Alle unge gør det godt hvis de kan!

Transkript

1 Alle unge gør det godt hvis de kan! - en pjece om inklusion og struktur på erhvervsuddannelserne Tilstedeværelse (rummelighed) Inklusion Deltagelse (social inklusion) Læring (faglig inklusion)

2 Du kan læse om: Inklusion og struktur på EUD en introduktion 3 Baggrund Inklusion er SKAL ifølge Salamanca erklæringen, Hvad er ADHD? 8 Hvad er inklusion? 9 Konkrete og klare rammer 10 Det inkluderende læringsrum 11 De 9 H er 12 Overblik og struktur 14 Klar struktur for skriftlige opgaver 15 Små forandringer i hverdagen 16 Erfaringer 17 Konfliktløsning plan B samtaler 18 Struktur på skemaet 20 QR-koder 21 Hvad kan DU gøre? 22 Spørgsmål og svar 23 2

3 Inklusion og struktur på EUD en introduktion Denne pjece er til undervisere og den pædagogiske ledelse på EUD. Baggrunden for pjecen er et 2-årigt projekt støttet af TrygFonden, hvor Mercantec arbejdede med inklusion af unge med diagnoser som fx ADHD. Før projektstart var der en forventning om, at det gjaldt om at gøre noget særligt for unge med diagnoser. Projektets viden og erfaringer viser netop det modsatte: det handler om at tilføje undervisningen og undervisningsrummet en struktur, alle kan nyde godt af, nogle mere end andre. Inklusion handler bare om at skabe vilkår, der rummer forskellighed og sikrer respekt for den enkeltes udfoldelse og læring. Bare er et stort ord. At udvikle en struktur med inkluderende rammer er en pædagogisk og praktisk øvelse, der kræver dialog, samarbejde og vilje. Men det kan lykkes blandt andet gennem de værktøjer og metoder, der præsenteres i dette hæfte. Og det skal lykkes, så vi i fællesskab kan hjælpe flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. God fornøjelse med læsningen og arbejdet. Mette Selchau Vicedirektør, Mercantec. 3

4 Baggrund Mercantec startede i 2011 projektet Struktur og inklusion på erhvervsskolen, da erfaringerne viste, at der var en stadig stigning i antallet af unge med diagnoser på erhvervsskolerne. Målet for projektet var at sikre lige muligheder for unge, der på grund af en diagnose (ADHD, ODD, ADD, Borderline o. lign.) har vanskeligt ved at finde sig tilrette i den ordinære undervisning. Det forventede udbytte af projektet var at få udviklet en særlig uddannelse til udvalgte inklusionsmedarbejdere for at sikre, at unge med diagnoser får en ambassadør/koordinator, som er i stand til at hjælpe gennem konkret påvirkning af elevens uddannelsesmæssige hverdag og gennem pædagogisk støtte til lærere og andre elever omkring eleven, så der skabes inklusion og dermed lige muligheder. PROJEKTETS VISION Vi ville ud over den traditionelle rummelighedstankegang, hvor inklusion opfattes som at rumme den enkelte. Vi ville forsøge at skabe et læringsrum, der sikrer læring og skaber en følelse af kompetence hos den enkelte elev. Vores mål for projektet blev således at: opnå viden om ADHD og andre diagnoser udvikle og implementere didaktiske værktøjer til inkluderende undervisning udvikle og afprøve læringsrum og undervisning, som er inkluderende skabe fælles grundlag for en integreret inkluderende tankegang og mentalitet både fagligt og socialt Vi skulle derfor finde svar på spørgsmålet: Hvad kan vi gøre anderledes for at hjælpe eleven med at udvikle de færdigheder, der skal til for at håndtere vanskelige situationer hensigtsmæssigt? Vi blev ret hurtigt klar over, at inklusion handler om anerkendelse Med udgangspunkt i Alle unge gør det godt hvis de kan! blev vi klar over, at vores unge mennesker med særlige udfordringer faktisk er motiverede for at vise hensigtsmæssig adfærd og lære. De skal bare have rammerne til det, og det er vores opgave som undervisere at udstikke disse rammer. Vi vil med denne pjece vise, hvordan man kan tilgodese elever med særligt behov for struktur Vores vigtigste læring fra dette projekt er, at det, vi fra starten tænkte som redskaber i værktøjskassen, viste sig at blive en integreret tankegang, som danner de overordnede rammer for vores undervisning. Fordelen er, at alle elever har positivt udbytte af at arbejde i disse rammer. Der skal altså ikke tages særlige hensyn til en lille elevgruppe. Alle elever vil opleve, at undervisningen er mere struktureret tilrettelagt, og for elever med ADHD vil det være helt tydeligt, hvor vi er på vej hen. 4

