Autisme, stressforståelse og skolevægring
|
|
- Ida Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SIKON Autismekonference Odense, april 2019 Autisme, stressforståelse og skolevægring Insa Freese Autoriseret psykolog
2 Center for Specialpædagogiske Børnetilbud Døgn- og Aflastningstilbud Efterværns tilbud for unge Atlass Familie Indsats Støttekontaktpersonsordning Brobyggerfunktion Atlass instruktørkorps mv. CSB s konsulentteam: - Familievejledning for Århus Kommune - VISO leverandør - Intern undervisning og supervision - Ekstern undervisning og supervision - Forældrekurser - Søskendekurser for børn og unge Fagligt fundament TEACCH: autismespecifik specialpædagogisk tilgang Studio III: håndteringen af problemskabende adfærd og Low Arousal tilgang ATLASS: stressforståelse og coping-strategier Mindfulness
3 Baggrundsmateriale Børn med autisme og skolevægring, Socialstyrelsen (2016) VISO-rådgivning: Skolevægring hos børn og unge med autisme, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, (2016) Oplæg om Back2School-projektet v/ Daniel Bach Johnsen, Ph.d.-studerende og ansvarshavende forsker/ Psykologisk Institut Århus Universitet. Århus Konferencen, marts 2018 Hvordan hjælper vi børn med problematisk skolefravær? Erfaringer fra Back2School-projektet. Lomholt, J. J., Johnsen, D. B., & Thastum, M. (2019), Ledelse i Morgen - Tidsskrift for pædagogisk ledelse, 22(4).
4 Fakta om autisme og skolevægring I skoleåret 2015/2016 havde børn med autisme et fravær (lovligt og ulovligt) på 9,7% versus 5,5% for børn uden autisme. Børn med autisme og angst havde et fravær på i alt 17,5% samme skoleår. (Socialstyrelsen, 2018) Medlemsundersøgelse fra 2015 af Landsforeningen Autisme med 192 deltagende forældre viste at ca. 60 pct. af børn med autisme har kortere eller længere perioder med fravær (Havik, 2018). Et norsk studie fra 2017 viser, at lidt over 40 pct. af børn med autisme udviser skolevægringsadfærd i almenskolen. 58,5 pct. af disse børn havde fravær i mere end fire dage over en periode på 20 dage (Munkhaugen et al., 2017).
5 Konsekvenser af skolevægring Lavere fagligt niveau og dårligere social trivsel (Carroll, 2010; Gottfried, 2014). Økonomiske, sociale og sundhedsmæssige problemer i voksenlivet (Attwood & Croll, 2006; Christle, Jolivette, & Nelson, 2007; Kearney, 2008b). Øget risiko for svækkede sociale evner, social isolation, og/eller psykiske problematikker som depression og angst (Bru el al., 2016). Ca. 34 % af unge med ASF ml år i gennemført eller var 2016 i gang med en ungdomsuddannelse vs. 73% NT-unge. Ca. 16 % ml år med har i 2018 gennemført eller er i gang med en videregående uddannelse, vs. ca. 42 pct. NT i samme aldersgruppe (Socialstyrelsens registeranalyse, 2018)
6 Socialstyrelsens undersøgelse, VISO-sager med normaltbegavede børn med autisme og skolevægring i aldersgruppen år. Skolevægringen for børn i både den almene folkeskole og i det specialiserede undervisningsmiljø Alle børn var udfordret af yderligere diagnoser og andre afledte vanskeligheder som angst, tegn på depression, spiseforstyrrelser, søvnproblemer og udadreagerende adfærd. 24 af de 35 børn udviste angstsymptomer eller havde en angstdiagnose. Særlig høj forekomst i grupper af ny-diagnosticerede (op til 3 år), tidligere kendt af PPR, specialiseret skoletilbud ved diagnose og ingen støtteindsatser efter identificerede årsager til skolevægringen sagerne, herunder: Utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud Utilstrækkelige mestringsstrategier hos forældrene i forhold til barnets udfordringer og behov
7 Andre væsentlige udfordringer Sagsgennemgangen identificerede flg. andre udfordringer end barnets vanskeligheder: Dårligt samarbejdsklima mellem børnenes forældre, forvaltning og/eller skole identificeredes som en af de væsentlige andre udfordringer end barnets vanskeligheder: i knap 2/3 forløb op til henvendelsen til VISO. i 1/3 af sagerne gennem længere tid Disse udfordringer var ofte ikke var kendte eller beskrevet op til henvendelsen til VISO. Den høje grad af kompleksitet Barnets sammensatte vanskeligheder Mange aktører som forskellige fagpersoner, flere forvaltninger samt psykiatrien At det ofte var afledte vanskeligheder og/eller andre diagnoser som angst eller depression, der var udfordrende for børnene
8 Erfaringer fra andre projekter Back2School Århus Universitet Meget struktureret intervention til børn med problematisk fravær over 10% Målrettet behandling af angst, depression og adfærdsvanskeligheder hos disse børn. Består af for-samtale, klinisk konference, 4 skolemøder samt 10 sessioner til forældretræning og børnesamtaler med hhv. psykoedukation, eksponering, social færdighedstræning og perspektivering - alt efter målgruppe. Erfaringer fra første studier viste, at modellen havde god effekt på størstedelen af børnene, men at børn med autisme ikke i samme grad profiterede af indsatsen dels fordi indsatsen var for intensiv til den typiske belastningsgrad, dels fordi børnene havde svært ved at indgå i behandlingsmodellen uden ekstra støtte. Pt. er seneste studie på vej efter en ny revideret metode, hvis resultater forventes at kunne ses sidst på året.
9 Central tese Skolevægring udgør i sig selv en stressfaktor for både barnet/ den unge med ASF og familien, hvorfor der bliver tale om en selvforstærkende proces Yderligere belastning af barnet Belastning af barnet i skolen Belastning af forældrene/ familien Øget fravær/ skolevægring
10 Beskyttende faktorer Det samlede netværk omkring barnet Solid fælles viden og forståelse af barnet og dets særlige behov og trivsel. Samarbejde og koordinering på tværs af skole, hjem og forvaltninger. Overskuelige, tydelige mål, med øje for det tempo, forandringen kan finde sted i. Løbende tilpasning og opfølgning på målene. Afsæt i barnets forudsætninger. Aktørkredsen inddrager barnet, så det reelt har mulighed for at bidrage på egne præmisser. Tæt kommunikationen i netværket og med barnet i forbindelse med ferie, sygdom, ændringer og overgange. Netværket medvirker til at der er forudsigelighed, tydelighed og kontinuitet i barnets hverdag (herunder personkontinuitet), alt efter barnets behov. Aktørkredsen diskuterer tiltag og sætter ind allerede ved tidlige tegn på skolevægring
11 Beskyttende faktorer Skolen En helhedsorienteret indsats med etablering af fælles forståelse og fælles mål; kontinuitet i samarbejdet, herunder etablering af en hensigtsmæssig kommunikations og mødestruktur. Skoletilbuddet har forudsætninger for at skabe individuelt tilpassede indsatser for barnet, som løbende tilpasses barnets udvikling, og er dynamiske. Forældrenes viden om barnet bliver brugt aktivt. Familien Forældrene har indblik i og forståelse for barnets udfordringer og behov og inddrager barnets perspektiv. Forældrene har forudsætninger for at skabe hensigtsmæssige rammer for barnets dagligdag. (Socialstyrelsen, 2016)
12 Autismens sammensatte vanskeligheder Eksekutive funktioner Styringsfunktioner Kommunikation & sprog Sanser og motorik Socialt samspil Theory of Mind Særlige interesser Fleksibilitet og forestillingsevne Fokus på detaljer Mgl. central kohærens Inspireret af model fra Autismecenter Nordbo
13 Udviklingsalder Atypisk udviklingsprofil et eksempel Faktaorienteret Krystallinsk intelligens Hukommelse Har antennerne ude Detaljesans Over alderssvarende 8 NT Selvregulering (impulser, følelser) Frustrationstærskel Forestillingsevne Socialt uafstemt adfærd især under pres Fleksibilitet Under Alderssvarende Færdigheder OBS: alder for færdigheder er retningsgivende!
