UNGEPARLAMENT KULBANEKVARTERET HØRER UNGES STEMME ET PARTNERSKAB MELLEM OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET OG LYKKEBO SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGEPARLAMENT KULBANEKVARTERET HØRER UNGES STEMME ET PARTNERSKAB MELLEM OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET OG LYKKEBO SKOLE"

Transkript

1 UNGEPARLAMENT KULBANEKVARTERET HØRER UNGES STEMME ET PARTNERSKAB MELLEM OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET OG LYKKEBO SKOLE

2 KOLOFON Udgivet af Områdefornyelsen Kulbanekvarteret 2018 Proces og redaktion Områdefornyelsen Kulbanekvarteret ved projektleder Mille Holm og projektarbejder Zina Laura Bosse i samarbejde med Lykkebo Skole og Out of Office Architecture. Forfatter Layout og grafik Illustrationer Fotos Publikationen kan rekvireres hos: Mille Holm og Zina Laura Bosse Ida Torp Neergaard og Sarah Streibig Nielsen Karin Kaster Martin Håkan / CoverGanda.dk, Out of Office Architectue og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret Områdefornyelsen Kulbanekvarteret, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune på kulbanekvarteret@tmf.kk.dk eller downloades på 2

3 INDHOLD INTRODUKTION S. 4 ORGANISERING S. 5 DERFOR UNGEPARLAMENT S. 5 BYUDVIKLING S. 8 OPMÅLING, INTERVIEW, MODELBYGNING OG DESIGN S. 9 BROLÆGGERNE OG TØMRERNE S. 10 KOMMUNIKATØRERNE OG METALMALERNE S. 11 FERNISERING S. 12 DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB S. 13 DEMOKRATISPIL S. 14 KØBENHAVNS RÅDHUS OG RUNDVISNING S. 15 BESVARELSE TIL UNGERÅD KBH S. 16 PRÆSENTATION OG RÅDHUSPANDEKAGER S. 17 KVARTERETS HISTORIE S. 18 BESØG PÅ KØBENHAVNS STADSARKIV S. 19 EN AVIS BLIVER TIL S. 20 GRAFISK FORMIDLING S. 21 BAG OM UNGEPARLAMENT S. 23 UNGEPARLAMENTETS TRE FORLØB S. 23 UDBYTTE OG MATERIALE S. 24 METODISKE REFLEKTIONER S. 25 INDHOLD 3

4 INTRODUKTION HVAD ER UNGEPARLAMENTET? Ungeparlamentet på Lykkebo Skole er et projekt, hvor 7. klassetrin arbejder med byudvikling, demokrati og medborgerskab i fagene geografi, dansk og historie. Derudover kan eleverne udvikle og gennemføre egne projekter i fritiden via særlig let adgang til Områdefornyelsen Kulbanekvarterets puljemidler. Ungeparlamentet er en platform for kontinuerlig inddragelse af og dialog med en samlet ungegruppe, samtidig med, at de unge oplever, at deres meninger og holdninger til deres lokalområde får en konkret, fysisk betydning. Projektet foregår i skoleårene 2017/2018, 2018/2019 samt 2019/2020. I Ungeparlamentet arbejdes der med afvekslende og praksisorienteret undervisning og unge inddrages på tværs af en ungdomsårgang. Ungeparlamentet er et projekt, hvor opgaverne skal tage afsæt i unges hverdag, liv og potentialer og som skal skabe en ramme for, at de unges stemme høres højt og tydeligt - samtidig med, at de unge oplever konkrete resultater for deres deltagelse i projektet. De unge skal involveres og engageres i deres lokalområde og tage ansvar for deres omgivelser, medmennesker og eget liv. Områdefornyelsen har en lang række samarbejdspartnere, og derfor bliver eleverne også præsenteret for fx mulighed for at søge fritidsjob, deltage i fritidsakviteter, mulighed for indflydelse mv. Ungeparlamentet skal altså understøtte en udviklingskultur og tradition for initiativ og deltagelse i kvarteret, hvor de unge får erfaring med og mod på at skabe egne projekter, deltage i lokalsamfundet samt får forståelse for og deltagelse i lokaldemokrati og byudvikling. 4

5 ORGANISERING PARTNERSKAB MELLEM SKOLE OG KVARTER Projektet er et partnerskabsprojekt mellem Lykkebo Skole og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. Projektet er tilrettelagt og gennemført af Områdefornyelsen i samarbejde med lærerne fra 7. klassetrin. Projektet er løbende kvalificeret af Udviklingsgruppen, bestående af lærere og ledelsen på Lykkebo Skole samt Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. I hvert af de tre undervisningsforløb er der samarbejdet med forskellige aktører både fra og udenfor lokalområdet, for at inspirere og udfordre eleverne, og lade dem opleve forskellige fagligheder. Gennem expert-undervisere stifter eleverne bekendskab med forskellige faggrupper og deres unikke viden, faglighed og kompetencefelt. Opgaverne tager afsæt i Kulbanekvarterets kvarterplan. PARTNERSKAB UDVIKLINGSGRUPPE LYKKEBO SKOLE OMRÅDE- FORNYELSEN KULBANE- KVARTERET LÆRERE LYKKEBO SKOLE LEDELSEN LYKKEBO SKOLE OMRÅDE- FORNYELSEN KULBANE- KVARTERET OMRÅDE- FORNYELSENS KVARTER- PLAN UNGEPARLAMENTET FAGGRUPPER OG EXPERTVIDEN INTRODUKTION 5

6 6

7 DERFOR UNGEPARLAMENT HVAD FÅR ELEVERNE UD AF DET? En større forståelse for både det nationale og det lokale demokrati Oplever at være en del af udviklingen af eget kvarter Øget mulighed for at skabe positive fællesskaber, deltage i fritidsaktiviteter samt søge fritidsjobs Får kendskab til forskellige fagligheder og arbejdsmetoder HVAD BETYDER DET FOR UNDERVISNINGEN? Ungeparlamentet er tilrettelagt, så indhold og metoder flugter med dels folkeskolens Fælles Mål med særligt fokus på innovation og entreprenørskab, dels tager højde for Folkeskolens formålsparagraf om elevernes alsidige udvikling samt taler ind i principperne for Åben Skole. De enkelte forløb kobles til udviklingen af Kulbanekvarteret samt Områdefornyelsen Kulbanekvarterets kvarterplan. HVEM ER MED I UNGEPARLAMENTET? Alle elever på 7. klassetrin på Lykkebo Skole er udvalgt til at være en del af Ungeparlamentet. INTRODUKTION 7

8 BYUDVIKLING UNGEPARLAMENTET DESIGNER OG BYGGER BIG BÆNK - ET BYRUMSMØBEL PÅ HØJSAGER PLADS Gennem ugen har Ungeparlamentet via arbejdet med deres egne fysiske omgivelser opnået forståelse for byplanlægning, målgrupper, landmåling samt udvikling af et robust byrumsmøbel fra idé til færdigt resultat. Eleverne har med udgangspunkt i sig selv, og ved at sætte sig i andres sted fået en forståelse for andres behov, perspektiver og bevægelser i byen. Eleverne blev præsenteret for Ungeparlamentet som undervisningsforløb. Herefter startede selve forløbet i geografi og formanden for Områdefornyelsens Kvartergruppe, Inge Grønlund, stillede eleverne opgaven. Hvordan vil Ungeparlamentet skabe et mere attraktivt byrum på Højsager Plads? Eleverne undersøgte og opmålte det konkrete byrum, foretog en målgruppeanalyse af potentielle brugeres behov for på baggrund af den viden at udvikle, designe og bygge et byrumsmøbel, som kan være med til at skabe liv i hele kvarteret. Det nye byrum - Big Bænk, blev indviet ved en festlig fernisering for at markere resultatet af Ungeparlamentets arbejde. Forløbet i geografi er tilrettelagt i et samarbejde mellem Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo Skole. Forløbet var på 5 skoledage. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Landinspektør, Landskabsarkitekt, Arkitekt, Håndværkere. Jeg føler mig inspireret til at lave noget i mit eget område Ungeparlamentet har givet mig mulighed for at omforme kvarteret til noget nyt Vi kom alle med ideer, som så blev samlet til en ide og det havde vi alle været med til at bestemme Ugen er gået alt for hurtigt - jeg vil gerne lave det her hver uge Det bedste ved ugen var at samarbejde 8

