Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
|
|
- Benjamin Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen med disse. Det kan synes vanskeligt at bedømme lektier isoleret fra undervisningen som sådan, men vi ved fra praksis at lektier kan have betydning for hvordan mange elever og kursister oplever det at gå i skole en lærer omtalte i et interview at lektier kunne virke som et glædesdrab. Desværre har vi kun lidt forskningsbaseret viden om lektiers effekt på undervisningen, på trods af at lærere har givet lektier for i århundreder. I Danmark er lektiespørgsmålet blevet aktualiseret ved to forhold. Det ene er gymnasiereformens (fra 2005) ændring af pensummål til kompetencemål samt uddannelsernes øgede Forefokus på varierede og elevaktiverende arbejdsformer. Yderligere er lektiespørgsmålet blevet aktualiseret med diskussionen af Folkeskolereformen i foråret Her var et omstridt emne spørgsmålet om lektiecafeer skulle være obligatoriske for alle elever. Som bekendt blev lektiecafeerne gjort frivillige og dermed mistede vi en mulighed for at lektier blev integreret i undervisningen. Foreliggende artikel bygger på min ph.d. afhandling Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser samt et forsøg på fem midtjyske VUC er som siden 2011 har undervist næsten lektiefrit i en klasse på AVU afdelingen. Rapporten vil foreligge i begyndelsen af Lektier eller ej Man kan spørge om, hvordan lektierne understøtter og er medvirkende til elevernes kompetenceudvikling. Der er stillet spørgsmål ved, om lektierne overhovedet har en gavnlig effekt. Der kan argumenteres med fem grunde til, at lærerne giver lektier for: 1. Samfundsmoral: Lektiearbejdet kan ses som udtryk for, at den kommende arbejdskraft skal lære pligt, lydighed og ansvar, som læreren kan udvise kon- trol af og autoritet overfor. 2. Økonomisk rationalitet: Lektiearbejdet er her udtryk for en form for økono- misk rationalisering. Der spares lærertimer noget af arbejdet må laves der- hjemme, der er ikke tid til det hele i skolen. 3. Elevernes medansvar: Lektiearbejdet ses her som udtryk for, at den enkelte elev kan arbejde på sin egen måde. Dermed tages der hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. 4. Metodetræning: Lektiearbejdet kan også ses som udtryk for, at eleverne har brug for selvstændigt, og på egen hånd, at øve og træne arbejdet med stoffet. 5. Læringssyn: Lektiearbejdet kan endelig ses som udtryk for, at eleverne skal prøve at arbejde med selvstændig tilegnelse af det faglige stof og metoder, hvad enten det er udenadslære, repetition, træning eller at sætte sig ind i nyt stof. Eleverne kan lære sig selv fag. Hansen m.fl. 2010, s. 5f. Over for argumenterne for at bevare lektierne står argumenterne for at afskaffe lektierne. I de sidste par år er der kommet flere internationale undersøgelser der belyser lektiespørgsmålet.
2 Her kan nævnes den new zealandske forsker John Hattie, som med sine bøger fra 2009 og 2013 har fået stor bevågenhed i pædagogiske kredse da han forsøger at opstille en liste over hvad der virker bedst i undervisningen. John Hattie behandler dermed i sine reviews en lang række emner, herunder lektiers effekt. Han skriver: Det generelle budskab er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen På den anden side burde denne opdagelse være en invitation til at ændre den måde, vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde, som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier), ikke har været særlig effektivt i grundskolerne. Det kan være en oplagt mulighed for skolerne til at prøve noget andet Hattie 2013, s. 37. John Hattie opfordrer skoler til at lave forsøg med lektier for at gøre noget andet end man traditionelt har gjort når man anvendte lektierne i skolen som et element i læring. I Danmark har skoleforsøg siden 2010 påstået, at lektiefri undervisning har en gavnlig effekt på elevernes og kursisternes læreproces og resultaterne ved eksamen. Således hævder flere skoleforsøg (bl.a. tønder HF) at kursisternes gennemsnitlige karakter ved eksamen er blevet hævet med over én karakter efter at skolerne er gået over til lektiefri undervisning. Argumentationen er, at eleverne møder op til undervisningen uden dårlig samvittighed (hvis de ikke har lavet lektier), og at de møder med mere ens faglige forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen. En kursist fra VUC Holstebro udtrykker det således: Jeg kommer mere til undervisningen. Jeg glemte lektierne i folkeskolen. Jeg kunne ikke få hjælp hjemme. Nu får jeg den. Jeg kan ikke finde ud af matematik alene. Så fik jeg en skideballe. Eleverne, i dette tilfælde en kursist, kan få den hjælp de har brug for at en professionel faglærer i den kontekst hvor eleverne skal lære faget. Praksiserfaringerne har også vist at den lektiefri undervisning kan kvalificere gruppearbejdet. En anden kursist fra VUC i et interview: Jeg har været dårlig i folkeskolen. Fik ikke laver lektier, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Så ingen ville have mig med i deres gruppe. Gruppearbejdsformen lider ofte en krank skæbne idet eleverne i ordinær undervisning ofte har lavet lektier meget forskellig og i en del tilfælde har undladt at lave dem. Det går ud over det arbejde eleverne skal foretage. I ovenstående udsagn fokuserer kursisten på at hun blev ekskluderet fra gruppen, i andre tilfælde udtrykker elever at gruppearbejdet har en tilbøjelighed til at skabe en ulighed i arbejdsbyrden når det hviler på at eleverne skulle have lavet lektier. Samlet set er eleverne og kursisternes aktivitet og engagement større når undervisningen er lektiefri. Som en kursist på VUC svarer på spørgsmålet om han er blevet mere aktiv når undervisningen er lektiefri: Helt klart for mig. Med hjemmearbejde går jeg ned så har jeg svært ved at forstå, hvad lærerne siger.
3 Sidst, men ikke mindst, hævdes det, at frafaldet bliver mindre. Samlet set tyder flere forhold på, at den lektiefri undervisning giver et bedre arbejdsklima og en bedre klasserumskultur, fordi eleverne møder undervisningen med større glæde og lyst til at lære. Forhold som har væsentlig indflydelse på læringsprocessen. Dertil kommer, at man kan hævde, at den lektiefri undervisning er lighedsskabende, når indflydelsen fra elevernes sociale baggrund mindskes ved at fjerne uligheder mellem de elever, der kan få hjælp til lektierne, og de, der ikke kan. Udfordringer i lektiefri undervisning Men skoleforsøg viser også at der er nogle udfordringer i den lektiefri undervisning. Jeg kan bedst arbejde hjemme uanset fag. Kan bedre koncentrere mig. Jeg kan bedst sidde med en opgave hjemme. Nogle elever, i dette tilfælde en kursist, kan bedre koncentrere sig hjemme. Hvilket udfordrer hvilke indretningen af de lokaler eleverne skal lave lektierne når de er integreret i undervisningen. Et andet forhold der udfordrer undervisningen er at lektierne i den ordinære undervisning af en elev kan blive anvendt til at demonstrere en større faglig viden og engagement end de andre elever besidder. Nogle elever føler at deres aktivitet og engagement bliver mindre i den lektiefri undervisning når de bliver frataget muligheden for at højne sine ambitioner. Udfordringen for lærerne er således at henvise til yderligere materiale, give muligheder for at eleverne kan vælge sig til selvstændige opgaver og på forhånd informere om hvilke tekster og opgaver skal arbejde med i timerne. En udfordring er også at tilkendegive overfor eleverne hvilke læringspotentialer der er forbundet med den lektiefri undervisning, så eleverne ikke er utrygge overfor fremtiden, som en kursist siger: Og en anden kursist: Jeg er bange for lektier senere. Tænker på hf næste år hvor man bliver pumpet med lektier. Det har jeg hørt fra venner og bekendte. Der er ikke noget galt med ikke at have lektier for, men det er en misforståelse, når det er en forberedelse til HF. Dertil kan det siges at i den lektieintegrerede undervisning har eleverne bedre muligheder for at læse længere og sværere tekster end hvis de har dem for som lektie. Det kvalificerer skolearbejdet. Didaktiske overvejelser For at vurdere spørgsmålet om lektier eller ej kan det være hensigtsmæssigt at se spørgsmålet ud fra et didaktisk og læringsteoretisk perspektiv. Man kan først og fremmest antage, at der skal være en vis sammenhæng i den didaktiske forståelse, læreren har af alle enkeltdele af undervisningen, herunder lektierne. En manglende sammenhæng i de didaktiske overvejelser kan risikere at modvirke elevernes meningsforståelse, forståelse af læring og i sidste ende
4 modvirke deres positive oplevelse af læring. Man kan derfor spørge, om den didaktiske tænkning, der gør sig gældende ved lærerens lektiegivning, er i overensstemmelse med den didaktiske tænkning, der gør sig gældende ved planlægningen af fx undervisningens arbejds- former i skolen. Arbejdsformerne bør ifølge måldokumenterne være elevaktiverende, varierede, kreative og innovative. Så man kan påstå, at hvis ikke lektierne ligeledes er underlagt sådanne intentioner, vil der være uoverensstemmelse i den didaktiske tænkning. Lektier fungerer foruden i sammenhængen med arbejdsformerne også i en tæt sammenhæng med de læremidler, der anvendes i undervisningen, og i stort omfang anvendes lærebøger til lektiearbejdet. Derfor må man se lektierne ud fra tre dimensioner: arbejdsformer, læringsopfattelse og læremidler. Formuleret som spørgsmål kan de tre dimensioner lyde: Hvordan gives lektier mest hensigtsmæssigt for, når de skal understøtte elevernes aktivitet i undervisningen? Hvordan anvendes lektierne mest hensigtsmæssigt i undervisningen for at understøtte elevernes kompetenceudvikling? Og hvilke læremidler bør eleverne arbejde med i deres lektiearbejde? Hvordan skal lektier gives for? En vigtig del af svaret er, at lektierne skal være meningsfulde for eleverne. Med meningsfuld forstås, at lektierne skal være nødvendige, relevante og anvendelige. Der er tale om en nødvendighedslogik. Eleverne bør bl.a. vide, samtidig med at de laver lektierne, hvad disse skal anvendes til i undervisningen (klasseundervisning, gruppearbejde m.m.), hvordan de skal lave dem (om de skal læse overfladisk, læse dybtgående, skal tage noter under læsningen m. m.). Eleverne bør tilsvarende også vide, hvad lektierne skal resultere i, hvilket pro- dukt der skal komme ud af undervisningen. Ved at eksplicitere lektiernes anvendelse bliver elevernes kontekstualisering af deres arbejde understøttet, og læreren giver mulighedsbetingelser for elevernes konstruktion af mening; lektierne bliver nødvendiggjorte. Hvordan anvendes lektierne? Det andet spørgsmål drejer sig om anvendelsen af lektierne i undervisningen. I svaret indgår to begreber: en mekanisk og en dynamisk anvendelse. Den mekaniske anvendelse er kendetegnet ved: manglende mening med lektien, slavisk og ensformig gennemgang af lektien, rutinepræget anvendelse af lektien, ingen anvendelse af lektiearbejdet, og at eleverne kan følge med uden at have lavet lektier. Og den mekaniske anvendelse forstærkes af manglende hjælp og respons fra læreren samt manglende planlægning og koordinering. Når lektierne anvendes mekanisk i sko- len, er eleverne tilbøjelige til at anvende overfladestrategier ved lektielæsningen. Den dynamiske anvendelse er kendetegnet ved: aktivitet i timen, engagement i undervisningen, vægtning af gruppe- og projektarbejde, interessant læsning og anvendelse af det læste, overordnet gennemgang i timen og varieret anvendelse. Og den dynamiske anvendelse forstærkes af udfordrende krav. Når lektierne bruges dynamisk i undervisningen, vil eleverne anvende dybdestrategier i lektiearbejdet. Læremidler og lektier Hvilke læremidler er det mest hensigtsmæssigt at anvende til lektiearbejdet? Det afhænger af, hvilken vidensform læreren ønsker, eleverne skal arbejde med. Man kan skelne mellem to former for viden: den reproduktionsorienterede og den meningsorienterede vidensform.
5 Overordnet kan man beskrive den reproduktionsorienterede læringsopfattelse som en orientering mod: 1) øgning af viden, 2) memorering og reproduktion og 3) anvendelse. Den meningsorienterede opfattelse af læring karakteriseres ved: 1) forståelse, 2) ændring af synsvinkel/forståelse og 3) personlig forandring. Den reproduktive vidensform er således kendetegnet ved at genskabe en viden, der er nedlagt i et artefakt. Den meningsorienterede vidensform hviler på den reproduktive vidensform, men er derudover kendetegnet ved at pro- ducere en viden udover den viden, som er nedlagt i artefaktet. Den meningsorienterede viden er en akkumuleret viden på den reproduktive videns grundlag. En af pointerne i min afhandling er, at hvis læreren udelukkende arbejder med lærebogen som lektie, har elevernes vidensform en tilbøjelighed til at orientere sig udelukkende mod den reproduktionsorienterede vidensform. Derfor er det en væsentlig konklusion, at desto større variation og brug af andre læremidler end lærebogen, desto større mulighed er der for, at eleverne i stigende grad orienterer sig mod den meningsorienterede vidensform, ikke kun i lektiearbejdet, men ligeledes i skolens øvrige praksisformer. Så måske er det ikke et spørgsmål om lektier eller ej, men mere et spørgsmål om, hvilke former for lektier læreren giver for, samt hvilke læremidler der anvendes til lektiearbejdet for dermed at understøtte elevernes konstruktion af en meningsorienteret viden. Og her kan lektierne være gavnlige, hvis de er i overensstemmelse med den didaktiske tænkning, der i øvrigt ligger til grund for lærerens undervisning. Har elevernes kulturelle baggrund betydning for deres lektiearbejde? Der er ikke hidtil lavet undersøgelser over, hvorvidt elevernes socioøkonomiske og kulturelle baggrund har betydning for deres lektiearbejde. Men undersøgelser peger på (bl.a. Ulriksen m.fl. 2009), at nogle elever, der kommer fra miljøer, hvor de kan få hjælp til deres lektier, er bedre stillede i deres lektiearbejde, end tilfældet er for elever, der ikke kan få samme opbakning. Der kan i denne forbindelse være tale om, at elever med såkaldt skolefremmed baggrund kan have vanskeligere ved at knække en såkaldt kode. Det kan være at afkode fagenes betydning, metoder til at læse lektier, forstå, hvordan de skal prioritere og få konkret hjælp af deres forældre. For at imødekomme elever, der har den skolefremmede tilgang til lektierne, kan det være hensigtsmæssigt, at læreren ved lektiegivningen grundigt informerer om, hvordan lektien skal laves, hvad lektierne skal anvendes til i undervisningen (altså arbejdsformer), og hvilket produkt undervisningen skal resultere i. Hermed understøtter læreren elevernes konstruktion af mening med lektien. Dertil kommer, at det kan være hensigtsmæssigt, at lektien varierer fra lektion til lektion (bl.a. ved at anvende forskellige web 2.0- værktøjer) og at lektien er udfordrende for den enkelte elev. Problematikken om afkodning af lektien er gældenden både når lektien gives som hjemmearbejde og som en lektie, der er integreret i undervisningen. Som afslutning kan man sige, at forsøg med lektiefri undervisning er en fornyelse af den didaktiske diskussion om hvilke redskaber der virker hensigtsmæssigt i undervisningen. Jeg ser ikke lektiefriheden som en underskudsposition, der ser at lærere undlader at give lektier for idet en stor gruppe elever alligevel ikke laver dem, men som en overskudsposition, idet lektiefriheden kan være med til at gøre op med nogle uhensigtsmæssige rutiner og giver en
6 indsprøjtning til nye didaktiske diskussioner om, hvordan undervisning kan styrke undervisningsdifferentieringen, hvordan undervisningen kan udfordre den enkelte elev og hvordan man skaber en god klasserumskultur. Litteratur Hansen, J.A. & Svejgaard, K.L. (2010): Lektier i en moderne gymnasieskole. København: Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Professionshøjskolen Metropol. Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, John (2009): Visible Learning. Abingdon: Routledge Olsen, Flemming B. (2010): Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser. Ph.d.- afhandling. Odense: IFPR. Syddansk Universitet. Olsen, Flemming B. (2007): Lærebogen en strukturerende ressource eller en spændetrøje. I: Olsen, Flemming B. (red.): Læremidler i en didaktisk sammenhæng. Skriftserien Gymnasiepædagogik, nr. 59. Odense: IFPR. Syddansk Universitet. Olsen, Flemming B. (2004): Har du lavet dine lektier i dag? Skriftserien Gymnasiepædagogik, r. 53. Odense: IFPR. Syddansk Universitet. Ulriksen, L., Murning, S. & Ebbensgaard, Aa. B. L (2009): Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer, social baggrund, fagligt udbytte. København: Samfundslitteratur.
Oplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mere1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne
Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereflemmingbolsen.dk Homework guide.mov
Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Homework guide.mov 1 Hvad kendetegner lektier? Læselektier Hjemme i enrum Kollektive Pålagt af læreren 2 Brev fra en skoleleder. I gamle dage fik slaverne
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/
Lektier - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 22/2 2008 1 Hvorfor lektiedebat nu? Globalisering og videnssamfund Skole i verdensklasse Læringsopfattelser Børn og
Læs mereGL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mere1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!
1.0 Indledning! 2 1.1 Lektieinkluderende undervisning! 2 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! 3 2.0 Formål! 4 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb!
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereOrganisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet
Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereInnovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?
1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereStatus på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015
Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereLEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015
LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereRapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland
Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Region Midtjylland Indhold Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning... 1 Fakta om projektet... 3 Baggrund for projektet... 3 Ansøgning...
Læs mereLektier - en institution i skolen
Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 26/2 2008 1 Den traditionalistiske holdning "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereResultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby
Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby Evalueringen blev afholdt over to uger i marts/april og afsluttet den 9. april 2010. I alt deltog 2365 kursister. 3 Din alder er: Abs. Pct. 16-18 år 160 7%
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLæringskompetencer og lektielæsning
Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereForældreundersøgelse
Forældreundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 9 9 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Forældre (n=1007) Kvinde (n=477) Mand (n=530)
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereSådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.
Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mere