Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S

Transkript

1 Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S Lemvig Kommune Rammeområde 9E 1.1 Oktober 2009

2 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges Kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. Kommuneplantillæg med VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet og at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger forud for den endelige realisering af projektet. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv, og Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelse offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller ved anlæg, som kræver planlægning i mere end to kommuner. Miljøcenter Århus varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for Cheminova, fordi godkendelseskompetencen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 40 er henlagt til miljøcentret. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Udvidelse/ændring af produktionen, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin Cheminova A/S Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Århus Udgivet oktober 2009 af Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon post@aar.mim.dk Kun Internetudgave Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN ISBE

3 Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til kommuneplantillæg VVM-redegørelse Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg marts 2009 oktober

4 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning... 5 Beskrivelse af projektet... 5 Miljøkonsekvens- og sikkerhedszone... 6 VVM og miljøgodkendelse... 6 Offentlig fremlæggelse... 7 Det videre forløb Forslag til kommuneplantillæg... 8 Områdets afgrænsning:... 8 Retningslinjer Forholdet til anden planlægning Regional udviklingsplan Kommuneplan Lokalplaner Kystnærhedszonen Miljøbeskyttelsesloven/risikobekendtgørelsen Internationale beskyttelsesområder - Natura Naturbeskyttelse VVM-redegørelse inkl. ikke teknisk resumé... Særskilt rapport 4 Miljø konsekvens vurdering... Særskilt rapport 4

5 1.1 Indledning Cheminova er en kemisk virksomhed, hvis hovedproduktion er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminovas produktionsanlæg på Rønland er den danske del af en virksomhed, der har produktion i en række lande. Produkterne eksporteres desuden til en lang række lande. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland inden for de nærmeste år. Udviklingen omfatter optimering og udvidelse af eksisterende processer, mere fleksibelt anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer/produktioner mv. Aktiviteterne vil ske inden for virksomhedens produktområde, og vil alene omfatte produkter, som ligner de nuværende produkter. Kommuneplantillægget skal sikre, at Cheminovas produktion fortsat kan udvikles på Rønland. Kommuneplantillægget udarbejdes således for at forebygge konflikter med anden arealanvendelse i området og derfor tilvejebringes en miljøkonsekvens- og sikkerhedszone omkring virksomheden. Figur 1: Oversigtskort Den til kommuneplanen tilhørende VVM-redegørelse omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, der dækker alle aktiviteter på Cheminova. Desuden omfatter VVM-redegørelsen en vurdering af de fremtidige forudseelige aktiviteter Endelig indeholder.redegørelsen en vurdering af to konkrete ansøgte projekter: Produktion og formulering af Clodinafop som er et herbicid og omkrystallisering af Abamectin som er et insekticid. VVM-redegørelsen er derfor delt op i 3 dele: A) Beskrivelse af de eksisterende anlæg/aktiviteter, som er grundlag for vurdering af ændringer. B) Beskrivelse af fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter. C) Beskrivelse af to nye produktioner: Figur 2: Områdets beliggenhed Produktion og formulering af Clodinafop. Omkrystallisering af Abamectin. Ved vurderingerne er samtlige belastninger i området fra de eksisterende produktioner medtaget i den kumulative effekt. Områdets beliggenhed Kort/luftfoto (Se figur 2). Beskrivelse af projektet Projektet omfatter den fremtidige udbygning og produktion i Cheminovas anlæg på Rønland. Rammeområdet omfatter et areal på ca. 140 ha. 5

