Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed"

Transkript

1 Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange år til det danske marked opereret med kvalitetsnormer, der er højere end EU-normerne, se udvalgte arter i tabellen. Hvad betyder de skrappere krav? En frøblanding med højere spireevne og renhed betyder: Flere spiredygtige græs- og kløverfrø Færre ukrudtsfrø, bl.a. kvik Tættere græsmark Højere udbytte Bedre kvalitet ved både slæt og afgræsning Ekstra foderenheder Frø af god kvalitet dvs. med høj spireevne, høj renhed og lavt indhold af tabsvoldende ukrudtsarter giver f.eks. 5% mere eller foderenheder mere pr. ha pr. år. I en græsmark, der ligger i tre år, betyder det foderenheder mere pr. ha. Frøkvaliteten er således en faktor, man bør være opmærksom på ved køb af græs- og kløverfrø. Kvalitetsnormer Spireevne Renhed Andre Ukrudtsindhold plantearter* EU-norm DSV Frø EU-norm DSV Frø EU-norm DSV Frø Hvidkløver 80% 85% 97% 98% 1,5% 0,5% Alm. rajgræs 80% 85% 96% 98% 1,5% 0,1% Timothe 80% 85% 96% 99% 1,5% 0,1% *: andre plantearter er ukrudtsfrø + fremmede kulturfrø, bl.a. enårig rapgræs Gælder også frø til efterafgrøder De strengere krav til spireevne og renhed gælder også for det frø, vi sælger til efterafgrøde typisk sildig diploid alm. rajgræs, se næste side.

2 Teknisk frøkvalitet - gælder også for frø til efterafgrøder Side 2 Vi har også for de frøpartier, vi sælger til efterafgrøde-formål, skrappe krav til kvaliteten. Herunder ses kvalitetsnormer for alm. rajgræs, en art, der i stor stil anvendes til efterafgrøder. Alm. rajgræs til efterafgrøde Maks. indhold af andre arter Spireevne Renhed Frem. I alt Ukrudt kulturfrø** EU-norm 80% 96% 1,5% - - DSV norm 85% 98% - 0,1% - DSV gns. 6 år* 94% 98,9% 0,12% 0,03% 0,09% *: faktiske kvalitet , simpelt gennemsnit af solgte partier til efterafgrøde **: Fremmede kulturfrø, bl.a. enårig rapgræs Som det fremgår, har vore kvaliteter af efterafgrødegræs været betydeligt højere end EUnormen og det har betydning for: Etablering, dække af jorden samt mulighed for kvælstof-optagelse Undgå udsåning af uønskede ukrudtsarter, f.eks. kvik, hejre-arter 20% flere rigtige spiredygtige frø Ud fra tusindkornvægten på diploid alm. rajgræs (ca. 2 gram) er der op til 20% flere spiredygtige frø på 1 kg af DSV gns. kvalitet i forhold til EU-normen. EU-norm DSV Frø, gns. 6 år Spireevne/Renhed 80% / 96% 94% / 98,9% Ca. antal spire-dygtige frø pr. kg %

3 KLØVER- OG GRÆSSORTER 2019 side 1 Afprøvede Kløver- & Græssorter, der udbydes i Danmark, opdelt efter art og type. DSV Frø s anvendte sorter er skrevet med grøn skrift RØDKLØVER HVIDKLØVER LUCERNE Diploid (2N) Tetraploid (4N) Mindrebladet Normal- & storbladet SW Nexus Milvus Taifun AberCrest Liflex Creno Callisto Amos Rivendel Silvester Barbian Milagro Calimero Alice ALM. RAJGRÆS Sildig (2N) Middeltidlig (2N) Tidlig (2N) Ensilvio/Rossera Arsenal Betty AberChoice sukkergræs AberDart sukkergræs Kimber Bovini Calvano 1 Humbi 1 Abosan 1 Valmiron Option Barflip Bargizmo Barimero Sildig (4N) Middeltidlig (4N) Tidlig (4N) Valerio Maurizio/Matenga Karatos Masai Novello Mathilde Polim Garbor Dromara Diwan Dunluce Ovambo 1 Barcampo Fortsættes

4 KLØVER- OG GRÆSSORTER 2019 side 2 ALM. RAJGRÆS, efterafgrøde Plænetyper Fodertyper Talgo - plæne Troya - plæne Piccadilly - foder Jumbo - foder Jubilee - plæne Esquire - plæne RAJSVINGEL Rajgræs-krydsning Strandsvingel-krydsning Swaj Fedoro Fojtan Barolex Perun Hykor Tower Perseus Hipast Lofa Hostyn STRANDSVINGEL HYBRID RAJGRÆS ITAL. RAJGRÆS AberEcho Diploid Tetraploid Storm Majesty Fabio Lampard EF486 Dasas Danergo Sikem Pepper Oryx TIMOTHE Slættype Lischka Dolina Summergraze Barpenta ENGSVINGEL Afgræsningstype Ragnar Winnetou HUNDEGRÆS Liherold Amba (høtype) Lidacta (efterafgrøde) Laura Donata (afgræsn.type) ENGRAPGRÆS RØDSVINGEL Limagie Fodertype Plænetype Til efterafgrøde Lato Reverent Dipper Balin Gondolin Maxima

5 LISTE MED ØKOLOGISKE KLØVER- OG GRÆSSORTER 2019 Oversigt med økologiske arter/sorter, der udbydes i DSV Frø s anvendte sorter er skrevet med grøn, fremhævet skrift. RØDKLØVER HVIDKLØVER Diploid Tetraploid Mindre-bladet Normal- og storbladet Callisto Taifun AberCrest Liflex Amos Rivendel Silvester ALM. RAJGRÆS Sildig diploid (2N) Middeltidlig diploid (2N) Tidlig diploid (2N) Ensilvio/Rossera Arsenal Betty AberChoice (kun i bland.) AberDart (kun i bland.) Kimber Humbi 1 Calvano 1 Pastour Abosan 1 Sildig tetrapl. (4N) Middeltidlig tetrapl. (4N) Tidlig tetrapl. (4N) Valerio Maurizio Karatos Masai Ovambo 1 Calibra HYBRID RAJGRÆS ITAL. RAJGRÆS RAJSVINGEL AberEcho Diploid Tetraploid Fedoro, rajgræstype Storm Majesty Fabio Perseus, rajgræstype Lampard EF 486 Dasas Danergo Fojtan, strandsvingeltype STRANDSVINGEL ENGSVINGEL TIMOTHE RØDSVINGEL Swaj Liherold Lischka Gondolin Tower Laura Dolina Winnetou HUNDEGRÆS Summergraze Niva (til efterafgrøde)

