Forslag til integrationspolitik i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Forslag til integrationspolitik i Gladsaxe Kommune Rapport fra den administrative arbejdsgruppe Juni 2007 J. nr P22 Sag: 2006/

2 Indhold 1. Indledning Hvad er integration? Integrationsudfordringer Afgrænsning og definition af målgruppen Hovedudfordringer på integrationsområdet Integrationsudfordringer i Gladsaxe Kommune Værdier og normer som integrationsudfordring Karakteristik af Gladsaxe Kommunes nuværende indsats Kommunens integrationsaktiviteter Vurdering af den nuværende indsats Hvad er god integrationspolitik? Hvem skal være omfattet af integrationspolitikken? Er der behov for et værdigrundlag? Integration og kommunens målhierarki Værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Integration er et fælles ansvar for alle danskere såvel som indvandrere Integration kræver respekt for grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination Udmøntning af værdigrundlaget i den professionelle indsats Målsætninger for kommunens indsats Forslag om ændringer i kommunestrategien Resultatkrav i budgettet Integrationsindsats i øvrigt Kommunen som arbejdsgiver BILAG BILAG A: Notat om integrationssituationen i Gladsaxe en statistisk undersøgelse BILAG B: Oversigt - Integrationsinitiativer i Gladsaxe kommune BILAG C: En statistisk undersøgelse af indvandreres ansættelse i Gladsaxe kommune 50 2

3 1. Indledning Borgere med indvandrerbaggrund har i mange år været en del af Gladsaxe Kommune, og integration har derfor længe været en del af kommunens arbejdsopgaver. I kommunestrategien, der er retningsgivende for kommunens indsats, er der formuleret integrationsinitiativer på børne- og ungeområdet og på beskæftigelses- og integrationsområdet. Imidlertid stilles der i disse år øget krav til integrationsindsatsen, og integrationsspørgsmålet i sig selv er blevet en central del af velfærdsdebatten. På den baggrund besluttede Byrådet i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Opgaven har været at formulere en integrationspolitik og et værdigrundlag, der etablerer en overordnet ramme og sikrer sammenhæng i kommunens mange integrationsindsatser. Ifølge kommissoriet skal arbejdet med integrationspolitikken favne bredt og derfor tage fat i kommunens rolle som myndighed (eksempelvis beskæftigelsesindsatsen), rollen som servicevirksomhed (daginstitutioner, skole, idræt, sundhed mv.) og kommunens rolle som arbejdsgiver og arbejdsplads for etniske minoriteter. Til at forestå arbejdet med formulering af en ny integrationspolitik blev nedsat en administrativ arbejdsgruppe bestående af kommunaldirektøren, social- og sundhedsdirektøren, børne- og kulturdirektøren samt personale- og udviklingsdirektøren. Arbejdsgruppen har fået sekretariatsbistand fra Udviklingssekretariatet samt Budget og Analyse. Arbejdsgruppens rapport omfatter en statistisk beskrivelse af indvandrernes forhold i kommunen samt en redegørelse for de nuværende integrationsaktiviteter og de integrationsudfordringer, kommunen står overfor. Den administrative arbejdsgruppe endvidere anvendt undersøgelser mv., som Regeringens Integrationstænketank har udgivet. Med udgangspunkt heri og på grundlag af det i marts 2007 afholdte inspirationsseminar for Byrådet fremlægger arbejdsgruppen hermed forslag til værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats og udmøntning af værdierne i den professionelle indsats, forslag til overordnede målsætninger samt forslag til resultatkrav på centrale aktivitetsområder og til kommunen som arbejdsplads. Arbejdsgruppen anbefaler, at rapporten sendes til høring i fagudvalg, Integrationsrådet, Ældrerådet, Daginstitutionsrådet, Skolerådet og Hovedudvalget samt gøres tilgængelig på hjemmesiden i høringsfasen. Efter høringen formuleres et endeligt forslag til integrationspolitik til forelæggelse for Byrådet. God læselyst! 3

4 2. Hvad er integration? For at formulere en integrationspolitik er det en forudsætning, at det afklares, hvad der er god integration, og hvad der skal til for at skabe integration. Integration handler på den ene side om at tilpasse sig i forhold til fællesskabet og på den anden side om fælles accept af forskelligheder. Det drejer sig om at finde en balance mellem, hvor meget alle skal indrette sig efter fællesskabet, og hvor store forskelle, der kan være mellem forskellige grupper i samfundet. Med andre ord: Hvor meget skal alle danskere og indvandrere - ligne hinanden for at der er tale om integration? Hvor meget plads skal der være til forskellige kulturer og traditioner for at alle kan fungere. Et synspunkt er, at integration bør rumme stor accept af forskelle. Det betyder, at der skal være plads til mangfoldighed blandt kommunens borgere, hvor forskellige kulturelle og sproglige udtryk kan krydre det lokale byliv. Det kan være med nye specialbutikker med produkter fra Kina, Pakistan eller Thailand eller restauranter, der serverer mad fra Indien, Tyrkiet eller Vietnam. Stor mangfoldighed kan også betyde medarbejdere, der har andre traditioner eller anden religion, så det fx ikke er så vanskeligt at finde hjemmehjælpere, der tager vagten i juledagene. Det er langt vanskeligere at acceptere forskelle, hvis det betyder, at der er store forskelle i den enkeltes muligheder for at få sig en uddannelse eller et job. Der er fx behov for bedre integration, når indvandrere på grund af manglende sprogkundskaber ikke opnår samme uddannelsesniveau som danske borgere i en kommune. Og der er behov for bedre integration, når langt færre indvandrere end etniske danskere er i stand til at blive selvforsørgende. De sociale problemer, der følger heraf, er et problem for fællesskabet og samhørigheden i samfundet. Et andet synspunkt er, at stor mangfoldighed og multikulturalisme kan betyde udvikling af parallelsamfund. Det kan gøre sig gældende, når forskellige kulturer håndhæver normer og værdier forskelligt. Fx et forskelligt syn på den enkeltes frie valg, hvorfor det inden for nogle kulturer ikke er acceptabelt, at unge mennesker frit vælger, hvem de vil gifte sig med. De forskellige normer og værdier, der eksisterer parallelt med hinanden, udfordrer sammenhængskraften i samfundet. God integration kan indeholde krav om større ensartethed eller indeholde plads til mangfoldighed. Det handler om at finde en balance, hvor alle borgere - uanset om de er indvandrere eller etniske danskere - deltager aktivt i og bidrager aktivt til fællesskabet. Tænketanken for Integration 1 bidrager til integrationsforståelsen ved at opstille 7 konkrete målsætninger for, hvad der skal til for at der er tale om vellykket integration. 7 målsætninger for vellykket integration 2 Uddannelse og danskkundskaber Indvandrere skal have så gode danskkundskaber, at de fungerer på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Derudover skal de mindst have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Efterkommere af indvandrere skal have samme danskkundskaber og samme uddannelsesniveau som danskerne. 1 Den fulde titel for Tænketanken er: Regeringens Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. 2 Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, juni

