AARHUS UNIVERSITET. jordemod- optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE

Transkript

1 au AARHUS UNIVERSITET jordemod- høringsmaterialervidenskab. optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE

2 2 KANDIDATUDDANNELSE I OPTOMETRI OG KANDIDATUDDANNELSE I JORDEMODERVIDENSKAB Health satsning på at udvikle kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer skal imødekomme samfundets efterspørgsel efter stærkere kliniske og akademiske kompetencer i virkefeltet for sundhedsfaglige professionsbachelorer. Nærværende materiale vedrører kandidatuddannelse i optometri og kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Uddannelserne forventes udbudt med opstart september 2014 med optagelse af max 25 studerende pr. uddannelse. Behovet for et kompetenceløft af sundhedsfaglige professionsbachelorer er begrundet i en række samfundsmæssige forhold, hvor her blot nævnes et udvalg: Rivende udvikling inden for sundhedsvidenskabelig forskning og medikoteknikken, stigende uddannelsesniveau i befolkningen, livsstilsændringer med følge for folkesundheden og kompleksitet i sundhedsindsatsen samt et organisatorisk differentieret sundhedsvæsen. Der stilles således nye krav til sundhedsprofessionelles kompetencer, og Health mener, at kandidatuddannelser baseret på stærke forskningsmiljøer og med solid forankring i de kliniske miljøer, vil kunne give det nødvendige formaliserede løft af professionsbachelorers kompetencer inden for 1) professionsbachelorernes eget kliniske virkefelt 2) forskningsmetodologi og metode samt 3) generelle akademiske kompetencer med udgangspunkt i problemstillinger, der er relevante på tværs af professionernes virkefelt. I det følgende redegøres for uddannelsernes formål, erhvervssigte samt relation til nærtbeslægtede uddannelser. I bilag 1 og 2 skitseres indholdet og kompetenceprofilerne for hhv. kandidatuddannelsen i optometri og kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab.

3 3 UDDANNELSERNES FORMÅL OG ERHVERVSSIGTE Formålet med at etablere forskningsbaserede kandidatuddannelser i optometri og jordemodervidenskab er: at styrke udviklingen og forskningsbaseringen af hhv. det optometriske og jordemoderfaglige område via en udvidet faglighed i forhold til professionsbachelorniveauet og andre specialister i systemet at styrke fokus på borgeren / patienten og dermed sikre bedre og mere effektivt samarbejde hen over organisatoriske og faglige grænser. at give et formelt kompetenceløft i form af øget specialiseret viden og specialiserede kliniske færdigheder for at sikre kvalitet og patientsikkerhed ved opgaveglidning i klinikken. at give kandidaterne solide forskningsmetodologiske færdigheder til kritisk at kunne vurdere og arbejde med sundhedsvidenskabelig forskning. at give kandidaterne kompetencer til at omsætte forskningsbaseret viden til klinisk praksis. at udvikle kandidaternes generelle akademiske kompetencer så som: selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden forholde sig analytisk til komplekse problemstillinger at kunne opbygge en argumentation og formidle den at kunne arbejde kreativt og generere nye løsningsforslag