9 OPMÅLING OG REGISTRERING Sammen med en landinspektør opmåler eleverne Højsager Plads og foretager rumlige og sanselige registreringer er den nuværende plads. INTERVIEW, DISKUSSION OG INSPIRATION Eleverne interviewede forskellige målgrupper for at få en forståelse og et indblik i forskellige ønsker, behov og forslag til parken. SKITSERING OG MODELBYGNING Kul og farver blev brugt til at skitsere forskellige forslag, ud fra tidligere registreringer. Derefter blev gruppens forslag bygget i model med træstave. DET ENDELIGE DESIGN Out of Office Architecture præsenterer det samlede projekt, der er blevet til, på baggrund af alle gruppernes modeller. EN TÆMMET BYUDVIKLING NATUR 9

10 BROLÆGGERNE Brolæggerne var de første på pladsen til at måle hvor fundamentet i sten skulle graves ned, så træet ikke er i kontakt med jorden og holdbarheden dermed forlænges. BJÆLKER De fire meter lange bjælker er ankommet til pladsen og klar til at blive til det nye byrumsmøbel på Højsager Plads. TØMRERNE Tømrerne flytter bjælkerne ved en egyptisk teknik hvor mindre runde pinde sættes under og den store tunge bjælke dermed kan rulles i stedet for at blive løftet. VÆRKTØJ En af tømrerne viser det lange bor og de franske skruer frem som er benyttet til at samle bjælkerne så de holdes sammen og bænken er stabil. 10

11 KOMMUNIKATØRERNE I ugens løb stod kommunikatørerne for invitation til åbning, indslag til sociale medier, kontakt til presse og planlægning af den store fernisering. INFORMATIONSSKILT Kommunikatørerne tog på udflugt til Fablab i Valby kulturhus, hvor de fik laserskåret et skilt med information og navn til det nye byrum - navngivet Big Bænk efter afstemning. METALMALERNE Malerne konstruerede først et mønster på papir, for derefter at overføre det til rørene med malertape og så blev der malet i kulbanekvarterets farver. BORING Der blev boret huller for at rørene kunne monteres på bænken. Det var vigtigt at påføre olie så boret ikke blev for varmt. EN TÆMMET BYUDVIKLING NATUR 11

12 NÆSTEN FÆRDIG De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og træflis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser. HØJSAGER PLADS Et kig over Big Bænk på Højsager Plads, hvor det nye store byrumsmøbel slanger sig gennem pladsen og skaber nye siddepladser og opholdsmuligheder. FERNISERING OG ÅBNING AF BIG BÆNK Ungeparlamentet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand Inge Grønlund, - Big Bænk er nu officielt åbent for alle. GRUPPEBILLEDE Et stolt Ungeparlamentet viser deres diplom frem sammen med Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 12

13 DEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB UNGEPARLAMENTET VIDEREGIVER VIDEN OG ERFARING OM UNGES INDRAGELSE I BYUDVIKLING Gennem forløbet har Ungeparlamentet via arbejdet med demokratiske forhandlinger og beslutninger opnået større forståelse for politiske processer og deres egen mulige indflydelse på byens udvikling. Eleverne har med udgangspunkt i sig selv og deres erfaring fra tidligere projekter kunnet agere som eksperter og videregive råd og erfaring om unges indragelse i byudvikling til Ungeråd KBH. Forløbet i dansk startede med at Ungeråd KBH på video stillede Ungeparlamentet opgaven. Hvordan kan unge inddrages i byudvikling og hvorfor er der vigtig? Dagen gik derefter med demokratispillet hvor Ungeparlamentet i grupper fik tre forskellige temaer de skulle sætte sig ind i og kæmpe for; Børn & Unge, Klima & Miljø og Tryghed. Efterfølgende mødtes grupperne på tværs for at forhandle sig frem til hvilke sager der var vigtigs at få gennemført. Eleverne måtte derved forholde sig til de gode argumenter, hvilke muligheder der havde størst effekt og hvordan det begrænsede budget fik størst udbytte. Gennem spillet fik Ungeparlamentet indsigt i hvordan politiske forhandlinger foregår og en øget forståelse af medborgerskab og demokrati samt egen rolle og position heri. På dag to lagde Københavns Rådhus rammer til dagen arbejde. Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, trykkede Ungeparlamentet i hånden og holdt velkomsttale hvorefter Ungeparlamentet fik en rundvisning på Rådhuset. Ungeparlamentet arbejdede derefter i dybden med Ungeråd KBH s opgave og præsentere deres anbefalinger til Ungeråd KBH. Dagen blev afsluttet med overrækkelse af diplom til Ungeparlamentet og velfortjente rådhuspandekager. Forløbet i dansk er udviklet og tilrettelagt i samarbejde mellem Hørt Ungdom og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo skole. Forløbet blev afholdt over to skoledage, fordelt på to uger. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Politiske organer, Ungeråd KBH, Borgmester, rundviser. Jeg har lært at være en del af en politisk beslutningsprocces I demokratispillet fik vi hørt alles meninger og skulle argumentere og få de andre overtalt Det var sjovt at forhandle DEMOKRATI 13