5 Resultaterne er positive - det er nemt og tilfredsstillende at gøre positive forskelle! Underviserne fortæller, at de har fået brugbar viden om inklusion og ADHD. De har fået nye redskaber og metoder, der er enkle og nemt kan overføres til den daglige undervisning. Resultatet er positivt for undervisningsmiljøet og elevernes engagement og læring. Der fortælles om øget fremmøde, bedre fortrolighed mellem elev og underviser og mere ro i timerne. Evalueringsrapport 2013 Det, der virker: Vi rejser ikke med samme hastighed. Vi skal acceptere og respektere det - dét er rummelighed og inklusion. Vi tror, de skal lære det samme som andre, på den samme tid. Jo mere fleksibelt (også tidsmæssigt), man kan tilrettelægge en uddannelse - jo større sandsynlighed for gennemførelse. Vi skal se på, hvad eleverne kan, og starte dér. Undervisere i projektet Med denne pjece formidles - hvad vi ved - hvad der virker - og at det virker! Opdagelser i projektet Unge med ADHD ved godt, hvad de skal og bør gøre, men de kan ofte ikke fastholde beslutningen og føre den ud i livet. De har svært ved at fastholde motivation og skabe selvmotivation. DET ER IKKE FORDI DE UNGE - ikke gider - er dovne - ikke kan De vil gerne og kan, når de får mulighederne for det! 5

6 Inklusion er SKAL ifølge SALAMANCA erklæringen, 1994 Mere end 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer mødtes i Salamanca, Spanien, fra den 7. til den 10. juni 1994 for at sætte gang i initiativet om Uddannelse for Alle. Konferencen vedtog SALAMANCA Erklæringen om Principper, Politik og Praksis for Specialundervisning og et handlingsprogram. Karakteristisk for disse dokumenter er brugen af udtrykket inklusion og erkendelsen af behovet for at skabe skoler for alle - dvs. institutioner, der er til for alle, glæder sig ved forskellene, understøtter læreprocessen og tager hensyn til den enkeltes behov. Vi tror på og erklærer hermed at: Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov SALAMANCA erklæringen, 1994 Arbejdet med inklusion bidrager til at nå, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, fordi Forskellighed er positiv den ansporer til læring og udvikling Inklusion handler om, at alle føler sig anerkendt, accepteret, bidragende og lærende Det er godt fordi det matcher de mest efterspurgte kompetencer i erhvervslivet om samarbejde på tværs (Mandag Morgen) det bidrager til det gode ungdomsliv og unges identitetsarbejde, fordi udvikling sker i relationer vi bliver til i de sociale relationer med andre mennesker anerkendelse er et unikt udgangspunkt for motivation og læring: I en anerkendende tilgang tror man på, at alle elever gør deres bedste og vi skal hjælpe dem til at blive endnu bedre det mindsker eksklusion: Det skaber et utrygt miljø, når man ser andre blive ekskluderet, skældt ud eller ikke anerkendes Oplevelsen af at lykkes er den største motivationsfremmer! Den unge er ikke problemet, men problemet er i samspillet! Én elev med ADHD var forventet blot at deltage hver anden dag men kommer hver dag!!! Bekræftelse virker.! Underviser i projektet 6

