Bedre søvn - Bedre liv

Transkript

1 Bedre søvn - Bedre liv Afprøvning af DEMOS-10 Automatisk døgnrytmemåling 1 Baggrund Projektet igangsættes på baggrund af en henvendelse fra Hjørring Kommunes demenskonsulenter. Demenskonsulenterne ønsker at afprøve produktet DEMOS-10, der anvendes til automatisk døgnrytmemåling. En VTV-rapport fra 2018 har evalueret på effekterne af DEMOS-10 på tre plejecentre beliggende i tre forskellige kommuner på Sjælland. Rapporten viser bl.a.: Mindre tidsforbrug til observation af den enkelte borger Ingen tidsforbrug til registrering og dokumentation af observationer Hurtigere og større kvalitet i beslutning om justering af plejen Bidrager til kvalitetssikring med overblik over effekt af nye plejetiltag God søvn og stabil døgnrytme er af afgørende betydning for at kunne deltage i hverdagens aktiviteter og for oplevelse af trivsel og velvære. Produktet kan give et mere objektivt og dokumenteret grundlag for at igangsætte tiltag til optimering af plejeindsatsen hos mennesker med demens. Ved at indsamle data om borgerens bevægelsesmønster indsamles data, der er anvendeligt i forhold til at tilrettelægge den daglige pleje og omsorg og eksempelvis evaluere, om et plejetiltag eller en pædagogisk indsats har den ønskede effekt. 1.1 Målgruppen Målgruppen er borgere bosiddende på Hjørring Kommunes plejecentre med demens, demenssymptomer eller kognitiv svækkelse og derfor ikke selv er i stand til at fortælle, hvordan de har det. Ofte har de svært ved at sætte ord på, hvordan de sover eller hvorfor de er trætte. Borgeren inkuderes, hvis personalet oplever en ændring i aktivitets- og søvnmønster. Det kan være hvis borgeren: er oppe om natten flere gange er vågen i lange perioder om natten sover meget uroligt om natten er meget træt og svær at få op om morgen sover meget i løbet af dagen ikke deltager i aktiviteter pga. træthed har en opstået urolig adfærd Det anslås, at Hjørring Kommune har omkring 1200 borgere med demens, hvor de bor på plejecentrene. Disse tal forventes at stige i de kommende år som følge af en stigende levealder og der af voksende ældrebefolkning. Denne målgruppe har ofte svært ved at regulere deres vågenhed og det er derfor vigtigt for en stabil døgnrytme, at de tilbydes passende aktivitet på bestemte tidspunkter på døgnet. Dette vil potentielt øge livskvaliteten hos den enkelte.

2 1.2 Teknologien DEMOS-10 består af en sensor med et 3-akset accelerometer. Sensoren monteres ved hjælp af et plaster på borgerens ryg og altid et sted på ryggen, hvor borgeren selvstændigt kan fjerne sensoren, hvis der opstår gener. Plasteret skiftes hver 3-4 dag og sensoren sidder på i max 14 dage. Sensorens nummer og perioden den er monteret på den enkelte borger registreres. Data krypteres af sensorens processeringsenhed inden det lagres. Systemet lagrer data med reference til sensorens nummer, således at umiddelbar identificering af borgeren ikke er mulig. DEMOS-10 registrerer helkropsbevægelser eller ro. Ud fra registrerede data genereres en døgnrytmerapport, som viser bevægelser i hhv. liggende, siddende og stående stilling. Systemet registrerer ikke, hvor borgeren befinder sig og har altså ikke funktion som en GPS. Figur 1: Et eksempel på en døgnrapport med tilhørende farveforklaring 2 Formål Formålet med projektet er først og fremmest at give borgeren en bedre hverdag med øget livskvalitet. Sensoren leverer objektive data fra hele døgnet i flere sammenhængende døgn. Det giver demenskonsulenterne et mere solidt grundlag at handle ud fra. Lige ledes kan effekterne af den igangsatte indsats monitoreres og sammenholdes med data fra før indsatsen, så der. Formålet med projektet er også at evaluere, hvorvidt personalet, ved at anvende produktet DEMOS-10, får objektivt data på borgerens døgnrytme og søvnkvalitet, der kan anvendes som beslutningsstøtte og et pædagogisk værktøj. I dag anvendes flere steder døgnrytmeskemaer til vurdering af borgerens døgnrytme. Disse er dog kun øjebliksbilleder eller stikprøvekontroller og giver ikke det fulde billede af aktivitet over flere døgn. Derudover vil to forskellige personer beskrive og vurdere den samme situation forskelligt. Ved objektive data undgås dette, og de diskussioner dette måtte aflede. Det data som DEMOS-10 leverer, skal kunne være støtteværktøj til at ændre i pleje- og aktivitetstilbud som det formål at øge borgerens livskvalitet. Det undersøges også, om data kan bruges som et pædagogisk værktøj til borgeren og dennes pårørende. Dette kan skabe en større forståelse for personalets intervention. 3 Faser og tidsplan Der ses en overordnet tidsplan for projektet. Opgaverne i de forskellige faser er nævnt. Projektet forventes altså at forløbe til og med 2. kvartal i 2020.