14 Opgave fra Ungeråd KBH Ungeråd KBH stillede Ungeparlamentet opgaven om hvordan unge kan inddrages i byudvikling og hvorfor det er vigtigt. DEMOKRATI SPIL I demokratispillet blev Ungeparlamentet inddelt i tre grupper: Børn & Unge, Klima & Miljø og Tryghed. Hver gruppe satte sig ind i deres tema. FORHANDLINGER OG DISKUSSION Derefter deltes grupperne og mødtes med de andre temaer. Nu skulle der forhandles og argumenteres for at hver gruppe fik deres sager igennem. BESLUTNINGER Afslutningsvis skulle hver gruppe komme til enighed om hvilke sager der skulle vedtages. Argumenter fløj over bordene i diskussioner om hvad der var vigtigst at vedtage inden for det begrænsede budget. 14

15 BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTEREN Jesper Christensen, Københavns Børne- og Ungdomsborgmester bød Ungeparlamentet velkommen til Rådhuset og holdt velkomsttale. RUNDVISNING Ungeparlamentet blev vist rundt i Rådhusets historiske og storslåede sale og trapper. RÅDHUSSALEN Rundviseren delte fortællinger om Rådhusets historie - som at det er det eneste sted i Danmarks hvor der må flages med splitflag året rundt. MAGISTRATSALEN Her bliver kommunes forhandlinger og store beslutninger truffet. På væggene hænger portrætter af tidligere borgmestre. AKTIVITETSZONER DEMOKRATI 15

16 HOVEDKASSEN Gennem hele dagen dannede Hovedkassen på Rådhuset rammerne for Ungeparlamentets arbejde. UNGERÅD KBH S OPGAVE TIL UNGEPARLAMENTET Hvilke steder i byen synes I skal forbedres? Og hvordan? Hvordan kan unge engageres i byudvikling og hvorfor er det vigtigt? Hvordan tager kommunen bedst højde for alle befolkningsgrupper, når det kommer til byudvikling? PRÆSENTATION Ungeparlamentet arbejde med konkrete svar og anbefalinger til Ungeråd KBH s opgave. KATEGORISERING AF EMNER Anbefalingerne blev samlet i kategorier og senere på dagen overrakt til Ungeråd KBH. 16

17 UNGERÅD KBH Ungeråd KBH fortæller om deres arbejde og hvordan de er unges direkte talerør til Københavns politikere, hvor de får mulighed for at have indflydelse på byens udvikling. UNGEPARLAMENTET PRÆSENTERER Ungeråd KBH kom for at høre Ungeparlamentets anbefalinger og præsentationer af hvordan unge kan inddrages i byudvikling. Ungeparlamentet er fra deres tidligere forløb og erfaringer eksperter på dette område. GRUPPEBILLEDE Et stolt Ungeparlament med diplomer for deres indsats som aktive medborgere, overrakt af Ungeråd KBH som tak for deres præsentationer og materiale om involvering af unge i byens udvikling. RÅDHUSPANDEKAGER Dagens arbejde på Rådhuset blev afsluttet med velfortjente, som traditionen foreskriver, rådhuspandekager. AKTIVITETSZONER DEMOKRATI 17