6 DIPLOID > < TETRAPLOID Alm. rajgræs og ital. rajgræs opdeles i diploide og tetraploide sorter - et genetisk udtryk for antallet af kromosomer i planten. Nedenstående viser generelle forskelle på de to typer, men der er sorts-forskelle. ++ betyder, at egenskaben besiddes i højere grad end +. Diploid (2N) Tetraploid (4N) Frøstørrelse + (TKV ca. 2 gram) ++ (TKV ca. 3,6 gram) Bladbredde + ++ Tørstofindhold ++ + Hurtig fortørring ++ + Sukkerindhold + ++ Smag + ++ Åben vækstform + ++ Tolerance overfor kløver + ++ Opret vækstform ++ + Slidstyrke ++ + Varighed ++ + Overvintring - tåler bedst barfrost tåler bedst snedække + ++ Primær benyttelse slæt afgræsning

7 AberDart græs til gavn for mælkeydelsen og miljøet Afgræsning Slæt AberDart er en middeltidlig diploid alm. rajgræs, der er afprøvet i Landsforsøgene i På ovenstående foto, der er fra disse forsøg, adskiller hegnet slætarealet fra afgræsnings-arealet. Koen forrest i billedet græsser på parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end de øvrige sorter. Bemærk at køerne også har græsset AberDart ned inde under hegnet. AberDart har den bedste sukkerprofil gennem sæsonen AberDart har høje udbytter ved både slæt og afgræsning AberDart er i top med fordøjelighed og energiindhold AberDart indgår i flere frøblandinger både konventionelt og økologisk

8 AberDart har højt udbytte og høj fordøjelighed Slætudbytte Energiindhold Fordøjeligheds- FHT for AE/ha kg tørstof/fe koeff. NDF Målebl ,26 69,1% Gns. 2N 100 1,25 69,4% AberDart 103 1,22 70,5% Relativt udbytte af afgrødeenheder, energiindhold (kg tørstof pr. FE) samt fordøjelighedskoeff. af NDF (%) i AberDart sukkergræs sammenlignet med måleblandingen (to diploide og to tetraploide sorter) og gennemsnit af fire andre diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Tallene er gennemsnit af tre brugsår med slæt. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, AberDart har en unik sukkerprofil Sukkerindholdet i alle græsser er under danske klimaforhold rigeligt højt om foråret ved 1. slæt. Det er ønskeligt med græssorter, der har et højere sukkerindhold resten af sæsonen. Netop sådan en sukkerprofil har AberDart og det gør sorten unik. % sukker AberDart sukkerprofil - gns. 3 brugsår AberDart Sukkerprofil for diploid alm. rajgræs AberDart gennem sæsonen sammenlignet med gennemsnittet af fire andre diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Kilde: Landsforsøgene, slæt nr. Gns. 4 diploide sorter Som det fremgår af figuren, har AberDart det ønskede højere sukkerindhold fra og med 2. slæt. I 1. slæt er sukkerindholdet på samme niveau som øvrige sorter. Det høje sukkerindhold i 1. slæt er klimatisk betinget, idet alle græsser i en periode med lav nattemperatur og høj solindstråling/ dagtemperatur øger sukkerindholdet. Det højere sukkerindhold i AberDart fra og med 2. slæt er en fordel ved såvel afgræsning som slæt. Køerne foretrækker sukkerrige sorter ved afgræsning og ved slæt er sukker nødvendigt for en effektiv og hurtig ensileringsproces. I flere frøblandinger kombineres AberDart med højt-ydende græsarter som f.eks. strandsvingel og rajsvingel, der har en lavere fordøjelighed og et lavere sukkerindhold end alm. rajgræs.

9 Sukkerprofil for tetraploid alm. rajgræs >< AberDart AberDart har en helt unik sukkerprofil som den eneste sort på markedet af middeltidlig diploid alm. rajgræs. I markedet forlyder det, at man bare kan bruge en tetraploid sort i stedet for AberDart for at få det sukker.. I nedenstående figur ses AberDarts sukkerprofil sammenlignet med et gennemsnit af fire tetraploide sorter. 22,0 Sukkerprofil for AberDart og tetraploid alm. rajgræs 20,0 18,0 16,0 14,0 AberDart (2N) 12,0 10,0 8,0 Gns. 4N slæt nr. Kilde: Landsforsøgene, Gns. 4N: Gns. af 4 tetraploide sorter (Kentaur, Aviara, Pomposo, Leia) Som det fremgår, får man i de tetraploide sorter ikke højere sukkerindhold fra 2. slæt og resten af sæsonen, som man gør i AberDart. Husk desuden at diploid rajgræs er bedst egnet til slæt bl.a. som følge af et højere tørstofindhold (nemmere at fortørre) og en mere opret vækst (fordel ved skårlægning).

10 Sukker til ensilering En hurtig og effektiv ensileringsproces giver typisk en bedre ensilagekvalitet og det påvirker foderoptagelsen og mælkeydelsen. Mælkesyrebakterier er ansvarlige for ensileringsprocessen. Sukker er energi til de vigtige mælkesyrebakterier og derfor er sukkergræs AberDart og AberChoice også vigtige komponenter i slæt-blandinger. Ensilering Ved ensilering omsætter mælkesyrebakterier sukkeret til mælkesyre og eddikesyre. Mælkesyre sænker ph, hvilket har betydning for ensilagens stabilitet samt at undgå uønskede bakterier og svampe, der bl.a. nedbryder protein og danner ammoniak. Der skal være en passende mængde sukker i afgrøden for at få dannet mælkesyre. Eddikesyre begrænser risikoen for varmedannelse. Ammoniaktal Ammoniaktallet i ensilagen indikerer, hvor meget af afgrødens protein, der er nedbrudt. Ammoniaktallet ønskes så lav som muligt, se nedenstående tabel: Ammoniaktal i græsensilagen Kvalitet Under 8 Meget god 8-10 God Middel Dårlig Over 14 Meget dårlig Kilde: LandbrugsInfo Et lavt ammoniaktal betyder bedre foderværdi og større foderoptagelse og har desuden betydning for køernes reproduktion. AberDart og AberChoice til slæt Det er velkendt, at køer ved afgræsning har en større ædelyst til sukkergræs. Da sukker er nødvendigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces, er vore sukkergræsser også vigtige i slætblandinger. Og husk samtidig med det højere sukkerindhold er fordøjeligheden af cellevægge og af organisk stof absolut i top. Husk korrekt tørstofprocent er altid en forudsætning for en vellykket ensilering.

