Ansøgningsskema Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem

Transkript

1 Ansøgningsskema Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist Torsdag d. 1. juni 2017 kl Dette ansøgningsskema skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk att. Signe Lind Hansen Ansøgningen skal sendes som én samlet pdf Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem Vejledningen skal følges og alle rubrikker i ansøgningsskemaet udfyldes. Skema 2 Beskrivelse af projektet må maksimalt fylde 10 sider. Ansøgningsskemaet indeholder 5 delskemaer: Skema 1: Generelle oplysninger om projektet Skema 2: Beskrivelse af projektet Skema 3: Budget for hele projektperioden Skema 4: Budget for hvert år projektet løber Skema 5: Budget på partnerniveau hvert år og samlet

2

3 Adresse: Ansvarlig kontaktperson(er): Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: 5. Samarbejdets formelle organisering: Professionshøjskolen Metropol Lise Justesen, lektor mso cand brom, phd, M: , Vallensbæk Kommune Tilde Skjærlund Jensen, Sundhedskonsulent M: Silkeborg Kommune Maj Majgaard, Kostfaglig konsulent M: Det Danske Madhus Mette Lei, Markedschef M: Styregruppen: Formand: Anne Arvel, Sundhedsleder, Albertslund Kommune Sekretær: Projektleder Camilla Banke Birk, Klinisk diætist, Albertslund kommune Medlemmer: Cecilie Sveistrup, Uddannelsesleder, IEJ, Professionshøjskolen Metropol; NN Repræsentant Det Danske Madhus, Annette Hein Sørensen, Chef for sundhed, Kultur og Fritid, Vallensbæk kommune; Martha Højgaard, Sektionsleder, Silkeborg kommune. Observatør: Ernæringsfaglig projektleder Lise Justesen, Lektor, Professionshøjskolen Metropol Projektgruppen: Formand: Projektleder Camilla Banke Birk, Klinisk diætist Medlemmer: Ernæringsfaglig projektleder: Lise Justesen, Lektor; Anne Marie Beck, Docent, Professionshøjskolen Metropol; Mette Lei, Markedschef, Det Danske Madhus; Tilde Skjærlund Jensen, Sundhedskonsulent, Vallensbæk kommune; Maj Majgaard, Kostfaglig Konsulent, Silkeborg kommune; Ad hoc: Sundhedsfagligt personale fra deltagende kommuner; Eva Pallesen, Docent, ILF, Professionshøjskolen Metropol; Mette Zebis, Docent, IFE, Professionshøjskolen Metropol Følgegruppe: Formand: NN Observatør: Projektleder Camilla Banke Birk, Klinisk Diætist; Ernæringsfaglig projektleder: Lise Justesen, Lektor. Medlemmer: Karen Leth, Måltidskonsulent, Kost og Ernæringsforbundet; NN Repræsentant for de ældre (evt. modtager af eksisterende madservice fra hver kommune); Karen Karlsson Eriksen, Konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, Kommunernes Landsforening; NN Diætist fra Vestegnens ERFAgruppe; Erik Stagsted, Formand for Danske Ældreråd; NN, Årstiderne; Ellen Lyngsø, Leder for Madservice Viborg, Viborg Kommune, NN Sundhedsstyrelsen, NN Center for Livskraft, KU S

4 6. Ansøgers forudsætninger for at gennemføre projektet: Projektet indgår i Albertslund kommunes (AK) strategiske rehabilitering- og ernæringsindsats, der sigter på at øge eller fastholde madrelateret funktionsevne (Bjerge et al. 2017), øge livskvaliteten samt fastholde ældre i eget hjem. Kommunen ønsker at reducere antallet af genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser (antal er pt. hhv. 160 og 200 per 1000 borgere over 80 år (KL 2017)) samt sikre, at de borgere der kommer hjem fra hospitalet, tilbydes relevante indsatser, så de hurtigt genvinder eller forbedrer deres funktionsniveau. Specifikt skal kommunen fra sommeren 2017 indgå i et andet projekt støttet af Markedsmodningsfonden med fokus på dehydrering (Erhvervsstyrelsen 2016), hvilket er i god tråd med indsatserne i det aktuelle projekt. Forudsætningerne for at gennemføre og ikke mindst forankre resultaterne af projektet er derfor gode. S

5 7. Samarbejdspartners forudsætninger for at gennemføre projektet: Professionshøjskolen Metropol, og de tre deltagende institutter (Institut for Ernæring og Jordemodervidenskab, Institut for Fysioterapi og Ergoterapi og Institut for Ledelse og Forvaltning) besidder en bred vifte af kompetencer, der kan understøtte udviklingen og afprøvningen af De Gode Madkasser. De tre institutter er alle involveret i en lang række forskningsprojekter med kommunale samarbejdspartnere og har i den forbindelse særlig fokus på, og stor erfaring med, koblingen af forskning til praksis. Forudsætningerne for at gennemføre projektet er således gode. Samtidig vil den nye viden opnået i forbindelse med projektet, kunne implementeres i både grunduddannelser og eftervidereuddannelsestilbud, som kan målrettes den enkelte kommune. Det kan medvirke til at udbrede og forankre resultaterne mere bredt efterfølgende. Det Danske Madhus (DDM) er aktuelt involveret i madservice til i alt ca ældre i 91 af landets kommuner. Der er således adgang til et kæmpestort netværk af aktører, og dermed til viden om en masse igangværende og kommende projekter inden for området, som vil kunne understøtte det aktuelle projekt. Samtidig vil det være muligt at gennemføre en afdækning af nogle af de øvrige kommuners holdninger til De Gode Madkasser til brug for overvejelserne om den efterfølgende implementering. Vallensbæk kommune (VK) bidrager til projektet ved at levere data og målgruppe til projektets tre faser. Dette virkeliggøres bl.a. igennem frontmedarbejders og koordinators kendskab til og indsigt i målgruppen. I kommunen forankres projektet i Center for Sundhed, Kultur og Fritid. Centret omfatter bl.a. de forebyggende hjemmebesøg, diætister, forløbsprogrammer m.m. Projektet løftes i et tæt samarbejde med Center for Omsorg og Pleje, hvor visitationen er forankret. Samarbejdet sikrer fokus på den forebyggende indsats og ekspertviden om ældre. Dertil bidrager kommunen med kompetencer og erfaringer ift. projektledelse, specialister inden for ældreernæring og rehabilitering. Kommunen har en interesse i at løse opgaven, så det det bedst mulige borgerforløb sikres. Kommunen bidrager derudover som politisk organisation i forhold til at overholde kravspecifikationer og kommunale arbejdsgange i projektet. Silkeborg kommune (SK) har politisk vedtaget, at der løbende skal udvikles på madservice-området. Dette fremgår af nuværende kontrakt på madservice mellem kommunen og Det Danske Madhus. Der stilles krav til løbende produktudvikling af madservice, med særligt fokus på nye måltidsløsninger, der tilgodeser borgerens mestringsevne/funktionsniveau. Dette med henblik på at øge eller fastholde madrelateret funktionsevne, og derigennem opnå større livskvalitet og højere grad af selvhjulpenhed. Politisk er der i kommunen prioriteret midler fra Værdighedsmilliarden til, i en 3 årig periode fra juni 2016, at implementere systematisk ernæringsvurdering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Dette med sigte på tidlig opsporing af borgere, der kan profitere af en ernæringsindsats. Formålet er at opnå kortere indsatser, øge effekten af øvrige indsatser fx genoptræning samt være medvirkende til at nedbringe antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Kommunen har en forventning om, i overskuelig fremtid, at kunne dokumentere nogle af disse resultater. Allerede nu har de systematiske ernæringsvurderinger afdækket et S

