De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?
|
|
- Jonathan Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre 5. Underliggende mekanismer 6. Konklusioner 1. INTRODUKTION Mere end 370 millioner mennesker i verden har diabetes, hvilket gør det til et af de største sundhedsproblemer i dag 1. Verden over dør årligt 4,8 millioner mennesker af diabetes, og i løbet af 2012 blev der brugt 471 milliarder dollars på diabetes. WHO anslår, at dødstallet på grund af diabetes vil stige med 66 % fra 2008 til I Europa er der 55 millioner, svarende til 6,7 % af befolkningen, der har diabetes. Ud af dem er 38,6 % ikke-diagnosticerede, og det betyder, at 21,2 millioner europæere ikke er klar over, at de har diabetes. Det anslås, at i 2030 vil antallet af diabetikere i Europa være steget til 64 millioner 1. Det Nationale Diabetesregister oplyser, at det totale antal danske diabetikere ved udgangen af 2012 var , hvoraf ca. 80 % havde type 2- diabetes 2a. Diabeteshyppigheden øges betydeligt med stigende alder hos begge køn. Prævalensen af type 2- diabetes for årige er hhv. 9,8 % for kvinder og 12,9 % for mænd og for årige hhv. 14,8 % for kvinder og 18,2 % for mænd 2a. Engang var det en aldersbetinget sygdom, men nu rammer type 2-diabetes også unge og børn, og den største stigning ses i aldersgruppen år 3. Dobbeltepidemierne fedme og type 2-diabetes repræsenterer den største udfordring for det offentlige sundhedsvæsen i det 21. århundrede. Det skønnes, at mindst halvdelen af alle type 2-diabetestilfælde ville blive elimineret, hvis vægtstigning blandt voksne kunne undgås 4. Type 2-diabetes karakteriseres ved højt blodsukker kombineret med insulinresistens og relativ insulinmangel. Type 2-diabetes påvirkes primært af livsstilsfaktorer som kost, fysisk aktivitet, fedme og alder.
2 Kaffe er en udbredt drik, og forskere peger på, at kaffeindtagelse kan være med til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes 2a. Denne opsummering af ny forskning inden for kaffe og type 2-diabetes er baseret på en rapport fra World Congress on Prevention of Diabetes, der blev afholdt i 2012 samt rapporten om Kaffe, sundhed og sygdom fra a. 2. EPIDEMIOLOGISKE RESULTATER Epidemiologiske undersøgelser viser, at indtagelse af 3-4 kopper kaffe om dagen mindsker risikoen for udvikling af type 2-diabetes med ca. 25 %, sammenlignet med et forbrug på nul eller under to kopper om dagen 5. I en undersøgelse, der blev offentliggjort for ti år siden 6, så man på forbindelsen mellem indtagelse af kaffe og risikoen for at udvikle type 2-diabetes blandt voksne i alderen år. I opfølgningsperioden blev der identificeret 360 nye tilfælde af type 2-diabetes. Og efter justering af potentielle fejlkilder viste det sig, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes var halvt så stor blandt personer, der drak mindst syv kopper kaffe om dagen, som blandt de, der drak to kopper eller derunder. En nyere befolkningsbaseret undersøgelse af en gruppe midaldrende kinesere 7 viste også, at kaffeindtagelse er forbundet med nedsat risiko for udvikling af type 2- diabetes. Derudover bidrager to undersøgelser, der begge blev offentliggjort i 2012, til det eksisterende bevismateriale. De peger på, at regelmæssig kaffeindtagelse er forbundet med en lavere risiko for udvikling af type 2-diabetes 8,9,. En systematisk undersøgelse 8 konkluderede, at regelmæssig kaffeindtagelse er forbundet med en lavere risiko for udvikling af type 2-diabetes. De deltagere, der drak 4-6 kopper kaffe og mere end 6-7 kopper kaffe om dagen, havde en lavere risiko for at udvikle type 2- diabetes, sammenlignet med de der drak færre end to kopper om dagen. Forskerne konkluderede, at der var brug for flere detaljerede undersøgelser af kaffeindtagelse og måling af postprandiel hyperglykæmi og insulinoverfølsomhed. En anden undersøgelse 9 omhandlede de mulige mekanismer, med hvilke kaffens stoffer påvirkede udviklingen af diabetes (se afsnit 5 for mere information om underliggende mekanismer) Dosis respons Forskning viser også, at der er en dosisresponseffekt i forbindelse med kaffeindtagelse, og at den muligvis kan beskytte mod udvikling af type 2-diabetes. En systematisk undersøgelse med metaanalyse 5 fra 2009 har set på de tilgængelige prospektive epidemiologiske studier af type 2-diabetes og kaffe fra otte forskellige lande. Resultatet viste, at at kaffeindtagelse var forbundet med nedsat risiko for udvikling af type 2-diabetes 5. Hver ekstra kop kaffe reducerede den relative risiko med 7-8 % 5.
3 Der er tilsyneladende ikke forskel på, om baggrundsbefolkningen stammer fra Europa, USA eller Asien 2a. To nyere metaanalyser understøtter denne effekt 10, 10a. I en dosis respons analyse fandt forskerne, at forekomsten af type 2-diabetes faldt med 12 % for hver ekstra 2 kopper kaffe, der drikkes dagligt 10. Den seneste metaanalyse fra a omfattede 1,1 million deltagere inklusiv tilfælde af type 2- diabetes. Analysen viser samstemmende, at kaffeforbruget nedsætter risikoen for type 2-diabetes på en dosisafhængig måde. Den relative risiko for type 2- diabetes nedsættes med 9 % for 1 kop kaffe/dag og med 33 % for 6 kopper kaffe/dag 10a Kaffe og risikofaktorer for type 2-diabetes Observationsundersøgelser har også vist, at kaffeindtagelse har en positiv indvirkning på en række risikofaktorer for type 2-diabetes. Fx har man fundet, at kaffeindtagelse er forbundet med et lavere C-peptidniveau især blandt overvægtige eller fede mennesker 11, med et højere adiponectin niveau 11 og et lavere niveau af inflammationsmarkører Hvornår kaffen drikkes Tidspunktet for kaffeindtagelsen spiller også en rolle for udviklingen af type 2- diabetes. Forskning peger således på, at glukoseomsætningen påvirkes betydeligt af, hvornår på dagen kaffen drikkes. En prospektiv undersøgelse af franske kvinder viste, at kaffeindtagelse især ved frokosttid reducerede risikoen for at udvikle diabetes Kaffetype Størstedelen af forskningen omhandler koffeinholdig filterkaffe. Der er imidlertid også foretaget epidemiologiske undersøgelser, der påviser en positiv indflydelse på risikoen for type 2-diabetes efter indtagelse af kogekaffe 13,14 og koffeinfri kaffe 5, 2a. Forskning, der blev offentliggjort i , understøtter det tidligere arbejde, der peger på, at både koffeinholdig og koffeinfri kaffe er forbundet med en lavere risiko for udvikling af type 2-diabetes, mens nyere undersøgelser 8 tyder på, at der er en fordel ved filterkaffe i forhold til kogt kaffe, og koffeinfri kaffe i forhold til koffeinholdig kaffe. Hawaii delen af the Multiethnic Cohort 16 peger på, at almindelig koffeinholdig kaffe beskytter kvinder fra alle etniske grupper bedre mod type 2-diabetes end mænd, men fundet bør bekræftes i yderligere undersøgelser. 3. KLINISKE INTERVENTIONSFORSØG Selv om epidemiologiske undersøgelser tydeligt har vist, at der er en forbindelse mellem kaffeindtagelse og en reduceret risiko for udvikling af type 2-diabetes, bør der stadig etableres en klar årsag virkningssammenhæng. Kliniske interventionsforsøg er nødvendige for at etablere denne.
