Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked
|
|
- Oscar Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen indebærer yderligere, at boligmarkedet fungerer dårligt, og der derfor bl.a. opstår køer til lejeboliger, og priserne på ejerboliger presses op. Huslejereguleringen bør derfor afskaffes. Ejerne af udlejningsejendomme vil få en kapitalgevinst i forbindelse med ophævelsen af huslejereguleringen. Via beskatning af kapitalgevinsten kan det offentlige dog helt eller delvist inddrage den opståede kapitalgevinst. Det er teknisk muligt at ophæve huslejereguleringen samtidig med, at de nuværende lejere, der tilfældigvis har fået en økonomisk gevinst ved huslejereguleringen, kan fastholde denne, hvis det er et politisk ønske at undgå fordelingsvirkninger. Anne Kristine Høj, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 1. Indledning Boligmarkedet er en vigtig del af velfærdsstaten, og der sker en betydelig subsidiering og regulering af boligmarkedet. En del af reguleringen af boligmarkedet finder sted i form af huslejeregulering, der indebærer, at huslejen fastsættes lavere end den frie markedsleje. Et argument for huslejereguleringen er, at også borgere med lave indkomster skal have mulighed for gode boligforhold. Det er derfor helt nødvendigt at få klarhed over, om det rent faktisk er sådan, at familier med de laveste indkomster har mest glæde af den førte boligpolitik. Der kan også være andre økonomiske årsager til, at der er behov for offentlig intervention og subsidiering i en velfærdsstat. Et argument kunne være, at gode boliger har betydning for sundhedstilstanden og dermed sundhedsudgifterne og arbejdsstyrkens sygefravær, og et ureguleret boligmarked ikke af sig selv ville sikre et tilstrækkeligt antal boliger af rimelig kvalitet. Med dagens boligstandard og økonomiske velstandsniveau er de sundhedsskadelige boliger stort set forsvundet, og den type af argument kan derfor næppe tillægges nogen betydning nu om dage. Der kan være behov for en vis beskyttelse af lejere i eksisterende lejemål for at sikre lejerne mod, at udlejeren bruger sin styrkeposition over for lejeren til at presse lejen op over markedslejen, når først lejekontrakten er indgået. Udlejerens styrkeposition i forhold til lejeren opstår, fordi det er forbun- 21
2 det med både økonomiske og personlige omkostninger at fraflytte et lejemål, hvilket udlejeren kan udnytte, men det er ikke et argument for, at der er behov den nuværende generelle regulering af huslejerne. Det er derfor især fordelingsmæssige forhold, der kan være argument for, at der er behov for den nuværende lovgivning om huslejeregulering. 2. Reguleringsgevinster og indkomstforhold Det Økonomiske Råds formandskab har i Dansk Økonomi, Foråret 2001 undersøgt, hvilke personer der har økonomisk fordel af huslejereguleringen. Det er sket ved at analysere, hvilke karakteristika som f.eks. indkomst, stilling og andre socio-økonomiske karakteristika, der kendetegner de personer, som får de største huslejebesparelser som følge af huslejereguleringen. Huslejebesparelsen er beregnet som forskellen mellem den faktiske husleje og den husleje, der ville gælde, hvis boligen ikke var omfattet af huslejeregulering. Den beregnede huslejebesparelse betegnes i det følgende som reguleringsgevinsten. Det er antaget, at udlejeren uden huslejeregulering vil tage en husleje, der indebærer, at investeringen forrentes svarende til den bedste alternative forrentning. Prisen på udlejningsboligen er beregnet ved hjælp af Told- og Skattestyrelsens vurderingsmodel for ejerboliger, hvor bl.a. størrelse, alder, installationsforhold mv. indgår i bestemmelsen. Den samlede økonomiske gevinst ved huslejereguleringen for private udlejningsboliger, almene boliger og ældre andelsboliger er beregnet til ca. 15 mia. kr. for Undersøgelsen dokumenterer samtidigt klart, at personer med gode økonomiske vilkår har de største økonomiske gevinster af huslejereguleringen, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Figur 1 viser sammenhængen mellem indkomsten for hele befolkningen opdelt på deciler og størrelsen af den gennemsnitlige reguleringsgevinst pr. lejer. Det fremgår, at reguleringsgevinsten er stigende med indkomsten og størst for de velstillede. Den gennemsnitlige reguleringsgevinst for en lejer i Figur 1. Huslejeregulering især en fordel for de bedst stillede kr. 25 Reguleringsgevinst pr. lejer Indkomstdecil Anm: I figuren er hele befolkningen inddelt efter indkomst. Indkomsten er opgjort som den husholdningsækvivalerede disponible indkomst pr. person. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien. Reguleringsgevinsten er opgjort som gennemsnittet pr. lejer. Kilde: Dansk Økonomi (2001). 22
