Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO
|
|
|
- Christen Hald
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO
2 Forord Resen Skole og SFO er én virksomhed. Såvel undervisning som fritid er vigtige dele af barnets liv og læring. For at skabe helhed i børnenes hverdag, målretter vi indsatsen mod indholdsmæssig sammenhæng og benytter os af, at lærere og pædagoger har hver deres faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. Mål og indholdsbeskrivelsen er med til at videreudvikle det gode samarbejde mellem de to faggrupper, ligesom den er et vigtigt led i samarbejdet med forældrene. Som man betragter mennesket, behandler man det. (Kemp 1994) Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. For at skabe de bedste forudsætninger for læring, er det vigtigt, at de voksne skaber et miljø, der er præget af omsorg, tryghed og samhørighed. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentialer. Sammenhæng og helhed er nøgleordene i vores pædagogiske arbejde. SFO arbejder med en del af de samme indsatsområder som skolen, for at kunne skabe sammenhængen. Dette betyder, at vi altid arbejder mod fælles mål. Vi har udarbejdet en årsplan, som giver et overblik over, hvad vi især lægger vægt på og hvad vi arbejder med i de forskellige perioder. I årsplanen er januar afsat til at kunne foretage specifikke iagttagelser af enkelte børn forud for de kommende forældresamtaler. Vi har udarbejdet forskellige iagttagelsesskemaer, som vi anvender i forhold til det fokus, der er aktuelt for det enkelte barn eller børnegruppe. Vi tror på, at det enkelte barns hensigt altid er i orden, men det er handlingen ikke altid! De voksne omkring barnet gør altid deres bedste ud fra de forudsætninger, de har! 2
3 Samarbejde mellem SFO`s pædagogiske indsats og skolens undervisning Et godt samarbejde mellem skole og SFO er en forudsætning for at få skabt et optimalt miljø for børnenes udvikling. Vi arbejder ud fra en anerkendende og positiv tilgang til barnet og har dermed skabt et fælles fundament for det pædagogiske arbejde i skole/sfo. Mål: at skabe sammenhæng og styrke børnenes udviklingsmuligheder i hverdagen Pædagogerne er integreret i undervisningen. Der er tilknyttet en pædagog (primærpædagogen) pr. hold/klasse. Primærpædagogen har timer sammen med læreren og timer alene med børnene. (til og med 2.kl.) Skole/SFO har en fælles indgangsvinkel til det pædagogiske arbejde (de mange intelligenser) Skolen og SFO ens virke tilrettelægges så de i fællesskab medvirker til at fremme børnenes læring og udvikling. Primærpædagogen har ansvar for informationer til skole/hjem og er dermed bindeled mellem disse. Primærpædagogen følger op på børnenes specielle behov og kompetenceudvikling. Der udarbejdes handleplan for børn med særlige behov med fokus på de sociale kompetencer. Pædagogen udfærdiger beskrivelser/iagttagelser af det enkelte barn både for skole og SFO og drøfter med teamet. Det pædagogiske arbejde planlægges og struktureres i teamet: Hver 14. dag er der afsat 2 timer til teammøde. 1 gang pr. måned afholdes pædagogisk rådsmøde/indskolingsmøde Fælles kurser, inspirationsdage, pædagogiske dage Årsplanlægning Skole/hjemsamtaler (elevplaner) Andre arrangementer/emner for hele skolen. 3
4 Lektiestøtte Det centrale i lektiestøtten er at kvalificere børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi lægger stor vægt på, at skabe nogle rammer, hvor børnene har lyst til at være og som er præget af hygge. Det drejer sig om at udnytte de pædagogiske muligheder, som SFO rummer i forhold til lektiestøtten. Lektiestøtten er på pædagogplan og ikke undervisning. Mål: at inspirere børnenes læringslyst ved at skabe et trygt læringsmiljø Indretning af forskellige læringsrum med udgangspunkt i børnenes forskellige læringsstile Vi tilbyder forskellige spil, som appellerer til børnenes abstraktlæring (scrabble, master mind og andet) Lektiestøtten er et frivilligt tilbud for børnene Barn og forældre aftaler rammer for lektiestøtten Der skabes mulighed for at en konkret hjemmeopgave kan laves Lektiestøtten tilbydes på lige fod med øvrige aktiviteter i SFO Drengs svar på spørgsmål : Lærer man noget i SFO? Lang pause - Hele tiden, men man opdager det ikke 4