11 Side 1 Swaj strandsvingel - bedste fordøjelighed og højeste energi-indhold blandt sorter af strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen Der findes efterhånden flere afprøvede sorter af strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen og ved valg af sort er det vigtigt at være opmærksom på fordøjeligheden der er forskel på sorterne! Fordøjelighed og energiindhold Både strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen har fra naturens side uanset sort - en lavere fordøjelighed og et lavere energiindhold and alm. rajgræs, så strandsvingel vælges til i frøblandinger pga. udbytte især i 2. og 3. brugsår, holdbarhed, robusthed mm. Blandt sorterne er der forskel på, hvor meget lavere fordøjelighed og energiindhold de har i forhold til alm. rajgræs, se figur. Her er fordøjelighed og energiindhold i sorterne angivet i procent i forhold til måleblandingen (fire alm. rajgræssorter). Det er ikke muligt at sammenligne sorterne direkte, da der er tale om forskellige afprøvningsår (se årstal under sorten). Men med en omregning til forskelle i procent fås en indikation af sorternes kvalitet i forhold til måleblandingen og her er Swaj den sort, der er tættest på alm. rajgræs niveau. Procent i fht. måleblandingen 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 % fordøjelige cellevægge og energiindhold i forhold til måleblandingen Swaj Strandsvingel A Strandsvingel B Strandsvingel C Strandsvingel D Rajsvingel* A FK NDF Energiindhold Rajsvingel* B *: Rajsvingel af strandsvingeltypen Kilde: Landsforsøgene, forsk. afprøvningsår i perioden

12 Side 2 Swaj strandsvingel Som det fremgår, ligger fordøjeligheden og energiindholdet i Swaj kun ca. 2,5% under måleblandingen, hvilket er det bedste af de afprøvede sorter. Swaj er altså et godt valg, når der ønskes en frøblanding med strandsvingel. Udbytte Swaj har i 2. & 3. brugsår statistisk højere udbytter end måleblandingen, se nedenstående tabel. Udbyttet i 1. brugsår er cirka på samme høje niveau som i alm. rajgræs. 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår AE/ha FHT AE/ha FHT AE/ha FHT Målebl.* 128, , ,1 100 Swaj 125, , ,7 140 Udbytte af AE/ha Kilde: Landsforsøgene, *: middeltidlig måleblanding, der består af to diploide + to tetraploide sorter af alm. rajgræs Swaj i blandinger Swaj indgår i en lang række frøblandinger - både konventionelt og økologisk og med forskellige andele, se nedenstående tabel. Andel Swaj i blandingen Økologisk udgave Frøblanding nr % Ja Frøblanding nr % Frøblanding nr % Frøblanding nr % Frøblanding nr % Frøblanding nr % Frøblanding nr. 62, Heste 50% OptiMælk m. rødkløver 30% Ja OptiMælk med hvidkløver 20% Ja OptiSlæt med rødkløver 15% Ja OptiSlæt med hvidkløver 15% Sydvestjyden Struktur 55% Kødkvæg Opti 20% Ja Heste Strukturgræs 20% Ja Heste Wrap & Hø 10% Ekstensiv Hesteblanding 15% Frøblandinger i sortimentet med indhold af Swaj strandsvingel

13 Frøblandinger med AberDart sukkergræs og Swaj strandsvingel Alm. rajgræs AberDart med den bedste fordøjelighed og en unik sukkerprofil kombineres i flere frøblandinger med strandsvingel Swaj. Strandsvingel er kendetegnet ved et lavere sukkerindhold end alm. rajgræs, mens AberDart har et højere sukkerindhold hen over sæsonen (ikke i 1. slæt), se de to sorters sukkerprofiler i nedenstående grafer. 22,0 20,0 18,0 AberDart sukkerprofil, gns. 3 år 16,0 14,0 AberDart 12,0 10,0 8,0 Gns. 4 diploide sorter Slæt nr. Kilde: Landsforsøgene, Swaj sukkerprofil, gns. 3 år % sukker 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6, Slæt nr. Mid.tidl. målebl. Swaj Kilde: Landsforsøgene, AberDarts højere sukkerindhold kompenserer godt for strandsvinglens lavere indhold af sukker. Kombinationen af AberDart og Swaj fås i flere frøblandinger f.eks. OptiMælk- og OptiSlætblandingerne - både konventionelt og økologisk.

14 Kødkvæg Opti - robust frøblanding til kødkvæg Specialblandingen Kødkvæg Opti er sammensat efter flg. kriterier: Mange græsarter = alsidighed og robusthed Jævn græsproduktion gennem sæsonen Strukturrige græsser God varighed/persistens Blandingen findes også i en økologisk udgave Øko-Kødkvæg Opti. Indhold: 8% Hvidkløver, normalbladet, Liflex 7% Hvidkløver, mindrebladet, AberCrest 10% Alm. rajgræs, middeltidlig, 4N, Maurizio 11% Alm. rajgræs, sildig, 2N, Ensilvio/Rossera 10% Alm. rajgræs, sildig, 4N, Valerio 20% Strandsvingel, Swaj 10% Timothe, Ragnar 7% Engsvingel, Liherold 7% Rødsvingel, Reverent 7% Engrapgræs, Lato/Limagie 3% Hundegræs, Donata Jordtype: Velegnet på alle jordtyper også lettere jorde. Udsædsmængde: Ca. 25 kg/ha ved udlæg i dæksæd Ca. 30 kg/ha ved udlæg i renbestand

15 Frøblandinger til Heste DSV Frø tilbyder et bredt udbud af frøblandinger til Heste. Mange af blandingerne er bredt sammensatte af mange græsarter, hvilket gør blandingerne slidstærke og robuste og hestene ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Frøblanding Anvendelse og egenskaber Plantearter i blandingen Frøblanding nr. 60 Frøblanding nr. 61 Frøblanding nr. 62 Ekstensiv Hesteblanding Heste Strukturgræs Heste Wrap & Hø Øko- Heste Strukturgræs Til afgræsning, wrap og hø Energirig blanding Til afgræsning, wrap og hø Energirig blanding m. hvidkløver Til afgræsning og hø Strukturrig blanding med lavt sukkerindhold God varighed Primært til afgræsning, kan evt. slås til wrap og hø Indeholder urter Blanding med lavt sukkerindhold God varighed Til afgræsning, wrap og hø Strukturrig blanding med lavt sukkerindhold God varighed Til wrap og hø Ikke beregnet til afgræsning Højt udbytte og strukturrig God varighed Tilladt frøblanding til økologer Til afgræsning, wrap og hø Strukturrig blanding med lavt sukkerindhold God varighed Alm. rajgræs, Timothe, Engrapgræs Hvidkløver, Alm. rajgræs, Timothe, Engrapgræs Alm. rajgræs, Strandsvingel, Timothe, Engsvingel, Rødsvingel, Engrapgræs Alm. rajgræs, Rajsvingel, Strandsvingel, Timothe, Engsvingel, Rødsvingel, Engrapgræs, Lucerne, Kommen, Cikorie, Sneglebælg, Kællingetand Alm. rajgræs, Strandsvingel, Timothe, Engsvingel, Rødsvingel, Engrapgræs, Hundegræs Alm. rajgræs, Rajsvingel, Strandsvingel, Timothe, Engsvingel, Hundegræs, Lucerne Øko. Alm. rajgræs, Øko. Strandsvingel, Øko. Timothe, Øko. Engsvingel, Øko. Rødsvingel, Engrapgræs, Hundegræs Ved tilsætning af Urteblandingen kan man gøre diversiteten endnu større, se separat ark om Urteblandingen og urternes egenskaber. Blandinger med lavt sukkerindhold er velegnede til heste med risiko for forfangenhed. En langsom tilvænning til forårsgræsset er stadig afgørende for at undgå sygdommen.

