Tema: Angst og arbejde. Stress på grund af jobbet. Fremtidens behandling. Tillykke! OCD-foreningen. Festligt startskud

Transkript

1 Nr. 19 december Tema: Angst og arbejde Stress på grund af jobbet Fremtidens behandling Tillykke! OCD-foreningen Festligt startskud

2 Redaktion: Kamma Kaspersen (ans. red.) Marie Särs Andersen Claus Sersar Thomsen Pruduktion: Quickly Tryk Oplag: Layout: Indhold 2... Kolofon 3... Leder Angst og arbejde er ofte en uheldig kombination, men behøver det at være sådan? Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til: kk@angstforeningen.dk Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg C Tlf.: ISSN Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2008: kr. 200 Biblioteksabonnement: kr. 250 Firmaabonnement: kr Institutionsabonnement: kr (Firma- og institutionsabonnementer udløser op til 4 numre pr. blad) Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver og sposoreringer op til og med kr. årligt er fradragsberettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner Stress på grund af jobbet 6... Cheferne er de allerfarligste 7...Det kan du gøre som arbejdsgiver 8... Fremtidens behandling Regionskonferencer har været en succes Tillykke til OCD-foreningen med de 10 år! Angstramte behandles som sociale tilfælde Luk virkeligheden ind 14...Festligt startskud til Landsindsatsen mod Angst Sundhedsstyrelsens Referenceprogram Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte Frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vest Bogreolen 23...Støt Angstforeningen via handel på nettet! Opslagstavlen Fortæl mig det... så glemmer jeg det...vis mig det...så husker jeg det Indrag mig... så forstår jeg det. (Gammelt kinesisk ordsprog) Så er vi endelig klar med den nye AngstAvis. Når den har ladet vente så længe på sig, skyldes det, at vi i dette efterår har investeret en stor del af vores tid og energi i regionskon ferencerne om fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme. Men vi mener, at denne investering er givet godt ud på vore medlemmers vegne. Du kan læse mere om konferencerne på side Indhold i dette nummer I dette nummer ser vi nærmere på de problemer, der er forbundet med kombinationen angst og arbejde. Ud af de ca angstramte i Danmark, er der desværre mange, som ikke er i stand til at passe et almindeligt arbejde. Når sagsbehandlere møder disse angstramte, er de ofte ikke klædt ordentligt på til at forstå, hvad den angstramte kan og ikke kan. Det er uheldigt for begge parter og for samfundet. En brochure om hver af de forskellige angstlidelser burde have sin faste plads i bogreolerne hos alle, der kommer i berøring med angstramte. Brochurerne kan rekvireres hos Angstforeningen, og vi kommer også gerne og holder foredrag om emnet. Der er stor forskel på, hvad en socialfobiker, en panikangst og en person med generaliseret angst kan og ikke kan klare. Og desuden stor forskel på, om man har modtaget behandling: medicinsk eller kognitiv eller på anden vis har lært at takle angsten. Som eksempel er der mange angstramte, der sagtens kan klare et arbejde under de rigtige betingelser. Lider man af en panikangst med agorafobi, så forlader man helst ikke sit hjem uden en ledsager. Men vedkommende kan sagtens arbejde fra sit hjem. Det samme gælder en socialfobiker, der ofte vil elske dette. En person med generaliseret angst kan have svært ved at sove om natten og ligger vågen og er skrækslagen over, at skulle igennem en arbejdsdag med træthed, nedtrykthed og forpinthed. Her kunne man lade vedkommende arbejde, når han/ hun selv havde en god nat/dag. Der må kunne findes nye veje til arbejdsmarkedet, så alle kan være med. Psykiatrifonden har netop taget hul på Landsindsatsen mod angst, og det håber vi vil betyde, at der kommer meget mere fokus på angstlidelser og kendskab til dem i befolkningen og især inden for sundhedsvæsenet, hvor der i dag slet ikke er behandlingstilbud nok til en brøkdel af de angstramte, der behøver behandling. En god nyhed er, at Referenceprogrammet for angstlidelser for voks ne, nu er udarbejdet, så man kan se, hvad der er god klinisk praksis i patientbehandling for angst og OCD. Angstforeningen har været med i arbejdsgruppen og var også til stede, da Referenceprogrammet blev præsenteret på Rigshospitalet ved en minikonference den 28. november. Læs om konferencen side 10. Interesserede kan finde referenceprogrammet på vores hjemmeside og kan rekvirere hæftet hos sundhedsstyrelsen: eller: tlf I ønskes alle en god jul samt et godt nytår og på gensyn i Venlig hilsen Kamma Kaspersen Hver anden gravid har angst Læger bør være mere opmærksomme på gravides sindstilstand, siger forskere, der har beskæftiget sig med mentale problemer. Mere end halvdelen af de gravide i en gruppe på 357 kvinder led af angst, og en tredjedel af depression. Især yngre kvinder, og kvinder der tidligere har drukket meget alkohol, er i faregruppen. Psykiske problemer under graviditeten øger risikoen for fødselsdepression. Obstetrics and Gynecology/ Dagens Medicin

3 Stress på grund af jobbet? Af Marianne Breds Geoffroy, speciallæge i psykiatri, PhD... Det er kun med hjertet, man kan se ordentligt. Det vigtigste er usynligt for øjnene. Antoine De Saint-Exupry: Den lille prins. Tema - Angst og arbejde Hvis man bruger ordet stress og bare mener, at man har travlt vil man ofte være tilfreds nok med sin livssituation og ikke være ked af det eller vred. Man kan være oplivet og nyde, at man har gang i tilværelsen og man har ikke tid til at spilde tid. Man skal videre med dagens dont. Det er normalt at være travl, når man fx har børn, job og hjem, der skal passes. Ordet stress udtrykker et begreb, som er meget overordnet og generelt, og som vi bruger i alle mulige sammenhænge. Som en parallel kunne man nævne fænomenet feber. Hvis vi går til lægen og siger, vi har feber, så vil lægen straks undersøge, HVAD der har givet os feber: er det en bakterieinfektion, en virus eller noget helt tredje? Lægen behandler årsagen til feberen, det er ikke feberen som sådan, man behandler, den er blot et symptom på, at kroppen har et problem. Derfor er det også misforstået, når mange stressbehandlere får os til at fokusere på vores stresssymptomer i kroppen. Mange hjemmesider om stress skriver, at man skal passe på sit blodtryk og sin puls. Mange bliver sendt til helbredsundersøgelser og får lavet konditests eller lignende i forbindelse med sygemelding for stress. Men er det nu klogt? Er det et optimalt tidspunkt i personens liv at lave den slags undersøgelser? Ved at overfokusere på vores hjerterytme og indre kropsfornemmelser risikerer mange af os at udvikle helbredsangst. Selve det at være bekymret over sit hjerte kan starte en ond angstcirkel. Når man bekymrer sig, vil det sige, at man bliver urolig, hvilket medfører, at pulsen stiger og den onde cirkel er i gang. Panikanfald eller stress En anden ulykkelig fælde er, at et panikanfald kan forveksles med stress. Nogle mennesker tror, at deres første