7 7

8 Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactive Disorder. ADHD kan oversættes til forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Deficit kan oversættes til ubalance. Fornemmelsen for den passende adfærd, og hvad der forventes af én, kan være mangelfuld hos børn og unge med ADHD. De er enten for lidt eller for meget. ADHD er ikke et videnshandicap: Børn og unge med ADHD ved godt, hvad de skal. De har bare så forbandet svært ved at gøre det, de ved. Jenny Bohr Børn og unge med ADHD har fx opmærksomhedsforstyrrelser og vanskeligheder med selvregulering Opmærksomhedsforstyrrelser handler ikke alene om manglende koncentration. I stedet handler det om vores evne til at opsamle og organisere de indtryk, vi modtager. At have en opmærksomhedsforstyrrelse betyder altså vanskeligheder med at opfatte og forstå, hvad der sker omkring én. Vanskeligheder med selvregulering handler ikke om manglende opdragelse. Selvregulering er en kompliceret neurobiologisk færdighed, der udvikles helt frem til års alderen nogle børn og unge er forsinkede i denne udvikling. Selvregulering handler om de eksekutive funktioner, som er de overordnede styrende funktioner, der sidder forrest i hjernen man kan også kalde det direktøren. Direktøren hjælper os til at rette vores adfærd mod fremtiden og de mål, vi ønsker at opnå. Børn og unge med ADHD har mangelfuld selvregulering. siger Jenny Bohr. FOR BØRN OG UNGE MED ADHD HANDLER DET ISÆR OM VANSKELIGHEDER MED AT Hæmme sin adfærd - fx stoppe det, man er i gang med, så andre eksekutive funktioner kan træde til og guide videre adfærd Visualisere - kaldes også nonverbal arbejdshukommelse og handler om at skabe og fastholde billeder af det, man skal gøre, så man husker sekvenser og trin for at opnå et mål eller færdiggøre en opgave Tale med sig selv - kaldes også verbal arbejdshukommelse. Vi har en indre tale i hovedet, som vi bruger til at tale med os selv, give selvinstruktioner og løse problemer - så man kan udtrykke sine følelser på en modereret måde og ikke tænker med sine følelser og handler impulsivt Planlægning og problemløsning Det handler om mental leg eller afprøvning. Om at kunne gøre sig forestillinger i hovedet, skabe modeller og afprøve hypoteser i forhold til, hvordan man vil løse en opgave. 8

9 Hvad er inklusion? Inklusion betyder, at den unge er medregnet, inkluderet, at den unge er aktivt deltagende. Det handler om, at fællesskabet åbner op, således at den unge ikke bare er til stede, men anerkendt og accepteret, samt at den unge deltager aktivt og profiterer af undervisning og aktiviteter. Jenny Bohr Læringsmiljøet og de muligheder, som er i læringsmiljøet, har en afgørende betydning for inklusion og den unges præstationer. Som underviser har du stor indflydelse på at skabe og fastholde inkluderende undervisning. HVORDAN KAN MAN VIDE, AT DEN UNGE ER INKLUDERET? Når den unge selv fortæller, at han føler sig medregnet Gode tips til planlægning af inkluderende undervisning Skab tydelig begyndelse progression hold den røde tråd afslutning brug fx de sidste to min på at runde af, summér op, lav gerne en fast afrundingsrutine grænser 9

10 Konkrete og klare rammer Man kan starte fra første skoledag ved at lave helt konkrete og klare rammer for elevens skolegang. Arbejdsplan for forløbet Det kan ske ved en intro-samtale i løbet af de første dage, hvor der kan udarbejdes en arbejdsplan. Arbejdsplanen omhandler forventninger til eleven omkring mødetider, arbejdsindsats, pauser, procedure ved sygdom eller andet fravær. Årshjul for forløbet Man kan lave et årshjul for det kommende forløb, så eleven kan se de områder, der skal arbejdes med i løbet af skoleperioden. I aftalen kan der også stå, hvis eleven har særlige behov for at kunne forlade klasserummet, når tingene spidser til. Et årshjul kan se således ud: På Mad til Mennesker har vi haft flere elever med ADHD. Vi har arbejdet med at vise planer for vores undervisning med mere punktopstilling. Teoretisk undervisning bliver med breaks vi skal op og bevæge os Vi bruger skema med forskellige farver for praksis, køkken, pauser Vi laver en lektionsplan for hver dag på skrift og på tavle og streger over, når vi har nået det, vi skal Vi arbejder med at gøre instruktioner/opskrifter mere visuelle med mindre skrift. Her bruger vi ugebladsbilleder Vi arbejder også med tre sværhedsgrader af måder at vise en opskrift Vi minimerer auditive og visuelle forstyrrelser, så der er overskud til det væsentlige Citat fra undervisere 10