5 Integration på arbejdsmarkedet: Udlændinge skal være i beskæftigelse i samme omfang som danskerne. Efterkommere skal i samme grad som danskerne have et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere kan dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode. Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne. Fravær af diskrimination: Udlændinge må ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet i øvrigt på grund af deres race, hudfarve, afstamning, køn, alder, nationale eller etniske oprindelse. Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem udlændinge og danskere det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen. Deltagelse i det politiske liv: Udlændinge skal i samme grad som danskere deltage i det politiske liv, fx som vælgere, folkevalgte og medlemmer af foreninger og brugerbestyrelser. Det er dog kun danske statsborgere, der kan opstille og stemme ved valg til Folketinget og Europa-Parlamentet. Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Til disse værdier og normer hører respekt for folkestyret og borgernes frihedsrettigheder, overholdelse af landets love, medbestemmelse på grundlæggende beslutninger om eget liv, anerkendelse af menneskers lige rettigheder, herunder kønnenes ligestilling, samt tolerance over for andres værdier og normer. Tænketanken lægger vægt på målsætningerne for uddannelse, danskkundskaber, integration på arbejdsmarkedet samt selvforsørgelse. Tænketanken peger imidlertid også på, at en vigtig forudsætning for integration er et større fællesskab mellem indvandrere og danskere, når det gælder tilslutning til grundlæggende normer og værdier i Danmark. Tænketanken ser det ikke som et mål i sig selv for vellykket integration, at indvandrere skal tilslutte sig værdier og normer i Danmark i et omfang, der helt tilsidesætter deres oprindelige kultur, fx religion, påklædning og madkultur. Men der hvor fastholdelse af den oprindelige kultur strider imod værdier og normer i et sådant omfang, at indvandrere ikke kan deltage på lige fod med danskere i arbejds- og samfundsliv i øvrigt, mener Tænketanken, at tilslutning til grundlæggende normer og værdier i Danmark en forudsætning for integration 3. Integration indeholder på den baggrund både økonomiske og sociale elementer og indebærer i et vist omfang også kulturel integration. Alle skal have mulighed for at indgå i fællesskabet samtidig med, at der en accept af forskelle mellem grupper i samfundet. 3 Værdier og normer blandt udlændinge og danskere Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, marts

6 3. Integrationsudfordringer Gladsaxe Kommunes integrationsopgave tager afsæt i de lokale og individuelle integrationsudfordringer, der karakteriserer kommunen i dag. Som grundlag for den kommende integrationspolitik er der derfor udarbejdet en ny statistisk undersøgelse af, hvad der karakteriser integrationsområdet i Gladsaxe. Undersøgelsen i sin helhed findes i bilag A: Notat om integrationssituationen i Gladsaxe en statistisk undersøgelse. Nedenstående afsnit er en sammenfatning af de udfordringer kommunens integrationsindsats skal rettes mod. Afsnittet er baseret på den statistiske undersøgelse suppleret med den nyeste undersøgelse fra Regeringens Tænketank for Integration. 3.1 Afgrænsning og definition af målgruppen I debatten af integrationsindsatsen i Danmark anvendes i flæng forskellige betegnelser og definitioner af, hvem ønsket om større integration omhandler. Integrationsproblematikker drøftes med henvisning til udlændinge, indvandrere, flygtninge, efterkommere, familiesammenførte, etniske minoriteter, etniske danskere, 2. generationsindvandrere, integrationspersoner, personer omfattet af integrationsloven osv. I de fleste analyser og politikker vedrørende integration er målgruppen indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 4. Det skyldes, at denne gruppe af indvandrere traditionelt har sværere ved at blive integreret i Danmark end fx indvandrere fra lande som Sverige eller Australien. Med målgruppen indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande sikres samtidig en bredere målgruppe end gruppen indvandrere omfattet af integrationsloven, da denne alene består af nytilkomne udlændinge. Beskrivelsen af integrationsudfordringerne tager derfor udgangspunkt i målgruppen indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Danmarks Statistiks definition anvendes, og i analyserne sammenholdes indvandrere og efterkommere med personer med dansk oprindelse. Definitionen er følgende: En person er dansker, hvis mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis en person ikke er dansker, er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Definitionen betyder, at en person godt kan blive defineret som dansker, selv om vedkommende hverken er dansk statsborger eller født her i landet. Definitionerne indebærer også, at erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke har betydning for om pågældende rent statistisk vil blive betragtet som værende dansker, indvandrer eller efterkommer. I det omfang hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande behandles som én samlet gruppe anvendes alene betegnelsen indvandrere. I rapporten anvendes desuden betegnelsen danskere for borgere med dansk oprindelse. 4 Vestlige lande er de 25 EU-lande (dvs. inkl. de nye medlemsstater), de nordiske lande, mindre europæiske stater og Schweiz samt USA, Canada, Australien og New Zealand. Alle andre lande er hermed defineret som ikke-vestlige. 6