angstanfald er udtryk for stress. Mange især kvinder i tyverne vil kunne få deres første egentlige angstanfald en dag på vej hjem fra jobbet. Som regel kommer det første anfald i en travl periode, men ikke nødvendigvis for travl - blot travl. De ved ikke, at de er disponeret for at få udløst en kamp-flugt reaktion i kroppen nemmere end andre. Hvis de ikke får en korrekt udredning for angstlidelse hos deres læge, risikerer de at få forkert behandling. Desværre er det de færreste behandlere inden for stressbranchen (såvel psykologer som andre), der er uddannet til at stille diagnoser, og derfor kan såvel en angstlidelse som andre lidelser nemt blive overset. Ord som udbrændt, kronisk, farligt og lignende florerer og skræmmer livet af folk. Et panik-anfald vil blive tolket af både personen selv og af uvidende behandlere som tegn på snarlig udbrændthed og medfører, at man kommer til at tjekke sin puls konstant. Og i virkeligheden har man blot arvet en krop, der let trigger af. Få timer med kognitiv terapi burde kunne hjælpe én til at takle sådanne krusninger i kroppen, så man ikke længere bliver bange for det. Angst giver stress på jobbet: Når man har ubehagelig stress konstant gennem længere tid, er man opfyldt af negative følelser: angst, vrede, tristhed. Vi har en masse ord, der beskriver nuancer af vredesfølelsen og angstfølelsen fx: Angst: Uro, anspændthed, rastløshed, kedsomhed, tankemyl der. Vrede: Irritation, frustration, skuffelse, surhed, bitterhed, hidsighed, anspændthed, tankemylder. Vi kan have en oplevelse af, at vi ikke håndterer dagliglivets situationer så godt, som vi gerne ville. Det kan derfor både være vores forventninger til os selv, der er i spil, og/ eller det kan være, at vi oplever det som om, vi ikke har mulighed for at påvirke omgivelsernes krav til os. Når man oplever stress, har det derfor ofte ikke så meget med arbejdsbyrden at gøre, som det har at gøre med vores oplevelse af os selv og vores måde at tackle tingene på. Ca. 20 % af befolkningen vil i løbet af livet opleve at have en eller flere angstlidelser. Hvis man har en angstlidelse, vil der være en række situationer på arbejdet, der kan være belastende - situationer som andre ikke er klar over udgør en stressfaktor for den, der har en angstlidelse. Alle former for stress, det vil sige gode og mindre gode hændelser i dagligdagen, er en del af vores belastningsniveau, som svinger fra dag til dag og nogle gange fra time til time. Hvis vi er inde i en periode med mange bolde i luften skal der relativt mindre til, at vi mærker symptomer fra vores angstlidelse. Når man har travlt, skal der mindre til, at det limbiske system i hjernen kan komme til at udløse en fejlalarm. Typisk vil mange få det første egentlige panikanfald en dag, hvor man skal nå en masse, men bliver tvunget til at vente. Den travle krop presses til ikke at bevæge sig. Hvis man fx står i kø i supermarkedet eller sidder i en bus, der kører for langsomt, så vil man typisk have tid til at mærke, at kroppen er urolig, og man har tid til at tænke og til at begynde at få katastrofetanker: Hvad er nu det for noget, jeg mærker det føles forkert? Det udløser panikanfaldet. Men i virkeligheden har det jo ofte ikke noget at gøre med, at man er for stresset blot at man er disponeret for, at almindelig travlhed kan udløse en fejlalarm? Vi har jo alle prøvet at få panikanfald, når vi fx er ved at blive kørt ned i trafikken og står med hamrende hjerte på fortovet og sunder os. I den situation er der da ingen, der går op i, at hjertet hamrer, eller hvordan vi har det i kroppen. Det er ikke noget, vi synes er forkert eller tegn på sammenbrud. Det, at vi tager det roligt på tankeplanet skyldes ene og alene, at vi véd, hvorfor kroppen har reageret. Med andre ord når travle mennesker får et angstanfald så behøver det ikke at betyde noget som helst, der har relation til deres job. Det kan ofte være summen af forskellige tilfældigheder, der kan spille sammen: Travlt og dejligt liv, dårlig nattesøvn kombineret med for meget kaffe OG for sent ud af døren + genetisk disposition = et panikanfald. Så når stressbehandlere taler om udbrændthed, og at man skal passe på, så er det vigtigt, at de ikke forveksler panikanfald med tegn på udbrændthed og fare på færde. Først bør man undersøge, OM der er reelle problemer med at håndtere dagliglivet ofte vil man kunne nøjes med at få undervisning i at håndtere panikanfald og har ikke brug for sygemeldinger, som blot forstærker angst og er depressionsfremkaldende. Det er klart, at nogle få mennesker kalkulerer bevidst med at overarbejde helt vildt. Det er typisk virksomhedsejere, iværksættere og visse hard-core konsulenter. Men de ved godt, at de sætter deres helbred på spil ved at sove for lidt, spise usundt og være konstant bekymrede for, om deres projekt lykkes eller ej. Lige denne gruppe kan måske kun nås ved, at man skræmmer dem med dommedagsscenarier. Lige denne lille gruppe mennesker vil måske kun acceptere at arbejde mindre, hvis de er tilpas bange for, at de ellers slet intet vil kunne lave. Men vi andre betaler en høj pris, det kan ikke være meningen, at den samlede danske arbejdsstyrke skal skræmmes fra vid og sans for at nå de få, der bevidst gambler med deres krop. Ligesom panikangst kan forveksles med stress, så kan andre angstlidelser også ligge bag stressoplevelser på arbejdspladsen. I december udkommer en lille bog om emnet på Børsens Forlag, der beskriver sammenhængen mellem psykiske lidelser og stress på arbejdsmarkedet. (Bogen hedder: Hvem får stress og hvorfor. Vi vil kigge nærmere på den i et kommende nummer af AngstAvisen, red.) 4 5

4 Tema - Angst og arbejde Cheferne var de allerfarligste En personlig beretning om at kaste sig ud på arbejdsmarkedet med angsten i rygsækken Jeg skælvede som altid, da jeg lagde endnu en ansøgning i kuvert vel vidende, hvilket mareridt der ventede forude, hvis jeg skulle blive indkaldt til samtale Hvordan skulle jeg kunne holde styr på mig selv og undgå at ryste over hele kroppen? De ville alle sammen kunne se, hvor nervøs og underlig jeg var. Hvad skulle jeg gøre, når jeg blev budt noget at drikke? Hvordan skulle jeg få løftet koppen op til munden? Og hvad, hvis jeg svarede forkert på alt det, de ville spørge om? For jeg ville jo gerne have jobbet, selv om jeg ikke ville have det Den dag i dag fatter jeg ikke, hvordan jeg ikke bare én, men hele TO gange kunne møde til samtale samme sted og ikke alene gennemleve dette rædselsscenarium, men også efterfølgende blive ansat. Når jeg klarede mig igennem, var det udelukkende takket være en god dosis beroligende medicin skyllet ned med adskillige centiliter vodka begge gange. Utroligt, at halspastillerne kunne kamuflere lugten, og at jeg selv kunne styre min brandert så godt, at jeg rent faktisk blev ansat. Efter de indledende mareridts var ansættelsen som sagt i hus og kæresten og jeg fejrede den glade nyhed med en middag i byen, mens nye rædsler ventede forude. Introduktionsrunden, hvor