5 SFO s rolle i forhold til børn, der har brug for en særlig indsats Det sociale fællesskab er et vigtigt fundament for børns udvikling. Alle børn skal have en oplevelse af at høre til. Vi lægger stor vægt på at støtte de børn, som har brug for en særlig indsats igennem udviklende læringsmiljøer, hvor børnene kan blive en del af fællesskabet. Alle børn får mulighed for at udfordres gennem deres styrkesider, hvilket giver børn med særlig behov en ekstra mulighed for at styrke deres selvtillid og selvværd. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger, betyder at vi arbejder med fælles mål og nemmere kan tilgodese de børn, der har brug for en særlig indsats ved at iværksætte støtteforanstaltninger såvel i skolen som i SFO. (se bilag 1) Mål: At børnene styrkes og udvikles, så de kan begå sig og føle sig som en del af fællesskabet - Børnene guides til at deltage i de aktiviteter de profiterer af (udgangspunkt i børnenes styrkesider) - Primærpædagogen samler informationer/iagttagelser fra SFO - Der udarbejdes en handleplan i fællesskab (Skole/SFO) - Primærpædagogen følger op på specifikke behov, som er aftalt i teamet - Primærpædagogen følger op på handleplaner /aftaler og fremlægger på personalemøde i SFO - Fast punkt på dagsorden på personalemøde, hvor vi informerer, vidensdeler og iværksætter handleplan - Forældrene inddrages fra starten af personalets bekymring For forældre/børn, der pludselig kommer i akut krise ved eksempelvis dødsfald og skilsmisse, har vi udarbejdet folder, der beskriver konkret handleplan/omsorgsplan. Det bedste du kan gøre er at blive smadder god til at være dig! Radiserne 5
6 Koordinering af forældresamarbejde Vi lægger stor vægt på at opbygge et ligeværdigt forældresamarbejde, hvilket betyder, at vi tager hinanden alvorligt og er åbne over for hinandens forventninger. Vi lægger vægt på et højt informationsniveau så forældrene kan se sammenhængen mellem det pædagogiske arbejde i skole og SFO. Mål: at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag samt skabe tryghed og fortrolighed mellem personale og forældre Primærpædagogen er bindeled mellem skole, SFO og hjem og kan derfor få skabt den tætte kontakt med forældrene og give dem den nødvendige information fra hverdagen Hurtig forældrekontakt ved bekymringer og specifikke behov og dermed en tæt forældrekontakt Primærpædagogen deltager i skole/hjemsamtaler og er med i udarbejdelsen af elevplaner Primærpædagogen formidler oplysninger fra skole til SFO Vi skaber et helhedsbillede af det enkelte barn igennem det tætte lærer/ pædagogsamarbejde Forældrene informeres gennem SFO- nyt og billeddokumentation Der arrangeres forskellige sociale arrangementer som forældrekaffe, sommerfest og andet # primærpædagogen = pædagogen, der er tilknyttet gruppen/årgangen 6
7 Idræt, bevægelse og sundhed Vi ved, hvor vigtigt det er, at børnene får mulighed for udfordringer indenfor idræt og bevægelse. At bruge kroppen skal gerne være en naturlig del af børnenes hverdag, derfor tilbyder vi aktiviteter, der sætter fokus på den fysiske og motoriske udvikling. Vi er meget bevidste om at motivere de børn, som ikke ønsker at deltage i fysiske aktiviteter. Idræt og bevægelse prioriteres højt og er et dagligt tilbud i SFO. Mål: Børnene skal have mulighed for at bruge kroppen på forskellige måder At de voksne skaber rammer/rum der giver lyst og udfordring til den enkelte igennem forskellige tilbud. Vi tilbyder såvel planlagte som spontane aktiviteter I forhold til de idrætsusikre børn, forbereder vi dem igennem samtale og skaber deres nysgerrighed. Vi lader dem prøve aktiviteten eller være med på sidelinjen Det udendørs/indendørs rum: På ture ud af huset bevæger vi os i forskelligt terræn, såsom skov, strand og nærmiljøets legepladser. Skolens/SFO ens legepladser er baseret på at styrke de forskellige intelligenser med udfordrende legeredskaber og sportspladsen med mulighed for boldspil m.v.. Børnene har mulighed for at komme i hallen flere gange om ugen og her tilbydes forskellige aktiviteter (boldspil, badminton, slås-kultur og fri leg) Hverdagen bygger på tilbud af aktiviteter, som veksler mellem at være voksenorganiserede og børnestyrede. De voksnes tid er organiseret i faste rammer. 7