16 LUCERNE Lucerne er fodringsmæssigt interessant, men ofte kniber det med, at udbyttet i lucerne kan matche kløvergræs. Der er en rækkeforhold, man skal være opmærksom på ved dyrkning af lucerne: Lucerne er en flerårig bælgplante til slæt Har dybtgående pælerod. dvs. god tørkeresistens og struktur-forbedrende effekt Lykkes bedst i veldrænet, dybmuldet jord Reaktionstal mindst 6,5 Kalkning før såning af lucerne hjælper knoldbakteriernes udvikling Ynder lys og varme, hvorfor gerne dyrkning på åbne arealer Tåler ikke oversvømmelse Følsom overfor tung trafik især i udlægsåret Sådybde: ca. 2,0-2,5 cm, Helst forårsudlæg ved sommerudlæg såning senest beg. af august Frøene er podet med en bakteriekultur, som er meget følsom overfor sollys og tørke Nye skud skal være mindst ½ cm og max. 5-6 cm før slæt Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen, kan ikke brede sig via buskning Typisk 3 slæt pr. år (ofte medio juni, medio august & medio oktober) Stubhøjde ved slæt: ca. 5-7 cm (vurder nye skuds placering) Ingen slæt i september, da planten her samler rodreserver til overvintring Lucerne skal gerne blomstre eller være tæt på at blomstre én gang hvert år for at sikre overvintringen 5 lucernefri år for at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder NB: Dyrkning af lucerne i renbestand er ikke tilladt på kvægbedrifter, der anvender det særlige harmonikrav. Lucerne i blanding med græs (max. 50% lucernefrø) er tilladt på de omtalte ejendomme, f.eks. Frøblanding nr. 48.

17 Lucerne SW NEXUS Svensk sort med Udbytte på niveau med øvrige sorter Højt indhold af råprotein Højt energi-indhold Udbytte (NEL 20 afgrødeenheder og forholdstal) 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår Daisy, målesort 63,5 AE/ha 77,7 AE/ha 78,2 AE/ha Daisy, FHT Creno SW Nexus Ingen af udbytterne er statistiske forskellige Kilde: Landsforsøgene, Kvalitetsparametre Råprotein* gram/kg tørstof Fordøjelighedskoef. af organisk stof* Energi-indhold* (NEL 20 MJ/kg tørstof) Daisy, målesort ,7 4,10 Creno ,6 4,09 SW Nexus ,2 4,24 *. Gennemsnit af tre brugsår Kilde: Landsforsøgene, Lucerne indgår med 75% i Frøblanding nr. 48. Lucerne frøene er på forhånd podet med en bakteriekultur. Husk bakteriekulturen tåler ikke udtørring og sollys.

18 Foder-/energiroer 2019 Nedenfor ses uddrag af resultater fra på de roesorter, vi tilbyder i Bemærk to af sorterne har kun været i forsøg i Tørstofprocent, udbytte i rod og top: Sort Type Tørstofprocent* FHT for udbytte AE rod FHT for udbytte AE top Alisha KWS** Energi/foder 24,3% Bergman Energi/foder 22,6% Enermax Foder/energi 20,3% Magnum Foder 20,2% Bangor Foder 18,2% Geronimo** Foder 18,2% *: gns **: kun i forsøg 2018 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, Øvrige egenskaber: Sort Type Stokløbere 2018 Højde over jorden, mm, 2018 Karakter*** for rodfure, 2018 Vedh. jord før vask, % 2018 Alisha KWS** Energi/foder ,2 1,1 Bergman Energi/foder ,3 1,4 Enermax Foder/energi ,9 1,0 Magnum Foder ,3 1,1 Bangor Foder ,4 1,0 Geronimo** Foder ,7 1,0 **: kun i forsøg 2018 ***: Kar.1-9, 9=mindst rodfure Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, Vigtige parametre ved valg af roesort er udbytte i rod, tørstofindhold, roens renhed samt stokløbertendens. Sorterne fås i units á frø, der udsås ca. 1 unit pr. ha. Alle sorter tilbydes bejdset med Force, enkelte sorter kan også fås med Gaucho se separat ark om forhold omkring anvendelse af Gaucho-bejdsede frø i NB. Til 2019 udbydes der ikke økologisk udsæd af roer, dvs. der kan anvendes konventionelt ubejdset roefrø.

19 Gaucho-bejdsede roer 2019 Der er til 2019 givet dispensation for anvendelse af roefrø bejdset med Gaucho. Man skal være opmærksom på, at der er flere restriktioner ved anvendelse af Gaucho-bejdsede frø: Udsåning må ske fra 1. feb. til 31. maj 2019 Hvis der anvendes pneumatisk så-udstyr skal der enten holdes 25 meters afstand til blomstrende afgrøder i tilstødende marker eller der skal være monteret deflektor udstyr for at forhindre spredning af støv I den efterfølgende sæson må der ikke sås afgrøder, der blomstrer dvs. eneste mulighed i 2020 er korn med evt. udlæg af rent græs (ikke kløvergræs) Jordbrugeren skal føre journal over det såede areal i ha samt mængde frø/ha Alle, der køber Gaucho-bejdset roefrø, vil blive registreret hos Miljøstyrelsen En vigtig grund til at vælge Gaucho-bejdsningen er, at midlet er systemisk, dvs. det transporteres rundt i planten altså beskyttes planterne både over og under jorden. Det alternative bejdsemiddel er Force. Midlet er ikke systemisk, så her er det kun under jorden, der er en beskyttelse mod skadedyr. Derfor skal man være meget opmærksom på bekæmpelse af skadedyr over jorden lige fra fremspiring. Forcebejdsningen vil typisk medføre ekstra sprøjtninger mod skadedyr. Der har tidligere været dårlige erfaringer med støv mm. fra Force-bejdset raps. Dette skulle ikke forekomme i Force-bejdsede roer, da man efter bejdsning pillerer frøene, dvs. der lægges en hinde uden på bejdsemidlet. Sort Type Force-bejdset Gaucho-bejdset KWS Alisha Bioenergi X Bergmam Bioenergi X X Enermax Bioenergi X X Magnum Foder X Bangor Foder X X Geronimo Foder X Der er ingen returret på Gaucho-bejdsede frø.