jeg skulle hilse på de øvrige medarbejdere, gik ok. Men det var kun, fordi jeg igen tyede til selvmedicinering i form af alkohol og piller, at jeg klarede mig igennem de første dage på det nye arbejde. Det er vel overflødigt at nævne, at jeg var totalt udmattet i denne tid både pga. de nye indtryk og mine bestræbelser på at klare arbejdsopgaverne tilfredsstillende samtidig med, at jeg som sagt var påvirket af alkohol og piller og stadig måtte kæmpe med angsten. Kort tid efter jeg var startet, blev jeg sendt på IT-kursus. Selvfølgelig inkluderede kurset mad og drikke, hvilket forårsagede, at jeg også her var nødt til at dope mig selv med det resultat, at jeg ikke fik meget ud af kurset. Noget af det mest pinagtige var den dag jeg deltog i mit første direktionsmøde. Til min rædsel var der stillet små glas frem, så alle kunne få en Gammel Dansk for at byde mig velkommen. Der blev grinet forlegent rundt om bordet, da jeg som jo var centrum for denne gestus takkede nej og sagde, at jeg ville nøjes med min te. Teen var mere uforpligtende og kunne skylles ned i stjålne øjeblikke, hvor jeg havde sikret mig, at ingen kiggede på mig og kunne se, hvor svært det var at koordinere bevægelserne mellem en hånd, der rystede, og en nakke, der var spændt som en flitsbue. (I øvrigt udviklede jeg i min tid som socialfobiker en særlig drikketeknik. Den gik ud på, at når jeg endelig så mit snit til at få et glas eller en kop op til munden, var det bare med at få taget en ordentlig slurk. Det foregik ved, at jeg sugede væsken op ind i munden. På den måde slap jeg for at skulle styre nakken så langt tilbage og kunne samtidig få suget en ordentlig tår ind på en gang. Så var det hurtigere overstået, og virkningen hvis det var vin eller alkohol indtraf hastigere). Som dagene gik på mit nye arbejde, vænnede jeg mig til menneskene omkring mig og følte efterhånden, at der var en vis forudsigelighed i, hvad jeg kunne blive udsat for. Det bevirkede, at jeg kunne stoppe min selvmedicinering. Dette gjalt dog ikke, når der var afdelingsmøder her måtte jeg igen dope mig selv. Alligevel følte jeg absolut ikke, at jeg havde mod på at sige noget som helst til disse møder. Mit hjerte hamrede voldsommere og voldsommere i brystet, mens jeg sad og ventede på, at det blev min tur. Når det endelig blev min tur, havde jeg aldrig noget nyt at fortælle - i hvert fald ikke noget, der var vigtigt nok, til at jeg ville risikere, at stemmen skulle ryste og nakkemusklerne spændes, så hovedet ikke var til at styre. Det var slemt nok, at få fremstammet, at jeg ikke havde noget at sige. En anden rædsel var frokosterne. Vi spiste på faste tider i en kantine, hvor der var fælles buffet. Her var det kunsten at komme til at sidde det rigtige sted. Dvs. sammen med nogle af dem, der var mindst farlige. De farlige skulle for enhver pris undgås. Det var dem, der kiggede på en med undersøgende røntgenblikke, så man følte sig spiddet til stolen uden at kunne flygte. Cheferne var de allerfarligste. De kunne uden tvivl se ALT, og i deres nærvær skrumpede selvtilliden ind til størrelsen på en tørret ært på en tallerkenkant. Men det hele var et spørgsmål om timing. Først måtte jeg sørge for at komme op i kantinen på et tidspunkt, hvor der var plads ved et af de borde, hvor de mindre farlige sad. Herefter gjalt det om at udnytte alle de øjeblikke, Det kan du gøre som arbejdsgiver Skaf information om angstlidelser, så ledel sen ved, hvad det drejer sig om. Indfør et afsnit i personalehåndbogen om kriser og psykiske lidelser angst, stress, depression og angiv, hvordan firmaet tackler sådanne situationer. Hvilken hjælp kan medarbejderen forvente, og hvem i firmaet kan han/hun henvende sig til, hvis der er brug for en snak. Sørg generelt for åbenhed på arbejdspladsen. Læg fx AngstAvisen eller andet materiale om angst frem sammen med øvrige tidsskrifter og blade. Arranger et foredrag om angst og behand ling for alle medarbejdere. Vær opmærksom på den stille medarbejder, som undgår møder, aldrig tager ordet i forsamlinger, foretrækker at arbejde alene ofte på skæve tider af døgnet eller indtager sin frokost alene foran pc en. Opdager du en medarbejder med angst, så spørg, hvad vedkommende har brug for. Støt medarbejderen i at være åben omkring sin angst. Hvis kollegerne ved, hvordan det forholder sig, er den angste allerede godt hjulpet. At slippe for presset med at skulle skjule angsten vil i sig selv bevirke, at den ikke optræder lige så hyppigt og voldsomt. Sygefravær vil dermed også kunne begrænses. Støt medarbejderen i at søge professionel behandling. (Nogle firmaer har allerede en psykologordning, men vær opmærksom på, at der i givet fald bør være adgang til en psykolog med en efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi.) Har firmaet ikke selv en psykologordning, så vær opmærksom på, hvis du taler med medarbejderen om at gå til lægen, at ikke alle læger ved lige meget om diagnosticering og behandlingsmuligheder, når det drejer sig om angst. Foreslå evt. medarbejderen at henvende sig til Angstforeningens rådgivning for at blive klædt på til et lægebesøg. (Du er selvfølgelig også selv velkommen til at kontakte os). Jeg skælvede som altid, da jeg lagde endnu en ansøgning i kuvert vel vidende, hvilket mareridt der ventede forude, hvis jeg skulle blive indkaldt til samtale hvor der ikke lige var nogen, der talte til eller kiggede på mig. Så kunne jeg skynde mig at føre en bid op til munden og hurtigt få gaflen ned igen, før det blev afsløret, at jeg rystede på hånden Jeg delte kontor med en ældre kvindelig medarbejder, og det havde jeg det godt med. Hun var sød og moderlig, og vi havde det ret hyggeligt, men jeg fortalte hende aldrig om min socialfobi. En overgang havde jeg også delt kontor med en af mine chefer og det var bestemt ikke rart. Selv om chefen ganske vidst var et behageligt menneske, følte jeg mig hele tiden overvåget og kunne ikke rigtigt slappe af. Gjorde jeg nu mit arbejde godt nok? Var jeg hurtig nok? Klarede jeg telefonsamtalerne godt nok, eller sagde jeg noget dumt? Høje krav til kvaliteten Når jeg kigger tilbage, tror jeg såmænd, at jeg var udmærket til mit arbejde. Jeg var pligtopfyldende og stillede høje krav til kvaliteten. Men jeg satte en skæppe over mit eget lys ved hele tiden at gemme mig selv og dermed mine præstationer og idéer, som jeg ikke turde præsentere. I stedet blev jeg muligvis opfattet som en måske nok samvittighedsfuld, men lidt tilbageholdende og vag medarbejder. Hvis mine kolleger havde vidst, forstået og accepteret, hvad der var galt med mig, kunne den kæmpemæssige energi, som jeg brugte på at skjule angsten og planlægge undgåelsesstrategier, i stedet være brugt på mit arbejde. Men det var utænkeligt på det tidspunkt, hvor vi ikke engang kendte diagnosen socialfobi her i Danmark. Det var faktisk først nogle år efter omtalte ansættelsesforhold, at jeg stødte på en tekst om angst i et ugeblad og selv ændrede min diagnose fra angstneurose til socialfobi. Det var en utrolig lettelse. Jeg var ikke alene, og ydermere var diagnosen enkel og præcis og ikke nær så sygeliggørende som angstneurose. I dag er vi lidt længere på vej mod accept af angstlidelser, men der er formodentlig stadig lang, lang vej tilbage, før arbejdspladserne bliver så åbne og gode til at forstå og tackle angst, at ovennævnte rædselsscenarier slipper for at udspille sig. Forfatteren, hvis navn er kendt af redaktionen, har ønsket at være anonym. Men vi kan oplyse, at vedkommende i dag er så godt som helbredt for sin socialfobi og arbejder i et spændende og meget udadvendt job. Det er systematisk arbejde med tanker og adfærd (kognitiv adfærdsterapi) samt en arbejdsplads med åbenhed omkring psykiske lidelser, der har været med til at gøre forskellen. 6 7

