Høringssvar vedr. akkrediteringsrapport kandidatuddannelse i jordemodervidenskab

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Akkrediteringsinstitutionen Notat Høringssvar vedr. akkrediteringsrapport kandidatuddannelse i jordemodervidenskab Health takker akkrediteringspanelet for dets grundige og detaljerede arbejde. Panelet identificerer inkonsistens og mangler, hvad angår områder af Health s beskrivelse af uddannelsens niveau. Det er mangler, som vi naturligvis retter op på, så de formulerede mål også lever op til intentionerne bag uddannelsesforslaget. Derudover mener Health, at der er en grundtænkning bag vores uddannelsesforslag, som er ny og anderledes, med blik for fremtidens behov for, at sundhedsydelser når et kvalitativt højere niveau, og sikrer de sundhedsprofessionelle adgang til tilgrænsende fagområders viden og kliniske ekspertise. Denne præmis mener vi har ført til misforståelser, og vi har derfor udbygget vores argumentation. Inge Molt Ipsen AC- fuldmægtig Dato: 08. oktober 2013 Side 1/15 Kriterium 1 Vurderes ikke tilfredsstillende, fordi: 1) Der er ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet 2) Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er reel sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigtet, da panelet vurderer, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med ECTS til at indfri de beskrevne mål (i forhold til de kliniske kompetencer). Jf. vores svar ift. kriterium 4 har Health taget kritikken til efterretning og har foretaget en justering af ECTS fordelingen på uddannelsen, således at der flyttes 10 ECTS fra den forskningsmetodiske del til den monofaglige, kliniske del. Denne justering understøtter det samlede formål med denne uddannelse: At sikre kandidater, der kan praktisere evidensbaseret. Evidensbaseret praksis forudsætter en afvejning af uddannelsens vægtning mellem det forskningsmetodiske og det kliniske indhold, og vores justering ligger også i forlængelse af en intern proces, vi er i gang med i forhold til at skærpe vores uddannelsers profiler herunder især forholdet mellem den sundheds- Uddannelseskvalitet o g studienævnsbetjening (SNUK), HE Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: stuf@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET faglige kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab og så monofaglige kandidatuddannelser som denne. Side 2/15 Skærpelsen og bevidstgørelsen af de forskellige profiler tager først og fremmest sit udgangspunkt i uddannelsernes erhvervssigte. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og vores monofaglige kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer adskiller sig fra folkesundhedsvidenskab ved deres nære tilknytning til det kliniske arbejde. Bachelorerne, der optages på kandidatuddannelserne, er allerede uddannet til klinisk arbejde. Den tværfaglige sundhedsfaglige kandidatuddannelse skal være med til at tilvejebringe evidens, herunder inden for klinisk forskning og vil således metodemæssigt nå et højere niveau end de monofaglige. De monofaglige skal kritisk kunne vurdere forskningslitteratur, inddrage den i deres praksis og naturligvis have de metodemæssige forudsætninger for at gennemføre et speciale og nå kandidatniveauet. Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig ikke med klinisk forskning, men har derimod samfundsniveauet fx det politiske og samfundsøkonomiske, befolkningsdemografi etc. Det skal understreges, at selv med 30 ECTS forskningsmetodisk indhold vil kandidaterne på den søgte monofaglige kandidatuddannelse nå et højere forskningsmetodisk niveau end cand.cur., cand.med. og cand.odont. Det er Health vurdering, at denne justering også ligger i tråd med de mange positive og tungtvejende tilkendegivelser, vi har fået fra potentielle aftagere af kandidaterne, i forhold til uddannelsens kliniske sigte og formål om opgradering også af jordemoderens kliniske kompetencer. Herunder kan vi bl.a. henvise til følgende svar fra vores oprindelige aftagerdialog: Chefjordemødre fra hhv. AUH, Aalborg Universitetshospital samt fra Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen Region Midtjylland Supplerende har vi i høringsperioden bedt Sygeplejefaglig Direktør, AUH, Vibeke Krøll, om at uddybe sygehusledelsens tidligere tilkendegivelser vedr. behovet for kandidatuddannet sundhedspersonale. Som det fremgår af brevet fra sygehusledelsen, har AUH i sin stillingsstruktur beskrevet stillinger, hvor kravet er kandidatniveau. Det er stillinger, der funderes i praksis i klinikken, og altså ikke som tidligere i særlige udviklingsstillinger ved siden af klinikken. Health s opbygning af kandidatuddannelser med monofagligt, klinisk indhold modsvarer således dette behov for personale, der set i lyset af udviklingen i sundhedsvæsenet, har behov for øgede kompetencer, som kan omsættes i en indsats, der skaber resultater for patienterne. Health s brev samt Vibeke Krølls svar er vedlagt i bilag 1.

3 AARHUS UNIVERSITET Det vil således være i tråd med disse aftageres vurderede behov for kandidater med øgede kliniske kompetencer, at uddannelsens toning i denne retning konsolideres (jf. også Sundhedsstyrelsens eksplicitte ønske om i hvert fald ikke at mindske denne del). Side 3/15 Det er således Health s vurdering, at vi med denne justering vil kunne indfri erhvervssigtet med uddannelsen, uden at dette går ud over kandidatniveauet. Se i øvrigt vores svar vedr. kriterium 4 for en nærmere uddybning. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Akkrediteringsrapporten anerkender, at der med vores ansøgning er tale om et uddannelsestilbud, der ikke kan rummes inden for det nuværende udbud af universitetsuddannelser i Danmark, og denne anerkendelse er vi glade for. Akkrediteringspanelet tager i sin vurdering i betragtning, at også SDU søger om akkreditering og godkendelse af en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab og fremhæver, at fx Region Syddanmark og Jordemoderforeningen ikke vurderer, at der er behov for to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab. Health har i processen med at udvikle uddannelsen mødt forskellige indvendinger mod at oprette to kandidatuddannelser i jordemodervidenskab i Danmark: 1) Det vil være ødelæggende for opbygning af et jordemoderfagligt forskningsmiljø 2) Rekrutteringsspørgsmålet og hensynet til at sikre en rentabel uddannelse 3) Samfundets behov for kandidater herunder det samlede antal og behovet i forhold til de forskellige uddannelsesprofiler. I relation til indvending nr. 1 vedr. opbygning af forskningsmiljøer deler Health ikke bekymringen. For Health drejer det sig om at tage udgangspunkt i stærke, eksisterende kliniske forskningsmiljøer. Der findes et stærkt begrænset antal jordemødre i Danmark, der både driver klinisk forskning og arbejder aktivt i klinikken. Der må derfor, uanset hvordan man vil opbygge klinisk relevant forskning om jordemoderens virke, i en første fase trækkes på eksisterende stærke forskningsmiljøer. Health vil naturligvis sikre et vækstlag af jordemoderforskere, der har en klinisk forskningsportefølje, men som vil skulle indgå i de eksisterende miljøer. Den kritiske masse i forhold til at sikre et bæredygtigt forskningsmiljø til den kliniske uddannelsesprofil er således til stede ved Health. I tilfælde af positiv akkreditering af uddannelsen vil der i en opstartsperiode blive investeret mere aktivt i ph.d. stipendier såvel som post.doc. delestillinger mellem Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital (AUH) (jf. senere under kriterium 2). Den påtænkte, gradvise udvidelse af forskningsmiljøet ved AUH og Health vil bidrage til et generelt løft af jordemodervidenskab i Danmark, da det i lighed med situationen inden for andre forskningsområder forventes at understøtte den fortløbende udveksling af idéer og mobilitet på tværs af forskningsmiljøer på de forskellige institutioner til gavn og glæde for såvel forskningsmiljøerne og det omgivende samfund.

4 AARHUS UNIVERSITET I relation til indvending nr. 2 vedr. bekymring i forhold til rekruttering så er Health s uddannelse bygget op om en ramme, der giver en vis robusthed i forhold til et evt. svingende ansøgertal. Som det er beskrevet i ansøgningen, vil der på forskningsmetodedelen være samlæsning med Health s andre uddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer (p.t. sundhedsfaglig kandidat og kandidat i sygepleje). Endvidere vil der i forhold til den monofaglige del også skulle opereres med mindre holdstørrelser end 25 grundet de kliniske undervisningselementer. Health vil således kunne opretholde en uddannelse af høj kvalitet også ved svingende optagelsestal. Det forlyder fra vores kliniske jordemodermiljø, at der er stor interesse for videregående uddannelse blandt jordemødre. Dog er mange bange for at miste tilknytningen til det kliniske arbejde, hvorfor de udviser stor interesse for den her skitserede uddannelse med en profil, der i høj grad muliggør udvikling af jordemoderens kliniske kompetencer og dermed en tilbagevenden til det kliniske arbejde. Her vil de nyerhvervede kompetencer umiddelbart kunne anvendes i det daglige arbejde. Side 4/15 I relation til indvending nr. 3 vedr. samfundets behov for kandidaterne herunder det samlede antal og behovet i forhold til de forskellige uddannelsesprofiler. Health har rigtig nok svaret akkrediteringsinstitutionen, at der ikke er indikationer på, at samfundet aktuelt efterspørger 50 årlige kandidater i jordemodervidenskab. Når vi mener, at vi med dette uddannelsesforslag betræder nye veje, betyder dette dog også, at samfundets aktuelle efterspørgsel ikke alene kan lægges til grund for vurderingen. Vi vil forvente, at der med opgaveglidning, stadigt mere komplekse problemstillinger, kortere patientforløb osv. vil være behov for flere og flere, der har en akademisk analytisk kompetence og et udvidet tværfagligt perspektiv oveni deres professionsfaglighed til at adressere stigende kompleksitet i patientbehandlingen. Og helt væsentligt i forhold til udnyttelse af ressourcerne at den investerede videreuddannelse og det højere kompetenceniveau vil komme patienterne til gavn. Med klinisk kompetente kandidater aflastes eksperter andre steder i sundhedssystemet, og kandidaterne vil kunne være med til at løfte kvaliteten i det patientrettede arbejde ikke bare i den direkte kontakt med patienten, men også ved at facilitere, at et helt team eller afdeling får et kvalitetsløft af deres praksis. Jf. tidligere omtalte brev fra Vibeke Krøll, deles denne vurdering med sygehusledelsen på AUH. Arbejdsmarkedsbehovet kan altså ikke entydigt læses af det eksisterende arbejdsmarked, der i overvejende grad er tilbøjelig til at svare ud fra en etableret forestilling om, at sådanne kandidatoverbygninger er teoretiske og i erhvervssigtet rettet mod skrivebordsarbejde og særlige udviklingsstillinger efterspørgslen efter sådanne kandidater er naturligvis mere begrænset i et sundhedsvæsen, der prioriterer at anvende ressourcerne på mere patientrettede funktioner. I vurdering af arbejdsmarkedsbehovet er der således også behov for at se behovet i et fremtidigt perspektiv. Der kan eksempelvis trækkes en analogi til AC-medarbejderens indtræden i opgaveløsningen i den offentlige administration, hvor det nu er indiskutabelt, at visse opgaver kræver kompetencer på dette niveau. Som omtalt, har sygehusledelsen på AUH set

5 AARHUS UNIVERSITET dette behov og udviklet en stillingsstruktur, der afspejler behovet for kompetencer på kandidatniveau blandt sundhedspersonalet til varetagelse af patientrettet arbejde. Side 5/15 Behovet for en kandidatuddannelse, der giver øgede kliniske kompetencer Det kliniske indhold i Health uddannelsesforslag ses som afgørende i forhold til, hvilken nytte samfundet får af en investering i videregående uddannelse til kandidatniveauet. Hele essensen i, at Health har udviklet dette nytænkende koncept for monofaglige, kliniske kandidatuddannelser til professionsbachelorer er, at de skal have mulighed for at udvikle deres kliniske ekspertise gennem forskningsbaseret uddannelse. Ekspertiseudvikling er særdeles velbeskrevet i litteraturen, både hvad angår ekspertens karakteristika og hvordan ekspertise bedst udvikles. I kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab forudsætter vi selvfølgelig, at den studerende gennem sin grunduddannelse er i stand til at håndtere patienter. Imidlertid skulle en kombination af forskningsbaseret tilgang og erfaringsbaseret læring i praksis betyde, at jordemoderen får en kvalitativ anderledes tilgang til komplekse problemstillinger. Udviklet klinisk ekspertise betyder blandt andet, at man er i stand til at inddrage mange flere vinkler på en kompleks problemstilling, i højere grad gennemtænker konsekvenser af handlinger, og derfor inddrager dem i sine beslutninger og bliver bedre til at vurdere og sætte spørgsmålstegn ved egen praksis. Omsat til for eksempel den sårbare patient, kan øget ekspertise betyde, at mange flere aspekter end de biomedicinske inddrages i analyse og beslutninger, at behandlingsplaner i højere grad skræddersyes til den specifikke patients behov, forhold og risici, og at der sikres en tvær- eller multifaglig tilgang, der kan sikre den enkelte patient den mest optimale behandling. For at sikre, at ambitionerne om at den søgte kandidatuddannelse rent faktisk øger den kliniske kompetence hos jordemoderen frem for at uddanne hende ud af praksis, er de monofaglige forløb i uddannelsesforslaget også bygget op med integration af teori og praksis. Udprøvning af de studerendes færdigheder sker i forlængelse af uddannelsens kliniske sigte dels ved en klinisk portfolio og dels ved de skitserede prøveformer med udgangspunkt i patientcases. Dermed kræves fortløbende gennem uddannelsen, at de studerende relaterer teorien til praksis. For at indfri ambitionerne om, at investeringen i videregående uddannelse skal komme patienterne til gode herunder forventningen om, at en øget forskningsbasering af jordemoderfaget skal kunne anvendes i praksis, må udgangspunktet også være en dyb forankring i det kliniske felt ellers uddannes ikke til det egentlige behov. Kriterium 2 Vurderes delvis tilfredsstillende, fordi forskningsmiljøerne, tilrettelæggerne og underviserne bag uddannelsens monofaglige del ikke i tilstrækkelig grad dækker det jordemoderfaglige område. Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer.

6 AARHUS UNIVERSITET Det lægges til grund i Akkrediteringsinstitutionens vurdering af forskningstilknytningen, at det skulle være problematisk, at Health og AUH baserer uddannelsen på lægefaglige forskningsmiljøer, og at der fx ikke eksisterer en særskilt forskningsenhed for jordemodervidenskab. Akkrediteringsinstitutionen vurderer, at de lægefaglige forskningsmiljøer er relevante for uddannelsens indhold og erhvervssigte, og at de er af høj kvalitet (s.19). Men det problematiseres, at forskningen først og fremmest er lægefaglig, og at de dermed ikke på tilfredsstillende vis kan understøtte den monofaglige del i en kandidatuddannelse. Det hedder videre i rapporten, at problemet forstærkes af, at uddannelsen har et stort fokus på at videreudvikle de studerendes jordemoderfaglige, kliniske kompetencer. Samlet leder det til konklusionen at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Side 6/15 Svar: Health er grundlæggende uenig i de præmisser, der lægges til grund for konklusionen - At den monofaglige del ikke understøttes på tilfredsstillende vis - At problemet forstærkes af, at uddannelsen har et stort fokus på videreudvikling af de studerendes jordemoderfaglige kliniske kompetencer Health mener ikke, at kritikken i forhold til den jordemodervidenskabelige forskning er relevant, når det vurderes, at uddannelsens fagområder dækkes af forskningsmiljøerne, og når disse vurderes at være af høj kvalitet. Dog har vi forståelse for, at vi med dette uddannelsesforslag går nye veje, og at vores uddannelse således også skal forstås på dens egne præmisser og ikke ud fra andre eksisterende monofaglige kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. Med denne nye type af uddannelse vil vi ramme et stigende behov i sundhedsvæsenet for, at sundhedspersonalet praktiserer evidensbaseret. Fundamentet for at kunne praktisere evidensbaseret er for det første tilstedeværelsen af evidens. Nogle kandidatuddannelser er rettet mod at give stærke kompetencer til at tilvejebringe ny evidens fx den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Denne nye type monofaglige kandidatuddannelse vil primært udvikle den anden dimension af det at kunne praktisere evidensbaseret den kliniske ekspert, som er stærkt funderet i praksis, men som samtidig har de intellektuelle og metodemæssige forudsætninger for at tilgå, kritisk vurdere samt anvende den eksisterende evidens. Når der praktiseres evidensbaseret betyder det således, at klinikeren i sin praksis over for den enkelte patient både inddrager eksisterende evidens såvel som sin kliniske ekspertise i forhold til den konkrete situation og patient. Den her foreslåede uddannelse skal sikre en større repræsentation af sundhedsfagligt personale i klinikken, som kan praktisere evidensbaseret. Kandidaterne bliver med uddannelsen formelt opkvalificerede i rollen som den kliniske ekspert med et udvidet repertoire af undersøgelsesmetoder og forudsætninger for at håndtere patienters komplekse problemstillinger.

7 AARHUS UNIVERSITET Essensen for vurdering af, om vi med uddannelsesforslaget opfylder kriteriet, må således være, at den studerende på uddannelsen sikres viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for de pågældende fagområder i uddannelsen (akkrediteringsvejledningen). Fagområderne i uddannelsen er nøje udvalgt, så kandidaten får kompetencer til at håndtere de komplekse problemstillinger, der allerede i dag er en udfordring i det kliniske arbejde som jordemoder. Men udfordringen er jo netop, at ingen jordemødre endnu besidder disse samlede kompetencer, så for hvert fagområde indhentes den højeste ekspertise, der allerede eksisterer ved Health og AUH. Miljøerne er solide, har bredde og tyngde og er ikke mindst forankrede i klinikken på hele spektret af uddannelsens monofaglige områder. Alternativt skulle man forestille sig at bygge en forskningsbaseret og klinisk rettet kandidatuddannelse op mere eller mindre alene på en selvstændig forskningsenhed for jordemodervidenskab, som akkrediteringsinstitutionen i sin rapport synes at lægge til grund, når de eksplicit bemærker, at der ikke eksisterer sådan en enhed ved Health. Et sådan syn på forskning er ude af trit med tiden. Dels er mere og mere forskning i dag tværfaglig. Dels har monofaglige forskningsmiljøer ikke potentiale til at komme op på et højt internationalt niveau. Det er jo netop humlen ved det nye uddannelseskoncept, at jordemoderen her opkvalificeres til noget nyt og får adgang til tilgrænsende fagområder og de indsigter og færdigheder, der måtte ligge her, så jordemoderens perspektiv og kunnen udvides. Det er derfor en grundsten i dette forslag, at vi kan trække på veletablerede kliniske forskningsmiljøer, som har kompetencerne netop til at sikre jordemødrene dette. Det man skal holde sig for øje er, at uddannelsen ikke har en profil, hvor jordemoderen kan gå i dybden med humanistiske aspekter som jordemoderkundskabens teoriudvikling og organisatoriske udvikling, sociologiske diskussioner om forskellige vidensformer inden for faget, ej heller en organisatorisk toning med særlige kompetencer inden for organisatoriske koncepter som kvalitetsudvikling generelt. Der sigtes benhårdt efter at give kompetencer til at sikre kvaliteten i klinikerens møde med kvinden, barnet og partneren. Der er koblet kliniske professorer op på hvert af vores kliniske fagelementer, og der er i det obstetriske og gynækologiske forskningsmiljø flere professorer og lektorer at trække på, hvilket indikerer, at de kandidatstuderende har meget direkte adgang til et solidt forskningsmiljø med en bredde, der ikke skulle kunne give anledning til bekymring om forskningsdækning i forhold til den foreslåede uddannelse. Med de fagområder, der er valgt for denne uddannelse, er det heller ikke klart for Health, hvilke aspekter af det jordemodervidenskabelige felt, der savnes for at kunne oppebære forskningsbaseringen til netop denne uddannelsesprofil. Præmissen om, at det er yderligere problematisk, at der ikke er en større jordemoderfaglig fundering af uddannelsen, når formålet er at sikre stærkere kliniske kompetencer, kan også tilbagevises: Det er i dag i overvejende grad speciallægerne, der har disse kompetencer, og det ville derfor være urealistisk at forestille sig, at det skulle være andre end denne faggruppe, der skulle stå for den del af uddannelsen i dens første fase. I nogle tilfælde vil selve opgavevaretagelsen også skulle ske på baggrund af lægelig delegation, så der er jo her netop behov for en stor tværfaglig forståelse og tillid fag- Side 7/15

8 AARHUS UNIVERSITET grupperne imellem i forhold til kvaliteten i de opnåede kompetencer hos den færdiguddannede kandidat. Side 8/15 Vi henviser i øvrigt til bilag 1, hvor Vibeke Krøll beskriver organiseringen bag AUHs forskningsmiljøer hvorledes disse netop ikke bygges op omkring enkelte professioner, men i stræben efter at nå det højest mulige niveau, må være kendetegnede ved deres tværfaglige udgangspunkt (bilag 1). Når dette så er slået fast, skal der ikke være tvivl om, at der naturligvis er behov for jordemødre og det jordemoderfaglige perspektiv både i forskningsmiljøerne og i den konkrete undervisning. Dette perspektiv er allerede meget kompetent sikret ved hovedansvarlig for udvikling af uddannelsens monofaglige, kliniske del, lektor Rikke Damkjær Maimburg. Rikke har et veletableret netværk i den kliniske forskningsverden, også uden for AUH, af relevans for uddannelsen og har selv en bred forskningsportefølje. Dermed sikrer hun særdeles kompetent, at uddannelsens problemstillinger relaterer sig til udfordringer i jordemoderens kliniske praksis og jordemoderens virkefelt generelt, samt at dette sker på højt videnskabeligt niveau. I tilfælde af positiv akkreditering og ved opstart af uddannelsen vil der naturligvis også skulle investeres mere aktivt for fremadrettet at sikre de rette kompetencer og en vis robusthed i uddannelsen og dens samlede kvalitet. Men helt grundlæggende så har Health gode erfaringer med at bygge uddannelser op på baggrund af allerede veletablerede forskningsmiljøer, der bygger på tilgrænsende fagligheder. Således er fx den sundhedsfaglige kandidatuddannelse bygget op omkring eksisterende kliniske, biostatistiske og epidemiologiske miljøer ved Health. Først i 2013 er studieledelsen og dermed tilrettelæggelsen af uddannelsen overgået fra en person med lægefaglig baggrund til en person, der selv har gennemført uddannelsen, fordi det altid er ambitionen om højest mulige kvalitet i forskningsbasering af uddannelsen, der tæller. Netop på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har Health vist, at professionsbachelorer hæves helt op til professorniveau, og at uddannelserne dermed også udgør et værdifuldt rekrutteringsgrundlag for de forskningsmiljøer, som understøtter uddannelsen. Tilsvarende er Health s uddannelser i molekylær medicin og folkesundhedsvidenskab baseret på tilgrænsende fagligheders forskningsmiljøer og vil også først på længere sigt kunne inkorporere forskere med en molekylær medicinsk / folkesundhedsvidenskabelig uddannelsesbaggrund. Supplerende kan vi oplyse, at der på Health årligt indskrives mellem ph.d. studerende, hvormed der naturligvis er god basis for løbende mere aktivt at indsluse jordemødre i ph.d. forløb. På ledelsesplan er Health, og herunder Institut for Klinisk Medicin, naturligvis også meget indstillede på at sikre, at de ressourcer, der er nødvendige for at sikre uddannelsesudbud af høj kvalitet, er til stede. På initiativ fra institutleder for Institut for Klinisk Medicin, Kristjar Skajaa, havde fakultetsledelsen fx 20. august en intern temadrøftelse om planerne om at oprette nye monofaglige kandidatuddannelser, herunder bl.a. hvilke ressourcer dette måtte kræve i tilfælde af godkendelse (bilag 2 med

9 AARHUS UNIVERSITET dagsorden fra mødet). Med henblik på at dokumentere hensigten om naturligvis fremadrettet at sikre de pågældende professioner adgang til de eksisterende forskningsmiljøer, har Kristjar Skajaa udarbejdet et notat, der opsummerer intentionerne på området (bilag 3). Side 9/15 Siden indsendelse af ansøgningen er der i den fortløbende planlægning af kandidatuddannelsen også skabt flere internationale samarbejds- og forskningsforbindelser. Således er der etableret samarbejde med Jordemoder, ph.d., Ageeth Rosman, University of Amsterdam. Ageeth har i sin ph.d. udviklet et undervisningsprogram til certificering af jordemødrene i vending af børn i underkroppræsentation. Implementering af hendes program og opgradering af jordemødres kliniske kompetencer har betydet større succesrate ved vending af disse børn. Der er bl.a. truffet aftale om udveksling af undervisningsprogrammer, samt drøftet muligheder for at lave yderligere forskning om effekter for fødselsoutcome og patientforløbet. Ligeledes er der taget indledende skridt til samarbejde med associated professor, Pauline Glover, Flinders University. Flinders University har været særdeles fremsynet i forbindelse med opgradering af jordemødres kliniske kompetencer, og Pauline Glover har været drivkraften på dette gennem de seneste 20 år. Derfor er Flinders University en særdeles vægtig samarbejdspartner i arbejdet med udviklingen af nærværende kandidatuddannelse. Da Flinders University samtidig har et større forskningsprogram indenfor læring og evaluering af klinisk praksis, er der tilkendegivet gensidig interesse i at gennemføre sammenlignende studier mellem de to universiteter med brug af Minicex, som er fundet at været særdeles validt til evaluering og vurdering af opnåede kliniske kompetencer i medicinsk undervisning. Health har i sin planlægning sikret sig foreløbige aftaler med følgende jordemødre med henblik på en nær tilknytning til uddannelsen og til at styrke det jordemoderfaglige perspektiv i undervisningen: Christina Maria Bräuner, ph.d. studerende, Institut for Folkesundhed, Health, AU Mette Juhl, post.doc, Juliane Maries Forskningsenhed, Rigshospitalet Jette Clausen, ph.d., Metropol Charlotte Solid, BA i jordemoderkundskab, har opbygget netværk i Norden for spiseforstyrrelser og graviditet. Sara Kindberg, ph.d., direktør Gynzone Vibeke Koushede, ph.d., post.doc, Statens Institut for Folkesundhed. Forsker i børn og unges sundhed og trivsel, er pt. i gang med et klinisk studie om familiedannelse og parforhold. Det centrale i forhold til vurdering af forskningsbaseringen er således, at forskningen er af højeste kvalitet, er klinisk forankret og kan integrere de forskellige fagligheder, som bidrager til løsning af patienternes problemstillinger. Sådan en bredde og klinisk relevans vil et monofagligt miljø ikke inden for overskuelig fremtid kunne sikre. Det er i ansøgningen velbeskrevet, at de studerende på uddannelsen i høj grad oplæres inden for tilgrænsende fagområder, som dels skal sikre en kvalificeret opgaveglidning

10 AARHUS UNIVERSITET fra speciallæger til jordemødre og som dels vil kvalificere løsningen af de problemstillinger, som må siges allerede i dag at være en del af jordemoderens komplekse virkefelt. At begynde at uddanne sådanne kandidater er imidlertid forudsætningen for at sikre en styrket fremtidig forskningsbasering af jordemoderens kliniske virke. Side 10/15 Kriterium 3 Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til dens titel. Niveau Akkrediteringspanelet identificerer kompetencemål i videndelen og i kompetencedelen af kompetenceprofilen som vurderes at være på for lavt niveau i forhold til kvalifikationsrammen såvel som i forhold til bacheloruddannelsen. Health tager til efterretning, at videndelen vedr. inddragelse af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold ( ) er formuleret på et for lavt taksonomisk niveau. Det krævede niveau vil i stedet være: Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskutere komplekse kliniske problemstillinger i (Ændringerne er samlet i bilag 4 justeringer af kompetenceprofil og kliniske læringsmål). Hensigten med uddannelsesforslaget har hele tiden været at sikre kandidaterne analytiske, akademiske kompetencer, så kandidaterne får en udvidet pallette af analyseværktøjer at forstå og håndtere klinisk komplekse situationer ud fra. Denne hensigt skal naturligvis også afspejles i kompetenceprofilen, og ændringen i formuleringen er således helt nødvendig. Akkrediteringspanelet vurderer, at følgende kompetencer ikke umiddelbart er på kandidatniveau: Identificere og udrede de hyppigste patologiske Forestå udredning og selvstændigt igangsætte behandling Panelet vurderer imidlertid, at udrede og selvstændigt igangsætte kan være på et fagligt niveau, der ligger over professionsbacheloruddannelsen. Panelet vurderer derudover, at nedenfor nævnte kompetencer opnås på professionsbacheloruddannelsen: Lindre og trøste Udvise empati

11 AARHUS UNIVERSITET Kritikken vedr. beskrivelsen af de kliniske kompetencer vurderes af Health dels at være berettiget, dels ikke at tage højde for de problematikker, der ligger i at beskrive kliniske praksiskompetencer taksonomisk. I udgangspunktet anvendes Bigg s SOLO-taksonomi på Health, men selv om den tager udgangspunkt i handlingsorienterede verber, kommer den ofte til kort i beskrivelsen af kliniske kompetencer og i forhold til at tydeliggøre niveauforskelle her. Taksonomier er generelt set velegnede til at definere og formidle, hvilke videnrelaterede læringsmål, en studerende skal opfylde. De er imidlertid mindre egnede til at beskrive kompetencerelaterede læringsmål, fordi disse indeholder kvalitative aspekter, som ikke kan indfanges i taksonomiernes verber. Kompetencer forudsætter, at man har både den nødvendige viden, færdighed, vilje og ret til at udføre en given opgave. Ofte forsøger man i opstilling af kompetence- og læringsmål at kompensere for taksonomiernes mangelfuldhed ved at sætte adjektiver ind som avanceret, dybdegående eller ved at bruge ord som mestre eller at noget skal udføres på højeste niveau. I forlængelse af den af panelet fremførte kritik, har vi valgt at afhjælpe taksonomiernes begrænsende mulighed for at udtrykke kompetencerelaterede kliniske mål ved at lægge en ekstra dimension ned over læringsmålene i form af RIME-rammeværket, som bruges udbredt på sundhedsvidenskabelige uddannelser specielt i USA. Rammen hjælper med at begrebsliggøre progression i de handlingsorienterede kompetencer. Kort fortalt lægger RIME to ekstra niveauer til grunduddannelsernes sædvanlige overordnede mål om, at en nyuddannet kandidat kan håndtere en patient tilfredsstillende. De to niveauer indebærer management (eller ledelse) og et uddannerniveau, der både gælder fagudøveren selv, patienter, kolleger og organisationen. Da professionsbachelorer har opnået et tilstræbt niveau for at håndtere den enkelte patient allerede under deres grunduddannelse, vil de to øverste niveauer i RIME-rammeværket (leder og uddanner) være relevante, når det gælder deres kandidatuddannelser. (For en uddybning se bilag 5 om rammeværk i forhold til beskrivelse kliniske kompetencer r.i.m.e.) Side 11/15 Konkret har vi således valgt at lade kompetencer vedr. lindre og trøste og udvise empati samt målet om at formulere egne læringsmål udgå, da disse i deres formulering ikke lægger tilstrækkelig afstand til jordemoderens eksisterende kompetenceniveau. Jordemoderens kompetencer i forhold til at agere så hensigtsmæssigt som muligt i komplekse herunder også emotionelt vanskelige situationer under hensyntagen til den enkelte patients situation og ressourcer, er i stedet udtrykt ved det nye kompetencemål: På baggrund af specialiseret viden inden for gynækologi, obstetrik, socialmedicin samt psykiatri facilitere en patientcentreret praksis i den komplekse kliniske situation med inddragelse og uddannelse af patienter under hensyntagen til deres behov og ressourcer. Der sigtes med uddannelsen som tidligere nævnt mod at uddanne en klinisk ekspert, som ikke bare i relation til den enkelte patient kan anvende sin ekspertise, men også i forhold til sine kollegaer i organisationen. Mål vedr. læring må for den kandidatud-

12 AARHUS UNIVERSITET dannede jordemoder således adressere rollen bl.a. som supervisor og den faglige ekspert, der tager ansvar for organisationens læring, og formuleres på følgende vis i kompetenceprofilen: Side 12/15 Initiere og implementere, at afdelingen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens. Identificere og agere på behov for nytænkning, uhensigtsmæssige procedurer og rutiner på egen arbejdsplads. Den justerede kompetenceprofil kan ses i sin sammenhæng i bilag 4. Kriterium 4 Sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og fagligt niveau / Faglig progression fra første til sidste semester / Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau, da de beskrevne læringsmål på nogle områder vurderes at være for lave, og på andre områder for høje i forhold til afsatte ECTS points. Af samme årsag vurderer panelet, at der ikke er tilstrækkelig faglig progression fra første til sidste semester samt at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen. Da det er de samme problemstillinger, der ligger til grund for vurderingen af manglende opfyldelse af ovenstående tre parametre, vil vi svare på disse i sammenhæng. Health er glade for, at panelet anerkender, at på trods af ikke helt præcist formulerede læringsmål på kvindesundhed, at der lægges op til en grundig indføring i sygdomslære og livsstilsfaktorer af betydning for området. De kliniske læringsmål skal naturligvis understøtte, at kandidaten kan anvende sin mere specialiserede viden også i sin kliniske praksis ved færdigheder til at udføre mere avancerede diagnostiske undersøgelsesmetoder samt kompetencer til at handle adækvat på resultaterne af disse. Health tager til efterretning, at læringsmålene for kvindesundhed ikke i tilstrækkeliggrad har tydeliggjort dette formål, og i formuleringen ramt en mere tydelig niveauforskel i forhold til grunduddannelsen. Vi har derfor justeret i kursets læringsmål med henblik på at tydeliggøre dette formål med kurset. Se bilag 4. Der er endvidere foretaget mindre justeringer i de øvrige kliniske kursers læringsmål bl.a. som konsekvensændringer i forhold til indførsel af RIME-rammeværket som heuristiske ramme til at beskrive de kliniske kompetencer, og hvorledes kandidatuddannelsen vil skulle sikre, at kandidaten når ledelses- og uddannerrollen. Justeringerne vil således bl.a. afspejle, at det eksplicit forventes af kandidaterne, at de kan fa-

13 AARHUS UNIVERSITET cilitere læring i organisationen samt tager ejerskab til et patientcentreret udgangspunkt for egen og kollegers kliniske praksis. Side 13/15 Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der ikke er afsat nok ECTS points til at indfri det niveau, der på nogle områder er skitseret for de kliniske kompetencer. Health kan følge denne kritik, da vi siden indsendelse af ansøgningen har arbejdet videre med at udmønte uddannelsens målbeskrivelser i konkrete undervisningsforløb, hvor der med fordel kunne skabes mere plads til at indfri ambitionerne. Samtidig har Health i indeværende år arbejdet internt på at skærpe vores uddannelsers profiler og deres erhvervssigte særligt at sikre berettigelsen for monofaglige kandidatuddannelser, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og folkesundhedsvidenskab, og i forlængelse heraf er det oplagt at gøre adskillelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse endnu skarpere ved at give den monofaglige del endnu større vægtning. Health ændrer på ECTS fordelingen, så der flyttes 10 ECTS fra det forskningsmetodiske spor til det monfaglige spor. Dette betyder en udvidelse af kurset Komplikationer i graviditet, fødsel og barsel samt hos det nyfødte barn fra 15 til 20 ECTS og en udvidelse af Ulighed i sundhed fra 5 til 10 ECTS. Det er Health vurdering, at disse kurser har de mest ambitiøse mål i forhold til afsatte ECTS. Indholdsmæssigt vil det ikke medføre de store ændringer, da det jo netop er de eksisterende mål, der har behov for ekstra ECTS. Dog betyder udvidelsen af Ulighed i sundhed, at der bliver bedre plads til et globalt perspektiv på ulighed i sundhed. I forhold til ultralyd, som panelet vurderer at være urealistisk at indfri målsætningen for, vil Health oplyse, at vi sigter mod det antal timer som AUH benytter for oplæringen af yngre læger. Det vurderes at være realistisk at tilstræbe samme tidsmæssige ramme for kompetenceudvikling, idet jordemødrene er vant til at arbejde indenfor feltet, mens de yngre læger for manges vedkommende aldrig før har undersøgt en gravid. Læringen tilrettelægges, så der først er e-læring, derefter simulation og til slut udførsel i klinisk kontekst på kvinder. Denne model har AUH gode erfaringer med fra optræning af læger i ultralyd på hjerte-lunger. Timerne vil imidlertid blive fordelt mellem kurset i kvindesundhed (den gynækologiske scanning) og kurset i komplikationer i graviditet, fødsel og barsel samt hos det nyfødte barn (den føtale scanning). Konsekvensen for den forskningsmetodiske del bliver, at det obligatoriske kursus i statistik på 2. semester i stedet bliver en del af valgfagsudbuddet i metodespecialiseringen. Formålet med den valgfrie specialisering er, at de studerende opnår egne erfaringer med de dele af forskningsprocessen, der bl.a. har med dataindsamling og dataanalyse at gøre. Kurset i statistik giver netop de studerende færdigheder inden for statistisk dataanalyse og kan således sidestilles med det allerede skitserede valgfrie kursus i kvalitativ dataindsamling og analyse. Det bliver således de studerendes eget valg, om de opnår en metodespecialisering inden for den kvantitative eller kvalitative forskningstradition. Som konsekvens omformuleres 1. videnmål i kompetenceprofilen: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet til: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af vi-

14 AARHUS UNIVERSITET denskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af solidt kendskab til enten epidemiologiske, biostatistiske eller kvalitative principper og metoder. Side 14/15 I forhold til uddannelsesstrukturen betyder dette, at den valgfrie metodespecialisering placeres på 2. semester og Ulighed i sundhed på 3. semester. 4. Speciale (30) 3. Tværfagligt, perspektiverende syn på sundhedsvæsenet (10) 2. Forskningsmetoder i praksis valgfri specialisering (10) 1. Basal epidemiologi og biostatistik (10) Kvalitative forskningsmetoder (10) Semester Forskningsmetodespor (30 ECTS) Tværfagligt spor (10 ECTS) Ulighed i sundhed (10) Sårbare kvinder og familiedannelse (10) Komplikationer i graviditet, under fødselen og hos det nyfødte barn (20) Kvindesundhed (10) Monofaglig, klinisk (50 ECTS) Med denne fordeling af kurser har de studerende mulighed for at fordybe sig i deres kerneområde på 2. semester (komplikationer i graviditet, fødsel og barsel, samt hos det nyfødte barn). På 3. semester bygges der oven på denne kliniske specialisering bl.a. med et familie-, gruppe- og samfundsperspektiv. I rapporten konkluderes på s. 26, at der ikke er tilstrækkelig faglig progression fra første til sidste semester. Det er lidt uklart for Health, om der her sigtes til de delvist for lave og delvist for høje læringsmål, eller om der også her menes andre aspekter af progressionsbegrebet. Ud over progression forstået som den strukturelle, hvor konkrete kurser bygger oven på hinanden, og ved stigning i taksonomi i kursernes læringsmål, kan progression også sikres gennem stigende sværhedsgrad og selvstændighed i de arbejdsmetoder, den studerende konfronteres med gennem uddannelsen. Det kan fx være mere forskningslignende arbejdsmetoder, stigende grad af selvstændighed og anvendelse af cases med stigende kompleksitet. I denne uddannelse er det målet at progression sikres på alle tre måder. I relation til den strukturelle progression, skulle der være redegjort udførligt for denne i dokumentationsrapporten. I relation til progression som den kommer til udtryk i læringsmålene, er der foretaget korrektioner på baggrund af den af panelet anførte kritik. Der er justeret i de taksonomiske verber på videndelen, og de kliniske kompetencer gennemgået på ny med henblik på at tydeliggøre forskellen til den bacheloruddannede jordemoder såvel i kompetenceprofilen som i de enkelte læringsmål. Endvidere vil der på uddannelsen stilles

15 AARHUS UNIVERSITET stigende krav om selvstændighed i forhold til de studerendes arbejdsmetoder, og de cases, der inddrages i undervisningen vil være stigende i kompleksitet. Dette ligger i naturlig forlængelse af den strukturelle progression, hvor der først på uddannelsen stilles krav til den studerendes evner til at agere i forhold til en kompleks gynækologisk problemstilling i relation til den enkelte patient, og hvor de studerende sidst på uddannelsen skal forholde sig til familie, gruppe- og samfundsniveau samt i kurset om sårbare kvinder inddrage specialiseret viden fra alle dele af uddannelsen og syntetisere denne for at sikre et helhedsperspektiv på kvinden eller familien for at opnå det bedst mulige behandlingsresultat. At de beskrevne læringsmål adskiller sig fra bachelorniveauet er forsøgt tydeliggjort i læringsmålene ved, at det drejer sig om kompetencer i forhold til komplekse situationer, hvor bacheloruddannelsen beskæftiger sig med komplicerede kliniske problemstillinger. Side 15/15 Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvilke tilbud om pædagogisk/didaktisk opkvalificering, der er til fastansatte undervisere på lektor- og professorniveau. Health vedlægger et bilag, der skitserer dette for forskningsmiljøet knyttet til gynækologisk og obstetrisk afdeling, AUH (bilag 6 Medus kompetenceudviklingstilbud til lektorer og professorer gyn-obs AUH).

16

17

18 Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsen Nørrebrogade Aarhus C AarhusUniversitetshospital@auh.rm.dk Tlf Aarhus Universitet Health Prodekan Berit Eika Health Ndr. Ringgade 1, 8000 Aarhus C Udbud af kandidatuddannelser i jordemodervidenskab og optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet Vurdering af behov for de to uddannelser skal tage udgangspunkt i krav om de øgede kompetencer, der er brug for nu og i fremtidens sundhedsvæsen. For begge uddannelser gælder, at de befinder sig i et praksisfelt, hvor sundhedspersonerne i meget høj grad træffer selvstændige beslutninger, der har betydning for den kvalitet, patienten møder. Dato Journalnr. Ref. vibkro Direkte tlf vibekroe@rm.dk Den øgede kompetence skal ses i lyset af krav om kortere patientforløb, øget kvalitet, effektivitet og involvering af patienter, der forventer, at vi baserer beslutningerne på den bedste og mest opdaterede viden. Det betyder, at sundhedspersonale i højere grad skal kunne forholde sig til og arbejde med videnskabelige resultater uanset hvem, der har produceret dem. Det stiller krav om akademisk analytisk kompetence for at sikre patienterne en sikker og forsvarlig behandling. Side 1/2 Indsatser, der skaber resultater for patienterne, er her helt afgørende. Med det siger vi samtidigt, at de erhvervede kompetencer skal anvendes i den kliniske praksis, og ikke ved siden af. Dette understøttes af den måde, kandidatuddannelserne er foreslået opbygget på Aarhus Universitet og modsvarer det behov, vi har i klinikken. Der indgår metodefag (40 ECTS), fælles valgfag (10 ECTS) og monofagligt klinisk spor med egne fagfæller (40 ECTS). Det betyder, at fokus er klinik med de dertil hørende metoder, som sætter kandidaten i stand til at analysere forskningslitteratur og dermed anvende det i egen praksis til gavn for patienterne. Arbejdsfeltet for de professionsbachelorer, der erhverver sig en kandidatoverbygning, har tidligere været særlige konsulentfunktioner eller specialistfunktioner ved siden af klinikken. Det er ikke sådan, vi ser på det nu og fremover. Vi har beskrevet kliniske stillinger, hvor kravet er

19 kandidatuddannelse (og evt. senere ph.d) og har understreget, at alle stillinger i vores stillings- og funktionsstruktur skal funderes i klinisk praksis. Det betyder for fx jordemødrene, at den øgede akademiske kompetence, de vil erhverve sig i kandidatstudiet, skal anvendes i klinik med det fokus, at øge patienternes sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Derfor vil behovet for uddannede kandidater ikke kun være få i en afdeling, men væsentlig flere. Som kandidat er man ikke uddannet forsker, men skal kunne anvende forskningsresultaterne i klinik. På Aarhus Universitetshospital er vores fokus etablering af tværfaglige forskningsmiljøer i alle afdelinger understøttet af den professoraftale, vi har med Aarhus Universitet, Health. Aftalen skelner ikke mellem uddannelserne. Er man fx professor i sygepleje, hvor vi har to indtil videre, refererer man under denne aftale til afdelingens lærestolsprofessor, som er en læge. Ved indgåelse af aftalen nedlagde vi her på AUH Forskningsenheden for Sygepleje, der var blevet etableret for nogle år siden. Vores fokus er at forskning skal være på højeste niveau uagtet hvem, der bedriver den. Forskningsmiljøerne i afdelingen skal være båret af sundhedsvidenskab i bred forstand og ikke af monofaglige miljøer, som eksisterer i siloer. Et forskningsmiljø bestående af kompetente forskere med forskellige sundhedsfaglige perspektiver er afgørende for evnen til at adressere og besvare relevante kliniske problemstillinger. Kun ved at sikre dette, kan vi understøtte, at viden kommer patientens forløb til gavn forløb, hvis kvalitet afhænger af flere fags kunnen og dygtighed. Side 2/2 Så kravet om, at en kandidatuddannelse i klinisk hverdag skal være understøttet af tilsvarende monofaglige forskningsmiljøer vil gå stik mod den udvikling, vi ser indenfor sundhedsvidenskab. Med den uddannelsesstruktur, der er lagt op til i de to kandidatuddannelser (og som vi imødeser spreder sig til fx sygeplejevidenskab) ser vi gode muligheder for at skabe et fundament i den sundhedsfaglige ydelse, der kan sikre patienterne et godt resultat. På vegne af hospitalsledelsen Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll Sygeplejefaglig direktør, MPH

20 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 20. august 2013 Mødelokale 4 (bag personalekantinen), Skejby Dagsorden Fakultetsledelsesmøde Deltagere: Deltagere: Allan Flyvbjerg, Michael Hasenkam, Lise Wogensen Bach, Berit Eika, Ole Steen Nielsen, Thomas G. Jensen, Ellen Frandsen Lau, Søren K. Kjærgaard, Kristjar Skajaa, Hanne Mohr, Annie Vesterby Charles, Ulla Krag (til punktet vedrørende krisehåndtering), Steen Harrit Jakobsen, Anders Roed, Kirsten Brusgård Gæster: Svend Aage Mogensen (punktet vedrørende krisehåndtering), Liselotte Westerby (HR-punktet) 1. Mødeinformation 2. Temadrøftelse: Kandidatuddannelser til sundhedsfaglige professionsbachelorer Health ønsker som bekendt at satse på at udvikle kandidatuddannelsesrettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer. Health har i foråret 2013 ansøgt om akkreditering af Kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab og Kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Endvidere er der sommeren 2013 påbegyndt et arbejde med at udvikle en kandidatuddannelse i fysioterapi. Der er en række forudsætninger, der skal være til stede for at kunne udbyde kandidatuddannelserne. Dato: 16. august 2013 Side 1/2 Forudsætningerne for at kunne udbyde kandidatuddannelserne er bl.a.: Et tæt samarbejde med klinikken, hvor en stor del af uddannelserne kommer til at foregå Videnskabeligt personale, som ønsker at deltage aktivt i opbygning og videreudvikling af uddannelserne Forskningsmiljøer i tilknytning til hver af de monofaglige kandidatuddannelser Karriereveje for ph.d. uddannede professionsbachelorer (vækstlag og underviserkræfter) Kandidatuddannelserne har i uge 33 været drøftet på møder med Region Midtjylland, henholdsvis den 14. august med Anne Jastrup og den 15. august med Ole Thomsen. Det indstilles: Optagelse til bacheloruddannelser Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf.: Fax: indskriv@au.dk uttermv/adm/optag/optagindskr iv/

21 AARHUS UNIVERSITET At 1. forudsætningerne for at kunne udbyde kandidatuddannelserne og de problemstillinger, der fremgår heraf, diskuteres. Side 2/2 Ansvarlig / sagsbehandler Kristjar Skajaa / Inge Molt Ipsen, Uddannelsesrådgiver, Afsnit for uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening, AU Studieadministration, Health 3. Til drøftelse: Funktion for support til studiedesign, statistik og datamanagement 4. Til orientering: AU's krisehåndteringsplan 5. Til drøftelse: Økonomi 6. HR - til drøftelse og orientering 7. Til drøftelse: Høring om Healths prioritering til forskningsinfrastruktur 8. Til orientering: Kompetenceforløb for studieledere 9. Til orientering: Strategi for internationalisering på uddannelsesområdet 10. Orientering ved dekanen 11. Eventuelt 12. Temaer og punkter til kommende møder

22

23

24 Justering af kompetenceprofil kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab kompetenceprofil og kliniske læringsmål Kompetenceprofil En kandidat i jordemodervidenskab har viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning, så kandidaten kan: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af indgående kendskab til epidemiologiske, biostatistiske og kvalitative principper og metoder. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. På baggrund af forskningslitteraturen redegøre for de væsentligste livsstils- og patologiske forhold af betydning for kvinders sundhed og reproduktionsevne. Redegøre og analysere sig frem til den bedst foreliggende evidens for interventioner relateret til patologiske eller afvigende forhold i graviditet, fødsel og barsel samt hos det nyfødte barn Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskuterebelysning af komplekse kliniske problemstillinger i relation til kvinders sundhed og reproduktionsevne. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskutere til belysning af komplekse kliniske problemstillinger i graviditets- og fødsels og barselsforløb. Inddrage biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold til at analysere, vurdere og diskuterebelysning af komplekse kliniske problemstillinger i relation det nyfødte barns helbred og udvikling. Beskrive og analysere kvindens og partnerens adfærd og reaktionsmønstre forbundet med komplikationer i graviditeten, fødselen og barselsperioden ud fra deres psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Beskrive og analysere principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing i graviditets- fødsels- og barselsperiode samt hos det nyfødte barn. Redegøre for forskellige teorier om årsager til ulighed i sundhed og i forlængelse heraf beskrive forskellige strategier at adressere uligheden på i relation til kvinder, børns og familiers sundhed. En kandidat i jordemodervidenskab opnår færdigheder, så kandidaten kan: Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori og relevant forskningsdesign samt analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen. 1