Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Transkript

1 Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik IHvad er integration i Gladsaxe Kommune? Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Et centralt element i disse bestræbelser er sikringen af, at flest muligt gennemfører en uddannelse, opnår beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Derfor lægges der vægt på, at integration handler om, at flygtninge og indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse som etniske danskere. Et andet centralt element i forståelsen af integration er den fælles tilslutning til en række grundlæggende samfundsmæssige normer og værdier. Det er ikke et mål i sig selv, at borgere, der kommer til landet, skal tilslutte sig værdier og normer i Danmark i et omfang, der tilsidesætter deres oprindelige kultur, f.eks. religion, påklædning eller madkultur. Det er dog afgørende, at den oprindelige kultur og religion ikke er en hindring for, at flygtninge og indvandrere kan deltage i det danske arbejds- og samfundsliv på lige fod med etniske danskere. Indvandrere og flygtninge mødes med samme forventninger som etniske danskere. Det antages, at alle borgere uanset etnicitet ønsker et selvstændigt liv, hvor de er i stand til at bidrage til deres lokalsamfund. Det ønske har Gladsaxe Kommune et ansvar for at understøtte sammen med borgere, virksomheder og foreningsliv, så f.eks. manglende sprogkundskaber eller kulturelle forskelligheder ikke bliver en barriere for flygtninge og indvandrere. Integration handler derfor både om, at borgere skal tilpasse sig i forhold til fællesskabet, og at fællesskabet skal acceptere individuelle forskelle. Det indebærer, at der skal være plads til mangfoldighed blandt borgerne i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune lægger vægt på, at integration handler om, at indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse og selvforsørgelse som danskere. Gladsaxe Kommune finder, at en vigtig forudsætning for integration er, at indvandrere og danskere er fælles om at tilslutte sig grundlæggende normer og værdier. Det er ikke et mål i sig selv for vellykket integration, at indvandrere skal tilslutte sig værdier og normer i Danmark i et omfang, der tilsidesætter deres oprindelige kultur, for eksempel religion, påklædning og madkultur. Men der, hvor det strider imod værdier og normer i et sådant omfang, at indvandrere ikke kan deltage på lige fod med danskere i arbejds- og samfundsliv i øvrigt, er det en forudsætning for integration, at indvandrere tilslutter sig grundlæggende normer og værdier. Integration handler derfor både om, at borgere skal tilpasse sig i forhold til fællesskabet, og at fællesskabet skal acceptere borgernes individuelle forskelligheder. Det indebærer, at der skal være plads til mangfoldighed blandt kommunens borgere.

2 Det er dog vanskeligt at acceptere forskelle, hvis de har konsekvenser for den enkelte borgers mulighed for at få sig en uddannelse eller et job. Der er for eksempel behov for bedre integration, når indvandrere på grund af manglende sprogkundskaber ikke opnår samme uddannelsesniveau som danske borgere i kommunen. Og der er behov for bedre integration, når langt færre indvandrere end etniske danskere er i stand til at blive selvforsørgende. Gladsaxe Kommune har et særligt ansvar som myndighed, serviceudbyder og arbejdsgiver for at sikre, at borgere bliver bedre integreret. Integration handler om en balance, hvor alle borgere uanset om de er indvandrere eller etniske danskere deltager aktivt i og bidrager aktivt til fællesskabet. Hvem er omfattet af integrationspolitikken? Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik fokuserer på integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har traditionelt sværere ved at blive integreret i Danmark end for eksempel indvandrere fra lande som Sverige eller Australien. Gladsaxe kommune betragter ikke indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som en homogen gruppe, men som borgere fra mange forskellige lande og kulturer. Kommunens indvandrere består især af borgere med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og ex-jugoslavien. Borgere der har boet i kommunen i mange år til forskel fra indvandrerne fra for eksempel Iran, Irak og Somalia, der er kommet til landet senere.