7 3.2 Hovedudfordringer på integrationsområdet Der er to overordnede hovedudfordringer på integrationsområdet, der hver især er væsentlige grunde til at sætte integrationsindsatsen på dagsordenen. Den ene er ønsket om at skabe adgang til den store uudnyttede arbejdskraftressource, som indvandrere udgør. Den anden er ønsket om at nedbringe risikoen for permanent ulighed i samfundet. En stor uudnyttet arbejdskraftressource Alt for mange indvandrere står enten helt uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Det betyder, at samfundet går glip af en arbejdskraftressource, der i stigende grad er brug for, og som også selv har brug for at komme i arbejde. Risiko for permanent ulighed i samfundet Der er risiko for permanent ulighed i samfundet, når en gruppe af befolkningen i høj grad står uden for arbejdsmarkedet og har et ringere uddannelsesniveau. En ulighed, der også kan virke selvforstærkende, idet analyser peger på, at personer uden for arbejdsmarkedet også i langt mindre omfang deltager i samfundslivet i øvrigt, fx i forenings- og kulturliv. Begge udfordringer har særlige perspektiver for Gladsaxe: 3.3 Integrationsudfordringer i Gladsaxe Kommune Nedenstående sammenfatning peger på en række karakteristika ved indvandrere i Gladsaxe Kommune, der er sætter rammen for arbejdet med at sikre en god integration i kommunen. Gladsaxe kommune har lidt flere indvandrere end landsgennemsnittet og tallet stiger I Gladsaxe Kommune var der pr i alt indbyggere heraf indvandrere. Det svarer til, at 8,3 pct. af kommunens indbyggere er indvandrere. Det tilsvarende tal på landsplan er 6,0 pct. Andelen af indvandrere i Gladsaxe forventes at stige og væksten har i de senere år været større end på landsplan. Gladsaxe er én af de kommuner, hvor der bor mange indvandrere Gladsaxe hører til de kommuner i landet, der har mange indvandrere. Kommunen er placeret på en 13. plads, når man ser på andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. En analyse af det absolutte antal indvandrere fra ikke-vestlige lande viser en koncentration i de større provinskommuner og i kommunerne i hovedstadsområdet. Mange af kommunens indvandrere har været i Danmark i mange år Indvandrere i Gladsaxe har gennemgående været i Danmark i flere år end gennemsnittet på landsplan. 58 pct. af indvandrerne i Gladsaxe har været i landet i mindst 10 år. Det tilsvarende tal på landsplan er 47 pct. De største indvandrergrupper er fra Pakistan, Tyrkiet og Ex-Jugoslavien Det er især de ældre indvandrergrupper, der dominerer. Den største indvandrergruppe i kommunen har oprindelse i Pakistan (860 personer) efterfulgt af Tyrkiet, Ex-Jugoslavien, Iran, Irak og Somalia. Sammensætningen af indvandrerne i Gladsaxe adskiller sig fra landsgennemsnittet. På landsplan er den største indvandrergruppe fra Tyrkiet, efterfulgt af Irak, Libanon, Bosnien-Hercegovina, dernæst Pakistan, Ex-Jugoslavien, Somalia og Iran. Efterkommere udgør over 40 pct. af indvandrer/efterkommergruppen for borgere med oprindelsesland i Pakistan, Tyrkiet, Jugoslavien og Somalia. For iranere udgør den godt 25 pct. Iranerne er generelt ankommet senere til Danmark. 7

8 Pakistanere og tyrkere adskiller sig værdimæssigt mest fra danskere De to største indvandrergrupper i Gladsaxe pakistanere og tyrkere - er de grupper, der ved en vurdering af værdier og normer blandt danskere og indvandrere adskiller sig mest mht. tilslutning til grundlæggende værdier i Danmark jf. s. 11. Gruppen af indvandrere er yngre end danskerne Indvandrere/efterkommere er en ung befolkningsgruppe sammenlignet med danskere og størstedelen er i den erhvervsaktive alder. Kun knap 4 pct. af indvandrere/efterkommere er over 65 år, dvs. pensionister, mens 18 pct. med dansk oprindelse er over 65 år. Stort set alle efterkommerne er under 40 år og ca. 70 pct. af efterkommerne er børn og unge under 16 år. Indvandrerne bor koncentreret i Gladsaxe 4 ud af 10 indvandrere i Gladsaxe bosætter sig i Værebro Park eller Høje Gladsaxebebyggelserne. Tilsvarende bosætter udelukkende hver 12. person af dansk oprindelse sig i en de 2 bebyggelser. Ca. hver 3. beboer i både Værebro Park og Høje Gladsaxe-bebyggelserne er indvandrer. I Bagsværd/Stengård/Vadgård-området er det knap hver 20. indbygger, der er indvandrer. Der er et forskelligt boligmønster afhængig af oprindelsesland. Mere end 60 pct. af indvandrerne fra Pakistan eller Tyrkiet bor i Høje Gladsaxe eller Værebro Park. Hver 3. jugoslav bor i Værebro Park. 40 pct. af somalierne bor i Høje Gladsaxe og de øvrige bor relativt spredt ud på øvrige områder. En meget stor del af iranerne bor i områder, hvor der generelt ellers er relativt få indvandrere. Gladsaxe er en netto tilflytningskommune for indvandrere Tilflytningen af indvandrere til kommunen fra andre kommuner er større end fraflytningen. I gennemsnit flyttede knap netto 125 indvandrere pr. år fra andre kommuner til Gladsaxe i løbet af 2004 og Kommunen er til gengæld en netto fraflytningskommune, når det gælder borgere af dansk oprindelse. Fortsat stor forskel på erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed mellem indvandrere og danskere 5 Erhvervsfrekvensen for indvandrere i Gladsaxe er 64,4 pct., mens den er 81,3 pct. for borgere med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i Gladsaxe er på 53,7 pct., mens den er 78,0 pct. for borgere med dansk oprindelse. Arbejdsløsheden for indvandrere er på 16,5 pct., mens den kun er 4,1 pct. for borgere med dansk oprindelse. Beskæftigelsen er steget - kvinderne mest men der er fortsat store forskelle Generelt har indvandrere i de allerseneste år haft en stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og en faldende arbejdsløshedsprocent. Målt på de enkelte større oprindelseslande findes større beskæftigelsesprocenter i Gladsaxe end på landsplan det gælder begge køn. Stigningen i beskæftigelsen i Gladsaxe har været størst for kvinderne. Til trods herfor var beskæftigelsesprocenten i 2005 næsten det dobbelte hos danske kvinder i forhold til indvandrerkvinder. Målt i forhold til årige var tallene i 2005 henholdsvis 75 pct. og 41 pct. Indvandrerne har fortsat en høj arbejdsløshed og er i job på lavere niveau end danskerne Andelen af arbejdsløse indvandrere er 4 gange så stor som for danskere. Samtidig er indvandrere/efterkommere i væsentligt mindre omfang end danskere lønmodtagere beskæftiget på højt/mellem niveau. Andelene på højt niveau er henholdsvis 40 og 14 pct. Til gengæld er relativt flere indvandrere selvstændige og lønmodtagere på grundniveau. 5 Begreberne er defineret i det statistiske notat, pkt. 3, side 29. 8

9 Lavere uddannelsesniveau er en del af forklaringen Unge indvandrere er i mindre grad end unge danskere i gang med en uddannelse. En analyse af hvor mange, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en kort videregående udannelse, viser dog en beskeden forskel mellem indvandrere og danskere. Til gengæld er der en større forskel, hvad angår mellemlange/lange uddannelser. En analyse af status på opnået uddannelse viser en langt større andel af indvandrere/efterkommere med ingen uddannelse/uoplyst uddannelse end personer af dansk oprindelse. Det gælder både på landsplan og i Gladsaxe. I Gladsaxe drejer det sig om 17 pct. af indvandrerne, men kun 1 pct. af danskerne. Der er også relativt flere indvandrere end danskere, der alene har grundskole og gymnasial uddannelse som højeste gennemførte udannelse. Indvandrere i Gladsaxe er dog relativt bedre uddannede end indvandrere på landsplan Både for indvandrere og for borgere af dansk oprindelse gælder, at relativt flere har enten en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, end hvad der er gældende på landsplan. Tilsvarende er andelen uden uddannelse lavere end på landsplan. Indvandrere er koncentreret på få skoler Værebro skole er med knap 40 pct. den skole med langt den største andel tosprogede elever. Bagsværd, Gladsaxe og Høje Gladsaxe skoler samt 10. klassecentret har alle en andel tosprogede elever på ca. 20 pct. mens Søndergård, Stengård og Vadgård skoler alle har under 7 pct. tosprogede elever. Andelen af tosprogede elever i folkeskolen er i Gladsaxe på 13,6 pct., mens tallet på landsplan er 9,9 pct. Unge indvandrere opnår markant dårligere resultater i skolen end danske unge Ifølge den landsdækkende PISA undersøgelse fra 2005 opnår unge med ikke-vestlig baggrund markant dårligere resultater end danske unge i såvel læsning som i matematik og naturfag. De etniske unge, der er født og opvokset i Danmark, klarer sig en anelse bedre, end de etniske unge, der er kommet hertil som børn. Undersøgelsen peger samtidig på, at forældrenes integration på arbejdsmarkedet har positiv indflydelse på børnenes faglige udvikling. Indvandreres forudsætninger for uddannelse er dårlige grundet vanskeligheder ved udvidet dansk En mindre undersøgelse i kommunen viser, at tosprogede elever i samtlige læseprøver har dårligere læseresultater end elever med dansk som modersmål. Der er undersøgt på 3 klassetrin (2. 5. og 8 klasse). Forskellene er mindst i 2. klasse, men stiger i 5. og 8. klasse. Jo sværere og jo mere sprogligt kompliceret en tekst bliver, jo større bliver forskellen mellem de 2 elevgrupper. Indvandrere benytter sig af dagpasningstilbud, men i mindre grad end borgere af dansk oprindelse. 16 ud af 20 indvandrerbørn i aldersgruppen 1-5 år anvender dagpasning. 19 ud af 20 danske børn i samme aldersgruppe anvender dagpasning. For begge grupper gælder, at langt den overvejende del anvender daginstitution frem for dagpleje. Indvandrernes sundhedsprofil adskiller sig fra borgere med dansk oprindelse Samlet set er der meget små forskelle mellem indvandrere og borgere af dansk oprindelse, når det gælder overvægt. Danskerne er generelt lidt mere overvægtige. For tyrkiske kvinder gælder dog, at mere end 50 pct. af de tyrkiske kvinder er let til moderat overvægtige. Vedrørende rygning er en langt større gruppe af indvandrere end danskere daglige rygere. Det er især mænd med indvandrerbaggrund, der er daglige rygere. Indvandrere deltager mindre i samfundslivet i øvrigt end danskere Det er yderst vanskeligt at finde undersøgelser af indvandreres deltagelse i samfundslivet i øvrigt fx deltagelse i kultur og fritidsliv eller deltagelse i brugerbestyrelser som skolebesty- 9

10 relser, partiforeninger o.lign. Men undersøgelser på landsplan viser, at indvandreres foreningsdeltagelse og deltagelse i frivilligt arbejde er lavere end danskernes deltagelse. Henholdsvis 20 pct. af indvandrerne og ca. 35 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde. Idræt er den dominerende aktivitet. Unge indvandrere er mindre aktive med fritidsaktiviteter end børn med dansk oprindelse. 3.4 Værdier og normer som integrationsudfordring I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at integration også er et spørgsmål om integration vedrørende værdier og normer. I tilrettelæggelse af integrationspolitikken er det derfor interessant at afdække indvandreres holdning til forskellige værdispørgsmål. Der findes ikke Gladsaxe specifikke undersøgelser, men den seneste undersøgelse fra Regeringens Tænketank for Integration er sandsynligvis også dækkende for Gladsaxe. Tænketankens undersøgelse 6 belyser i hvor høj grad indvandrere tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark. Undersøgelsen belyser, dels forskelle i værdier mellem indvandrere og danskere, dels forskelle mellem indvandrere og efterkommere med forskellig oprindelse. Undersøgelsens hovedresultater resumeres nedenfor: Indvandrere føler sig kun i begrænset omfang diskriminerede Resultaterne fra Tænketankens undersøgelse viser, at indvandrere kun i begrænset omfang føler sig diskriminerede i det offentlige rum. Det vurderes at være vigtigt for integrationen, da det er medvirkende til at give indvandrere lyst og mulighed for at indgå i det danske samfund på lige fod med danskere. Dog føler efterkommere sig i højere grad end indvandrere diskriminerede, hvilket kan skyldes, at de er i en alder, hvor de i højere grad opholder sig i det offentlige rum som fx uddannelsesinstitutioner, caféer, diskoteker osv. Indvandrere går i høj grad ind for ytrings- og forsamlingsfrihed samt demokrati Tænketankens undersøgelse peger på, at der blandt indvandrere er langt større opbakning til at lade alle grupper i samfundet holde møder og tale deres sag end blandt danskere. De er samtidig mere tolerante over for, at alle frit skal kunne udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler. Endelig viser undersøgelsen, at indvandrere i næsten lige så høj grad som danskere bakker op om demokratiet. Religiøs aktivitet fylder generelt meget lidt - også for indvandrere Den religiøse aktivitet blandt indvandrere er meget forskellig. I lighed med danskere fylder religiøs aktivitet meget lidt hos størstedelen af indvandrerne. Generelt er de fleste indvandreres trosretning islam, dog afhængig af oprindelsesland. Blandt muslimske indvandrere er det kun 5 pct., der mindst en gang om måneden deltager i religiøse ceremonier eller gør brug af en imam til personlig vejledning. Næsten halvdelen af de muslimske indvandrere deltager sjældent eller aldrig i religiøse ceremonier eller gør brug af en imam. Imamer spiller derfor kun en meget begrænset rolle som meningsdannere og talerør for en stor andel af muslimerne i Danmark. Store forskelle i indvandreres tilslutning til grundlæggende værdier i Danmark Der er store værdiforskelle mellem indvandrergrupper fra forskellige oprindelseslande, og det er vanskeligt at tale om dem og os for indvandrere og danskere. Visse indvandrergrupper tilslutter sig i høj grad grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det drejer sig om indvandrere fra Iran og til dels fra Vietnam. Derimod er der blandt andre indvandrergrupper, særligt indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Irak, en stor andel, der har normer og værdier, der afviger fra værdierne i Danmark. 6 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark: Værdier og normer blandt udlændinge og danskere februar

11 Især tyrkiske, pakistanske og irakiske indvandreres værdier adskiller sig fra grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det er undersøgelsens vurdering, at værdier og normer blandt dele af de tyrkiske, pakistanske og irakiske indvandrergrupper er så meget i modstrid med de grundlæggende værdier i Danmark, at det kan forhindre, at de deltager på lige fod med danskere i arbejds- og samfundslivet i øvrigt. Især tyrkiske og irakiske indvandrere bakker i mindre grad end danskere op om ligestilling mellem mænd og kvinder. Et andet område er børns valg af uddannelse og af ægtefælle, hvor især pakistanske indvandrere ønsker forældreindflydelse på grundlæggende beslutninger om deres børns fremtid. Oprindelsesland spiller en større rolle for værdier end trosretning Det er kendetegnende, at gruppen af indvandrere er karakteriseret ved langt fra at være homogen. Tænketankens undersøgelse viser, at forskelle i værdier og normer blandt indvandrere er baseret på oprindelsesland snarere end religiøst tilhørsforhold. Fx viser undersøgelsen, at en religiøs muslimsk indvandrer fra Iran i langt højere grad er imod forskelsbehandling pga. køn end en ikke-religiøs muslim fra Tyrkiet. En forskel, der også kommer til udtryk ved, at imamer fra Tyrkiet og Iran har meget forskellige synspunkter om forskelsbehandling pga. køn. Det er oprindelsesland snarere end religiøs retning, der er afgørende for værdier og normer. Fortsat langsom integrationsproces Tænketanken vurderer, at integrationsprocessen vedrørende normer og værdier fortsat går relativt langsomt. Det illustreres ved, at der er en meget lille forskel mellem indvandreres og efterkommeres værdier og normer, mens der mellem efterkommere og danskere fortsat er stor forskel, når det gælder normer og værdier i relation til valg af ægtefælle, børns frie valg af uddannelse eller ligestilling mellem kønnene. 11

12 4. Karakteristik af Gladsaxe Kommunes nuværende indsats 4.1 Kommunens integrationsaktiviteter Som led i arbejdet med udformning af integrationspolitikken er der foretaget en afdækning af nuværende integrationsinitiativer i kommunen. Kommunens forvaltninger og institutioner har meldt tilbage på en forespørgsel om, hvilke initiativer for målgruppen der er i gang pt. eller er afsluttet i I initiativbeskrivelsen er der taget udgangspunkt i målgruppen indvandrere fra ikke-vestlige lande. Initiativer der er specifikt målrettet indvandrere fra andre lande, er ikke medtaget i oversigten fx initiativer, hvor målgruppen er islændinge. Generelt gælder dog, at de fleste initiativer henvender sig bredt, hvorfor målgruppe og deltagere godt kan være blandet fra både vestlige og ikke-vestlige lande. For overskuelighedens skyld er de indmeldte initiativer efterfølgende kategoriseret ud fra en række temaer. Karakteristikken af kommunens initiativer viser et alsidigt katalog af forskellige typer af initiativer. Der er i alt indmeldt 56 initiativer, der kan henføres til integrationsformål. En fyldestgørende oversigt findes i bilag B. I afdækningen af de enkelte initiativer er der ikke foretaget en optælling af, hvor mange indvandrere, der er involveret i de respektive initiativer. Således er det ikke klarlagt om et initiativ fx på beskæftigelsesområdet set over tid involverer en større gruppe borgere end flere mindre initiativer inden for fx idræt og motion. Antallet af initiativer viser dermed alene alsidigheden og ikke omfanget af involverede borgere inden for de respektive temaer. Her følger en kort tematiseret præsentation af kommunens integrationsindsats. Integrationsinitiativer i relation til 0-6 årige børn og deres forældre sproglig og kulturel støtte. Inkluderer initiativer som sprogstimulering af 3-6-årige børn, tolkebistand, tosprogspulje, information mhp fordeling af børn i daginstitutioner, introduktion til daginstitutioner for etniske familier samt tværkulturelle projekter blandt andet med det formål at øge deltagelsen i fx bestyrelsesarbejde. I alt 7 af de indmeldte initiativer kan henføres til dette tema. Integrationsinitiativer for skolebørn og deres forældre - Sproghjælp, lektiehjælp og støtteundervisning. Initiativerne indeholder fx modersmålsundervisning, der foregår på 10 hold på 6 af kommunens skoler i forskellige sprog (arabisk, farsi, serbo/kroatisk, somalisk, tyrkisk og urdu). De øvrige initiativer er koncentreret på færre af kommunens skoler og indeholder fx to-sproglæreres deltagelse i skole-hjemsamtaler, støtteundervisning til to-sprogede, forældrearrangementer, lektieværksted og lektiehjælp samt dansk og matematikkurser for forældre, så de kan hjælpe deres børn. I alt 8 initiativer kan henføres til dette tema. Integrationsinitiativer målrettet øget beskæftigelse direkte arbejdsmarkedsrettede forløb. En række af disse initiativer er en del af kommunens aktiveringsindsats og dermed forankret i kommunens rolle som myndighed. Det drejer som om udvikling af sproglige færdigheder, jobafklaring, personlig rådgivning o.lign med henblik på at blive arbejdsmarkedsparat og opnå beskæftigelse. Det er indsatser både over for kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og borgere på sygedagpenge. Af de indmeldte initiativer kan 14 initiativområder henføres til beskæftigelsesområdet. 12

13 Integrationsinitiativer til generel støtte af bedre sprogkundskaber og kulturel forståelse. Under dette tema er kategoriseret 3 initiativer: Lovpligtig danskuddannelse for udenlandske statsborgere, der er en del af kommunens myndighedsindsats, særligt tilrettelagt danskundervisning for fx torturofre samt specialundervisning uden boglig fokus. Integrationsinitiativer i kulturudbuddet bibliotekernes sproglige støtte. Under dette tema, der er en del af kommunens indsats som serviceudbyder, er kategoriseret 5 indsatsområder, der varetages af kommunens biblioteker. Det drejer sig om indsatser, der henvender sig til alle aldersgrupper med anden etnisk baggrund end dansk samt til bibliotekarer og specialister. Integrationsinitiativer med fokus på idræt, motion og deltagelse i foreningsliv. Initiativerne er knyttet både til foreningsidræt og uorganiseret idræt. De henvender sig primært til børn og unge i Høje Gladsaxe og Værebro området. I alt 6 projekter kan henføres til indsatsen for øget idrætsdeltagelse, motion og foreningsdeltagelse. Integrationsinitiativer med fokus på opbygning af sociale relationer, foreningsdeltagelse og deltagelse i samfundsliv i øvrigt. Der er i alt 15 indmeldte initiativer, der omhandler fremme af deltagelse i sociale netværk. Det inkluderer kriminalitetsforbyggende initiativer og sociale arrangementer eller arrangementer der har til formål at forbedre indvandreres information og forståelse af det danske samfund. Endelig indeholder integrationsindsatsen i kommunen etableringen af Integrationsrådet, der ved at bidrage med rådgivning har til formål at fremme integrationsindsatsen. 4.2 Vurdering af den nuværende indsats Arbejdsgruppen vurderer, at Gladsaxe kommune har en række alsidige initiativer på integrationsområdet. De er kendetegnet ved at fordele sig på områder, der hver på deres måde tager fat på de udfordringer, der karakteriserer integrationsområdet i kommunen i dag. Der er ikke her foretaget en evaluering eller en effektmåling af de enkelte indsatser. Set i lyset af de beskrevne udfordringer på integrationsområdet i Gladsaxe er der fortsat en stor integrationsopgave. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at det fremover er vigtigt at vurdere effekten af de særlige initiativer vedrørende integration. I det følgende diskuteres, hvordan integrationsindsatsen skal tilrettelægges. 13

14 5. Hvad er god integrationspolitik? Som det fremgår af afsnit 3. Integrationsudfordringer er der fortsat en stor opgave i at opnå bedre integration i Gladsaxe kommune. Det er vigtigt at overveje, hvilke elementer, der skal indgå i en integrationspolitik, hvis den skal lykkes. Der rejser sig i den forbindelse tre spørgsmål. Det ene er, hvilke grupper der skal være omfattet af integrationspolitikken. Det andet er, om politikken alene skal omfatte konkrete forslag, eller om disse forslag bør bindes sammen af et fælles værdigrundlag. Det tredje spørgsmål er, om integrationen først og fremmest skal opnås gennem initiativer, der alene vedrører indvandrere, eller om den skal være en del af kommunens almindelige virksomhed som myndighed, serviceproducent og arbejdsgiver. 5.1 Hvem skal være omfattet af integrationspolitikken? Arbejdsgruppen foreslår, at integrationspolitikken målrettes den gruppe af indvandrere, der har størst behov for støtte for at blive integreret i Danmark. Oplægget er: Gladsaxe Kommunes integrationspolitik omhandler integrationsindsatser målrettet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er samtidig den målgruppedefinition, der er mest gængs og anvendes i de fleste analyser og politikker vedrørende integration og som er anvendt i den statiske undersøgelse af status i Gladsaxe, se afsnit 3.1. Det skal understreges, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke er en homogen gruppe. Gladsaxe kommunes indvandrere består især af borgere med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og Ex-Jugoslavien. De er kendetegnet ved at have boet i Danmark i mange år til forskel fra indvandrerne fra fx Iran, Irak og Somalia, der er kommet til landet senere. 5.2 Er der behov for et værdigrundlag? Tænketanken anbefaler, at integrationsindsatsen i langt højere grad end tilfældet er i dag, tager udgangspunkt i de grundlæggende værdier i det danske samfund. Den påpeger, at det handler om oplysning om dansk kultur og levevis. Tænketanken anbefaler, at der formuleres klare retningslinier for, hvad alle borgere skal acceptere, så der er samme forventninger til indvandrere og danskere uanset kulturel eller religiøs baggrund. Integrationspolitikken bør efter Tænketankens opfattelse etablere en fælles linie i integrationsforståelsen, som gør det tydeligt, hvor der ikke kan gås på kompromis med grundlæggende værdier og normer. Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder på kommunens institutioner eller den enkelte sagsbehandler at finde deres egen vej. Der skal være fælles tilgang og støtte til, at integration håndteres efter ensartede principper. Under henvisning hertil og i overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium finder arbejdsgruppen, at kommunens integrationsindsats styrkes gennem formulering af et værdigrundlag, der sikrer opmærksomhed på betydningen af normer og værdier for vellykket integration. Værdigrundlaget skal udtrykke en balance mellem respekten for grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund, og hensynet til indvandrernes kulturelle normer. Værdigrundlaget vil have den vigtige funktion at være retningsgivende for, hvordan den enkelte medarbejder i kommunen skal arbejde med integrationsproblemstillinger, som kan være en del af dagligdagen. Det gælder hvad enten man varetager myndighedsopgaver eller serviceopgaver for kommunen eller repræsenterer kommunen som arbejdsgiver. 14

15 5.3 Integration og kommunens målhierarki Integrationsindsatsen skal omfatte såvel initiativer, der særligt vedrører indvandrere, eksempelvis sprogundervisning, som initiativer, der er et led i det almindelige arbejde, eksempelvis undervisningen i folkeskolen. Som det fremgår af den indledende karakteristik af integrationsudfordringerne i Gladsaxe er der to hovedproblemer, som integrationspolitikken i Gladsaxe skal forholde sig til: - at sikre indvandrere uddannelse på lige fod med danskere og - at sikre indvandrere beskæftigelse og dermed mulighed for selvforsørgelse på lige fod med danskere. Efter arbejdsgruppens vurdering kan disse problemer kun løses, hvis integrationsmålsætningerne indarbejdes i kommunens almindelige målhierarki og derfor indgår som mål i de interne kontrakter og bliver en del af det daglige arbejde. Der vil fortsat være behov for særlige initiativer alene for indvandrere, men disse bør fylde mindre i det samlede billede, end de gør i dag. Specifikt formulerede integrationsinitiativer kan være med til at fastholde en opfattelse af, at indvandrere skal mødes med særordninger frem for at blive mødt som enhver anden borger. Arbejdsgruppen foreslår, at integrationspolitikken skal være rammen for kommunens indsats på integrationsområdet i de kommende 5 år. Målsætninger for integrationsområdet skal fortsat fremgå af kommunestrategien og udmøntes i indsatsen på de forskellige forvaltningsområder. Det betyder blandt andet, at mål for integrationsindsatsen skal indgå i kommunens kontraktstyring for dermed at sikre en forankring og decentralt ansvar. På enkelte områder kan der dog være brug for særlige projekter for at fremme integrationen. Det gælder fx indsatsen for traumatiserede flygtninge, der ofte har helt særlige behov. 15

16 6. Værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Formuleringen af et værdigrundlag har et dobbelt formål. Det ene er at tilkendegive overfor borgerne, uanset etnisk baggrund, hvad kommunens integrationspolitik bygger på. Det andet er at skabe et fælles grundlag for medarbejdernes skøn, når politikken gennemføres i praksis. Værdigrundlaget skal udmøntes i den professionelle indsats i forbindelse med kommunens myndighedsudøvelse, fx i arbejdsmarkedsindsatsen, og i den kommunale service, fx i tilbuddene inden for skole og dagpasningsområdet. Værdigrundlaget skal også afspejles i kommunens personalepolitiske praksis. Arbejdsgruppen foreslår, at Gladsaxe kommunes integrationsindsats skal kendetegnes ved 3 værdier, der uddybes nedenfor: Integration er et fælles ansvar for alle Integration kræver respekt for grundlæggende værdier i det danske samfund Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Afslutningsvis foreslås værdierne udmøntet i 10 principper for den professionelle indsats. 6.1 Integration er et fælles ansvar for alle danskere såvel som indvandrere I de senere år er der gjort op med den tidligere mere fremherskende offergørelse af indvandrerne. En offergørelse, som i dag blandt andet karakteriseres som nedladende, misforstået tolerance, og som har medvirket til at fastholde indvandrere i en klientrolle. Den har ladt for mange indvandrere i stikken i stedet for at tage deres ressourcer alvorligt. En række indvandrere har bidraget meget aktivt til dette opgør og kritiserer både det danske system og indvandrerne for ikke at tage fat om problemerne. Med udgangspunkt i sådanne overvejelser foreslår arbejdsgruppen, at integrationspolitikken skal præcisere, at integration er et fælles ansvar for alle. Det vil sige, at der skal stilles krav til både indvandrere og danskere. Det betyder fx, at kommunen (hvad enten der er tale om en sagsbehandler, en jobformidler, en pædagog eller en lærer) skal understøtte en bedre integration via tilbud og hjælp, men også ved at stille krav til den enkelte. De krav, der stilles til den enkelte borger, skal ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund, men af de personlige ressourcer i den konkrete situation. Ligeledes skal de hensyn, der tages til den enkelte, være begrundet i vedkommendes individuelle forhold og ikke i den kulturelle eller religiøse baggrund. Når integration er et ansvar for alle, betyder det, at indvandrere selv har et ansvar for at blive en del af det danske samfund. Indvandrere skal påtage sig et ansvar for at lære dansk, skal søge uddannelse og beskæftigelse, bakke op om børneopdragelse og skolegang og i øvrigt interessere sig for at deltage aktivt i det offentlige liv. At integration er et fælles ansvar for alle betyder også, at indvandrerne ikke alene er ansvarlige for at sikre en bedre integration. Der skal også stilles krav til de etniske danskere. Det betyder fx, at kommunen skal stimulere virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter og boligselskaber til at tage et medansvar for integration. Medansvaret for integration gælder også kommunen som arbejdsgiver og arbejdsplads. 6.2 Integration kræver respekt for grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund Der er en øget opmærksomhed på, at tilslutning til og efterlevelse af grundlæggende normer og værdier er nødvendige for, at alle borgere kan deltage på lige fod i arbejdslivet og samfundslivet i øvrigt. 16

17 Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Gladsaxe Kommunes integrationsindsats skal afspejle de grundlæggende værdier i det danske samfund. Kommunens indsats bygger på, at alle borgere skal overholde dansk lovgivning, og alle skal respektere værdierne forankret i det danske demokrati og folkestyre, herunder de internationale konventioner. Der er i den forbindelse særligt 4 temaer, hvor kommunens indsats skal afspejle værdierne i Danmark. Ligestilling I Danmark er der ligestilling mellem individer uanset køn. Respekten for ligestilling skal afspejle sig både i kommunens indsats som myndighed og som servicevirksomhed. Det betyder fx, at der skal stilles krav om, at alle borgere uanset familiemønster i hjemmene skal udvise respekt for kvinder i det offentlige rum, fx for kvindelige ledere på arbejdspladser og for kvindelige lærere på uddannelsesinstitutioner. Det betyder også, at der skal stilles krav til såvel mænd som kvinder, der modtager offentlig forsørgelse, om at påtage sig anvist arbejde. Samtidig skal kommunens integrationsindsats sikre det bedst mulige grundlag for kvinders ligestilling i samfundet ved at tilstræbe, at kvinder i videst muligt omfang stimuleres til at deltage i fællesskabet, som det fx udfolder sig på arbejdsmarkedet, i foreningslivet osv. Religion Der er religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at der skal være accept af religiøse forskelle, og at der ikke må gøres forskel på folk på grund af religion. Da religion hører til den enkelte borgers private rum, skal der ikke opstilles særregler eller etableres særlige vilkår eller rettigheder af religiøse årsager. Det betyder blandt andet, at man ikke skal kunne afvise at påtage sig et arbejde under henvisning til sin religion, for eksempel at man ikke vil arbejde med svinekød. Det betyder, at ingen kan forlade et møde eller en undervisningstime for at bede. Det betyder også, at alle skal respektere de påklædningsregler, der gælder på en given arbejdsplads, og at ingen dermed kan sige nej til at påtage sig et arbejde, fordi det for eksempel ikke er tilladt at bære en bestemt hovedbeklædning. Individuel frihed til at træffe grundlæggende beslutninger om eget liv Den individuelle frihed og alle borgeres ret til at træffe individuelle beslutninger om grundlæggende forhold i eget liv er en kerneværdi i det danske samfund. Det betyder fx, at kommunen med integrationsindsatsen ønsker at understøtte den enkeltes ret til frit fx at vælge ægtefælle, børnepasning, skole og uddannelse mm. Samtidig skal kravet til den enkelte om at bidrage til integrationen fastholdes. Det en grundlæggende beslutning, hvordan man vælger at passe og opdrage sine børn. Samtidig etableres grundlaget for børns dannelse og udviklingsmuligheder tidligt i livet. Derfor er der en balance mellem den individuelle ret og hensynet til fællesskabet. Kommunens integrationsindsats skal afspejle denne balance. Det betyder fx, at kommunen ikke vil stille krav om, at alle børn passes i daginstitutioner, men stille krav til kommunens borgere om, at de skal sikre deres børn sprogkundskaber samt lære dem normer for adfærd og samvær, så de kan modtage undervisning i folkeskolen. Det er også en grundlæggende beslutning, hvor man vælger at sende sine børn i skole. Samtidig er skolen en dannelsesfaktor i samfundet. Det er blandt andet i skolen, at en demokratisk grundholdning etableres. Det er vigtigt at finde en balance, hvor både det frie skolevalg og ønsket om en bred repræsentation af forskellige kulturer på kommunens skoler tilgodeses. Gladsaxe kommune vil - baseret på værdigrundlaget for integrationsindsatsen - understøtte skolen som lærested og dannelsesfaktor for grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Det skal ske ved at sikre et skoletilbud, der understøtter, at 17

18 alle kommunens skoler er attraktive skoler for alle kommunens borgere uanset baggrund og oprindelse. Demokrati, ytrings- og forsamlingsfrihed Det bemærkes indledningsvis, at indvandrerne, som det fremgår af afsnit 3.4, i lige så høj grad som danskere slutter op om demokratiet og ytringsfriheden. Det skal i fortsættelse heraf fremhæves, at demokrati efter dansk tradition ikke kun er et spørgsmål om holdninger. Aktiv deltagelse i såvel foreningslivet som det politiske liv betragtes som et led i den demokratiske læring. Et eksempel herpå er den udbredte anvendelse af brugerbestyrelser, fx forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet. Kultur- og fritidsliv ses også som et godt forum for aktiv deltagelse og praktisering af demokratiske værdier. Deltagerne mødes her frivilligt og får chancen for at være sammen på andre vilkår end via arbejdsmarkedet. Kommunen ønsker, at integrationsindsatsen skal afspejle betydningen af den individuelle ret til at deltage i demokratiet og foreningslivet. Muligheden for at få indflydelse på rammerne for ens eget liv. Kommunen ønsker fortsat at opfordre alle kommunens borgere til at deltage i det lokale samfundsliv, demokrati, foreninger og i brugerbestyrelser Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination De seneste års større debat og åbenhed for at drøfte vanskelige integrationsproblemstillinger har bidraget til en opmærksomhed på integration, hvor indvandreres ressourcer tages mere alvorligt og der stilles flere krav, både når det gælder social og kulturel integration. En anden side af debatten er, at indvandrere udsættes for at blive tiltalt nedladende eller omtales meget negativt. Det kan være med til at forstærke integrationsproblemerne, fordi den negative tilgang kan legitimere opfattelsen af, at indvandrerne fx ikke kan få job. For at styrke indvandrernes tro på sig selv og dermed mulighederne for bedre integration er det vigtigt, at alle kommunens borgere, herunder også borgere med anden oprindelse end dansk, behandles med respekt og ikke udsættes for diskrimination. Kommunen skal som arbejdsgiver fremme gensidig respekt og antidiskrimination i forbindelse med rekruttering, ansættelse og udvikling af kommunens medarbejdere. I kommunens rolle som myndighed og servicevirksomhed skal princippet fremme en relevant og professionel service, der tager afsæt i den enkeltes ressourcer frem for i eventuelle fordomme overfor kultur, hudfarve eller etnisk tilhørsforhold Udmøntning af værdigrundlaget i den professionelle indsats Arbejdsgruppen foreslår, at værdierne udmøntes i følgende 10 principper for den professionelle indsats: 1) Indvandrere skal behandles med respekt 2) Indvandrere skal behandles som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af en etnisk eller religiøs gruppe 3) Medarbejderne kan forvente, at indvandrerne aktivt - medvirker til at lære dansk - søger uddannelse og beskæftigelse - støtter deres børn i børnehave og skole, også med hensyn til at lære dansk 4) Medarbejderne kan forvente, at kommunens institutioner, virksomheder og foreninger bidrager aktivt til integrationen 18