5 Regionskonferencer har været en succes Af Anette Freund, formand for OCD-foreningen bearbejdet af AngstAvisens redaktion OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen har netop afholdt den sidste af i alt fem regionskonferencer med titlen Fremtidens bud på behandling af ikkepsykotiske psykiatriske sygdomme, og man kan vist godt sige, at konferencerne har været en stor succes på mange måder, især fordi en række meget dygtige forskere og behandlere har været villige til at stille sig til rådighed og berige os med deres viden. Mellem 80 og 130 deltagere hver gang Til alle konferencer har der været mellem 80 og 130 deltagere. De fleste har været professionelle, der arbejder med psykiatrien i deres daglige virke på en eller anden måde. Ved flere af konferencerne har der også været lokalpolitikere og medlemmer fra Folketingets sundhedsudvalg til stede. Disse har været med i den afsluttende paneldiskussion og således bidraget til at løfte det hele op på et højere niveau. Det er ekstra interessant, når alle politiske niveauer er til stede så er det ikke muligt for politikerne at skyde bolden/ ansvaret over til det niveau, der ikke er tilstede. Hvad har vi opnået? Vi fremstår i mange sammenhænge som nogle synlige og seriøse samarbejdspartnere. Vi møder stor interesse fra de forskellige regioner om etablering af et samarbejde med os. Vi har fået knyttet kontakter til nogle medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg. Man kan sige, at vi på de forskellige niveauer er blevet kendte. Vi har startet debatten om, hvorfor psykiatrien befinder sig under satspuljen og ikke på finansloven. Vi har fået rettet fokus på de ikkepsykotiske sygdomme. Fremhævet at det kan være meget lidelsesfuldt at have disse sygdomme. I psykiatrisprog kaldes de de lettere lidelser, fordi de er lette er behandle, men det er ikke ensbetydende med, at de er lette at have. Vi har gjort opmærksom på, at der er gode behandlingsmetoder, især kognitiv adfærdsterapi. Slankepiller giver depression og angst Vi har rettet fokus på, at det samfundsøkonomisk er dyrt ikke at behandle ikke-psykotiske lidelser. Sidst og ikke mindst vi har gjort opmærksom på vores bud på fremtidens behandling. Et initiativ som vi har høstet stor ros for. Samarbejdet med OCD-foreningen og DepressionsForeningen har beriget os utrolig meget. Det er et samarbejde, som har vist sig at have megen mening. Alle tre foreninger er hver for sig nogle små sårbare foreninger, der hele tiden kæmper med manglende ressourcer. Den synergi, vi har opnået gennem samarbejdet, har været tydelig. Så på trods af det store arbejde, der har ligget bag disse konferencer, har det været en god forretning, som allerede har givet og som forhåbentlig også i fremtiden giver et godt afkast. Læger bør vurdere patienters psyke før de udskriver slankepillerne Acomplia, mener dansk forskergruppe. Pillerne indeholder slankemidlet rimonabant, som ifølge forskergruppen giver depression til en ud af halvtreds patienter. En lidt mindre gruppe får desuden angstanfald og selvmordstanker. Dagens Medicin Fra venstre ses formand for OCD-foreningen Anette Freund og bestyrelsesmedlemmer Katrine Ebdrup og Edith Christensen. Tillykke til OCD-fore ningen Af Marie S. Andersen Fredag den 2. november holdt OCD-foreningen reception i Vanløse Kulturhus i anledning af deres 10-års jubilæum. Foreningens formand, Anette Freund, fortalte i sin tale, hvordan det hele startede for 11 år siden med, at professor Per Hove Thomsen indkaldte pårørende til børn med OCD i Århus for at skabe et netværk. Samtidig samlede professor Tom Bolwig en gruppe voksne med OCD i København. Der blev efterfølgende etableret kontakt mellem de to grupper, og 27. juni 1997 blev OCD-foreningen dannet ved en stiftende generalforsamling. De 55 fremmødte fik i den festlige anledning serveret kaffe og kammerjunkere! Angstforeningen og DepressionsForeningen var inviteret med til jubilæet og benyttede begge lejligheden til at takke for det gode samarbejde, der er opstået foreningerne imellem bl.a. i forbindelse med regionskonferencerne om fremtidens bud på behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme. OCD-foreningen havde lavet en lille udstilling, hvor man bl.a. kunne se deres medlemsblade helt tilbage fra dengang, de var trykt på gulligt A4-papir og klipset sammen i hjørnet med en hæfteklamme. Meget er sket siden både med medlemsbladets udseende og med kendskabet til OCD i befolkningen - takket være en flot og ihærdig indsats! Så endnu engang: TILLYKKE! Musik mod smerter Afdeling 271 på Sydvestjysk Sygehus (SVS) bruger musik som smertelindring fremført af unge musikstuderende fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Samarbejdet mellem SVS og konservatoriet har kørt på forsøgsbasis i et år og med så stor tilfredshed hos både pati enter og studerende, at samarbejdet bliver permanent. Initiativtager til Live Music Now på Sydvestjysk Sygehus er pianist Margrethe Langer Bro, der har været ansat på Vestjysk Musikkonservatorium i 10 år og har personlige erfaringer med alvorlig sygdom og musikkens betydning for at lette den tunge tid og komme i gang igen:»det, der hjalp mig helt særligt under genoptræningen, var mit klaver. Det var en utrolig stærk oplevelse, og den kombineret med studiebesøg hos organisationen Live Music Now i England fik mig i gang med at afprøve samarbejdet med SVS. Vore studerende skal jo uddannes i at formidle musik til et meget bredt publikum, og her kommer alvorligt syge ind som en stor og givende udfordring,«siger Margrethe Langer Bro på sygehusets hjemmeside. Dagens Medicin,

