Fællesskab. Kreativitet - - Nysgerrighed. Glæde
|
|
- Anders Andresen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolegang, trivsel og samvær på Feldballe Friskole - en guideline. Faglighed Fællesskab Kreativitet Nysgerrighed Glæde Opfindsomhed
2 Skolegang, trivsel og samvær på Feldballe Friskole - en guideline. Trivsel og læring Feldballe Friskole skal være et godt sted at være. En skole, hvor der er grobund og grundlag for trivsel og læring. Grundlaget for trivsel og læring i skolen er et konstruktivt samspil mellem eleverne, skolen og hjemmet. Vi oplever til dagligt et rigtig godt samarbejde mellem elever, skole og hjem. Det samarbejde er vi glade for, og vi ønsker at bibeholde og styrke det. Nedenstående er derfor en kort beskrivelse af, hvordan vi ser på og arbejder med at sikre elevernes trivsel og udvikling på Feldballe Friskole. Vores ønske og hensigt er at skabe en dagligdag med plads til trivsel hos den enkelte i fællesskabet. Vi tror på, at vi i et stærkt fællesskab kan rumme den enkelte og give alle en oplevelse af mening og forbundethed. Vores ønske er at eleverne på Feldballe Friskole, hver dag, når de går hjem efter endt skoledag, føler sig lidt bedre rustet til at gå ud og blande sig i verden - til gavn for sig selv og andre. Skolens værdigrundlag Formålet med Feldballe Friskole er at drive en skole, som bygger på ligeværd og giver børnene livsmod, livslyst og livsduelighed. I tæt samarbejde med forældrene skal skolen give eleverne mulighed for at udvikle evnen til at være ansvarsbevidste, engagerede og handlekraftige. Undervisningen skal sikre eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, indsigt og erkendelse samt arbejdsmetoder til selv at opsøge ny viden. Vi tror på, at trivsel er en forudsætning for læring. Trivsel kan ikke isoleres til at være enten social eller faglig. Det er i skolesammenhæng to afhængige størrelse som kan påvirke hinanden både positivt og negativt.
3 Samværet på skolen og den daglige undervisning bygger på tre grundpiller: Faglighed-nysgerrighed: Eleverne skal blive dygtige og udvikle sig fagligt. Både i traditionel og funktionel forstand. Funktionelt forstået som evnen til at bruge fagligheden i praksis. Fællesskab-glæde: At være i et fællesskab er meningsgivende og styrker individet. At være i et fællesskab kræver at man af og til kan give afkald på egne ønsker og behov for at gøre plads til andres, hvilket man i andre sammenhænge selv nyder godt af. Kreativitet-opfindsomhed: Evnen til at kunne tænke kreativt og problemløsende er en væsentlig kompetence. Det handler om at lære at lære - og blive ved med det. (se mere uddybende på hjemmesiden) Samværet på skolen På Feldballe Friskole tror vi på trivsel som grundlaget for læring. Vi møder hinanden med positive forventninger og ser på hinanden som hele mennesker. Vi ser eleverne i de forskellige kontekster, de bevæger sig i, og forstår, at de agerer ud fra disse. Vi er en lille skole, hvor undervisningen og samværet har mulighed for at basere sig på, at vi alle kender hinanden og derfor kan anerkende hinanden, som vi er. Lærere og pædagoger er til stede i både undervisningstiden og fritidsordningen, hvilket er med til at styrke de menneskelige relationer. Konflikter er en naturlig del af et skoleliv og en skolehverdag, men eleverne skal have hjælp til at agere i dem, og vi skal hjælpe med, at de kan få løst op for deres konflikter. De medarbejdere, der oplever konflikter agerer på dem og videregiver, hvis det er aktuelt, til klasselærerne og forældre. Alle elever kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige forudsætninger for at indgå i et skoleliv. Vi anerkender, at ikke alle børn hele tiden er i stand til at opfylde alle krav om deltagelse i forhold til de faglige og sociale fællesskaber eller øvrige facetter af skolens liv, og dette udspringer af forskellige årsager. Men vores udgangspunkt er, at vi hele tiden skal arbejde
4 pædagogisk hen imod, at eleverne får mulighed for og hjælp til at udvikle deres kompetencer på disse områder. For elever med særlige behov udarbejdes handleplaner, som løbende evalueres og justeres, så de særlige behov i videst mulig omfang imødekommes inden for de relevante rammer og krav, der gælder i forhold til skolegang. Vores udgangspunkt er at også elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning og skolens liv i øvrigt, som det gælder alle elever. Vi ønsker, at eleverne skal opleve en forbundethed på både de sociale og faglige områder og på den måde opleve, at de er en del af en større helhed. Trivsel i klassen Trivsel er alles ansvar, men tovholderne i de enkelte klasser og grupper er teamet omkring klassen. De tager temperaturen på klassens trivsel - både kollektivt og individuelt - og handler derefter. Igen skal trivsel ses som et bredt begreb, der kan dække over trivsel både i forhold til faglige og sociale områder. I klassen møder vi hinanden med positive forventninger. Eleverne går i skole for at lære og for at udvikle sig på alle områder. Et stærkt fællesskab med plads til den enkelte kræver en fælles indsats i dagligdagen af såvel medarbejdere, elever og hjemmet. I klassen arbejdes der dagligt med trivsel, både forebyggende for hele klassen og evt for grupper eller enkelte elever. Det daglige trivselsarbejde omkring klassen og eleverne kan både være synligt og usynligt for eleverne. Forstået på den måde at noget er italesat og eventuelt sat i system, mens en anden og stor del af trivselsarbejdet er udlevelsen af ønsket om at være sammen i et anerkendende fællesskab. Derudover arbejder skolens medarbejdere hele tiden med en intuitiv pædagogisk indsats overfor de elever, der har behov for ekstra omsorg eller opmærksomhed. Denne intuitive indsats er eleverne ikke nødvendigvis opmærksomme på, men den gør, at de føler sig set, mødt og forstået. Det kan være en støttende hånd på skulderen, en bevidst øjenkontakt eller noget helt andet. Det daglige trivselsarbejde omhandler også et fagligt og synligt læringsfokus. At skabe bevidsthed om at vi går i skole for at lære og blive så dygtige, som
5 vi kan. Her arbejder underviserne med at skabe en alsidig og afvekslende undervisning. Derudover arbejdes også med synlige og italesatte trivsels- og fællesskabsskabende tiltag. Disse er afhængige af den specifikke gruppe og er meget kontekstafhængige, og derfor planlægges dette arbejde af klassens lærere efter behov. Dette arbejde kan bl.a. bestå af klassesamtaler, fælles konfliktløsning, individuelle elev-samtaler, udarbejdelse af klasseregler og meget andet. En naturlig del af arbejdet med trivsel for eleverne i klasserne kan også være udvidet skole-hjem-samarbejde, arbejdsmøder med andre fagpersoner fx psykologer, talepædagoger, socialrådgivere eller andre. Eventuel flere af disse sammen til netværksmøder. Nogle gange opstår udfordringer og problemstillinger ud over det sædvanlige, hvor det opleves, at de pædagogiske tiltag ikke slår til. I disse tilfælde har skolen en procedure, som iværksættes og indeholder flere elementer og muligheder: det kan blandt andet indbefatte supervision, udvidet skole-hjemsamarbejde, arbejdsmøder - men fælles er, at det munder ud i en handleplan, som efterprøves og løbende evalueres og justeres. Hvis en elev en dag på trods af pædagogiske tiltag er for sårbar og ikke har overskud til at være i klassen og deltage i undervisningen uden at ødelægge denne for sig selv eller øvrige elever kan eleven få et pusterum. Det kan handle om at få lov at gå en tur i skolegården, sidde udenfor klassen og arbejde eller lign. Hvis eleven er i affekt og ikke kan rummes i klassen, eller der ikke kan laves nogle af ovenstående aftaler om pusterum, kan eleven være på kontoret, indtil der er overskud til at deltage igen. Dette handler om i situationen at skærme en elev i affekt i forhold til sig selv og øvrige elever, og følges altid op efterfølgende med eleven og med forældrene.
6 Skole-hjem-samarbejde Skole og hjem møder hinanden med positive forventninger og har en fælles opgave i forhold til at skabe det bedst mulige udgangspunkt for eleverne. Vi forventer, at hjemmet sørger for, at eleven møder klar til sin arbejdsdag på skolen. Det betyder blandt andet, at eleven er veludhvilet, har styr på skoletaske og materialer, har en sund og nærende madpakke med og i øvrigt er forberedt på dagen ud fra ugeplanen. Ugeplanen udfyldes fra uge til uge af klassens lærere og er klar kl lørdag for kommende uge. Vi forventer, at der i hjemmet tales positivt og understøttende omkring skolen, undervisningen, andre elever og de ansatte, da dette er en forudsætning for at eleven kan trives i sin skole. Vi forventer, at der bakkes op omkring arrangementer på skolen - fx forældremøder, teater og lign. Hjemmet kan forvente, at skolens ansatte sørger for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen ud fra elevens behov og udviklingsmuligheder. Ligesom man som forælder naturligvis altid er velkommen til at henvende sig på skolen og har krav på at blive hørt. Vi tror på, at et tæt forældresamarbejde er afgørende for elevernes trivsel og udvikling. Ligesom vi meget gerne vil have, at I henvender jer, hvis der er noget, I undrer jer over eller ikke forstår. I nogle sammenhænge er det naturligt, at skolens ledelse deltager i skolehjem-samarbejdet i forbindelse med fx samtaler, netværksmøder, ved særlige beslutninger og lign. Hvis et samarbejde opleves som problemfyldt og ikkekonstruktivt af enten ansatte eller forældre, er det en mulighed at inddrage skolens ledelse i samarbejdet. Regler gældende for elever på Feldballe Friskole Nedenstående er en række firkantede og ikke bøjelige regler, som vi lister op, for at der ikke skal være tvivl om, hvordan Feldballe Friskole forholder sig til dette, samt for at skabe de bedste forudsætninger for alles trivsel. Nedenstående er mest relevant for skolens ældste elever, men gælder i princippet alle skolens elever.
7 Røgfri skole: Feldballe Friskole er røgfri * 1skole, og det gælder året rundt og på hele skolens matrikel. Rygeforbuddet gælder uanset hvilke aktiviteter, der foregår på skolen. E-cigaretter er omfattet af rygeforbuddet. Alkohol: Alkohol er ikke tilladt for elever i *skoletiden eller på skolens område. Energidrikke er ikke tilladt i *skoletiden. Rusmidler: Al omgang med rusmidler i forbindelse med alle *skolerelaterede aktiviteter er ikke tilladt. Elever som omgås denne regel, risikerer bortvisning og eventuelt ophør af det fortsatte samarbejde. Kriminel adfærd: Elever, der gør sig skyldige i vold, hærværk eller tyveri i eller udenfor *skolen risikerer bortvisning og eventuelt ophør af det fortsatte samarbejde. Overtrædelse af ovenstående kan betyde hjemsendelse, bortvisning, påtale eller advarsel. Særligt om hjemsendelse og bortvisning af elever Som udgangspunkt sendes elever ikke hjem mod deres vilje. I særlige tilfælde kan det vurderes, at hjemsendelse er den bedste løsning. Denne vurdering foretages af skolens ledelse. Hjemsendelse af en elev sker ikke, med mindre der har været en forudgående kontakt til hjemmet. I helt særlige og ekstraordinære tilfælde kan bortvisning af en elev komme på tale. Denne vurdering foretages af skolens ledelse, og der vil ligeledes tages kontakt til hjemmet inden en sådan. Diverse politikker Gældende for nedenstående politikker er at den ansatte, som står i en situation, som udgangspunkt altid kan tilsidesætte dele af politikkerne, hvis situationen og den pædagogiske indsats kræver det. 1 *Når vi i det nedenstående nævner ordet skole, skal det forstås i udvidet forstand som undervisningstiden på skolen, fritidsordningen, lejrskole og ekskursioner, arrangementer ud over normal skoletid, forældrearrangerede arrangementer på skolen og lign.
8 Mobiltelefoner Vi ønsker at styrke det faglige fokus, så mobiler ikke forstyrrer eller tager opmærksomheden i timerne. Forskning peger på at elever opnår bedre resultater efter indførelse af mobilhotel. Det har positiv effekt på elevernes sociale relationer og elevernes koncentration. Vi vil også gerne facilitere elevernes sociale samvær i frikvarterer og pauser. Samt undgå at eleverne bruger mobiltelefonen som redskab til at løse/eskalere konflikter fremfor at gå til skolens personale. Mobiltelefon i undervisningen og frikvarterer Mobiltelefon må medbringes på alle klassetrin; men altid på eget ansvar. Den skal forblive slukket eller være på flytilstand i undervisningstid og frikvarterer. Mobiler placeres i de enkelte klassers mobilhotel til aflåsning ved første time, og til udlevering når undervisningstiden er slut. Mobilen i undervisningen I undervisningsøjemed, kan de medbragte mobiler tages frem fra mobilhotellet og anvendes (fx som hjælpemiddel), hvis læreren finder behov for dette. Kontakt mellem skole og hjem i undervisningstiden Såfremt en elev har behov for at ringe i løbet af skoletiden kan eleven låne skolens telefon. Ligesom skolen naturligvis kontakter hjemmet, hvis der skulle blive behov herfor. Opkald og ringe i fritidsordningen Eleverne fra 4. klasse og op må gerne benytte deres mobiltelefoner i fritidsordningen. Alle elever må på spilledage bruge deres mobil som underholdningsredskab i fritidsordningen, dog inden for skolens generelle retningslinjer. Det vil bl.a. sige, at mobiltelefoner ikke må benyttes til foto/video. Når reglerne ikke overholdes Hvis eleven bryder reglerne vedr. mobiltelefoni, kan mobiltelefonen inddrages. Herefter enten udleveres telefonen når
9 eleven skal hjem, eller hentes på kontoret af eleven ifølge med en forælder. Mobiltelefoner i 8/9 klasse Her gælder også at mobiltelefon, uden aftale med underviseren, ikke skal være fremme eller forstyrre i undervisningstiden. Eleverne opbevarer selv deres telefoner. Hvis eleverne forstyrre med deres mobil vil de blive bedt om at låse den inde i deres eget skab. Ordningen vil blive evalueret løbende i personalegruppen og sammen med eleverne. Pauser og frikvarterer Der er hver dag en lærer/pædagog, som spiser med klassen. Alle elever skal ud i alle pauser, dog kan klasselærerne lave særlige aftaler med skolens ældste klasser. Der er to lærere/pædagoger, som har tilsyn i pauserne. Må elever forlade skolen i undervisnings- og frittertiden? Eleverne er instrueret i, hvad der betragtes som skolens område, og hvor de må være i pauser. Vi arbejder med usynlige havelåger. Eleverne må kun befinde sig ved forsiden af skolen (ud mod Ebeltoftvej), når de kommer til eller forlader skolen. Elever må ikke forlade skolen i undervisnings- og frittertiden uden personale. Dog kan eleverne i 8/9 klasse efter konkrete aftale med deres undervisere gives tilladelse til at forlade skolen i fx et frikvarter eller en mellemtime. Hvor hensynet til det forsvarlige ikke taler imod, kan skolens leder efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde give en elev tilladelse til at forlade skolens område. Ligesom skolens ledelse kan forbyde enkelte elever at forlade skolens område. Mad og uddeling Vi opfordrer til, at eleverne hver dag medbringer en sund og nærende madpakke, som kan give energi og overskud til skoledagen. Vi ønsker ikke, at forældre og elever uddeler slik og kage på skolen, heller ikke i forbindelse med fødselsdage. Der er ikke en forventning om, at man
10 medbringer noget, men hvis man selv ønsker det, kan det fx være frugt, grønt, boller og lign. I forbindelse med forskellige arrangementer kan det være der sælges/uddeles kage, slik m.m. på skolens foranledning. Denne skrivelse er ikke udtømmende, men en guideline, og der henvises til de øvrige informationer på skolens hjemmeside. Papiret er udarbejdet af skolens leder i samarbejde med de ansatte. Trivselspapiret er gennemset og godkendt af bestyrelsen d. 10/ Revideret med mobilpolitik efterår 2017.
Skolegang, trivsel og samvær på Feldballe Friskole - en guideline.
Skolegang, trivsel og samvær på Feldballe Friskole - en guideline. Trivsel og læring Feldballe Friskole skal være et godt sted at være. En skole, hvor der er grobund og grundlag for trivsel og læring.
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereFAVRSKOV. Principper
FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereMUNKEBO SKOLES VÆRDIGRUNDLAG
VÆRDIGRUNDLAG 1 MUNKEBO SKOLES VÆRDIGRUNDLAG Vi vokser og udvikler os sammen! Folkeskolen er for alle et fællesskab med plads til forskellighed og mangfoldighed. På Munkebo Skole ønsker vi, at du kan se
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt blive gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs merePædagogisk målsætning på Dia Privatskole
ORDENSREGLER 2018 På DIA Privatskole er det vores vision at skabe en skole, hvor alle trives fagligt og socialt og oplever personlig udvikling i et ligeværdigt, respektfuldt og anerkendende miljø, der
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereStudie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF
Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF Indhold Indledning... 2 Studieregler... 2 Eksamen og årsprøver... 3 Ordensregler... 3 Den digitale dannelse... 4 Særligt for kostelever... 4 Sanktioner...
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereLergravsparkens værdigrundlag bygger på høj faglighed, tryghed og tillid, kreativitet og fællesskab.
VÆRDIREGELSÆT Lergravsparkens Skoles værdigrundlag og handleplan. Lergravsparkens værdigrundlag bygger på høj faglighed, tryghed og tillid, kreativitet og fællesskab. Derfor er det skolens opgave at tilrettelægge
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereDet er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed.
Nørrelandsskolen Skolebestyrelsens principper Vedtaget, juni 2009 Indledning: Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed. Et princip er en grundtanke, der rummer et
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereRegler, retningslinjer og procedurer for Marie Kruses Skoles grundskole
Regler, retningslinjer og procedurer for Marie Kruses Skoles grundskole Formål Vi har samlet skolens regler, retningslinjer og procedurer, så det giver et lettilgængeligt overblik. Regler, retningslinjer
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereOrdens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland
Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland FGU Midt- og Østsjællands ordens- og samværsregler skal fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og medarbejdere. Der er tale om regler, som
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereHjemområde A 2012/2013. Velkommen til hjemområde A. Team A. Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen.
Hjemområde A Velkommen til hjemområde A Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen. Det at starte i skole er en stor forandring for både børn og forældre. Vi ønsker med denne
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs mereVærdiregelsæt for Brovst Skole
Værdiregelsæt for Brovst Skole Indhold Værdiregelsæt for Brovst Skole... 1 Antimobbeplan... 4 Ordensregler... 7 Mobilpolitik... 7 Skolebestyrelsens forventninger til læringsparate elever... 8 Sorgplan
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereTrivselsplan for Charlotteskolen
Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os
Læs mereVærdier for adfærd på Hellerup skole
Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereHejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel
Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereGåsetårnskolen. Et godt klasseråd, gør vores børns skolegang endnu bedre!
Gåsetårnskolen Et godt klasseråd, gør vores børns skolegang endnu bedre! Formålet, antal og valg : Formålet med et klasseråd er at der skal skabes et godt socialt virke for eleverne og for deres forældre.
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i indskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til indskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereVærdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereHUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf
HUMLEBÆK SKOLE Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereOverordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik
Overordnede politikker Sundhedspolitik. Kommunikation Lejrskoler Fælles pædagogisk tilgang Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper hvorfor? Skolehjemsamtaler Regler
Læs mereLABYRINTEN. Vi er forskellen
LABYRINTEN Vi er forskellen LABYRINTEN MASSER AF GLADE BØRN OG UNGE Velkommen til Labyrinten Det er en stor ting at starte på en ny skole, og derfor skal I både føle jer trygge og overbeviste. Det vil
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereEngesvang Skoles værdiregelsæt 2010
Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAfdelingens struktur Rosendalskolen er en folkeskole med 800 elever. Skolen har i de sidste år fusioneret med Hvornum og Nordre skole, og er derfor i
Afdelingens struktur Rosendalskolen er en folkeskole med 800 elever. Skolen har i de sidste år fusioneret med Hvornum og Nordre skole, og er derfor i gang med en gennemgribende udvikling og ombygning.
Læs mereDet gode samarbejde mellem skole og hjem
Det gode samarbejde mellem skole og hjem Princip vedtaget i Østerhåbskolens bestyrelse august 2017 2 Velkommen til et forpligtende fællesskab Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning
Læs merePrincipper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole
Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereAKT-3 Aars Skole S. 1
AKT-3 Aars Skole S. 1 Kontaktinformationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 Mobil tlf. AKT-3: 20 35 34 93 Viceskoleleder for AKT-afdelingen Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hmst@vesthimmerland.dk
Læs mereSkole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole
R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole Skole/hjem samarbejdet og kommunikationspolitikken er formuleret for alle involverede skolens parter.
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereVelkommen på Vester Hassing Skole
Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereNOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.
Princip for skole-/hjemsamarbejde Dette princip indeholder Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Kommunikation mellem skole og hjem Underretning om elevens udbytte af undervisningen Forældremøder
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereNilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid!
Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Skolefritidsordningen er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse. SFO en er en udvidelse af skolen og tilbyder: kreativitet, kunst & håndværk,
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs merePrincip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:
Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mere