18 KVARTERETS HISTORIE UNGEPARLAMENTET FORTÆLLER KVARTERET HISTORISKE UDVIKLING I AVIS De overordnede læringsmål med forløbet er, at eleverne får viden om og kan formidle Kulbanekvarterets/Valbys historie og bydelens begivenheder i kronologisk rækkefølge og her igennem historiens indvirkning på kvarterets udvikling frem til i dag. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne reflekterer over samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning på baggrund af arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. Forløbet starter med, at eleverne stilles en opgave af redaktøren fra en af de to lokalaviser. Opgaven er, at eleverne skal formidle Valbys historie i form af en artikel, billedserie eller lignende og udgive dette i avisen. Her indtænkes det at, der kan inddrages et par af dansktimerne i forbindelse med elevernes medieforløb. Derefter tages eleverne med til Lokalhistorisk Forening som en del af deres research. I de to skoleuger arbejder eleverne med forskellige typer af formidling af kvarterets historie. Forløbet kan evt. indeholder oplæg af en historiker eller journalist samt besøg på lokalavisen redaktion. På denne måde opbygges forløbet således, at historietimerne bliver research-fasen og dansktimerne bliver skrivefasen. Forløbet i historie er udviklet og tilrettelagt i samarbejde mellem Københavns Stadsarkiv og Områdefornyelsen Kulbanekarteret og kvalificeret af udviklingsgruppen på Lykkebo skole. Forløbet blev afholdt over to skoledage, fordelt på to uger. Følgende faggrupper har Ungeparlamentet stiftet bekendtskab med under forløbet: Historiker, arkivar, journalist og sociolog. Jeg føler mig inspireret til at lave noget i mit eget område Ungeparlamentet har givet mig mulighed for at omforme kvarteret til noget nyt Vi kom alle med ideer, som så blev samlet til en ide og det havde vi alle været med til at bestemme Ugen er gået alt for hurtigt - jeg vil gerne lave det her hver uge Det bedste ved ugen var at samarbejde 18

19 OPGAVEN De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, JOURNALISTENS ARBEJDE Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. HVAD ER EN AVIS Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. PÅ TUR Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. KVARTERETS AKTIVITETSZONER HISTORIE 19

20 KØBENHAVNS STADSARKIV De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, ERINDRINGER, BILLEDER OG FORTÆLLINGER Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. KØBENHAVNS HISTORIE Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. GRUPPEARBEJDE Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 20

21 GRAFIKERENS ARBEJDE De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, FORMIDLING Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. PRÆSENTATION Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. KLAR TIL TRYK Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. KVARTERETS AKTIVITETSZONER HISTORIE 21

22 MORGENSAMLING De sidste detaljer på Højsager Plads tager form. Metalrørere bankes i jorden og flis fordeles for at understrege Big Bænks naturlige små pladser, DEN FÆRDIGE AVIS Et kig over Big Bænk på Højsager plads, hvor det ses hvordan det store byrumsmøbel forandrer pladsen karakter og der er blevet skabt nye siddepladser og opholdsmuligheder. KVARTERETS HISTORIE Ungeparlamnetet byder velkommen og fortæller de 150 fremmødte om deres design og byggeri af Big Bænk. Den røde snor klippes af Områdefornyelsens kvartergruppes formand, Inge Grønlund og Big Bænk er officielt åbent for alle. KVARTERGRUPPEMØDE Et stolt Ungeparlament viser deres diplom frem sammen med håndværkere, Out of Office Architecture og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. 22

23 BAG OM UNGEPARLAMENT 1 BYUDVIKLING Idéudvikling Design Byggeri 2 MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATI Diskussion Politik Indflydelse 3 KVARTERETS HISTORIE Formidling Lokal forståelse Ejerskab MEDINDFLYDELSE I KVARTERET Egne projekter Indflydelse UNGEPARLAMENTETS TRE FORLØB 1. Eleverne fik bekendtskab med byudvikling og opførelse af fysiske omgivelser. Fra idéudvikling til design og byggeri. 2. Indsigt i politiske organer og muligheder og platforme for at få medindflydelse i samfundet og på lokalt plan. 3. Kendskab til den lokale historie og formidling af deres eget områdes udvikling gennem tiden. RESULTAT: Eleverne får gennem både praktisk og teoretisk viden omkring processer, muligheder og indflydelse i eget kvarter. Stifter bekendtskab med forskellige fagligheder og derved deres egne uddannelses muligheder. Inddragelse som metode??? BAG OM UNGEPARLAMENT 23

24 UDBYTTE OG MATERIALE UNGEPARLAMENT Ungeparlamentet har under det samlede forløb skabt... Fernisering for Lykkebo skole og kvarteret 1 BYUDVIKLING Big Bænk - Byrumsmøbel på Højsager plads 2 MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATI Lokal presse og sociale medier Demokratispil: Diskussion og argumentation Besøg på Københavns Rådhus 3 KVARTERETS HISTORIE Artikler og billedserier om kvarterets historiske udvikling Besøg på Københavns Stadsarkiv Anbefalinger om byudvikling til Ungeråd KBH Avis til Lykkebo skole og Kvartergruppen 24