3 Værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Gladsaxe Kommune ønsker at styrke en fælles tilgang til integrationsindsatsen gennem et værdigrundlag. Et værdigrundlag, der udtrykker en balance mellem respekten for grundlæggende rettigheder og pligter i det danske samfund, og hensynet til indvandrernes kulturelle normer. Værdigrundlaget er retningsgivende for, hvordan den enkelte medarbejder i kommunen arbejder med integration i dagligdagen. Det gælder hvad enten det er i rollen som myndighed, i servicefunktioner eller som arbejdsgiver. Værdigrundlaget udtrykker samtidig, hvad borgere uanset etnisk baggrund kan forvente af kommunens integrationsindsats. De tre pejlemærker i integrationspolitikken Gladsaxe Kommunes integrationsindsats er præget af et ønske om en balance mellem respekt for de grundlæggende rettigheder og pligter i det danske samfund og hensynet til flygtninge og indvandreres kulturelle normer. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats er baseret bygger på tre værdier:pejlemærker: Integration kræver respekt for de grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund. Integration er et fælles ansvar for alle. Integration kræver respekt for grundlæggende værdier i det danske samfund. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Integration er et fælles ansvar for alle danskere såvel som indvandrere I Gladsaxe Kommune er integration er et fælles ansvar for alle. Det vil sige, at der skal stilles krav til både indvandrere og danskere. Det betyder for eksempel, at kommunen (hvad enten man er sagsbehandler, jobformidler, pædagog eller lærer) skal understøtte en bedre integration via tilbud og hjælp, men også ved at stille krav til den enkelte. De krav, der stilles til den enkelte borger, skal ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund, men af de personlige ressourcer i den konkrete situation. Ligeledes skal de hensyn, der tages til den enkelte, være begrundet i individuelle forhold og ikke i den kulturelle eller religiøse baggrund. Når integration er et ansvar for alle, betyder det, at enhver indvandrer, ligesom enhver anden borger, selv har et ansvar for at være en del af det danske samfund. Indvandrere skal påtage sig et ansvar for at lære dansk, skal søge uddannelse og beskæftigelse, bakke op om børnenes liv og skolegang og i øvrigt interessere sig for at deltage aktivt i det offentlige liv.

4 Det betyder også, at indvandrerne ikke alene er ansvarlige for at sikre en bedre integration. Der skal også stilles krav til de etniske danskere. Det betyder for eksempel, at kommunen skal stimulere virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter og boligselskaber til at tage et medansvar for integration. Medansvaret for integration gælder også kommunen som arbejdsgiver og arbejdsplads. Integration kræver respekt for grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund Gladsaxe Kommunes integrationsindsats skal afspejle de grundlæggende værdier i det danske samfund. Den danske lovgivning skal overholdes, Kommunens indsats bygger på, at alle borgere skal overholde dansk lovgivning, og alle skal respektere værdierne forankret i det danske demokrati og folkestyre, herunder de internationale konventioner. Der er i den forbindelsei den forbindelse er der særligt fire temaer, hvor kommunens indsats skal afspejleindsats afspejler værdierne i det danske samfund og den gældende lovgivningdanmark. Ligestilling mellem kønnene Respekten for ligestilling mellem kønnene skal afspejle sig afspejles i Gladsaxe Kommunes både i kommunens indsats som myndighed, og som servicevirksomhed og samarbejdspartner. Det betyder for eksempel, at der skal stilles krav omforventes, at alle borgere uanset familiemønster i hjemmene hjemmet skal udviser respekt for kvinder i det offentlige rum. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats har også til formål at sikre det bedst mulige grundlag for kvinders ligestilling i samfundet. Kvinder opfordres til at deltage i fællesskabet, som det udfolder sig på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller på andre områder. Det medfører, at der stilles krav til såvel mænd som kvinder, der modtager offentlig forsørgelse, om at være aktivt jobsøgende og tage i mod anviste tilbud. Det betyder også, at der skal stilles krav til såvel mænd som kvinder, der modtager offentlig forsørgelse, om at påtage sig anvist arbejde. Samtidig skal kommunens integrationsindsats sikre det bedst mulige grundlag for kvinders ligestilling i samfundet ved at tilstræbe, at kvinder stimuleres til at deltage i fællesskabet, som det udfolder sig på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og så videre. Religionsfrihed Der er religionsfrihed i Danmark. Det indebærer en, at der skal være accept af religiøse forskelle, og der gøres ikke forskel at der ikke må gøres forskel på folk på grund af religion eller fravær af religiøse overbevisninger. Da religion hører til den enkelte borgers privatlive rum, skal der ikke opstilles der ikke særregler eller etableres særligesærregler, særlige vilkår eller rettigheder af religiøse årsager. Det betyder blandt andet, at man som modtager af offentlig forsørgelse ikke måikke afvisekan afvise at påtage sig et

5 arbejde eller påbegynde tilbud under henvisning til sin religion, og at alle skal respektere de påklædningsregler, der gælder på en given arbejdsplads. Individuel frihed til at træffe grundlæggende beslutninger om eget liv Den individuelle frihed og alle borgeres ret til at træffe individuelle beslutninger om grundlæggende forhold i eget liv er en kerneværdi i det danske samfund. Gladsaxe Kommune ønsker at understøtte den enkeltes ret til frit at vælge ægtefælle, børnepasning, skole og uddannelse mm. Samtidig skal kravet til den enkelte om at bidrage til integrationen fastholdes. Indlejret i den individuelle frihed til at træffe valg om børnepasning, skole og uddannelse er et ansvar for, at man som forældre understøtter ens børns positive udvikling sprogligt såvel som dannelsesmæssigt. Man skal som forældre understøtte, at det enkelte barn lærer at forstå og tale dansk. Børn født i Danmark skal før skolestart lære og forstå dansk på et niveau, så de kan deltage på lige fod med de øvrige elever i skoleundervisningen. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats afspejler således, at skolen anses og understøttes som et lærested og en dannelsesfaktor for grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Dette støttes af en aktiv boligpolitik, herunder anvisningsregler, der medvirker til, at flygtninge og indvandrere bosætter sig bredt i hele kommunen. Forståelsen af integration afspejler en balance mellem den individuelle ret til at træffe grundlæggende valg om eget liv og det samlede hensyn til fællesskabet. Dette skal sikre, at Gladsaxe Kommune, herunder de enkelte boligområder, er i social og kulturel balance, samt at alle kan indgå som aktivt bidragende borgere i samfundet. Det er en individuel beslutning, hvordan man vælger at passe og opdrage sine børn. Samtidig etableres grundlaget for børns dannelse og udviklingsmuligheder tidligt i livet. Derfor er der en balance mellem den individuelle ret og hensynet til fællesskabet. Kommunens integrationsindsats skal afspejle denne balance. Det betyder for eksempel, at kommunen ikke vil stille krav om, at alle børn passes i daginstitutioner. Men stiller krav til kommunens borgere om, at de skal sikre deres børn sprogkundskaber samt lære børnene normer for adfærd og samvær, så de kan modtage undervisning i folkeskolen. Det er også en individuel beslutning, hvor man sender sine børn i skole. Samtidig er skolen en dannelsesfaktor i samfundet. Det er blandt andet i skolen, at en demokratisk grundholdning etableres. Det er vigtigt at finde en balance, hvor både det frie skolevalg og ønsket om en bred repræsentation af forskellige kulturer på kommunens skoler tilgodeses. Gladsaxe Kommune vil understøtte skolen som lærested og dannelsesfaktor for grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Det skal ske ved at sikre skoletilbud, der er attraktive for alle kommunens borgere. Det skal samtidig støttes af en boligpolitik, herunder anvisningsregler, der medvirker til at indvandrere bosætter sig bredt i hele kommunen. Demokrati, ytrings-frihed og forsamlingsfrihed

6 Demokrati efter dansk tradition er ikke kun et spørgsmål om holdninger. Aktiv deltagelse i såvel foreningslivet som det politiske liv betragtes som et led i den demokratiske læring. Det kan eksempelvis være deltagelse i en skolebestyrelse eller en sportsklub. Et eksempel herpå er brugerbestyrelser, for eksempel forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet. Kultur- og fritidsliv ses også som et godt forum for aktivt at deltage og praktisere demokratiske værdier. Deltagere mødes her frivilligt og får chancen for at være sammen på andre vilkår end via arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune ønsker, at integrationsindsatsen skal afspejle betydningen af den enkelte borgers ret til at deltage i demokratiet og foreningslivet og muligheden for at få indflydelse på rammerne for ens egetpå eget liv. I Gladsaxe Kommune Kommunen ønsker fortsat at opfordres alle kommunens borgere til at deltage i det lokale samfundsliv, demokrati, foreninger og i brugerbestyrelser. Integration er et fælles ansvar I Gladsaxe Kommune er integration et fælles ansvar det er noget, som alle borgere skal medvirke til lykkes. Alle ansatte i Gladsaxe Kommune skal understøtte en god integration via deres arbejde, men også ved at stille krav til den enkelte indvandrer eller flygtning. De krav, der stilles til den enkelte borger, skal ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund, men af de personlige ressourcer i den konkrete situation. Alle ansatte skal udvise imødekommenhed overfor kommunens borgere, og de hensyn, der tages til den enkelte, skal være begrundet i individuelle forhold og ikke i kulturel eller religiøs baggrund. At integration er et fælles ansvar betyder, at enhver borger har et ansvar for at engagere sig i det danske samfund. Borgere, der kommer til Danmark, skal påtage sig ansvaret for at lære dansk, skal søge uddannelse og beskæftigelse, bakke op om deres børns udvikling og skolegang og i øvrigt interessere sig for at deltage aktivt i det offentlige liv. Indvandrere og flygtninge er ikke alene ansvarlige for at sikre deres egen integration. Integration er noget, vi er fælles om. Derfor samarbejder Gladsaxe Kommune med indvandrere, flygtninge, øvrige borgere, virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter og boligselskaber om at løfte integrationsindsatsen i fællesskab. Det er afgørende, at den fælles indsats er med til at sikre, at flygtninge og indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse som etniske danskere og flest muligt herved bliver selvforsørgende. Beskæftigelse og uddannelse er således den mest sikre vej til god integration af nye borgere i Gladsaxe Kommune. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination Gladsaxe Kommune behandler alle borgere lige, uanset etnisk baggrund. Gladsaxe Kommunens indsats bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Derfor behandles alle borgere lige uanset etnisk baggrund.

7 Med udgangspunkt i den enkelt borgers ressourcer, stilles der krav til borgere og institutioner, både når det gælder social og kulturel integration. For at skabe de bedst mulige betingelser for indvandrere og flygtninges muligheder for integration, er det vigtigt, at alle borgere behandles med respekt og ikke udsættes for diskrimination. I rollen som myndighed, servicevirksomhed og samarbejdspartner arbejder Gladsaxe Kommune altid for at sikre en professionel service, der tager afsæt i det enkelte individs ressourcer frem for eventuelle fordomme overfor kultur eller etnisk oprindelse. De seneste års større debat og åbenhed for at drøfte problemer med integration har bidraget til en opmærksomhed på, at indvandreres ressourcer skal tages mere alvorligt, og der skal stilles krav til kommunens borgere og institutioner, både når det gælder social og kulturel integration. I en del af debatten udsættes indvandrere dog for at blive tiltalt nedladende eller meget negativt. En debat og tiltale med mangel på respekt kan være med til at forstærke integrationsproblemerne, fordi den negative tilgang i sig selv kan vanskeliggøre, at indvandrerne for eksempel kan få job eller praktikplads. For at styrke indvandrernes tro på sig selv og dermed mulighederne for bedre integration er det vigtigt, at alle kommunens borgere, også borgere med anden oprindelse end dansk, behandles med respekt og ikke udsættes for diskrimination. Kommunen vil som arbejdsgiver fremme gensidig respekt og antidiskrimination i forbindelse med rekruttering, ansættelse og udvikling af kommunens medarbejdere. I kommunens rolle som myndighed og servicevirksomhed skal princippet fremme en relevant og professionel service, der tager afsæt i den enkeltes ressourcer frem for i eventuelle fordomme overfor kultur, hudfarve eller etnisk tilhørsforhold.

8 Målsætninger for kommunens integrationsindsats Målet for Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik er, at: alle kommunens borgere deltager i og bidrager aktivt til fællesskabet, og at uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt indvandrere svarer til niveauet for danskere med tilsvarende social baggrund. Der skal være plads til forskellige kulturer og traditioner, der fungerer med respekt for værdierne defineret i værdigrundlaget for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats. Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik er baseret på, at kommunens integrationsudfordringer løses bedst ved at indgå i kommunens indsats som helhed. Den konkrete integrationsindsats skal først og fremmest indgå som naturlig del af det almindelige arbejde i kommunen og være koncentreret om de afgørende områder: børnepasning, uddannelse, beskæftigelse og boligområdet. Børnepasningsområdet Alle børn skal lære at forstå og tale dansk. Børn født i Danmark skal før skolestart lære og forstå dansk på et niveau, så de kan deltage på lige fod i folkeskoleundervisningen. Uddannelsesområdet Indvandrerelevers udbytte af skolegangen, målt som karaktergennemsnit, skal styrkes således at forskellen til danske elever minimeres. Andelen af unge inklusive unge med anden etnisk baggrund, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige. Forskellen mellem de to grupper skal mindskes i perioden. Beskæftigelsesområdet Personer med anden etnisk oprindelse end dansk skal modtage samme aktiveringsindsats, og opnå samme aktiveringsgrad som etniske danskere. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere skal stige. Boligområdet Boligområderne skal være socialt, funktionelt og kulturelt bæredygtige og fremme integration. Målsætningerne på integrationsområdet skal fremgå af kommunens overordnede mål og føres ud i livet på inden for de forskellige forvaltningsområder. Indsatsen skal omfatte såvel initiativer, der særligt vedrører indvandrere, eksempelvis sprogundervisning, som initiativer, der er rettet mod alle borgere, eksempelvis undervisningen i folkeskolen. Der vil fortsat være behov for særlige initiativer alene for indvandrere, ikke mindst inden for idrætten og kulturlivet, men udgangspunktet er, at indvandrere bliver mødt som enhver anden borger i kommunen.

9 For at sikre fremdrift og udvikling i integrationsopgaven vil Gladsaxe Kommune hvert andet år vurdere effekten af de særlige initiativer og kommunens rolle som arbejdsgiver. Resultatet heraf fremlægges til politisk behandling til brug for overvejelser om nøjere målretning af kommunens integrationsindsats.

10 Principper for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Gladsaxe Kommunes integrationsindsats erværdigrundlag udmøntest i 110 nedestående principper for den professionelle indsats. Principperne gælder for kommunen som helhed samt for alle medarbejdere, hvad enten de løfter kommunens rolle som myndighed, serviceyder, eller arbejdsgiver eller samarbejdspartner. Gladsaxe Kommunes medarbejdere: 1. Behandler alle borgere, uanset oprindelse, med respekt. 2. Behandler indvandrere og flygtninge som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af en etnisk eller religiøs gruppe. 3. Møder borgerne med en forventning om, at de Forventer, at alle indvandrere aktivt: a. Mmedvirker til at lære at forstå og tale dansk b. Ssøger uddannelse og beskæftigelse, såfremt de er i stand til det c. støtter deres børn i børnehave og skole, også med hensyn til at lære dansk c. Støtter alle aspekter af deres børns dannelse og uddannelse, herunder sprogudviklingen, fra fødslen. d. Understøtter grundlæggende samfundsmæssige værdier, såsom ligestilling mellem kønnene, individuel frihed, demokrati samt ytrings- og forsamlingsfrihed. 4. Forventer, at kommunens institutioner, virksomheder og foreninger bidrager aktivt til integrationen. 5. Arbejder for at fremme ligestillingen mellem kønnene. Dette indebærer blandt andet, at alle borgere skal udvise respekt for kvindelige ledere på arbejdspladser og for kvindelige lærere på uddannelsesinstitutioner. 6. Respekterer forskellige religioner og betragter religion som en privatsag. 7. Accepterer ikke, at religiøse hensyn begrunder en borgers nej til at påtage sig et arbejde eller påbegynde tilbud. Det indebærer blandt andet, at en borger ikke kan afvise at påtage sig et job under henvisning til, at man ikke vil arbejde med forskellige former for kød, eller fordi det ikke er tilladt at bære en bestemt beklædning. Herudover gælder de normale rådighedsforpligtelser, jf. beskæftigelseslovgivningen Arbejder på at sikre, at flygtninge og indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse som etniske danskere Understøtter den enkeltes ret til frit at vælge uddannelse, arbejde, ægtefælle etceteraog lignende Søger at engagere kommunens borgere i foreningslivet Modvirker aktivt diskrimination. Pkt. 5 indebærer for eksempel, at der skal stilles krav om, at alle borgere skal udvise respekt for kvindelige ledere på arbejdspladser og for kvindelige lærere på uddannelsesinstitutioner. Pkt. 7 betyder for eksempel, at en borger ikke kan afvise at påtage sig et job under henvisning til, at man ikke vil arbejde med svinekød, eller fordi det ikke er tilladt at bære en bestemt hovedbeklædning. 1 Rådighedsforpligtelsen omfatter blandt andet at møde op til samtaler i jobcenteret, deltage i aktiveringstilbud samt aktivt at søge og påtage sig arbejde.

11 Kommunens enkelte fagudvalg kan om nødvendigt fastsætte særlige regler for bestemte medarbejdergrupper. Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver Som arbejdsgiver understøtter Gladsaxe Kommune integrationsindsatsen på flere måder. Gladsaxe Kommune vil som arbejdsgiver bidrage til integrationen på flere måder. For det første arbejdes der kontinuerligt på at sikre et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt mellem kollegaer og samarbejdspartnere, fri for diskrimination. Dernæst søger Gladsaxe Kommune aktivt at sikre, at flest mulige borgere uanset etnisk baggrund er i beskæftigelse. Det er vigtigt, at alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune har lige muligheder i forbindelse med rekruttering og under ansættelsen. Udgangspunktet for enhver rekruttering er i forlængelse heraf, at jobbet går til den bedst egnede kandidat. Gladsaxe Kommune følger løbende op på, at medarbejdersammensætningen i kommunen afspejler befolkningssammensætningen. Som arbejdsgiver har Gladsaxe Kommune et yderligere ansvar for at bekæmpe alle former for indirekte diskrimination, der finder sted, når vaner eller rutiner i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling. For eksempel hvis der stilles specielle krav til perfekte danskkundskaber, uden det er sagligt eller rimeligt begrundet. For det første vil kommunen sørge for, at der på arbejdspladsen er gensidig respekt mellem etniske grupper og ikke udøves diskrimination. For det andet vil kommunen bidrage direkte til, at indvandrerne kommer i arbejde ved at tilbyde jobs. For det tredje vil kommunen medvirke til at markere, at det danske samfund består af flere grupper med forskellig baggrund ved, at der i servicefunktioner overfor borgerne er ansat såvel danskere som indvandrere. Kommunen vil som helhed aktivt søge at rekruttere indvandrere. Det er ønskeligt, at der på alle arbejdsområder er en alsidigt sammensat medarbejdergruppe. Men det er samtidig afgørende at fastholde, at der i den enkelte stilling altid ansættes den bedst kvalificerede ansøger. Gladsaxe Kommune har følgende målsætninger som arbejdsgiver: Medarbejdere i Gladsaxe Kommune skal sikres lige muligheder i forbindelse med rekruttering og under ansættelsen. Kommunen skal som arbejdsgiver beskæftige så mange indvandrere, at andelen af indvandrere blandt de ansatte mindst svarer til indvandreres andel af kommunens arbejdsstyrke. Det tilstræbes gennem ansættelsespolitikken, at indvandrere er repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation.

12 Kommunen vil bekæmpe den indirekte diskrimination, der finder sted, når vaner eller rutiner i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling. For eksempel hvis der stilles specielle krav til perfekte danskkundskaber uden det er sagligt eller rimeligt begrundet. For at understøtte kommunens indsats som arbejdsgiver suppleres med kodeks for påklædning på arbejdspladsen samt regler for religionsudøvelse i arbejdstiden. De indarbejdes i kommunens medarbejderhåndbog. Regler Kodeks for påklædningom påklædning I Gladsaxe Kommune gælder den generelle regel, at alle medarbejdere skal være iført en påklædning, der gør det muligt at se vedkommendes fulde ansigt. Udover dette gælder der ingen generelle påklædningsregler. I Gladsaxe Kommune er der ikke generelle regler om påklædning. Den enkelte arbejdsplads kan imidlertid fastsætte påklædningsregler af hensyn til opgaveløsningen.løsningen af opgaverne. Der kan for eksempel være et ønske om en vis ensartethed overfor borgerne. Betjeningen af maskiner eller hygiejnekrav kan også begrunde regler. Reglerne gælder omfatter også for religiøst betinget påklædning. Det betyder, at kommunens arbejdspladser kan fastsætte regler om påklædning med begrundelse i arbejdet det pågældende sted. Reglerne kan derimod ikke begrundes i lederens eller arbejdspladsens holdning til religiøst betinget påklædning i almindelighed. Der kan derfor heller ikke fastsættes særlige regler alene vedrørende religiøst betinget påklædning. I Gladsaxe Kommune gælder den generelle regel, at alle medarbejdere skal være iført en påklædning, der gør det muligt at se vedkommendes fulde ansigt. Adgang til religionsudøvelse i arbejdstiden I Gladsaxe Kommune betragtes medarbejdernes religion og religionsudøvelse som en privatsag. Det vil sige, at medarbejderen ikke kan afbryde for eksempel en undervisningstime eller forlade et møde for at bede. I det omfang medarbejderne selv tilrettelægger deres arbejde, bør de dog have mulighed for at indpasse religionsudøvelsen heri. Der vises respekt for den enkeltes religion, blandt andet i form af accept af drikke- og spisevaner, ligesom der ved I forbindelse med tilrettelæggelse af ferie tages der hensyn til ønsker om ferie på helligdage. Ligestilling mellem kønnene Gladsaxe Kommune betragter ligestilling mellem kønnene som en grundlæggende værdi i det danske samfund, der skal efterleves af kommunens ansatte og samarbejdspartnere. Det betyder for eksempel, at det er et krav, at man som medarbejder eller samarbejdspartner kan give hånd til personer af begge køn. Derudover er det en forudsætning, at samtlige ansatte undlader at forskelsbehandle på baggrund af køn.