3 den øverste indkomstdecil er således godt kr. og kun knap kr. for en lejer i den nederste decil. Fordelingen af reguleringsgevinster på indkomstdeciler giver et aggregeret billede af, hvem der har de største økonomiske fordele af huslejereguleringen. Ved hjælp af statistiske analyser i form af regressioner er det muligt at få yderligere viden om, hvorvidt socio-økonomiske forhold som uddannelse, alder, beskæftigelse og indkomst har statistisk signifikant betydning for størrelsen af reguleringsgevinsten. Resulatet af analyserne angiver også den størrelsesmæssige betydning af de enkelte variable. I tabel 1 er vist betydningen af udvalgte variable fra regressionen. Det fremgår, at husstande i private udlejningsboliger med en husstandsindkomst på kr., i gennemsnit kan forventes at have en reguleringsgevinst, der er kr. større, end husstande med en indkomst på kr. Det overordnede billede, der fremgår af tabellen er, at jo højere indkomst, alder og uddannelse en person har, jo højere er den pågældendes forventede reguleringsgevinst. Samtidig er den gennemsnitlige reguleringsgevinst mindre for førtidspensionister og for langtidsledige i almene boliger. Den er også mindre for indvandrere end for andre danskere i almene boliger og andelsboliger, men større i private udlejningsboliger. 3. Indvendinger mod beregningerne Resultaterne af fordelingsberegningerne er bl.a. blevet anfægtet af formanden for Lejernes Landsorganisation i København (LLO), jf. Busk (2001) og formanden for Boligselskabernes Landsforening (BL), jf. Boligselskabernes Landsforening (2001) og Nielsen (2002). De har taget som udgangspunkt, at lejerne i gennemsnit har lavere indkomster end boligejere, og selvom der findes få rige lejere med høje reguleringsgevinster, så må det være sådan, at størstedelen af den samlede reguleringsgevinst tilfalder dem med de laveste indkomster. Den statistiske analyse, som er refereret ovenfor, omfatter signifikanstest af variablerne i estimationen. Den dokumenterer klart, at der er tale om en systematisk positiv sammenhæng mellem størrelsen af reguleringsgevinsten og indkomstens størrelse. Påstanden om, at huslejereguleringen først og fremmest er til gavn for familier med lave indkomster, og at der kun findes få familier med høje indkomster og store reguleringsgevinster, holder altså ikke for en nærmere analyse. LLO og BL har den opfattelse, at fordelingen af de samlede reguleringsgevinster på ca. 15 mia. kr. på de forskellige indkomstgrupper er central information. Denne fremgår kun indirekte af vismandsrapporten. I rapporten er vist den gennemsnitlige reguleringsgevinst for hver decil. En fordeling af den samlede reguleringsgevinst på 15 mia. kr. på indkomstdeciler foretages løst sagt ved at fordele de 15 mia. kr. i forhold til den gennemsnitlige reguleringsgevinster og antallet af personer i husholdningerne i hver indkomstdecil. Beregninger viser, at 2,7 mia. kr. går til lejerne i den nederste indkomstdecil, og dette beløb er støt faldende fra 1,9 til 1,1 Tabel 1. Forskel i reguleringsgevinst Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger kr. Indkomst: kr Alder: år Uddannelse: faglært LVU Indvandrer Førtidspensionist Langtidsledig Anm.: Hver række i tabellen angiver, hvor meget reguleringsgevinsten ændres, når en af referencepersonens karakteristika ændres. Referencepersonen er en dansker på ca. 30 år, der er faglært, i beskæftigelse og har en disponibel husstandsindkomst på kr. Kilde: Dansk Økonomi (2001). 23