14 Særlig læringsstil: motivation og mening + mening + interesse + mening % interesse % mening % interesse Mange børn med ASF har en særlig læringsstil: Mening afhænger af, hvorvidt emnet/ faget/ opgaven svarer til barnets forestillinger og forventninger Fagene skal hedde noget bestemt Forskellige fag må ikke blandes Basiskunnen er uinteressant og læres bedst/ først, når det er nødvendigt i forbindelse med meningsfulde emner eller emner af interesse OBS: ved mangel på mening kan denne evt. skabes vha. belønning!
15 Stress-sårbarhed og skolevægring Situationer, der er uforudsigelige, og hvor barnet føler sig utryg og oplever lav grad af kontrol, fx tidspres med hyppige overgange, kan føre til, at barnet med autisme stresses (Bru et al., 2016). Særligt overgange/skift stiller høje krav til barnets fleksibilitet og forudsætter, at barnet kan omstille sig fra en situation til en anden ny og ukendt situation. De første tegn på skolevægring ses ofte ved overgange, og det er derfor vigtigt at forberede børnene ved overgange, så angsten for det ukendte mindskes, og der skabes tryghed hos barnet (Fleischer, 2018).
16 Billeder fra en skolehverdag
17 Konsekvenser af belastning Sammenlignet med neurotypiske børn udviser børn med autisme i højere grad af negative følelser. Dertil påvirkes de eksekutive funktioner under belastning og stress, hvilket indebærer yderligere nedsat evne til adfærds-/ selvregulering og metakognition herunder opmærksomhedsstyring og overblik.
18 Stressniveau Hejlskov-Uhrskovs stress-sårbarhedsmodel Kaos Sårbarhedslinjen: Kaostegn akutte & langvarige Advarselstegn, inkl. positive advarselstegn Tid
19 Eksempler på advarsels- & kaostegn Advarselstegn Utryghed Aggressivitet Bekymring / angst Øget sansefølsomhed Søvnforstyrrelser Positive Tab af færdigheder advarselstegn Irritabilitet Særinteresser Rastløshed At skærme sig Fobier At stikke af Tvangshandlinger Træthed Manglende energi Ked af det Manglende overskud til: Skole Kammerater Familie Kaostegn Akutte: Udadreagerende adfærd Indadreagerende adfærd Selvskadende adfærd Angstanfald Forvirring / desorientering Langvarige: Depression Apati Tvangstanker Ritualer Psykoser Tankeforstyrrelser Virkelighedsflugt Spiseforstyrrelser
20 To forskellige typer stressfaktorer Situationsbestemte stressfaktorer Ofte udløseren af belastningsreaktion i form af problemadfærd Spontan reaktion Grundlæggende stressfaktorer Er til stede over længere tid Mindsker stresstolerance Forsinket reaktion
21 Grundlæggende stressfaktorer for barnet Overgange ml. BH, indskoling, mellemtrin og udskoling Stigende, fastlagte faglige krav Krav om at igangsætte og få overblik over opgaver Svært ved at vurdere egen indsats/ formåen Overgange mellem fag, emner, undervisning og frikvarterer Bliver usikker/ forvirret ved ustrukturerede fag, vikarer og emneuger Manglende mulighed for at holde passende pauser Stigende krav om (gensidighed i) social deltagelse Kan ikke navigere socialt i undervisningen og i frikvartererne Overfører ikke erfaringer og starter hver dag/ undervisning/ opgave forfra Forstyrres af andres larm, lugte, lys mv. Kan ikke forklare, hvad der er galt/ bede om hjælp Kan ikke se meningen med at gå i skole Føler grundlæggende utryghed i skolens uforudsigelige hverdag Taxakørsel
22 Situationsbestemte stressfaktorer Ny taxachauffør, forsinket taxa, ny rute mv. (Uanmeldt) vikar Glemt en bog Ikke lavet lektier Er kommet for sent op Har ikke kunnet spise det sædvanlige til morgenmad Har sovet dårligt/ haft mareridt Konflikter med forældre eller søskende om morgenen eller aftenen før Konflikter fra skoledagen før Har måttet tage nyt tøj på, fordi det gamle er til vask