20 GRÆS I MAJS Efterafgrøder i form af græs i majs er meget udbredt, da der er mange former for efterafgrøder, der skal opfyldes. Bedrifter, der udbringer mere end 170 kg N/ha, skal mindst have 80% af harmoniarealet med græs, græsefterafgrøder eller roer. Her er en græsefterafgrøde i majs en oplagt mulighed. Ud fra forsøg og praksis gennem flere år anbefales: Så græsset sidst i maj/først i juni under hensyntagen til majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hvar side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm. Såning er bedst med radsåning med dybdestyring og trykhjul Græsarter og udsædsmængder: kg sildig, diploid alm. rajgræs pr. ha f.eks. Piccadilly kg DSV Majs-efterafgrødebl. (60% sildig diploid + 40% sildig tetraploid) kg hundegræs pr. ha f.eks. Lidacta Alm. rajgræs er velegnet til lidt senere såning, typisk når majsen har ca. 6 blade Bemærk: Etablering af græs i majs kan tælle som pligtige efterafgrøder dog må græsset først pløjes efter 1. marts 2020 Etablering af græs i majs kan tælle som MFO-efterafgrøde må tidligst destrueres 8 uger efter majshøsten. Seneste høstdato for majsen er sat til d. 15. november Ved MFO-efterafgrøde i majs er der sprøjteforbud i 8 uger efter majshøsten, hvilket betyder, at kontrol først kan begyndes herefter og det medfører en senere udbetaling af støtten Græsudlæg i majs, der både tæller som pligtige og MFO-efterafgrøde, må således tidligst pløjes 1. marts 2020

21 PLIGTIGE EFTERAFGRØDER Kravet til andelen af pligtige efterafgrøder er: Udbragt over 80 kg N/ha i husdyrgødning: krav om 14% efterafgrøder Udbragt under 80 kg N/ha i husdyrgødning: krav om 10% efterafgrøder Efterafgrøderne må ikke nedpløjes eller destrueres før d. 20. oktober 2019 og arealet skal efterfølgende tilsås med en vårafgrøde i Tilladte efterafgrøder til efteråret 2019: Græsudlæg 1 eller cikorieudlæg Korn eller græs sået i renbestand 2 Korsblomstrede arter, honningurt, rug, havre, vårbyg 3 Frøgræsmarker 4 1 : må kun bestå af græsser (ikke en blanding med kløver) 2 : sået senest 1. august : sået senest 20. august : må ikke anvendes til frøavl efterfølgende, da der skal etableres en vårafgrøde i 2020 NB. Udlæg af græs i majs kan tælle med som pligtige efterafgrøder - dog under forudsætning af, at græsset først pløjes efter 1. marts Græsudlæg som pligtige efterafgrøder Mange landmænd vælger et udlæg af græs i kornet til foråret 2019, så græsset fungerer som efterafgrøde i efteråret Følgende græsarter anvendes: Sildig diploid alm. rajgræs udsås typisk i vårsæd om foråret. Under normale omstændigheder vil græsset ikke genere kornet til høst. Foder- eller Plænetype eller en blanding af de to typer. Rødsvingel vil oftest blive udsået i vinterhvede om efteråret. Rødsvingel har en længere etableringstid og er ikke så aggressiv som alm. rajgræs. Plænetyperne er lidt finere end fodertyperne. Ital. rajgræs udsås typisk i helsæd på kvægbedrifter, hvor græsset kan bidrage med udbytte til helsædsensilagen samt foder efter høst. Arter og typer Alm. rajgræs, diploid, sildig + rajgræsblanding: Rødsvingel plænetype: Ital. rajgræs, diploid: Ital. rajgræs, tetraploid: udsædsmængde: 6-10 kg/ha udsædsmængde: 8-10 kg/ha udsædsmængde: kg/ha udsædsmængde: kg/ha

22 MFO-EFTERAFGRØDER Miljø Fokus Områder / Grønne krav Fra 2015 blev arealstøtten ændret, så der er grønne krav, der skal leves op til for at opnå fuld støtte (gælder for konventionelt landbrug). Et af de grønne krav hedder 5% MFO-areal og det kan f.eks. bestå af MFO-bræmmer, MFO-brak eller MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at man indenfor efterafgrøder opererer med: Pligtige efterafgrøder (10% eller 14%) MFO-efterafgrøder Evt. husdyrefterafgrødekrav ifm. Miljøgodkendelser Målrettede efterafgrøder med tilskud til udpegede områder For MFO-efterafgrøder gælder følgende: Tæller med faktor 0,3 - dvs. 1 ha MFO-efterafgrøde svarer til 0,3 ha MFO-areal To muligheder: o Blanding af mindst to plantearter sået før eller efter høst sås senest 1.8. korn, græs, korsbl. arter, cikorie, honningurt sås senest rug, vårbyg, havre, korsbl. arter, honningurt må destrueres efter krav om mindst to arter pr. m 2 ved kontrol skal følges af en anden afgrøde året efter o Udlæg af græs, bælgplanter eller kløvergræs i hovedafgrøde sås senest udlæg må gerne være sået i f.eks. vinterhvede året før må høstes/afgræsses efterfølgende kan fortsætte som afgrøde året efter Græsudlæg i vårbyg Reglerne er forskellige for de forskellige krav om efterafgrøde, derfor er det kompliceret at rådgive landmænd herom og der er mange støttekroner på spil! Det er en oplagt opgave for rådgivningscentrene. Men udlæg af rent græs f.eks. alm. rajgræs i vårbyg efterfulgt af en vårsået afgrøde, tæller som både pligtige og MFO-efterafgrøder.