8 Et bredt kultur- og fritidstilbud Vi har indrettet et værksteds/læringsmiljø, der tilgodeser de forskellige intelligenser. Værkstederne er indrettet således, at det enkelte barn har mulighed for at benytte sig af materialer, spil og legetøj som understøtter den enkelte intelligens. Der tilbydes aktiviteter, hvor børnene udfordres indenfor forskellige genrer. Mål: at børnene får mulighed for at eksperimentere og afprøve forskellige udtryksformer og teknikker at børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med lokale fritidstilbud Grøn stue er et musik - /dramaværksted, hvor der er mulighed for at lave teater, synge og spille på instrumenter. Der er en lille scene, hvor børnene kan optræde. Der er udklædningstøj, og andre forskellige rekvisitter. Der tilbydes forskellige aktiviteter indenfor sang/spil/drama. I dette værksted arbejdes med musikklog/menneskeklog. Gul stue er et værksted, hvor børnene kan udfolde deres fantasi og kreativitet. Der er mulighed for at klippe, klistre og male. Der tilbydes forskellige kreative aktiviteter, som børnene kan deltage i. I dette værksted arbejdes der med intelligenserne billedklog/naturklog. Blå stue er et lege-/læringsværksted, hvor der tilbydes forskellige former for spil, som styrker de matematiske og sproglige kompetencer. Der er mulighed for at regne med lommeregner og eksperimentere. Der er et stillehjørne, hvor børnene i fred og ro kan høre historie. I dette værksted arbejdes med talklog/ordklog Lilla stue er vores fællesrum, hvor alle intelligenser er repræsenteret i forskellige former. Børnene kan lege med træklodser, lego, forskellige slags dyr og meget andet. Der er også mulighed for at spille spil og tegne. Vi har indrettet en spillebule, hvor børnene kan udfolde sig med fodboldspil og airhockey. Udover de ovennævnte værksteder benytter vi os af hal/gymnastiksal, hvor børnene tilbydes forskellige former for bevægelse dagligt. Vi arbejder specifikt med værkstederne i faste perioder. Musik og dramaværksted er rammen om et årligt arrangement, hvor der afsluttes med MGP eller musical, som opføres for forældre. De lokale foreninger udbyder forskellige fritidstilbud, som vi guider børnene til at deltage i. Vi hjælper forældre med at skabe kontakten. 8
9 Iværksætteri og innovation Alle børn har forskellige forudsætninger for at udvikle sig. Igennem vores værkstedsindretning og vore øvrige aktivitetstilbud, bestræber vi os på at skabe et kreativt læringsmiljø, hvor børnene kan få skærpet deres nysgerrighed og undren. Vi giver børnene mulighed for at udvikle flest mulige sider af sig selv igennem arbejdet med de mange intelligenser. Mål: Vi vil skabe rammer i SFO, hvor børnenes fantasi, kreativitet, opfindsomhed og nytænkning er i fokus Vi tilbyder fri leg i forskellige situationer, eksempelvis legekroge og konstruktionslegetøj, som fremmer børnenes lyst til at skabe Vi tilbyder fysiske aktiviteter i hal/gymnastiksal, hvor børnene har mulighed for at udvikle deres fantasi ved brug af forskellige sports og legeredskaber Vi tilbyder åbne værksteder med forskellige materialer til rådighed, hvor børnene kan skabe og eksperimentere Vi tilbyder sang og drama, hvor børnene selv bestemmer historien, rekvisitter og dramatikkens muligheder i form af kropsholdninger og udtryk, sang og mimik. Vi lægger stor vægt på processen Vi opmuntrer børnene i deres kreativitet og inspirerer dem videre i deres proces Børnene har adgang til internet samt diverse læringsspil Lokalerne er indrettet i intelligensværksteder, hvor der er skabt mulighed for at udfordre det enkelte barns stærke og svage sider (se beskrivelse i bredt kultur- og fritidstilbud) Lad aldrig indlæringsproblemer stå i vejen for at blive en succes som menneske. Thomas Armstrong 9