11 Det inkluderende læringsrum Det inkluderende læringsrum er indrettet, så alle elever har de bedste muligheder for aktiv tilstedeværelse, deltagelse og læring. Tanken er ikke bare at kunne rumme den enkelte, men at skabe et læringsrum, der sikrer læring og skaber følelse af kompetence. Læringsmiljøet skal indrettes, og undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne får overblik, forstår sammenhængen og ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Et inkluderende læringsmiljø handler derfor om: Forudsigelighed Tydelighed Struktur Ro Orden Underviserens rolle i det inkluderende læringsrum er at sikre den røde tråd gennem undervisningens indhold, arbejdsmetode, mål m.v., så eleven ved, hvad der skal laves, hvordan det skal laves, og hvad det skal bruges til. 11

12 De 9 H er En af de bedste forudsætninger for at lave god, inkluderende undervisning er at anvende De 9 H er, så tilrettelæggelsen af undervisningen får en klar struktur. Dermed kan eleven holde overblik hele vejen gennem opgaven. De 9 H er skal være til stede hele tiden og skal være en del af miljøet. DE 9 H ER Hvad skal jeg lave? (Indhold) Hvorfor skal jeg lave det? (Mening) Hvordan skal jeg lave det? (Metode) Hvor skal jeg lave det? (Placering) Hvornår skal jeg lave det? (Tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (Tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med? (Personer) Hvor meget skal jeg lave? (Mængde) Hvad skal jeg så? (Næste) ALLE ELEVER HAR BRUG FOR AT KENDE DE 9 H ER Hvor meget? Hvordan? Hvad? Hvor længe? Hvornår? Hvad så? Hvem? Hvorfor? Hvor? 12

13 13

14 Overblik og struktur Overblik over indhold i dagens undervisning Det er til stor hjælp for eleverne, at underviseren starter dagens undervisning med at skrive timernes dagsorden på tavlen. Det giver ro og overblik, og samtidig giver det også eleverne en fornemmelse af, at der er styr på tingene, så de kan fokusere på indholdet. Der kan være både fordele og ulemper ved ugeplaner og planer for dagens undervisning. Nogle elever synes, det er rart at have en plan for den næste uge eller længere, mens andre betragter skemaet som en kærkommen lejlighed til at arbejde derud af, og så kan man som underviser havne i en situation, hvor der sidder et par ivrige elever, der mangler nye opgaver, mens resten af klassen begynder at stresse for at blive færdig. Time-Timer i klasseværelset virker rigtig godt, er de glade for Borde og stole i overskud er stablet, så de ikke kan bruges Sidde i hestesko- de har hver deres plads - og der sidder ikke nogen bagved Gjort meget ud af at fortælle hele dagens program, så de ved at fx teori ikke varer hele dagen Detaljeret plan helt frem til sommerferien Undervisere i projektet Time-timeren Man kan hjælpe elever med behov for struktur med rent visuelt at skabe overblik over, hvornår en opgave er færdig, eller hvor længe der er til en eventuel pause. Metoden er særlig anvendelig, når underviseren skal gennemgå noget teori på tavlen eller når eleverne selv skal læse fx en artikel på klassen. Der er ofte stor forskel på, hvor hurtigt eleverne læser, og ved at sætte en rimelig tid af til alle kan man sikre sig ro, til sidste mand har læst færdigt. De elever, der bliver først færdige, kan bruge tiden til at reflektere over det læste eller måske lige få hold på nogle andre tanker, der rumsterer, og samtidig kan de se, hvornår de skal igang igen. 14

15 Klar struktur for skriftlige opgaver Ved skriftlige opgaver kan man dele en større opgave op i mindre opgaver, hvor man beskriver opgaven, hvilke kompetencer der skal arbejdes med, hvor mange der må være om opgaven samt en deadline for, hvornår opgaven skal være afsluttet. En opgave struktureret på denne måde kan se således ud: Opgave Fokuspunkt / arbejdsform Deadline Lav en kort personprofil Ekstern kommunikation Torsdag af dig selv til evt. Sprog i forhold til medie og modtager d praktiksted Præsentation (+IT) Vis: hvem du er hvad du står for Individuel Skriv et indlæg om Ekstern kommunikation Torsdag hytteturen til skolens Kommunikationsmodellen d / hjemmeside. Billedbehandling (IT) onsdag d Indlægget skal være ca ord Alene eller i par Strukturtimer et tilbud efter skoletid Mange elever er glade for at få hjælp til at få struktur på skole, fritid og lektielæsning. Strukturtimer kan være et godt tilbud. Man sidder oftest med en eller to elever ad gangen. Her taler man om ugens gang, hjælper med at få sat papirer ind i mappen på de rette steder. En kinabog er god at skrive lektier og andre praktiske oplysninger ind i. Kinabogen kan også være med til at give overblik over ugen, der er gået. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Husk: Salg og Service bogen Tilmelding til forældresamtaler Husk: Computer til struktur-time Opgavesamling til erhvervsøkonomi Husk: IT-bogen Danskbogen Styr på firmaets tekster Dansk-aflevering Husk: Salg og Service-bogen Opgavesamling til erhvervsøkonomi Husk: IT-bogen Samfundsfags-bogen Fællessamling i 3. lektion Efter skole: Dansk: Lave pressemeddelelse Efter skole: EØ: Lave opgave i opgavesamlingen Efter skole: S&S: Læse kap. 7 På arbejde fra kl Efter skole: På arbejde fra kl Efter skole: Bowling med klassen. Vi mødes kl. 18 ved Bowl N Fun 15

16 Små forandringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for en ung med ADHD Handlinger, der ofte bliver italesat, bliver ofte gennemført. Du kan fx arbejde med at Gøre det synligt og overskueligt, hvad I skal Tydeliggøre og konkretisere forventninger til elevens præstationer Skrive mere på tavlen, så man ikke skal huske så meget Skrive aftaler ned, fordi ord forsvinder i det øjeblik, de er sagt Hjælpe den unge til at sortere Anvise regler (du må gerne.) fremfor at fortælle, hvad man ikke må Husk: Måske betyder JA. Senere betyder NU Erfaringer viser, at den største udfordring er at ændre vores mentale indstilling til undervisning at vi ændrer vores forståelse af forandring, handlinger, kommunikation, samvær. Hvis eleven ikke kan følge en plan, skal vi se på os selv som undervisere (og ikke på eleven) hvordan kan jeg lave planen bedre? 16

17 Erfaringer: Undervisere fra projektet fortæller, at de er blevet mere opmærksomme på at skabe en overskuelig struktur ved at arbejde med opdeling i begyndelse, progression (rød tråd) og afslutning tydeliggøre planen: fx hvad skal ske, formål, og hvordan vi når der til Det fungerer godt, og vi er blevet mere opmærksomme på at snakke med eleverne om det. Eleverne har generelt været glade for det. Undervisere i projektet Kræver undervisning for unge med ADHD ikke stabilitet de samme undervisere? Hvis regler/struktur/rammer er de samme, gør det ikke noget med skift af voksne nye undervisere. Hvis det hele kører på fornemmeren/den enkelte voksnes egen forholdemåde, kan det ikke overføres og giver usikkerhed. Underviserne skal have en fælles tilgang og brug af regler. Pas på med at gøre det personafhængigt. Jenny Bohr 17

18 Konfliktløsning plan B samtaler Når der er konflikt, og adfærden er problemskabende, viser erfaringer, at Krav ofte er årsag til problemskabende adfærd Unge med ADHD er ekstra følsomme over for affektsmitte Hos unge med ADHD aktiveres følelser, men ikke hæmmefunktion det viser scanninger Det mest stressende er gabet mellem kunnen og omgivelsernes krav Det ikke hjælper at diskutere ret/uret med en ung med ADHD, der er presset følelsesmæssigt Brug plan B samtaler til konfliktløsning. - Plan B er en hjælp til samarbejde med den unge - Plan B er udviklet af Ross Green. Gennem Plan B lærer og træner den unge kognitive færdigheder i forhold til fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsningstænkning - Plan B handler for underviseren om at give slip og ikke at vide det hele - Plan B handler om, at underviser og elev er på samme hold og samarbejder om at finde gode løsninger Alle kan blive vrede, det er let. Men at blive vred på den rette person, i den rette grad, på den rette tid, af den rette grund, og på den rette måde det er ikke let. Aristoles 18