6 Projektet omhandler en generel fremskrivning af virksomhedens produktion og anlæg med ca. 50 % i forhold til 2007-niveau, herunder to nye konkrete produktioner. Miljøcenter Århus vurderer i hvert enkelt tilfælde, om eventuelle øvrige nye eller ændrede produktioner kan miljøgodkendes. Det eksisterende produktionsudstyr vil dog i mange tilfælde kunne anvendes til forskellige processer og produkter, nuværende såvel som nye. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, da produktion og formulering af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden fysiske ændringer af anlæggene, men ved anvendelse af nye kemikalier. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger. Placeringen af nye bebyggelser i området er reguleret ved lokalplan nr. 127, E.21.01/2007 for Rønland/Cheminova. Nye bygninger vil blive etableret, så det sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Den maksimale bygningshøjde er 25 m. jf. kommuneplantillæggets rammer. Miljøkonsekvensog sikkerhedszone Lemvig Kommune har i 2008 udlagt en 3000 m miljøkonsekvenszone omkring anlægget. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. Cheminova opbevarer kemikalier, som er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen om Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 1, og derfor betegnes Cheminova som en risikovirksomhed. Bekendtgørelsen indeholder en række regler for 1 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr af 14. december risikovirksomheder, herunder bl.a. krav om sikkerhedsrapport, sikkerhedsledelse og beredskabsplaner. Endvidere skal risikovirksomheden vurdere betydningen af ændringer eller udvidelser, før de gennemføres. Cheminova har sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse indsendt en anmeldelse og en sikkerhedsanalyse vedrørende risikoforholdene. Når virksomheden ønsker ændringer, skal Miljøcenter Århus vurdere,om Cheminova i tilstrækkeligt omfang begrænser risikoen for, at større uheld kan medføre personskade og følger for miljøet uden for virksomheden. I virksomhedens sikkerhedsrapport er konsekvenserne af mere end 30 forskellige uheldsscenarier beregnet. Nogle af disse scenarier kan medføre personskade og følger for miljøet uden for virksomheden. Der bør derfor udlægges en sikkerhedszone, med det formål at sikre, at der ikke sker en ny arealanvendelse, som påføres en unødvendig risiko. Valget af det dimensionerede uheldsscenario og risikoacceptkriteriet er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens arbejdsrapport Nr. 8, 2008, Acceptkriterier i Danmark og EU. Det dimensionerende uheldsscenario er bestemmende for fastlæggelsen af sikkerhedszonens minimumafstand og er beskrevet i særskilt notat. I undersøgelsen er der redegjort for, at der uden for en afstand på 3000 m ikke vil være overskridelser af værdier fastlagt ud fra risikoacceptkriteriet, hvorved en sikkerhedszone på 3000 m kan opretholdes. Sikkerhedszonen udlægges, så den er identisk med miljøkonsekvenszonen, som dermed bliver en miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. Retningslinjerne for arealanvendelsen ændres ikke i forhold til retningslinjerne i den gældende kommuneplan. VVM og miljøgodkendelse Miljøcenter Århus har afgjort, at projektet er omfattet af VVM-pligt efter Bekendtgørelse 1335 af 6. december 2006 med baggrund i følgende forhold: VVM-bekendtgørelsens bilag 1, nr. 6d: Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider Projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er udarbejdet retningslinjer for dem i kommuneplanen. Der har i perioden marts 2009 været gennemført en offentlig idéfase, hvor offentligheden har haft lejlighed til at bidrage med forslag og kommentar til relevante emner til VVM-redegørelsen. Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro har for Cheminova A/S udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor der redegøres for de samlede miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet. De bemærkninger, som er indkommet i idéfasen, er indgået i arbejdet. Endvidere er foretaget en miljøkonsekvensvurdering i forhold til nærliggende Natura 2000-område, og af forholdet til særligt beskyttede (bilag IV) arter. Miljøcenter Århus har gennemgået redegørelsen og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere om projektet påvirker miljøet væsentligt. Det er Miljøcenterets vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved projektet, at det ikke bør gennemføres. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og udkast til miljøgodkendelse. Kommuneplantillægget er desuden ledsaget af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er integreret i VVM-redegørelsen. 6

7 Projektet er omfattet af både VVMbekendtgørelsen og af godkendelsesbekendtgørelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Udkastet til miljøgodkendelse af Clodinafop og Abamectin bliver derfor ligeledes fremlagt, før miljøcenteret træffer afgørelse om godkendelse. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. Udover en vurdering af de to nye produkter - Clodinafop og Abamectin - belyser VVM-redegørelsen en generel fremskrivning af virksomhedens aktiviteter, og der er lavet en vurdering af miljøpåvirkningerne og effekterne af en forøget produktion på 50 % i forhold til 2007-niveau. På den baggrund vil VVM-redegørelsen være dækkende for en stor del af de kommende projekter om udvikling og produktion af nye produkter, der vil kunne blive ansøgt om i de kommende år. Miljøcenter Århus vil ved kommende ansøgninger og anmeldelser i hvert enkelt tilfælde vurdere om VVM-redegørelsen til indeværende kommuneplantillæg er dækkende, således at projekter omfattet af VVM-redegørelsen vil kunne gennemføres uden en ny VVM, men blot ved tilvejebringelse af en miljøgodkendelse. Forudsætningen for, at kommende ansøgninger og anmeldelser ligger inden for rammerne af VVMredegørelsen er bl.a. at, Ændringen/udvidelsen ligger inden for rammerne af den gældende lokalplan, herunder at fabriksområdet fortsat fremstår som en samlet bebyggelse inden for nuværende byggefelt - Ændringen/udvidelsen sker inden for virksomhedens nuværende produktområde - Og at ændringen/udvidelsen ikke medfører behov for - Udvidelse af sikkerhedszonen (for risiko) - Lempelse af gældende vilkår for støjbelastningen - Lempelse af vilkår for luftemission ud over gældende vejledende grænseværdier - Udvidelse af nærzone for spildevandsudledning Offentlig fremlæggelse Forslaget til kommuneplantillæg er offentlig fremlagt i 8 uger fra den 13. oktober 2009 til den 8. december 2009 samtidig med VVM-redegørelsen og forslaget til en ny tillægsmiljøgodkendelse af de to konkrete fremtidige aktiviteter på virksomheden. Kommuneplantillæg med miljøvurdering og VVM-redegørelse samt udkast til miljøgodkendelse kan ses hos Miljøcenter Århus og på Hvis De mener forslaget bør ændres eller i øvrigt har bemærkninger til forslaget, kan disse sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, med angivelse af journalnummer AAR eller med til post@aar.mim.dk. Indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillægget skal være Miljøcenter Århus i hænde senest den 8. december for at indgå i planlægningsarbejdet forud for udstedelsen af det endelige kommuneplantillæg. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen tager miljøcentret stilling til indsigelserne og beslutter derefter, om planforslaget skal udstedes eller ej. Inden udstedelse af det endelige kommuneplantillæg vil Lemvig Kommune modtage en sammenfattende redegørelse jf. 9, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVMbekendtgørelsens 12, samt kopi af de indkomne bemærkninger. Kommunen vil blive bedt om en udtalelse til materialet. Efter endelig vedtagelse vil kommuneplantillægget kunne påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Kommuneplantillægget kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. 7

8 2.1 Forslag til kommuneplantillæg Rammeområde 9E 1.1 for industri med særlig beliggenhedskrav - Cheminova A/S Med udstedelsen af dette kommuneplantillæg tilføjes følgende områdeafgrænsning og retningslinjer til Lemvig Kommuneplan 2009 jf. planlovens 11g: Områdets afgrænsning: De tidligere rammeområder 9E 1.1 og 9E 1.1A lægges sammen og udgør nu ét rammeområde med benævnelsen 9E 1.1 som vist på Figur 2. Retningslinjer Med udstedelsen af nærværende kommuneplantillæg tilføjes følgende rammer og retningslinjer, som fremover være gældende for kommuneplanens rammeområde 9E 1.1 i tillæg til de gældende rammer: A) Kommuneplantillægget muliggør industri med særlige beliggenhedskrav herunder VVM-pligtige anlæg i henhold til planlovens 11g. B) Omkring erhvervsområdet udlægges en 3000 m miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. 8

9 Figur 3: Den nye afgrænsning af rammeområde 9E 1.1 samt miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. 9

10 2.2 Forholdet til anden planlægning Regional udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Region Midt indeholder følgende ønsker til erhvervsudviklingen: - Fortsat udvikling og innovation befæster regionens styrkepositioner nationalt og internationalt. - Kompetencer fra videns- og forskningsmiljøer, de store virksomheder og fra de mindre og mellemstore producenter og følgeindustrier samarbejder om udvikling af kvalitetsprodukter overalt i regionen. Projektet vurderes ikke at være i strid med den regionale udviklingsplan. Kommuneplan Cheminova er beliggende i Lemvig Kommune og er omfattet af Lemvig Kommuneplan Hele Rønland ligger i byzone og er udlagt som erhvervsområde der kan rumme virksomheder, der stiller særlige beliggenhedskrav på grund af virksomhedens miljøbelastning og risikoforhold. Området har i Kommuneplan 2009 betegnelsen 9E 1.1, og er i dag omfattet af følgende rammebestemmelser: Anvendelse generelt Erhvervsområde Anvendelse specifik Industri med særlige beliggenhedskrav Bemærkning til anvendelsen Erhvervsformål, der stiller særlige krav til beliggenhed pga. sin miljøbelastning, herunder tilhørende administration, værksteder, laboratorier og produktudvikling. Der kan ikke indrettes boliger i området. Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Bebyggelsesprocent 50 Max. bygningshøjde 25. Byggeri og anlæg over 25 meter forudsætter dispensation med begrundelse i miljø, produktions- eller sikkerhedsforhold. Lokalplan Lokalplan 127 Særlige bestemmelser Det skal sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Omkring erhvervsområdet udlægges en 3000 m miljøkonsekvenszone. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. Der er i området mulighed for etablering og vedligeholdelse af eksisterende dige, herunder en forhøjelse af diget, hvis det skulle blive nødvendigt. En forhøjelse af diget forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet iht. Kystbeskyttelsesloven samt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 15. Et mindre område omkranset af rammeområde 9E 1.1 har status som selvstændigt rammeområde, og er benævnt 9E 1.1A. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved områdeafgrænsningen, zonestatus eller bebyggelse i henhold til planloven. Delområde 9E 1.1A sammenlægges dog med 9E 1.1 af administrative grunde, og hele området omfattes fremover af de ovenfor angivne rammebestemmelser fra Lemvig Kommuneplan 2009 delområde 9E 1.1, dog med de ændringer, der fremgår af dette tillæg. Kommuneplantillægget udarbejdes for at udlægge en sikkerhedszone omkring Cheminova og for at tilvejebringe en VVM for fremstilling af nye produkter. Lokalplaner Ved kommuneplantillæggets udarbejdelse er området omfattet af lokalplan nr. 127 E.21.01/2007. Lokalplanen omfatter Rønland med det eksisterende industrianlæg, Cheminova. Lokalplanen har til formål at etablere et nutidigt og sammenhængende plangrundlag for Cheminovas fortsatte udvikling. Realisering af nærværende kommuneplantillæg forudsætter ikke, at der skal udarbejde en ny lokalplan for området, idet nybyggeri kan/skal overholde lokalplanens bestemmelser. Kystnærhedszonen Lov om planlægning fastlægger en ca. 3 km bred kystnærhedszone. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, der sikrer, at der kun inddrages arealer i byzone eller til nyanlæg i landzone, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. For de kystnære dele af byzonerne stiller planloven endvidere særlige krav til indholdet og tilvejebringelsen af kommune- og lokalplaner. Kommuneplanramme 9E 1.1 er i henhold til lokalplan nr. 127 udlagt som byzone. Dermed er nærværende kommuneplanramme ikke en del af kystnærhedszonen. Anlæggets kystnære placering er funktionelt begrundet, da en vigtig parameter for placeringen af Cheminova på Rønland er behovet for store mængder af kølevand, hvilket betinger en kystnær placering. Dertil kommer at Rønland har en unik placering med stor afstand til naboer. Miljøbeskyttelsesloven/ risikobekendtgørelsen Miljøbeskyttelsesloven 2 har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter særligt: 2 Lov om miljøbeskyttelse jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december

11 at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljø og mennesker, at begrænse anvendelse af spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi, at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Ifølge lovens kap. 5 skal en virksomhed med kemisk produktion som Cheminova indhente miljøgodkendelse, inden anlægsarbejderne påbegyndes. Regler for ansøgning er anført i godkendelsesbekendtgørelsen 3. Der foreligger udkast til miljøgodkendelse af de to aktuelle nye produktioner på Cheminova. Miljøcenter Århus vurderer i hvert enkelt tilfælde, om eventuelle øvrige nye eller ændrede produktioner kan miljøgodkendes. I det omfang, nye eller ændrede aktiviteter indebærer risikofyldte produktionsprocesser eller oplag i størrelser, som udløser sikkerhedsrapporter, vil sådanne blive udarbejdet. Disse rapporter vil blive forelagt risiko-myndighederne og vil komme til at indgå i sagsbehandlingen ved miljøgodkendelse af de nye aktiviteter. Sikkerhedszonens omfang og karakter vil i den forbindelse ligeledes blive vurderet. Internationale beskyttelsesområder - Natura 2000 Rønland med Cheminova ligger placeret mellem to internationale fuglebeskyttelsesområder, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Det drejer sig om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. 3 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 Projektet vil med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange og EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, beliggende i en mindste afstand af ca. 5 km i nordøstlig retning. Mod nordvest er der ca. 10 km væk udpeget et habitatområde i Nordsøen (nr. 253). Området er betegnet Sandbanker ud for Thyborøn. Rønland er beliggende omkring 100 meter nord for vildtreservatet Harboøre Tange mv., som er oprettet bl.a. af hensyn til de betydelige fugleforekomster. Strandengene på såvel Harboøre Tange som på selve Rønland rummer endvidere bestande af strandtudser, som er strengt beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Miljøcenteret skal ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7, stk. 2, vurdere om projektet kan påvirke et Natura2000- område væsentligt. Hvis det er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Vurderingerne af projektets indvirkninger på de internationale beskyttelsesinteresser og de særligt beskyttede bilag IV-arter er på den baggrund detaljeret gennemgået i en særlig miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensvurderingen er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 6.1. I miljøkonsekvensvurderingen vurderes det ud fra de foretagne undersøgelser, at en fremtidig produktionsudbygning med op til 50 % øget kapacitet, herunder etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin, ikke vil have skadelige virkning på EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og andre nærliggende naturområder forudsat udbygningsplanerne gennemføres, så de lever op til de krav til emissioner fra vand, luft og samt støjkrav som gældende danske lovgivning foreskriver. Naturbeskyttelse Diget på Rønland ligger inden for strandbeskyttelseslinien, hvor der i henhold til naturbeskyttelseslovens 15 ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel (LBK nr. 749 af 21/06/2007). Miljøcenter Ringkøbing skal ansøges om dispensation, såfremt der ønskes gennemført tiltag inden for strandbeskyttelseslinien. Da diget er en del af kystsikringen for et større område er det Kystdirektoratet, der skal give tilladelse til en evt. forhøjelse af diget i henhold til Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 243 af 05/04/1994). Langs især sydsiden og østsiden af Rønland henligger endnu større partier med den oprindelige strandengsvegetation, som er beskyttet mod tilstandsændringer jf. lov om naturbeskyttelse. Den foreløbige udpegning er foretaget af daværende Ringkjøbing Amt. Registreringen, der er foreløbig, omfatter strandeng/ strandsump. Normalt vil der ikke kunne tillades anlæg eller aktiviteter, som medfører tilstandsændringer ift. disse beskyttede områder. For strandengspartier overført til byzone før den 1. juli 1992 er beskyttelsen imidlertid sat ud af kraft, medmindre ændringerne tilskrives indgreb af landbrugsmæssigt karakter. Lemvig Kommune er myndighed for 3-beskyttede naturtyper. Rønland/ Cheminova blev overført til byzone ved partiel byplanvedtægt nr. 2, Thyborøn-Harboøre Kommune, vedtaget 21. oktober

12 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Oktober 2009

13 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan fx være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlige vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klime og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Udarbejdet af: Grontmij Carl Bro a/s Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Grontmij Carl Bro a/s Kontrolleret og godkendt af: Miljøcenter Århus Forsidefoto: Cheminova a/s Udgivet oktober 2009 af: Miljøcenter Århus Lyseng Alle Højbjerg Telefon Oplag: Netudgave, udskrives efter behov Kort: Grundmateriale: Kort- & Matrikelstyrelsen og DDO COWI post@aar.mim.dk 1

14 Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...1 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Indledning Retningslinjer VVM-redegørelsen Miljøvurdering Konsekvensurdering for Natura2000-områder Projektbeskrivelse Bygninger Produktion og hjælpeanlæg Produktion i eksisterende anlæg To nye produktioner og fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter Forbrug af råvarer mv Hjælpeanlæg Anvendelse af ressourcer Vand Kølevand Energi Naturressourcer i øvrigt Alternativer Den valgte løsning Alternativer alternativet Planmæssige forhold og retningslinjer Lovgrundlag Internationale beskyttelsesområder Forhold til anden lovgivning Eksisterende forhold og miljøpåvirkninger fra anlæg Naturbeskyttelse Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfase Virkninger i driftsfase Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Jord og grundvand Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Luftemission Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter

15 6.3.5 Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Spildevand Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Eksisterende forhold Anlægsfase Driftsfase Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Affald Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Støj fra produktionen Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Trafik - vej og jernbane Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Risikovurdering Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfase Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Konklusion

16 6.10 Menneskers sundhed Konklusion Landskab og visuelle forhold Konklusion Arkæologi, kulturhistorie og fortidsminder Offentlighedens adgang til rekreative forhold Socioøkonomiske forhold Eventuelle mangler Reference- og litteraturliste

17 1. Ikke-teknisk resumé Det påtænkte anlæg Cheminova A/S er en kemisk virksomhed, hvis hovedprodukter er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland ved: i) ii) iii) iv) at optimere og udvide eksisterende processer, at anvende produktionsudstyret mere fleksibelt, at starte nye produktioner, som er udviklet på virksomheden, at lave forsøg med nye processer mv. inden for virksomhedens produktområde. Miljøcenter Århus har besluttet at nærværende VVM-redegørelsen skal udarbejdes. Den omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, der dækker alle aktiviteter på Cheminova. Desuden vil redegørelsen indeholde en vurdering af de fremtidige forudseelige aktiviteter, herunder en vurdering af to konkrete ansøgte projekter: Produktion af Clodinafop, som er et herbicid, samt af Abamectin, som er et insekticid. Forholdet til anden planlægning Lokalplan 127 omfatter Rønland med det eksisterende industrianlæg, Cheminova. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde. Rønland med Cheminova ligger placeret mellem to internationale fuglebeskyttelsesområder, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Langs sydsiden og østsiden af Rønland henligger desuden større partier med strandengsvegetation, som er beskyttet mod tilstandsændringer jf. lov om naturbeskyttelse. Rønland er endvidere omfattet af en række andre planinteresser omfattende Landskabsområde mv. Alternativer Det har ikke været overvejet at placere nye produktioner andre steder end på virksomhedens egen grund på Rønland. Det hænger sammen med, at det er eksisterende produktionsanlæg, der ombygges, optimeres og udvides, og at nødvendige faciliteter såsom jernbanespor, energiforsyning, laboratoriefaciliteter, kølevand, luftrensning og spildevandsrensning er til stede her og kan udnyttes. Ved den fremtidige udvikling, hvor nye processer/produktioner iværksættes vil disse ligeledes blive etableret på virksomhedens egen grund på Rønland. 0-Alternativet Ved 0-alternativet forstås, at fremtidig udvikling herunder de to konkrete produktioner ikke gennemføres på Cheminovas fabriksanlæg på Rønland. I tilfælde af at virksomhedens aktiviteter ikke fremskrives vil konkurrenceevnen svækkes betydeligt og virksomhedens fortsatte eksistens bringes i fare. Miljøstatus og Virkning på miljø Beskyttelsesinteresser Rønland med Cheminova er placeret i en kile mellem to dele af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Det er vurderet, at projektet på det foreliggende grundlag ikke vil medføre skadelige påvirkninger af fuglearter, som de omliggende fuglebeskyttelsesområder er udpeget til at beskytte og følgelig ikke vil skade områdernes integritet. Det vurderes, at der heller ikke vil være andre beskyttede dyre- eller plantearter som vil kunne blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfase. Der er konstateret store bestande af strandtudse (Bilag IV art)i strandsumpene, som støder op til fabriksarealerne, men de vurderes ikke væsentligt berørt af de fremtidige aktiviteter. Ålegræsområder rummer betydelige biologiske beskyttelsesinteresser. Interesserne skyldes bl.a. at ålegræs er karakterart for 5

18 habitatnaturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige. Ålegræsbevoksningerne er desuden en væsentlig del af fødegrundlaget for lysbuget knortegås, der er udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet F39. Det er kendt at høj temperatur påvirker ålegræsset negativt. Det er vurderet, at temperaturstigningen, der skyl-des udledning af kølevand, højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen. Kølevandet vil ingen skadelig effekt have på ålegræs indenfor fuglebeskyttelsesområde Nr. 39 og dermed heller ikke for habitatnaturtypen Grundvand En fremtidig udvidelse/ændring af produktionen vil kunne give behov for en øget tilledning af vand. Denne situation har Lemvig Kommunes vandværker allerede taget højde for, idet der i den kommunale vandforsyning er indbygget en reserve, der kan opfylde en væsentlig øgning af vandforbruget på Cheminova. Luftemission Alle fremtidige aktiviteter vil blive indrettet med henblik på, at luftemissionen fra virksomheden altid vil kunne overholde de gældende vilkår i miljøgodkendelsen. Kvælstofemissioner fra det samlede anlæg vil med de fremtidige aktiviteter højest stige med 50% ift. eksisterende. De nærmeste kvælstoffølsomme naturtyper på land er beliggende på Røjensø Odde. I dette område er merdepositioner beregnet til i størrelsesordenen 0,02-0,030 kg N/ ha/år. Med en baggrundsdeposition i området på 8-10 kg N/ha/år, og en tålegrænse på kg N/ha/år vurderes de fremtidige aktiviteter derfor ikke at medføre betydelige merdepositioner. Dermed vil de nærliggende overdrevsområder ikke tage skade. En samlet årlig deposition af kvælstof over Nissum Bredning på godt 1 tons som følge af det samlede anlægs emissioner, er vurderet af marginal betydning sammenholdt med en årlig udledning fra oplandet på tons N. Det er vist, at afsætningen af aktivstoffer i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Spildevand Virksomheden udleder spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Virksomheden har indrettet forbehandling af spildevand og rensning af samme i det biologiske rensningsanlæg. De stoffer, der findes i spildevandet er primært nedbrydningsprodukter fra produktionerne. Renset processpildevand udledes via to parallelle udløbsrør på ca. 10 meters dybde i en afstand fra kysten på 600 meter. Rørene er forsynet med diffusorer, som sikrer en god spredning af spildevandet. Nogle af de udledte stoffer fra det rensede spildevand er potentielt giftige over for organismer i vandmiljøet. Derfor er der lavet en vurdering af miljøbelastningspotentialet for alle virksomhedens kendte stoffer. Virksomheden vil også i fremtiden udlede spildevand til Vesterhavet. Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Udlederkravene vil tage udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT) og som minimum sikre at gældende miljøkvalitetskrav vil blive overholdt. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Der vil derfor heller ikke ved fremtidige nye anlæg herunder, produktion af Clodinafop og Abamectin, blive udledt stoffer med procespildevandet i mængder, som kan få en negativ effekt på Vesterhavet. Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Ved projekteringen af nye anlæg eller nye produktioner gøres en række overvejelser om valg af metoder og teknikker, herunder BAT (Bedste Anvendelige Teknik) til at reducere miljøbelastningen fra produktionen og ressourceforbruget. Miljøbelastning skal forstås meget bredt, såvel påvirkning af arbejdsmiljø og eksternt miljø som forbrug af energi overvejes. Affald Virksomheden producerer forskellige typer af affald, som 6

19 sorteres i genanvendeligt affald, affald til forbrænding, affald til deponi samt farligt affald. Cheminova har udarbejdet systemer til at håndtere de mange forskellige affaldsstrømme, som forekommer på virksomheden. Der er således indført affaldssortering ved kilden, så mest muligt genbruges. For at minimere mængden af farligt affald vurderes affaldet forud for igangsætning af nye projekter. Cheminova vil også i fremtiden håndtere affald forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler, så der ikke opstår gener hverken for medarbejdere eller for det omgivende miljø. Støj fra produktionen Rønland er udlagt til industriformål i lokal og regionplanen. Virksomheden støder dog mod vest op til særligt naturområde (RAMSAR område og vildtreservat), som der ikke er fastsat nogen støjgrænser for. Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere meningsfulde lyde og virke forstyrrende. Eksisterende kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for udpegningsgrundlaget for Natura områderne, menneskets hygiejniske og rekreative levevilkår, vurderes p. t ikke at blive påvirket af totalstøjen. I forbindelse med fremtidige aktiviteter vil der efter behov blive foretaget støjreducerende foranstaltninger, så bidrag til virksomhedens totalstøj ikke vil blive mærkbart. Risiko Virksomhedens sikkerhedsanalyser både i designfasen og i projekteringsfasen medfører, at der træffes omfattende foranstaltninger til imødegåelse af større uheld fra nye og ændrede aktiviteter. Dette belyses i virksomhedens sikkerhedsrapport og anden dokumentation til myndighederne. Virksomheden har et beredskab, som vurderes at kunne reducere konsekvenserne af uheld. Monitering/overvågning Miljømyndigheden overvåger, bl.a. via virksomhedens indsendelse af egenkontrol og egne tilsynsmålinger, de væsentligste miljøpåvirkninger af kommuneplantillæggets gennemførelse. 7

20 2. Indledning Miljøcenter Århus har besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg 1 med en VVM redegørelse (forkortelse for Vurderinger af Virkninger på Miljøet) for nye anlæg på Cheminovas område på Rønland i Lemvig Kommune. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland inden for de nærmeste år. Udviklingen omfatter optimering og udvidelse af eksisterende processer, mere fleksibelt anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer/produktioner mv. Aktiviteterne vil ske inden for virksomhedens produktområde, som er plantebeskyttelsesmidler mv., og vil alene omfatte produkter, som ligner de nuværende produkter. Ét dokument større overskuelighed Miljøcenter Århus har udarbejdet den strategiske miljøvurdering, kaldet SMV og VVM-redegørelsen for anlægget på Rønland som ét samlet dokument. Dokumentet fremlægges som et kommuneplantillæg og processen for dets høring og vedtagelse følger reglerne i Planloven. Der er endvidere for de konkrete produkter udarbejdet en miljøgodkendelse. Forslaget til miljøgodkendelse af Clodinafop og Abamectin skal ligeledes offentliggøres, før Miljøcentret træffer afgørelse om godkendelse, og det vil blive fremlagt samtidig med forslaget til VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget. Alle har ret til at 1 Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. (BEK nr ad 06/12/2006) se høringsmaterialet, dog med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om fri adgang til miljøoplysninger. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. Høringen Den offentlige høring blev påbegyndt med udsendelse af et debatoplæg. Høringen varede tre uger fra den 3. til den 24. marts Der indkom i høringsperioden bemærkninger til debatoplægget fra: 1. Arne Noe, Toelbjergvej 3, Vandborg, 7620 Lemvig. Medunderskriver, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen. 2. Miljøcenter Ringkøbing. Ad 1) Bemærkninger fra Arne Noe Toelbjergvej 3 Vandborg 7620 Lemvig. Medunderskriver, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen. Arne Noe, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen anfører bl.a. at Cheminovas fremtid handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed. Dette synspunkt underbygges med følgende overvejelser: Det handler om arbejdspladser Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirk- ning af fremtidige konjunkturer og tendenser. Global miljøbevidsthed Indlægget foreslår at Cheminova, for at sikre områdets arbejdspladser bør satse på en mere mangfoldig produktion, der både udviser global miljøansvarlighed og sikrer de mange arbejdspladser i fremtiden. Ulande bruger mindre kemi FN s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende. Spred risikoen Indlægget er en opfordring til at etablere en særlig fornuftig risikospredning, og opfordrer til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområder. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer. Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser. For at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømning- 8

21 erne i samfundet både globalt og nationalt. Det cvenfor resumerede indlæg betragtes som et generelt indlæg i miljø- og klimadebatten. Det kan ikke påvirke behandlingen af en konkret ansøgning om en produktion på Cheminova. Det har derfor ikke medført ændringer i Kommuneplantillæg VVM godkendelsen. Ad 2) Bemærkninger fra Miljøcenter Ringkøbing. Grundvand Cheminova får grundvand til produktionen dels fra eget kildefelt dels fra et alment vandværk. Begge kildepladser indvinder grundvand fra magasiner der viser tegn på at presset på ressourcen i området er stort. Derfor kan et eventuelt øget vandforbrug have store konsekvenser for grundvandet. Der bør derfor i VVM- redegørelsen indgå en vurdering af vandforbruget, samt de konsekvenser et øget forbrug vil have for grundvandet. Vand- og naturområdet i øvrigt De betydningsfulde natur- og vandmiljøforhold i omegnen af Cheminova bør analyseres med et omfang og en detaljeringsgrad, der modsvarer det brede sigte med analysen af mulighederne for fremtidig produktion. Strandbeskyttelseszonen Endelig skal det påpeges, at Cheminovas nuværende faciliteter grænser umiddelbart op til strandbeskyttelseszonen til næsten alle sider. Det er vigtigt, at hensynet hertil analyseres i VVM-sammenhæng. Oplægget fra Miljøcenter Ringkøbing har medført følgende: Miljøcenter Århus har, gennem dialog med Miljøcenter Ringkøbing, klarlagt forholdet omkring grundvand og ålegræsser, og Miljøcentret har belyst dette i VVM konsekvensvurderingerne. Med hensyn til strandbeskyttelseslinjen er Cheminovas aktivitetsmuligheder fastlagt i lokalplan Retningslinjer Cheminova ligger på Rønland i Lemvig Kommune. Det bebyggede areal er på ca. 0,7 km² inklusive pladser og veje. Den foreslåede udvidelse af anlægget vil ske inden for den eksisterende byggelinje på Rønland. Området ligger i byzone og må, ifølge Thyborøn-Harboøre kommuneplan 2002 for Rønland, kun anvendes til erhverv med særlige beliggenhedskrav. I Kommuneplanlægningen er der udlagt en miljøkonsekvenszone på 3 km omkring Cheminova. Formålet er at sikre, at der ikke i fremtiden opstår konflikter med følsomme aktiviteter omkring Rønland. Det nærmeste boligområde ligger i dag mere end 3 km fra Rønland. Kommuneplantillæg 18 er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009, som er offentliggjort men ikke endeligt vedtaget. Det betyder at Retningslinjerne i Regionplan 2005 endnu ikke er indarbejdet i en vedtaget Kommuneplan. Dette kommuneplantillæg udarbejdes derfor i relation til retningslinjerne i Regionplan Tillægget retter sig til rammeområde E21.01 / i Kommuneplan 2009 hedder rammeområdet 9E 1.1. I forbindelse med Kommuneplantillæg 18 er der udlagt et rammeområde 9E 1.1A, der binder en bestemt produktion til en fast lokalitet, det har vist sig at være meget uhensigtsmæssigt at binde produktion af enkelte produkter til en bestemt lokalitet. Dette Kommuneplantillæg VVM ophæver derfor rammeområde 9E 1.1A, således at hele Cheminovas industriområde reguleres i et rammeområde med fælles bestemmelser for hele området. Retningslinjerne fremgår af kapitel 5 planmæssige forhold og retningslinjer. Lokalplan 127 fastlægger detaljerede bestemmelser for den fysiske udvikling i området. Dette kommuneplantillæg giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. Området ligger i det åbne land i kystnærhedszonen. Kommuneplantillæg 18 fastsætter den maksimale højde på bygningerne til 25 m, medmindre særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør andet. I henhold til gældende lokalplan nr. 127, 2007 for Rønland, er den maksimale bygningshøjde fastsat til 25 m. Det fremgår af kommuneplanen, at Kommunalbestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at etablere andre virksomheder end Cheminova på Rønland. Etableringen af f.eks. produktionen af Clodinafop og formuleringen af Abamectin på de ønskede steder er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 18 til kommuneplan 2002 og dermed også Kommuneplan 2009, idet retningslinjerne er identiske. Erhvervsområdet på Rønland er omfattet af regionplanens 9

22 udpegninger af arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Inden for dette område kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, rekreative områder o.l. 2.2 VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen for Cheminovas projekter er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i bilag 4 i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr af 06/12/2006). Redegørelsen omfatter således emnerne, som er listet i dette bilag. VVM-redegørelsen omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, en konkret vurdering af to nye produktioner, samt en mere generel vurdering af anlæggets forventede fremtidige aktiviteter. VVM-redegørelsen er derfor delt op i følgende dele: Beskrivelse af de eksisterende produktioner og anlæg, som er grundlag for vurdering af ændringer 1. Beskrivelse af mulighederne for fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter, herunder To nye produktioner: 2. Produktion og formulering af Clodinafop. Omkrystallisering og formulering af Abamectin. Beskrivelse af eksisterende forhold, effektvurderinger på kort og langt sigt, kumulerede effekter, foranstaltninger, som tages i anvendelse for at mindske virkningerne på mennesker og miljø mv. Beskrivelse af plangrundlaget 2.3 Miljøvurdering Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i bilag 1 til lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Indhold et af miljøvurderinger svarer til indholdet af VVMredegørelsen med følgende to tilføjelser, menneskers sundhed og overvågning/monitering. Miljøvurdering og VVMredegørelse er derfor samlet i ét dokument. 2.4 Konsekvensurdering for Natura2000-områder Før der kan udstedes kommuneplantillæg og meddeles miljøgodkendelse skal der jf. 7 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationaler naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007), foretages en vurdering af om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt. Denne konsekvensvurdering fremgår af Grontmij Carl Bros rapport fra 2009 /6/. 10