4 Tabel 2. Reguleringsgevinster fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Alle kr. Maksimumindkomst a 133 a Andel i pct. Ejere Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger I alt b Samlet reguleringsgevinst, mia. kr. Privat udlejning 1,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 7,6 Almene boliger 0,7 0,9 1,0 0,8 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,1 5,9 Andelsboliger 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2,0 I alt b 2,7 1,9 1,8 1,5 1,4 1,3 1,3 1,3 1,2 1,1 15,5 a) For 10. decil og»alle«er angivet gennemsnittet. b) Pga. afrunding svarer i alt ikke nødvendigvis til summen af de enkelte boligtyper. Anm: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Kilde: Egne beregninger på grundlag af registerdata. mia. kr. fra 2. til 10. decil, jf. tabel 2. Der er også foretaget en opdeling af reguleringsgevinsten på private udlejningsboliger, almene boliger og andelsboliger. Der er ingen modsætning i, at den samlede reguleringsgevinst hen over deciler stiger, og at de gennemsnitlige reguleringsgevinster aftager med stigende deciler. Beregningerne af de samlede reguleringsgevinster fordelt på deciler giver derfor den samme indsigt som beregningerne i vismandsrapporten. Personer i de nederste indkomstdeciler modtager en højere samlet reguleringsgevinst af den simple årsag, at der her er væsentlig flere lejere end i de øverste deciler. Lejerne har i gennemsnit lavere indkomster end ejerne, men det betyder ikke, at alle lejere har en lav indkomst. Hvis man beregner reguleringsgevinsten pr. lejer og dermed ser bort fra ejerne, der jo ikke kan modtage reguleringsgevinster, så får man et mere retvisende billede af sammenhængen mellem indkomst og reguleringsgevinst. Dette blev gjort i figur 1, og det fremgår klart, at reguleringsgevinsten pr. lejer stiger med indkomsten. Der er således tale om en generel tendens til, at man får højere reguleringsgevinst, jo højere indkomst man har. Denne sammenhæng fremgår endnu tydeligere af regressionerne af reguleringsgevinsterne på socio-økonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder m.v. 4. Dårligt fungerende boligmarked Reguleringsgevinsterne kommer ikke primært de dårligst stillede til gode og dertil kommer, at huslejereguleringen har en lang række uheldige virkninger på boligmarkedets funktionsmåde. For det første hæmmes mobiliteten, da lejere, der har været heldige at få en god billig lejlighed, kun har en ringe tilskyndelse til at fraflytte lejligheden. I Munch og Svarer (2001) er det således dokumenteret, at en typisk husstand vil blive boende godt seks år længere i en bolig med høj reguleringsgevinst end i en med lav gevinst. Dette medvirker til, at der opstår køer til de billige lejeboliger, og det fastlåser lejeboligmarkedet specielt i København og de store provinsbyer. For det andet er der en tendens til, at kvadratmeterudnyttelsen i de mest regulerede boliger er dårlig. Vismandsrapporten viser, at boligforbruget målt i m² pr. person i private udlejningsboliger er større, jo større reguleringsgevinsten er. Har man en billig lejebolig, er det ofte overkommeligt at blive boende i tilfælde af skilsmisse og dødsfald, eller når børnene flytter hjemmefra. Enlige kan bo i store herskabslejligheder, mens store børnefamilier 24
5 bor i små lejligheder. Omfanget af dette ville blive mindre, hvis huslejerne svarede til boligernes pris og kvalitet. For det tredje har udlejerne kun ringe incitament til at vedligeholde udlejningsboligerne, når lejen er under markedslejen. Det giver sig udslag i nedslidning af lejeboligmassen. Endelig for det fjerde er de, der ikke har været heldige at få en lejebolig, tvunget til at købe deres egen bolig, hvilket er med til at presse priserne op på ejerboligmarkedet. Huslejereguleringen er mest effektiv for de store lejemål, og de vil derfor opleve de største procentvise huslejestigninger ved en ophævelse af den nuværende huslejeregulering. Samtidig er der sammenhæng mellem lejeboligernes størrelse og beboernes indkomst, idet både reguleringsgevinsterne og husstandsindkomsten er stigende med boligens størrelse, jf. Jespersen og Munch (2001). Derfor kunne et første skridt mod et mere frit lejeboligmarked være at starte med at frigive huslejen for de store lejligheder, da det fordelingspolitisk vil være mindre kontroversielt. 5. Veje til et frit boligmarked Vismandsrapporten anbefaler, at boligmarkedet i Danmark liberaliseres, men går ikke i detaljer med mulige veje til et frit boligmarked. Der er imidlertid fremført det principielle synspunkt, at det er bedre at støtte lavindkomstgrupperne med personlige indkomstoverførsler frem for med lave huslejer, der forvrider incitamenterne på boligmarkedet, og i øvrigt ikke kun tilfalder husstande med lave indkomster. Boligsikring er et eksempel på en personlig indkomstoverførsel, der er klart målrettet mod lavindkomstgrupperne. I modsætning til reguleringsgevinsten tildeles boligsikringen således, at den aftager med husstandsindkomsten. Således går ca. 93 pct. af den samlede udbetaling af boligsikring til den fattigste halvdel af befolkningen, mens kun ca. 60 pct. af de samlede reguleringsgevinster tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Dertil kommer, at reguleringsgevinsterne er fordelt langt mere tilfældigt blandt lavindkomsthusstandene, end boligsikringen er det. Eksempelvis er det kun ca. 2/3 af lejerne i de nederste indkomstdeciler, der opnår positive reguleringsgevinster. Resten betaler en husleje, der ikke er lavere end markedslejen, og får derfor ikke støtte til deres boligforbrug via huslejereguleringen. Når boligsikringen fremdrages som eksempel, er det udelukkende for at illustrere, at man kan støtte lavindkomstfamilierne langt mere målrettet via personlige indkomstoverførsler end ved at holde fast i reguleringen af huslejerne. Boligsikringen tildeles både på baggrund af indkomstmæssige forhold og boligforbruget. Selvom boligstøtten i form af boligsikring og boligydelse er indkomstafhængig, gives den alligevel til ca. ½ mio. husstande, og de samlede udgifter var i 1999 knap 9 mia. kr. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om permanente personlige indkomstoverførsler skal ske i form af øremærket støtte til boligforbrug frem for en generel støtte til lavindkomstfamilier. Omfordelingen sker almindeligvis bedst i form af generelle indkomstoverførsler. En liberalisering af boligmarkedet kunne således med fordel ske sammen med tidsbegrænsede personlige overførsler, der giver nuværende lejere gode muligheder for at tilpasse deres boligforbrug til huslejerne på et frit boligmarked. Herved vil man også bedre kunne sikre, at der ikke er grupper, der gennem længere tid oplever meget høje sammensatte marginalskatter. Disse kan opstå, hvis boligsikringen øges permanent, idet højere indkomst ud over højere marginalskat på indkomst også giver anledning til lavere boligsikring. Hvis det praktisk eller politisk ikke er muligt at gennemføre en liberalisering af boligmarkedet, hvor de ramte lavindkomstgrupper kompenseres via højere personlige indkomstoverførsler, findes der andre veje til et frit boligmarked. Lejelovskommissionen omtalte fri leje ved genudlejning som en mulighed, der ikke rammer de nuværende lejere med højere huslejer. Denne løsning har dog ulemper i form af indlåsningseffekter, idet incitamentet til at fraflytte en reguleret bolig er ringe, når man ikke har mulighed for at finde en anden reguleret bolig, og der kan derfor gå lang tid, inden man når et frit lejeboligmarked med en sådan reform. Det har også været fremført, at åbne ventelister til private udlejningsboliger og andelsboliger kan fjerne bivirkninger ved huslejereguleringen i form af penge under bordet og gode forbindelser. Sådanne ventelister sikrer derimod på ingen måde, at de billige boliger tilfalder lavindkomsthusstandene. I den almene sektor, hvor der føres ventelister, er det jo netop sådan, at reguleringsgevinsten stiger med indkomsten, jf. tabel 1. En stor del af forklaringen er givetvis, at man med ventelister først kommer i betragtning til de attraktive boliger med store reguleringsgevinster, når man har ventet længe og der- 25