10 Hver 14. dag er der personalemøde i SFO Medinddragelse SFO er også et fristed og det er derfor vigtigt, at det enkelte barn har medbestemmelse. Børnene skal have mulighed for at byde ind med forslag til aktiviteter. Det er dog vigtigt, at have øje for de børn, der ikke byder ind og give dem udfordringer, så de hele tiden er i udvikling. Børnene har mange valgmuligheder i deres hverdag og de skal opleve visse konsekvenser ved de valg de foretager. Mål: at børnene føler og oplever sig betydningsfulde i samvær med andre Vi anvender børnenes ideer og forslag, fordi vi tager dem alvorligt Vi går i dialog med børnene og guider dem i aktivitetstilbudene Vi er tydelige voksne, som viser børnene vejen Børnene skal opleve at de kan bidrage med noget til fællesskabet Børnene skal have mindst en god oplevelse hver dag Mål for evaluering /dokumentation: at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde Vi anvender billeddokumentation og udstiller børnenes produkter. Vi anvender en dokumentationstavle, hvor forældre kan følge med i vore tiltag/aktiviteter. Vi udarbejder løbende beskrivelser af de forskellige aktiviteter. SMTTE-modellen anvendes ved evaluering af de forskellige aktiviteter for både børn og voksne Evaluering igennem børnetegninger eller smileys 10
11 Overgang fra dagtilbud til skole Et tæt samarbejde mellem daginstitution og skole/sfo er en vigtig forudsætning for at ruste børnene til skolelivet. Det er vigtigt at de to personalegrupper får afklaret hvilke kompetencer børnene skal besidde, når de starter i skole og SFO. Vi lægger stor vægt på, at børnene har udviklet de sociale og personlige kompetencer, da vi har det syn, at disse kompetencer er en vigtig forudsætning for at trives og lære. Mål: at børnene oplever en tryg start i skole/sfo Børnehaveklasselederen, som også er en del af SFO s personale, tager på besøg i børnehaven. Kommende skolebørn kommer på besøg i SFO inden skolestart og møder børnehaveklasselederen, primærpædagogen og ser lokalerne. Børnene kommer på besøg sammen med deres forældre i SFO. Vi planlægger aktiviteter, hvor der tages hensyn til de nye børn, således at vi tager 2. og 3 kl. ud af huset, så børnene har mulighed for at udforske SFO s lokaler i ro og fred. Vi tager børnene med på en gåtur rundt og ser udearealet, så de ved, hvor de må færdes Vi introducerer skolens faciliteter, som vi bruger i SFO hal og gymnastiksalen, når vi fornemmer, om det enkelte barn er klar til det. Skole og SFO anvender de samme lokaler, hvilket tilvænner børnene hurtigere og skaber tryghed i SFO. Når børnene spiser eftermiddagsmad, oplever de, at de kender voksne, som de er sammen med. Til eftermiddagsmaden er børnene sammen med 1. kl. børn, der i starten hjælper dem med daglige rutiner og gøremål. Vi har udarbejdet årsplan for samarbejdet mellem daginstitution/skole/ SFO 11
12 Bilag 1 Handleplan for børn med behov for en særlig indsats Forældrene inddrages altid Fase 1 Personalet er bekymret for et barns adfærd Fase 2 Barnet drøftes på personalemøde og i teamet. Her besluttes målrettet at iagttage barnet i en fastsat periode som aftales i teamet. Relevante iagttagelsesskemaer udleveres til teamet. Teamet gennemfører de målrettede observationer. Primærpædagogen informerer på personalemøde. Stafetlog udarbejdes evt. efter fase 2 Fase 3 Observationer koordineres mellem skole og SFO og der udarbejdes handleplan for barnet i en fastsat periode for SFO/skole. Fase 4 Den pædagogiske indsats afprøves i den fastsatte periode. Fase 5 Efter endt periode evalueres indsatsen i SFO og skole. Fase 6 Hvis ikke indsatsen har været tilstrækkelig, inddrages øvrige faggrupper. 12
13 13
14 14
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Læreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Eftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.
DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.
A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler
BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: [email protected]
Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe
Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning 1 Om Musvitten 2 Pædagogens rolle 2 Børn med særlige behov Musvittens spændende hverdag...
Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Pædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Pædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.
Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det
7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen
SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen SFO er i dag en integreret del af skolens virksomhed, hvor samarbejdet om de fælles børn vægtes højt. SFO består af 2 afdelinger Østerby og centret. De 2 afdelinger
Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Forord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