25 METODISKE REFLEKTIONER Både lærere, eksterne samarbejdspartnere samt Ungeparlamentet fra Lykkebo Skole oplevede generelt forløbet som en succes. Dog kan der drages tre læringer til lignende inddragelsesforløb: UDVIKLING AF OPGAVER I SAMSPIL MED LÆRERE Abstrakte beskrivelser skabte forvirring på 4. klassetrin. I samspil med lærerne skal metodekortene målrettes de respektive klassetrin. Sørg for at formålet med opgaverne er formuleret i et enkelt sprog og at børnene kan forstå metodekortene. Støt lærerne i at omsætte lærerbeskrivelserne til praksis. HÆFTER FREMFOR LØSARK Metodekort og lærerbeskrivelser skal samles i små hæfter. Dette vil samtidig afhjælpe problemer med skitser og metodekort, der bliver væk. MANGLER AT BLIVE SKREVET NYT FØLG OP OG DISKUTER RESULTATERNE MED BØRN OG UNGE Den indledende inddragelse skaber med idékataloget inspiration til udviklingen af Kulbanekvarteret og Valby Lokaludvalgs Bydelsplan. Derudover har Områdefornyelsen kvalificeret resultaterne ved genbesøg på Lykkebo Skole og i Lykkebo Klub i en inddragelse 2.0, hvor projektdeltagerne har rangordnet og prioriteret deres drømme. På den måde sikres en kontinuerlig inddragelse af unges perspektiv. EVALUERING OG DIALOG EFTER HVERT FORLØB Efter hvert forløb er der lavet en evaluering med Ungeparlamentet. Dette er gjort både med dialog og med uddelt spørgeskema, for at tilgodese forskellige styrker og svagheder hos eleverne for at alle havde mulighed for at komme med deres respons på forløbet. Der er også lavet en evaluering med de involverede lærere samt eksterne samarbejdspartnere, for at alle har kunnet kvalificere og optimere fremtidige undervisningsforløb samt styrke det der allerede fungere godt. BAG BAG OM OM UNGEPARLAMENT INDDRAGELSEN 25

26 Visionen er at udvikle Kulbanekvarteret til et attraktivt og levende sted med stor bykvalitet, nye stiforbindelser, mødesteder, fællesskaber og aktiviteter i tæt samarbejde med grundejere og alle der bor, bruger eller har en hverdag i kvarteret. Områdefornyelsen Kulbanekvarteret vil derfor fra igangsætte små og store projekter for at realisere visionen. Alle projekterne skal udvikles, fyldes med indhold og liv af jer i kvarteret. Har du en god idé eller et spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Du kan også følge med i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på vores hjemmeside eller engagere dig på vores facebookside. T: E: kulbanekvarteret@tmf.kk.dk W: F:

IDÉKATALOG BØRN OG UNGES DRØMME FOR KULBANEPARKEN OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET

IDÉKATALOG BØRN OG UNGES DRØMME FOR KULBANEPARKEN OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET IDÉKATALOG BØRN OG UNGES DRØMME FOR KULBANEPARKEN OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET KOLOFON Udgivet af Områdefornyelsen Kulbanekvarteret 2017 Proces og redaktion Forfatter Layout og grafik Illustrationer

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

BEHOV. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre sig, være nysgerrig, reflektere, samarbejde, forbinde, tænke og stille spørgsmål.

BEHOV. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre sig, være nysgerrig, reflektere, samarbejde, forbinde, tænke og stille spørgsmål. BEHOV FLERE UNGE SKAL INTRODUCERES TIL HÅNDVÆRK I FOLKEN! Kendskab, praksis, reelle opgaver, koblinger, krop, møde med virkeligheden, muligheder. FLERE UNGE SKAL UNDERSTØTTES I KREATIV TÆNKNING! Undre

Læs mere

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

Titel: Formål: Projektbeskrivelse: Titel: Ungebyråd. Formål: Ungebyrådet har til formål at tilbyde de unge i Esbjerg Kommune et organ, hvor de kan få medindflydelse på politiske beslutningsprocesser, der vedrører de unge selv. Samtidig