23 Olieræddike, Gul sennep, Honningurt De mange regler om forskellige efterafgrøder er komplicerede. Når der er tale om: - Pligtige efterafgrøder - MFO-efterafgrøder - Målrettede efterafgrøde med kompensation Side 1 er de tilladte arter ud over græs og korn: Olieræddike, Gul sennep og Honningurt. Herunder ses nogle egenskaber for de tre arter: Olieræddike Store frø, TKV varierer, gram Hvide eller lyslilla blomster Dyb pælerod, der kan løsne jorden Hurtig udvikling og god konkurrence overfor ukrudt Fryser normalt væk i løbet af vinteren Nematode-bekæmpende sorter findes Gul sennep TKV varierer, 5-8 gram Gule blomster Ikke til rapssædskifter opformerer kålbrok! Dyb pælerod, der kan løsne jorden Meget hurtig udvikling og god konkurrence o.f. ukrudt Er frostfølsom, fryser let væk Nematode-bekæmpende sorter findes Honningurt Små frø, TKV ca. 2 gram Lilla blomster Velegnet til alle sædskifter Ikke i familie med dyrkede arter God tæt rodudvikling i øvre jordlag Meget frostfølsom, fryser let væk Tiltrækker mange bier og andre insekter

24 Side 2 Sorter Art Sorter Pakkestr. Olieræddike Romesa, ej nematode-bekæmpende Brutus, ej nematode-bekæmpende Xcellent, nematodebekæmpende Radetzky, nematodebekæmpende* 25 kg 25 kg & 5 kg 25 kg 25 kg Gul sennep Litember, ej nematode-bekæmpende Passion, nemodebekæmpende 25 kg & 2 kg 25 kg Honningurt Beehappy 25 kg & 1 kg *: velegnet til kartoffelsædskifter Blandinger MFO-efterafgrøder kan bestå af en blanding af mindst to plantearter udsået før eller efter høst. Tilladte arter er olieræddike, gul sennep, honningurt, havre, vårbyg og vinterrug. Vi har de tre plantearter olieræddike, gul sennep og honningurt som rene arter, det giver landmanden frihed til at vælge, det der passer bedst på hans bedrift med det givne sædskifte. DSV Efterafgrødebl. 90/10, færdig blanding Desuden har vi en færdig blanding DSV Efterafgrødebl. 90/10, der består af 90% Olieræddike og 10% Honningurt. Det er et krav ved evt. kontrol, at der findes mindst to forskellige plantearter pr. m 2. Der er noget forskel på frøstørrelsen af Olieræddike og Honningurt, derfor anbefaler vi ikke en spredning med stor spredebredde, da der er risiko for, at de to arter ikke bliver fordelt godt nok på arealet.

25 MFO-BLOMSTERBRAK & MFO-BESTØVER-BRAK Der er to muligheder for såning af plantearter på MFO-brak, der bl.a. tilgodeser insekter og biodiversitet - Blomsterbrak og Bestøverbrak. For begge typer gælder, at jordbearbejdning og udsåning skal ske senest d. 30. april. Som noget nyt til 2019 skal disse blandinger kun etableres hvert 2. år, men det er en betingelse, at arealet i år 2 lever op til kravene for de forskellige typer brak. Hvis ikke arealet lever op til kravene, skal der jordbehandles og sås igen i år 2. MFO-Blomsterbrak Blandingen skal bestå af plantearter, der producerer frø og nektar - mindst 2 plantearter pr. m 2. Blomsterbrak har en vægtningsfaktor på 1,0. Til Blomsterbrak har vi følgende blandinger: Blomsterbrak-blanding (varenr ) Omdrift Blomsterbrak (varenr ) Bestøverbrak-blanding (varenr ) MFO-Bestøverbrak Blandingen skal bestå af plantearter, der producerer pollen og nektar. Der findes en liste med godkendte plantearter og der skal som minimum være 3 af disse arter pr. m 2. Blandingen skal udgøre mindst 50% af arealets samlede plantedække og være jævnt fordelt. Bestøverbrak har en vægtningsfaktor på 1,5. Til Bestøverbrak har vi følgende blandinger: Bestøverbrak-blanding (varenr ) Blomsterbrak-blanding (varenr ) Bivenlig brakblanding (varenr ) OBS. Vores bud på færdige frøblandinger til både Blomsterbrak og Bestøverbrak består af mindst fem plantearter for at sikre, at blandingen lever op til kravene og for at øge biodiversiteten.

26 Blandinger til MFO-Blomsterbrak og MFO-Bestøverbrak 2019 Omdrift Blomsterbrak Blomsterbrakblanding Bestøverbrakblanding Bivenlig brakblanding Varenr., pk. str , 10 kgs sække , 10 kgs sække , 10 kgs sække , 2 kgs poser Indhold 50% Oliehør 15% Gul sennep 10% Honningurt 50% Fodervikke 25% Boghvede 10% Solsikke 35% Boghvede 30% Gul sennep 20% Oliehør 40% Boghvede 20% Oliehør 10% Honningurt 10% Solsikke 10% Blodkløver 5% Honningurt 8% Hvidkløver 10% Rødkløver 5% Honningurt 4% Blodkløver 8% Blodkløver 5% Hvidkløver 3% Rødkløver 8% Kællingetand 3% Hvidkløver 3% Cikorie 3% Kommen Udsædsmængde* kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Velegnet til MFO-Blomsterbrak MFO-Bestøverbrak MFO-Blomsterbrak MFO-Bestøverbrak MFO-Blomsterbrak MFO-Blomsterbrak MFO-Bestøverbrak Bemærkning Et- & flerårige arter, kan evt. iblandes 5 kg rødsvingel pr. ha og overgå til slåningsbrak året efter Etårige arter, indeholder ikke korsblomstrede arter a.h.t. vedligehold af kålbrok i rapssædskifter, vel- Et- & flerårige arter, der relativt hurtigt er i blomst den billige løsning egnet til brak i omdrift *: de angivne udsædsmængder er forudsat en alm. jordbearbejdning, så god fremspiring kan forventes. Med flerårige arter, stor biodiversitet med mange gode biplanter den dyre og gode løsning til insekter, fås i 2 kg poser til mindre arealer

27 Blomsterbrak-blanding I 2016 kom muligheden for Blomsterbrak, hvor man er fritaget for slåning af brakmarken. Reglerne siger, at der senest d. 30. april skal foretages mekanisk jordbehandling - gerne pløjning - og udsås en blomsterblanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Til dette formål tilbyder vi Blomsterbrak-blanding. Blandingen består af både et- & flerårige arter: 50% Oliehør 15% Gul sennep 10% Honningurt 10% Solsikke 10% Rødkløver 5% Hvidkløver Udsædsmængde: kg pr. ha Pakkestørrelse: 10 kg poser NB. Blandingen anbefales ikke til arealer, hvor der senere dyrkes vinterraps a.h.t. risiko for opformering af kålbrok. Blandingen giver diversitet i brakmarken med blomstring over en lang periode og variation i plantetype og plantehøjde. Det er til gavn for insekter, dyrelivet, variationen i naturen, landbrugets image og er en fryd for øjet. Ønsker man arealet skal fortsætte som slåningsbrak, kan der sås 6-8 kg rødsvingel sammen med ovenstående blanding.