6 behov for udvikling af nye madserviceløsninger, der kan understøtte og være en del af rehabiliteringsindsatsen. Erfaringerne fra og resultaterne af dette arbejde vil give særdeles gode forudsætninger for at gennemføre det aktuelle projekt. Sundhed og Omsorg i Silkeborg kommune er løbende involveret i projekter, senest projekt måltidsvenner Sandgårdsparken støttet af Satspuljemidlerne. Dette betyder at organisationen har stor viden om og kompetencer til at løfte opgaven samt ikke mindst at videreføre projektets aktiviteter efter projektets afslutning. Desuden sikres sammenhæng og optimal udnyttelse af midlerne, ved at have den samme projektleder på alle kostrelaterede projekter i kommunen. 8. Projektets varighed Projektet forventes igangsat 1_/ 9_ 2017 (evt. senest d. 30/9-2017) S og afsluttet 31 / Budgetoplysninger 9. Der ansøges om i alt:: kr. (jævnfør budgetskema) 10. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja Nej Der ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget økonomisk støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: Kr (19%) 12. Projektets samlede budget: Kr

7 Skema 2: Beskrivelse af projektet S Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem 1. Projektets titel De Gode Madkasser Innovativt rehabiliterende madservicekoncept til ældre borgere i eget hjem 2. Ansøgerkommune Albertslund kommune 3. Beskriv projektets formål Projektets formål er: 1. At forbedre de ældre borgers ernærings- og væskestatus 2. At øge eller fastholde madrelateret funktionsevne og indflydelse på eget måltid ved at arbejde med forskellige typer og niveauer af gode madkasser (fx forskelligt indhold af delkomponenter og halvfabrikata) 3. At øge livskvalitet, herunder den madrelaterede livskvalitet, gennem forbedrede måltidsoplevelser og levering af mad af høj kulinarisk kvalitet. med henblik på følgende langsigtede effekter af projektet: 1. Reducere antallet af genindlæggelse og forebyggelige indlæggelser 2. Øge antallet af ældre, der starter på og gennemfører et genoptræningsforløb 3. Øge antallet af ældre der kan forblive i eget hjem. 3.1 Beskriv hvordan projektet understøtter puljens formål om innovative forsøg med madservice til ældre i eget hjem (jf. kriterie 1 i puljeopslaget). Projektet De Gode Madkasser understøtter puljens formål ved at introducere og eksperimentere med et nyt kommunalt madservicekoncept, der udvikles i de tre deltagende kommuner. Konceptet tilbyder ældre i eget hjem situationstilpassede madkasser (fremover refereret til som madkasser) i et rehabiliteringsforløb - typisk af otte ugers varighed (Sundhedsstyrelsen 2016b; Socialstyrelsen 2013). De Gode Madkasser er således et midlertidigt rehabiliterings- og/eller genoptræningsredskab, der kan visiteres til ældre over en given periode, alt afhængig af situationsbestemt behov (madkasser på recept ). Baggrunden for projektet er: 1) at der mangler viden om hvordan en mere målrettet og situationstilpasset madservice kan udnyttes til forebyggelse, genoptræning og rehabilitering (Campbell et al. 2010; Wellman 2010) og om madservice er ligeså effektivt som andre ernæringsindsatser til at reducere antallet af genindlæggelser, forebyggelige indlægger, øge antallet af ældre, der gennemfører og starter et genoptræningsforløb og øge antallet af ældre der forbliver eget hjem (Stratton et al. 2013; Beck & Hansen 2017; Center for kliniske retningslinjer 2013). Samtidig indgår madservice ikke i den kommunale rehabiliteringsindsats (Socialstyrelsen 2013). Det betyder bl.a. at både kommunerne og de ældre borgere ofte betaler mange penge i lang tid for en service, som ingen af dem kender udbyttet af. 2) at det nuværende tilbud tilsyneladende ikke forhindrer, at der forekommer dårlig ernæringstilstand blandt de nuværende modtagere af madservice; og at disse brugere samtidig har konkrete forslag til hvordan madens kvalitet kan højnes, mht. variation, duft/smag, krydring og konsistens (Bjerge et al. 2017). Projektet De Gode Madkasser er innovativt ved dels at inddrage visiterede ældre, som i projektet re-visiteres til et korterevarende forløb. Her vil madservice blive anvendt som et rehabiliterende værktøj. Dels inddrages også nye målgrupper, dvs. ældre der ikke er visiteret til madservice, men som har behov for særlig ernæringsindsats.

8 4. Beskriv klare og præcise mål for projektet samt kriterier for, hvornår disse mål er opfyldt 5. Beskriv projektets målgruppe Døgnkassen Fotografiet er hentet fra projekt: Madkurv med hjem fra hospitalet, Århus Den genoptrænende madkasse Billedet er hentet fra Kristeligt Dagblad Følgende kortsigtede mål skal nås: Mål 1: Forbedre ernærings- og væskestatus 75 % af ældre, der afprøver madkasserne, får dækket deres behov for næringsstoffer (Munk et al. 2014) Mål 2: Øge eller fastholde madrelateret funktionsevne og indflydelse på eget måltid 50 % af ældre der afprøver madkasserne får bedre fysisk funktionsevne (Beck et al. 2016b) Mål 3: Øge livskvaliteten, herunder den madrelaterede livskvalitet 75 % af ældre, der afprøver madkasserne får øget livskvalitet herunder madrelateret livskvalitet (Lindhardt & Nielsen 2017) 75 % af ældre, der afprøver madkasserne, tilkendegiver at madkassernes måltidskomponenter er af god eller meget god kulinarisk kvalitet med hensyn til duft, smag, udseende og konsistens, og at madkasserne bidrager til bedre måltidsoplevelser (Buys et al. 2017). Projektet tager udgangspunkt i nedenstående mulige madkasser og temaer til forskellige målgrupper. Alle madkasser er tænkt at bestå af niveauer (1, 2, og 3) der har samme indhold af madvarer, men er forskellige mht. brug af delkomponenter og halvfabrikata. Valget af niveau vil være baseret på 1) en indledende vurdering af borgerens funktionsniveau; 2) en, i fællesskab, fastlagt systematisk rehabiliterende målsætning (Center for kliniske retningslinjer 2013), og 3) en efterfølgende visitation og evt. re-visitation. Kom godt hjem (niveau 1, 2 og 3) (Døgnmadkassen) Målgruppe 1: 35% af ældre der udskrives fra hospitalet modtager madservice (Beck et al. 2013). Madkasserne er tilpasset ældre, der udskrives til et tomt køleskab (anslået ca. 10 % af geriatriske patienter) og derfor har en øget risiko for at blive genindlagt (Boumendjel et al. 2000). Indhold: Der udvikles tre madkasser (niveau 1, 2 og 3), med mad til hele døgnet. Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på erfaringer opnået fra projektet Madkurv med hjem fra hospital (Zafirakos 2016). Hænderne op af lommen (niveau 1, 2 og 3) (Den rehabiliterende madkasse) Målgruppe 2: ældre i hjemmeplejen får madservice (Bügel et al 2015). Madkasserne er tilpasset ældre borgere, der tilbydes et rehabiliteringsforløb (antal ukendt (Rostgaard 2017)) i forbindelse med hjemmepleje (Børne og Socialministeriet 2017). En kortlægning af kommunernes erfaring med rehabilitering tyder på at kun få kommuner har tænkt arbejdet med mad og måltider ind i forbindelse med rehabilitering (Socialstyrelsen 2013). Indhold: Der udvikles tre madkasser (niveau 1, 2 og 3), med mad til et eller flere af dagens måltider Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på erfaringerne fra projektet Appetit på måltidet (Måltidspartnerskabet 2017). Six-pack kassen (niveau 1, 2, og 3) (Den genoptrænende madkasse) Målgruppe 3: 30% af ældre, der får en genoptræningsplan, modtager madservice (Tværsektoriel Forskningsenhed 2017). Madkassen er tilpasset ældre borgere, der tilbydes et genoptræningsforløb fx efter en indlæggelse (anslået ca. 50 % af geriatriske patienter (Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Statistik 2017)). Genoptræning, uden fokus på en indledende op-ernæring, kan udløse et accelereret vægttab og tab af muskelmasse (Beck & Hansen 2017). En national anbefaling er, at ældre borgere der tilbydes træning, samtidig bør tilbydes en ernæringsindsats med fokus på proteinindtagelsen (Sundhedsstyrelsen 2016). S