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Fem spændende valgmuligheder til dig

Fem spændende valgmuligheder til dig Valgholdskatalog Fem spændende valgmuligheder til dig Kære elev i 7. klasse I denne folder får du en introduktion til fem spændende undervisningsforløb på NEXT Uddannelse København, som du kan vælge mellem

Læs mere

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg 1 Forløbets indhold Del 1 Demokrati i Københavns Kommune Del 2 Ungeråd KBH Del 3 Giv Ungeråd KBH klassens mærkesager Del 4 Stil op til ungerådsvalg 2018 Del 5 Stem

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og

Læs mere

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Lærervejledning Digital arkitekturtegning Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Om inspirationsmaterialet. Indholdsfortegnelse

Om inspirationsmaterialet. Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet Dette materiale henvender sig både til de klasser, der laver deres tese og bandbulle på værksteder med kunstner Susanne Ahrenkiel, og til de klasser, som selv arbejder, uafhængigt

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Kommunikationsstrategi for skoleområdet Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring

Læs mere

midtby Midtbykonference 8. september midtbykonference 8. september

midtby Midtbykonference 8. september midtbykonference 8. september 8. september 2018 Midtbykonferencen var en måde at sætte fokus på midtbyen i Randers og invovere et bredt udsnit af borgere og professionelle aktører i en diskussion af fremtiden for midtbyen. Det var

Læs mere

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018 6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

SKOLERNES FOLKEMØDE PÅ SKAMLINGSBANKEN PROJEKTOPLÆG

SKOLERNES FOLKEMØDE PÅ SKAMLINGSBANKEN PROJEKTOPLÆG SKOLERNES FOLKEMØDE PÅ SKAMLINGSBANKEN PROJEKTOPLÆG INDHOLD VEJEN TIL FOLKEMØDET Hvorfor? Fortid og fremtid for unge på Skamlingsbanken Hvordan? 8.-10. klasse udvikler fremtidens demokrati Hvad? To veje

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager. 1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale Notat Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale Igennem de sidst 10 år har skolerne i Albertslund modtaget en række forskelligartede tilbud, mødt professionelle kunstnere i

Læs mere

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........

Læs mere

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20 ÅRET I 10. KLASSE 2019/20 Vi har på Marstal Skole en god 10. klasse som vi er stolte af. Vi har de seneste år ændret vores tilbud, og arbejder løbende på at blive endnu bedre. Med vores erfaringer fra

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Ny aktivitetspark i Halsnæs

Ny aktivitetspark i Halsnæs Ny aktivitetspark i Halsnæs De unge i Halsnæs behøver ikke længere søge væk fra kommunen i deres fritid, for nu vil de også kunne være i den. 2015 Foreningen af unge iværksættere og ildsjæle Frederiksværk

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Projektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København

Projektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København Projektleder i praksis Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave Holdstart den 30. oktober 2018 - København Projektleder i praksis På denne miniuddannelse får du styrket din viden om de grundlæggende

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

HVORDAN FORMIDLER DU KUNSTEN PÅ DIT STED? Vinyl -terror & -horror, Modulations in the horizontal mode, 2016 Campus Carlsberg. Foto: Anders Bigum

HVORDAN FORMIDLER DU KUNSTEN PÅ DIT STED? Vinyl -terror & -horror, Modulations in the horizontal mode, 2016 Campus Carlsberg. Foto: Anders Bigum HVORDAN FORMIDLER DU KUNSTEN PÅ DIT STED? CAMPUS CARLSBERG Over 10.000 studerende mødes hver dag på Campus Carlsberg, Professionshøjskolen UCC s nye campusområde. I store dele af campusområdet møder de

Læs mere

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg

Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg Demokrati, indflydelse og ungerådsvalg 2 2 Forløbets indhold Del 1 Demokrati i Københavns Kommune Del 2 Ungeråd KBH Del 3 Giv Ungeråd KBH klassens mærkesager Del 4 Stil op til ungerådsvalg 2018 Del 5 Stem

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Evaluering af bydelsplaner

Evaluering af bydelsplaner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Evaluering af bydelsplaner Denne evaluering er udarbejdet på baggrund af tidligere evalueringsrapport (Als Research) fra 2010 og evaluering

Læs mere

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere