Grauballemanden.dk i naturfag
|
|
- Hedvig Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i naturfag Biologi Introduktion I biologiundervisningen i gymnasiet fokuseres der på, at eleverne får biologisk indsigt gennem faglig fordybelse, og at de får erfaring med kritisk informations- og litteratursøgning, samt planlægning og udførelse af laboratorie- og feltarbejde. Ved at beskæftige sig med fundet af et moselig fra jernalderens Danmark kan eleverne få skærpet deres interesse for naturvidenskab. Emnet kan være med til at give eleverne en metodisk bevidsthed og grundlæggende viden om, hvordan fagets teori bliver anvendt i praksis af arkæologer og konservatorer. Sitet giver desuden oplagte muligheder for at samarbejde med først og fremmest andre naturvidenskabelige fag og ikke mindst historiefaget. 1
2 Forslag til brug af Grauballemanden.dk: Emner, materialer og forløb 1) Biotoper: Højmoser og lavmoser - Formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk. - Vurdere konkrete biologiske problemstillinger og disses betydning på lokalt og globalt plan. - Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse. - Gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter, såvel i felten som i laboratoriet, under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed. Hvem var offeret mosedybet. Fortællingen giver en forklaring på mosernes natur og kan benyttes som baggrundsviden for eleverne. De opnår en grundlæggende viden om mosernes flora og dens betydning for de specielle bevaringsforhold i de to mosetyper. Hvem var offeret mosedybet mosens natur. Uddybende materiale. Arkiv moser højmoser og mosserne. Uddybende materiale. Arkiv moser mosen som biotop. Uddybende materiale. Tekster i arkivet Efter emnet er introduceret for eleverne, giver teksterne i arkivet mulighed for, at eleverne selvstændigt kan søge oplysninger om mosens natur. De indledende artikler bidrager med overbliksviden. Artiklerne kan bruges af såvel lærere, som elever. De kan inddrages i det omfang, læreren ønsker, at eleverne skal gå i dybden med problematikken og lave selvstændige søgeøvelser. Niveau og anvendelse Emnet kan anvendes som led i introduktion til biologifagets metoder. Spørgsmål til undersøgelse - Hvad er en mose, og hvad gror der i en mose? - Hvorfor er mosen så speciel en lokalitet, og hvorfor skal vi bevare moserne? - Hvori består mosens magi, og hvad gemmer den? 2
3 Forslag til opgaver/aktiviteter 1) Botanik i højmose Besøg Molslaboratoriet på Mols, eller søg fotos på nettet. - Find soldug, tranebærris, sphagnum og blåtop, som er en stor tuedannende græsart. - Bemærk træer på mosefladen forurening med næringssalte. Eleverne kan arbejde i laboratorium med spagnums vandbindingsevne. Spagnum kan enten være frisk fra naturen eller sammenpresset spagnum købt som tørvekliner på en planteskole. - Hvor meget vand kan det binde? - Hvad er ph værdien, hvis det blandes med demineraliseret vand? 2) Mikrobiologi bevaring gennem 2000 år - Organisk materiale forgår ved forrådnelse, men ikke i moserne. Hvad kan det velbevarede materiale fortælle? - Find forklaringer på, hvorfor der er så gode bevaringsforhold i moserne. Bemærk, at det iltfrie og sure miljø ikke er tilstrækkelig som forklaring. - Undersøg om tranebær indeholder et konserverende stof. Oplysninger kan findes på nettet. Forsøg 1: Spagnums bevarende egenskaber - Kyllingevinger eller lignende organisk materiale lægges i syltetøjsglas med spagnum købt i planteskole eller frisk fra mose. Der tilsættes demineraliseret vand. Glassene lukkes til og står urørte i ca. 1 måned ved stuetemperatur. Glassene åbnes under udsug, og eleverne skal bruge handsker. Eleverne kan nu notere konsistens, lugt og genkendelighed. Glassets indhold skal bortskaffes ved nedgravning eller i det tætlukkede glas direkte i affaldscontainer. Forsøg 2: Nedbrydning hvor tilgængelighed af ilt, vand og mikroorganismer varieres - Tag otte glas og fyld dem med alle kombinationer af sand/jord, tør/ fugtig, og dæk dem med petriskål med en tændstik i klemme på fire af de otte kombinationer og dæk de resterende med tætsluttende plastfolie. Inden glassene lukkes til, lægges der i hvert glas et stykke uldtråd, lidt havregryn, et dødt insekt, lidt franskbrødskrumme og frisk tranebær (købes i supermarked). Glassene følges urørte over 2-4 uger og fotodokumenteres jævnligt for at følge processen. Efter 4 uger undersøges uldtrådens trækstyrke, og lugten noteres. Udsug anbefales. 3
4 Forsøg 3: Tranebær og holdbarhed - Tranebær har et naturligt indhold af benzoesyre. Det vil sige, at syltetøj med tranebær skulle kunne holde sig bedre end andet syltetøj, selvom sukkermængden er begrænset. Eleverne kan teste denne teori ved at vælge forskelligt frugt, der moses og blandes med sukker i forholdet 1 del sukker til 3 dele frugt og hældes på glas. Glassene henstår urørte med og uden låg i 2-4 uger. Forsøget kan også anvendes til at se morfologi af forskellige typer svampekolonier. NB! Smag kun på det frisklavede syltetøj. Hvem var offeret mosedybet. Her bliver der antydet en forklaring på bevaringsforholdene i moserne. Arkiv moser mosen som biotop. Her får elever og lærere et uddybende tekstmateriale bl.a. om mosens bevaringsforhold. Hvem var offeret Levet liv. Denne del kan kombineres med spørgsmålet om, hvilke belæg man har for de forskellige tolkninger af Grauballemandens liv. 4
5 3) Ernæring kosten i jernalderen - Udvalgte dele af menneskets fysiologi. Hvem var offeret nye undersøgelser undersøg maveindhold. Opgaven efterligner forskerens arbejde med at kortlægge, hvad Grauballemandens maveindhold kan fortælle. Det er en opgave, der kræver samme tålmodighed, som det arbejde forskeren udfører. Hvem var offeret nye undersøgelser undersøg tænder. Her får eleverne via Grauballemandens tænder oplysninger om livsvilkårene i jernalderen. Arkiv Nye videnskabelige undersøgelser det sidste måltid-nadver eller nødration Arkiv Nye videnskabelige undersøgelser Grauballemandens sidste måltid Uddybende tekstmateriale til elever og lærere. Spørgsmål til undersøgelse - Hvad spiste jernaldermenneskene? - Hvor fik de maden fra? - Hvor meget kan vi konkludere om kosten generelt ud fra Grauballemandens sidste måltid? - Hvorfor er det interessant, at der er rug i maveindholdet fra Grauballemanden? Tværfaglig opgave Eleverne kan kombinere deres viden om Grauballemandens sidste måltid med viden om andre fund fra jernalderen og viden fra isotopanalyser til at overveje, hvordan man spiste i jernalderen generelt. Elverne kan desuden diskutere begrænsningerne i den viden, vi kan opnå om dette emne. Til sidst kan de sammenligne kosten i dag med den såkaldte stenalderkost. Se også under Fysik idet isotopanalyse kan fortælle om kosten. 5
6 Kemi Introduktion Gennem undervisningen i kemi skal eleverne opnå et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til forskellige problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Ved at beskæftige sig med analyser af fundet af et moselig fra jernalderens Danmark kan eleverne få skærpet deres interesse for naturvidenskab. Emnet kan være med til at give eleverne en metodisk bevidsthed og grundlæggende viden om, hvordan fagets teori bliver anvendt i praksis af arkæologer og konservatorer. Sitet giver desuden oplagte muligheder for at samarbejde med først og fremmest andre naturvidenskabelige fag og ikke mindst historiefaget. 6
7 Forslag til brug af Grauballemanden.dk: Emner, materialer og forløb 1) ph betragtninger - Redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag. - Udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger. Syrebasereaktioner, herunder ph beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser. Hvem var offeret undersøg og mosedybet. Baggrundsmateriale om undersøgelser af tænder og knogler og om bevaringsforholdene i mosen. Spørgsmål til undersøgelse - Hvorfor er Grauballemandens knogler bløde og hans tandemalje nedbrudt? - Hvorfor kan vi ikke vide, om Grauballemanden havde metalgenstande med i graven? - Find ud af f.eks. på nettet hvad det er, der gør knoglerne hårde, og hvad tandemalje består af. - Undersøg hvordan syre reagerer med calciumcarbonat og forklar, hvordan de to ting påvirker hinanden. Forsøg 1: Syre i spagnum For at få viden om, hvor meget syre der er i en væske, er det nødvendigt at se, hvor meget base der skal tilsættes for at neutralisere syren. Det er ikke tilstrækkeligt at måle ph værdien. Lad eleverne fremstille et ekstrakt af spagnum enten frisk spagnum eller spagnum fra en planteskole. Bemærk at det ikke må være beriget spagnum. Bland f.eks.100 g spagnum med 100 ml demineraliseret vand. Mål ph værdien og tilsæt derefter phenolphthalien og titrer med NaOH til det skifter farve. Beregn koncentrationen af syre. Forsøg 2: Reaktion mellem metal og syre Læg et stykke magnesiumbånd i henholdsvis cola, spagnumekstrakt og demineraliseret vand. Lad det ligge til næste dag. I modsætning til organisk materiale bliver metal hurtigt nedbrudt af det sure mosevand. Forsøg at forklare, hvorfor vi bruger magnesium og ikke jern til dette modelforsøg. Man kan evt. gentage forsøget med ståluld i stedet og lade præparatet ligge i 2-4 uger. Forsøget kan bruges til at diskutere, hvorvidt Grauballemanden kunne have fået metalgenstande med i mosen. 7
8 2) Garvning - Udføre kemiske eksperimenter og tilrettelægge simple kemiske eksperimenter - Redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag - Udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger - Indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder. Arkiv-konservering konservering af Grauballemanden moser højmoser og mosserne Kan også anvendes som inspiration til læreren Hvem var offeret manden i mosen konservering Spørgsmål - Hvad sker der kemisk, når man garver med egebark? - Hvorfor blev Grauballemanden til sidst gnedet med tyrkisk olie? Forslag til opgaver/aktiviteter Niveau: Kemi B eller A Lad eleverne slå garvning op på nettet og lad dem finde troværdige kilder, der forklarer, hvad processen går ud på. Garvesyre kan krydsbinde aminosyrer med u-polære sidekæder. - Find nogle aminosyrer, der har u-polære sidekæder og forklar, hvorfor garvesyre kan krydsbinde dem. Forsøg 1: Test for fenoler Egebark indeholder garvesyre, der er en fenol. Fenoler danner blå komplekser med jern(111)ioner. Bemærk, at reduktionen af jern(111) til jern(11) fjerner kompleksdannelsen. - Find strukturformler for garvesyre og andre simple fenoler. F.eks. fra nettet. - Test forskellige hverdagsting for fenoler. F.eks. te, blade, bark fra forskellige træer, acetylsalicylsyre, eller hvad eleven selv finder på. Test for fenoler: Et vandigt ekstrakt undersøges med 1-2 dråber 0,2M jern(111)nitratopløsning Test for reduktion: Der tilsættes 1-2 dråber citronsaft eller 0,2M askorbinsyreopløsning 8
9 Forsøg 2: Garvning Undersøg virkningen af fenoler på proteiner, hud fra kylling, gelatine, æggehvide. - Er alle fenoler gode garvestoffer? Garvning med materiale, f.eks. blade eller bark indeholder fenoler: Læg det protein, der skal undersøges, i det føromtalte ekstrakt og lad det ligge i 2-3 døgn ved stuetemperatur. Sørg for at have store mængder af det fenolholdige materiale i blandingen. Der skal føres kontrol ved siden af, hvor proteinet er lagt i demineraliseret vand. - Beskriv de forandringer, der kan ses på proteinerne. Tyrkisk rødolie er ricinus olie, også kaldet amerikansk olie, der bl.a. anvendes som afføringsmiddel. Ricinus olie er hydrolyseret med svovlsyre, dvs. at det er frie fedtsyrer, og det er en god emulgator. Bemærk, at ricinus olie bliver udvundet af castorbønner, der også indeholder det meget giftige stof ricin. - Forklar med denne viden, hvorfor tyrkisk rødolie blev brugt ved konservering af Grauballemanden. - Hvorfor kan dette være problematisk, når man senere vil undersøge Grauballemanden nærmere, f.eks. med C-14 datering. Niveau: B, A eller C valgfrit stof 9
10 3) Mosens særlige bevaringsforhold Se også under mikrobiologi - Indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder - Perspektivere den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Arkiv moser højmoserne og mosserne Hvem var offeret manden i mosen konservering Hvem var offeret mosedybet Nogle forskere rapporterer om et kulhydratlignende stof, sphagnan, der kan lave såkaldte Maillard- reaktioner med bakteriernes proteiner. Desuden binder spaghnan de sparsomme næringssalte i mosen så stærkt, at det forhindrer bakterier i at få nødvendig N og P tilførsel. Kilderne er ikke enige om den fortolkning, så spørgsmålet er delvist ubesvaret på nuværende tidspunkt. I arkivmaterialet er der to kilder, der taler for hver sin tolkning af sphagnans betydning for bevaringsforholdene i moserne. Elever på kemi A kan med hjælp læse kilderne og bruge dem til at forstå, hvordan observationer gradvist bliver til anerkendte teorier, og hvor forsigtig man skal være med at tro på sine kilder Anvendelse Kan anvendes i AT sammenhæng eller til SRP i 3.g kemi-biologi. Spørgsmål - Hvilke kemiske stoffer er ansvarlige for bevaring i moserne? - Er der et bakteriehæmmende stof i spagnum? 10
11 Fysik Introduktion I fysikundervisningen på gymnasiet lægges der vægt på, at eleverne opnår en fortrolighed med væsentlige naturvidenskabelige metoder og synsvinkler, der sammen med kendskab til fysiske fænomener og begreber åbner for en naturvidenskabelig tolkning af verden. Desuden er der fokus på, at der tilrettelægges forløb, som tilgodeser, at faget bliver belyst gennem samspillet med historie. Derfor er inddragelse af de videnskabelige undersøgelser af moseliget, Grauballemanden fra jernalderens Danmark, et oplagt emne. Forslag til brug af Grauballemanden.dk: Emner, materialer og forløb 1) Baggrundsstråling - Kvantefysik-radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven. - Kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge samt kunne diskutere modellers gyldighedsområde. Kosmisk stråling og dannelse af C-14. Hvem var offeret nye undersøgelser C-14 datering af hår Arkiv videnskabelige undersøgelser i 1952 i videnskabens søgelys Arkiv nye videnskabelige undersøgelser video kulstof 14 metoden Anvendes som hjælp til at besvare spørgsmålet om, hvorfor det er uinteressant at kende strålingstypen og GM-røret, når moselig skal undersøges. Spørgsmål - Hvad er baggrundsstråling? - Hvorfor er baggrundsstråling ikke konstant? Forslag til opgave Undersøg på nettet hvad baggrundsstråling består af. Hvilke radioaktive partikler er baggrundsstråling hovedsagelig sammensat af? 11
12 2) Ioniserende stråling - Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven. - Kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge samt kunne diskutere modellers gyldighedsområde. Spørgsmål - Hvad er ioniserende stråling? - Hvordan måles radioaktivitet? Forslag til opgaver Undersøg på nettet/gængse lærebøger hvad ioniserende stråling er, og hvad forskellen på alfa, beta og gammastråling er. Lav evt. øvelser om strålingstyper for at afgøre, hvilken strålingstype vi har med at gøre, når vi undersøger meget gamle fund. Eleverne kan også tage kernekortet i brug. Lad eleverne undersøge, hvorfor det i dag er uinteressant at kende strålingstypen og GM-røret, når moselig bliver undersøgt. En geigertæller udnytter den ioniserende virkning af f.eks. radioaktiv stråling. Geigertællerens tælletal pr. tid er udtryk for antal henfald pr. tid. Antal henfald pr. tid (aktivitet) kan fortælle, hvor meget der er af det radioaktive stof. Lad eleverne undersøge disse sammenhænge nærmere i lærebogsmateriale for gymnasiet i fysik eller naturfag. Eleverne undersøger på nettet, hvad henfald og halveringstid er, og hvilken sammenhæng der er mellem antal henfald pr. tid og halveringstid. Lad dem undersøge halveringstider for forskellige stoffer. 3) Nuklider/Isotoper herunder C-13 og C-14 - Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven. - Kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge samt kunne diskutere modellers gyldighedsområde. Arkiv nye videnskabelige undersøgelser video C-14 versus C-13 Arkiv nye videnskabelige undersøgelser video kulstof 14 metoden 12
13 Spørgsmål - Hvad er nuklider og isotoper? - Hvad er C-14 datering? - Hvad fortæller C-13 indholdet? Undersøgelse C-14 kan findes ved hjælp af geigertæller eller ved metode med accelerator. C-13 mængden kan kun findes med accelerator. Lad eleverne finde forskellen på C-13 og C-14. Lad eleverne finde forklaringen på, hvordan man laver en C-14 aldersbestemmelse i en partikelaccelerator. De tre C-14 bestemmelser laves ud fra ovenstående materiale og C-14 artikel. Korrektion af C-14 alder Undersøg hvorfor det er nødvendigt at korrigere? Hvordan korrigerer man? Ole Ahlgren Drivhuseffekt og klimaændringer 2008, side Hvem var offeret nye undersøgelser C-14 datering af hår Her vises, hvordan man skal korrigere C-14 alderen ved at gå ind på en kurve. Stikord til eleverne: C-14 niveau i atmosfæren afhænger af kosmisk stråling, som ikke er konstant. Når man skal lave en korrektionskurve, daterer man materiale med to metoder dels med C-14 metoden (giver C-14 alder), dels med dendrokronologi (ægte alder). Derefter laver man en korrektionskurve. Spørgsmål - Forklar hvad dendrokronologi går ud på. - Hvordan kan man datere endog meget gammelt materiale med denne metode? - Forklar hvordan korrektionskurven konstrueres. 13
Grauballemanden.dk i naturfag
Lærervejledning: Folkeskolen, 6.-10. klasse Grauballemanden.dk i naturfag Biologi Introduktion Folkeskolens biologiundervisning lægger vægt på, at eleverne får en fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mere1b. Mat A, Kemi A, Fys B
Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Læs mereStudieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereKlavs Thormod og Tina Haahr Andersen
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi
Læs mereFra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning
Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2bKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereKemi B stx, juni 2010
Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice. Det sure, det salte og det basiske.
Årsplan for faget: Fysik/kemi 9.kl. skoleåret 2013/14 Generelt Der fokuseres i årets løb meget på at eleverne får den oplevelse at fysik/kemi er spændende. Når det er muligt taget hentes eksempler fra
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars områd Kemi, eux C Rikke Mørk Lund (rml) g2euxland18 Forløbsoversigt (5) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereÅrsfagplan for fysik/kemi 8. klasse
Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Kemi B Dennis Wowern Nielsen (1g) og Anne Smet Andersen (2g) Hold 2.KP18 og 2.MI18 soversigt
Læs mereIndfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum
Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof
Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mere