9 Indhold: Der udvikles tre madkasser (niveau 1, 2 og 3) med en række mellemmåltider bestående af madvarer med højt proteinindhold og god proteinkvalitet. Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på erfaringerne fra projektet Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan (Tværsektoriel Forskningsenhed 2014). S Aldrig mere nej tak (niveau 1, 2, og 3) (Ad libitum madkassen) Målgruppe 4: Madkasserne er tilpasset ældre, der lider af kostrelaterede livsstilssygdomme og derfor tilbydes diæt (anslået ca. 15 % af de ældre der tilbydes madservice) (Bügel et al. 2015). Der mangler dokumentation for effekten af diætbehandling med relativt restriktive diæter hos ældre (Pedersen & Ovesen 2015). Der mangler dog også dokumentation for, hvad effekten er af at tilbyde ad libitum mad og drikke, samt for, hvordan det accepteres af ældre mennesker, der måske har været på en restriktiv diæt i årevis (Darmon et al. 2010). Indhold: Der udvikles tre madkasser, med forskelligt niveau af ad libitum tilbud, i tæt samarbejde med klinisk diætist. Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på udenlandske erfaringer på området (Farrer et al. 2017). Samtalekassen Billedet er hentet fra De samvirkende Købmænd. Den synkevenlige og smagfulde madkasse Synkevenlig mad fra Plejecentret Sølund, Københavns kommune Foto: Lotte Brochman Ku-vært (niveau 1, 2, og 3) (Samtalekassen) Målgruppe 5: Andelen af ensomme ældre, der modtager madservice, er ukendt. Madkasserne er tilpasset ensomme ældre. Det er anslået at ca. hver fjerde borger over 65 år føler sig ensomme fx efter at have mistet en samlever/ægtefælle. Det at spise hænger ofte tæt sammen med socialt samvær, som efter et tab ikke længere er til stede. Det kan nedsætte lysten til at tilberede mad, indtage måltider og skabe hyggelige rammer om måltidet, med deraf følgende risiko for uplanlagt vægttab (Sundhedsstyrelsen 2015) Indhold: Der udvikles tre madkasser til ældre borgere, der gerne vil arrangere og spise måltider sammen med familie og venner. Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på kommunale erfaringer med spisefællesskaber og inddragelse af forebyggende medarbejdere i ernæringsindsatser (Sundhedsstyrelsen 2015). Aldrig mere torskerogn (evt. niveau 1, 2, og 3) (den synkevenlige og smagfulde madkasse) Målgruppe 6: Ca. 11% af ældre får en synkevenlig menu fra madservice (Bügel et al. 2015). Madkasserne er målrettet ældre borgere, der lider af reelle problemer med at synke maden. Problemer med at synke maden kan medføre øget risiko for dårlig ernæringstilstand, lungebetændelse, dehydrering, fald og hospitalsindlæggelser. Mange foretrækker normal kost, også selvom de får maden i den gale hals, blandt andet fordi de ikke kan lide smagen, udseendet og ensformigheden af den synkevenlige kost (Bügel et al. 2015). Indhold: Der udvikles og tilbydes tre madkasser med madvarer til kolde og varme måltider med hhv. blød, gratin og cremet konsistens (Pedersen & Ovesen 2015) med fokus på kulinarisk kvalitet; smag, variation og udseende. Hvis muligt, vil der desuden være fokus på at tilgodese det rehabiliterende aspekt ved at tilbyde flere niveauer (evt. niveau 1, 2 og 3) og have fokus på behovet for hjælp til spisning (Keller et al. 2012). Inspiration: Madkasserne kan bygge videre på erfaringer i forskellige kommuner fx Ålborg og København, samt fra projektet ELDORADO (Bredie et al. 2017).

