Hyperstruktur og benhård træning skaber orden i kaos

Transkript

1 Hyperstruktur og benhård træning skaber orden i kaos Struktur, målrettet pædagogisk arbejde og de rette faglige og menneskelig kompetencer i personalegruppen er nogle af de afgørende faktorer, når personer med problemskabende adfærd skal have et meningsfyldt socialt tilbud, der kan hjælpe dem til at få et bedre liv og mindske deres problemskabende adfærd. Det er nogle af de erfaringer, som Autismecenter Storstrøm i Vordingborg Kommune har bygget deres skærmede afdeling op omkring. Foråret 2011 I en lille samling huse nær landsbyen Orehoved på Nordfalster ligger Autismecenter Storstrøms skærmede afdeling. Her er store haver og god plads, så ingen bliver generet, når 25-årige Rasmus laver begejstrede lyde, mens han hopper på den udendørs trampolin.»jeg hygger mig,«råber han til en af de ansatte, som netop er kommet kørende i en blå varevogn. En skarp kontrast til dengang i sommeren 2003, da Rasmus som den første beboer ankom til den nyoprettede Skærmet afdeling fra den ungdomspsykiatriske afdeling på sygehuset i Næstved. Den gang vejede drengen Rasmus 130 kilo, fik et utal af forskellige slags medicin og havde i lange perioder ligget bæltefikseret i sin seng døgnet rundt. Han kunne tale, men kunne ikke overskue andet end at brøle. I dag er der 40 kilo mindre på sidebenene, medicinen er reduceret til et minimum, og håbet er, at Rasmus måske om et eller to år kan deltage i blandt andet musikaktiviteter sammen med andre af beboerne fra autismecentret. Skærmet afdeling har i alt fire beboere. Tre af dem kommer fra det socialpsykiatriske system, og en har ligesom Rasmus været indlagt på lukket psykiatrisk afdeling og fastspændt i lange perioder. Kaotisk verden Som alle autismecentrets brugere, har beboerne i Skærmet afdeling en autismespektrumforstyrrelse. Desuden er de alle retarderede i forskellig grad og har en udfordrende adfærd i forhold til deres omgivelser.»alle beboerne i Skærmet afdeling har en destruktiv adfærd, fordi de kan opfatte verden så kaotisk, at de bliver bange og frustrerede og derfor gør skade på sig selv eller bliver voldsomt udadreagerende over for andre,«forklarer afdelingsleder Eva Christensen, der også er faglig leder for hele Autismecenter Storstrøm. I personalegruppen, som arbejder i den skærmede afdeling, er det et konstant fokuspunkt, at beboerne ikke er bevidste om deres handling og for eksempel har et ønske om at skade nogen, når de slår ud mod en anden eller kaster med ting.

2 »Adfærden er en reaktion på det kaos, der opstår hos beboeren og et symptom på, at de ikke har redskaber til at håndtere situationen, når omgivelserne bliver uforudsigelige,«siger Eva Christensen. Benhård træning Den pædagogiske metode handler derfor om at begrænse det kaos, beboerne oplever, og give dem redskaber til at håndtere hverdagen. Men det er en metode, som kræver benhård træning ikke mindst af de ansatte, som skal have en udstrakt grad af selvdisciplin og forståelse for vigtigheden af det, Eva Christensen kalder et hyperstruktureret miljø. For uanset hvem, der er på arbejde, skal dagens aktiviteter foregå præcis som planlagt, og selv de mindste ændringer i, hvordan den enkelte aktivitet bliver udført, kan skabe kaos i beboerens verden. Det gælder alt, fra hvor i soveværelset den ansatte står, når han vækker beboeren, til det glas vand, der bliver sat på natbordet, og den farve, fejebakken har, når en beboer skal feje gulv. Billeder følger beboerne Når der skal ske noget nyt hvis beboeren for eksempel skal ud at købe tøj eller have besøg planlægges det lang tid i forvejen, og beboeren forberedes nøje ved hjælp af det billedsystem, som følger ham overalt. Alle dagens aktiviteter er skrevet i et skema med piktogrammer, og bygget op på samme måde som dagen før. Alle dage begynder og slutter på præcist samme måde, og hver gang en ny aktivitet skal introduceres, bliver den ført ind i først uge- og siden dagsplanerne. Derefter bliver den nye aktivitet italesat af personalet med små visuelle historier, hver dag i tiden frem til den skal ske. Nye tiltag, som kan give voldsomme reaktioner indføres ad flere omgange. For eksempel Rasmus' tandlægebesøg. Rasmus har mødt sin tandlæge flere gange, når tandlægen er kommet på besøg hjemme hos Rasmus. I starten arbejdede personalet med, at Rasmus lærte at åbne munden og vise sine tænder til tandlægen, siden fik tandlægen lov til at tælle tænderne og senest har tandlægen fået lov til at kradse lidt på tænderne med et af sine redskaber. Men det går aldrig hurtigt, og hver eneste ny begivenhed forberedes omhyggeligt af personalet. I forhold til Rasmus - og ikke mindst i forhold til tandlægen, som skal have forståelse for, at hvis der en dag er aftalt, at tænderne skal tælles, så skal tænderne tælles. Og intet andet. Ellers er der tale om en ny situation, som beboeren bliver i tvivl om og kan blive bange for og reagere voldsomt på. Tavshed og nærvær 2