3 Fase Opgaver Tidsplan Planlægning Forberedelse af test Test Evaluering Projektbeskrivelse Politisk behandling Afklare ramme for afprøvning Nedsætte endelig projektorganisation Udarbejde arbejdspakker Kommunikationsplan udarbejdes Detailplanlægning Samarbejdsaftale og databehandleraftale med leverandør Evalueringsdesign udvikles Oplæring i brug af teknologi Inkludering og test af borgere Vurdere data Ændre i pleje/indsats Re-test for at vurdere effekt af indsatsen Løbende justering af løsning/koncept ved evt. fejlfinding Erfaringsdeling Afrapportering Politisk evaluering/beslutning Forankring og overlevering til drift (hvis aktuelt) 2. kvartal kvartal kvartal 2019 og 1. kvartal kvartal Risikoanalyse Projektets risikoanalyse indeholder relevante risici, hvilken betydning, de har for projektet og hvor stor sandsynligheden er, for at de givne risici vil finde sted. Der er ikke fundet potentielle risici, som skal behandles inden projektstart. Risiko Betydning Sandsynlighed Teknologien er ikke driftssikker Det vil skubbe tidsplanen og leverancer må udskydes eller nogle må udlades. Det er svært at inkludere borgere Det er svært at analysere og bruge data Etiske indvendinger fra pårørende, Alzheimersforeningen, Etisk Råd Der må sættes flere ressourcer ind for at finde borgere, man må acceptere færre borgere eller bruge mere tid på at finde borgere. Der må sættes flere ressourcer ind eller bruges mere tid på at analyse data. Hvis der kommer indvendinger fra sådanne organisationer, kan det potentielt sætte projektet i Lav. Teknologien er velafprøvet til demente i andre kommuner. Medium. Lundgården alene har 48 boliger hvor hovedparten af borgere har demens eller lignende. Lav. Data præsenteres i overskuelige søjlediagrammer og personalet er vant til at bruge døgnrytmeaktivitet i deres vurderinger. Medium. Emner om overvågning og at trække data fra borgerne er aktuelle emner i den offentlige

4 m.v. Borgerne tager sensoren af og data kan ikke anvendes bero. Indvendinger fra pårørende vil kunne ekskludere den pågældende borger. Det vil kræve tid og ressourcer at huske borgeren på, at sensoren skal blive siddende. Det vil kræve tid og ressourcer, hvis der i stedet skal findes en anden borger. Alternativt vil færre borgere indgå i projektet. debat. Afgørelser i eventuelle sager, vil kunne få betydning for dette projekt. Høj. Af etiske årsager skal sensoren placeres så borgeren selv kan fjerne den. Borgeren vil muligvis blive forvirret over sensoren og fjerne den. 5 Organisation Projektet er forankret hos demenskonsulenterne. De har i det daglige ansvar for at inkludere borgere og lave aftaler med det daglige personale om påsætning og aftagning af sensorer. De planlægger hvilke borgere, der skal bære sensoren hvornår. Det er også demenskonsulenterne der læser og analyserer data. De taler med det daglige personale, for at validere den data, som sensoren leverer. Projektejer: Jette Pedersen, områdeleder for plejecentre Styregruppe: Projektejer: Jette Pedersen Plejehjemsleder på Lundgården: Finn Bernhard Demenskonsulent: Birthe Knudsen Projektleder: Fridel Laursen, placeret i Digitalisering og velfærdsteknologi i SÆH-forvaltningen. Projektdeltagere: Demenskonsulent Birthe Knudsen og Anja Enkelte medarbejdere på de plejecentre, hvor de inkluderede borgere bor Brane ApS, leverandør af DEMOS-10 (adhoc deltagelse) Projektorganisationen kan ændre sig undervejs såfremt det er relevant og godkendes i styregruppen. Udgifterne til teknologien afholdes af Velfærdsteknologiteamets budget. Arbejdstimerne finansierer driften selv. Demenskonsulenterne har allokeret ugentlig tid til projektarbejde. 6 Etik og lovgivning Når borgeren inkluderes til projektet, indhentes der samtykke, inden sensoren påsættes. Hvis borgeren efterfølgende alligevel viser modstand, gør indsigelser eller gentagne gange tager sensoren af, ophører dataindsamlingen. Der er ikke tale om indsamling af nye data, men om data der allerede indsamles på de pågældende borgere. Data er hidtil indsamlet manuelt ved brug af uroskemaer. Den elektroniske dataindsamling giver mulighed for en mere valid og objektiv data med henblik på tilrettelæggelse af en individuel pleje. Ved denne metode, er monitorering af borgerens døgnrytme ikke længere afhængig af de enkelte