28 Omdrift Blomsterbrak I 2016 kom muligheden for Blomsterbrak, hvor man er fritaget for slåning af brakmarken. Reglerne siger, at der senest d. 30. april skal foretages mekanisk jordbehandling - gerne pløjning - og udsås en blomsterblanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Til dette formål tilbyder vi Omdrift Blomsterbrak, der er velegnet til at tage med rundt i sædskiftet. Blandingen indeholder ikke korsblomstrede arter for at undgå risikoen for opformering af kålbrok i rapssædskifter. Blandingen består af: 50% Fodervikke 25% Boghvede 10% Solsikke 10% Blodkløver 5% Honningurt Udsædsmængde: kg pr. ha Pakkestørrelse: 10 kg poser Blandingens diversitet samt indhold af bælgplanter giver en god forfrugtsvirkning til den efterfølgende afgrøde. Blandingen giver diversitet i brakmarken med blomstring over en lang periode og variation i plantetype og plantehøjde. Det er til gavn for insekter, dyrelivet, variationen i naturen, landbrugets image og er en fryd for øjet.

29 Bestøverbrak-blanding I 2018 kom muligheden for at dække MFO-arealer ind med Bestøverbrak og det tæller med faktor 1,5. Reglerne siger, at der senest d. 30. april skal foretages mekanisk jordbehandling - gerne pløjning- og udsås en blanding af mindst 3 pollen- og nektarproducerende plantearter. Til dette formål tilbyder vi Bestøverbrak-blanding. Blandingen består af både et- & flerårige arter: 35% Boghvede 30% Gul sennep 20% Oliehør 5% Honningurt 4% Blodkløver 3% Rødkløver 3% Hvidkløver Udsædsmængde: kg pr. ha Pakkestørrelse: 10 kg poser NB. Blandingen anbefales ikke til arealer, hvor der senere dyrkes vinterraps a.h.t. risiko for opformering af kålbrok. Blandingen giver diversitet i brakmarken med blomstring over en lang periode og variation i plantetype og plantehøjde. Det er til gavn for insekter, bier, vildt, variationen i naturen, landbrugets image og blomsterne er en fryd for øjet.

30 Bi-venlig brakblanding Bi-blanding Det er tilladt at så bi-venlige blomsterblandinger i brakmarker, blandingen er velegnet til MFO-Bestøverbrak, da nedenstående arter er godkendte hertil. Biavlere udsår desuden blandingen som en pollen- og nektarproducerende frøblanding. Blandingen består af: 40% Boghvede 20% Oliehør 10% Honningurt 8% Hvidkløver 8% Blodkløver 8% Kællingetand 3% Cikorie 3% Kommen Udsædsmængde: kg/ha eller 1,5 2,0 kg pr m 2 Pakkestørrelse: 2 kg poser Blandingen giver diversitet med blomstring over en lang periode og variation i plantetype og plantehøjde. Det er til gavn for insekter, dyrelivet, variationen i naturen, landbrugets image og blandingen er en fryd for øjet.

31 Urteblanding DSV Frø s Urteblanding består af: 25% Kommen 15% Bibernelle 5% Cikorie 30% Esparsette 25% Kællingetand Udsædsmængde: 0,5 1,0 kg pr. ha Pakkestørrelse: 1 kg poser Må anvendes til økologisk jordbrug Formål Urter er med til at øge diversiteten af plantearter i græsmarken. Urter har en anden sammensætning af kulhydrater og desuden indeholder urterne ofte andre mineraler og vitaminer end kløver og græs og disse kan have positive effekter på bl.a. dyrenes sundhed. Flere urter har som regel et ret dybtgående rodnet. Anvendelse Urteblandingen er bedst egnet til at så i afgræsningsblandingerne f.eks. blanding 22. Såning af urteblandingen i en slætblanding er ikke optimalt, da græsserne her vil få magten og kvæle urterne. Ønsker man at så urter sammen med en slætblanding anbefales arterne cikorie og kommen. Forslag til etablering Etablering af visse urter kan være vanskelig, men ved at så i bånd med en lidt mindre udsædsmængde af kløvergræsfrø, giver man urterne bedre muligheder for at lykkes. Såmaskinen fyldes op med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul og på den måde vil der blive et par såskær, hvor urteblandingen får bedre plads. I disse bånd vil det så efterfølgende være lettere at finde urterne og observere de græssende dyrs adfærd. Fortsættes

32 Urternes egenskaber Cikorie Flerårig planteart med kraftig dybtgående pælerod Rig på mineraler herunder spormineraler Især rig på selen, kobolt og svovl Indhold af tanniner (forbedret proteinudnyttelse) Kan begrænse angreb af indvoldsorme Vokser godt, også god genvækst efter slæt Kommen 2-flerårig planteart Modvirker trommesyge hos kvæg Indeholder Kalium, Jern, Fosfor Højt indhold af omega-6-fedtsyrer Kan begrænse angreb af spoleorme Stimulerer ædelyst og fordøjelse Bibernelle Flerårig planteart med dybe rødder Hårdfør, også egnet på let jord Højt indhold af vitaminer og mineraler Afhjælper diarre og beskytter mod parasitter Esparsette* Flerårig planteart med dybtgående rodnet Tørketolerant, egnet på let jord Højt indhold af tanniner (forbedret proteinudnyttelse) Reducerer skader fra indvoldsorme Kællingetand* Flerårig planteart med relativt dybtgående rodnet Højt indhold af vitaminer og omega-3-fedtsyrer Højt indhold af tanniner (forbedret proteinudnyttelse) Kan begrænse angreb af indvoldsorme *: bælgplanter, der fikserer kvælstof.

33 Natur 19 Naturmælks Urteblanding Leverandører til mejeriet Naturmælk skal så urter i græsmarkerne og til det formål har Naturmælk følgende urteblanding i 2019: Natur 19 består af: 6% Lucerne 30% Kællingetand 40% Bibernelle 4% Esparsette 10% Alm. røllike 10% Lancet vejbred Udsædsmængde: ca. 1,5 kg pr. ha Pakkestørrelse: 2 kg poser Må anvendes til økologisk jordbrug i 2019 Urteblandingen anbefales sået i striber for at hjælpe arterne i konkurrence mod græs og kløver. Kommen og Cikorie Naturmælk anbefaler desuden leverandørerne at blande ½ kg kommen pr. ha og ½ kg cikorie pr. ha disse to arter er stærkere i konkurrencen, hvorfor de med fordel kan blandes i kløvergræsblandingen før såning. Kommen fås i 2 kg poser, mens cikorie fås i 1 kg poser. Ovenstående anbefalinger gælder både slæt- og afgræsningsmarker.