3 Et andet eksempel på autismecentrets pædagogik, som Eva Christensen ofte finder frem, er en videooptagelse af beboeren Kim, som spiser frokost i sin lejlighed, sammen med en af medarbejderne. Videoen varer 45 minutter, og i løbet af den tid siger medarbejderen noget seks gang. Resten af tiden sidder han stille og følger med i, at Kim spiser og venter på, at han er klar til at henvende sig.»og Kim har det fantastisk,«siger Eva Christensen. Videoen giver måske også en forklaring på, hvorfor der blandt de ansatte (normeringen til de fire beboere i Skærmet afdeling er på 22) blot er en enkelt kvinde ud over Eva Christensen.»Hvis der er noget, vores beboere profiterer af, så er det den ro, mænd kan holde ud,«forklarer hun. De mandlige medarbejdere er ifølge Eva Christensen gode til at være 100 procent nærværende og rumme beboernes udstrakte behov for tryghed uden at skulle småsnakke eller mentalt blive optaget af noget andet. Men det er bestemt heller ikke alle mænd, der trives med arbejdet, og der er ingen ideel uddannelsesmæssig eller kønslig baggrund for medarbejderne det handler i høj grad om personlighed og evnen til at forstå, hvordan beboerne opfatter verden. Jord- og betonarbejder, SFO-medarbejder, pædagog eller pædagogisk grunduddannelse er nogle af de mange forskellige kvalifikationer, der står på medarbejdernes cv'er. Ingen metodefrihed Men fælles for de faste medarbejdere er, at de holder ved. Mange har været med, siden de to første beboere blev hentet til afdelingen i Skal der ansættes nye medarbejdere, er det dog langt fra altid den rette medarbejder, der dukker op i første omgang. For mange, især med en pædagogisk uddannelse, kan det være svært at håndtere, at udviklingen hos beboerne går meget langsomt, og at man for eksempel ikke spontant kan prøve en ny idé af. De medarbejdere stopper hurtigt, men i det øjeblik den rette medarbejder dukker op, bliver de hængende.»meget af vores personale er her i evigheder, men det er vigtigt at finde de rigtige, for det kan være et svært job,«forklarer Eva Christensen. Se det lange perspektiv Som daglig leder er hun ansvarlig for de pædagogiske retningslinjer, at medarbejderne trives og opdateres fagligt, at de er indforståede med den pædagogik, de skal arbejde med, og at de får hjælp fra en af autismecenterets psykologer, når der opstår svære situationer. 3

4 »Hver ny situation for beboerne er jo en svær situation for personalet, for det er en svær situation for beboeren, når der sker noget nyt, og der er en risiko for, at beboeren kan få et kort midlertidigt tilbagefald. Men så skal jeg holde fokus på det lange perspektiv,«siger Eva Christensen. Der er et team af fire faste medarbejdere om hver beboer. De mødes fast en gang om måneden i seks timer, samt når der er ekstra behov. De ansatte diskuterer pædagogik og analyserer beboerens situation, blandt andet ved at gennemgå de omfattende registreringsskemaer, som bliver lavet hver eneste dag. Her registrerer personalet, hvordan alle begivenheder i løbet af dagen er gået, hvilket humør beboeren er i, beboerens respons, graden af støtte til de enkelte aktiviteter og lignende. Især i forbindelse med medicinnedtrapning eller ved nye tiltag registreres hver eneste lille detalje for at se, hvordan beboeren reagerer. Eva Christensen understreger, at medicinnedtrapningen foregår meget langsomt og at målet er at finde de nedre grænser for, hvad beboeren har brug for. Målet er ikke, at beboerne bliver medicinfri, men autismecenterets erfaring er, at ét præparat i en lav dosis kan være en god hjælp. Blandingen af flere præparater, sådan som de fleste beboere har fået tidligere, er med Eva Christensens ord 'rigtig skidt'.»vi har så dårlige erfaringer med alt det, der bliver blandet i forskellige cocktails, men medicinen skal selvfølgelig erstattes af noget andet, og det er de pædagogiske redskaber,«forklarer Eva Christensen. Autismecenter Storstrøms arbejde er bygget op omkring de fem dimensioner i TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren): Viden om autisme: at medarbejderne er specialuddannet indenfor autismeområdet. Viden om personen: at medarbejderne sætter sig ind i hvem den enkelte beboer er blandt andet ved at gå i dialog med forældre og andre, der kender beboeren Alternativ mening: at medarbejderne kan give beboeren værktøjer til at skabe struktur i sin hverdag. Dynamisk perspektiv: medarbejderne bruger deres viden om den enkelte og om autisme til at skabe de bedst mulige systemer for beboeren, som hele tiden udvikler sig med beboeren Livslangt perspektiv: Ting tager tid men medarbejderne arbejder hele tiden på nye løsninger, så beboeren har noget at bygge videre på livet igennem. Ud i lokalsamfundet Et af de værktøjer, som Eva Christensen og hendes medarbejdere gør brug af for at skabe de bedste vilkår for beboerne, er at trække på det netværk, de har i lokalsamfundet og de mange, som er parate til at række en hånd ud til beboerne i det store hus på Gyldenbjergvej. For eksempel i tøjbutikken, som holder åbent efter lukketid og på forhånd har accepteret at lægge tre par bukser frem i en bestemt størrelse, som beboeren kan vælge imellem. Og som accepterer at betalingen måske kommer dagen efter, hvis situationen udvikler sig uforudsigeligt. 4

5 Det samme gælder den lokale genbrugsplads og rideklubben, hvor Kim elsker at komme og i dag er nået så langt, at det er rideklubbens personale frem for medarbejderne fra autismecentret, der holder tøjlen til hans hest.»vi gør os mange overvejelser om, hvordan vi bevæger os rundt og møder omverdenen, og vi bruger meget tid på at skabe relationer til omverdenen, for her har beboerne mulighed for at møde mennesker, som ikke kender til deres forhistorie,«siger Eva Christensen. Kalkuleret risiko Mødet med omverdenen er dog langt fra ukompliceret, medarbejderne vælger stort set altid at være to personer ude med en beboer.»det er især sikkerheden i forhold til omgivelserne, vi tænker på,«forklarer Eva Christensen med henvisning til, at beboere kan reagere voldsomt og meget spontant. Hvis en beboer skal i svømmehallen, lejer autismecentret hele svømmehallen, og de gange en af beboerne har holdt sommerferie i et lejet sommerhus i nærheden er medarbejderne nødt til at kalkulere med, at der måske skal betales erstatning for ødelagte møbler eller andre ting bagefter. Men risikoen for for eksempel en smadret rude i et sommerhus afholder ikke Eva Christensen fra at insistere på ferien eller turen i svømmehallen.»beboerne skal ikke begrænses i deres mulighed for at komme ud og få nogle oplevelser. Det er supervigtigt, at de kan benytte sig af de tilbud, der er ude i verden. For de skal jo bo det samme sted i rigtig mange år,«siger hun. Lytter til forældrene Netop det vilkår at beboerne skal bo på en institution resten af deres liv ændrer sig ikke, og derfor lægger Autismecenter Storstrøm meget stor vægt på forældresamarbejdet.»beboerne har alle en historie med deres forældre, og relationen til deres forældre er kærlighed. Og det kan vi ikke erstatte,«siger Eva Christensen. Alle beboerne i Skærmet afdeling formår at være sammen med deres forældre, men det er på vidt forskellige måder, og forældrene skal indgå som en del af det strukturerede miljø i Skærmet afdeling, hvis det skal fungere.»de skal være der for deres børn i mange flere år, end vi skal. Og deres viden om deres barn er utrolig vigtig for os,«siger Eva Christensen. Fakta om boligerne: Antal beboere: 4 (gælder kun skærmet afdeling, som er et af centerets mange tilbud) Antal ansatte: 22 Døgntakst: Kr