23 Stressreaktioner hos barnet Reagerer enten prompte eller efter en Honeymoon Nægter at lave noget fagligt, forsvarer sig med at det er kedeligt Går i stå uden hjælp. Fremstår enten opgivende eller dovent (kan godt men gider ikke) Skuffes over egen indsats/ nederlagspræget Kommer til at sige grimme/ dumme/ forkerte ting Vil ikke deltage i/ forstyrrer undervisningen Diskuterer og forhandler Bliver udadreagerende på inventar, kammerater eller læreren Bliver selv mere højlydt og forstyrrende Stikker af/ gemmer sig Får somatiske symptomer (ondt i maven, hovedpine mv) Reagerer hjemme med nedsmeltninger eller tilbagetrækning
24 Latenstid Mange med ASF har lang latenstid og har brug for tid til at omstille sig. Det kan betyde forsinkede reaktioner, som ikke giver mening for omgivelserne!
25 Konsekvenser for familien Skolevægringen kan være så massiv, at forældrene opgiver at få barnet i skole dette med risiko for stigmatisering som dårlige forældre af skole og/ eller omgangskreds Skolevægringens indvirkning på familielivet kan betyde store konflikter og social isolation af familien/ andre familiemedlemmer: Konflikter mellem barnet og forældrene Konflikter forældrene imellem Konflikter mellem barnet og søskende Social isolation af søskende i forhold til skole og fritid Social isolation af familien i forhold til anden familie og/ eller venner Nødtvungent fravær/ orlov fra arbejdspladsen for en af forældrene
26 Stressniveau Stress i familien Kaos Barn med ASF Mor Far Søskende
27 Stressniveau Eksempler på stressfaktorer/ forældre Kaos Konflikt med barnet Maden brænder på Afbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet Forskellig tilgang til/ andres syn på opdragelsen Sorg og krise over at ens barn har fået en diagnose På overarbejde omkring barnets vanskeligheder Tid Øjebliksbillede(r)
28 Stressfaktorer i familien: forældre På overarbejde med at kompensere for barnets vanskeligheder og møde barnet på dets behov (f.eks. særinteresser) for at undgå nedsmeltninger og konflikter Udfordringer omkring at kunne opretholde basale dagligdags rutiner Barnets manglende evne til gensidighed og forståelse for omsorgsgiverens egne behov Manglende forståelse fra omverdenen for barnets vanskeligheder og behov Uenighed omkring barnets vanskeligheder/ forskellig tilgang til opdragelsen mellem forældrene Sorg over at ens barn har fået en diagnose Tab af egen-identitet, herunder professionel identitet, grundet tilpasning til barnets behov Evt. egen sårbarhed
29 Stressfaktorer i familien: søskende Bekymring vedr. søskendes trivsel og velbefindende Nedsmeltninger, volsom eller uforudsigelig adfærd Bekymring for, hvad andre tænker om ens søskende Manglende privatliv Legeaftaler i hjemmet Sociale aktiviteter med familie/ på skolen
30 Fremstilling af case Dreng, der som 8-årig i slutningen af 2. klasse (almenskole) visiteres til PPR grundet store adfærds- og trivselsproblematikker Viderehenvises af PPR til psykiatrien i begyndelsen af 3. klasse på baggrund af mistanke om autismespektrum forstyrrelse Skolevægring eskalerer i 3. klasse og ender med fuld skolevægring Henvises til ergoterapeut grundet massive sansemotoriske (taktile) vanskeligheder Diagnosticeres med ADD, blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder, encoprese, overvægt og mangel på fys. aktivitet i slutningen af 3. skoleår Visiteres af distriktsskole efter anbefaling fra PPR til specialskole for børn med autisme grundet mistanke om autismespektrum forstyrrelse klassesænkes til opstart i 3. klasse grundet store faglige huller
