Evaluering af UTA-projektet formål og overvejelse

Transkript

1 Evaluering af UTA-projektet formål og overvejelse Formål Få udarbejdet et opdrag til evaluator. Oplægget skal godkendes af UTA-projektets styregruppe. Betingelser og vilkår Det skal være en ekstern evaluator ift. processen Oplægget skal endeligt afklares med evaluator Evalueringsdesign og parametre skal færdiggøres sammen med evaluator EVALUERINGSDEL DEL I DEL II Evalueringsformål Opnå læring af et udviklingsprojekt Kortlægge processer og resultater Skabe øget bevidsthed om processer og resultater Udvikle metoder undervejs Evalueringsområder 1. Evaluering af UTA-projektet og processen løbende fra ultimo 2007 til ultimo Evaluering af de 5 temaprojekter a. Projektklassen b. Mentorer i overgange c. Afklaringstilbud for årige d. Job med uddannelsesperspektiv e. De professionelles platform og netværk Evalueringsmodeller Ad 1. Procesevaluering (implementering) Ad 2. Resultatevaluering (output/præstationer og outcome/effekter) Fokus på præstationsmålinger Evalueringsgenstand Definitionen af evalueringsgenstanden er vigtig Ad 1. Processen Samarbejdet formelt og uformelt Det organisatoriske Temaet på dagsordenen politisk og forvaltningsmæssigt Ad 2. Slutproduktet i tal og størrelser Best practice fra forløbet hvilke erfaringer genereres undervejs? Senest revideret

2 Kortlægning af initiativer iværksat i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010 Målsætninger for UTAprojektet Evalueringsdesign Ad 1. Procesevaluering (implementering) Eksempelvis: Kvalitative interview med et udvalg af projektdeltagere arbejdsgrupperne, projektgruppen og styregruppen gruppeseance? Interview med politikere Interview med andre beslutningstagere; direktører, chefer mv.? Interview med eksterne uden for projektet? Kvantitativt: Div. analyser/kortlægninger Ad 2. Resultatevaluering (output/præstationer og outcome/effekter) Eksempelvis: OBS! Der skal opsættes klare mål (angiver retningen for indsatsen og målrealiseringen sker ved medarbejderens situationelle påvirkning af brugerens adfærd) Kvantitativt: afsæt i definerede målsætninger for de enkelte temaprojekter (f.eks. hvor mange har deltaget i projektet, hvor mange gennemførte, hvad er de gået videre til bagefter mv.) Kvantitativt: spørgeskema til de unge deltagere før og efter deltagelse i temaprojekt (Skal det udelades, fordi det er vigtigere med fokus på udviklingen undervejs?) Kvalitativt: interview med udpluk af personale, de unge deltagere og forvaltningschefer m.v. Bevidsthed om processer og resultater samt løbende kvalitetsudvikling/-justering af forløb og metoder undervejs Projekternes medarbejdere definerer og beskriver forlods, hvordan målene nås (jf. evt. SMTTE-modellen) Der foretages delevaluering, så indsatsen kan justeres undervejs Senest revideret

3 Evt. inspiration fra Marselisborgs evalueringsdesign Obs! Hvordan dokumenteres udviklingen undervejs? Muligt supplement: medarbejderne fører logbog. Dog fare for, at det bliver en adm. tung opgave Evalueringsparametre Processen UTA-projektet Samarbejdet formelt og uformelt Målsætninger fastsat af arbejdsgrupperne Obs! Alle mål skal være klare og operationaliserbare Projektklassen at eleven opnår et større fremmøde og stabilt fremmøde i skolen at eleven gennem den daglige undervisning viser lyst til at lære og udvikle sig. at eleven flytter sig fra at være skoletræt til at vise glæde ved at komme i skolen. at eleven gennem den praktisk orienterede undervisning opnår større tillid til egne evner. at eleven gennem en tæt, anerkendende voksenkontakt udvikler et større selvværd og udvikler sine handlemuligheder. at eleven forbedrer sit standpunkt i matematik, dansk og engelsk. OBS! Via ansøgning til Skolestyrelsen er angivet særlige krav til evalueringen Mentorer i overgange Målet er overordnet set, at flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse og Senest revideret

4 bliver på uddannelsen. Målet med pilotprojektet er at afprøve en model for dels at sikre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og dels at arbejde med mentorer, der arbejder på tværs af den unges arenaer, så mentorer bliver den GPS, vi i indledningen beskriver, de skal være. Vi forventer, at et antal svarende til 95 % af de personer, der får en mentor, kommer i gang med en ungdomsuddannelse og efter et ½ år stadig går på den valgte uddannelse. OBS! Pilotprojekt på 6 8. klasser og 6 9. klaser med op til 3 elever i hver klasse, der har behov for en mentor i kortere eller længere tid. Vi vurderer, at der er behov for 4 timer pr. klasse. Det vil sige, der er 12 klasser, hvor der er et behov på 4 timer om ugen, er et timeforbrug på 48 timer om ugen. Det organisatoriske Afklaringstilbud årige Det er målet, at den enkelte unge gennemgår en uddannelsesafklaring afklares og opkvalificeres på de personlige, faglige og / eller sociale kompetencer afklares på de fysiske / motoriske / hygiejnemæssige forhold og lærer at vedligeholde sin fysiske formåen gennem tilknytning til idrætslivet og lignende afklares og vejledes på de uddannelsesmæssige ønsker og muligheder udarbejder en realistisk Senest revideret

5 uddannelsesplan det drejer sig bl.a. om livsværdier og menneskesyn, selvværd, vedholdenhed og evnen til at holde fokus, arbejdsdisciplin, ansvarlighed, modenhed og selvforvaltning det drejer sig bl.a. om dansk, matematik, engelsk og læringsstil det drejer sig bl.a. om socialisering, evnen til at indgå sociale fællesskaber, skabe netværk, kommunikation, konfliktløsning Overordnet succeskriterium er, at 60 % af de unge, der påbegynder UK, starter, fastholder og gennemfører en uddannelse heraf procentuelt højst sandsynligt flere end 50 % efter det 4-12 ugers afklaring end længerevarende forløb. Enhver ung vil fra begyndelsen i såvel det kort- som længerevarende forløb opleve, at der vil blive opstillet en række individuelt relaterede og let opnåelige snublemål, som bliver nået i løbet af relativ kort tid, og som giver en oplevelse af og en tro på, at det nytter. Det være sig at kunne stå op om morgenen, at møde til tiden, at lære nye færdigheder, at tilegne sig viden, at gennemføre en hel dag i projektet, at opleve at aftaler med voksne holder, at blive taget alvorligt osv.). OBS! I afsnittet Målgruppe er der beskrevet en række signalmenter, som indirekte indikerer en række mål og succeskriterier, som kan opstilles for projektets deltagere. Senest revideret

6 Temaet på dagsordenen politisk og forvaltningsmæssigt Job med uddannelsesperspektiv Mindst 40 unge skal være startet i modellen job med uddannelsesperspektiv inden juni Yderligere mindst 60 unge skal være startet i modellen job med uddannelsesperspektiv inden udgangen af 2010 Kendskabet til modellen er udbredt til alle arbejdsgivere i Viborg med unge ufaglærte via den koordinerede virksomhedskontakt blandt kompetencekonsulenterne under KCMidt, Erhvervskontores-, jobcentrets-, DA s-, DI sog LO s konsulenter inden udgangen af Målet er at alle arbejdsgivere i Viborg med unge ufaglærte ansat med tiden kender modellen, hjælpeværktøjet, opgaven og gennemfører de halvårlige udviklings/uddannelsessamtaler. Modellen fungerer jf. beskrivelsen for den primære målgruppe altså unge ufaglærte i job og derfor er målene sat i forhold til den primære målgruppe. (I jobcentret kan der evt. sættes må for den sekundære målgruppe eller rettere for at 100 % af de unge skal være i gang og en andel skalhjælpes i job via praktikker). Senest revideret

7 Efter max. 2 år efter iværksættelse af modellen med job med uddannelsesperspektiv er 95 % af de omfattede unge i gang med en formel kompetencegivende uddannelse gerne en uddannelse, hvortil de har opnået merit. De sidste 5 % af de omfattede unge har gennem uddannelsessamtalerne beskrivelser på opnåede kompetencer kombineret med et gennemført FVU-forløb og/eller AMU-kursus. Modellen iværksættes gradvist for at få modellen udviklet, afprøvet og tilpasset og hvis det som forventet fungerer tilfredsstillende skal modellen forankres i den normale indsats/drift. Kortlægning af initiativer iværksat i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010 De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk Udvikling og synliggørelse af fagpersoners bud på en ekstra indsats for de unge uden en ungdomsuddannelse (jf. arbejdsgruppernes forslag til handlingsplaner i 2009) Udvikling og synliggørelse af de unges egne bud på en ekstra indsats for ungdomsuddannelse til alle Kobling mellem de unges idéer og fagpersoners forslag (gennemført) Formidling til politikere, embedsmænd og andre ressourcerpersoner med beslutningskompetence for indsatsen til de unge 2 store temadage afholdes inden udgangen af 2009 Udvikling af en fælles læringsstrategi på tværs af fagområder Udvikling af netværksliste Senest revideret

8 med kompetenceoversigt Fortsat fokus på temaet ungdomsuddannelse til alle o 4 styregruppemøder til afholdelse i 2010 o 6 netværkstemadage til afholdelse i 2010 Målsætninger for UTA-projektet Uddrag af kommissorium á : Handlingsplan og opgaver Projektgruppen udarbejder forslag til en handlingsplan for implementeringen af indsatsen. Projektgruppen får blandt andet til opgave: at kortlægge ungdomsårgangene for Viborg Kommune fuldførelses- og frafaldsprocent på ungdomsuddannelser, antal unge med særlige behov, andel på offentlig forsørgelse m.v. (i samarbejde med Uddannelsesrådet og de relevante uddannelsesinstitutioner) at medtage, hvorledes unge før ungdomsuddannelsesald eren kan indgå i projektet at fremsætte forslag til tiltag, der kan øge andelen af unge, der starter på en ungdomsuddannelse at fremsætte forslag til tiltag, der kan øge andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse at indtænke det oprindelige idégrundlag fra KL s projekt i projektet at fokusere på igangsættelse af kommende SKAL -tiltag, Senest revideret

9 som hidrører under projektet (jf. eksempelvis mentorordningen) at kortlægge de eksisterende tilbud i Viborg Kommune at analysere de konkrete, lokale behov i Viborg Kommune at kortlægge de nye initiativer og dermed afdække kommunens samlede tilbud at sammenligne tilbuddene med de forskellige grupper af unge med henblik på, om alle grupper er dækket at etablere få, fælles benchmarking punkter, der løbende kan måle effekten af indsatsen, herunder ensartet måling af frafald og omvalg at udarbejde en operationel plan for gennemførelse af hvert projekt at udarbejde en plan for kommunikation og videndeling omkring projektets resultater Senest revideret