6 Sundhedsstyrelsens Referenceprogram Af Marie-Louise Vandborg, cand.psych og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen Den 28. november 2007 fremlagde Sundhedsstyrelsen, med hjælp fra en række læger og psykologer, det referenceprogram, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Angstforeningen er repræsenteret i denne arbejdsgruppe ved Kamma Kaspersen. Referenceprogrammet er ifølge enhedschef for sundhedsstyrelsen, Lone Neergaard, en dokumenteret evidensbaseret beskrivelse af, hvad der er god praksis. En rettesnor for arbejde, og hvordan man bør gøre sit arbejde. Den første del af konferencen omhandlede depression, hvorefter anden del af konferencen omhandlede referenceprogrammet for angsttilstande. Psykiatere skal aflastes Professor og overlæge Poul Videbech indledte konferencen og pointerede i sit oplæg, at referenceprogrammer som udgangspunkt må være tværfaglige, evidensbaserede og indeholde organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Efter Poul Videbæks introduktion fulgte oplæg om farmakologisk behandling og psykologisk behandling af depression. Professor og ledende overlæge Per Vestergaard lagde i sit oplæg om farmakologisk behandling vægt på behovet for differentiering mellem behandlingsformer afhængigt af depressionens grad. Desuden klargjorde han, at manglende effekt af farmakologisk behandling ikke må fastslås før et givent præparat har været brugt over en vis tid (min. 8 uger). Psykolog Krista Straarup fulgte med et oplæg om behovet for mindfulness-baseret kognitiv terapi, psykoedukation, miljøterapi, og pårørendearbejde i den psykosociale behandlingsstrategi for depression. Sidstnævnte har endvidere vist sig at være en anvendelig form for forebyggende behandling af angst. Professor og ledende overlæge Raben Rosenberg introducerede referenceprogrammet for angsttilstande. Dernæst kom han nærmere ind på programmets anvisninger for farmakologisk behandling og lagde i denne forbindelse særligt vægt på, at mennesker i medicinsk behandling ikke bør aftrappes for hurtigt, da der kan gå 4-8 uger, før medicinens effekt sætter ordentligt ind. Dette er relevant, da en for hurtig udtrapning kan bevirke en negativ effekt. Der er i rapporten angivelser for, hvor længe man bør afvente effekten af de forskellige medicinske behandlingsformer. Behandlingsmæssigt har den bedste effekt vist sig ved anvendelsen af antidepressiva ved angsttilstande, hvor flere klassiske antidepressiva har vist deres effekt. Sidst om referenceprogrammet for angsttilstande, fremlagde professor og psykolog Esben Hougaard, den Region Syddanmark vil i stigende grad lade socialrådgivere, psykologer og sygeplejersker aflaste lægerne i psykiatrien. Håbet er at nedbringe ventelisterne. Det er ikke nødvendigvis en psykiater, der skal skrive et udskrivelsesbrev eller tale med en deprimeret mand. I og med at der mangler læger, må der tænkes i nye måder at fordele arbejdet på, så psykiaternes arbejdsindsats kan forbeholdes dem, der er mest syge. Psykologerne er oplagte til at hjælpe med behandlingen, men også andre grupper, fx sygeplejersker, kan løfte dele af behandlingen efter oplæring og under supervision. Ritzau, kognitive adfærdsterapi som psykologisk behandlingsform og alternativ til farmakologisk behandling i form af antidepressiva. Man opnår ved KAT og SSRI ( lykkepiller ) omtrent samme virkning, men varigheden synes at være længere ved KAT. Med henblik på indledende behandling, synes en blanding af SSRI og KAT at lede til den bedste behandling. Ved panikangst lader effekten på sigt dog at være bedst ved brug af KAT alene. Afsnittene i Referenceprogrammet om psykoterapi bygger på rapporterne; NICE og SBU. Evidens for kognitiv adfærdsterapi er fundet for alle angstformer. Ved socialfobi, agorafobi og panikangst er KAT og eksponeringsterapi virksom. GAD er sværest at opnå gode resultater for. Her er afspændingstræning og mindfulness-træning virksom. Ved OCD er eksponering og reaktionshindring væsentlig at inddrage i behandlingen. Computer-assisterede selvhjælpsprogrammer kan have lige så høj virkning, som terapi, såfremt der er en terapeut, der deltager. De fleste psykologer bruger en blanding af forskellige metoder, og de færreste terapiformer i deres mest elementære form. I diskussionen, der efterfulgte referenceprogrammet, var der især tre væsentlige ting, der blev fremlagt; prognosen for behandling, behovet for flere sessioner for nogen, og tidligere opstart af behandling generelt. Først, at prognostiske faktorer er svære at afgøre, og det derfor kan være forskelligt fra person til person, hvad der hjælper en gennem angsten og det er svært at afgøre, hvor mange der kommer sig efter et KAT-forløb. Det anslås af Nicole Rosenberg, at omkring 50-70% af de der gennemfører et behandlingsforløb, kommer Fleksjobbere og førtidspensionister får nyt redskab til at søge job Der er behov for en indsats for at hjælpe flere ledige fleksjobbere og førtidspensionister til at søge tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor får de nu et værktøj, som afdækker deres jobpotentiale, målretter deres søgning og letter arbejdsgivernes overblik over deres kvalifikationer. Jobsøgeren kommer gennem tre trin: forberedelse, planlægning og jobsøgning. Hvert trin indeholder spørgsmål, øvelser mm., som hjælper jobsøgeren til at afklare sine kompetencer og senere skrive en relevant og klar jobansøgning og CV og til at forberede sig til jobsamtalen. Jobværkstedet giver også tips og gode råd. Jobværkstedet ligger på portalen hvor der også findes jobbank, jobannoncer og råd og vejledning om støtteog tilskudsordninger. På landsplan er der ca ledige på ledighedsydelse. sig. Det er dog alt afhængigt af flere andre faktorer, som eksempelvis komorbiditet (om anden lidelse end angst gør sig gældende). Dernæst blev antallet af sessioner ved kognitiv terapi diskuteret. I denne diskussion stod det klart, at 6-14 sessioner er ikke altid nok. Især ved socialfobi er det sjældent nok med 14 sessioner. Nicole Rosenbergs klinik er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvorfor det ikke er tilstrækkelig med det almene antal sessioner ved især denne lidelse mv. Sidst pointeredes problematikken i at mange venter ½-1år på en plads på landets angstklinikker. Netop derfor anbefales det i referenceprogrammet, at der oprettes flere klinikker i landet, så man kommer til det tidligst mulige tidspunkt. Alkoholikere sendes til psykiater Alkoholikere sendes til psykiater Syv ud af ti alkoholikere, der behandles ambulant hos Alkoholbehandlingscenter Fyn, er sluppet ud af deres misbrug et år efter, at behandlingen er slut. Til sammenligning lykkes dette kun for tre til fire, som får standardbehandling. Succesen skyldes bl.a., at alle alkoholikerens problemer kortlægges og behandles på samme tid. Centeret i Odense har derfor fundet ud af, at over halvdelen af alkoholmisbrugerne har psykiske problemer. Fx kan angst og depression behandles medicinsk af en psykiater ved siden af den sædvanlige samtaleterapi. article ece 16 17

7 Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte Af Marie S. Andersen IAngstAvisen nr. 7 skrev vi om Stolpe gård, det daværende Københavns Amts specialafdeling for samtalebehandling af psykiske lidelser. Som led i den nye psykiatriplan er centeret nu udset til at skulle danne udgangspunkt for etableringen af et kompetencecenter for psykoterapeutisk behandling af ikke-psykotiske psykiske sygdomme i Region Hovedstaden. Da AngstAvisen besøgte Stolpegård tilbage i slutningen af 2003, var der planer om en radikal ændring af behandlingsstedet, hvad angik angstpatienter. I løbet af 2004 ville man således opdele patienterne i individuelle grupper for henholdsvis panikangst, fobier (transportfobi) og OCD. Mennesker med GAD ville dog forblive i blandede grupper med andre lidelser, lige som det heller ikke i første omgang var planen, at der skulle indgå et tilbud specifikt til socialfobikere. Samtidig skulle hele Stolpegårds behandlingspersonale - speciallæger i psykiatri, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker påbegynde et kognitivt videreuddannelsesprogram, som i første omgang skulle varetages af en ekstern underviser. Hvad er der sket siden sidst? AngstAvisen har endnu engang talt med Joakim Hoffmeyer, centerchef og overlæge, som kan fortælle, at der nu er oprettet diagnosespecifikke kognitive terapigrupper for henholdsvis patienter med panikangst og agorafobi, patienter med OCD, patienter med socialfobi og patienter med depression, hvilket selvfølgelig er meget glædeligt. Der arbejdes med fobitræning og rehabilitering af angstpatienter i dag- og døgnafsnittet samt i ambulatoriet. Til at understøtte den tværfaglige behandling i ovennævnte behandlingstilbud, er der ansat en psykolog med særlig kognitiv ekspertise. Der er primært tale om gruppeterapi med 6-8 deltagere og to terapeuter i hver gruppe. Gruppeforløbene varer uger med fremmøde en gang ugentligt i tre timer. I øjeblikket kan både læger, privatpraktiserende psykologer og sagsbehandlere ved social- og jobcentre henvise til Stolpegård. Om dette ændrer sig, efter at Stolpegård er overgået til at være en del af psykiatrien i Region Hovedstaden, er der endnu ikke taget stilling til. Ventetiderne svinger mellem 6 10 måneder. Antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømning i hjernen Behandling med antidepressiv medicin kan normalisere blodgennemstrømningen i hjernen hos deprimerede patienter. Behandling med elektrochok har derimod ikke samme effekt. Det viser israelsk forskning. Det er kendt, at blodgennemstrømningen i visse dele af hjernen er lavere hos personer med depression. Derfor undersøgte de israelske forskere, hvordan blodgennemstrømningen påvirkes af antidepressiv behandling. Undersøgelsen bekræfter, at blodgennemstrømningen var lavere hos deprimerede end hos kontrolpersonerne. Efter behandling viste det sig, at blodgennemstrømningen var øget blandt dem, der fik SSRImidler eller tricykliske antidepressiva. Hos de patienter, der fik elektrochok, sås der derimod en yderligere reduktion af blodgennemstrømningen i de bagerste dele af hjernen. En mulig forklaring kan være, at elektrochok kan udløse hæmmende processer i hjernen, som menes at spille en vigtig rolle for effekten af behandlingen på kort sigt. Forskerne mener, at der er brug for flere og større studier med længere opfølgningstid for at klarlægge, hvilken rolle blodgennemstrømningen i hjernen spiller ved depression Frederikssund, afsnit for ambulant psykiatri, vest Af Claus Sersar Thomsen Psykiatriske patienter får frit valg Fra 2010 får alle psykiatriske patienter glæde af den fritvalgsordning, der giver patienter lov til at finde et privat behandlingssted, hvis der er mere end to måneders ventetid på de offentlige klinikker. I det nye regeringsgrundlag står regeringen fast på at følge op på den aftale, der blev lavet i forbindelse med forhandlingerne i efteråret Aftalen vil forhåbentlig betyde hurtigere diagnose og tidligere behandling, hvilket vil være en gevinst for samfundet som helhed. Dagens Medicin, I Nordsjælland er der kommet et behandlingstilbud i Frederikssund. I det der før hed Frederiksborg Amt kunne man få behandling for angst i Hillerød og Helsingør, hvis man ikke ville helt til Hovedstadsområdet. Det er et tilbud for personer med panikangst med eller uden agorafobi eller for socialfobikere. I 2007 har der været to lukkede gruppeforløb, som har kørt hhv. fra maj til juli og igen fra oktober til december. Hvis man henvender sig på et tidspunkt, hvor grupperne er startet kan man få individuel behandling. Behandlingen i gruppen varetages af psykologer, ergoterapeuter og sygeplejersker og består bl.a. i kognitiv adfærdsterapi. Man er ikke tvunget til at tage antidepressiv medicin under forløbet. Fra man bliver henvist fra fx egen læge, går der relativt kort tid, inden man bliver indkaldt til en forsamtale, hvor det bliver vurderet, om man er egnet til gruppebehandling eller skal have individuel behandling. Der kan dog være forhold, der gør, at man ikke får tilbudt behandling i gruppe. Det kan være, hvis man fx har et misbrug, er svært deprimeret eller har psykotiske udbrud. Kommer man i en gruppe, løber det over 12 uger, hvor man mødes ca. en gang om ugen i to timer og tre kvarter samtidigt med seks gange i en eksponeringsgruppe, hvor man træner de situationer, man frygter. Indtil videre er tilbuddet åbent for patienter fra Frederikssund, Frederiksværk-Hundested og Egedal kommune. For yderligere oplysninger: FREDERIKSSUND, Afsnit for ambulant psykiatri, vest Frederikssundsvej Frederikssund Tlf.:

8 Kognitiv terapi i en nøddeskal Af Marie S. Andersen Kognitiv adfærdsterapi Af Kamma Kaspersen bogreolen Michael Neenan & Windy Dryden Dansk Psykologisk Forlag 156 sider. Pris kr ISBN-nr.: KOGNITIV TERAPI i en nøddeskal er fra serien i en nøddeskal, som tilbyder en konkret indføring i de mest anvendte terapeutiske metoders nøglebegreber mht. teori og praksis. Gennem kognitiv terapi lærer klienten at betragte sine egne tanker som personlige antagelser om virkeligheden og opbygge færdigheder til at vurdere antagelsernes validitet. Bogen igennem følger vi en klient, og med udgangspunkt i samtaler mellem klienten og behandleren forklares de forskellige begreber, som indgår i KT (kognitiv terapi). Vi får således bl.a. en indføring i, hvordan man afdækker og undersøger negative automatiske tanker, underliggende formodninger, regler og kerneantagelser (om sig selv og omverden). Bogen indeholder også (på side 47 48) nogle punkter, som kan bruges, når man skal afgøre, om en klient egner sig til kortvarig kognitiv terapi. Blandt andet skal klientens automatiske tanker være tilgængelige, han skal acceptere en personlig ansvarlighed, forstå og acceptere den kognitive model osv. Forfatterne gennemgår, hvordan behandleren laver en caseformulering, hvilket vil sige, at han i samarbejde med klienten tegner et billede af de fortidige og nutidige faktorer, der er forbundet med klientens problem, sådan at der sættes et menneskeligt ansigt på diagnosen, og man undgår at se klienten som en etikette. Sidste kapitel omhandler, hvordan klienten bevarer det, der blev opnået gennem terapien og derved forebygger tilbagefald. Som forfatterne udtrykker det, falder nogle klienter hurtigt tilbage i deres gamle problemer, så snart terapien er afsluttet, fordi de ikke holder øje med bolden. Dvs., at de holder op med at praktisere deres nye færdigheder. De opfatter behandlingen som en overstået kur og synes nu, at de fortjener en hvilepause. Men KT er ikke nogen kur. Det Så meget bruger regionerne på psykiatri Beløbet er kr. pr indbyggere: Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kilde: Danske regioner er en ny måde at tænke på og forholde sig til sig selv og omverden på, som skal fortsættes resten af livet. Bogen, som primært er skrevet til behandlere, er et godt sted at starte, før man kaster sig over yderligere studier inden for kognitiv terapi. Men da behandling med kognitiv terapi netop indebærer, at klienten uddannes til at blive sin egen terapeut, og da bogen er kortfattet og klar i sin fremstilling, kan den også anbefales til dem, der ønsker at forberede sig og være bedre rustet til det arbejde, der venter i forbindelse med behandling. En introduktion Anna Kåver Dansk psykologisk Forlag, sider. 