4 3.1. Enkeltdosis undersøgelser I forskellige undersøgelser har man set på, hvilken effekt en enkelt dosis kaffe har på glukoseomsætningen. Disse undersøgelser har ikke vist nogen fordelagtig effekt i forbindelse med en oral glukosetolerancetest (OGTT), men nogle undersøgelser har derimod vist en moderat stigning i insulinresistensen, hvilket tilskrives koffeinen. En prospektiv, randomiseret, kontrolleret undersøgelse 17 testede glukose- og insulinniveauet med OGTT efter 12 g koffeinfri kaffe, 1 g chlorogensyre, 500 mg trigonellin eller placebo. Denne undersøgelse viste, at chlorogensyre og trigonellin reducerede det tidlige glukose- og insulinrespons og bidrog til kaffens formodede fordelagtige effekt. 3.2 Kaffeindtagelse over en længere periode Forskning, der undersøger kaffeindtagelse på længere sigt blandt overvægtige mænd 18, peger på, at både koffeinholdig og koffeinfri kaffe kan bidrage til et moderat fald i glukoseniveauerne efter en OGTT, og forskerne konkluderer, at kaffe kan beskytte mod forværring af glukosetolerancen. Dette understøttes af en undersøgelse fra af midaldrende kinesere, som viste, at kaffeindtagelse beskytter mod glukoseintolerance. En række randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCT) så på koffeinens effekt på blodsukkeret og/eller insulinfølsomheden hos personer, der var diagnosticeret med type 1-, type 2- eller svangerskabsdiabetes (GDM) 20. Undersøgelserne tydede på, at koffein har en negativ effekt på blodsukkerkontrollen hos personer med type 2- diabetes. 4. KLINISKE PARAMETRE Kaffeindtagelse forbindes ofte med usunde livsstilsvaner som fx rygning og manglende fysisk aktivitet, men i modsætning til, hvad man skulle tro, er det også blevet forbundet med nedsat risiko for udvikling af type 2-diabetes 2a. Hvilken rolle spiller de kliniske parametre i forhold til kaffe og type 2-diabetes? 4.1. Kaffe og hormoner Kaffeindtagelse har vist sig at øge mængden af hormonet adiponectin, der har vist sig at øge insulinfølsomheden. Denne effekt er set både blandt diabetikere og ikkediabetikere Kaffe og kroniske sygdomme Ud over at kaffe har en mulig effekt på type 2-diabetes, peger forskere på, at kaffe ikke øger risikoen for visse kroniske sygdomme 2a. Faktisk er kaffe omvendt forbundet med nogle former for kræft, bl.a. kræft i mundhule, svælg, lever, tyktarm-
5 og endetarm samt livmoder. 2a. Det er vigtigt at bemærke, fordi personer med type 2- diabetes også har en øget risiko for at udvikle visse former for kræft Kaffe, kolesterol og hjerte-kar-sygdomme Nogle undersøgelser har vist, at ufiltreret i modsætning til filtreret kaffe øger serumniveauet af total kolesterol og LDL-kolesterol 2a,21,22. I en mindre klinisk undersøgelse fandt man en positiv effekt på HDL-kolesterolniveauet blandt kaffedrikkere 23. Selv om et højt total og LDL-kolesterol niveau er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, så har andre undersøgelser vist, at kaffeindtagelse ikke er forbundet med en øget risiko for hypertension, slagtilfælde eller forkalkning af kranspulsåren 24,25,26. Undersøgelser af patienter med hjerte-kar-sygdomme har også vist, at moderat kaffeindtagelse er forbundet med mindre risiko for hjertesvigt 27. Dette understøttes yderligere af en tiårig opfølgningsundersøgelse 28, hvor kaffeindtagelse var forbundet med en lavere dødelighed som følge af forkalkning af kranspulsåren. Derudover var kaffeindtagelse blandt diabetikere ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme eller for tidlig død blandt kvindelige diabetikere Kaffe og leveren En sund lever er med til at holde blodsukkeret i normalområdet og beskytter mod diabeteskomplikationer. Kaffeindtagelse er også forbundet med et højere fetuin-aniveau, som er en biomarkør for inflammation og leverfunktion. Det er et glykoprotein, der udskilles af hepatocytterne, og som påvirker insulinsignaleringen ved at hæmme insulinreceptoren tyrosinkinase i både lever og knoglevæv 30,31. Faktisk konkluderede en ny randomiseret kontroltest 32, at den forbedrede lever- og adipocyt-funktionen, som viste sig i ændringer i adiponectin- og feutin-akoncentrationerne, måske kan bidrage til en bedre energiomsætning efter kaffeindtagelse over en længere periode. Derudover har tværsnitsundersøgelser vist, at kaffeindtagelse kan være forbundet med lavere niveauer af markører for leverskader 13 samt en betydelig lavere risiko for fibrose blandt patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NASH) UNDERLIGGENDE MEKANISMER 5.1. Kaffegåden Kaffeindtagelse er blevet forbundet med en lavere risiko for udvikling af type 2- diabetes, men der mangler stadig at blive etableret en årsagssammenhæng. For at forklare sammenhængen er der to vigtige spørgsmål, der skal besvares:
6 1. Hvad er den fysiologiske forklaring? Der er en række potentielle fysiologiske virkninger, der kan medføre en reduceret risiko for udvikling af type 2-diabetes. Det kan måske skyldes påvirkning af energiomsætningen, hvor kaffeindtagelse giver en øget kalorieforbrænding, eller måske påvirker kaffe glukoseomsætningen, hvilket får kroppen til at håndtere glukose anderledes. Alternativt kan kaffe påvirke insulinfølsomheden i kroppen. Fx viste en prospektiv undersøgelse fra Singapore 35, at kaffeindtagelse forbedrer HOMA-IR, som er en kendt markør for insulinresistens. En tværsnitsundersøgelse 36 viste, at koffeinholdig kaffe var positivt relateret til insulinfølsomhed, og at koffeinfri kaffe var gunstigt relateret til betacellefunktionen. En anden mulighed er, at det simpelthen skyldes, at valget af kaffe i stedet for en sukkerholdig drik fører til et reduceret kalorieindtag. 2. Hvilke stoffer i kaffen er skyld i det? Den anden udfordring er at identificere de stoffer i kaffe, der forårsager denne effekt. Det kunne være et kendt bioaktivt stof i kaffe eller et bioaktivt stof, som endnu ikke er identificeret. Alternativt kunne det også være et næringsstof som fx et specifikt vitamin eller mineral. Der er blevet peget på, at koffein kunne være den ingrediens, der forårsager denne positive virkning. Men som det fremgår ovenfor, har koffeinfri kaffe samme positive indflydelse på risikoen for udvikling af type 2-diabetes som koffeinholdig kaffe 5, 2a Det er imidlertid også muligt, at virkningen skyldes fravær af et stof, der glider ud, når man vælger kaffe i stedet for andre drikkevarer. Der en række plausible teorier om mulige aktive substanser i kaffen. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: 5.2. Hypotesen om energiforbrænding En teori er, at koffein stimulerer energiomsætningen og øger energiforbrændingen. Koffein fungerer som antagonist for adenosinreceptorerne, og det spiller en vigtig rolle for energioverførslen. Denne virkning fører til en øgning af camp koncentrationen, der øger den basale energiforbrænding (BMR). Det kan føre til en nettostigning i kalorieforbrændingen med op til 150 kalorier om dagen. Men begrænsningen ved denne teori er, at eksperimentelle data peger på, at der kræves meget store mængder koffein (ca mg om dagen, hvilket svarer til 6-12 kopper kaffe om dagen).
7 5.3. Hypotesen om ændret kulhydratomsætning En anden teori er, at chlorogensyre i kaffe kan spille en vigtig rolle ved at påvirke glukoseomsætningen i kroppen. Det skyldes, at chlorogensyre kan hæmme kulhydratnedbrydningen i eller glukoseoptagelsen fra tarmen, hvilket medfører, at glukosekoncentrationen i leveren falder. Det kan ændre responset af visse hormoner, som medfører øget insulinsekretion. Alternativt kan det skyldes en direkte stimulerende virkning på insulin sekretion, som det ses in vitro for cafestol Hypotese om insulinoverfølsomhed Der er også en række underliggende potentielle mekanismer relateret til insulinfølsomhed Anti-inflammation Kaffe indeholder nogle stoffer, der kan modulere de inflammatoriske processer i kroppen og forbedre insulinfølsomheden. De potentielle stoffer, der er blevet identificeret, er bl.a. koffeinsyre phenthyl ester, diterpener, cafestol 37 og 3-methyl- 1,2-cyclopentanedione Antioxidanter Kaffe indeholder antioxidanter, som fx chlorogensyre og N-methylpryridium, som har vist sig at påvirke det oxidative stress i cellerne og forbedre insulinfølsomheden Hormonel effekt Nogle af de stoffer, der findes i kaffe, kan interagere med kortisolomsætningen. En in vitro undersøgelse viste, at et ikke identificeret bioaktivt stof i kaffe gav et fald i kortisolkoncentrationen i cellerne, hvilket kan forbedre insulinoverfølsomheden Kelatbinding af jern Kaffe indeholder fenoler og melanoidiner, der kan kelatbinde jern. Undersøgelser tyder på, at en reduktion i jernindholdet kan forbedre insulinfølsomheden eller hjertekar-sundheden. 6. KONKLUSIONER Den forskning, der er beskrevet her, peger på, at regelmæssig kaffeindtagelse faktisk kan mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Denne effekt er blevet forbundet med et højere adiponectin niveau, en mindskning af inflammatoriske markører og reduceret subklinisk inflammation. Derudover har man set en dosisafhængig relation mellem kaffeindtagelse og nedsat dødelighed blandt baggrundsbefolkningen samt blandt diabetikere. Undersøgelser har også vist, at kaffeindtagelse ikke øger risikoen for udvikling af kræft blandt diabetikere, og at det heller ikke forårsager hjerte-kar-sygdomme, hypertension eller slagtilfælde. Selvom der skal flere undersøgelser til for at kunne komme med krystalklare konklusioner, peger resultaterne på, at det er sikkert at
8 drikke kaffe i moderate mængder af personer med og uden diabetes, og at det ser ud til at være med til at forebygge udvikling af type 2-diabetes. Referencer 1 International Diabetes Federation. (2012) Diabetes Atlas, 5th Edition. 2 The World Health Organization. (2012) Diabetes Fact Sheet 2a Hermansen K, et al. (2015) Kaffe, sundhed og sygdom. København. Vidensråd for Forebyggelse 2015:1-113, 2. udgave, ISBN IMAGE (2010) Recommendations launched at the 6th World Congress on Prevention of Diabetes and its Complications, Dresden, Germany. 4 The International Diabetes Federation. (2004) Diabetes & Obesity: Time to Act. 5 Huxley R. et al. (2009) Coffee, Decaffeinated Coffee, and Tea Consumption in Relation to Incident Type 2 Diabetes Mellitus. Arch Intern Med 169: van Dam R.M. et al. (2002) Coffee consumption and risk of type 2 diabetes mellitus. Lancet. 360: Zhang Y. et al. (2011) Coffee consumption and the incidence of type 2 diabetes in men and women with normal glucose tolerance: The Strong Heart Study. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 21(6): Muley A. et al. (2012) Coffee to reduce risk of type-2 diabetes?: a systematic review. Current Diabetes Reviews. 8: Natella F. & Scaccini C. (2012) Role of coffee in modulation of diabetes risk. Nutrition Reviews, 70 (4): Jiang X. et al. (2014) Coffee and caffeine intake and incidence of type-2 diabetes mellitus: a meta-analysis of prospective studies. European Journal of Nutrition, 53(1): a Ding M et al.(2014) Caffeinated and decaffeinated coffee consumption and risk of type 2 diabetes: a systematic review and a dose-response meta-analysis. Diabetes Care 37: Wu J. et al. (2005) Caffeinated Coffee, Decaffeinated Coffee, and Caffeine in Relation to Plasma C-Peptide Levels, a Marker of Insulin Secretion, in U.S. Women. Diabetes Care. 28(6): Williams C.J. et al. (2008) Coffee consumption is associated with higher plasma adiponectin concentrations in women with or without type 2 diabetes: a prospective cohort study. Diabetes Care. 31(3): Sartorelli D.S. et al. (2010) Differential effects of coffee on the risk of type 2 diabetes according to meal consumption in a French cohort of women: the E3N/EPIC cohort study. Am J Clin Nutr. 91: Hjellvik V. et al. (2011) Boiled Coffee Intake and Subsequent Risk for Type 2 Diabetes. Epidemiology. 22(3): Bhupathiraju S.N. et al. (2012) Caffeinated and caffeine-free beverages and risk of type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 97(1): Doo T. et al. (2014) Coffee intake and risk of type 2 diabetes: the multiethnic cohort. Public Health Nutrition, 17(6): Olthof M.R. et al. (2011) Acute effects of decaffeinated coffee and the major coffee components chlorogenic acid and trigonelline on incretin hormones. Nutrition & Metabolism. 8: Ohnaka K. et al. (2012) Effects of 16-week consumption of caffeinated and decaffeinated instant coffee on glucose metabolism in a randomized controlled trial. Journal of Nutrition and Metabolism, published online ahead of print. 19 Lin W.-Y. et al. (2011) Coffee consumption is inversely associated with type 2 diabetes in Chinese. Eur J of Clin Invest. 41(6): Whitehead N. & White H. (2013) Systematic review of randomised controlled trials of the effects of caffeine or caffeine drinks on blood glucose concentrations and insulin sensitivity in people with diabetes mellitus. Journal of Human Nutrition and Dietetics, published online ahead of print. 21 Jee S.H. et al. (2001) Coffee consumption and serum lipids: a meta-analysis of randomized controlled clinical trials. Am J Epidemiol 153: Cai L. et al. (2012) The effect of coffee consumption on serum lipids: a meta-analysis of randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 66(8): Kempf K. et al. (2010) Influence of insulin resistance on the effect of coffee consumption on subclinical inflammation and lipids. Am J Clin Nutr. 91: Lopez-Garcia E. et al. (2011) Coffee consumption and mortality in women with cardiovascular disease. Am J Clin Nutr. 94(1): Zhang W.H. et al. (2009) Coffee consumption and risk of cardiovascular events and all-cause mortality among women with type 2 diabetes. Diabetologia. 52(5): Ahmed H. et al. (2009) Coffee Consumption and Risk of Heart Failure in Men: an Analysis from the Cohort of Swedish Men. Am Heart J. 158(4): Mostofsky E. (2012) Habitual coffee consumption and risk of heart failure: a dose-response meta-analysis. Circ Heart Fail. 5(4):
9 28 Greenberg J.A. et al. (2008) Caffeinated coffee consumption, cardiovascular disease, and heart valve disease in the elderly. Am J Cardiol. 102(11): Lopez-Garcia E. et al. (2006) Coffee consumption and markers of inflammation and endothelial dysfunction in healthy and diabetic women. Am J Clin Nutr. 84(4): Ix J.H. et al. (2008) Fetuin-A and incident diabetes mellitus in older persons. JAMA. 300(2): Mori K. et al. (2006) Association of serum fetuin-a with insulin resistance in type 2 diabetic and non-diabetic subjects. Diabetes Care. 29(2): Wedick N.M. et al. (2012) Effects of caffeinated and decaffeinated coffee on biological risk factors for type 2 diabetes: a randomized controlled trial. Nutr J. 19;11: Homan D.J. and Mobarhan S. (2006) Coffee: good, bad, or just fun? A critical review of coffee's effects on liver enzymes. Nutr Rev. 64(1): Molloy J.W. et al. (2012) Association of Coffee and Caffeine Consumption with Fatty Liver Disease, Nonalcoholic Steatohepatitis, and Degree of Hepatic Fibrosis. Hepatology. 55(2): Rebelllo S.A. et al. (2011). Coffee and tea consumption in relation to inflammation and basalglucose metabolism in a multiethnic Asian population: a cross-sectional study. Nutrition. 10: Loopstra-Masters R.C. et al. (2011) Associations between the intake of caffeinated and decaffeinated coffee and measures of insulin sensitivity and beta cell function. Diabetologia. 54(2): Mellbye F.B. et al. (2015) Cafestol, a Bioactive Substance in Coffee, Stimulates Insulin Secretion and Increases Glucose Uptake in Muscle Cells: Studies in Vitro. J Nat Prod;78:
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereVil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereBesvarelser fra diætister 2014
Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereguide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereSAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2
SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFor hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom
For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=
Læs mereSucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad
2007/2 BSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. april 2008 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om sund og
Læs mere07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas
Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereProfessor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKaffe kan beskytte mod sygdom
VIDENSKAB 2293 Netherlands: predominant roles for raw eggs in Enteritidis and sandboxes in Typhimurium infections. Epidemiol Infect 2006;134:617-26. 17. Garcia Rodriguez LA, Ruigomez A, Panes J. Use of
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereLDL. Yahoo.com :
(1384 ) 8-14 1 4 3 1 2 1* 2 3 1 4. 6 3 : (6 ) (3 ). LDL HDL. :. 50mg/kg.. HDL LDL. 6/8 40/7 : LDL. HDL :. 84/6/15 : 84/6/1 : : 83/12/1 : shariatik @ Yahoo.com : 5234003 : - * 9 /.(9 8). (ω3) (15) LDL (14)
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mereHelbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereHypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.
Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAarhus Universitet Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital. Ph.d.-afhandling (august 2015)
INVESTIGATIONS OF THE HEALTH-BENEFICIAL EFFECTS OF HIGH INTENSITY INTERVAL TRAINING STUDIES IN TYPE 2 DIABETES AND SUBJECTS AT HIGH RISK OF METABOLIC SYNDROME Aarhus Universitet Medicinsk Endokrinologisk
Læs mere