34 SUKKERMAJS & SPISEÆRTER SUKKERMAJS Sunrise er en tidlig ekstra-sød sukkermajs-sort. Såtid: maj måned (jordtemp. ca. 12 o C - gerne højere) Frøvægt: TKV varierer meget - fra gram Udsædsmængde: frø/ha svarer til frø/100 m 2 Afstandskrav: Sukkermajs bør sås ca. 500 m fra andre majs af risiko for kryds-bestøvning. En krydsbestøvning kan forringe majsens smag på grund af negativ påvirkning af majsens sukkerindhold. Varenr. og pakkestørrelse: Varenr. Antal frø pr. pakke Sunrise frø (ca. 100 gram) Sunrise frø (ca. 500 gram) Frøene er bejdsede må ikke anvendes til økologer, der findes økologisk frø af sukkermajs i den økologiske frødatabase. SPISEÆRTER Maxigolt (varenr ) er en middeltidlig sort af typen marvært. Sorten har en god smag - selv hvis ærterne bliver store. Marvært er følsom for lave temperaturer, såning gerne omkring 1. maj. Udsædsmængde: Ca. 150 kg pr. ha. Pakkestr.: frø pr. sæk (ca. 10 kg) Frøene er bejdsede må ikke anvendes til økologer, der findes økologisk frø af spiseærter i den økologiske frødatabase. Der er ikke returret på sukkermajs og spiseærter.

35 VILDT-BLANDINGER Vi tilbyder nedenstående blandinger til vildtpleje: VILDTBLANDING Vildtblandingen tilgodeser alle vildt-arter og består af: 74% Stauderug 3% Fodermarvkål 11% Foderraps 6% Honningurt 6% Rødkløver Udsædsmængden er ca. 35 kg/ha Pakningsstørrelser: 2 kg og 10 kg HJORTEVILDTBLANDING Hjortevildtblandingen tilgodeser krondyr, dådyr & rådyr og består af: 10% Foderraps 7% Fodermarvkål 2% Cikorie 2% Kommen 40% Alm. rajgræs, AberDart sukkergræs 16% Lucerne 10% Hvidkløver 13% Blodkløver Udsædsmængden er ca. 15 kg/ha Pakningsstørrelser: 1 kg og 5 kg SUKKERTOPPEN SukkerToppen tilgodeser hjortevildt & harer og består af: 15% Hvidkløver 40% Alm. rajgræs, sukkergræser 35% Alm. rajgræs, andre sorter 10% Timothe Udsædsmængden er ca. 30 kg/ha. Pakningsstørrelser: 5 kg og 10 kg

36 FUGLEVILDTBLANDING Fuglevildtblandingen tilgodeser fuglevildt og består af: 82% Oliehør 9% Honningurt 9% Quinoa Udsædsmængden er ca. 33 kg/ha. Pakningsstørrelser: 2 kg og 10 kg INSEKTVOLDBLANDING Insektvoldblandingen tilgodeser insekter og giver redeskjul for hønsefugle. De fire græsarter er tuedannende, mens honningurt og kællingetand tiltrækker mange insekter, når de blomstrer. Hønsefuglenes kyllinger lever udelukkende af insekter de første uger. Blandingen består af: 25% Timothe 25% Hundegræs 20% Strandsvingel 20% Engsvingel 5% Honningurt 5% Kællingetand Udsædsmængden er kg/ha. Pakningsstørrelse: 1 kg NATURPLEJEBLANDING Naturplejeblandingen dækker jorden godt, tiltrækker insekter og blomstrer i lilla, gule og røde farver. Blandingen består af: 10% Honningurt 45% Kællingetand 45% Blodkløver Udsædsmængden er ca. 20 kg/ha. Pakningsstørrelse: 2 kg

37 Øko-Vildtblanding 2019 Vi tilbyder en økologisk vildtblanding, der tilgodeser alle former for vildtarter. Blandingen indeholder plantearter, der producerer pollen og nektar og tiltrækker mange insekter. Blandingen består af: 50% Fodervikke Øko. 25% Boghvede Øko. 10% Solsikke Øko. 10% Blodkløver Øko. 5% Honningurt Øko. Udsædsmængde: kg pr. ha Pakkestørrelse: 10 kg poser Blandingen indeholder ikke korsblomstrede arter. Blandingens diversitet samt indhold af bælgplanter giver en god forfrugtsvirkning til den efterfølgende afgrøde. Blandingen blomstrer over en lang periode og giver variation i plantetype og plantehøjde Den gavner vildt, insekter, variationen i naturen, landbrugets image og er en fryd for øjet.

38 Sommerblomster, halvhøj blanding med ca. 15 forskellige arter Såtid: April-juni Sådybde: Ca. ½ cm Varighed: Blandingen er 1-årig dog kan flere arter drysse frø, der vil spire året efter igen Blomstring: Blandingen vil blomstre i dage Udsædsmængde: Ca. 10 kg/ha 1 kg rækker til ca m 2 Pakkestr.: Fås i 1 kg poser Indhold: Brudeslør (Gypsophila mixed) Guldvalmue (Eschscholtzia californica) Hundetunge (Cynoglossum amabile) Jomfru i det grønne (Nigella damascena mixed) Jomfruskørt (Convolvulus tricolour mixed) Kornblomst-mix (Centaurea cyanus mixed) Marmeluk-ærme (Lavatera trimetris mixed) Morgenfrue (Calendula pacific mixed) Mølleblomst (Clarkia elegans mixed) Nikkeknop (Helipterum roseum mixed) Okseøje (Chrysanthemum carinatum mixed) Rød hør (Linum rubrum) Silkeskørt-mix (Godetia sp. mixed) Silkevalmue (Papaver sp. mixed) Sløjfeblomst (Iberis umballata mixed) Sommer Adonis (Adonis aestivalis)

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m.   Innovation og vækst Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019

Læs mere

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologiske Markfrø Efterår 2017 Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder.   Innovation og vækst kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Indhold Kløvergræs er vigtigt 2 Sæt mål for græsmarken 2 Sæson 2019 3 Køb spiredygtigt og rent frø 3 AberDart & AberChoice rajgræs 4 Swaj

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst. Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Økologiske Markfrø 2016

Økologiske Markfrø 2016 Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens

Læs mere

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS AGROWGRASS

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

DLF Grovfoder Produktprogram 2013

DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Kære mælkeproducent!

Kære mælkeproducent! Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration. Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter GRÆSMARKSPLANTER er > > TORBEN S. FRANDSEN SEGES For alle sortssøg med arterne alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel gælder følgende: Der er tilført kvæl i handelsgødning efter Natur

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere