Stendrup & Partners. Turisme- og potentialeplan for besøgsøkonomisk vækst i Blåvand og Henne Strand
|
|
- Harald Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stendrup & Partners Turisme- og potentialeplan for besøgsøkonomisk vækst i Blåvand og Henne Strand
2 Titel: Turisme- og potentialeplan for besøgsøkonomisk vækst i Blåvand og Henne Strand Udarbejdet for: Center for Kystturisme og Varde Kommune Udarbejdet af: Leif H. Jakobsen (Teknologisk Institut) Eskild Hansen (Eskild Hansen Strategibureau) Mogens Stendrup (Stendrup & Partners) Jysk Analyse A/S Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup November 2014
3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Turisme- og potentialeplanens datagrundlag Turistøkonomisk status Gæsteanalyse Karakteristik af turisterne Potentiale for udvikling Opsamling på styrker og svagheder En revitaliseringsstrategi Kystdestinationer i et økonomisk udviklingsperspektiv Blåvand ér en Company Destination Positionering af Blåvand som center for naturlig sundhed og velvære: Blauwasser Nordseeheilbad Ledetråden - accelerere det, der allerede findes, og tænke stort Kerneelementer til en ny turisme- og potentialeplan En ny profil/markedsposition Den lokalt forankrede transformationsproces En bevidst segmentering og nye målgrupper Potentialeplanens byggesten kritisk masse og sortiment Bedre tilgængelighed Skitsering af potentialeplanens tidsmæssige implementering Perspektiver ved realisering En forretningsdrevet destinationsudvikling ny organisation Besøgsøkonomisk effekt et estimat
4 1. Resumé Dette er en kort sammenfatning af grundtankerne i en turisme- og potentialeplan for Blåvand og Henne Strand. Ambitionen er at skabe besøgsøkonomisk vækst. Målet er at øge turismeforbruget både ved at øge antallet af turister og især ved at tiltrække turister med et højere døgnforbrug. Potentialet ligger i at skabe en ny økonomisk funderet turistsektor i Blåvand gennem udvikling af nye attraktioner, restaurationer, overnatningsmuligheder mv. af højere kvalitet. Samtidig er det også forventningen, at en realisering af det opstillede vækstscenarie vil give en betydelig sidegevinst på den eksisterende turisme (feriehusudlejning, shopping m.v.). Varde kommune er med Blåvand og Henne Strand den næststørste destination i Danmark målt på antal årlige overnatninger kun overgået af Hovedstadsområdet. Målt på denne måde er Blåvand/Henne Strand en succesfuld turistdestination. Turisternes tilfredshed med destinationen ligger på et pænt niveau, og der er også mange, som kommer igen år efter år. Loyaliteten er høj, og der er mange gengangere blandt gæsterne. Det er især naturen, kysten og stranden, der er af væsentlig attraktivitet. Der er imidlertid også forhold, som må give anledning til overvejelser om en revitalisering af turismen i Blåvand og Henne Strand: Antallet af overnatninger har de senere år været svagt faldende. Ca. 70 pct. af alle overnatninger finder sted i feriehuse. To tredjedele af alle overnattende turister kommer fra Tyskland. Selvom Blåvand/Henne Strand har rigtig mange turister, har turismen ikke større økonomisk betydning end i fx Ringkøbing-Skjern Kommune. Turisternes døgnforbrug ligger lavt og også lavere end i fx Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Blandt feriestederne i Varde Kommune er det af Videncenter for Kystturisme dokumenteret, at Henne Strand og Blåvand er i en særlig stærk position, der berettiger til en plads blandt de nationalt udpegede særlige feriesteder i Danmark ud fra følgende kriterier: Stort feriested i en kommune med størst kritisk masse i Danmark. Stor andel udenlandsk turisme. Klart defineret centrum 2. I udpegningen skelnes der ikke tydeligt mellem Henne Strand og Blåvand. Målt på priser på realiserede handler af feriehuse i er Henne et dyrere og dermed mere attraktivt område end Blåvand. Til gengæld er det i Blåvand, der er størst volumen og det bedste serviceudbud. Denne potentialeplan fokuserer mest på Blåvand, fordi forandringer og udvikling i Blåvand vil have størst effekt på den samlede turismeudvikling. Den grundlæggende vurdering er: Løfter vi Blåvand, løfter vi hele området. Og videre: Det er 1 Forskellen til Ringkøbing-Skjern kan primært forklares ved dels en større andel campinggæster i Varde end i Ringkøbing-Skjern, dels ved et relativt lavere døgnforbrug pr. feriehusgæst i Varde end i Ringkøbing-Skjern. 2 Videncenter for Kystturisme, baggrundsnotat den 1. oktober 2012: Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme. 3 Realkreditrådets onlinestatistik. 4
5 nødvendigt at skabe et stort løft i Blåvand, så kræfterne skal samles her, hvis det skal lykkes 4. Selvom Blåvand som by kan fremstå som livlig med mange gæster i sommerperioden, og der ses mange gæster i Varde, er det vores vurdering, at Blåvand/Henne Strand og dermed Varde Kommune ikke får nok ud af turismen. Dette skyldes primært, at de turister, som kommer, ikke skaber tilstrækkelig omsætning over en bred front fra overnatning, restaurantbesøg og detailhandelskøb til ikke turistrelateret forbrug. Dette kan skyldes udbuddet af aktiviteter og faciliteter. Med turisme- og potentialeplanen for Blåvand og Henne Strand er det ambitionen at øge turistomsætningen primært ved et højere døgnforbrug. Tallene i potentialeplanen er udregnet på grundlag af hele Varde Kommune. Blåvand og Henne Strand har volumenmæssigt en dominerende position i det samlede billede af turismen i Varde Kommune, men der er også en betydelig turisme uden for de to feriesteder. Døgnforbruget skal øges ved at udvikle tilbuddene til turister i Blåvand og Henne Strand således, at der samlet set sker en forskydning fra turistsegmenter med et lavt døgnforbrug til turister med et højere døgnforbrug (i Ringkøbing-Skjern Kommune er gennemsnitsforbruget 140 kr. højere end i Varde Kommune). De nuværende gæster vil naturligvis være velkomne også i fremtiden, men potentialet ligger forenklet sagt i at lægge ny forretning på toppen af den nuværende. Centrale skridt ad denne vej er: At udvikle overnatningsformer, som typisk genererer et højere forbrug, som fx hoteller. At udvikle by- og naturfaciliteter, som øger attraktivitet og skaber meromsætning. At øge tilgængeligheden og dermed det opland, hvorfra turisterne kommer. At denne udviklingsproces må have stærke rødder blandt de lokale aktører herunder ikke mindst de førende erhvervsaktører og på sigt har som mål, at området også bliver attraktivt for udefrakommende investorer. Konkret er potentialeplanen udformet som et vækstscenarie frem mod Allerede iværksatte investeringer og yderligere nye investeringer og andre tiltag i en langsigtet proces med markante årlige fornyelser kan medvirke til at realisere et hidtil uudnyttet potentiale. Primært på det tyske marked, men også på andre markeder som de danske, norske og svenske. Vækstscenariet bygger på den grundlæggende erkendelse, at der skal investeres i fornyelse og udvikling af attraktiviteten, kvaliteten og kapaciteten i det menneskeskabte og professionelle turismeprodukt (attraktivitet, kvalitet og kapacitet) for at tiltrække de målgrupper på det tyske marked, som i dag fravælger destinationen. Strategien er således at beholde de nuværende kundetyper og samtidig tiltrække nye kunder, der har højere forventninger til aktiviteter og kvalitet, end destinationen i dag kan levere. Nye analyser fra bl.a. CKT (Videncenter for Kystturisme) viser, at dét er vejen frem. Blåvand leverer i dag i meget høj grad på de autentiske, stedbundne og naturgivne parametre, men skal løfte sig på de supplerende, uautentiske, generiske og menneskeskabte turismeparametre. Blåvand skal kort sagt udvikle den turismebranche, der kan kommercialisere og kapitalisere yderligere på de naturgivne og historiske styrker. 4 Strukturen i Varde minder om strukturen på Sild med Westerland som det store mainstream-center. Kampen som det eksklusive sted på destinationen og en række andre lokaliteter på destinationen spiller også en rolle i helheden. 5
6 Vækstscenariet kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: År Potentialeplanens tidsmæssige implementering 2015 Vækstplan forankres politisk (Varde Kommune, Vesterhavspartnerskab, Dansk Kyst- og Naturturisme, Region Syddanmark m.v.). Varde Kommune giver eneret til etablering af et kommercielt Vadehavscenter (med arbejdstitlen Nordsee Club Blåvand) på stranden ved Blåvand til Hvidbjerg Strand Feriepark. Der er offentlig adgang, men der gives eneret til i fx 30 år at indrette og drive kommercielle aktiviteter på/ved et passende område på stranden Bilfri by, destinationscykler o.a. lokale transport- og logistikløsninger indføres i udvalgte perioder Nyt museumscenter åbner. Forpagtning af restaurant, aktiviteter/formidling herunder naturformidling samt funktion som kunsthal (særudstillinger) udvikles og drives i samarbejde med/af operatøren bag Nordsee Club Blåvand (Hvidbjerg Strand Feriepark) i samarbejde med eksterne aktører (andre museer, naturformidlere o.a.). Opstart af samarbejde om gæster, der kommer med fly til Billund fra København. Nyt shopping-koncept lanceres via sæsontilbud, shopping-festival, temadage m.v Opstart på samarbejde om gæster fra udenlandske destinationer bl.a. Aberdeen, Stavanger, Stockholm, Riga og Vilnius. Ny årligt tilbagevendende festival for naturlig sundhed og velvære lanceres med Nordsee Club Blåvand som omdrejningspunkt og i samarbejde med førende amerikanske aktører (guruer, skoler, medier, rejseselskaber m.v.) 2019 Videre udvikling af samarbejde om gæster fra udenlandske destinationer fx Amsterdam, Frankfurt, Barcelona, London. Ny permanent Nordsee Club åbner. Nordsee Sport Club ( La Santa Sport Nordic ) åbner, og det markeres med Beach Volley Ball Grand Slam. Byen overgår til drift som shopping center. Oksbøl åbner som aktivitetsområde Nyt hotel åbner med 150 rum tematiseret som et natural wellness -hotel. Hotellet vil være 4* i bygningskvalitet med en 5* konferenceafdeling. Der vil være mulighed for at udvide med store spa-/wellness-faciliteter både indendørs og tæt knyttet til strand/hav Ny fysisk forbindelse mellem byen og stranden åbner. Forbedrede tilkørselsforhold til Blåvand etableres Drift af shopping-koncept outsources til ekstern storcenteroperatør To yderligere hotelprojekter med eksterne operatører/investorer iværksættes/realiseres Oksbøl udvides som aktivitetsområde. I økonomiske termer indebærer vækstscenariet en grundlæggende strukturforandring. I dag ligger ca. en tredjedel af den turismeafledte værditilvækst (363 mio. kr. af 1152 mio. kr. i 2012) i udlejning af feriehuse, der i vid udstrækning tjenes uden for kommunen. Omvendt ligger kun ca. 15 pct. af værditilvæksten i turismebranchen, der tjenes af ejere og ansatte med højere grad af tilknytning til lokalområdet. Intentionen er især at øge værditilvæksten i turismebranchen (attraktion, overnatning, restauration, transport). Shopping, feriehusudlejning m.v. vil også øges som følge af planen, men det primære potentiale er at fremme en større og mere professionel turismebranche. 6
7 Samlet set viser de gennemførte konsekvensberegninger på vækstscenariet, at et merforbrug på 200+ mio. kr. pr. år vil kunne realiseres i 2019, mens 300+ mio. kr. pr. år vil kunne nås i Dette svarer også til, at mellem nye helårsjob genereres. Såfremt vi anvender kapacitetsudnyttelse af feriehusene i Tønder Kommune og det gennemsnitlige estimerede døgnforbrug for turister i Ringkøbing-Skjern Kommune som benchmark og målsætning for Varde Kommune, vil turismeomsætningen stige fra 1,9 til 3,1 milliard. Det er ud fra en benchmark-tilgang et mål for det vækstpotentiale, der ligger i den nuværende turismesektor i området. Udviklingen af en mere attraktiv og professionel turismebranche (med de elementer, der ligger i vækstscenariet) vil medvirke til at realisere i hvert fald en del af vækstpotentialet i den nuværende feriehusbaserede turismesektor. Der vil med andre ord være en positiv synergi imellem den nye og den gamle turisme i området. Samlet set er vækstpotentialet meget betydeligt og i størrelsesorden ½-1 mia. kr. i yderligere turismeforbrug pr. år. Realiseringen af potentialeplanen vil være en stor opgave, der på en række punkter fordrer en ny tilgang til arbejdet med destinationsudvikling. For det første fordrer det enighed om, at vækstpotentialet primært ligger i videreudvikling af en ny sektor i den lokale turismeøkonomi: den professionelle turismebranche med oplevelsesattraktioner, hoteller/moteller, tilbagevendende begivenheder og kvalitetsshopping og restauration som kerneområder. Den hidtidige kernesektor (feriehusudlejning) består naturligvis, og den skal fastholdes og sikres, men det er ikke her, potentialet og den nye vækst ligger. For det andet forudsætter det en dedikeret og langsigtet opbakning til de få professionelle, lokale turismevirksomheder (primært Hvidbjerg Strand Feriepark), der i praksis kan forberede og eksekvere de nødvendige investeringer og fornyelser. Kernen i vækstscenariet ligger i at bakke op om udvikling og realisering af en række investeringer i regi af blandt andet Hvidbjerg Strand Feriepark. Nogle helt i selskabets eget regi, nogle i partnerskab med andre private investorer og andre i samspil med offentlige infrastukturforbedringer, ny planlægning m.v., der skaber rammer om de private investeringer. For det tredje vil en realisering af vækstscenariet indebære, at centrale beslutninger omkring udvikling af destinationen flytter væk fra de hidtidige beslutningsrum (de åbne, foreningsbaserede og demokratiske) over til nye rum i privat regi. Enten i det enkelte selskab og/eller i udviklingsselskaber etableret i samarbejde mellem flere private virksomheder og andre aktører. Adgang til og deltagelse i disse rum stiller andre og større krav til økonomisk investering, professionalisme m.v. end hidtil. 7
8 2. Indledning Varde Kommune har i samarbejde med Videncenter for Kystturisme (CKT) igangsat et udviklingsprojekt for at udarbejde en turisme- og potentialeplan for de to turistdestinationer Blåvand og Henne Strand. Ambitionen er, at man gennem denne plan kan styrke og professionalisere turismeindsatsen, hvilket i sidste ende bør udmønte sig i en ny standard for udvikling af kystturisme. Denne standard skal rumme metoder til identifikation af markedsbestemte potentialer for kvalitetsforbedring og udbygning af feriesteder. Turisme- og potentialeplanen skal således være et redskab til at udvikle destinationernes tilbud til turisterne for herigennem at øge kvaliteten og efterfølgende skabe grundlag for besøgsøkonomisk vækst. I dag er der en stor turisttilstrømning til Varde Kommune med årligt godt 3 mio. overnatninger, men døgnforbruget er lavt sammenlignet med de fleste kystdestinationer. Ambitionen om besøgsøkonomisk vækst er derfor et ønske om at øge døgnforbruget, mere end det er et ønske om at få flere turister. Man ønsker, at turismen får en større afsmittende effekt på lokalsamfundet end i dag. Denne rapport har til formål at give et bud på en turisme- og potentialeplan for de to destinationer, hvilket indbefatter at: 1. Belyse turismens historiske udvikling og erhvervsklimaet i de to områder. Dette først og fremmest ved at belyse attraktivitet, omdømme og markedspotentiale. 2. Angive veje til realisering af et vækstpotentiale, for så vidt angår udbygning af overnatningskapacitet og andre faciliteter for turisterne. 3. Opstille (beregne) scenarier for vækst på hhv. kort og lang sigt for hvert af de to områder. Konkret består dette projekt af nærvende forslag til en turisme- og potentialeplan inklusive et økonomisk estimat over planens indvirkning på den turistmæssige omsætning. Det økonomiske estimat er et overslag, som bygger på en række forudsætninger, hvorfor estimatet først og fremmest er illustrativt og ikke et endeligt grundlag for politisk-økonomiske beslutninger. Herudover er der til dette projekt udarbejdet to bilagsrapporter: Gæsteanalyse gennemført i Blåvand og Henne Strand. Turisme i Varde Kommune med fokus på Blåvand og Henne Strand - status og udvikling. Et kort resume af de to bilagsrapporter er medtaget i nærværende rapport, se afsnit 3. 8
9 3. Turisme- og potentialeplanens datagrundlag Som baggrundsmateriale til Turisme- og potentialeplanen for Blåvand og Henne Strand er der udarbejdet et notat, som giver en turismemæssig status ud fra eksisterende materiale og analyser. Herudover er gennemført en interviewundersøgelse blandt turister, der har besøgt Blåvand og Henne Strand i sommeren 2014 (gæsteanalyse) for at tegne en profil af turisterne og få deres vurdering af destinationens attraktivitet. Hovedresultaterne af statusnotatet og gæsteanalysen er præsenteret nedenfor. Herudover er der gennemført interview med eksperter og lokale turistaktører, som har givet viden og inspiration til Turisme- og potentialeplanen. Interviewene er anonyme og derfor ikke gengivet her Turistøkonomisk status Statusnotatet om turisme i Varde Kommune og dermed også Blåvand og Henne Strand giver et billede af turisme og turisterhvervet i Varde kommune med særligt fokus på Blåvand og Henne Strand. Hovedresultaterne er kort og i punktform opsummeret nedenfor: Turismens økonomiske betydning: Turismen udgør en større andel af den samlede økonomiske aktivitet i Varde end i de fleste kommuner. Også i forhold til Ringkøbing-Skjern Kommune, som umiddelbart ligner Varde Kommune turismemæssigt. 2/3 af turismeomsætningen kommer fra tyske turister formentlig fra Nordtyskland, mens ca. 1/3 kommer fra danske turister. Varde Kommune er den anden største danske turistdestination kun overgået af Hovedstaden - målt på antal registrerede overnatninger. Varde Kommune har i forhold til før krisen oplevet et fald i antal overnatninger på knap 8 pct., som har stabiliseret sig omkring 3,4 mio. årlige overnatninger i I forhold til de mange turister i Varde (Blåvand og Henne strand) får kommunen relativt lidt ud af turismen målt på besøgsøkonomisk vækst (omsætning, værditilvækst og beskæftigelse). Turismeformer og -forbrug: Feriehuse er den helt dominerende overnatningsform målt på omsætning og antal registrerede overnatninger, hvoraf 72 pct. af overnatningerne er i lejede feriehuse. Hertil kommer, at 70 pct. af alle registrerede overnatninger er fra tyske statsborgere. Dette mønster har ikke ændret sig de senere år. Feriehuse tiltrækker turister, som i høj grad baserer deres ferie på selv at lave mad (turistbundet detailhandel) og i mindre grad på restaurantbesøg og andre turistprodukter. Døgnforbruget pr. turist i Varde Kommune er på 370 kr., hvilket er 140 kr. lavere end i Ringkøbing-Skjern Kommune. En forklaring på dette kan være, at gæstetyperne ikke er højforbrugende kombineret med, at sommerhuse er den dominerende overnatningsform. Derudover er der mange, der overnatter på camping, hvilket trækker i retning af self service og lavt forbrug på restauranter og lignende (de egentlige turistprodukter). 9
10 Der synes at være en klar sammenhæng mellem på den ene side turismeproduktet sommerhuse og camping og lavt døgnforbrug og på den anden siden forbrugergrupper med middelindkomst, der sætter pris på natur (hav og strand) og samvær (afslapning og hygge). For disse målgrupper er prisen også er en vigtig købsfaktor. Tilgængelighed: Blåvand og Henne Strand er i altovervejende grad afhængig af, at turisterne har rådighed over en bil. I den absolutte højsæsonen er trafikinfrastrukturen tydeligvis under pres. Tilgængeligheden til Blåvand og Henne Strand med andre transportmidler er stort set ikke eksisterende og kan således ikke aflaste belastningen på vejnettet eller åbne for turister, som benytter andre transportformer. Kapacitetsudnyttelse: Den væsentligste kapacitet findes inden for feriehuse, selvom kun ca. halvdelen af alle feriehuse er til rådighed for udlejning. Kapacitetsudnyttelsen for feriehuse anslåsat være ca. 27 pct., hvilket er godt 6 pct. point lavere end Tønder Kommune. Kapacitetsudnyttelsen er dog højere end for mange andre kystdestinationer, idet tyskere, som har en længere sæson, dominerer i Blåvand/Henne Strand. Attraktivitet og tilfredshed: Den primære attraktivitet er strand og kyst med muligheder for ture i naturområdet. Turisternes tilfredshed med området er middel, hvor især de bymæssige kvaliteter og forholdet mellem pris-kvalitet vurderes lavt. Prisniveauet ved køb af feriehuse i Blåvand og især i Henne ligger i den absolutte top blandt alle feriehusområderne i Danmark. Dette indikerer, at området er blandt de mest attraktive feriehusområder i Danmark, hvilket også afspejler sig i prisniveauet for leje af feriehuse. Potentielle tyske og svenske turisters vurdering af Kystdanmark Anerkendelse af strand og natur, som dog også opleves som lidt kedelige, tomme og ensomme, samtidig med at det er dyrt, og vejret er tvivlsomt. Der efterlyses muligheder for mere bymæssige oplevelser som shopping, restaurant- og cafeliv (også af god kvalitet og med lokal autenticitet). Musiktilbud samt kulturelle tilbud og sportslige aktiviteter vil være attraktive ikke mindst i situationer, hvor vejret hæmmer udendørsaktiviteter uden at det autentiske sættes over styr, og styrker som følelsen af frihed, spontanitet og selvbestemmelse, som kendetegner Kystdanmark, tilsidesættes. Kopier ikke kritikløst andre, men skab egne unikke attraktioner og aktiviteter Gæsteanalyse Gæsteanalysen viser, at lige under halvdelen af turisterne er endagsturister. Det vil sige, de ikke overnatter på den destination, hvor de er interviewet. Dette inkluderer også et ret stort crossover mellem de 2 destinationer, hvor turister på ferie i Henne Strand besøger Blåvand og omvendt. 5 Se bilagsrapport udarbejdet af Jysk Analyse A/S. 10
11 Nedenstående er kun en kort beskrivelse af turisterne fra undersøgelsen. Der findes flere oplysninger i selve analyserapporten Karakteristik af turisterne Den interviewede turist er 40 år eller ældre og kommer fra Danmark eller Nordtyskland og tilhører middelindkomstgrupperne. Endagsturisterne i Blåvand kører generelt længere for at komme frem, end det er tilfældet i Henne. Det er især danske endagsturister, der gerne kører mere end 50 km. Endagsturisterne med børn kører oftest mindre end 50 km. Både Blåvand og Henne Strand har mange turister, der bor i sommerhus (63 pct.). I Blåvand svarer 16 pct., at de overnatter hjemme. Ifølge lokale turismeaktører kan det forklares med, at mange lokale tager på endagstur til Blåvand og shopper i outlets m.v. Overnatningen sker fortrinsvis i sommerhuse. Især tyskerne bor primært i lejede sommerhuse, mens mange danskere bor i eget eller lånt sommerhus. Der er 19 pct af turisterne, der overnatter på campingplads. Det gennemsnitlige antal overnatninger er 8,4 (9,3 hvis man ser bort fra dem, der overnatter hjemme). Loyaliteten hos turisterne er ret høj. De fleste turister har været på ferie i området før. Kun hver fjerde er på ferie i området for første gang. I gennemsnit har de ferieret i området mere end 12 gange i gennemsnit. Antallet er højest for danskere med 17 gange efterfulgt af tyskere, der har været der næsten 9 gange i snit. Tilfredsheden er målt på fem parametre som aktiviteter, spisesteder, attraktioner, turistinformation og indkøbsmuligheder. Generelt set er der kun meget få, der er utilfredse. Der er dog plads til at styrke disse 5 parametre og hæve den andel, der svarer meget tilfreds. Tilfredsheden afspejler sig også i NPS-scoren 6, som er et udtryk for loyalitet og ambassadørgrad. NPS-score er et anerkendt og sammenligneligt mål, som med fordel kan indgå i vurderingen. NPS-scoren indgår også i den samlede undersøgelse af de 20 destinationer, som CKT laver, hvilket kan anvendes som referenceramme. I denne gæsteanalyse har Blåvand en NPS-score på 60, mens Henne Strand har en NPS-score på Potentiale for udvikling Gæsteanalysen har også stillet fire spørgsmål, som i særlig grad er møntet på at måle behovet for alternative overnatningsmuligheder og attraktivitet generelt. 6 "Net Promotor Score" dannes på baggrund af spørgsmålet: "På en skala fra 0-10, hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale feriestedet til en ven eller kollega?. Besvarelserne inddeles på følgende måde: 0-6 = "Bagvaskere, 7-8 = "Passivt tilfredse, 9-10 = "Fortalere. NPS udregnes ved at trække procentdelen af respondenter, der er bagvaskere, fra procentdelen af respondenter, der er fortalere. (% af fortalere) (% af bagvaskere) = NPS. 11
12 Samlet svarer10 pct. af de adspurgte, at de har haft svært ved at finde passende overnatningsmuligheder på destinationen. Det er jævnt fordelt over alle kategorier af overnatning og nationalitet, se figur 3.1. Figur 3.1: Var det svært at finde passende overnatningsmuligheder, da du bestemte at holde ferie i Blåvand/Henne Strand? (Spørgsmålet er kun stillet til turister, der overnatter uden for eget hjem). 100% 80% 60% 40% 20% Ved ikke Nej Ja 0% Blåvand Henne Kilde: Gæsteanalyse, se bilagsrapport. Der er også spurgt til nye overnatningsmuligheders attraktivitet. De nuværende gæstetyper taget pænt imod ideen om at bo på hotel. Samlet set vil 18 pct. overveje at holde ferie på hotel, hvis der opføres hoteller, se Figur 3.2. Det gælder især i Blåvand, hvor hver fjerde vil overveje det, hvis der kommer et eller flere nye hoteller. Det tilsvarende tal for Henne Strand er 11 pct. De nuværende tyske gæstetyper er mindst positive over for at overnatte på hotel i forbindelse med en ferie i Blåvand/Henne Strand. Figur 3.2: Hvis der opføres et eller flere nye hoteller i Blåvand/Henne Strand, vil du så overveje at bo på hotel i forbindelse med en ferie i Blåvand/Henne? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Blåvand Henne Ved ikke Nej Ja Kilde: Gæsteanalyse, se bilagsrapport. Holdningen til overnatning på feriecenter er mere positiv end holdningen til hoteller. Hver tredje ville således overveje at tage ophold på et feriecenter. Mens hoteller appellerer mere til familier uden børn, er mønstret omvendt for familier med børn, se Figur
13 Figur 3.3: Hvis der opføres et eller flere feriecentre i Blåvand/Henne Strand, vil du så overveje at bo på feriecenter i forbindelse med en ferie i Blåvand/Henne? 100% 80% 60% 40% Ved ikke Nej Ja 20% 0% Blåvand Henne Kilde: Gæsteanalyse, se bilagsrapport. Når man ser på turisternes begrundelse for at vælge Blåvand og Henne Strand, er det adgang til strand og bademuligheder, som bliver vurderet højest især af udlændinge mens naturoplevelser og fred og ro bliver vurderet lidt lavere. Fred og ro vægtes dog højt af tyske turister. Stedernes attraktivitet eller unik nes er en væsentlig forudsætning for dels at have mange besøg og overnattende turister og dernæst for investering i turistaktiviteter. Hvis Blåvand og Henne Strand har nogle stedbundne, unikke kvaliteter, så vil de konkurrencemæssigt have lettere ved at adskille sig fra andre destinationer. Direkte adspurgt svarer 43 pct. af turisterne i Blåvand, at Blåvand er unik i forhold til andre feriesteder af denne type på vestkysten. I Henne Strand er det tilsvarende tal 30 pct., se Figur 3.4. Figur 3.4: I hvilken grad synes du, at Blåvand/Henne Strand er unik i forhold til andre feriesteder af denne type på vestkysten? 100% 80% 60% 40% 20% Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad 0% Blåvand Henne Kilde: Gæsteanalyse, se bilagsrapport. Som alternativ til Blåvand/Henne Strand ville 36 pct. vælge et andet sted på den danske vestkyst, og 23 pct. ville vælge et andet sted i Danmark. Det er især danskere og andre øvrige nationaliteter end tyskere, der foretrækker et dansk alternativ. Hver fjerde tysker ville vælge den tyske øst- eller vestkyst. 24 pct. af samtlige ville vælge et helt andet sted. 13
14 3.3. Opsamling på styrker og svagheder Med afsæt i de gennemførte analyser om turistudviklingen i Blåvand og Henne Strand kan destinationernes styrker og svagheder sammenfattes i nedenstående to figurer: Ud fra tilfredshedsundersøgelser blandt de turister, der har besøgt henholdsvis Blåvand og Henne Strand, er der foretaget en ordtælling på de kendetegn og faciliteter, som de især forbinder med de to destinationer. Dette ordbilede er inkluderet i oversigten over styrker og svagheder. Figur 3.5: Oversigt over styrker og svagheder i Blåvand Styrker Antal registrerede gæstedøgn i hele kommunen er ca. 3,3 millioner. Danskere udgør 26 %. 79 % har før besøgt destinationen. 58 % rejser uden børn. NPS for lavsæsonen er 77 - kun 3 % utilfredse. Campingtilfredshed har en NPS på 71 kun 3 % utilfredse. Stier, vandre- og cykelruter. Information, service fra overnatningsstedets personale. Serviceniveau fra turistkontoret 93 %. Aktivitetstilbud badeland, wellness osv. Shopping-tilbud god blanding af tilbud. Urbant miljø byen er livlig, og der er aktiviteter. Stor bredde i målgruppe. Venlighed i lokalbefolkningen 86 %. Svagheder Døgnforbruget pr. gæst danskere 340 kr. og tyskere 375 kr. Relativ kort sæson lav kapacitetsudnyttelse. Alder over 45 år = 60 pct. Overnatning på hotel/kro/b&b/vandrehjem udgør 6 pct. Gennemsnitlig tilfredshed er 90 pct. intet fornyelsespres Tilfredshed for førstegangsbesøgende har en NPS på 16. Overnattende på hotel/feriecenter/b&b/vandrehjem har en NPS på pct. er utilfredse. NPS for højsæsonen er 64 6 pct. er utilfredse. Generel information og skiltning. Trafikkaos, manglende parkering og gågademiljø. Lang afstand for gående fra by til strand. Trafikken er blandet på en farlig måde fra by til strand gående, cyklende og biler. Bymiljø virket kommercielt mangler hygge og oaser, som ikke er kommercielle. Offentlige toiletter. Serviceniveau fra personale i butikker, restauranter og lign butikker 68 pct., restaurant 81 pct. Områdets vedligeholdelse. Attraktioner og oplevelsescentre. Adgangsforhold behøver nytænkning. Pris versus kvalitet. Kulturelle begivenheder. 14
