FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM FRITIDSTILBUD UNDER FORANDRING AUGUST 2015 KL INSPIRATION FRITIDSTILBUD UNDER FORANDRING
|
|
- Mikkel Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM FRITIDSTILBUD UNDER FORANDRING AUGUST 2015 KL INSPIRATION FRITIDSTILBUD UNDER FORANDRING
2 2 Forord FORORD KL udarbejdede i 2013 inspirationsmaterialet De nye fritidstilbud. Inspirationsmaterialet blev udarbejdet på baggrund af arbejdet i de kommunale arbejdsgrupper, som KL havde inviteret til i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen. KL udgiver nu en ny version af materialet til inspiration for kommunens arbejde. KL har gennem kommunerettede aktiviteter fået indblik i tre særlige udviklingstendenser, der kræver handling i kommunerne. KOMMUNAL UDVIKLING KRÆVER HANDLING 1. Faldende børnetal i kommunerne 2. Ændret søgemønster hos børn og unge 3. Folkeskolereformen og en længere skoledag Materialet baserer sig blandt andet på, at KL s center for Børn & Uddannelse i foråret 2015 har foretaget en temperaturmåling blandt 26 kommuner med henblik på at undersøge kommunale prioriteringer, og hvordan man overvejer at udvikle og nytænke området. KL har holdt to konferencer i foråret 2015 De nye fritidstilbud efter reformen. Her blev stillet skarpt på, hvordan kommunerne arbejder med De nye fritidstilbud, og hvilke udfordringer kommunerne aktuelt står over for. Udviklingen af fritidstilbuddene er et prioriteret område. KL's Børne- & Kulturudvalg drøftede på deres udvalgsmøde i juni 2015 omstillingen af fritidsområdet i medfør af folkeskolereformen. Udvalget fokuserede på, at der er behov for at nytænke de kommunale fritidsbud samlet set i kommunerne, herunder hvordan de forskellige tilbud fra foreninger og frivillige samt den åbne skole kan indgå som et aktiv. Der skal tænkes mere i et sammenhængende børne- og ungeområde. Udvalget pegede desuden på vigtigheden af at have særligt fokus på fritidstilbud til de udsatte børn, samt på den gruppe af børn, der ikke på egen hånd søger ind i de frivillige tilbud.
3 Forord 3 Læsevejledning Materialet er inddelt i fire temaer. Hvis du ønsker at gå direkte til et af temaerne, skal du klikker på en boks nedenunder. 01 / Omstilling af fritidstilbuddene 02 / Samarbejde mellem pædagoger og lærere Side 4 Side 8 03 / Nye økonomiske rammer på fritidsområdet Side / Lovgivning om fritids- og klubtilbud Side 13
4 4 01 / Omstilling af fritidstilbuddene 01 / OMSTILLING AF FRITIDS- TILBUDDENE Folkeskolereformen har medført, at åbningstiden i fritidstilbuddene har ændret sig. Børnene er længere tid i skole og kommer generelt senere i SFO, fritidshjem og klub. I flere kommuner har man oplevet en nedgang i medlemstallet, og i flere fritidstilbud har man ændret på organisering, indhold og aktiviteter. BUPL undersøgte i efteråret 2014 dækningsgraden i fritidstilbuddene. Dækningsgraden i SFO1 og fritidshjem (bh. kl.-3. kl.) er stort set uændret, hvorimod dækningsgraden i SFO 2 og klubtilbud (4.-6. kl.) er faldet markant. Ændringerne, som er affødt af en længere skoledag, har givet anledning til, at mange kommuner har eller er på vej til at justere politikken for klub, fritidshjem og fritidstilbud. Det gælder både i forhold til koblingen mellem dagtilbud, skole og fritid og i forhold til organisering, pris og det pædagogiske indhold. Omstillingerne på området skal samtidig ses i lyset af det generelt faldende børnetal, der mange steder betyder, at kommunerne ser på tilpasningen af den samlede kapacitet på børneområdet. En påkrævet omstilling af fritidstilbuddene skyldes samtidig, at børn og unge har ændret fritidsinteresser. Undersøgelser viser, at årsagen til faldende dækningsgrad i fritidstilbuddene ikke udelukkende skyldes skolereformen, men at flere børn over de seneste 20 år har valgt fritidstilbuddene fra 1. Andelen af børn, der starter i et tilbud, er stort set det samme som hidtil, men de fravælger fritidstilbuddene langt tidligere end før. Også det giver anledning til, at kommunerne gentænker fritidstilbuddene og man ser på, hvilke primære opgaver, faciliteter og ressourcer fritidstilbuddene skal tilbyde. Børn og unge efterspørger progression En undersøgelse af det gode samarbejde mellem skoler og klubber fra 2015 stiller skarpt på børn og unges efterspørgsel i fritidslivet 2. En central pointe er, at det sjældent er aktiviteten i sig selv, de unge vælger fra, men derimod den manglende progression og kvalitet. Børn i fritidstilbuddene ønsker at mestre livsog hverdagskompetencer efter en dag i fritidsklubben. De ønsker at blive bedre til noget. De unge efterspørger aktiviteter med kvalitet oplevelsen af at lykkes på andre arenaer, hvor de lærer sig selv bedre at kende. 1 Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier, KL konference Kolding 15. januar Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier, De gode lokale samarbejder mellem klubber og skoler. (BUPL og Ungdomsringen).