4 4 UDDANNELSERNES KLINISKE SIGTE Begge uddannelser har et klinisk sigte og som formål at klæde kandidaterne på til mere kvalificeret at påtage sig komplekse kliniske opgaver. Opgaveglidning mellem faggrupper er et faktum, men sker oftest efter uformel sidemandsoplæring. Med disse uddannelser ønsker vi at uddanne kandidater, der også i mere komplekse situationer kan foretage vurderinger af, om interventioner eller egentlig behandling er nødvendig, og i givet fald hvordan. Dette vil være til gavn for patienterne og patientsikkerheden, medføre aflastning af andre eksperter i systemet og sikre, at der kun interveneres og behandles, hvor der er behov. OPTOMETRI Kandidatuddannelsen i optometri uddanner optikere ind i det oftalmologiske speciale, og kandidaterne vil således favne både optikerens hjælpemiddelsperspektiv og behandlerperspektivet. Kandidaterne uddannes til at kunne diagnosticere og foretage vurderinger af behandlingsbehov samt resultater. Dette giver en unik mulighed for, at borgere i første kontakt med en kandidat i optometri kan få en helhedsvurdering og rådgivning i forhold evt. videre behandling. En patient ønsker laseroperation for nærsynethed. Ved en forundersøgelse foretaget af en kandidat i optometri vil patienten kunne vejledes om en række alternativer, herunder kontaktlinser, forskellige operationstyper samt evt. slet ikke at skulle have foretaget operation. En læge vil have behandlingsperspektivet (+/- laserbehandling), en optiker vil have hjælpemiddelperspektivet (kontaktlinser/briller), mens kandidaten i optometri vil kunne give en helhedsvurdering. Dette vil højne kvaliteten i rådgivning/kommunikation og behandling, og vil sikre, at patienten krydser grænsen fra primær til sekundærsektoren på den mest korrekte indikation. Kombinationen af hjælpemiddelsperspektivet og det mere behandlende perspektiv vil således være til direkte gavn for borgerne samt aflaste systemet, da der hurtigere kan igangsættes en korrekt indsats. JORDEMODERVIDENSKAB Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab videreuddanner jordemødre ind i det gynækologiske, obstetriske og neonatale speciale. Hermed styrkes jordemoderens kompetencer til at udrede patologiske forhold, rådgive om videre behandling samt intervenere i tilfælde af unormale forhold i graviditeten, under fødselen, i barselsperioden samt hos det nyfødte barn. En gravid henvender sig i modtagelsen på fødeafdelingen med smerter og utilpashed, der kan være symptomer på en lang række såvel normale som patologiske tilstande i graviditeten. I dag vil hun typisk kunne sendes til undersøgelse ved forskellige sundhedsprofessionelle både på fødegangen, i ultralyd og så afvente svar i svangreambulatoriet fra speciallægen. I grænseområdet mellem jordemoderens og speciallægens kompetenceområder, vil en kandidat i jordemodervidenskab både have opnået en bredere og mere specialiseret viden til at give et helhedsperspektiv på kvinden og samtidig være i stand til at udrede, rådgive og træffe afgørelse om det videre forløb. Ved fastlæggelse af en videre plan, sikrer kandidaten i jordemodervidenskab, at kvinden krydser grænsen mellem specialafdelinger og sektorer på den mest korrekte indikation. Dette vil være til direkte gavn for de gravide samt aflaste systemet, da der hurtigere kan igangsættes en korrekt indsats.

5 5 ANVENDELSE AF KANDIDATERNES KOMPETENCER UDEN FOR KLINIKKEN Ud over den kliniske opgavevaretagelse i den sekundære sundhedssektor, vil kandidaterne også kunne bidrage i en mere bred sammenhæng og i andre sektorer. Kandidaterne i optometri og jordemodervidenskab får på kandidatuddannelserne øget specialiseret viden i forhold til tilgrænsende fagområder. Det betyder også, at kandidaterne bliver i stand til at kunne se kvindens eller patientens problemstilling i et bredere perspektiv - hen over traditionelle specialeog sektorielle grænser. En kandidat i optometri vil med fordel kunne inddrages i en kommunal sammenhæng ved udredning af børn med indlæringsvanskeligheder. Læsebesvær, hvor dysleksi er udelukket, kan skyldes uopdagede samsynsproblemer. Mistanke herom vil typisk medføre undersøgelse hos en øjenlæge, der kan udelukke synstruende øjensygdomme. Forløbet afsluttes oftest hos egen læge eller optiker, hvor der heller ikke er hjælp at hente. I mange tilfælde vil barnets forældre finde ud af, at der udbydes synstræning af alternative behandlere, hvor behandlingseffekten ikke har kunnet dokumenteres. Kandidatuddannelsen i optometri indeholder et forløb om diagnosticering og behandling af synsfejl, og en kandidat i optometri vil således kunne styrke indsatsen med opsporing, mere effektiv udredning og behandling af børn med synsfejl. Henvises et barn med mistanke om samsynsproblemer til kandidatuddannet optometrist, vil denne kunne be- eller afkræfte mistanken, fastslå typen og graden af samsynsbesværet og iværksætte relevant behandling. Barnet kan herefter følge skoleundervisningen uden problemer. En optometrist vil således kunne bedre kvaliteten af behandlingen, sørge for at barnet forbliver i primærsektoren samt hindre unødvendige undersøgelser hos optikere og øjenlæger. Jordemødre er i kontakt med stort set alle kvinder, der er igennem et graviditetsforløb. Graviditet, fødsel og barsel som sundhedsforløb er den hyppigste sundhedsydelse i det danske sundhedsvæsen. Forløbet har stor betydning for den almene folkesundhed, idet det ikke bare påvirker kvinden, men også barnet, faderen og familien. Et vellykket forløb har således betydning for kvindens egen sundhedstilstand, men også for folkesundheden for næste generation idet såvel de sundhedsmæssige, psykologiske og sociale forhold under graviditeten og den første tid efter fødslen påvirker barnets helbred også på langt sigt. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab indeholder forløb om udviklingspsykologi og familiedannelse, ulighed i sundhed samt livsstilsforhold og gynækologiske sygdommes betydning for kvinders helbred. Hermed sikres et grundlag, der bl.a. giver den kandidatuddannede jordemoder bedre mulighed for tidlig opsporing af sårbare kvinder, kritisk sygdom og andre behandlingskrævende forhold også hos grupper af kvinder som normalt er svære at nå. En kandidat i jordemodervidenskab vil kunne identificere behov for samt koordinere indsatser over for udsatte grupper af kvinder og vil fx kunne varetage en konsulentfunktion i forbindelse med sundhedsfremmende indsatser.

6 6 UDDANNELSERNES ERHVERVSSIGTE Kandidaterne i optometri uddannes ind i det oftalmologiske speciale. Kandidaterne forventes i overvejende grad at få beskæftigelse på sygehusenes øjenafdelinger, hvilket er et relativt nyt jobmarked for optometrister. Kompetenceløftet forventes at kunne understøtte opgaveglidningen fra øjenlæger til kandidatuddannede optometrister. Koblingen af behandlerperspektivet med hjælpemiddelperspektivet vil også kunne give adgang til nye jobfunktioner i kommunalt regi i forhold til fx synsrehabilitering. For de kandidatuddannede jordemødre er der i overvejende grad tale om kompetenceløft inden for allerede eksisterende jobfunktioner, men det kliniske kompetenceløft forventes også at kunne understøtte og udvide opgaveglidning i klinikken. Akademiseringen og det udvidede vidensfelt omkring kvinders helbred (herunder også forebyggelse og rehabilitering), familiedannelse og ulighed i kvindesundhed vil også kunne give adgang til nye jobfunktioner fx i kommunalt regi inden for sundhedsfremme og forebyggelse. I oversigten skitseres uddannelsernes erhvervssigte JORDEMODERVIDENSKAB De færdiguddannede kandidater forventes at få beskæftigelse inden for Specialiserede kliniske funktioner, herunder i private klinikker og hos praktiserende læger Undervisning og uddannelse (i klinisk praksis og på professionshøjskolerne) Ledelses- og procesfunktioner Udviklings- og forskningsstillinger Sundhedskonsulentarbejde OPTOMETRI De færdiguddannede kandidater forventes at få beskæftigelse inden for Fysisk synsregulering, diagnosticering samt vurdering af behandlingsbehov og - resultat på sygehusenes øjenafdelinger Offentlige syns- og hjælpemiddelscentre Private øjenklinikker Større optikerkæder samt leverandører og producenter af optometriudstyr. Kandidatuddannelsen giver også adgang til ph.d. forløb. Kandidatuddannelsen giver også adgang til ph.d. forløb.