448 kr. Forfatteren til denne bog er en af de ypperste psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi (KAT). Hun er tidligere udkommet med bøger, der er oversat til dansk. Kåver har været aktiv på sit område helt tilbage til 1977, og i dag deler hun sit arbejdsliv mellem forskning og uddannelse af psykologer. Denne bog har hele historien med fra den første adfærdsterapi til dagens fokus på tænkningen. Mange forskellige skoler, bl.a. den engelske skole, Oxfordskolen, er beskrevet i bogen, og den sidste strømning synes at være Mindfulness i forskellige varianter, ofte kombineret med KAT. Listen over ikke-psykotiske lidelser som med fordel kan behandles med KAT er lang: angst, depression, spiseforstyrrelser m.m. Bogen bugner med eksempler på forskellige uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som mennesker har indlært sig. Hvis man skal få et bedre liv, er det nødvendigt at gøre sig nogle nye erfaringer og omprogrammere sine tanker. De automatiske negative tanker forhindrer nemlig, at man kommer videre til en nuanceret tænkning. Man må derfor hjælpe hinanden med at få styr på den gamle grammofonplade, der kører rundt med alt det negative, man forventer kan ske. På et tidspunkt gror det negative selvbillede fast, så man hindres i at få det liv, som man ønskede. Terapeutens opgave er så at undersøge, sammen med klienten, om der kunne være en anden måde at tænke på. Tanken er, at nye indsigter også fører til ny adfærd. Ubehagelige følelsesladede situationer og sårbarhed kan behandles, og man opnår skridt for skridt små, men gode resultater. Vi får indblik i cases, især socialfobikeren Matthias case giver fin indsigt i, hvor dårligt man som socialfobiker har det, når man kommer i fokus, selv om man, som Mathias, er kompetent og dygtig. Han skammer sig over at blive angst og frygter at komme ud for en pinagtig situation. Skammen er en reaktion på rædslen, og situationen gentager sig igen og igen, fordi han ikke ved, hvordan man bryder den onde cirkel. Der er råd for dette og meget andet i bogen, som kun varmt kan anbefales både til terapeuter, angstramte og pårørende. I bogen er der drysset mange fine citater ned på siderne. Jeg vil derfor drysse dem videre ud på siderne her, så flere kan få glæde af dem. Hvem får stress - og hvorfor? Hvem får stress og hvorfor? Marianne Breds Geoffroy Børsens Forlag 120 sider, pris kr. 199 Hvem får stress og hvorfor? er en bog for alle, der interesserer sig for stress. Vi har alle prøvet at føle os stressede, og man kan i værste fald blive sygemeldt med stress. Men begrebet stress siger ikke noget om, hvad der er galt, ligesom feber i sig selv jo heller ikke siger noget om, hvad man fejler. Mange af de velmenende råd, som gives af stressbehandlere i disse tider, risikerer kun at gøre ondt værre. I denne bog præsenteres du for, hvad en egentlig stressdiagnose indebærer, og hvilke andre diagnoser, der tit er mere relevante. Bogen gennemgår, hvad man kan fejle, eller hvad der kan ligge bag en stresstilstand, og peger på nogle muligheder for, hvordan arbejdspladser kan være med til at forebygge unødvendig daglig belastning for en række medarbejdere. Bogen er skrevet til ledere og HRmedarbejdere, men kan have interesse for alle i - og uden for arbejdsmarkedet

9 bogreolen Balance mellem liv og arbejde - en myte? Af Kamma Kaspersen Gambles, Lewis, Rapoport Balance mellem liv og arbejde en myte? Et globalt perspektiv. Erhvervspsykologiserien, Dansk psykologisk forlag, 2007, 230 s. Forfatterne til denne bog har undersøgt, hvordan arbejde og familieliv hænger sammen i syv forskellige lande - eller rettere, hvordan det ikke hænger sammen. Forordet beskriver, at danskere lider af psykiske lidelser, og hver dag er der danskere, der bliver væk fra arbejdspladsen. Årligt relateres dødsfald til psykisk arbejdsbelastning. En medvirkende årsag kunne være de store arbejdspladser: kontorlandskaberne efterlader kun toilettet som eneste individuelle rum. Arbejde giver identitet. Og familien begrænser os i at leve denne ud. Man er nødt til at prioritere i alle livets forhold og kende sine grænser i forhold til alle dem, der vil have vores opmærksomhed. Arbejdsgiverne vil gøre, hvad de kan for at få os til at lægge flere timer i hamsterburet. I erne havde vi hjemmegående husmødre. I dag har vi vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Der mangler fleksibilitet i arbejdslivet, og bogens forfattere har kigget på, hvordan det ser ud i syv forskellige lande kloden over. Citat fra bogen: Der findes ingen anden rigdom end livet selv John Ruskin (1860). Lønarbejdet tager ofte de fleste af dagens aktive timer og tager derfor tid og energi, så der er mindre tid til børn og andre mennesker samt omsorg for en selv. Billedet i de syv forskellige lande varierer, men lønarbejdet er blevet mere krævende, og der er bekymring for at denne indflydelse påvirker andre sider af livet: pres, spændinger og velbefindende. Værdierne på arbejdspladsen er ofte uden sammenhæng med arbejdets værdinormer. Dette kan påvirke eller nedbryde personligheden. Idealmedarbejderen er højtuddannet og meget engageret, arbejder mange timer og har ikke andre interesser end arbejdet. En britisk leder siger: Jeg synes, det er blevet værre på arbejdsmarkedet. Det er maskuline karaktertræk, som kan arbejde længe og hårdt, der er i højsædet. Overvældende arbejdsbyrder kan virke fascinerende, men også undertrykkende. De tager ens tid og energi. En kvinde fra Sydafrika siger, at hun kender mange, men kun har venner fra arbejdspladsen. Det er dér, man har mest kontakt med andre. Mange af dem, som bogens forfattere har talt med, lider under en mangel på samhørighed. En amerikansk kvinde mener, at vi arbejder meget, fordi vi ikke kan få seksualitet og omsorg for de ældre til at hænge sammen. Arbejdet bliver en flugt fra alt det, der ikke fungerer i livet. Store forventninger om familienetværk og forældreskab bidrager til pres og belastning med overfyldte kalendere. Man føler sig forpligtet til begge dele. Derudover forventes det, at man holder sig i form både fysisk og psykisk. Omsorgen for en selv bliver der stort set ikke meget tilbage af. En