5 01 / Omstilling af fritidstilbuddene 5 I undersøgelsen Børneliv 2.0 fra 2013 svarede 83 procent af de adspurgte børn, at formålet med at gå i klub var at blive bedre til noget 3. Forskningen giver udtryk for, at fremtidens SFO og fritidshjem står over for opgaven at skulle udgøre både et være- og læringssted. Børnene skal have mulighed for at komme til at vide noget og til at mestre nye færdigheder at kunne noget 4. Det rejser samtidig spørgsmålet, hvad skal børnene lære i SFO og klub? I Gladsaxe Kommune har man med succes arbejdet med læring, progression og livsduelighed i fritidstilbuddene. Her har man ikke oplevet en nedgang i antallet af børn i fritidstilbud, hvilket bl.a. skyldes et revideret arbejde med indhold, pris og struktur. 3 Fritids- og ungdomsklubber i en version 2.0 udviklingsprojekter i hhv. Frederikssund, Fredensborg, Gentofte og Københavns Kommune. 4 Stig Brorstrøm, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, SFO og fritidspædagogik Man har prioriteret undervisning, læring, SFO, klub og fritidsaktiviteter i forlængelse af hinanden, hvor fokus på alle aktiviteter tager afsæt i den enkeltes læring og livsduelighed. Man har ønsket en sammenhængende indsats, hvor pædagogen er brobyggeren mellem skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter. I Gladsaxe Kommune har man erfaret, at de gennemgående voksne fra skolen og over i fritidstilbuddene, er en fastholdende faktor i forhold til at få de unge til at blive i fritidstilbuddene. KL har spurgt en lang række kommuner om, hvordan de arbejder med at udvikle strukturen på fritidstilbudsområdet. Fra de kommunale forvaltninger hører KL om, at der arbejdes med at udvikle nye modeller og at nye ledelsesformer er under overvejelse og opbygning. Der tænkes fx i multifunktionelle fritidscentre og matrikelløse klubber til sammenhængende skole/fritidstilbud med fælles ledelser og fokus på nye læringsformer. Flere kommuner peger på ønsket om at skabe en fritidsklub som et struktureret frirum med fokus på læring, trivsel og udvikling.
6 6 01 / Omstilling af fritidstilbuddene Øget samarbejde mellem skole og fritid Skanderborg Kommune har handlet bevidst efter at nytænke fritidstilbuddenes struktur og indhold, og man har nedsat prisen for fritidstilbuddene svarende til den reducerede åbningstid. Derudover er tildelingen til SFO og klub ligeledes nedsat svarende til den reducerede åbningstid. Dette har medført et behov for at blive tydeligere på, hvad strukturen og kerneydelsen for fritidstilbuddene skal være fremover. Man er gået fra at tænke skole- og fritidstilbud som to adskilte tilbud, med hver deres dagsorden, til at tænke dem som ét integreret tilbud i en forenet dagsorden. Derudover er man gået fra et generelt og ordinært pasningstilbud til et pædagogisk tilbud med mål om læring og personlig udvikling. Fritidstilbuddene i Skanderborg Kommune arbejder tæt sammen med skolerne om børnenes alsidige udvikling. Børn skal lære meget andet end dansk, matematik og fremmedsprog. Gennem pædagogiske tilbud understøttes børnenes muligheder for at udvikle sociale kompetencer, og man giver dem mulighed for at forstå deres egen betydning i succesfulde samarbejdsrelationer. Gennem tilrettelagte aktiviteter stimulereres og udvikles børnenes fantasi og lyst til læring i en sammenhængende dagsorden fra skole til fritidstilbud. En særlig indsats i arbejdet med udsatte børn Det er KL s indtryk, at kommunerne, i arbejdet med at omstille fritidsområdet, generelt har fokus på det socialpolitiske. En særlig opgave ungdomsforsker Søren Østergaard også fremhæver, når han beskriver personalet i fritidsklubberne som fungerende demokratikonsulenter, der understøtter de unge i gode sociale relationer og fællesskaber over for socialt udsatte, ensomme og radikaliserede unge 5. BUPL har i forbindelse med en rundspørge hos deres regionale tillidsmænd tegnet et billede af, at det primært er de særligt udsatte børn, som vælger fritidstilbuddene fra. For at undgå dette, har nogle kommuner gjort fritidstilbud gratis, og mange kommuner har et særligt fokus på børn med særlige behov. En målrettet indsats mod de særligt udsatte børn bidrager derfor samtidig til debatten om, hvordan den længere og sammenhængende skoledag kan medvirke til at tage hånd om de særligt udsatte børn på tværs af folkeskole og fritidstilbud. Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh anbefaler kommunerne, at overveje at etablere sociale fripladser, hvor de enkelte institutioner tildeles en høj takst/et højt beløb for at modtage børn med særlige behov. Tilsvarende foreslår han, at beløbet til institutionen er mindre i forhold til 5 Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier, ved KL s konference Kolding 15. januar 2015 økonomiske fripladser. Dette vil i praksis betyde, at der skabes incitament for skoler/fritidstilbud til at tage imod børn med social friplads, da en høj takst øger fritidstilbuddenes tildeling/økonomi fra forvaltningen. Odense Kommune har i august 2013 indført en ny klubstruktur for fritids- og ungdomsklubberne med henblik på en opprioritering af samarbejdet med foreningerne og en øget indsats for unge uden for fritidstilbuddene. Klubtilbuddene er samlet i fire ungdomsskoler og forvaltes under ungdomsskoleloven. Tildelingen til de fire ungdomsskoler sker på baggrund af statistik for børne- og ungetallet og et socioøkonomisk børne- og ungetal. Fritids- og ungdomsklubberne skal varetage rollen som fritidsspilfordelere bl.a. gennem en videreudvikling af det opsøgende klubarbejde og koblingen til SSP-arbejdet. Fritids- og ungdomsklubberne skal medvirke til at bringe større børn og unge, der helt eller delvist mangler et hensigtsmæssigt fritidsliv, ind i relevante fritidstilbud. Derudover er deres opgave at have overblik over, hvad der sker i lokalområderne særligt efter skoletid. De skal fungere understøttende, koordinerende og udviklende i bestræbelserne på at sikre lokalområdernes større børn og unge et hensigtsmæssigt fritidsliv. Udgangspunktet for klubtilbuddene i Odense Kommune er, at foreningslivet er det primære fritidstilbud, og fritids- og ungdomsklubbernes rolle skal ses som et supplerende tilbud.
7 01 / Omstilling af fritidstilbuddene 7 Danmark i forandring Fritidstilbuddene i forandring er samtidig også et billede på Danmark i forandring. Dækningsgraden i kommunerne er faldet på baggrund af folkeskolereformen, men flere kommuner vil over en tiårig periode opleve en markant nedgang i antallet af børn i 6-16 års alderen. Tabel 1. Største fald Læsø -21,1% -39,8% Samsø -20,1% -30,5% Langeland -18,9% -29,2% Lemvig -16,3% -27,5% Struer -16,1% -29,4% Kilde: Danmarks Statistik 2014 Frem mod 2020 forventes, at der sker et fald på landsplan på 3,6 pct., og frem mod 2025 på 8,5 pct. I alt vil 82 kommuner have faldende børnetal frem mod 2020, mens 84 har det frem mod Der ligger dermed en opgave i mange kommuner i forhold til at have et særligt fokus på struktur og kapacitet i tiden fremover. Ikast-Brande Kommune har imødekommet forskellen på by og land ved, at en gruppe lokale borgere sammen med kommunen har lagt grundstenene til det, der i dag er et lokalt aktivitetshus, der favner og bygger bro mellem skole, dag- og fritidsinstitutioner, aftenskoler, menighedsråd og de mange forskellige lokale foreninger. Området er ikke stort, i den lille by Isenvad bor der godt 650 mennesker. Netop derfor var rationalet, at hvis det aktive fritidsliv skulle bestå, skulle der nye rammer til, og de skulle være fyldt ud døgnet rundt alle ugens dage. Skolen har fælles ledelse med den integrerede daginstitution og SFO, og borgerforeningen fungerer som paraply for alle de lokale foreninger, samt som kontaktled til politikerne og embedsværket i Ikast-Brande Kommune. Det har resulteret i en om- og udbygning af skolens faciliteter, til det der i dag hedder Isenvad Sentrum. SFO ens nye faciliteter bruges om aftenen af foreningerne, den gamle skolegymnastiksal fungerer nu som bevægelsessal og teaterscene og er koblet sammen med en multihal og en række møde- og samlingsfaciliteter. Skolepedellens gamle garage er lavet om til et skulpturværksted, og i de gamle SFOlokaler er der nu ved at blive indrettet cykelværksted m.m. I dagtimerne mødes ældreklubben i lokaler, der står i åben forbindelse med multihallen, hvor skolebørnene er aktive. Spejderne har fået bålplads og overnatningsmuligheder i den fjerneste ende af udearealerne, fodboldklubben har fået en ny bane på skolens gamle fodboldbane og alle foreninger i byen holder nu til i huset.
8 8 02 / Samarbejde mellem pædagoger og lærere 02 / SAMARBEJDE MELLEM PÆDAGOGER OG LÆRERE Med reformen er der skabt nye rammer for lærer- og pædagogsamarbejdet. Pædagogerne skal nu i langt højere grad inddrages i undervisningen og i den længere skoledag. Pædagogen bliver en nøgleperson i at skabe gode overgange og skabe sammenhæng mellem skole og fritidsliv for barnet. Overordnet handler det gode samarbejde om ledelse, organisering, relationer og profession. I en undersøgelse, foretaget af Ungdomsringen og BUPL, om klubbernes gode samarbejde med skolerne, peger undersøgelsen på, at i de kommuner, hvor der er udstukket klare forventninger til samarbejdet, er der også større effekt af samarbejdet 6. Det er afgørende, at ledelsen på skolerne understøtter samarbejdet mellem faggrupperne. Ligeledes er det centralt, at der både politisk og i forvaltningen er fokus på lærer- og pædagogsamarbejdet i både skole og fritidstilbud. Forudsætningen for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger er, at to stærke fagprofessioner supplerer hinanden i et ligeværdigt møde. Det gode samarbejde giver de professionelle flere perspektiver på børnenes trivsel og læring og bidrager til, at der udvikles miljøer, som både tilgodeser det faglige og det sociale i barnets liv. Pædagogernes kontakt til forældrene giver også adgang til viden om hjemmeforhold, der kan have positiv betydning for barnets liv i skole og fritidstilbud. Det gode veldefinerede samarbejde kommer derfor børnene til gavn ved, at der skabes bedre grundlag for øget trivsel og læring. På en skole i Lemvig Kommune bliver der arbejdet med selvstyrende team. Alt pædagogisk personale sidder i et pædagogisk årgangsteam, hvor fokus er trivsel og læring. Her kommer pædagogernes faglighed i høj grad i spil. Samtidig er klasselærerfunktionen blevet afskaffet, og der er i stedet indført kontaktpersoner. Det betyder, at alle medlemmer af de pædagogiske team (lærere/pædagoger) er kontaktpersoner for en gruppe børn (10-12 børn). Kontaktpersonen har kontakten til hjemmet, gennemfører forældresamtaler og afholder minimum fire årlige elevsamtaler med alle kontaktbørn, hvor fokus er på læring og trivsel. På den enkelte skole kan samarbejdet hjælpes på vej af et årshjul for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Derudover kan fælles besluttede strukturer for planlægning og samarbejde også støtte op om sammenhængen på tværs af området. Der bliver mange steder eksperimenteret med forskellige former for samarbejde, hvor der også brydes op med vante roller og opgaver. I et skole og fritidstilbud i Ishøj Kommune har lærer- og pædagogsamarbejdet medført, at lærerne også er en del af fritidstilbuddet. Det giver nye perspektiver i det professionelle samarbejde, hvor de fagprofessionelles kompetencer kommer i spil i begge arenaer. Begge faggrupper deltager aktivt i planlægning og udførsel af aktiviteter med afsæt i målstyrret læring i såvel skole- som fritidstilbud. Lærer- og pædagogsamarbejdet har med- 6 Søren Østergaard, Center for ungdomsstudier, De gode lokale samarbejder mellem klubber og skoler. (BUPL og Ungdomsringen).
9 02 / Samarbejde mellem pædagoger og lærere 9 ført et ligeværdigt samarbejde og et fælles kompetencesyn faggrupperne imellem, der kommer alle børns læring og trivsel til gode. Ungdomsforsker Søren Østergaard pointerer, at de nye rammer inviterer til nye roller og opgaver for både pædagoger og lærere. Når der udvikles noget nyt sammen, giver det nye perspektiver, hvilket er en forudsætning for at få en fælles historie med skolen. I fritidstilbud under forandring er det derfor vigtigt, at begge faggruppers kompetencer bidrager til at skabe en helhed om barnet og en fælles opgaveløsning i forhold til kerneopgaven. I KL s inspirationsmateriale Pædagoger i skolen, kan du hente yderligere inspiration om samarbejdet mellem pædagoger og lærere.
10 10 03 / Nye økonomiske rammer på fritidsområdet 03 / NYE ØKONOMISKE RAMMER PÅ FRITIDS- OMRÅDET Folkeskolereformen har indflydelse på skoleelevernes hverdag og fritidsområdets økonomi. Noget af den tid, eleverne før har brugt i SFO, klub og fritidshjem, er mindsket. Det giver nye forhold for SFO, klub og fritidshjem, der også skal levere personale til skolen. Derfor skal samarbejdet mellem skole og fritidstilbud styrkes. Den eksisterende organisering på fritidsområdet udfordres således økonomisk og fagligt med risikoen for, at flere end i dag fremover fravælger et fritids- og klubtilbud. Samtidig er dagtilbudsområdet udfordret af et faldende børnetal. Faldende børnetal Specielt det faldende børnetal i størstedelen af landets kommuner udfordrer den måde, som kommunerne skal organisere pasningsindsatsen på. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at børnetallet for de 6-16-årige de kommende 10 år forventes at falde med over børn svarende til 8,5 pct., eller mere end om året. Figur 1. Udviklingen i antal 6-16-årige Kilde: Danmarks Statistik
11 03 / Nye økonomiske rammer på fritidsområdet 11 Figur 2. Udviklingen i antal 6-16-årige , kommunefordelt Distriktsmodeller med sammenhængende og fleksible overgange mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole. De administrative opgaver samles på distriktsniveau, og i hvert distrikt er der én afdelingsleder pr. tilbud (dagtilbud, SFO og skole). Overgangen mellem dagtilbud, SFO og klub er fleksibel ift. det enkelte barns behov og modenhed. Kilde: Danmarks Statistik Faldet i børnetallet dækker over store variationer kommunerne i mellem. Mens kommuner i hovedstadsområdet oplever stagnerende eller endda stigende børnetal, så oplever land og ydrekommunerne et kraftigt fald i børnetallet. Mens 14 kommuner oplever et stigende børnetal de kommende 10 år, så oplever de restende 84 kommuner et fald, og heraf oplever ¼ et fald på mere end 20 pct. Der er flere eksempler på, hvordan kommunerne har reorganiseret deres fritidstilbud under hensynstagen til det faldende børnetal og folkeskolereformen: Oprettelse af børnehuse med et aldersspænd, som er større end man traditionelt ser i dag. Det kan fx være en institution med en kombineret børnehave og fritidshjem med børn i alderen 3-10 år. Fritidstilbud for de større børn, hvor det enkelte barn ikke hører til et distrikt, men kan vælge mellem forskellige profilfritidshjem, der hver især brander sig på forskellige aktiviteter som kreativitet, idræt, IT mv. Hvordan er økonomien i de kommunale fritidstilbud? De kommunale bruttoudgifter til SFO, klub og fritidshjem udgjorde i ,5 mia. kr. Det svarer til, at kommunerne brugte kr. pr årig. Tabel 1 viser, at udgifterne til fritidsområdet de seneste 5 år er faldet, dog kan specielt faldet i 2014 tilskrives folkeskolereformen. Mange kommuner har derfor også valgt at give deres fritidstilbud et serviceeftersyn. Reformen og det faldende børnetal har ændret rammerne for fritidstilbuddene, og nytænkning er nødvendigt, hvis fritidstilbuddene skal fremtidssikres. Tabel 2. Udviklingen i bruttodriftsudgifterne til fritidstilbud pr årig SFO Fritidshjem Klubber Kilde: Danmarks Statistik 2014
12 12 03 / Nye økonomiske rammer på fritidsområdet De kommunale fritidstilbud er delvist finansieret af forældrebetaling. Der er dog forskel på, hvor meget kommunerne må opkræve i forældrebetaling alt efter om det er et SFO, klub eller fritidshjemstilbud. For SFO gælder det, at der kan opkræves 100 pct. forældrebetaling, mens der kan opkræves maksimalt 30 pct. for et fritidshjem og maksimalt 20 pct. for et klubtilbud. Generelt har tendensen de seneste 5 år været, at forældrebetalingen har været stigende på SFO-området, men modsat har været faldende for klub- og fritidsområdet. I 2014 kan faldet i høj grad tilskrives folkeskolereformen. Figur 3. Udviklingen i forældrebetalingsandelen Kilde: Danmarks Statistik Bemærkninger: Forældrebetalingsandelen er opgjort som forældrebetalingens andel af bruttodriftsudgifterne fratrukket søskenderabat og friplads.
13 04 / Lovgivning om fritids- og klubtilbud / LOVGIVNING OM FRITIDS- OG KLUBTILBUD Kommunerne vil fortsat have pligt til at oprette det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud, og den daglige åbningstid skal udgøre et reelt tilbud. Fritidstilbuddene vil også fremover kunne oprettes eller drives videre inden for forskellige lovgivninger; dagtilbudsloven, folkeskoleloven, ungdomsskoleloven eller folkeoplysningsloven. Der er en række centrale forskelle mellem reglerne i de forskellige lovgivninger. Tabel 3. Centrale forskelle mellem reglerne for hhv. SFO og fritidshjem (ca. 6-9 år) Fritidshjem Dagtilbudsloven SFO Folkeskoleloven Formål og indholdskrav Driftsformer Ledelse Forældreindflydelse Forældrebetaling Selvstændig formålsbestemmelse i lovgivningen Overordnet formålsbestemmelse for folkeskolen Krav om mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Kommunal, selvejende eller privat Kommunal eller del af en selvejende fri grundskole Egen leder (evt. fælles på tværs af flere institutioner) Skoleleder (+ daglig SFO-leder) Selvstændig forældrebestyrelse / flertal i institutionsbestyrelse. ( Kommunen skal sikre forældrene indflydelse på private fritidshjem) Skolebestyrelse. Ingen særskilt indflydelse til forældre med børn i SFO Max. 30 pct.* Private fritidshjem sætter dog selv forældrebetalingens størrelse Søskende- og fripladstilskud Reguleres lokalt Søskende- og fripladstilskud * Den maksimale forældrebetaling i fritidshjem er 30 pct. af bruttodriftsudgifterne ekskl. tilsyn, administration og bygningsrelaterede udgifter.
14 14 04 / Lovgivning om fritids- og klubtilbud Tabel 4. Centrale forskelle mellem reglerne for de forskellige klubtilbudstyper (10-17 år) Klubtilbud efter dagtilbudsloven SFO II er (folkeskoleloven / friskoleloven) Klubber efter ungdomsskoleloven Elever ved ungdomsskolen repræsenteret i bestyrelse (ikke klubberne) Klubber efter folkeoplysningsloven Formål og indholdskrav Driftsformer Ledelse Forældreindflydelse Forældrebetaling Selvstændig formålsbestemmelse i lovgivning Overordnet formålsbestemmelse for folkeskolen Krav om mål og indholdsbeskrivelser for SFO Ikke fastlagt Kommunal, Selvejende eller privat Kommunal eller del af en selvejende fri grundskole Kommunal Folkeoplysende foreninger (selvejende) Egen leder (evt. fælles på tværs af flere institutioner) Skoleleder (+ daglig SFO-leder) Overordnet formålsbestemmelse for ungdomsskolen Ungdomsskoleinspektør (evt. daglig leder af klubtilbuddet) Almindeligt foreningsdemokrati efter folkeoplysningsloven Kommunalbestyrelsen skal sikre børns/unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Ingen krav om forældreindflydelse Skolebestyrelse. Ingen krav om særskilt indflydelse til forældre eller større børn i SFO Ingen formelle krav om særskilt indflydelse Max. 20 pct.* Fripladstilskud er lovpligtigt. Søskendetilskud frivilligt for kommunen Lokalt reguleret Både friplads- og søskendetilskud er lovpligtige Lokalt reguleret Lokalt reguleret * Den maksimale forældrebetaling i klubtilbud er 20 pct. af bruttodriftsudgifterne ekskl. forplejning, materialer, tilsyn, administration og bygningsrelaterede udgifter. Oversigtsskemaerne anvender en opdeling i de to aldersgrupper 6-9 år og år, men de enkelte lovgivninger kan anvendes på et bredere aldersinterval. For SFO gælder, at børn kan optages fra de er 4 år og 10 måneder gamle uafhængigt af skoleårets begyndelse. For små skoler kan den udvidede skolefritidsordning optage børn allerede fra det fyldte 3. år. Der er ingen øvre aldersgrænse. For fritidshjem eller klub efter dagtilbudsloven er der er ingen regler om aldersgrænser. For klub efter folkeoplysningsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år. Der er således ingen nedre grænse. LINK TIL ANDEN INSPRIRATION FRA KL: Pædagoger i folkeskolen august 2015:
15
16 KL august 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Claus Ørsted, Jacob Carlsen Produktionsnr pdf ISBN pdf
Rapport. Bedre sammenhæng mellem skole og fritid. 30. juni 2011
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Rapport 30. juni 2011 Bedre sammenhæng mellem skole og fritid 1. Indledning og sammenfatning...2 Konklusioner...2 2.
Læs mereDe nye fritidstilbud. En ny folkeskole
De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så
Læs mereStatus på pladsgarantien
Bilag 3 Status på pladsgaranti Kompetenceudvikling Status på fremtidens fritidstilbud Lovgivningsmæssige rammer og muligheder Eksempler fra andre kommuner BUPL s fritidsudspil Status på pladsgarantien
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereOplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen
NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereForslag. Dagtilbudslov
Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet
Læs mereAttraktive dag-, fritids- og klubtilbud
Budgetforslag 2016 Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud Børn og forældre efterspørger mere fleksibilitet, længere åbningstid og mere aktive dag-, fritids- og klubtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereI gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mere2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.
2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereHøringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager
Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager Skolebestyrelsen på Skolen ved Sundet forventer, at en sammenlægning af de nuværende fritidstilbud til skolens børn vil blive en realitet som følge af de
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFolkeskolereform Økonomi
Folkeskolereform Økonomi De følgende sider indeholder beskrivelse af økonomien i forbindelse med folkeskolereformen, der træder i kraft august 2014. Budgetudvidelser (1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 OU-
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereOplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune
16. juni 2016 Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereStærk fritid Stærke unge - på tværs af alder og sammen med andre
Omlægning af klubområdet Lovgivning Jf. dagtilbudsloven skal byrådet sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Klubtilbud m.v. indgår
Læs mereStatusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren
Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Af: Thomas Willer, Center for Ungdomsstudier, November 2017 1 Statusnotat vedr aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Hvad gjorde
Læs mereResultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger
Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Vejledning til Områdebestyrelser og Lokalråd i dagtilbud Denne vejledning henvender sig til forældre med børn i dagtilbud i Faxe Kommune. Vejledningen beskriver organiseringen
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereBeskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.
Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen
Læs mereÅrsplan for Børnehusene Nivå
Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Hvem er vi? Børnehusene Nivå består af 7 huse med børn i alderen 0-14 år. De 7 huse er organiseret i en områdeinstitution
Læs mereSagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereKommunens navn: _Silkeborg
KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereSupplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven
Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mere