10 Den væskevenlige kasse Synkevenlig mad fra Plejecentret Sølund, Københavns kommune 5.1 Beskriv hvordan der i projektet er fokus på målgruppens behov og ønsker til madservice (jf. kriterie 3 i puljeopslaget). 6. Beskriv projektets aktiviteter med fokus på milepæle og leverancer To kolde fra kassen TAK eller Løft dit glas (Den væskevenlige kasse) Målgruppe 7: 37% af de forebyggelige indlæggelser kan henføres til modtagere af hjemmeplejen (KL 2016). Madkasserne er tilpasset ældre borgere, der indlægges med en forebyggelig indlæggelse grundet dehydrering. Nogle ældre borgere har svært ved at få dækket deres væskebehov. I nogle kommuner udgør forebyggelige indlæggelser helt op til 90 % af alle indlæggelser af de ældre borgere, hvor en af de hyppigste diagnoser er dehydrering (Beck 2016a). Indhold: Der udvikles og tilbydes to madkasser med hhv. væskeholdige kolde og varme måltider Inspiration: Madkasserne vil kunne bygge videre på Albertslund Kommunes erfaringer fra projekter støttet af Markedsmodningsfonden (Erhvervsstyrelsen 2016) samt på udenlandske erfaringer (National Institute for Health Research 2017). Projektet har fokus på målgruppens behov, ønsker og indflydelse på egne måltid ved at inddrage ældre fra Albertslund kommune (AK), Vallensbæk kommune (VK) og Silkeborg kommunes (SK) i konkretiseringen af madkassernes temaer og indhold og i efterfølgende afprøvning af de udvalgte madkasser. Dette vil ske ved brug af kvalitative og kvantitative undersøgelser, i projektets tre faser, samt på baggrund i den evidensbaserede forskning og konkrete danske undersøgelser, der foreligger om målgruppernes ønsker og behov (Bügel et al. 2015; Bjerge et al. 2017; Sundhedsstyrelsen 2016a). Ved at have fokus på målgruppens behov, ønsker og indflydelse på eget måltid tilgodeses således en mangfoldighed af situationer oplevet hos ældre i eget hjem. Projektgruppens sammensætning af tre kommunale samarbejdspartnere, der repræsenterer forskellige landsdele, sikrer behovsanalyser, der kan være med til at afdække nationale forskelle i målgruppernes ønsker og behov. Projektet falder i tre faser. I fase I identificeres mulige madkasser på baggrund af et litteraturstudie. Herefter foretages en målgruppeanalyse i AK, VK og SK og 8-10 madkasser konkretiseres på baggrund af resultaterne. Disse madkasser udvikles og afprøves i testkøkken hos Professionshøjskolen Metropol og 5-6 madkasser udvælges til det videre forløb i næste fase på baggrund af resultaterne. I fase II opskaleres madkasserne til storproduktion hos Det Danske Madhus (DDM), hvorefter tre madkasser udvælges på baggrund af de tre kommuners primære indsatsområder, til afprøvning i et kontrolleret forsøg over 8 uger. Her inddrages i alt 180 ældre borgere i de tre kommuner. Effekten af madkasserne evalueres i forhold til ernæringsstatus, madrelateret funktionsevne, livskvalitet og måltidsoplevelse. I fase III besluttes den fremadrettede implementeringsproces og der udarbejdes et implementeringskatalog indeholdende anvisninger til den fremadrettede implementerings- og opskaleringsproces for de deltagende kommuner. Desuden udarbejdes en inspirationsguide, evt. med mulighed for online seminarer tilknyttet, til inspiration for andre interesserede kommuner. Oversigt over antallet af madkasser i projektets faser er præsenteret i figur 1. Projektets milepæle, leverancer og evaluering er beskrevet i projekttidsplan vedlagt som bilag 1. S

11 S Figur 1: Oversigt over antallet af madkasser der arbejdes med i projektets fase I og II Fase I: Udvikling og konkretisering af 8-10 mulige madkasser Aktivitet 0 (A0): Opstart og indledende afdækning A0.1. Præcisering af projektforløb, herunder etablering af styregruppe og følgegruppe A0.2. Indledende afdækning af sundhedsdata fra AK, VK og SK. Aktivitet 1 (A1): Identificering af målgrupper og indhold af madkasser A1.1. Identificering af målgruppe og temaer ud fra eksisterende viden A1.2. Identifikation af madkassernes indhold ud fra eksisterende viden Aktivitet 2 (A2): Målgruppeanalyse og etnografiske undersøgelser. A2.1. Indhold af mulige madkasser konkretiseres på baggrund af interviews med ældre borgere (allerede visiteret og nye potentielle målgrupper) i AK, VK og SK A2.2. (Re-)visitationsgange og -forløb for målgrupperne afdækkes på baggrund af interviews og etnografiske studier med ansatte i AK, VK og SK Aktivitet 3 (A3): Prototyper af de identificerede madkasser udvikles og testes i testkøkken (PHM). A3.1. Udvikling og test af mulige mad og drikkevarer i forhold til madkassernes temaer og niveauer af delkomponenter og halvfabrikata A3.2. Udvælgelse af emballagetyper, opskrifter samt udkast til information og anvisninger til brug af madkasserne i praksis. A3.3. Udvikling af kulinarisk vurderingsredskab og forsøgsprotokol til fase II-a i samarbejde med DDM. Fase II-a: Afprøvning og opskalering af 5-6 madkasser i storkøkken Aktivitet 4 (A4): Afprøvning og justering af udviklede prototyper i storkøkken/stordriftsregi (DDM) A4.1. Afprøvning og test af opskrifter på mad og drikkevarer til de udvalgte 5-6 madkasser. A4.2. Justering af madkasser og opskalering til storkøkkenproduktion samt lovgivning om prissætning (Folketingstidende 2009). A4.3. Afholdelse af workshop med deltagelse af ældre borgere samt sundhedspersonale fra AK, VK og SK. Muligheder for implementering i praksis afdækkes. Aktivitet 5 (A5): Identifikation af metoder til vurdering af effekten af madkasserne hos de ældre borgere A5.1. Metoder til kvalitativ og kvantitativ vurdering af henholdsvis livskvalitet, måltidsoplevelser, madrelateret funktionsevne, indflydelse på eget måltid, kulinarisk kvalitet og ernæringstilstand fastlægges med baggrund i erfaringer fra andre projekter (se fx Bredie et al. 2017; Måltidspartnerskabet 2017, Socialstyrelsen 2014). A5.2. Udarbejdelse af forsøgsprotokol for gennemførelsen af fase II-b med udgangspunkt i et kontrolleret 8 ugers forsøgsdesign. Deltagerne er

12 7. Fremlæg en tidsplan for projektet med milepæle og leverancer Jf. bilag 1 vedlagt. 8 Beskriv projektets organisering Jf. bilag 1 med tidsplan for møder i hhv. styre-, projektog følgegruppe. modtagere af madservice, hvor indsatsgruppen tilbydes/visiteres til de udvalgte madkasser, hvis muligt i de forskellige niveauer (1, 2 og 3, se punkt 5) og kontrolgruppen modtager sædvanlige madservice. Der vil ikke være øget brugerbetaling for deltagerne i indsatsgruppen. Fase II-b. Afprøvning og evaluering af effekten af tre udvalgte madkasser på baggrund af et kontrolleret forsøgsdesign Aktivitet 6 (A6): Identifikation og pilottestning A6.1. Kontakt til endelige målgrupper via mundtlig og skriftlig information i hhv. AK, VK og SK A6.2. Pilotafprøvning af visitationsforløbet og evt. re-visitation for respektive målgrupper i samarbejde med den kommunale visitation i hhv. AK, VK og SK Aktivitet 7 (A7): Afprøvning og evaluering af tre madkasser, en madkasse i hver kommune A7.1. Kvantitative effektevalueringer i et 8 ugers kontrolleret design (Mercer et al. 2007). A7.2. Kvalitative interviews og etnografiske observationer af målgrupperne. Fase III: Opsamling og formidling, herunder artikler og konferencer Aktivitet 8 (A8): Madkassernes realiserbarhed A8.1 Madkassernes betydning og realiserbarhed undersøges i forhold til costeffectiveness med udgangspunkt i effekten på de deltagende borgers livskvalitet og ernæringstilstand (Socialstyrelsen 2014; Beck et al. 2015), samt prissætningen af de enkelte madkasser i forhold til lovgivningen (Folketingstidende 2009). Aktivitet 9 (A9): Udarbejdelse af implementeringskatalog og inspirationsguide A9.1. Udarbejdelse af implementeringskatalog til fremadrettet internt brug i AK, VK og SK A9.2. Udarbejdelse af inspirationsguide med mulighed for løbende online seminarer til brug for andre kommuner. Aktivitet 10 (10A): Afholdelse af heldagsseminar A Afholdelse af et heldagsseminar med præsentation af projektresultater og erfaringer for relevante aktører og stake-holders m.v. Projektperioden udgør 33 mdr. og løber fra september 2017 til og med maj 2020 jf. bilag 1 med tidsplan, milepæle og leverancer angivet. Fase I: Udvikling og konkretisering af 8-10 madkasser. Sept August Fase II-a: Afprøvning og opskalering af 5-6 madkasser i storkøkken. August 2018-September 2019 Fase II-b: Afprøvning og evaluering af effekten af tre udvalgte madkasser på basis af et kontrolleret forsøgsdesign: Januar 2019-Oktober 2019 Fase III: Opsamling og formidling. November 2019-Maj 2020 Projektets organisation består af hhv. en styregruppe, en projektgruppe og en følgegruppe. Projektet er ledelsesmæssigt forankret i AK med en kommunal projektleder. Professionshøjskolen Metropol er ernæringsfaglig projektleder. Styregruppen Styregruppen er den øverste myndighed og har det overordnede ansvar for projektforløbet. Styregruppens ansvar er at træffe de overordnede beslutninger, at sikre en positiv projektbalance og overholdelsen af budgettet. Gruppen tager desuden stilling til ændringer, følger op på aktiviteter, milepæle, og leverancer, sikrer kommunikationen opadtil og udadtil samt opbakning til projektet både internt blandt deltagerne og eksternt. Projektgruppen Projektgruppen er arbejdsgruppen, som kontinuerligt er i dialog omkring projektet og hvis ansvar bl.a. er den løbende evaluering i relation til projektets aktiviteter, milepæle og leverancer samt beslutninger om udvælgelse af madkasser, temaer og målgrupper. Dette opsamles og ligger til grund for S