6 med har nået en vis alder og indkomst. Der er med andre ord intet i almindelige ventelister, der sikrer, at familierne med de største behov får tildelt de billigste boliger. Desuden undgår man med ventelister heller ikke, at man bliver boende, når behovet for en stor bolig bliver mindre, f.eks. når børnene flytter hjemmefra. Der er tre parter, der er involveret i fordelingen af de økonomiske gevinster forbundet med huslejeregulering. Det drejer sig om de nuværende lejere, udlejerne og staten. De nuværende lejere nyder godt af huslejereguleringen, men fjerner man reguleringen uden at gøre andet, overgår gevinsten til udlejerne i form af kapitalgevinster. Alternativt kan man ved fjernelse af huslejereguleringen samtidig indføre særbeskatning af udlejernes gevinster, således at staten inddrager gevinsten helt eller delvist. Problemet med begge løsninger er, som anført af Arnott (1995), at det ud fra et politisk synspunkt kan være problematisk at fjerne regulering af huslejer, fordi det indebærer omfordeling fra mange lejere til få udlejere eller staten. Det er imidlertid muligt at afskaffe huslejereguleringen, uden at de nuværende lejere rammes. De nuværende lejere kan få den juridiske ret til at bebo lejeboligen til den regulerede husleje, jf. Glaeser og Luttmer (1997). Denne rettighed kan senest ved fraflytning sælges til udlejeren, som derefter sætter markedslejen. Alternativt kan lejerne også vælge at sælge rettigheden med det samme og samtidig blive boende. Dermed kan lejerne i princippet kapitalisere de fremtidige reguleringsgevinster, men skal til gengæld betale en højere husleje i deres nuværende bolig. 2 En del af lejerne bor i deres nuværende regulerede lejebolig, fordi den er billig, og hvis den ikke passer til deres krav og behov, vil de have tilskyndelse til at sælge rettigheden med det samme og finde en anden bolig. Der skabes dermed overensstemmelse mellem pris og kvalitet, og mange af problemerne med et dårligt fungerende boligmarked fjernes. Denne fremgangsmåde i forbindelse med en afskaffelse af huslejereguleringen indebærer imidlertid, at de bedst stillede lejere vil få den største kapitalgevinst. Det er helt parallelt til, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved den nuværende huslejeregulering. Hvis det er et politisk krav, at denne fordeling af reguleringsgevinsterne skal fastholdes, er det således muligt, samtidigt med at huslejereguleringen fjernes for at skabe et mere velfungerende boligmarked. 6. Afslutning Der er et politisk ønske om at sikre, at også familier med lave indkomster har mulighed for gode boligforhold. Det er bl.a. baggrunden for den nuværende huslejeregulering. Beregningerne, som fremgår af denne artikel, dokumenterer det, mange nok har en fornemmelse af, nemlig at de økonomisk bedst stillede har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen er derfor ikke en effektiv måde at føre fordelingspolitik på. Samtidig betyder huslejereguleringen, at boligmarkedet ikke fungerer ordentligt, og at det er vanskeligt at finde en bolig for unge og andre, der f.eks. af arbejdsmæssige årsager skal flytte til et nyt område. Der er derfor behov for at fjerne den nuværende huslejeregulering, hvis boligmarkedet skal blive velfungerende. Det ville være oplagt at starte med at fjerne huslejereguleringen på store lejemål, fordi reguleringsgevinsterne her er størst, og det er de mest velstillede blandt lejerne, der bor i store lejemål. Hvis den manglende politiske vilje til at fjerne huslejereguleringen alene skyldes, at politikerne ønsker, at de nuværende lejere skal fastholde de erhvervede reguleringsgevinster, er det teknisk muligt at opnå dette, som det fremgår af artiklen. De kapitalgevinster, der opstår, hvis huslejereguleringen fjernes, kan dog også beskattes. Det er således muligt at bestemme, hvilke fordelingspolitiske konsekvenser en fjernelse af huslejereguleringen skal have. Det fordelingspolitiske spørgsmål bør derfor ikke stå i vejen for en fjernelse af huslejereguleringen og dermed sikringen af et mere velfungerende boligmarked. Note 1. Kollegaer og formandskabet takkes for kommentarer. Vurderinger og synspunkter er alene forfatternes ansvar. 2. Ved at få denne rettighed, der kan sælges, bliver de overkompenseret for de omkostninger, de har ved huslejeforhøjelsen. De nuværende lejere overkompenseres, fordi de potentielt får den kapitaliserede værdi af alle fremtidige reguleringsgevinster, hvorimod de højest bør kompenseres for huslejeforhøjelsen i den periode, de bor i det pågældende lejemål. Det kan derfor diskuteres, om prisen for rettigheden udelukkende skal bestemmes i en forhandling mellem lejer og udlejer, eller om myndighederne i en eller anden form skal inddrages. 26
7 Litteratur Arnott, R. (1995): Time for Revisionism on Rent Control?, Journal of Economic Perspectives, 9, pp Boligministeriet (1997): Lejeforhold Lejelovskommisionens betænkning. Betænkning København. Boligselskabernes Landsforening (2001): Boligmarkedet Skævt og ineffektivt ( en kommentar til Vismandsrapporten) Busk, N. (2001): Ejere får det hele. Information d. 10. oktober. Det Økonomiske Råd (2001): Dansk Økonomi, forår København. Glaeser, E. L. and F. P. Luttmer (1997): The Misallocation of Housing under Rent Control. NBER Working Paper No Cambridge, Massachusetts. Jespersen, S. og J.R. Munch (2001): Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139, s Munch, J. R. and M. Svarer (2001): Rent Control and Tenure Duration. Working Paper 2001:5, Det Økonomiske Råds Sekretariat, København. Nielsen, G. (2002): Skal de almene boliger sælges, malkes eller udvikles? Samfundsøkonomen, nr. 2002/1. 27
Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked
Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereSALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereREGERINGENS BOLIGPOLITIK
19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereEksperter: Forældet boligpolitik skader hovedstaden
nr.15_22-26.qxd 19-04-02 17:16 Side 22 Politik Eksperter: Forældet boligpolitik skader hovedstaden Boliglotteri. Fastlåst boligmarked skader hovedstadsområdets konkurrencedygtighed - Ny forskning dokumenterer,
Læs mereDen omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:
Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik
Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereØkonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster
Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER... 2 2. VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ 2001... 3
Læs mereHvem har glæde af huslejereguleringen?
Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): 258-277 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen Det Økonomiske Råds Sekretariat Jakob Roland Munch Det Økonomiske Råds Sekretariat SUMMARY: This
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereHvem har glæde af huslejereguleringen?
x x x '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen og Jakob Roland Munch Arbejdspapir 2001:4 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mere10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereKAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning
Dansk Økonomi forår 2001 KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT III.1 Indledning Høj velstand og store subsidier betyder høj boligstandard Går subsidierne til de rigtige personer? Boligmarkedet
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereHvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereKøbenhavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereSkatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 96 Bilag 2 Offentligt 14. januar 2016 J.nr. 15-3135149 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende L
Læs mereFORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereBoliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014
Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2006
Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereFAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER
FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der
Læs mereBudget 2004-2007. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereAf Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1
DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereBeskatning af boliger - hvorfor og hvordan
Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereDet skæve boligmarked
En analyse af samspillet mellem de væsentligste boligsektorer belyser virkningerne af huslejeregulering, ejendomsværdibeskatning, progressiv beskatning og boligstøtteregler for boligsubsidiernes og befolkningens
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereUdlejning af ejerboligen
- 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereDet danske boligmarked
HD Finansiel Rådgivning forår 2011 Det danske boligmarked En analyse af boligformerne på det danske boligmarked belyst ved user costs samt en analyse af det offentliges påvirkning heraf. Martin Toft Vejleder:
Læs mere