31 Beskrivelse af vanskeligheder Massive sanseintegrationsproblematikker: kan ikke have tøj på, går helst i underbukser hjemme, kan have løse shorts på og et Batman-slag på overkroppen, T-shirts kun i kort tid får herved angstanfald, kan kun gå i sandaler (året rundt), selektiv omkring mad Fremstår umiddelbart med social motivation men leger bedst 1:1, på egne præmisser og helst med at hoppe på trampolin Foretrækker spil på PC på eget værelse og er svær at regulere omkring dette Følger ikke forældrenes anvisninger og reagerer voldsomt på krav (bl.a. ved at råbe, slå og rykke hylder ned fra vægge på værelset) bliver efterfølgende ked af det. Kan være voldsom overfor lillebror Beskrives som nederlagspræget og i meget dårlig trivsel af forældre
32 Baggrund for indsats Forberedes på opstart på ny skole bl.a. ved at forældrene kører forbi skolen med ham. Han glæder sig til at starte efter ferien. Opstart i specialskole med fuld første skoledag herefter vanskeligheder med at komme i skole de næste par dage trods diverse tiltag fra kontaktlærer og forældrene. Fuld skolevægring efter første uge. Usikkerhed vedr. mors arbejdsplads i forhold til fortsat tabt arbjdsfortjeneste Der indkaldes hurtigt til netværksmøde med deltagelse af skolen (afdelingsleder og lærer), PPR og socialrådgiver. Her besluttes at initiere et tæt og samarbejde mhp. at få drengen i skole. Der bevilliges opstart af familieindsats ved specialpædagogisk konsulent for at yde hjælp til hjemmet. Ergoterapeut inddrages i samarbejdet.
33 Netværkskortet PPRpsykolog Ergoterapeut Social rådgiver Specialpæd. konsulent Peter Mor Lærer Skoleleder
34 Skolegang Der etableres hjemmeundervisning 1 time pr. uge med dansk og matematik ved lærer fra specialskolen. Tillige udarbejdes samarbejde med mor et skoleskema for tidsrummet fra 8-14 indeholdende: Fagfaglige fag ved lærer Dansk Matematik Praktiske fag ved mor Bevægelse (f.eks. Trampolin, cykling eller gåture) Madlavning Frokost Pauser ved pc Besøg hos ergoterapeut Dette med henblik på at skabe så en skolelignende hverdag som muligt
35 Koordineret indsats Faste møder hver 2. måned i hele netværket Møde den mellemliggende måned mellem mor, lærer og specialpædagogisk konsulent PPR-psykolog er tovholder, processtyrer og ansvarlig for referat mv. Fast dagsorden på hvert møde: Statusrunde: hvad er gjort og hvordan har udviklingen været siden sidst Fælles refleksioner: hvad kan der tænkes om det, der er gået godt og det, der er gået knap så godt Overvejelser vedr. næste bedste skridt Aftaler
36 Læringen Indledningsvis målsætning: opstart i skole efter efterårsferien Næste målsætning: opstart efter jul Ripple effekt mellem indsatserne ved: Ændringer i ergoterapeutens tider, timetal, øvelser eller fysisk lokalitet Nye tiltag i hjemmet via familieindsats Ændringer i undervisningen Ferier og familieudflugter Herefter: ingen fastlagt opstart! Tiltag sikres med forankringsperiode Nye tiltag helst i stabil periode - koordineres i tæt samarbejde på tværs af netværket Opkobling på skolen ved lejlighedsvise, aftalte besøg af (nøje udvalgt) klassekammerat Gradvis øgning af timetal for hjemmeundervisning Gradvis indførsel af besøg på skolen i fag af interesse
37 Tidsperspektiv Opstart på proces august 2015 Pr. november 2016: Fire timers undervisning på skolen Kan have særligt udvalgt jagttøj og støvler på
38 Hvordan defineres succes? Kunsten at fejre de små skridt! Succesoplevelser via: Det gode samarbejde på tværs af netværket inklusive mor Den gode elev-lærer relation Første deltagelse af kammerat i hjemmeundervisning Første besøg på skolen Da det lykkes at indføre faste timer på skolen Øgning af timetallet på skolen
39 Succesfremmende faktorer Velvillighed fra myndighedspersoner særligt rådgiver og skoleleder Respekt og lydhørhed for hinandens faglighed og roller Specialpædagogisk indsats i hjemmet og i skolen Ressourcestærk mor Fast tovholder Engageret mødedeltagelse og struktureret mødestyring Vilje til fælles undersøgelse og refleksion på detaljeplan Helhedstænkning i forhold til de enkelte indsatsers effekt i det samlede billede Afstemte, konkrete aftaler som overholdes Ingen tidspres
40 Centrale budskaber Skolevægring er betinget af et samspil mellem mange faktorer og skal behandles som sådan Den kræver en professionel tilgang med afsæt i en velfunderet faglig forståelse for barnets vanskeligheder og samspillet med dets omgivelser Skolevægring har en selvforstærkende effekt i forhold til belastning af både barnet/ den unge og familien Indsatsen kræver involvering af hele netværket omkring barnet, inddragelse af alle relevante fagpersoner og tæt samarbejde mellem alle Indsatsen tager tid og skal ses som en investering i ikke blot barnets men hele familiens fremtid Det kan lykkes!
Stress, konflikt og udfordrende adfærd
Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner
Læs mereStressforståelse i forhold.l mennesker med ASF. - med særligt fokus på voksenlivet
Stressforståelse i forhold.l mennesker med ASF - med særligt fokus på voksenlivet 1 Stress (Psykologisk Pædagogisk Ordbog) Stress opstår ved langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning på grund
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereStressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog
Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier v. Trine Uhrskov, psykolog 1 Stress (Psykologisk Pædagogisk Ordbog) Stress opstår ved langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs mereAu#sme og stresshåndtering
Au#sme og stresshåndtering Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereKURSUSTILBUD forår 2015
KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereNa6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk
Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske
Læs mereSupervision & radgivning
Supervision & radgivning R å d g i v n i n g s a f d e l i n g e n supervision_16x16.indd 1 22/03/09 22:41:41 Radgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Rådgivningsafdelingen, der er en selvstændig afdeling
Læs mereHandlevejledning bekymrende fravær. Skoleudvalget 20. marts
Handlevejledning bekymrende fravær Skoleudvalget 20. marts Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget besluttede i foråret 2017: At der skal implementeres en handlevejledning om bekymrende fravær Der
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereAu#sme og stresshåndtering
Au#sme og stresshåndtering Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereAutisme og skolevægring
Skivekonference 2018 Autisme og skolevægring Psykolog/VISO-specialist Catrine Madsin Specialpædagogisk konsulent/viso-specialist Annette Overgaard Rådgivningsafdelingen, Autismecenter Nord-Bo Indhold Præsentation
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs merePerspek'ver på ASF og studiekompetencer
Perspek'ver på ASF og studiekompetencer Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning mail: dh@dorthehoelck.dk
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereBRYD ISOLATIONEN. 29. april og 30. april Mette Tellerup Larsen Direktør Basen Luise Juel Underviser Basen
BRYD ISOLATIONEN 29. april 15.00-15.55 og 30. april 13.00-13.55 Mette Tellerup Larsen Direktør Basen Luise Juel Underviser Basen STU KBH Kompetence Center CNA STU NORD STR2 SKOLE Depression OCD Skolevægring
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereIndsats: Drop out elever en styrket indsats Status Hvad er status på aktiviteterne (gennemført/planlagt)
Tryg Aalborg en mere tryg kommune Aktiviteter Nedenfor beskrives de aktiviteter der er afholdt og/eller planlægges at blive afholdt Lovgivning Der findes ingen egentlig lovgivning vedr. drop-out-elever.
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereStress og au+sme. Temaa.en i Odense. Torsdag d. 14. november 2013. Kirsten Bundgaard
Stress og au+sme Temaa.en i Odense Torsdag d. 14. november 2013 Kirsten Bundgaard Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereVelkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor
Læs mereHARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereSagsbeskrivelse Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at styrke indsatserne i forhold til bekymrende
Sagsbeskrivelse Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at styrke indsatserne i forhold til bekymrende skolefravær, skolevægring og drop-out. Der er behov for at være særligt
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens K-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte K-klasse, er du velkommen
Læs mereKompetencemål og autisme. af Gitte Ring Manley
Kompetencemål og autisme af Gitte Ring Manley Hvad sker der i jeres hoveder lige nu..? Lam f re hvornår er der pause? hvad er et kompetencemål i grunden? hvornår skal vi spise frokost? hvornår skal jeg
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mere16. januar 2019 Karen Blixen Skolen
16. januar 2019 Karen Blixen Skolen Målgruppe: Eleverne er kognitivt sårbare elever. Eleverne har generelt store problemer med hukommelse, som følge heraf har de typisk et lavt ordforråd og en ringe ordforståelse.
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereAt der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.
Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 2016-007738
Læs merePræsentation Michel Harboe Kvistgaard Specialpædagogisk konsulent, Heimdal
Stressreduktion & konflikthåndtering to sider af samme sag v/specialpædagogisk konsulent Michael Harboe Kvistgaard Præsentation Michel Harboe Kvistgaard Specialpædagogisk konsulent, Heimdal Døgn- og aflastningsinstitution
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereHvad er Specialrådgivningen?
Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereStille og sårbare / vrede og voldsomme børn i klinikken - hvad kan vi gøre?
Stille og sårbare / vrede og voldsomme børn i klinikken - hvad kan vi gøre? Hanne Veje Tidl. medarbejder på Videnscenter for Autisme under Socialstyrelsen Tidl. leder i PsykologCompagniets underafd. StøtteCompagniet
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereHVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER
HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereVELKOMEN TIL FAGLIG EFTERMIDDAG SKOLEVÆGRING & ISOLATIONSPROBLEMATIKKER
VELKOMEN TIL FAGLIG EFTERMIDDAG SKOLEVÆGRING & ISOLATIONSPROBLEMATIKKER PROGRAM Hvad er skolevægring og isolationsproblematikker? Årsager til skolevægring og isolationsproblematikker Sociale isolation
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereEn flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig
Læs mereProblemskabende adfærd
Problemskabende adfærd Og hvad gør vi så? (Low arousal) Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser Hvad er et problem? Problem = Jeg finder en løsning Den er et problem for dig Du finder
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSkolefravær. Sikon 2019 Regnar Hintze Thisted, Tina Tønnesen og Birgit Willum Langagerskolen, Aarhus Kommune
Skolefravær Sikon 2019 Regnar Hintze Thisted, Tina Tønnesen og Birgit Willum Langagerskolen, Aarhus Kommune Program Intro Skolefravær herunder definition Projektbeskrivelse School refusal assessment scale
Læs mereEgebakken og Kollegievejens Skole
Egebakken og Kollegievejens Skole - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Egebakken og Kollegievejens Skole. Hvis du ønsker at vide mere,
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereAutismen i fokus. Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Inklusion versus integration. Go between. Autisme spektrum Forstyrrelse
Autisme spektrum Forstyrrelse Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereAutisme, angst og OCD
Autisme, angst og OCD Autisme Angst Ken Jacobsen Pædagogisk konsulent konsulent kejaco@rm.dk OCD Sophie Lykke Pædagogisk sophar@rm.dk Formål med workshoppen Det er en workshop. Viden erfaringsbaseret.
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereDaghuset Enggården. Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker.
Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker. Målgruppe: Unge i alderen 14-17 år med isolations og skolevægringsvanskeligheder, som har været skolevægrende i 3 måneder
Læs mereAtlass familie indsats
Atlass familie indsats Kvalificeret og specialiseret handicapindsats med støtte til familierne og børnene Et tilbud i CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD FORORD Mennesker med handicap og deres familier
Læs mere