradition for sejlads, har haft altafgørende indflydelse på min egen interesse for sejlads ,50% 28,26% 5,06% 4,35% 10,26% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Bilag 10 Udsagn: Jeg har videregivet/ønske om at videregive interessen for sejlads til mine egne børn/børnebørn 0,57% Enig Meget enig Ved ikke/ikke 3 31,42% 36,63% 4,50% 3,37% 12,77% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 11,31% Enig Meget enig Ikke Bilag 11 Udsagn: Det er vigtigt for mig, at jeg sejler sammen med min familie 3 4,52% 9,05% 14,74% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 31,88% 37,27% 2,54% Enig Meget enig Ved ikke/ikke

21 21 Havets motionister Det sociale element Bilag 12 Udsagn: Via sejlads har jeg fået nye venner og bekendte, som jeg også ser privat 37,00% 3 28,77% 21,76% 9,35% 1,90% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Bilag 13 - Hyppigheden af deltagelse i fællesaktiviteter 1,21% Enig Meget enig Ved ikke/ikke ,28% 31,06% 5,13% 12,62% 0,92% Altid Ofte Af og til Slet ikke Ved ikke/ikke

22 22 Havets motionister Økonomi ØKONOMI Dette kapitel omhandler en række økonomiske forhold for medlemmerne, herunder forhold omkring det at være bådejer og hvordan kontingentet i klubberne opleves. Det første spørgsmål omkring økonomien der kan være at se nærmere på, er oplevelsen af udbyttet af de penge man bruger på sejlads. Illustreret i nedenstående figur er respondenternes besvarelser på, hvorvidt de føler, at de får meget for deres penge i relation til deres sejlads. Figur 10: Udsagn: Jeg synes samlet set, at jeg får meget for mine penge i relation til min sejlads 4 42,23% 3 23,96% 21,22% 9,27% 1,59% 1,73% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke Figuren viser, at langt de fleste oplever, at de får meget for deres penge i relation til deres sejlads. Hele 63,5 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i udsagnet. Dertil kommer, at 23,96 pct. har svaret hverken uenig eller enig, hvilket kan oversættes til, at de ikke føler de får meget for deres penge, men at de føler de for nok for deres penge. Der er dog også knap 10 pct., som er uenige i udsagnet. Naturligvis er der det forbehold, at såfremt man oplevede, at man ikke fik nok for pengene, ville man muligvis bruge færre penge eller finde noget andet, men alligevel siger det noget om glæden ved det udbytte, man får ud af sejlads på trods af, at sejlads er en af de dyrere idrætter at dyrke. Generelt er udgifterne ved sejlads, dog ikke noget sejlerne er meget opmærksomme på, og kun lidt over halvdelen 51,7 pct. angiver, at de generelt er meget opmærksomme på, hvad det koster at dyrke sejlads (se bilag 14). Det skal her nævnes, at direkte adspurgt om respondenterne mener, at det er for dyrt at dyrke sejlads, svarer kun 29,6 pct. bekræftende på dette forhold (se bilag 15). Samlet set viser ovenstående, at sejlerne er opmærksomme på, at sejlads er en dyr idrætsaktivitet, men de oplever det ikke som værende for dyrt ligesom, at langt de fleste af sejlerne oplever, at de får meget for deres penge. De følgende afsnit kigger nærmere på bådejere og kontingentet til sejlklubben, i forhold til økonomi. Bådejere Det følgende afsnit går mere i dybden med, hvorvidt man ejer egen båd, prisen på denne båd, samt hvorvidt man er tilfreds med prisen på båden. Man skal her huske på, at undersøgelsen her ikke nødvendigvis er et udtryk for et repræsentativt udsnit af danske sejlere, men derimod er udtryk for et udsnit af medlemmerne, som rummer en masse interessante forskelle, også på dette punkt.

23 23 Havets motionister Økonomi Direkte adspurgt svarer 75,4 pct. af respondenterne, at de ejer deres egen båd i dag, mens yderligere 9,4 pct. svarer, at de har anpart/andel i en båd. Man kan således godt udlede, at sejlsporten i udpræget grad er en sport domineret af personer som ejer eller delvist ejer deres udstyr. Det skaber selvfølgelig en række udfordringer, især økonomisk, hvilket afsnittet kommer nærmere ind på i det følgende. Respondenterne blev ligeledes spurgt hvor gamle de var, da de første gang blev bådejer, hvilket varierede meget kraftigt imellem medlemmerne, hvor den yngste var 3 år, mens den ældste var 74. Gennemsnitsalderen for hvornår man blev bådejer er i undersøgelsen 33 år. Blandt bådejerne er respondenterne blevet spurgt om hvad købsprisen var på det tidspunkt de købte båden. Priserne varierer selvsagt meget da eksempelvis surfbræt og/eller kajak også tæller med i en sådan oversigt, og da dette er den primære aktivitet for flere af respondenterne, har det selvsagt en betydning. Hvis man benytter medianen den midterste værdi for at sikre, at enkeltstående meget store beløb ikke trækker gennemsnittet uforholdsvis meget op, ender værdien på kr., som dermed kan antages at være den gennemsnitlige købspris i undersøgelsen her. Igen skal det dog understreges, at beløbene varierer fra meget små priser på under kr. til den højeste pris på 17,5 millioner. På trods af en gennemsnitspris på kr. for en båd hvilket alt andet lige er et forholdsvist højt beløb mener medlemmerne i udpræget grad, at købsprisen var rimelig, hvilket er illustreret af figuren nedenfor. Figur 11: Købsprisens rimelighed 7 62,52% ,24% 6,61% 7,34% Figuren viser, at hele 85,8 pct. af respondenterne i meget høj eller høj grad finder købsprisen rimelig. Dette er dog muligvis ikke overraskende, da de jo naturligvis har købt båden og vel næppe havde købt båden, såfremt de ikke fandt prisen rimelig. 0,30% I meget høj grad I høj grad en I ringe grad Slet ikke en rimelig pris Ved ikke/ikke Samlet set giver afsnittet et indtryk af, at respondenterne i undersøgelsen i udpræget grad ejer deres egne både, og at de har ejet egen båd i flere år. På trods af forholdsvis høje priser på både, finder respondenterne dog, at købsprisen er rimelig. Det kunne indikere, at man oplever udbyttet af købet til at være mindst prisen værd, og man kan således udlede, at langt de fleste er tilfredse med deres køb.

24 24 Havets motionister Økonomi Kontingent Dette afsnit omhandler kontingentet, medlemmerne betaler for at være medlem af en sejlklub. Indledningsvis skal det nævnes, at 85,6 pct. af medlemmer har svaret, at de ved hvad de isoleret set betaler for at være medlem af deres sejlklub. Ved hjælp af medianen kan det udregnes, hvad medlemmerne i undersøgelsen gennemsnitligt betaler i kontingent. Når dette udregnes bliver medianen 900 kroner, som således kan kategoriseres som værende det gennemsnitlige kontingent for medlemmerne i undersøgelsen. I nedenstående figur er det illustreret, hvorvidt medlemmerne oplever, at kontingentets størrelse er rimelig i forhold til udbyttet. Figur 12: Oplever du, at kontingentets størrelse står i et rimeligt i forhold til hvad du oplever at få for kontingent-pengene? ,88% 3 23,87% 19,79% 5,57% 4,89% Ja, I meget høj grad Ja, I høj grad Kun i ringe grad Nej, Slet ikke Ved ikke/ikke Figuren viser, at langt størstedelen af respondenterne oplever, at kontingentet har en rimelig størrelse. Hele 69,8 pct. svarer i meget høj grad eller i høj grad, mens 19,8 pct. svarer kun i ringe grad. Langt de fleste er således tilfredse med prisen. Ligesom tidligere er der dog naturligvis stadig det forhold, at disse respondenter allerede har valgt at betale hvad det koster, hvilket man nok ikke ville gøre, såfremt man fandt prisen dybt urimelig. Hvorvidt dette betyder, at man kan sætte prisen op rundt omkring i klubberne er svært at gisne om og resultaterne i denne undersøgelse giver ikke et bud på, hvorvidt man kan tillade sig at gøre dette uden at gøre medlemmerne utilfredse.

25 25 Havets motionister Økonomi Bilag - Økonomi Bilag 14 Udsagn: Jeg er generelt meget opmærksom på, hvad det koster at dyrke sejlads 4 39,00% 3 27,10% 16,37% 12,72% 2,97% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 1,83% Enig Meget enig Ved ikke/ikke Bilag 15 Udsagn: Jeg synes, det er for dyrt at dyrke sejlads 3 35,86% 24,71% 22,18% 7,45% 7,39% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 2,41% Enig Meget enig Ved ikke/ikke

26 26 Havets motionister Tilfredshed med klubben TILFREDSHED MED KLUBBEN Dette kapitel kigger nærmere på medlemmernes tilfredshed med deres sejlklub, herunder hvad de oplever som klubbens største styrker og medlemmernes bud på hvorfor sejlklubberne i de senere år har mistet medlemmer. Der er derudover et afsnit, der fokuserer på medlemmernes oplevelse af klubbestyrelsens indsats. Helt overordnet er der en forholdsvis stor tilfredshed med de aktiviteter og medlemsfordele, medlemmerne har i de enkelte klubber, hvilket er illustreret af figuren herunder. Figur 13: Tilfredshed med aktiviteter og medlemsfordele i klubben ,17% 21,92% 21,29% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 4,21% Utilfreds Figuren viser, at hele 22 pct. har svaret meget tilfreds, mens 48 pct. har svaret tilfreds således, at samlet 70 pct. af medlemmerne er direkte tilfredse. Hvis man vender den om og kigger på utilfredshed, er det kun 7 pct. af medlemmerne som har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Således er der som helhed en meget stor tilfredshed blandt medlemmerne, hvilket ligger fint i tråd med de tidligere resultater i rapporten, hvor der også er en udpræget glæde ved sejlsporten. Denne glæde afspejler sig dermed også i medlemmernes tilfredshed med deres klub. Denne tilfredshed vises også ved, at det kun er forholdsvis få medlemmer, som primært er medlem af sejlklubben for at få adgang til en bådplads i havnen. Kun 10,2 pct. af bådejerne er meget enige i, at dette er den primære årsag (se bilag 16). Denne tilfredshed og glæde ved klubben gør også, at medlemmerne i udpræget grad føler sig som et medlem, der er del af et klubfællesskab, fremfor bare en kunde der køber en ydelse. Hele 81 pct. angiver således, at de føler sig som medlemmer af et klubfællesskab (se bilag 17), fremfor som en kunde. 2,86% Meget utilfreds 1,55% Ved ikke Medlemmerne er ligeledes blevet spurgt indenfor hvilke områder, de mener, at klubberne udfører det bedste stykke arbejde overfor medlemmerne. Dette er illustreret i figuren herunder. Det var muligt for medlemmerne at vælge op til tre områder.

27 27 Havets motionister Tilfredshed med klubben Figur 14: Områder hvor klubben gør det bedste stykke arbejde Kapsejlads for klubbens medlemmer Aktiviteter i sejlerskolen Sociale klubaktiviteter Fælles sejlture og andre turaktiviteter Børnerelaterede aktiviteter (0-15 år) Ungdomsrelaterede aktiviteter (16-25 år) Klubdeltagelse i større nationale og internationale Talent- og elitearbejde Foredrag og andre debatarrangementer Udvikling af nye aktiviteter Andet Min klub tilbyder ikke noget indenfor disse valgmuligheder 5 6 Som rapporten tidligere har vist, er det omkring en tredjedel af respondenterne som dyrker kapsejlads, men her nævner knap halvdelen af respondenterne alligevel kapsejlads, som det foreningen primært er dygtig til. Der er dermed en forholdsvis stor gruppe, som kigger på udefra og anerkender, at det er et godt arrangement, uden at de selv deltager. Det åbner naturligvis op for en diskussion om hvorfor de ikke deltager, og hvorvidt man kan ændre på nogle forhold, der kunne få endnu flere til at deltage, såfremt man har en interesse for det. Det område der derefter er flest som mener, at klubberne er bedst til er aktiviteter i sejlerskolen, som 41 pct. angiver som et af sine svar. Der er dermed stor tilfredshed blandt medlemmerne med sejlerskolerne og det fremstår som en aktivitet, en meget stor andel af medlemmerne er tilfredse med, selvom undersøgelsen her ikke siger noget om, hvorvidt det er gennem egne erfaringer med sejlerskolen eller om det er ved at kigge på det udefra. Hvis man kigger i bunden af figuren, står der bl.a. udvikling af nye aktiviteter, som det kun er et fåtal af medlemmerne, der oplever som en styrke hos klubberne. Det kan diskuteres, hvorvidt dette skyldes, at medlemmerne ikke mener, at der bør udvikles nye aktiviteter, eller om man simpelthen bare ikke anser dette som værende en styrke hos klubberne. Som de tidligere rapporter i denne analyse-serie har belyst, kan der være et potentiale for sejlklubberne i at udvikle nye aktiviteter, men medlemmerne mener altså ikke pt., at klubberne er særligt gode til netop dette. Det kan derfor være et område, klubberne har brug for rådgivning og vejledning indenfor. Der er dog behov for at der sker noget nyt for at imødekomme de udfordringer sejlklubberne står overfor. Undersøgelsen har ligeledes stillet en række spørgsmål omkring oplevelsen af stemningen i klubben. Samtlige udsagn og deres svarfordeling kan findes i bilag 18. Hvis man skal fremhæve en enkelt styrke omkring stemningen, er det især det generelle havnemiljø, hvor næsten 90 pct. angiver, at de godt kan lide at komme på havnen/havnemiljøet. Der er således noget helt unik ved havnen, og som tidligere vist betyder hyggen meget for medlemmerne, og der er havnen en central del af dette. Generelt viser disse udsagn, at der er en udpræget god stemning og glæde ved klublivet for medlemmerne, hvilket også blev illustreret ved den store generelle tilfredshed med klubben. Medlemmerne i undersøgelsen er også blevet bedt om at forholde sig til den primære årsag til, at sejlklubberne har mistet medlemmer. De fik stillet en række muligheder op, hvoraf de skulle vælge en enkelt. Svarene er illustreret af figuren herunder.

28 28 Havets motionister Tilfredshed med klubben Figur 15: Primær årsag til, at sejlklubberne har mistet medlemmer Det er generelt for dyrt for mange at være aktiv sejler 20,0% Klubberne tilpasser ikke sine aktiviteter til nye alders- og målgrupper Andet 17,1% 16,7% Det er generelt for tidskrævende at være aktiv sejler Der mangler frivillige til at løfte klubarbejdet Klubberne er for dårlige til at rekruttere nye medlemmer Klubberne er ikke gode til at udvikle nye tilbud og aktiviteter 13,0% 11,8% 10,5% 9,6% Klubberne er generelt ikke interesserede i at få nye medlemmer 1,4% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Figuren viser, at medlemmer primært forklarer tilbagegangen i medlemstal med prisniveauet i sejlsport. Uanset om dette er korrekt eller ej, er der derfor behov for at nuancere denne fortælling, for hvis medlemmerne har denne holdning, kan man antage, at blandt nye potentielle medlemmer er der endnu flere som tror dette er tilfældet. Man skal derfor overveje hvorvidt, man med fordel kan blive bedre til at kommunikere tilbud ud, hvori det tydeliggøres hvad prisniveauet rent faktisk er. Det skal dog understreges, at medlemmerne her svarer i forhold til andre end dem selv. Dette blev tydeliggjort i et tidligere kapitel, hvor medlemmerne selv rent faktisk var tilfredse med prisniveauet, og det handler måske derfor snarere om en fordom end noget andet. En forholdsvis stor andel 17,1 pct. forklarer det med, at klubberne ikke er gode nok til at tilpasse sine aktiviteter til nye alders- og målgrupper, hvilket naturligvis også er en udfordring klubberne skal være opmærksomme på. Igen er det medlemmerne selv som mener dette, hvorfor problemstillingen måske i virkeligheden er endnu større, da disse medlemmer sandsynligvis får sine behov dækket. Klubbens bestyrelse Dette afsnit omhandler medlemmernes oplevelser af deres lokale klubledelse i bestyrelserne. Der er fokus på, om medlemmerne finder bestyrelsen kompetent og kvalificeret til at sidde i en foreningsbestyrelse. En af forudsætningerne for at kunne udtale sig om bestyrelsens arbejde er selvsagt, at man rent faktisk ved hvem der sidder i bestyrelsen. I undersøgelsen her, har 70,4 pct. erklæret sig enige eller meget enige i, at de ved hvem der sidder i bestyrelsen i deres klub (se bilag 19). Generelt viser en række spørgsmål omkring bestyrelsen, at medlemmerne ser bestyrelsesmedlemmerne i et yderst positivt lys, og at der generelt er en bred anerkendelse af bestyrelsens indsats. Eksempelvis anser en meget stor andel af medlemmerne bestyrelserne som værende åbne og imødekommende, hvilket er et positivt og vigtigt træk blandt bestyrelser, dertil kommer, at medlemmerne anerkender, at bestyrelserne i udpræget grad er fyldt med ildsjæle (se bilag 20 og 21). Samlet set er der altså en stor tilfredshed med bestyrelsernes arbejdsindsats, hvilket er illustreret i figuren herunder.

29 29 Havets motionister Tilfredshed med klubben Figur 16: Udsagn: Jeg er generelt meget tilfreds med bestyrelsens arbejdsindsats ,02% 3 1,52% 4,27% 20,15% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig 23,30% 7,75% Enig Meget enig Ved ikke/ikke Figuren viser, at der er meget få medlemmer, som er uenige i, at de generelt er meget tilfredse med deres bestyrelses arbejdsindsats. Der er god grund til at være tilfredse og stolte ude i landet sejlklubber med disse flotte resultater. En del af forklaringen kan måske findes i, at mange oplever at bestyrelsen i klubben har en god og tæt relation til medlemmerne (bilag 22), som er et af fundamenterne for tilfredshed med bestyrelsen. Hvis man skal nævne et enkelt forhold hvor resultaterne ikke er udpræget positive, er det på spørgsmålet om hvorvidt medlemmerne føler, at bestyrelsen udvikler sejlklubben i en positiv retning. Svarfordelingen på dette spørgsmål er illustreret i figuren herunder. Figur 17: Udsagn: Jeg oplever, at bestyrelsen udvikler min sejlklub i en positiv retning 3 35,81% 27,93% 18,28% 7,77% 7,49% 2,72% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke Figuren viser, at resultatet stadig er positivt, om end det ikke er helt så positivt, som tidligere resultater omkring bestyrelsen. I dette tilfælde erklærer kun 54,1 pct. af medlemmerne sig enige eller meget enige med udsagnet. Noget kunne derfor tyde på, at på trods af den store tilfredshed, er der lidt mindre overbevisning om, at bestyrelserne udvikler klubben. Dette behøver dog ikke entydigt være noget negativt, da det også kan være udtryk for, at den store hverken uenig eller enig gruppe mener, at tilstanden er god som den er nu, og at der dermed ikke er behov for yderligere udvikling. Det skal således også bemærkes, at kun 10,5 pct. er direkte uenige i udsagnet.