13 8.1 Beskriv eventuelt samarbejde med andre kommuner, private leverandører inden for madservice og/eller vidensudviklende organisationer. 9. Beskriv hvordan projektet evalueres, herunder en tydelig beskrivelse af, hvordan det evalueres, hvorvidt, hvordan og hvorfor projektets mål er opnået (jf. kriterie 5 i puljeopslaget). projektrapporter og rapportering til styregruppen. Projektgruppen mødes månedligt og ad hoc og deltager i workshops samt heldagsseminar. Følgegruppen Følgegruppen vurderer kvaliteten i projektarbejdet. Gruppen består bl.a. af repræsentanter fra relevante aktører og interessenter. Følgegruppen bidrager til at understøtte den efterfølgende udbredelse af resultater og eventuelle implementering i andre kommuner. AK er ansøgerkommune. Projektet udvikles og gennemføres i samarbejde med to andre kommuner (VK og SK) samt DDM, som madserviceleverandør, og tre institutter på Professionshøjskolen Metropol som vidensudviklende organisation. Projektet vil blive gennemført i tæt samarbejde med hhv. en projektgruppe og en styregruppe, der består af repræsentanter fra alle de involverede parter (se ovenfor og skema 1). Af bilag 1 fremgår de enkelte parters konkrete ansvarsområder og specifikke deltagelse i aktiviteter igennem alle projektets tre faser. Gennem projektet vil der foretages løbende del-evalueringer, samt afsluttende evalueringer vedrørende indfrielse af mål og formål. Herved evalueres projektet i flere led, som i det følgende er delt i to beskrivelser Løbende evaluering/overvågning af projektets fremdrift og leverancer: For at vurdere og præcisere den læring der er væsentlig, som følge af hver aktivitet, udføres der løbende evalueringer af projektets aktiviteter (jf. punkt 10). Hermed sikres at opstart og indledende afdækning vedrørende madkassernes udvikling, efterfølgende test samt afprøvning i de tre kommuner løbende kvalificeres til hver af de følgende aktiviteter (jf. punkt 6). De deltagende kommuner evaluere herudfra hvorledes de fremadrettet kan implementere og opskalere De Gode Madkasser i relation til fx organiseringen, økonomi, kommunikation, uddannelse og praksis. De årlige del-evalueringer udarbejdes med udgangspunkt i aktiviteternes status og foreløbige resultater og projektgruppen afrapporterer til styregruppen årligt. Evaluering ift. om projektets mål og formål indfries: Opfyldelsen af projektets mål og formål, vurderes ud fra de samlede resultater, som består af data fra de løbende evalueringer af projektets aktiviteter, herunder resultater af både de kvantitative som kvalitative analyser. Disse materialer danner grundlaget for afrapporteringer og vurderinger af data, produktudvikling samt udarbejdelse af vejledende materialer til kommunerne. Konkret måles på de ældre før og efter interventionen (jf. punkt 4). Navnlig i forbindelse med evalueringen af fase II-b vil der være fokus på målgruppernes accept af interventionen, herunder rekruttering og fastholdelse af deltagere samt den opnåede versus den forventede effekt. Disse data vil indgå i overvejelserne om opskalering og implementering, idet der ofte vil kunne ske det at effekten bliver mindre når projekter bliver til hverdag (Craig et al. 2013). På baggrund heraf er et afsluttende evalueringsmål at vurdere hvorvidt det er muligt at fastslå en kausalsammenhæng mellem projektets indsats og de indikatorer, der ses hos de ældre, relateret til ernæringsstatus, funktionsevne, måltidsoplevelse, øget indflydelse og livskvalitet. Hermed skabes der en væsentlig læring om projektets forankringspotentiale, dog vil en evaluering af de langsigtede effekter ikke indgå som en del af dette projekt. Projektgruppen har det overordnede ansvar for valg af metode til evaluering samt gennemførslen af evalueringerne i sikringen af projektets fremdrift. Evalueringen gennemføres af tilknyttede medarbejdere og projektledere. Gennem inddragelse af blandt andet følgegruppemedlemmer, kvalificeres evalueringen eksternt. Projektgruppen udarbejder den afsluttende evaluering af projektet og projektet er afsluttet når styregruppen har godkendt den afsluttende evalueringsrapport. S

14 10. Beskriv projektets årlige delevalueringer 11. Beskriv mulighederne for at fortsætte og eventuelt opskalere indsatserne i kommunen efter endt projektperiode (jf. kriterie 6 i puljeopslaget) Delevaluering februar 2018 Her forventes første del af Fase 1 at være gennemført og evalueret. Det gælder aktivitet A0 med opstart af projektet samt den indledende afdækning af kommunale sundhedsdasta. Delevaluering februar 2019 Her forventes resterende Fase I aktivteter at være gennemført og evalueret. Det gælder aktivitet A1 om evidensbaseret identificering af målgrupper og indhold af madkasser samt aktivitet A2 om målgruppeanalyse og etnografisk undersøgelser med efterfølgende identificering af mulige madkasser. Derudover gælder det aktivitet A3 om udvikling og testning af de identificerede prototyper af madkasser i testkøkken. Delevaluering februar 2020 Her forventes Fase II-a og Fase II-b aktiviteter at være gennemført og evalueret. Det gælder aktivitet A4 om afprøvning og justering af de udviklede prototyper af madkasser i storkøkken, aktivitet A5 om metoder til vurdering af effekten af madkasser hos de ældre borgere. Yderligere gælder det identificering af deltagere til interventionen under aktivitet A6 og aktivitet A7 hvor de udvalgte madkasser afprøves hos ældre i de deltagende kommuner. Resultaterne af effekteen af interventions skulle tillige foreligge. Til hver del-evaluering beskrives tillige de foreløbige resultater og der foretages en eventuel tilretning af projektet inkl. ny opdateret tidsplan. For at sikre forankring og efterfølgende opskalering søges projektet inspiration i RE-AIM-rammen, der er et redskab til implementering af nye programmer, specielt inden for forebyggelse (Kessler et al. 2013). De fem begreber i RE-AIM (Reach, Effectiveness, Adoption, Implementation og Maintenance) er i det følgende oversat til dansk. Projektets omfang (Reach): I projektet deltager tre kommuner, DDM og Professionshøjskolen Metropol. De involverede kommuner vil inddrage såvel målgruppen af ældre, institutioner og sundhedspersonale samt alle relevante organisationsled i form af visitations- og rehabiliteringsenhed, genoptræning, hjemmepleje og sygepleje, kliniske diætister og forebyggelseskonsulenter. Den brede inddragelse af mange faggrupper afspejler den store kompleksitet forbundet med at arbejde med ernæring. De endelige madkasser testes hos 30 borgere i hver af de tre kommuner. Hermed er størrelsen af projektets målgruppe 90 borgere i en indsatsgruppe og 90 borgere i en kontrolgruppe. DDM leverer pt. madservice til ældre i eget hjem i 91 ud af 98 kommuner i Danmark, som alle er potentielle fremtidige modtagere af De Gode Madkasser. Herudover vil projektet også inddrage borgere, som til dagligt ikke er modtagere af hjemmeservice endsige hjemmepleje, men som er relevante i forbindelse med et akut opstået behov, fx genoptræning efter et knoglebrud. Den udviklede visitationsprocedure skal bruges som værktøj til fremadrettet at målrette De Gode Madkasser. I punkt 5 er der endvidere forsøgt at sætte andele på målgrupperne for de forskellige madkasser på landsplan. Projektets effekt (Effectiveness): De deltagende kommuners implementering af De Gode Madkasser understøttes af projektets evidensbaserede, rehabiliterende og cost-effective tilgang (jf. aktivitet A8.1) til vurdering af madkassernes effekt. En tilgang, der hidtil ikke har været anvendt i de eksisterende madservicetilbud. Hvis projektet viser positive resultater i forhold til de langsigtede mål, kan det yderligere forventes, at implementeringen og opskaleringen ikke kræver store økonomiske ressourcer. Der kunne i den forbindelse også være overvejelser S

15 ift. om nogle af madkasserne reelt skulle tilbydes på recept dvs. uden brug af brugerbetaling eller med reduceret brug af brugerbetaling. Projektets tilpasning (Adoption): Mulighederne for at fortsætte og evt. opskalere indsatserne i de deltagende kommuner er gode, da de er i overensstemmelse med deres igangværende indsatsområder. AK har et igangværende strategisk mål om en ernæringsindsats til ældre i eget hjem. VK er ved at færdiggøre projektet Meget mere madglæde, der skal styrke madglæden hos ældre (Sundheds- og Ældreministeriet 2015). Resultaterne fra projektet vil kunne udnyttes direkte i det aktuelle projekt samt inddrages i overvejelserne om en efterfølgende implementering. I SK er særlige kostressourcepersoner tilknyttet samtlige hjemmepleje- og hjemmesygegrupper samt hos de trænende terapeuter og i rehabiliteringsteamet. Dette skal sikrer, at nye retningslinjer og politikker på kostområdet, (inkl. implementeringen af De Gode Madkasser), bliver praktiseret af samtlige medarbejdere i driften. Desuden udvikles og gennemføres projektet i tæt samarbejde med DDM, der efterfølgende kan løfte det videre til andre kommuner. Projektets Implementering (Implementation) Der vil som del af projektet blive foretaget beregninger af de forskellige madkassers effekt på kort sigt. Da madkasserne vil blive tilbudt som en midlertidig ydelse igennem den kommunale visitation, er det vigtigt, at projektet kan vise en bedre effekt end nuværende praksis. Bedre effekt ses i form af bedre madrelateret funktionsevne, øget livskvalitet og øget indflydelse mv. Det er den sikreste vej til implementering og udbredelse til andre kommuner. Projektet kan være med til at underbygge fokus på ernæring og øget læring hos flere faggrupper og dermed sikre, at alle der arbejder med borgeren, også har opmærksomhed på ernæring. Projektet kan hermed medføre en forandring i medarbejdernes måde at arbejde på ved at borgerens behov (ernærings situationen) sættes i centrum på tværs af faggrupper. Den løbende evaluering af implementerings- og opskaleringsmuligheder ud fra projektets enkelte aktiviteter skaber et godt grundlag for at vurdere en fremtidig implementering af De Gode Madkasser, og kan sikre at kommunale budgetforhandlinger i 2019 og frem kan afsætte nødvendige ressourcer til en kommende implementering og opskalering af De Gode Madkasser. Projektets faseinddeling, med inddragelse af interessenter og eksisterende evidens, sikrer at den viden, der er udviklet i fase I og testet i fase II, kan oversættes til viden om, hvordan projektet kan forankres og efterfølgende opskaleres. Derudover skaber faseinddelingen et kontinuerligt fokus på relevansen af den viden, der udvikles i forhold til projektets formål. Hvor der i fase I er fokus på at udvikle og undersøge om De Gode Madkasser er relevante og brugbare for målgrupperne, er der i fase II fokus på, om konceptet vil virke, når det evalueres i AK, SK og VK. Specifikt er målgruppernes oplevelse og accept af afprøvningen vigtige at medtage i overvejelserne om opskalering og implementering, da det ofte ses, at effekten bliver mindre, når projekter bliver til hverdag. Projektets forankring og videreudvikling (Maintenance) Projektets resultater kan forankres ved, at medarbejderne får øget fokus på, om den udskrevne borger spiser mest hensigtsmæssigt. Projektet kan dermed være med til at forankre, at den enkelte borger får et bedre flow i forløbet med kommunernes forskellige behandlingstilbud. De udviklede procedurer og evalueringsværktøjer kan anvendes fremadrettet til at identificere ældre med S

16 12. Beskriv hvordan projektet kan etablere ny viden på området, som kan udbredes til flere kommuner efter projektperioden (jf. kriterie 7 i puljeopslaget). 13. Beskriv hvordan projektets resultater og metoder vil blive tilgængeligt og formidlet til andre aktører (jf. kriterie 8 i puljeopslaget). behov for at blive visiteret til midlertidige madkasser. Evalueringsredskabet til vurdering af kulinarisk kvalitet, hvori de ældre inddrages, kan ligeledes understøtte forankringen og udviklingen af De Gode Madkasser fremadrettet. Forankringen og udvikling sikres også ved at inddrage kostfaglige ressourcepersoner i de tre deltagende kommuner. De kostfaglige ressourcepersoner kan anvendes som trainer-of-trainers for andet sundhedsfagligt personale. Dette understøttes af udarbejdet informationsmateriale om madkasserne. Inddragelse af sundhedsfagligt personale (hhv. hjemmepleje, visitationsafdelingerne og rehabiliteringscenter) i projektgruppen som ad hoc medlemmer, workshops og seminar kan ligeledes bidrage til at sikre, at ældre borgere får glæde af madkasserne. Gennem systematisk dataindsamling og målinger relateret til ernæringstilstand og funktionsevne skaber projektet ny evidensbaseret viden om, hvorvidt forskellige midlertidige madkasser målrettet specifikke grupper af ældre, kan skabe forbedret ernæringstilstand og forbedret madrelateret funktionsevne hos ældre i eget hjem. Yderligere vil projektet på baggrund af inddragelse af ældre i udviklingsfasen, samt gennem interviews og etnografisk feltarbejde, skabe ny viden om, hvordan madkasser som rehabiliterende redskab, kan skabe bedre måltidsoplevelser og øget madlyst. Samtidigt skabes ny viden om, hvorvidt madkasserne er cost-effective. Evalueringsredskaber ift. kulinarisk kvalitet i både produktionsledet og hos ældre borgere, samt udviklede procedure for identifikation af ældre til de specifikke madkasser, vil blive stillet til rådighed for alle interesserede kommuner. Som en del af projektet udarbejdes en inspirationsguide. Formålet er; 1) at skabe et grundlag for at afprøve og implementere konceptet på landsdækkende plan 2) at tjene som inspiration for andre madserviceleverandører samt på ministerielt niveau. Inspirationsguiden indeholder en beskrivelse af identificerede og konkretiserede madkasser samt resultater fra de afprøvede madkasser. Ud over en beskrivelse af projektets udviklede evalueringsredskaber indeholder inspirationsguiden kommunernes tilgange og erfaringer med madkasserne. Disse omhandler såvel de ældres ønsker og behov, som organisatoriske muligheder og begrænsninger ved De Gode Madkasser. For at øge inspirationsguidens anvendelse påtænkes et antal online-seminarer til andre interesserede kommuner. Projektets resultater og udviklede metoder kan ligeledes formidles til sundhedsuddannelser og herunder eftervidereuddannelser, så som Diplom uddannelser hos Professionshøjskolen Metropol. Således kan nuværende og kommende ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, samt bachelorer i ernæring og sundhed få glæde af projektets resultater og evalueringsredskaber i deres nuværende eller fremtidige beskæftigelse i den kommunale ældrepleje. Følgegruppens medlemmer så som Kost og Ernæringsforbundet, Danske Ældreråd og Kommunernes Landsforening kan gennem deres organisationer ligeledes bidrage til at formidle projektets resultater. I projektet er der tillige afsat midler til ekstern kommunikation om projektet og der udarbejdes artikler om projektet. Oplæg på relevante (danske) konferencer (fx i regi af Dansk Gerontologisk Selskab, Danske Ældreråd og Kommunernes Landsforening) bidrager ligeledes til at formidle projektets resultater. S

17 Bilag 1: Tidsplan for projektaktiviteter med planlagte milepæle og leverancer (jf. skema 2, pkt. 6 og 7). Projekt De Gode Madkasser - innovativt rehabiliterende madservicekoncept til ældre borgere i eget hjem Faser, aktiviteter (A), milepæle (M) og leverancer (L) Bidragsydere Ansvarlige Deltagere Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Fase I: Udvikling og konkretisering af 8-10 mulige madkasser A0 : Opstart og indledende afdækning PHM AK, VK, SK, DDM M0: Projektgruppe, styregruppe (SG) og følgegruppe (FG) etableret og detailarbejdsplan fastlagt L0: Projektrelevant sundhedsdata indhentet fra deltagende kommuner A1: Identificering af målgrupper og indhold af madkasser PHM AK, VK, SK M1: madkasser er identificeret ift. tema og målgruppe ud fra afdækning af relevant faglitt. L1: 8-10 identificerede madkasser præsenteret for SG og FG A2: Målgruppeanalyse og etnografisk undersøgelser PHM AK, VK, SK M2.1: Interviews med ældre i eget hjem gennemført og analyseret M2.2: Måltidskomponeter til 8-10 madkasser identificeret pba. interviews med ældre fra AK, VK og SK. L2.1: Målgruppeanalyse præsenteret for PG L2.2: Indhold og tema for 8-10 madkasser præsenteret for PG L2.3: Evaluering af målgruppeanalyse og etnografiske studier og deres anvendbarhed ift. implementering og opskalering. A3: Prototyper af de identificerede madkasser udvikles og testes i testkøkken PHM DDM M3: 5-6 madkasser udvalgt til afprøvning og evt. opskalering i fase II efter test og kvalitetsvurdering ift. fastsatte kriterier (kulinarisk kvalitet, pris, ældres madpræferencer etc.) L3.1: Fuld indholdsdeklaration af de 5-6 udvalgte madkasser inkl. ernæringsberegnede opskrifter,brugsanvisning m.v. L3.2: Forsøgsprotokol klar L3.3: Kulinarisk evalueringsværktøj udviklet til brug i fase II-a. Fase II-a: Afprøvning og opskalering af 5-6 madkasser i storkøkken A4: Afprøvning og justering af de udviklede prototyper i storkøkken/stordriftsregi DDM PHM M4.1: Forsøgsprotokol gennemført og evalueret M4.2: Tre madkasser udvalgt til afprøvning i kommuner gennem workshop L4.1: 1/2-dags workshop afholdt for kommuner og køkken. L4.2: Anslået tre madkasser klar til afprøvning hos målgruppen A5: Identifikation af metoder til vurdering af effekten af madkasserne hos de ældre borgere PHM M5.1: Metoderne til vurdering af madkassernes effekt hos de ældre borgere udarbejdet. M5.2: De endelige målgrupper for udvalgte madkasser er identificeret herunder deltagerantal bl.a. baseret på kommunale strategier og indsatser hos partnere. M5.3: Forsøgsprotokollen er godkendt af videnskabsetisk komite og datatilsynet L5.1: Forsøgsprotokol til brug for fase IIb er udarbejdet. L5.2: Evalueringsredskaber og procedure ift. afdække effekten af de tre madkasser præsenteret for PG