19 Plan B samtaler består af 3 trin 1. Empati Refleksiv lytning, lyt til den unge og vær interesseret. Spørg ind til den unges anliggende, den unges side af sagen. Målet er her tydelighed og forståelse af, hvad der er på spil for den unge. Det handler om, at den unge føler sig hørt og anerkendt og oplever reel interesse samt respekt for sit anliggende. Brug ikke vurderinger. 2. Definér problemet Et problem er to sider af en sag, der skal forliges. Underviseren opstiller de to sider af sagen: Både underviserens og den unges. Underviser: Projektarbejde er svært, men det er en del af uddannelsen Ung: Jeg kan ikke arbejde alene i flere timer. Sig ikke: Det er vigtigt at, du kan nok forstå, at Den unge behøver ikke tage ejerskab på underviserens anliggende/side af sagen. 3. Invitation Her udforskes blot mulige løsninger. Der laves ikke aftaler. Underviseren kan spørge den unge: Har du nogle gode ideer til, hvad vi kan gøre? Lad den unge først få mulighed for at give forslag til løsning. Underviseren har ansvaret for, om løsningen er realistisk. Ingen kan vide, hvad samtalen bringer, men underviseren skal vide, hvor det ikke ender. Underviseren har også sit anliggende og har ansvaret for, om løsningen er realistisk. Der findes ingen forkerte løsninger, kun løsninger, der er realistiske og gensidigt tilfredsstillende. Nogle problemer kan være svære og kræve mange samtaler tag fx pauser, og vend tilbage, hvis det ikke er muligt at nå alle trin og finde en realistisk og gensidigt tilfredsstillende løsning. Mere om anliggende Den unges anliggende er den unges side af sagen det, der er svært; det, der er på spil for den unge, og som ligger til grund for den problemskabende adfærd. Find den unges egentlige anliggende. Et anliggende er ikke nødvendigvis: jeg kan ikke regne disse regnestykker, men kan være: jeg bliver hidsig og urolig, fordi væggen er malet gul. 19

20 Nemme og konkrete forslag Et overskueligt skema med mulighed for samtidig at holde orden i papirerne Mange steder udleveres en mappe med faneblade første skoledag. Her kan eleven så sætte sine papirer ind for hvert fag. Man kan som underviser hjælpe eleven yderligere med orden i tingene, hvis man laver et skema sammen med eleven, hvor farven på det enkelte fags faneblad matches i elevens skema. Hermed bliver det nemt for eleven at se, at når engelsk har farven rød, så er papirerne til engelsk bag det røde faneblad. Hvis det er for uoverskueligt med et ringbind, er tilbudsmapper i matchende farver også en stor hjælp for eleven, da dette også vil kunne hjælpe, når skoletasken skal pakkes. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko Pause Pause Pause Pause Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf Pause Pause Pause Dansk 201 Eng. 207 Samf

21 Anvendelse af QR-koder til at genkalde vigtig teori I løbet af en undervisningslektion får eleven rigtig mange informationer. Efterhånden som informationerne hober sig op, kan det blive mere og mere uoverskueligt at huske, hvad det var underviseren sagde omkring brug af forskellige maskiner, materialer m.m. Her kan QR-koder, der indeholder kort og konkret information om det aktuelle emne, være en stor hjælp for eleven. På denne måde bliver det nemt at hente viden når og hvor som helst. Fordelene ved fremstilling af QR-koder er, at det er nemt at håndtere og anvende. Det er hurtigt at forny materialet, og det stiller ikke store krav til kvaliteten. For visuelt orienterede elever kan vejledninger til brug af maskiner lægges ind som små videoklip. BETJENING AF PLASMASKÆRER Betjening af hovedafbryder Aktivering af styringsenheden Indlæsning af skæreprogram SKÆRING AF EMNE Valg af skærehoved Testkørsel af indlagt emne Indlæsning af parametre for skæring Fiksering af plade Indstilling af plasmastyring Skift/tjek af dyser Klargøring for skift af dyser 21

22 Brug dine kolleger og din ledelse til at blive klogere og til at udvikle nye løsninger udveksl erfaringer, både når det lykkes og det ikke lykkes Skab problemløsende samarbejde Inspirér hinanden Skab nye ideer sammen Involvér dig i andres fortællinger - og lad dig involvere Fokusér på den fælles opgave, og bidrag til en faglig engageret indsats for at hjælpe de unge Hvad kan du gøre på din skole for at se mere af det, der virker? Undervisere fra projektet fortæller om samarbejde Vi skal ikke betragte dette som ekstraarbejde. Vælger vi at gøre det på denne måde, slipper vi for noget andet Det med at udbrede i lærerteamet er en lidt større udfordring. Hvis det er personbårent, og man skal kæmpe med sit team, bliver det op ad bakke. Det, der skal sættes i gang, skal være driftsikkert for alle fra starten, ellers hænger det på enkeltpersoner. Man skal tage mindre skridt for at sikre driftsikkerheden. Vi gør egentlig meget af dette i forvejen Den største udfordring er at få et fælles fodslaw Det svære er ikke at ændre struktur/rammer, men det svære er for lærerne at fastholde og overholde aftalerne Det udfordrer lærerrollen. Det handler også om at forlade retorikken om læreren som privatpraktiserende 22

23 Spørgsmål og svar Hvordan kan den enkelte skole klæde undervisere og ledelse på til at arbejde med elever med ADHD? Der er forskellige muligheder for at opnå fælles viden om ADHD. Vi har på Mercantec været så heldige at have Jenny Bohr med i vores projekt, og hendes viden på området har været guld for os alle. Før projektet har der været afholdt en tema-eftermiddag for alle undervisere, hvor vi havde besøg af en ung mand med ADHD samt en børne-unge psykiatrisk rådgiver og en distriktspædagog fra Børnepsykiatrisk afdeling. Endvidere har vi haft mulighed for psykoedukation på afdelingsmøder, så der kunne spørges ind til aktuelle problemstillinger på den enkelte indgang. Der findes en masse god litteratur på området, og her kan en fælles grundbog være en god investering for at sikre, at alle har det samme teoretiske grundlag. Der kan evt. oprettes studiegrupper med fokus på særlige interesseområder. Hvad skal der til, for at jeg kan gå i gang med inkluderende undervisning? Et godt udgangspunkt for struktureret tilrettelæggelse af undervisningen er de 9 H er, som findes i ADHD-foreningens manual for voksen-undervisere, som du finder her Hvad skal man som underviser være særlig opmærksom på, når man har elever med ADHD i klassen? Selvom vi vil gøre det så godt for vores elever, sker det til tider, at overblikket forbliver inde i vores eget hoved. Her er en lille tjekliste til små ting - som vi kan have tendens til i god mening - men som kan have stor betydning for elever med ADHD. Sørg for minimal visuel forstyrrelse i klasseværelset væk med gamle plancher, opslag osv Vær tydelig i det, du siger ikke måske i et presset øjeblik Undgå ikke-regler. Vær konkret omkring det, eleven skal, frem for det, han ikke skal Undgå at springe i samtalen Fokusér på det, der går godt ros er godt for alle Forsøg at lave fælles fodslaw i teamet om, hvordan tingene gøres Hvordan kan man udbrede sine erfaringer med inkluderende undervisning? Et godt sted at starte er at gøre inklusion til et jævnligt punkt på dagsordenen på afdelingsmøder, men også på teammøder, hvor man kan vende gode og dårlige erfaringer med forskellige metoder og specifikke elever. Det er ikke sikkert, at det, der er godt for Peter, også er godt for Stine. En anden idé kunne være at lave en videns-basar på lærerværelset, hvor man kan udstille gode undervisningsmaterialer, vise billeder af den gode historie eller præsentere relevant litteratur for området. 23

24 Bidrag til projekt og pjece Trine Majbrit Knudsen, underviser på Mercantec Susanne Minds, konsulent og evaluator, VIA UC Jenny Bohr, Master i specialpædagogik, projektkonsulent Undervisere i 8 afdelinger på Mercantec TrygFonden finansierede projektets gennemførelse og evaluering Tips og Lotto-midler fra Undervisningsministeriet finansierede pjecens udgivelse Hvis du vil vide mere, anbefales: Jenny Bohr: Problemløsende inklusion VIA SYSTIME, Jenny Bohr problemløsende inklusion PROBLEM LØSENDE INKL U SION Jenny Bohr Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser H.C. Andersens Vej Viborg Tlf