japansk mand siger: Kvinderne vil gerne have børn, men det er hårdt og dyrt. Arbejde og familieliv kan ikke forenes. En norsk leder mener, at mænd skal gå mere ind i familiens arbejde, det vil være vejen frem. Det samme mener mange i Holland. Andre steder er der en mening om, at hvis manden overtager de huslige gøremål, vil han miste sin tiltrækningskraft (britisk mand). Denne holdning genser vi hos EFdomstolen, der mener, at idealforælderen er moderen. Bogens forfattere konkluderer, at der er lang vej endnu med mange udfordringer, før arbejdsliv og privatliv vil kunne gå op i en højere enhed. Penismisundelse findes ikke Kvinder går ikke i al hemmelighed og er misundelige på mænd, fordi de har en penis. Freuds teorier om penismisundelse og ødipuskomplekser kan ikke bruges i behandlingen af psykisk syge. Men Freud tog ikke bare fejl. Han kunne også noget, er moderne psykiatere enige om; han opfandt samtaleterapien.»vores måde at opfatte verden på ændrede sig radikalt med Freud, og hans betydning rækker langt ind i vores egen tid. Både som sjælegransker og kulturberiger var han epokegørende,«siger Christian Graugaard.»Freud var en inspirator. Han opfandt psykoterapien,«siger Poul Videbech. Men hvad var så penismisundelsen?»freud levede i et victoriansk samfund, hvor kvinder havde meget få muligheder. Hvis en kvinde ville have et arbejde eller gjorde oprør på andre måder, skulle det have et navn, og i Freuds univers blev det til penismisundelsen,«siger Poul Videbech. Støt Angstforeningen via handel på nettet! Du kan støtte Angstforeningen, når du køber ind på nettet til normale priser. Du støtter os gratis og ubeskåret med en procentdel af dine indkøb via Det Gode Program. Sådan fungerer Det Gode Program Det Gode Program er et lille program, som du gratis kan hente ned på computeren. Med Det Gode Program på din PC støtter du et godt formål hver gang, du handler via Internettet i én af de flere hundrede butikker, som samarbejder med EN- GODSAG.DK. Du betaler ikke ekstra for varerne, da det er butikkerne, som donerer pengene. Når du henter Det Gode Program fra kan du vælge at støtte Angstforeningen hver gang du handler. Sådan gør du: - Gå ind på - Klik én gang på den blå fane øverst til højre, der hedder Om engodsag.dk - Klik derefter på organisationerne én gang, så får du en liste over alle organisationer - Gå lidt ned (træk med bjælken i højre side) og klik på Angstforeningen - Til højre i billedet kan du så vælge at hente DetGodeProgram - Du bliver så spurgt, om du vil køre eller gemme programmet. Vælg gem. Husk at gemme det et sted, hvor du kan finde det fx på Skrivebord - Når du har hentet det ned på din PC, skal du blot dobbeltklikke på ikonet/billedet DETGODEPRO- GRAMSETUP94 - Klik herefter på kør, så åbner programmet sig selv, og du skal bare trykke på fortsæt og godkende licensaftalen - Muligvis vil din firewall forsøge at blokere dele af programmet, men programmet er sikkert, og man kan roligt klikke på fjern blokering, hvis pc en spørger om det. Programmet giver selv besked, hvis du vil købe ind i en butik, der støtter Har du problemer med at hente programmet eller installere det, når du har hentet det, kan du få hjælp på tlf.: om mandagen mellem kl På hjemmesiden kan du læse om folkene bag ideen og få alt at vide om Det Gode Program. ENGODSAG.DK er et samarbejde mellem 126 danske organisationer

10 Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: Opslagstavlen Angstforeningens selvhjælpsgrupper december 2007 Hovedstaden Amager. Blandet angst Frederiksberg. Blandet angst Frederiksberg. Socialfobi Vanløse. Blandet angst Vanløse. Socialfobi Østerbro. Socialfobi Øvrige Danmark Hillerød. Blandet angst Hjørring. Blandet angst Odense. Blandet angst Silkeborg. Blandet angst Aalborg I. Blandet angst Aalborg II. Blandet angst Århus. Blandet angst Århus. Socialfobi I Århus. Socialfobi II Grupper som oprettes i nær fremtid Sønderborg/Aabenraa. Blandet angst. Bagsværd/Lyngby. Blandet angst. Henvend dig på eller på grupper@angstforeningen.dk for at høre, om der er ledige pladser i ovennævnte grupper eller for at blive skrevet på venteliste. Er din by ikke på listen, så henvend dig alligevel. Vi opretter grupper i alle byer, hvor der er interesserede nok til en gruppe. Sønderborg den 17. januar kl Foredrag om angst og behand ling ved Psykiater Hans Auning-Hansen. Personlig historie og information om Angstforeningen ved formand for Angstforeningen, Kamma Kaspersen Sted: Sønderborghus, Løngang 1 Tilmelding: Psykiatrisk Informationscenter, PsykInfo: / Frivillige søges Angstforeningen kan hele tiden bruge nye frivillige til forskellige opgaver. Har du fx lyst til at hjælpe med at stå i bod, dele vores materiale ud og besvare spørgsmål på messer og til foredragsarrangementer, tage en tørn som telefonrådgiver eller fungere som repræsentant for foreningen i lokalpolitiske sammenhænge, hører vi meget gerne fra dig. Skriv kort om dig selv, hvad du kunne tænke dig at lave og hvorfor, til Marie: marie@angstforeningen.dk Ny adresse Angstforeningen har skiftet adresse fra Peter Bangsvej 1G, 3 sal, 2000 Frederiksberg til Peter Bangsvej 1D, 3 sal, 9, 2000 Frederiksberg Angstkonference i uge 8 i Ringsted PsykInfo Psykiatrisk Informationscenter i Region Sjælland er i samarbejde med Angstforeningen, OCD-foreningen og Borderlineforeningen ved at planlægge en konference om Angst i uge 8 i Ringsted. Arrangementet vil foregår kl. ca (datoen er endnu ikke fastlagt, red.) og består af en række informationsstande kombineret med faglige og personlige oplæg: Elsebet Steno Hansen, overlæge fra Psykiatrien i Næstved, står for et faglige oplæg om angst og angstformer. Ny hjemmeside Angstforeningens nye hjemmeside er på trapperne. (Vi venter kun på, at de sidste tekniske detaljer skal falde på plads). Adressen er stadig den samme: men design og funktioner vil fremstå anderledes og langt mere brugervenligt. Blandt andet vil der blive mulighed for at betale kontingent m.m. ved hjælp af Visa/Dankort og edankort. Når den nye hjemmeside er klar, skal du bruge et nyt login, hver gang der kommer en ny AngstAvis. Det nye login vil blive trykt i Angst- Avisen, lige som det vil blive sendt pr. mail til alle downloadere. Det er derfor vigtigt, at du som downloader er opmærksom på at meddele os, hvis du skifter mailadresse. Du kan sende info om mail- og postadresseændringer til liza@angstforeningen.dk Det nye login er: Brugernavn: angstforening Kode: pky2513 Men husk, så længe den nye hjemmesiden ikke er implementeret, skal du stadig bruge dit gamle login. Kamma Kaspersen, fmd. for Angstforeningen, fortæller om sin egen angst og Angstforeningens arbejde. Sanne fra OCD-foreningen fortæller om at være ramt af OCD. Konferencen markerer begyndelsen på Region Sjællands arbejde med Landsindsatsen mod Angst. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmelding sker til PsykInfo på telefon eller mail spagu@stam.dk Fra slutningen af december kan du læse mere om konferencen på