15 Figur 3.6: Oversigt over styrker og svagheder i Henne Strand Styrker Antal registrerede gæstedøgn i hele kommunen er ca. 3,3 millioner. Danskere udgør 26 pct. 62 pct. har før besøgt destinationen. 59 pct. rejser uden børn. NPS for lavsæsonen er 80 - kun 3 pct. utilfredse. Campingtilfredshed har en NPS på 42 8 pct. utilfredse. Information, service fra overnatningsstedets personale. Serviceniveau fra turistkontoret 96 pct. Fremstår intim og hyggelig med autenticitet. Her er roligt. Nærhed til vandet. Cafe Stranden danner et centrum på stranden. Venlighed i lokalbefolkningen 86 pct. Svagheder Døgnforbruget pr. gæst danskere 340 kr. og tyskere 375 kr. Relativ kort sæson lav kapacitetsudnyttelse Alder over 45 år = 63 pct. Overnatning på hotel/kro/b&b/vandrehjem udgør 7 pct. Gennemsnitlig tilfredshed er blot 88 pct. intet fornyelsespres Tilfredshed for førstegangsbesøgende har en NPS på 19 Overnattende på hotel/feriecenter/b&b/vandrehjem har en NPS på 0. NPS for højsæsonen er 54 7 pct. er utilfredse. Generel information og skiltning. Trafikken er blandet på en farlig måde fra by til strand gående, cyklende og biler. Bymiljø, Gågademiljø. Offentlige toiletter. Serviceniveau fra personale i butikker, restauranter og lign butikker 68 pct., restaurant 78 pct. Attraktioner og museer. Adgangsforhold behøver nytænkning. Pris versus kvalitet. De følgende afsnit vil fokusere på at opstille en turisme- og potentialeplan for besøgsøkonomisk vækst ved at sætte fokus på de muligheder og trusler, der er for at skabe vækst i turismen i Blåvand og Henne Strand. 15
16 4. En revitaliseringsstrategi 4.1. Kystdestinationer i et økonomisk udviklingsperspektiv Arbejdet i Danmark de seneste 8-10 år omkring helårsturisme og stærke feriesteder har handlet meget om organisering (udvikling af destinationsorganisationer, samspillet mellem kommuner og turisterhverv m.v.), udvikling og finansiering af fællesgoder som fx stier, ruter, oplevelser m.v., attraktive oplevelsesrum, mulige målgrupper m.v. Der har imidlertid manglet en mere grundlæggende forståelse af den økonomiske udviklingsmodel bag succesfulde kystdestinationer. Det er en udfordring, da der samtidig er evidens for, at det kræver produktudvikling i stor økonomisk/kommerciel skala, hvis den tyske udfordring skal løftes for alvor. Det viste grundige analyser allerede i 1990 erne og er senest bekræftet i en ny analyse fra CKT 7. Én inspirationskilde til arbejdet med helårsturisme er en udviklingsmodel for kystdestinationer udviklet på baggrund af australske erfaringer, se figur 4.1. Modellen beskriver, hvordan kystdestinationer vokser i takt med, at der tilføjes nye sektorer til destinationen. Sild er et eksempel på en højt udviklet kystdestination. Skagen og Billund kan ses som eksempel på danske kystdestinationer på vej mod de næsthøjeste udviklede niveauer. Blåvand ligger nok mellem fase 1 og 2; Henne Strand nok omkring fase 1. Figur 4.1: Økonomisk fasemodel for udvikling af succesfulde kystdestinationer Vigtigste markeder Overnatning Markedsføring Attraktion og infrastruktur Transport Fase/sektor 1 Fase/sektor 2 Fase/sektor 3 Fase/sektor 4 Lokale Som fase 1 og: Som fase 2 og: Som fase 3 og: gæster fra nærliggende Gæster fra regionen/sta- Gæster, som rejser lang- International turisme byer (max ten ( km) distance fra hele konti km) nentet Hovedstæder bliver primære markeder Feriehuse Campingpladser Små hoteller B&B Billige moteller Lokalt Små midler Turistforening o.a. Ej professionelt Kyst, strand, parker, landskaber, historiske seværdigheder Få butikker Meget begrænset Vej/bil er primær Måske tog/bus Ej fly Ferielejligheder 2-3 stjernede moteller Camping stadig vigtig Hotelinvesteringer udefra påbegyndes Region/stat Kan tiltrække regeringsmidler Individuel annoncering Voksende professionalisme En kommerciel turismesektor opstår Flere specialiserede butikker Busoperatører tiltrækkes Første kommercielle attraktioner i lille skala Bedre veje Andre transportformer udvides Måske lokale/regionale flyforbindelser 3-4 stjernede hoteller Integrerede resorts Internationale hotelkæder Professionel marketingorganisation Fælles kampagner med regionale og nationale partnere Hoteller og attraktioner driver selv betydelige kampagner Første temaparker etableres Udvidelse af shopping og restauration med særligt turismefokus Sportsfaciliteter som golf o.a. Nationale flyforbindelser Motorveje o.l. Tog, færge o.a. udvikles Internationale hotelkæder etablerer resort-hoteller 5 stjernede hoteller med golf, casino og sceneoptræden Meget professionel tilgang Kan tiltrække betydelig statsfinansiering Meget betydelig erhvervsannoncering Fokus skifter fra strand til ikke-strand tilbud Videreudvikling af specialiseret shopping, kongrescenter, casino Internationale flyforbindelser Andre transportformer videreudvikles Kilde: Bruce Prideaux: The resort development spectrum a new approach to modeling resort development, Tourism Management 21, 2000, Videncenter for kystturisme, 2014: Markedspotentialer for kystturismen i Syddanmark 16
17 Hver fase i kystdestinationens udvikling repræsenterer i økonomisk forstand en ligevægt mellem udbud (turismemæssig kapacitet og infrastruktur af services, faciliteter og oplevelser) og efterspørgsel (tiltrækningskraft og tilgængelighed til nye markedssektorer). Hver udviklingsfase eller ligevægt er kendetegnet ved en given turismesektor. Over tiden kan sektorerne leve side om side uden større indbyrdes afhængighed eller synergi. Hver ny udviklingsfase indebærer udvikling af en ny turismesektor og tiltrækning af nye målgrupper, der er villige til at betale en højere pris end den i foregående sektor. I én fase vil man kunne se spirer til den næste fase. Det kaldes i modellen for en Transition Zone. Modellen kan hjælpe os med at forstå en række af de forhold og overvejelser, der kendetegner udviklingen i såvel Blåvand/Henne Strand som i andre danske kystdestinationer: Først og fremmest forstås, at vækst og udvikling ikke indebærer, at nogle typer af tilbud og gæster ikke længere skulle være velkomne og helst skulle fortrænges af andre mere højtbetalende gæster m.v. De velkendte gæster i feriehuse, på camping m.v. skal fortsat være velkomne i området og deres bidrag til områdets turismeøkonomi skal fortsat værdsættes i allerhøjeste grad. Her skal den etablerede markedsligevægt naturligvis opretholdes og gerne raffineres yderligere bl.a. gennem bedre sæsonspredning m.v. Men dét giver ikke ny vækst og spring i værditilvækst/produktivitet. For Blåvand og Henne Strand ligger de nye vækstmuligheder derimod i at udvikle den nye turismesektor baseret på et andet kundeunderlag, som især Hvidbjerg Strand Feriepark, men også andre mindre virksomheder (restauranter, slagter, butikker m.v.), er i gang med. Pointen er imidlertid, at man ikke kan basere denne udvikling på repræsentanter, som er fastlåst i den velkendte turismesektor. Det ville være at blande æbler og pærer. Dette er utvivlsomt et udfordrende budskab for det fællesskabsorienterede verdenssyn, der præger de fleste danske kystdestinationer (det stiller fx samarbejdet i turist- og erhvervsforeningen i et helt nyt lys). Men ikke desto mindre er det en meget klar konklusion, der kan udledes fra modellen. Når vi ser på de samfundsøkonomiske nøgletal, er Vardes profil også meget klar. Det er en relativt lille andel af turismeforbruget og værditilvæksten, der ligger i turistbranchen (27 pct. af turistforbruget og kun 15 pct. af værditilvæksten). I dag er det primært detailhandelen og feriehusejerne/udlejerne, der tjener penge på turismen 8. Turistbranchen i Varde (546 mio. kr. i turismeforbrug og 167 mio. kr. i værditilvækst i 2012) er betydeligt mindre end turistbranchen i fx Esbjerg (750 mio. kr. i turismeforbrug), Vejle (1178 mio. kr.) samt Kolding (869 mio. kr.) og lidt mindre end i Billund (656 mio. kr.) 9. Vækstpotentialet for Blåvand og Henne Strand ligger i at udvikle en stærkere turismebranche, der kan lægges til den nuværende feriehus-og campingforretning. 8 Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark, 2014: Turismens økonomiske betydning i Syddanmark. 9 Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark, 2014: Turismens økonomiske betydning i Syddanmark. 17