5 medarbejderes subjektive holdning. Det er altså muligt at undgå nogle knap så hensigtsmæssige diskussioner mellem kollegaer. Desuden bliver borgeren ikke forstyrret i sin døgnrytme. Der udarbejdes databehandleraftale med Brane ApS, så borgerens data sikres. Data anonymiseres og opbevares på en server. Det fysiske uroskema, som benyttes i dag, er med borgerens navn og ligger ofte fremme på centrene, så personalet husker at notere i det. Der foreligger på nationalt plan ingen skrivelse, som afdækker de juridiske aspekter eller retningslinjer for brugen af sensorteknologi indenfor ældreplejen. En national afklaring om brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologi og sensorteknologi er at foretrække. Som det er nu, er det de enkelte kommuner, der tolker reglerne og derved sætter rammerne for brugen i den enkelte kommune. 7 Omkostninger og gevinster Nedenstående er en oversigt over forskellige omkostninger og gevinster. Analysen forholder sig ikke til, hvornår gevinsterne forventes at kunne indfries. Figur 2: Omkostninger i både projektperioden og den efterfølgende drift Teknologien koster kr. for det første kvartal og herefter kr. for de følgende kvartaler. I projektperioden er det hensigtsmæssigt at have teknologien til rådighed i hele testperioden. Teknologien skal ikke nødvendigvis være konstant til rådighed, når projektet overgår til drift, men kan hentes hjem, når der er et passende antal borgere, som vil kunne få gavn af den. Personalets lønomkostninger i driften, vil sandsynligvis ikke afvige ret meget fra den nuværende. Demenskonsulenterne kan trække data direkte og skal ikke bruge tid på at finde dem, som ellers ville have udfyldt et manuelt uroskema. Det tager tid og der vil være notater, som kræver forklaring før end de

6 kan bruges. Det daglige personale skal heller ikke notere observationer, da dette foregår automatisk. Personalet skal i stedet bruge tid på at montere sensoren. Figur 3: Gevinstrealisering i drift De potentielle gevinster er målt på trivsel, service og livskvalitet. Det økonomiske perspektiv er ikke medtaget, da det forventes, at personalet kommer til at bruge samme tid som nu, når først produktet er implementeret i drift. Der kan være nogle gevinster ved at flere borgere får rette pleje og aktivitet, hvilket potentielt vil gøre dem mindre ressourcekrævende. Formålet med projektet er at øge borgerens livskvalitet, og det forventes derfor også at være en af gevinsterne. Ved at ændre i indsatser og aktiviteter i løbet af dagen, kan en bedre døgnrytme opnås og det giver større trivsel og øget livskvalitet. Det forventes, at personalet ved brug af sensoren vil opleve en øget arbejdsglæde, da der er grundlag for at yde en bedre indsats. Det forventes, at sensoren kan bidrage med objektive data, som kan spare nogle diskussioner, som er bundet op på subjektive holdninger og oplevelser. Servicen til pårørende bliver potentielt bedre, da man har et mere solidt grundlag at vurdere borgerens døgnrytme på. Det viser også de pårørende, at personalet yder en seriøs indsats, for at borgeren trives bedst muligt. Det er her vigtigt at påpege, at sensoren alene ikke kan realisere gevinsterne. Det er den indsats, der ydes eller ændres på baggrund af data, som gør en forskel. Altså er gevinstrealisering afhængig af, at personalet iværksætter og følger op på relevante ændringer i borgerens dagligdag.