18 Bilag 1: Tidsplan for projektaktiviteter med planlagte milepæle og leverancer (jf. skema 2, pkt. 6 og 7). Fase II-b: Afprøvning og evaluering af effekten af tre udvalgte madkasser på basis af et kontrolleret forsøgsdesign A6: Identifikation og pilottestning AK, VK, SK PHM M6.1: Der identificeres løbende ca. 120 x 2 ældre i alt (for at tilgodese evt. frafald), fordelt ligeligt på de tre madkasser, som gerne vil deltage i projektet. M6.2: Visitationsforløbet er beskrevet og evalueret L6.1: Deltagere til aktivitet 7 fundet L6.2: Procedure for identifikation og kontakt til målgrupperne præsenteret for PG A7: Afprøvning og evaluering af tre madkasser, én madkasse pr. kommune. PHM AK,VK, SK, DDM M7: Leveringer af madkasser fuldført. L7.1: I alt ca. 90 gamle borgere har afprøvet de tre forskellige madkasser og resultaterne opgjort og evalueret i forhold til de opstillede mål. L7.2: Rapporter og effektresultater formidles i tidskrifter, på konferencer, seminarer mv. Fase III: Opsamling og formidling A8: Madkassernes realiserbarhed AK, VK, SK PHM, DDM M8: Min 8 fokusgruppeinterviews med medarbejdere er afholdt og analyseret. PG udarbejder evalueringsrapport L8: Min. 5 konkrete forslag til hvordan madkasserne kan realiseres i praksis i hhv. AK, VK og SK kommune samt min. 5 forskellige overvejer andre kommune kan gøre, herunder økonomi. A9: Udarbejdelse af implementeringskatalog og inspirationsguide PHM AK, VK, SK, DDM M9: Implementeringskatalog og inspirationsguide klar til præsentation på afsluttende seminar L9.1: Implementeringskatalog med viden og erfaringer opsamlet gennem projektets fase I og II vedr. udvikling og afprøvning af nyt madservicekoncept hos ældre i eget hjem. PG evaluerer på indhold. L9.2: Inspirationsguide udarbejdet med gode råd og ideer til udvikling og implementering af madkasser målrettet ældre i eget hjem med midlertidig behov for madrelateret støtte baseret på partnernes projekterfaringer og viden. PG evaluerer på indhold. A10: Afholdelse af heldagsseminar PHM AK, VK, SK, DDM M10.1: Effekten af de afprøvede madkasser på de ældres livskvalitet, madrelaterede funktionsevne, ernæringsstatus/helbredsstatus og måltidsoplevelser analyseret. M10.2: Evaluering af de afprøvede madkassers realiserbarhed i praksis er gennemført. Madkassernes realiserbarhed i praksis præsenteres. L10.1: Afholdelse af et-dags-seminar med min. 50 deltagere inkl. deltagerevaluering. L10.2. Effektresultat og evalueringsresultat vedr. realiserbarhed af det innovative madservicekoncept præsenteret på afsluttende seminar. L10.3: Projektresultater, erfaringer og viden formidles i tidskrifter og på konferencer PHM AK, VK, SK, DDM Gennemgående projektstyring og afrapportering Projektgruppemøder (månedsmøder + to workshops og to seminarer) PHM AK, VK, SK, DDM Følgegruppemøder (to møder samt afsluttende seminar) PHM TBD Styregruppemøder (fire møder) AK VK, SK, PHM, DDM Årlige Statusrapport pr. 1. febr (foreløbigt regnskab og delevaluering) AK VK, SK, PHM, DDM 1. års revision af projektregnskab (vedlægges statusrapport febr 2019) AK VK, SK, PHM, DDM Afsluttende rapport (revideret regnskab og samlet evaluering) AK VK, SK, PHM, DDM AK = Alberstlund kommune, VK = Vallensbæk kommune, SK = Silkeborg kommune, PHM = Metropol, DDM = Det Danske Madhus, TBD = skal besluttes jf.skema 1, pkt. 5.

19 Bilag 1: Tidsplan for projektaktiviteter med planlagte milepæle og leverancer (jf. skema 2, pkt. 6 og 7). Plan for Projektstyringsmøder gennem hele projektperioden Mødekategori Hyppighed Antal Varighed Timer pr. pers. Gnst. antal pers. Mødetimer i alt Følgegruppe-møder Årligt 2 møder + seminar 2 timer Projektgruppe-møder Månedligt + adhoc, workshops/seminar 30 møder + 2 workshops og 2 seminarer 2-4 timer Styregruppe-møder Årligt - start, midt, slut 4 møder 2 timer I alt 36 møder + 2 WS og 2 seminarer

20 Bilag 2 Litteraturliste Projekt De Gode Madkasser innovativt rehabiliterende madservicekoncept til ældre borgere i eget hjem. Beck,A (2016a). Løft dit glas min ven?. Diætisten. 140:10-11 Beck A, Kjær S, Hansen BS, Storm RL, Thal-Jantzen K, Bitz C (2013). Follow-up home visits with registered dietitians have a positive effect on the functional and nutritional status of geriatric medical patients after discharge: a randomised controlled trial. Clin Rehab; 27: Beck A, Keiding H, Christensen A.G., Hansen B.S., Damsbo-Svendsen S & Møller TKS (2015) Multidisciplinary nutritional support for undernutrition in nursing home and home-care is cost-effective. SOL Nurs Health Care; open access. Beck A, Christensen A.G., Hansen B.S., Damsbo-Svendsen S & Møller T.K. S (2016b). Multidisciplinary nutritional support for undernutrition in nursing home and home-care: A cluster randomized controlled trial. Nutrition.32(2): Beck A & Hansen B.S. (2017) Ernæringsindsats forbedrer effekten af genoptræning af geriatriske patienter. Ugeskr Læger 179:V Bjerge H.H., Hansen G. L. Andersen, B. V. Kidmose, U. Kidmose, Grønhøj A. Grunert K. G. & Byrne D V. (2017). Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet Boumendjel N, Herrmann F, Girod V, Sieber C & Rapin C.H (2000). Refrigerator content and hospital admission in old people. Lancet. 356(9229):563 Bredie, W. et al. (2017). Projekt ELDORADO Målrettet madservice til ældre: Buys D.R,. Campbell A.D., Godfryd A, Flood K, Kitchin E, Kilgore M.L., Allocca S & Locher J.L. (2017). Meals Enhancing Nutrition After Discharge: Findings from a Pilot Randomized Controlled Trial. J Acad Nutr Diet.117: Bügel, S. G., Bredie, W., Jensen, A. B., Jensen, J. D., Petersen, C. B., Leth, K.,... & Langer, J. W. (2015). SMAG-Skønne Måltider til Alle Gamle: Hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre. Københavns Universitet og Madkulturen. Børne- og Socialministeriet (2017). Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr 369 af 18/04/2017. Cambbell A.D., Godfryd A, Buys D.R. & Locher J.L. (2010). Does participation in home-delivered meals programmes improve outcomes for older adults? Results of a systematic review. J Nutr Gerontol Geriatr 34(2):124-67; Center for kliniske retningslinjer (2013). Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Craig P, Dieppe P, Macintyre S, Michie S, Nazareth I & Petticrew M (2013). Developing and evaluating complex interventions. The new medical Research Council Guideline. Int J Nurs Stud; 50: Darmon, P., Kaiser, M. J., Bauer, J. M., Sieber, C. C., & Pichard, C. (2010). Restrictive diets in the elderly: never say never again?.clinical Nutrition, 29(2), Erhvervsstyrelsen (2016) Vil I være med til at udvikle løsninger, der afhjælper eller forebygger dehydrering af ældre? Farrer, A. Yaxley, K. Walton, R. Milte, M & Miller (2017). The Diabetic Diet*: A web based survey for determining the incidence, rationale, composition and implications in Australian Residential aged care facilities. Jour Nursing Home Res 2017;3: Folketingstidende A. Lovforslag nr. L 165. Forslag til Lov om ændring af lov om social service. Folketinget