7 7 NÆRT BESLÆGTEDE UDDANNELSER Indtil for nylig eksisterede ingen kandidatuddannelser i optometri hverken i Danmark eller i de øvrige nordiske lande. Ved højskolen i Buskerud, Kongsberg, i Norge er der etableret en norsk SU-berettiget universitetsuddannelse i optometri. Denne 2-årige Master i optometri og synsvitenskap er i 2012 blevet relanceret med to specialiseringer, allmennoptometri og ortoptikk og pediatrisk optometri, som de studerende kan vælge. Der udbydes derudover masters i bl.a. Sverige, England og USA. Desuden er der for nyligt igangsat et initiativ, der vil forsøge at udbyde en nordisk master i synspædagogik og synsrehabilitering. Der eksisterer i dag ikke en kandidatuddannelse rettet specifikt mod jordemødre hverken i Danmark eller Norden 1. DEN SUNDHEDSFAGLIGE KANDIDATUDDANNELSE Der eksisterer en mere generel og forskningsorienteret kandidatuddannelse rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som udbydes ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet samt Syddansk Universitet. Endvidere findes kandidatuddannelser med sundhedsfremmende og forebyggende sigte ved hhv. Syddansk og Aalborg Universitet, men disse har et mere strukturelt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til de to kandidatuddannelser, der her foreslås. Det særlige ved de foreslåede kandidatuddannelser i hhv. jordemodervidenskab og optometri er uddannelsernes kliniske sigte og indhold til videreudvikling af hhv. det jordemoderfaglige og optometrifaglige område. Professionsbachelorerne skal således have mulighed for at videreudvikle sig inden for deres eget fagfelt, uden nødvendigvis at gå forskervejen som er hovedsigtet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Til orientering er ledighedsfrekvensen for sundhedsfaglige kandidater for de seneste år angivet nedenfor: Tabel over ledighedsfrekvens blandt nyuddannede sundhedsfaglige kandidater 2 (4-19 måneder efter afsluttet uddannelse) År Ledighed blandt nyuddannede sundhedsfaglige kandidater (antal nyuddannede) Gennemsnit for nyuddannede kandidater inden for sundhedsvidenskab (antal nyuddannede) Gennemsnit for alle nyuddannede kandidater (antal nyuddannede) % (28) 1% (1.368) 4% (12.227) 6% (17) 1% (1.306) 3% (12.398) 3% (64) 2% (1.355) 6% (13.352) 3% (69) 2% (1.427) 6% (13.194) Bemærk, at der er et forholdsvis lavt antal nyuddannede sundhedsfaglige kandidater. En ledighed på 7 % blandt 28 nyuddannede i 2007 svarer til 2 personer, der 4-19 måneder efter dimission endnu ikke var i beskæftigelse. 1 I Sverige er jordemoderuddannelsen en masteruddannelse, man kan tage som sygeplejerske. Der er altså ikke tale om en videreuddannelse af jordemødre, men om en videreuddannelse af sygeplejersker til jordemødre. 2

8 8 Bilag 1 KANDIDATUDDANNELSE I OPTOMETRI FORELØBIGT INDHOLD OG KOMPETENCEPROFIL Kandidatuddannelsen i optometri indgår i Health overordnede satsning på at etablere muligheder for forskningsbaseret videreuddannelse af sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer. Derfor ønsker vi at udvikle en samlet ramme for disse uddannelser, som en flerhed af fagligheder vil kunne indgå i. Kandidatuddannelsen i optometri er illustreret i diagrammet nedenfor. På forskningsmetodeblokken og i den tværfaglige blok er der samundervisning med kandidatstuderende fra andre uddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. Den højre blok er monofaglig og specifikt optometrirelateret. Uddannelsesforløbet er skitseret nedefra og op fra. 1. til 4. semester. Hovedsigtet er at give Solide metodemæssige færdigheder Perspektiverende, tværfaglige fag Monofagligt klinisk indhold DIAGRAM 1. Kandidatuddannelse i optometri, i parentes er angivet fagelementets vægtning i ECTS 4 Speciale (30) 3 Forskningsmetoder II Valgfrit humanistisk / samfundsvidenskabeligt perspektiv på sundhedsvæsenet Anvendelse af diagnostika (5) Oftalmologisk billeddiagnostik (5) 2 Forskningsmetoder I Introduktion til tværfaglige, kliniske professionsemner (5) Fx: - Evidensbaseret klinisk praksis - Teamtræning - Det svære budskab - Smertens psykologi Svagsynsoptik (+ socialmedicinsk perspektiv) Skelen og binokulært syn (5) 1 Forskningsmetodologi (15) Patologisk optik Synsmåling med psykofysiske tests (5) Semester Forskningsmetodespor (35 ECTS) Tværfagligt, perspektiverende spor (15 ECTS) Monofaglig, klinisk (40 ECTS)

9 9 Bilag 1 FORELØBIG KOMPETENCEPROFIL FOR KANDIDATUDDANNELSEN I OPTOMETRI En kandidat i optometri opnår en viden, så kandidaten kan: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af indgående kendskab til epidemiologiske, biostatistiske og kvalitative principper og metoder. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. Beskrive øjets opbygning. Forklare øjets fysiologiske optik. Forklare de genetiske, biokemiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder øjets normale funktioner. Forklare hvilke ydre faktorer, f.eks. miljømæssige faktorer eller smitstoffer, der kan påvirke øjets fysiologiske optik og synsfunktionen. Beskrive menneskers adfærd og reaktionsmønstre ved svagsynethed og blindhed ud fra psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Analysere årsager til sygdom og ændret struktur af øjet og synsfunktionen. Beskrive principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme i øjnene og synsfunktionen. Kende principper for rationel farmakoterapi ved øjensygdomme. Beskrive væsentlige lovgivningsmæssige og sundhedsøkonomiske forhold af betydning for den enkelte kandidats arbejde og ansvar. Redegøre for forskellige teoriretninger inden for implementeringsforskningen samt for forskellige metoder og principper for implementering af ny viden i sundhedsvæsenet. [valgfrit emne] En kandidat i optometri opnår færdigheder, så kandidaten kan: Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori, opstille et relevant forskningsdesign samt indsamle, behandle, analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen. Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister. Beskrive og reflektere over etiske problemstillinger. Analysere organisatoriske og aktørrelaterede udfordringer i en given organisatorisk kontekst ved implementering af ny viden i sundhedsvæsenet og på baggrund heraf kritisk vurdere forskellige løsningsmodeller til at overvinde disse udfordringer. [valgfrit emne] Evaluere klinisk praksis og på baggrund af bedst foreliggende evidens samt kendskab til implementeringsmodeller opstille og forestå gennemførsel af udviklingsprojekter monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Kommunikere og diskutere kliniske problemstillinger med patienten, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. En kandidat i optometri opnår kompetencer, så kandidaten kan: Iværksætte og foretage udredning af patienter med refraktionsanomalier og andre optiske problemstillinger, og identificere patienter som er kandidater til ikke kirurgisk behandling af disse. Iværksætte behandling af patienter med refraktionsanomalier og andre optiske problemstillinger med optiske hjælpemidler. Iværksætte behandling af patienter med samsynsproblemer med optiske hjælpemidler Lindre og trøste hvor der ikke er mulighed for behandling, samt håndtere forhold omkring svagsynethed og blindhed. Udvise empati samt reflektere over og vise vilje til at arbejde med egen indfølingsevne Formulere egne læringsmål og fortsætte egen kompetenceudvikling.

10 10 Bilag 2 KANDIDATUDDANNELSE I JORDEMODERVIDENSKAB FORELØBIGT INDHOLD OG KOMPETENCEPROFIL Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab indgår i Health overordnede satsning på at etablere muligheder for forskningsbaseret videreuddannelse af sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer. Derfor ønsker vi at udvikle en samlet ramme for uddannelse, som en flerhed af fagligheder vil kunne indgå i. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab er illustreret i diagrammet nedenfor. På forskningsmetodeblokken og i den tværfaglige blok er der samundervisning med kandidatstuderende fra andre uddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. Den højre blok er monofaglig og specifikt jordemoderrelateret. Uddannelsesforløbet er skitseret nedefra og op fra. 1. til 4. semester. Hovedsigtet er at give Solide metodemæssige færdigheder Perspektiverende, tværfaglige fag Monofagligt klinisk indhold DIAGRAM 1. Kandidatuddannelse i optometri, i parentes er angivet fagelementets vægtning i ECTS 4 Speciale (30) 3 Forskningsmetoder II Valgfrit humanistisk / samfundsvidenskabeligt perspektiv på sundhedsvæsenet Udviklingspsykologi og familiedannelse 2 Forskningsmetoder I Introduktion til tværfaglige, kliniske professionsemner (5) Fx: - Evidensbaseret klinisk praksis - Teamtræning - Det svære budskab - Smertens psykologi Komplikationer i graviditet, under fødselen og hos det nyfødte barn (15) 1 Forskningsmetodologi (15) Kvindesundhed og -sygdom Ulighed i kvindesundhed (5) Semester Forskningsmetodespor (35 ECTS) Tværfagligt, perspektiverende spor (15 ECTS) Monofaglig, klinisk (40 ECTS)

11 11 Bilag 2 FORELØBIG KOMPETENCEPROFIL FOR KANDIDAT- UDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB En kandidat i jordemodervidenskab opnår en viden, så kandidaten kan: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af indgående kendskab til epidemiologiske, biostatistiske og kvalitative principper og metoder. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. På baggrund af forskningslitteraturen redegøre for de væsentligste livsstils- og patologiske forhold af betydning for kvinders sundhed og reproduktionsevne. Redegøre for bedst foreliggende evidens for interventioner relateret til patologiske eller afvigende forhold i graviditet, fødsel og barsel samt hos det nyfødte barn Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til belysning af kliniske problemstillinger i relation til kvinders sundhed og reproduktionsevne. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til belysning af kliniske problemstillinger i graviditetsog fødsels- og barselsforløb. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til belysning af kliniske problemstillinger i relation det nyfødte barns helbred og udvikling. Beskrive kvindens og faderens adfærd og reaktionsmønstre forbundet med komplikationer i graviditeten, fødselen og barselsperioden ud fra deres psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Beskrive principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing i graviditets-, fødsels- og barselsperiode samt hos det nyfødte barn. Redegøre for forskellige teorier om årsager til ulighed i sundhed og i forlængelse heraf beskrive forskellige strategier at adressere uligheden på i relation til kvinders sundhed, graviditet, fødsel og barsel. Redegøre for forskellige teoriretninger inden for implementeringsforskningen samt for forskellige metoder og principper for implementering af ny viden i sundhedsvæsenet. [valgfrit emne] En kandidat i jordemodervidenskab opnår færdigheder, så kandidaten kan: Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori, opstille et relevant forskningsdesign samt indsamle, behandle, analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen. Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister. Beskrive og reflektere over etiske problemstillinger. Analysere organisatoriske og aktørrelaterede udfordringer i en given organisatorisk kontekst ved implementering af ny viden i sundhedsvæsenet og på baggrund heraf kritisk vurdere forskellige løsningsmodeller til at overvinde disse udfordringer. [valgfrit emne] Evaluere klinisk praksis og på baggrund af bedst foreliggende evidens samt kendskab til implementeringsmodeller opstille og forestå gennemførsel af udviklingsprojekter monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Kommunikere og diskutere kliniske problemstillinger med kvinden, faderen, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.

12 12 Bilag 2 FORELØBIG KOMPETENCEPROFIL FOR KANDIDAT- UDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB En kandidat i jordemodervidenskab opnår kompetencer, så kandidaten kan: Identificere patologiske eller afvigende forhold hos kvinden, i graviditeten, under fødselen og i barselsperioden samt hos det nyfødte barn. Forestå udredning og igangsætte behandling ved komplikationer i graviditet, fødsel og ved behandlingskrævende, nyfødte børn. Udføre specialiserede kliniske interventioner ved komplikationer i graviditet, under fødselen og hos det nyfødte barn. Forestå teamledelse i komplekse kliniske situationer inden for jordemoderens virkefelt. Lindre og trøste hvor der ikke er mulighed for behandling, samt håndtere forhold omkring dødsfald. Udvise empati samt reflektere over og vise vilje til at arbejde med egen indfølingsevne Formulere egne læringsmål og fortsætte egen kompetenceudvikling.

13 AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade Aarhus c Tlf.: au@au.dk