18 Her er det en klar fordel for Blåvand og Henne Strand, at der ér påbegyndt en klar og succesfuld opbygning af denne nye sektor i turismen. Opgaven er at understøtte og accelerere denne udvikling Blåvand ér en Company Destination Inden for regional udvikling taler man om company towns, som byer der er skabt omkring én dominerende virksomhed 10. Billund er et fremragende eksempel (Lego). Andre tydelige eksempler er Esbjerg (Maersk/offshore-aktiviteter), Sønderborg (Danfoss), Herning (Messecenter Herning) og Bjerringbro (Grundfos). Det indebærer naturligvis ikke, at der kun er én virksomhed i byen. Langt fra. Men det ligger i betegnelsen, at én virksomhed har en særligt dominerende rolle og position for profilering af helheden. Sådan er det også i Blåvand, hvor Hvidbjerg Strand Feriepark (HSF) har en helt enestående position. HSF er en lønsom forretning, der i sig selv tegner sig for ca. 20 pct. af alle overnatninger i Varde Kommune og indtager en klar førerposition i den lokale turismebranche, ligesom HSF på campingområdet er førende både i kapacitet og nytænkning. Vi vurderer på den baggrund, at der ligger et særligt potentiale i at fastholde og videreudvikle Blåvand som en Company Destination med HSF som omdrejningspunkt og lokomotiv for et kommercielt samarbejde med partnere i og uden for området. Dette vil være en klar nyskabelse i kystturisme-danmark (med Legoland-Billund-Resortog Lalandia ved Rødby som undtagelser) Positionering af Blåvand som center for naturlig sundhed og velvære: Blauwasser Nordseeheilbad I dag er der i Tyskland udpeget 253 Heilbäder og Kurorte. På Sild er flere byer godkendte som Nordseeheilbad 11. Nu da VisitDenmark søger at relancere Vestkysten og resten af Danmark i Tyskland som Dänischer Nordsee og Dänischer Ostsee, kan Blåvand arbejde på at blive tilsluttet det tyske badestedskoncept Nordseeheilbad enten direkte (via godkendelse) eller indirekte (via positionering og imitering). Et nyligt casestudie 12 af turismeudviklingen på Sild trækker tre læringspunkter fra udviklingen på Sild: Branding og produktudvikling: Varemærke, kommunikation og markedsføring vinder troværdighed gennem udvikling af nye signaturprodukter. Det er ikke bare en ny indpakning af et uændret produkt, men en ledetråd og en proces. Investeringer gør forskellen: Væksten er ikke opnået ved at støve gamle klenodier af eller ved at koble eksisterende tilbud sammen på nye måder. Der er skabt ny kapacitet og nye fyrtårne. Derfor er forudsætningerne for at gennemføre investeringer, bl.a. de byplanmæssige forudsætninger, også en kritisk faktor. 10 Et klassisk dansk studie af disse lokaliserings- og vækstmønstre er Peter Maskells doktorafhandling fra 1992: Nyetableringer i industrien og industristrukturens udvikling. 11 Deutscher Tourimusverband og Deutscher Heilbäderverband har en omfattende kvalitetsstandard for opnåelse af prædikaterne Kurorte, Erholungsorten og Heilbrunnen. 12 Copenhagen Economics og Eskild Hansen Strategibureau for Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013: Gode eksempler fra udlandet på vækstinitiativer i turisme og oplevelsesøkonomi. 18
19 Det ordinære og det ekstraordinære: Der er både et modsætningsforhold og en afhængighed imellem Budget- og Premium-udbuddet. Kvaliteten af det ekstraordinære træder måske tydeligere frem, når det trivielle også er til stede, ligesom det også kan være convenient at betjene sig af det folkelige i kombination med det eksklusive. Ligeledes tager det trivielle farve af det ekstraordinære: selvom man bor på camping, kan man godt lune sig ved de kendte og de flotte butikker. En vigtig driver for udviklingen på Sild har været en nyorientering af brandet i de seneste 10 år. Med sundhed og velvære som kerneværdier er det traditionelle image moderniseret. Investeringer i nye profilprodukter med fokus på naturrelaterede attraktioner og aktiviteter samt nye luksusprodukter understøtter den nye retning i brandingen. Naturen som attraktion og værdi har haft en særlig, central rolle i positioneringen i det seneste årti. I et markedssegmentbillede satser Sild på de velstående-moderne, mens VisitDenmark i Tyskland satser på at fastholde Vestkystens styrke blandt de mere traditionelle, mindre velstående målgrupper. Det betyder ikke, at der ikke også kommer mange mere traditionelle og mindre velstillede gæster på Sild. Men orienteringen i produktudvikling og markedskommunikation går bevidst mod det mere moderne og velstående. Sild har som vision at være Genussurlaubsinsel mit perfekter Natur 13 (nydelsesferieø med perfekt natur) med fokus på særlige attraktionsværdier som: Ekstraordinær kvalitet, valgmuligheder, eksklusivitet Natur Sundhed/wellness/balance Gastronomi Tradition. Arbejdet med at styrke Silds markedsposition blev affødt af en vigende efterspørgsel i starten af 1990 erne. Sild har vendt kurven og opnået ny fremgang målt på antal overnatninger. Desuden har Sild tacklet udfordringen om at tilbyde kvalitet og valgmuligheder. Blåvand står i dag med et faldende overnatningstal og med et turistforbrug med lav afsmittende samfundsøkonomisk effekt på lokalsamfundet. Blåvand kan og skal ikke blindt kopiere Sild, men de har en markedspositionering, som det er oplagt for Blåvand at imitere og efterstræbe på sin egen måde. Dette uddybes i næste kapitel Ledetråden - accelerere det, der allerede findes, og tænke stort Blåvand er ikke kun i en kritisk turistmarkedssituation. Der er også initiativer, der peger på, at Blåvand befinder sig i det, som ovennævnte australske studie kalder en Transition Zone. Destinationen står på den velkendte feriehusudlejnings- og campingforretning, men er også godt på vej mod de mere professionelle faser i turismemodellen. Den styrende ide med potentialeplanen er sådan set enkel: Det drejer sig om at komme igennem denne transition så hurtigt og stærkt som muligt. Til glæde for både den nuværende turismesektor og for den nye turismesektor, der ér brudt frem og vokser kraftigt. 13 Marketingplan 2012 bis 2015 Sylt Marketing GMBH 19
20 Blåvand skal således ikke genopfinde sig selv. Men opskalere de nye elementer, der allerede er sat op. Omstillingen er i fuld gang. Nu skal den understøttes og accelereres. Grundlæggende er det vores vurdering, at udviklingsplanerne for Blåvand, både de etablerede og de, der er i støbeskeen, peger i den helt rigtige retning mod et stærkere kvalitetsprodukt og en profilering over for højere forbrugende turister/et højere turistforbrug på destinationen. Samtidig er det vores klare anbefaling, at der tænkes endnu større, mere fokuseret og mere kommercielt, end det i dag er tilfældet. Kort og godt: Der satses på investeringer i ny attraktivitet, ved at der på basis af en langtidskontrakt (outsourcing til privat aktør) etableres en samlet management for den nye strandpark på Hvidbjerg og Blåvand Strand. Der skal ikke bare være tale om en strandpark, men om en strandklub med høj servicegrad og maksimal attraktivitet. Med afsæt i Udvikling Blåvand arbejdes professionelt og målrettet med hele forpagtnings-, operatør- og partnersiden af attraktionsopbygningen på den nye superstrand og på det nye supermuseum i Blåvand; i hele paletten fra partnermuseer, partnernaturvejledere, private natur- og kulturformidlere, konferencearrangører, sportsarrangører, virksomhedssponsorer, virksomhedsbrugere i Esbjerg og andre steder. Ekstern synlighed og tilgængelighed kan styrkes yderligere gennem nye partnerskaber (Vestkysten) og samarbejder (bl.a. Legoland Billund Resort) og et styrket indsalg til nye internationale kanaler og operatører bl.a. relevante flyselskaber, der betjener Billund og Esbjerg. Internt er der et stort behov for at styrke trafiksystem og -styring. Vi foreslår en radikal løsning, hvor Blåvand gøres hel eller delvis bilfri. Det vil være et opsigtsvækkende signal til markedet, det vil skabe umiddelbar lettelse bl.a. i byen, og det vil frigøre ressourcer. Henne Strand og andre lokale destinationer udgør stadig en vigtig del af revitaliseringen af turismeindsatsen i Varde Kommune. For at opnå den ønskede gennemslagskraft målrettet nye turistsegmenter er det nødvendigt at have en fokuseret og målrettet indsats. Derfor er det anbefalingen at satse på én destination og lade andre destinationer fastholde deres hidtidige strategier for herigennem indirekte at støtte udviklingen i Blåvand fx gennem et stigende antal dagturister. Der er derfor ikke udarbejdet en særskilt potentialeplan for Henne Strand, og muligheder og implikationer for Henne Strand i lyset af den her foreslåede potentialeplan for Blåvand er ikke nærmere uddybet. De største udfordringer ligger med denne tilgang netop i Blåvand, hvorfor fokus er rettet herimod. Igen er Sild en vigtig reference. Hovedbyen Westerland er krumtappen i øens turisme, ligesom Blåvand er det i Varde Kommune. Som led i repositioneringen af Sild har det været afgørende at skabe et service- og kvalitetsløft i Westerland. Samtidig er der udviklet nye lokaliteter som markører af den nye høje profil (bl.a. nye familieattraktioner og nye 5-stjernede badehoteller), ligesom eksisterende styrker som fx Tysklands mest eksklusive feriested Kampen er fastholdt. 20
SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE
SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE KYSTBYKONFERENCEN 27. november 2014 Claudia Rota Andersen Videncenter for Kystturisme SFI Survey for Videncenter for Kystturisme, 2014. N: 10.279 TILFREDSHEDSANALYSEN
Læs mereUDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE
UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse
Læs mereMARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016
MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,
Læs mereMARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016
MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING
Læs merefakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse
fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereNØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER
NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER ARBEJDSPAPIR NR. 3 KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR 3. NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYSTKOMMUNER
Læs mereVækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt
Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2
Læs mereVækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013
06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske
Læs mere- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Læs mereTurismen i Region Syddanmark
Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000
Læs mereVisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900
Læs mere# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord
Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,
Læs mereTuristchef Colin Seymour, ProVarde
Turismeni Varde i VardeKommune Kommunei tal i tal Turismen Turistchef Colin Seymour, ProVarde z Varde Kommune er sammen med Ringkøbing-Skjern kommune i udbrud og i førertrøjen, hvad angår vækst og udvikling
Læs mereStrategisk turismeudvikling
Strategisk turismeudvikling - Det fysiske rum ved Planchef Tove Wolff Turismen i Varde Kommune Danmarks næststørste målt på overnatninger. 2017: 4,25 millioner overnatninger 75% heraf er i feriehus Fra
Læs mereFremtidens turismeudvikling i Syddanmark
Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark Præsentation af redegørelse og vækstmodel for turismen i Syddanmark 1 Turismekonference d. 21. oktober 2013 Hvorfor denne redegørelse? Nu skal det virke! Oplevelseserhverv
Læs mereDet Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme
Læs mereSPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.
SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereGÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER MARIELYST
GÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER MARIELYST EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER MAJA FROMSEIER PETERSEN YAKUP BAS MORTEN FRØSLEV BRUUN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE
Læs mereOVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST
NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR NR. 2 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS
Læs mereAktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.
Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation
Læs mereDansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015
Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod
Læs merePotentialevurdering af GudenåLandet
Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen
Læs mereKystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2
Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien
Læs mere*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
TURISMEN I NORDJYLLAND INDLEDNING På globalt plan er turisme et erhverv i hastig vækst. Samlet set er der i løbet af de sidste tyve år sket en fordobling i antallet af internationale turistankomster til
Læs mereCykelturismens økonomiske betydning
Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereKONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018
KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 STRATEGISK UDGANGSPUNKT INVESTERINGER Investeringer i produktfornyelse KAPACITET Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet MARKETING- INVESTERINGER Større skala
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereTURISMEINDSATS
TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både
Læs mereKystturisters tilfredshed med oplevelsen i Marielyst
Kystturisters tilfredshed med oplevelsen i Marielyst Mystery Shopping i Marielyst 2015 Resultater af interview og besøg i Marielyst juni september 2014 Anbefalingsgrad 2014 hele landet Net Promoter Score
Læs mereGÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER DJURSLAND/EBELTOFT EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER
GÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER DJURSLAND/EBELTOFT EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER MAJA FROMSEIER PETERSEN YAKUP BAS MORTEN FRØSLEV KØBENHAVN 014 SFI DET NATIONALE
Læs mereNaturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010
Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål
Læs mereTurismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv
Turismekonference 23. November 2016 Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv BAGGRUND: Hver Dataindsamlingen Respondenterne destinationer har indsamlet 300 besvarelser pr. feriested,
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske
Læs mereIndhentning af tilbud for udarbejdelse af en turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030)
Indhentning af tilbud for udarbejdelse af en turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030) Videncenter for Kystturisme (CKT) anmoder om indhentning
Læs mereJeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.
Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en
Læs merePowered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS
Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode
Læs mereTuristerne I DANMARK og dansk kultur. v/ Charlotte Rassing
Turisterne I DANMARK og dansk kultur v/ Charlotte Rassing Datagrundlag Turistundersøgelsen 2017 11.000 interview med overnattende ferieturister fra både ind- og udland Overnatningsformer: lejet feriehus,
Læs mereSyddansk Camping analyse
Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 14/13320 Dato: 3. juni 2014 Udarbejdet af: Malene Nordestgaard Laursen E-mail: mnl@rsyd.dk Telefon: 76631747 Udbudsbeskrivelse
Læs mereDestination Bornholm Besøgsrapport Maj, Juni, Juli & August 2015. Slide 1
Destination Bornholm Besøgsrapport Maj, Juni, Juli & August 2015 Slide 1 Baggrund Destination Bornholm, Bornholms Brand og Færgen har for sommersæsonen 2015 indgået et samarbejde om at evaluere effekten
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereOPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013
OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28
Læs mereTurisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Læs mereStatistisk overblik over turismen
Statistisk overblik over turismen Data for DMO-samarbejde mellem: Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune, Lemvig Kommune og Holstebro Kommune Udarbejdet af Seismonaut, maj 2019 Overblik
Læs mereKONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018
KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 STRATEGISK UDGANGSPUNKT INVESTERINGER Investeringer i produktfornyelse KAPACITET Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet MARKETING- INVESTERINGER Større skala
Læs mereMarkedsprofil Norge 2011
Markedsprofil Norge 2011 Indhold Resumé Det norske rejsemarked Rejsemønstre Rejsemotiver Nordjyllands andel af norske feriegæster i Danmark Norske overnatninger i Nordjylland Udvikling i norske overnatninger
Læs mereVÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015
VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereOplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen
20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.
Læs mere17. august Efterårsmøde med Udviklingsrådene og Udvalget for Økonomi og Erhverv
17. august 2017 Efterårsmøde med Udviklingsrådene og Udvalget for Økonomi og Erhverv Program for efterårsmødet Velkomst v/ borgmester Erik Buhl Orientering om aktuelle emner v/ borgmester Erik Buhl To
Læs mereoverskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S
overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.
Læs mereModet til at zoome geografisk
Modet til at zoome geografisk Nye strategier for kystturismen, 23. september 2011 Afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Turismens VÆKSTPOTENTIALE i Region Midtjylland
Læs merewww.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark
www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99
Læs mereFremtidig organisations- og samarbejdsstrategi
9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for
Læs mereKystturisterne i Danmark
Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt
Læs mereStorbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012
Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger
Læs mereDestinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse
Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com
Læs mereGÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER
GÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER GÆSTEANALYSE PÅ DANSKE KYSTDESTINATIONER EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DANSKE OG UDENLANDSKE
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for
Læs mereAKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018
AKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018 JACOB R. KIRKEGAARD LARSEN DANSK KYST- OG NATURTURISME RENTABLE FORRETNINGSMODELLER
Læs mereDestinationsmonitor Januar juli 2014
Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.
Læs mereDestinationsmonitor Januar september 2014
Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.
Læs merePå cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark
På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag
Læs mereDestinationsmonitor Januar august 2014
Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :
Læs mereDestinationsmonitor Januar juni 2014
Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni
Læs mereTurismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision
Læs mereDen syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark
Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereTurismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger
Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
Læs mereFlere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen
Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN
Læs mereLad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen
Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode
Læs merePolicy Paper. udviklingsorganisationer. April 2018
Policy Paper April 2018 Stærke destinationer, der vil og kan Danske Destinationer er en brancheorganisation for de stærkeste destinationsselskaber i Danmark. De 14 destinationer, der er medlemmer, er turismens
Læs mereDestinationsmonitor Januar maj 2014
Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.
Læs mereHVAD ER MIKROTURISME?
HVAD ER MIKROTURISME? Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. I projektet Benefit4Regions er der fokus på mikroturisme uden for de større byer
Læs mereSamlet rapport. Incoming North Denmark
Samlet rapport Incoming North Denmark INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 2 Besøgstal 3 Målgrupper 4 Rejsemotiver 5 Øvrige relevante forhold 6 Mulige pakkerejser 7 Konklusioner og fremadrettede perspektiver Fakta-
Læs mereStatistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism
Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter
Læs mere9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning
9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som
Læs mereNaturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010
Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision
Læs mereBAGGRUND FOR PRIORITEREDE DESTINATIONER BORNHOLM
BAGGRUND FOR PRIORITEREDE DESTINATIONER BORNHOLM Østersøturisme Vestkystturisme Nordjylland VÆKSTPROGRAM v DESTINATIONSUDVIKLING v LLB resort Sønderjylland Aarhus/Djursland Fyn De danske sydhavskyster
Læs mereLystsejlerturismen i Danmark v/ Charlotte Rømer Rassing, VisitDenmark Trine Larsen, FLID
Lystsejlerturismen i Danmark 2017 v/ Charlotte Rømer Rassing, VisitDenmark Trine Larsen, FLID Om undersøgelsen En del af Turistundersøgelsen 2017 Udført i maj september 2017 595 interviews med sejlere
Læs mereTURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske
Læs mereMARIAGER IMAGEANALYSE
MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette
Læs mereInternationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019
Internationale kulturturister i Danmark VisitDenmark, 2019 1 Indhold 01 VisitDenmarks definition af en kulturturist 02 Udenlandske museumsbesøg 03 Udenlandske kulturturister i Danmark 04 Udvikling: 2017
Læs mereDestinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse
Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.
Læs mereProblemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010
Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet
Læs mereGÆSTETILFREDSHED SOMMER 2015 - MARIELYST
GÆSTETILFREDSHED SOMMER 2015 - MARIELYST DANSK KYST- OG NATURTURISME 27. OKT 2015 INDHOLD Overordnet tilfredshed 5 Tilfredshed med specifikke forhold på feriestedet Feriestedets specifikke spørgsmål 16
Læs mereLEGOLAND Billund Resort. August 2015
LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereKystturisterne i Danmark er mere tilfredse i år
19. august 2014 Kystturisterne i Danmark er mere tilfredse i år På tværs af 31 destinationer tegner sig pr 10. august 2014 følgende billede af kystturisternes oplevelse af Danmark i løbet af sommeren 2014:
Læs mereMiljøråd Vordingborg Kommune. 27 februar 2017
Miljøråd Vordingborg Kommune 27 februar 2017 Turismens omsætning 2015 1 Overnatningsstatistik 2008 2015 Vordingborg kommune Sum of Overnatning Column La Row Labels 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Læs mereHensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune
Hensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune 1. Baggrund Hensigtserklæringen indeholder Ringkøbing-Skjern Kommunes og Varde Kommunes fælles
Læs mereTurismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1
Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet
Læs mereBilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:
Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme
Læs mereTurismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mere